Frie Skoler nr 1, 2014

Nr. 7 17. januar 2014 6

Skolens VIGTIGSTE bog

14 Ministeriets 22 De

mand om LOV 409

NAKKEDE hans deo

TILBAGETRÆKNING De ældste lærere er skoletrætte

8

DANSK

K reol D .

S bog LØ

e LÆSens onlin Elev

Scan koden eller gå ind på læsløs.dk og se 35 gratis bøger og opgaver

9012

LÆSLØS.DK er digitale bøger til børn. Her er adgang

Priser ex moms

åbningstid. En enkel indtastning med unilogin gør

til bøger døgnet rundt, også uden for bibliotekernes det let også for små børn at logge ind på læsløs.dk. De digitale bøger er til børn i alderen 5-16 år og består fortrinsvis af skønlitterære bøger, men også af letlæste fagbøger. Under læsningen på fx pc eller iPad kan læseren få hjælp til svære ord ved blot at klikke på det, der skal læses højt.

Grundpakke

Skoleabonnement, pr. år pr. skole kr. 2.500,-

Grundpakken indeholder ca. 200 bøger inden for de velkendte serier Dingo, Første fakta og De små fagbøger med tilhørende interaktive opgaver.

Bogpakker Det er muligt at købe flere bogpakker med fx ung-

DER ER 6 BOGPAKKER – Læs mere om bogpakkerne på læsløs.dk

domsbøger eller billedbøger fra Gyldendal og

Bogpakke 1-2, Billedbøger pr. pakke pr. år pr. skole

Kr. 800,-

Rosinante & Co. Læsløs.dk tilbyder derved mere end

Bogpakke 3-4, Ungdomsbøger pr. pakke pr. år pr. skole

Kr. 500,-

Bogpakke 5, Tweens pr. pakke pr. år pr. skole

Kr. 500,-

Bogpakke 6, Ungdomsbøger pr. pakke pr. år pr. skole

Kr. 500,-

letlæsning og gør det muligt at arbejde med en ungdomsbog, som alle i klassen har adgang til.

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

INDHOLD

TEMA Illustration Helle Scheffmann

TILBAGETRÆKNING

8 PÅ SPORET AF LÆREREN

44

Lockouten fik ham ind i politik

8 Ældre lærere vil stoppe tidligere

10 Next stop: pensionisttilværelsen

Godt en fjerdedel af de frie lærere og børnehaveklasseledere over 55 år, har fremskyndet deres pensionsplaner. Skoleforeningerne forstår lærernes frustration over de nye arbejdstidsregler.

Omkring 500 svarede på spørgsmålene, og signalet fra lærerne og børnehaveklasselederne på de frie skoler er klart: De stempler ud, den dag privat- og pensionsøkonomien hænger sammen.

DET STORE SPØRGSMÅL

Jens Raahauge, Nina Christensen og Bo Tao Michaëlis giver hver deres bud.

Friskolelærer Ulf Harbo supplerer lærerjobbet med en plads i byrådet. Vi får hjælp fra Marcel Proust til at tegne et portræt.

KREDSVALG

14 Kamp om kredsformandsposter

Stort set alle politiske poster er på valg, når der i april skal vælges nye hovedbestyrelsesmedlemmer og kredsbestyrelser.

NYE ARBEJDSTIDSREGLER

Foto Martin Dam Kristensen

18 Kochs har taget fat på dialogen N. Kochs Skole i Aarhus har skudt gang i processen med at implementere de nye arbejdsregler. Frie Skoler rapporterer fra dialogmøderne mellem lærere og ledelse.

TYVERI

22 Tyveri dræber fællesskabet Tyverier blandt elever er topfrustrerende for alle. Ølgod Efterskole står midt i det.

Foto Red Star

IVÆRKSÆTTERE

14

DEBAT

6 Hvilken bog bør alle 34 Mig og mit elever have læst, når de Facebook-jeg går ud af grundskolen? Den voksne generation har svært ved at

26 Privatskole er landets bedste til at fostre iværksættere På Køge Bugt Privatskole ved lærerne, at mindst en i hver klasse vil skabe sin egen virksomhed. Det siger erfaringen.

håndtere sociale medier, men heller ikke de unge forstår betydningen af deres handlinger på de sociale medier, skriver Josua Christensen, forfatter til bogen ”Digital Native – hvordan unge finder sig selv på Facebook”.

NY VIDEN

42 Pas på de små tals lov Bill Gates’ velgørenhedsfond misforstod uddannelsesstatistiker og investerede milliarder i små skoler.

FORENINGEN MENER

47 Nedtællingen er i gang Implementering af de nye arbejdstidsregler er ikke den eneste store udfordring, der står for døren. Der skal også opstilles krav til de kommende overenskomstforhandlinger.

4 VIDT OMKRING 5 REDAKTØREN MENER 3 0 FAGLIGT NYT 3 1 KURSUSKALENDEREN 3 2 DEBAT 3 6 KONSULENTENS BORD 3 7 AJOUR 3 7 STILLINGER 43 KOLOFON 46 VIDSTE DU...

FORSIDE: HELLE SCHEFFMANN FRIE SKOLER NR. 1 · 17. JANUAR 2014

3

VIDT OMKRING

DET SKER (OGSÅ) INDEN NÆSTE NUMMER 21. JANUAR: 90-årsdagen for Lenins død. Han døde af en hjerneblødning. Lenins mausoleum blev samme år opført på Den Røde Plads i Moskva.

I januar kan man, hvis man er heldig, høre natuglen begynde på sin tuden for at finde en partner.

26. JANUAR: EM-finale i håndbold for herrer i Herning. Genvinder Danmark guldet?

31. JANUAR: Fodboldens transfervindue smækker i ved midnat.

Hva’ så, Bendtner?

31. JANUAR: Det kinesiske nytår.

Det nye år er Hestens år.

1. FEBRUAR samler danskerne for 8. gang ind til Danmarks Indsamlingen for at hjælpe mennesker i nogle af verdens fattigste lande.

2. FEBRUAR er det kyndelmisse – dagen, hvor det markeres, at halvdelen af vinteren er gået.

Fejres i den katolske kirke med lysprocessioner.

3. FEBRUAR: Sex og Samfunds årlige Uge Sex begynder. I år er temaet ”Grænser”. Læs mere på ugesex.dk 7. FEBRUAR: Sidste dag inden vinterferien.

14. FEBRUAR: Valentines Day. Lader du dig pådutte af amerikansk kulturimperialisme, eller tør du efterlade kæresten eller ægtefællen pigesur?

15. FEBRUAR: 25-årsdagen for Sovjetunionens tilbagetrækning fra Afghanistan.

17. FEBRUAR: Næste nummer af Frie Skoler udkommer

4

FRIE SKOLER NR. 1 · 17. JANUAR 2014

»Hvis vi vil være et ”land af ideer”, var det så ikke bedre at fremme usædvanlige metoder, der fører til nye, hidtil usete resultater? Skulle vi ikke overveje, hvordan vi kan bevæge os væk fra standardisering, uniformering, institutionalisering og hen mod innovativ tænkning, hvor omveje og fejltagelser er tilladte«.

Jens Rohde (V), MEP, i debatindlæg om PISA

»Tidligere levede vi i den forestilling, at lyset på skolerne blev tændt, når vi trykkede på kontakten i ministeriet. Det tror vi ikke længere«.

Per Hansen, afdelingschef i Undervisningsministeriet, om arbejdet med at få implementeret de nye arbejdstidsregler på skolerne.

»På de klassiske realskoler er organisationsgraden tæt på 100 procent, og historisk har der været en tæt forbindelse mellem realskolerne og fagforening. Alene af den grund vil skuffelsen over overenskomstforløbet være større hos mange af vores lærere end på friskolerne. De traditionelle privatskolelærere med FSLmedlemskab betalte mere end nogen andre prisen for konflikten«.

Formanden for Danmarks Privatskoleforening, Kurt Ernst, i en kommentar til Frie Skolers pensionsundersøgelse. Kurt Ernst har selv en fortid som tillidsrepræsentant på Elise Smiths Skole og kredsbestyrelsesformand i Frie Grundskolers Lærerforening.

REDAKTØREN MENER

Mød nye sider af bladet

E

n traditionel nyhed er bygget op om en konflikt. Og konflikter fylder stadig godt i Frie Skoler.

Kampe om fx arbejdstid og om pladserne i kreds- og hovedbestyrelse er tilbagevendende temaer. I dette nummer finder du også de mere eksistentielle og private kampe om, hvornår ældre lærere trækker sig ud af arbejdsmarkedet.

På redaktionen kæmper vi en for læserne usynlig kamp om spaltepladsen.

Hvad bør og skal vi skrive om? Hvilke emner optager medlemmerne? Hvilke kilder skal have lov at komme til orde, og hvordan kan vi overraske læserne?

Kampen om spaltepladsen forud for dette nummer har været helt speciel.

Som noget nyt udkommer Frie Skoler nu som månedsblad. Undtagen i juli. Til

gengæld er der flere sider i bladet, og så suppleres det med mindst 22 nyhedsbreve om året. Mindst, fordi der kan opstå situationer, hvor det er nødvendigt hurtigt at mætte et akut informationsbehov.

Så alt i alt bliver der ikke skåret ned på kommunikationen. Tværtimod. Men vi sparer på udgifter til tryk og porto.

Den nye status som månedsblad med mere læsestof har inspireret os til nye faste elementer i bladet. I dette nummer introducerer vi derfor for første gang: Vidt omkring, Det store spørgsmål, På sporet af læreren og Vidste du.

Vidt omkring omfatter denne klumme, månedens citater, Det sker inden næste nummer og noter. I Det store spørgsmål svarer vi hver gang på et af fagets eller livets store spørgsmål,

som rundkastes til tre-fire personer, som kan give nogle kloge svar. På sporet af læreren er - inspireret af forfatteren Marcel Proust - vores bud på, hvordan vi i kort form, kan tegne nogle skarpe lærerportrætter.

Vidste du... til slut i bladet består af fire faste elementer: Lynlæseren, hvor essensen af en aktuel bog koges ned til absolut minimum, en quiz, en note med et tal og Ordkløveren, hvor vi hver gang forholder os til et sprogligt dilemma.

Har du et, så send det til os, så skriver vi om det.

Vi håber, du oplever ændringerne som et underholdende og givende supplement til bladets nyheder, analyser og reportager fra den frie skoleverden. God læselyst.

Thomas Kehlet, redaktør

Tag en app mod smerterne Ondt i nakken? Smerter i ryggen? Kan du eller dine elever svare ja til et af de spørgsmål, bør du downloade den nye app fra Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). Appen, som hedder dcum, anviser øvelser, som kan forebygge og lindre nogle af de typiske smerter, som skolearbejde giver, og appen giver gode råd om skærmarbejde og indretning af arbejdspladser – både til lærere og elever. MHV

Foto Fotolia

Følg med i arbejdstiden Lærerne kan snart følge med i, hvor meget de arbejder. Frie Skolers Lærerforening (FSL) og Danmarks Lærerforening (DLF) er på vej med hver sin app. I FSL’s app, som er længst fremme og testes netop nu, kan lærerne lægge deres faste skema ind, så skematimerne automatisk tælles op. Derfor skal lærerne blot indtaste de timer, som de bruger på forberedelse og andet, der ikke er skemalagt, og så beregner appen, om de skal have overtid. DLF’s app, som endnu er på tegnebrættet, designes til lærere på skoler, som ikke kræver fuld tilstedeværelse. MHV FRIE SKOLER NR. 1 · 17. JANUAR 2014

5

Det store spørgsmål

Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

I hvert nummer stiller vi et stort spørgsmål og indsamler kloge svar

Hvilken bog bør alle elever have læst, når de går ud af grundskolen?

JENS RAAHAUGE, FORMAND FOR DANSKLÆRERFORENINGEN:

b

»Mit bud er Intet af Janne Teller. Fordi den lægger op til, at man gør op med sig selv, hvad der er vigtigt her i livet. Der er rigeligt med ting, der lægger op til, at fortiden bare var i går, den her bog lægger op til, at man tænker over sit liv indtil nu, og hvad der er værdifuldt i det. Den sætter tingene i perspektiv for elever, som vælger at tage deres iphone med, når deres lærere laver Robinsonader. Samtidig har bogen en æstetisk værdi, og den er skrevet godt i et overraskende sprog. Den kan læses fra sjette til niende klasse, men enhver forælder bør også læse den.

NINA CHRISTENSEN, LEDER AF CENTER FOR BØRNELITTERATUR: »Bør er sådan et kedeligt ord. Men hvis jeg skal pege på én bog, som jeg synes, alle skoleelever vil have haft glæde af at læse, se og høre, så må det være Halfdan Rasmussens og Ib Spang Olsens Halfdans ABC (1967). Den viser små og store læsere, at litteratur både kan være tragedie og komedie, og at litteratur også er kombinationer af tekst, billede og lyd. Man oplever, at sprog simpelt hen kan være så godt sat sammen, at man aldrig glemmer det.

BO TAO MICHAËLIS, FORFATTER OG LITTERATURANMELDER PÅ POLITIKEN:

Tegning Fotolia

To bøger falder mig umiddelbart ind. Men jeg tror den Kroniske Uskyld er bedst at vente med til gymnasiet, så derfor falder mit valgt på Det Forsømte Forår af Hans Scherfig. Det er en introduktion til voksenverdenen, det at tage en videregående uddannelse, og så er den også morsom. Den indeholder også en romantisk hyldest til tanken om, at mennesket har det bedst i frihed fra skole og forældre. Drengene har det bedst på vejen hjem fra skole gennem Botanisk Have, hvor de, borgerskabets børn, møder den københavnske arbejderklasse, der er eksotisk for dem. På den måde handler den også om mødet med det fremmede og andre menneskers sociale forhold. Fortælleteknisk har den også mange aspekter, eksempelvis falsk solidaritet, hvor fortælleren umiddelbart er loyal over for personerne, men i små detaljer udstiller deres latterlighed.

6

FRIE SKOLER NR. 1 · 17. JANUAR 2014

Annoncer

F I NA L 1.448,-

loNDoN | 6 dage med båd fra kr. loNDoN | 5 dage med fly fra kr.

1.898,-

Science Museum, london odense tekniske Gymnasium

CA L L AlfA Travel er ekspert i skolerejser, og vi laver tilpassede tilbud til hver enkelt gruppe. AlfA Travel er tilmed dansk, uafhængigt og privatejet.

Check ind i kampen om de bedste pladser og de laveste priser. Uanset om I skal rejse i foråret eller efteråret 2014, så er det nu, der skal bestilles tilbud.

VIND EN IPAD Det skader aldrig at få en ”second opinion”. Vi trækker lige nu lod om en Ipad blandt alle, der har bestilt tilbud på en grupperejse. Gå ind på www.alfatravel.dk/finalcall og se mere. Vi laver et gratis tilbud - helt uforpligtende.

Christian Skadkjær er AlfA Travels levende londonkort. Han har mere end 25 års erfaring med skolerejser og sidder klar til at hjælpe med tips og gode råd. Ring på gratis nummeret 80 20 88 70 eller Se mere på www.alfatravel.dk eller RING GRATIS på skriv til info@alfatravel.dk - www.alfatravel.dk. kundenummeret 80 20 77 70.

FrieSkoler.indd 1

1/6/2014 9:09:31 AM

Kompetent rådgivning til jeres studierejse Hos Team Benns sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning. Vi skræddersyer rejserne efter jeres ønske, så I kan få mest muligt ud af jeres studierejse både fagligt og socialt.

Vores fokuspunkter er: Tid: Vi klarer alt det praktiske – og du sparer tiden Sikkerhed: Gennemprøvet koncept og vi er med jer hele vejen Faglighed: Det centrale element i enhver studierejse Edinburgh fra kr.

1.795,pr. person 5 dg/4 nt med fly

Andre rejsemål: Paris med egen bus 6 dg/3 nt på hostel.................fra kr. 1.765,Krakow med fly 5 dg/4 nt på hostel ..........................fra kr. 1.985,Budapest med egen bus 6 dg/3 nt på hostel .......fra kr. 1.495,Wien med fly 5 dg/4 nt på hostel ...............................fra kr. 1.625,Top 3 studiebesøg i Edinburgh: · Sterling, The Trossachs og Loch Lomond - Stor naturoplevelse · Scoth Whisky Experience · The Real Mary King’s Close.

Kontakt os på tlf: 46 group@team-benns.com

91 02 59

FRIE SKOLER NR. 1 · 17. JANUAR 2014

7

Kommentarer fra Frie Skolers undersøgelse af holdningen til tilbagetrækning blandt medlemmer, som har rundet 55 år

TILBAGETRÆKNING Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Ældre lærere vil stoppe tidligere Skoleforeningerne forstår lærernes frustration over de nye arbejdstidsregler, men håber, at erfaringerne vil udvaske de negative forventninger

G

odt en fjerdedel af de frie lærere og børnehaveklasseledere, som har rundet 55 år, har inden for det seneste års tids fremskyndet deres pensionsplaner. Det viser en undersøgelse, som Frie Skoler har gennemført blandt medlemmerne af Frie Skolers Lærerforening (FSL). 27 procent af gruppen har ændret planer, så de nu regner med at trække sig tilbage i snit 2,5 år tidligere end oprindeligt planlagt.

Og hvis de ansatte holder fast i planerne, skal skolerne finde ny kræfter, som kan afløse de omkring 1000 årsværk, der bliver tale om.

ERFARINGERNE PÅVIRKER PLANERNE Det store gennemtræk kommer ikke bag på formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring. »Det stemmer med det, jeg hører, når jeg besøger skolerne«, siger han.

Og efterskoleformanden forstår godt lærerne. 2013 var et år, hvor rigtig meget blev forandret på skolerne, påpeger han, og lockouten og de nye arbejdstidsregler har påvirket lærernes arbejdsvilkår, så i det lys er det helt forståeligt, at mange lærere tænker, at de ikke gider mere, siger Troels Borring: »Mange lærere tænker, at de ikke vil være med på fortsættelsen, og derfor vælger de at gå på pension og på den måde få så megen egentid som mulig«, siger han.

Men Troels Borring tvivler på, at alle planerne holder. For han tror og håber nemlig, at mange lærere vil revurdere situationen, når de ser, hvordan de nye regler bliver implementeret: »Lige nu præges situationen af usikkerhed, og det skaber tvivl og modvilje. Men når billedet bliver mere klart, tror jeg, at lærerne vil tænke: Jeg er bygget til at være lærer, så jeg må fortsætte«.

Det gør det på den anden side ekstra vigtigt, at ledelsen gri-

8

FRIE SKOLER NR. 1 · 17. JANUAR 2014

ber de store forandringer an på en måde, som inviterer lærerne med til at udvikle den nye skole, siger Troels Borring: »Det er vigtigt, at vi ikke skubber lærerne fra os. Ledelsen på skolerne bør involvere lærerne, for der er større sandsynlighed for, at de ønsker at være med til projektet, hvis de selv har haft indflydelse på det«, siger han.

TRÆK LIGE LUFT Formanden for Danmarks Privatskoleforening, Kurt Ernst, undrer sig heller ikke over, at mange lærere revurderer karriere- og pensionsplanerne, for 2013 var et usædvanligt hårdt år for lærerne: »Det er helt naturligt, at mange af dem reagerer på det, som skete«, siger Kurt Ernst.

Men privatskoleformanden opfordrer også til, at man ikke går i panik, men lige tager en dyb indånding: »Frustrationerne hos lærerne er både stor og forståelig. Og da de har konflikten in mente, overrasker det mig ikke, at så mange lige nu fortæller, at de ønsker at stoppe tidligere. Men for det første bliver den nye skolevirkelighed måske slet ikke så slem, når det kommer til stykket. Og for det andet er der også en række ting, som trækker i den anden retning«, siger Kurt Ernst.

Han peger på, at blandt andet efterlønsreformen gør det dyrt at vælge et tidligt otium, og at det i sig selv kan forhindre, at lærerne løber af pladsen.

Og Frie Skolers undersøgelse bekræfter, at der er noget om snakken fra Kurt Ernst. 16 procent af +55’erne oplyser, at de fortsætter på skolen af økonomiske årsager. Mange udtrykker vrede over efterlønsreformen, som tvinger dem til at arbejde længere.

EFTER SKOLETID Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Next stop: pensionisttilværelsen Knap en tredjedel af de ældste lærere har inden for det seneste års tid besluttet sig til at fremskynde deres planer om at forlade arbejdsmarkedet

J

eg forlader arbejdsmarkedet, så snart som muligt.

Sådan svarer 60 procent af de lærere og børnehaveklasseledere, der svarede på den spørgeskemaundersøgelse, som Frie Skoler sendte ud i midten af december.

Spørgsmålene blev mailet til de 1553 medlemmer af Frie Skolers Lærerforening (FSL), der alle er født i 1958 eller tidligere. Godt 500 svarede på spørgsmålene, og signalet fra lærerne og børnehaveklasselederne på de frie skoler er klart: De stempler ud, den dag privat- og pensionsøkonomien hænger sammen.

Faktisk svarer 55 procent af lærerne i undersøgelsen, at de kun fortsætter på skolen af økonomiske grunde, og det høje tal skræmmer formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup: »Vi kan ikke udvikle en god skole, hvis lærerne kun arbejder for lønnen. God undervisning og god skole kræver, at lærerne har lyst til at undervise. Selvfølgelig skal de have løn for arbejdet, men det må ikke være lønnen, som bærer det hele«, siger han.

De nye arbejdstidsregler og kravene om tilstedværelse får mig til at overveje at stoppe så snart, det er økonomisk muligt for mig.

Helt enig Overvejende enig Hverken enig eller uenig Overvejende uenig Helt uenig

Jeg tror, at de nye arbejdstisregler vil få mange ældre lærere/ ledere til at forlade arbejdsmarkedet tidligere, end de ellers ville have gjort.

LEDERNE SKAL PÅ ARBEJDE Det næste halve år får skolelederne derfor en kæmpeopgave med at motivere lærerne, siger Uffe Rostrup, som dog er usikker på, om lederne er tilstrækkeligt bevidste om og fokuserede på den særlige udfordring:

Helt enig Overvejende enig Hverken enig eller uenig Overvejende uenig Helt uenig

10

FRIE SKOLER NR. 1 · 17. JANUAR 2014

% 70 60

Hvorfor har du besluttet dig for at stoppe med at arbejde tidligere?

50 40 30 20 10

Jeg føler ikke, at jeg har overskud til at fortsætte

Jeg har været syg og har ikke kræfter til at fortsætte

Jeg gider ikke de nye arbejdstidsregler

»Lederne presses i øjeblikket fra alle sider. De skal implementere de nye arbejdstidsregler. De skal sørge for arbejdspladser, til de lærere, der skal være mere til stede på skolen, og ændre fagfordelingen, hvis skolen vælger at følge folkeskolens eksempel og udvide timetallet. De får flere ledelsesopgaver med de arbejdstidsregler, og de skal jo også passe på sig selv. Der er altså rigtig mange forskellige opgaver til lederne i øjeblikket, og jeg er bange for, at de midt i de store praktiske og logistiske opgaver negligerer den vigtigste udfordring: At motivere lærerne og sørge for medarbejdernes opbakning«.

Og det er den vigtigste opgave, mener Uffe Rostrup: »Hvis ikke lærerne er med på vognen, kommer den slet ikke til at køre«, siger han.

Undersøgelsen viser, at det især er de 55-årige lærere og børnehaveklasseledere, der længes mod at trække sig fra arbejdsmarkedet. 62 procent af dem ville sige op, hvis de kunne.

Og generelt gælder det, at jo længere, der er til sidste skoledag, jo mere længes lærerne efter den. I den ældste gruppe i undersøgelsen, dem på eller over 60 år, fylder arbejdsglæden og -lysten lidt mere: Kun 44 procent af dem angiver, at de kun fortsætter af økonomiske årsager.

PLANERNE BLIVER ÆNDRET Knap halvdelen af dem, som gennemførte undersøgelsen, har

Lockouten og indgrebet fjernede arbejdsglæden

Andre grunde

inden for det seneste års tid ændret planen for, hvornår de forlader arbejdsmarkedet (43 procent).

De fleste (27 procent) tjekker ud tidligere end oprindeligt planlagt – i snit godt 2,5 år tidligere. Mens 16 procent går senere end planlagt – i snit knap 2,5 år senere.

De, som bliver længere end oprindeligt planlagt, arbejder videre af økonomiske grunde, mens de, som tjekker ud tidligere end oprindeligt planlagt, gør det, fordi lockouten stjal arbejdsglæden (63 procent), og fordi de ikke kan se sig selv som lærere på skolen med nye arbejdstidsregler og kravene om mere tilstedeværelse (45 procent).

Det resultat svarer fint til det, Uffe Rostrup hører, når han besøger skolerne: »Man må forvente, at nogle vælger at stoppe, når arbejdsvilkårene ændres. Det sker hver gang. Men denne gang vil endnu flere vælge at stoppe, for lærerne kan ikke se sig selv i de ændringer, der blev gennemtrumfet med regeringsindgrebet. Så det er helt forventeligt, at mange lærere trækker sig fra arbejdsmarkedet i denne situation«, siger Uffe Rostrup.

PRIVATSKOLERNE SKILLER SIG UD Hvor undersøgelsens resultater generelt er jævnt fordelt på skoleformerne, skiller privatskolerne sig ud i alle de spørgsmål, hvor lockouten og arbejdstidsreglerne nævnes. Lærerne FRIE SKOLER NR. 1 · 17. JANUAR 2014

11

Lederformand tror arbejdsglæden kommer tilbage

»D

på privatskolerne er mere bitre, mere trætte, mere frustrerede end lærerne på for eksempel efterskolerne.

Hvor 55 procent af alle lærerne i undersøgelsen – altså både dem, som har ændret planer, og dem som ikke har – angiver, at de ny arbejdstidsregler har betydning for deres planer om at trække sig tilbage, gælder det for 70 procent af privatskolelærerne.

Også det resultat flugter med Uffe Rostrups erfaringer fra skolemøderne: Lockouten har været særligt ødelæggende for lærerne på privatskolerne. Men lærerformanden har kun lommefilosofiske forklaringer på, at bitterheden er mere udbredt på den skoleform: »Privatskolerne er normalt større end de andre frie skoler, og derfor findes der en mere tydelig adskillelse mellem lærere og ledelse. På små skoler er lærerne og ledelsen måske mere i sync, og derfor har lærerne måske ikke oplevet sig så angrebet under lockouten, som lærerne på de større skoler. Men det er kun lommefilosofi – jeg ved det i virkeligheden ikke«.

12

FRIE SKOLER NR. 1 · 17. JANUAR 2014

et vil være rigtig ærgerligt, hvis vi mister mange erfarne lærere«, siger formanden for Frie Skolers Ledere, Rud Nielsen, i en kommentar til Frie Skolers undersøgelse, som viser, at mange ældre lærere trækker sig fra arbejdsmarkedet, så hurtigt som muligt. »De erfarne lærere har mange ressourcer, som både skolerne og de yngre lærere nyder godt af, og det vil være svært at undvære dem«, siger han.

Rud Nielsen peger også på, at det også kan give problemer for skolernes fagfordeling. Tidligere undersøgelser har ifølge Rud Nielsen vist, at en stor del af naturvidenskabelige fag undervises af lærere på 50 år eller mere.

Rud Nielsen slår dog også koldt vand i blodet: »Lad os nu se, om vi ikke får genskabt den arbejdsglæde, som jeg mener, allerede findes på mange lærerværelser«, siger lederformanden.

At så mange lærere giver udtryk for, at de trækker sig tilbage så snart som muligt, ser Rud Nielsen især som et udtryk for usikkerhed: »Det er stadig meget uklart, hvordan de nye arbejdstidsregler bliver implementeret, og jeg tror, at når det nye skoleår starter, vil mange lærere opdage, at der også er mange fordele forbundet med mere tilstedeværelse. Nu, hvor situationen er usikker, fokuserer vi mest på det negative, og vi hører ikke de positive historier«, mener han.

Han peger på, at øget tilstedeværelse kan give mere vidensdeling, mere kollegial sparring og samarbejde, og lærerne vil – som andre – opleve, at de har fri, når de går hjem fra skole. »Måske vil det faktisk være en fordel for lærerne, fordi de ikke længere vil opleve et grænseløst arbejde«, siger han.

Lige som Uffe Rostrup oplever Rud Nielsen, at det især er lærerne på privatskolerne, som ser negativt og kritisk på forandringerne. Og han tror, at det er afsmitning fra folkeskolen: »Jeg oplever, at de skoler, som ligner folkeskolen mest, også overtager folkeskolelærernes negative retorik. Og der bliver derfor en udfordring for skolelederne på de skoler at italesætte de positive elementer, som forandringerne har«, siger Rud Nielsen. MHV

Annoncer

NYHED! gelsk I-bog til en

Papegøjebogen

- differentierede øvelser i engelsk grammatik (i-bog) Øger indlæringen i engelsk ved brug af IT. Med computeren som hjælpelærer får eleven straks evalueret svaret og point for opgaven.

En grammatisk huskefinger minder om de regler, som er vigtige for den pågældende øvelse.

89 differentierede øvelser og 1500 interaktive sætninger træner eleverne i engelsk grammatik for 8.-10. klasse.

Til alle medier, som kan vise en hjemmeside. Prøv tre af øvelserne GRATIS på www.andrico.dk.

FA

Forlaget Andrico

Mossøbrå 5 • 8660 Skanderborg • Tlf 86 57 92 19 • forlaget@andrico.dk • www.andrico.dk

Bestil næste års skolerejse nu  og få flere valgmuligheder!

Skirejser: Sverige, Norge, Tjekkiet, Østrig og Norditalien

Adventurerejser:

Ring eller mail efter et uforpligtende tilbud!

Tjekkiet, Østrig og Tyskland

Storbyrejser: Berlin, Prag, Paris, London, Amsterdam, Krakow 

www.uptravel.dk  lene.bang@uptravel.dk  tlf. 2112 4122

FRIE SKOLER NR. 1 · 17. JANUAR 2014

13

ARBEJDSTIDSREGLER Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Verdens modigste mand udlagde lov

409 »H

Der er ikke krav til tidsregistrering, men det giver god mening, mener Per Hansen fra Undervisningsministeriet

an må da være verdens modigste mand«, hvisker en af de ventende, da afdelingschef Per Hansen træder ind i lærerforeningens kantine på Ravnsøvej i Risskov. Det er en af de sidste dage før jul, og Undervisningsministeriets vise mand er på besøg i løvens hule. Her sidder konsulenter og politikere fra Frie Skolers Lærerforening (FSL) bevæbnet med kuglepenne, papir og en masse spørgsmål. Spændt venter de på at høre Per Hansen forklare, hvordan ministeriet vil fortolke og implementere det lovindgreb, som afsluttede forårets konflikt på skoleområdet – lov 409.

Men Per Hansen er ikke bare modig. Han er både modig og dannet og tager sig tid til at give hånd til samtlige fremmødte. »Man er vel godt opdraget«, forklarer han, inden forsamlingen skyder løs.

»Du skal jo kunne afgøre, om du arbejder mere eller mindre end det, du får løn for«, forklarer han.

TIDEN SKAL TÆLLES

MINISTERIET SKAL LØFTE OPGAVEN

En konsulent vil vide, om de nye arbejdstidsregler efter ministeriets opfattelse forudsætter tidsregistrering eller timeoptælling. I den overenskomstaftale, som gymnasielærerne indgik med deres arbejdsgivere, står der nemlig, at timeforbruget skal registreres, men i lovindgrebet på det frie skoleområde findes ikke en tilsvarende passus, og der har derfor været tvivl om forventningerne.

Men ifølge Per Hansen er der ikke så meget at rafle om: Selv om det efter loven ikke er et krav, giver det rigtig god mening med en eller anden form for tidsregistrering.

Men her som på andre områder er ministeriet prisgivet skolernes lokale ledelse. »Når man, som vi gør det, lægger ledelsesretten helt ud, risikerer man også, at der lokalt træffes beslutninger, som er i strid med lovens ambitioner«, siger Per Hansen, som fortsætter: »Vi har i ministeriet en meget stor tilskyndelsesopgave. Da vi har lagt ledelsesretten ud, vil vi rådgive og vejlede om de mange nye muligheder, og så vil vores løfteevne afgøre, hvor godt det går i praksis«.

14

FRIE SKOLER NR. 1 · 17. JANUAR 2014

LOKALAFTALER STRAFFES IKKE En anden vil vide, om skoler, som indgår lokalaftaler, bliver straffet af ministeriet eller indkaldes til kammeratlig samtale. Og her var svaret et klart nej. »Vi har intet lovgrundlag for at fratage skoler, som indgår lokalaftaler, tilskuddet. Der er intet ulovligt i at lave lokalaftaler«, fortæller Per Hansen.

Men, fortsætter han, ministeriet synes, at det vil være en rigtig dårlig ide, hvis skolerne bruger lokalaftalerne til at rulle lovens ambitioner tilbage: »Loven udvider ledelsesrummet. Og vi synes ikke, at man skal bruge lokalaftaler til at lukke den åbning, vi nu har lavet«, siger han.

Engelsk i 1. klasse

THUMBS UP for a good start!

Thumbs Up er et nyt læringssystem til engelsk i første klasse, der giver eleverne den bedst mulige sprogstart.

Thumbs Up er bygget op med fokus på en alsidig undervisning ud fra lege, sange, apps, it- og IWB øvelser, forskelligartede aktiviteter heriblandt Cooperative Learning øvelser og meget andet.

Materialet tilgodeser, at man fra starten kan arbejde med kendskabet til engelsktalende kulturer via flotte farverige illustrationer til hvert tema.

Materialet omfatter en elevbog og et supplerende website med lærervejledning og flere ressourcer.

Gå på opdagelse i Thumbs Up her eller gå ind på meloni.dk og læs hele elevbogen.

Websitet til Thumbs Up er under udvikling. Du kan smugkigge allerede nu på meloni.dk/engelsk

Elevbog: 50 kroner Klassesæt: 1000 kroner Forlaget Meloni • meloni.dk • post@meloni.dk • Alle priser er ex moms.

KREDSSTRUKTUR Af Thomas Kehlet · tke@frieskoler.dk

Kamp omKredstruktur Frie Skolers Lærerforening kredsformandsposter Hjørring

HER ER DIN KREDS Det er placeringen af din skole, der afgør, hvilken kreds du tilhører. Bor du fx i Kolding og arbejder på en skole på Fyn, er du medlem af kreds 5.

Frederikshavn Læsø

Kreds 1

Brønderslev Jammerbugt

Aalborg

Rebild

Thisted

Kreds 7

Vesthimmerland

Morsø

Kreds 2

Skive

Lemvig

Randers Struer

Holstebro

Bornholm

Norddjurs

Viborg

Favrskov

Syddjurs

Silkeborg Herning

Kreds 3

Aarhus

Kreds 8

Skanderborg Ringkøbing-Skjern

Ikast-Brande

Gribskov Halsnæs Hillerød

Odder Horsens Odsherred

Samsø Billund

Varde

Vejle

Kreds 5

Holbæk

Lejre

Kalundborg

Fredericia

Vejen Fanø

Middelfart

Kolding

Kreds 7

Solrød

Odense

Kreds 4

Faaborg-Midtfyn Svenborg

Sønderborg

Køge Stevns Faxe

Næstved

Nyborg

Tøndera

Aabenraa

Ringsted

Slagelse

Assens Haderslev

Sorø

Kerteminde

Kreds 6

Vordingborg

Sønderborg Guldborgsund

Ærø Langeland

FRIE SKOLER NR. 1 · 17. JANUAR 2014

*Ledere på frie skoler er medlemmer af Frie Skolers

Lolland

Guldborgsund

Hørsholm

Rudersdal Lyngby-Taarbæk Egedal Furesø Gentofte C BA København Roskilde G FE D H J I Tårnby L K Greve Dragør

Nordfyn

Esbjerg

16

Fredensborg

Allerød

Frederikssund

Hedensted

Helsingør

A: Gladsaxe B: Herlev C: Ballerup D: Frederiksberg E: Rødovre F: Glostrup

G: Albertslund H: Høje Taastrup I: Hvidovre J: Brøndby K: Vallensbæk L: Ishøj

Synes du, der er behov for friskt blod og nye holdninger i din kredseller hovedbestyrelse, er der i år en enestående mulighed for at få skiftet ud på stort set alle pladser. Til april holdes der stiftende generalforsamlinger i foreningens otte nye kredse er man bort fra skolelederne og foreningens formand og næstformand, er der ledige stole på samtlige politiske poster, når der i april måned afholdes stiftende generalforsamlinger i de otte nye kredse i Frie Skolers lærerforening (FSL). Samtlige kredsformænd, som også sidder i hovedbestyrelsen, og kredsbestyrelsesmedlemmer er på valg i år. Halvdelen af dem, som vælges, skal vælges for et år, den anden halvdel for to. I fremtiden vælges medlemmerne i de otte nye bestyrelser for to år, og på den måde sikres det, at halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne er på valg i lige år og den anden halvdel i ulige.

der bliver kampvalg om kredsformandsposterne i den kommende kreds 3 og kreds 7 (se kortet).

I kreds 3 skal de to nuværende medlemmer af hovedbestyrelsen, Rikke Josiasen, Flemming Efterskole, og Anders Munk, Kornmod Realskole, kæmpe, og i kreds 7 skal hovedbestyrelsesmedlemmerne Søren Vogth Hansen, Christianshavns Døttreskole, og Minna Riis, Rygaards Skole, kæmpe om posten. På Fyn bliver der fremover kun en kreds mod i dag to, men da Finn Petersen, den ene af to nuværende hovedbestyrelsesmedlemmer fra Fyn, har valgt at gå på pension, er den anden, Ricky Bennetzen, indtil videre eneste kandidat. De sidste fem hovedbestyrelsesmedlemmer – Lars Holm, Thomas Münchow, Hans Erik Hansen, Hanne Lindbjerg Kristensen og Annie Storm står indtil videre som eneste kandidater til formandsposterne i henholdsvis kreds 1, 2, 4, 6 og 8. For samtlige kredse, også de kredse, hvor der allerede er flere kandidater, kan man melde sig som kandidat til kredsformand og kredsbestyrelsesmedlem indtil tre uger før kredsens generalforsamling i april (se boks).

STARTER FORFRA

TROR PÅ STOR BEVÅGENHED

1. maj 2014 genstarter foreningens politiske liv fra scratch – i hvert fald set i kredsperspektiv. Den dag træder den ny organisering af FSL i kraft med otte lærerkredse i stedet for nu 11 og uden opdeling i efterskole- og grundskolekredse.

Lederkredsen, Frie Skolers Ledere, er ikke involveret i den nye organisering og fortsætter uændret med en landsdækkende og selvstændig kreds med egne vedtægter.

Uffe Rostrup, formand for FSL, tror, at kredsgeneralforsamlingerne i år vil få stor bevågenhed: »Dels fordi lockouten viste, hvor vigtigt det er med velfungerende kredse, og dels fordi der er tale om en stor omlægning af foreningen. Nu har man chancen for at være med til at skabe en ny kreds og få indflydelse på dens virke fremover. Det er jo alle, der skal vælges.

Kredsformænd og kredsbestyrelsesmedlemmerne. Og alle steder er der tale om, at man skal forene tidligere kredskulturer til en ny kredskultur, og det bliver helt sikkert spændende at være en del af«, siger Uffe Rostrup. Han håber på mange kandidater til valgene. »Det er ikke afgørende, men det er altid godt med kampvalg frem for kåring. Flere kvalificerede kandidater

S

KAMP OM PLADSERNE Omlægningen betyder, at 44 nuværende kredsbestyrelsespladser reduceres til 32, og 11 kredsformænd i FSL’s hovedbestyrelse reduceres til otte. Selv om der er god tid til deadline for opstilling af kandidater, er det allerede nu klart, at

kvalificerer demokratiet, og det giver også en større legitimitet at være valgt ved kampvalg«.

Kredsgeneralforsamlinger

Hvor og hvornår

KREDS 1 7. april på Himmerlands Ungdomsskole ved Aars KREDS 2 7. april på Regnbueskolen, Hammel KREDS 3 8. april på Studsgård Friskole ved Herning KREDS 4 8. april på Fole Friskole ved Gram KREDS 5 22. april på Krarup Friskole ved Ringe KREDS 6 23. april på Haslev Idrætsefterskole, Haslev KREDS 7 24. april på Bjørns Internationale Skole, København.

KREDS 8 28. april på Roskilde Realskole, Roskilde Man kan stille op som kandidat indtil tre uger før generalforsamlingen. Alle kandidater bliver præsenteret på fsl.dk/valg14.

Kandidater til kredsformandsposten/hovedbestyrelsen bliver tillige præsenteret i bladet, hvis de meddeler deres kandidatur inden bladets deadline 1. marts.

SE MERE PÅ WWW.FSL.DK/VALG14

FRIE SKOLER NR. 1 · 17. JANUAR 2014

17

»Folk er rigtig vrede oven på forårets lockout, og de har svært ved at acceptere, at det er dem, som skal betale prisen«.

TORBEN LØVSCHALL, TILLIDSREPRÆSENTANT

»Jeg forstår godt lærernes frustration og vrede over den nye aftale.

Men den gamle var jo heller ikke ideel endsige retfærdig, og jeg tror, vi kan finde en løsning, som er bedre for både lærerne, skolen og eleverne« LISBETH QVORTRUP, SKOLELEDER

18

FRIE SKOLER NR. 1 · 17. JANUAR 2014

NYE ARBEJDSTIDSREGLER Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

N. Kochs Skole i Aarhus har indledt dialogen om de nye arbejdstidsregler.

Ledelsen fortæller om deres planer, lærerne om deres bekymringer

Kochs har taget fat på dialogen N. Kochs Skole set fra sidelinjen Frie Skoler følger forhandlingerne om nye arbejdstidsregler på N. Kochs Skole i Aarhus. Både for at beskrive de udfordringer, processen giver. Og for at inspirere andre i de forhandlinger, som de skal i gang med.

I

ugen op til juleferien holdt ledelsen og lærerne på N. Kochs Skole i Aarhus det andet dialogmøde om nye arbejdstidsregler på skolen.

Dialogen blev indledt 19. december med et overordnet møde. Her handlede det primært om at lodde stemningen, at give processen det første skub og føle hinanden på tænderne.

For ledelsen var det afgørende at få input fra lærerne og høre, hvilke bekymringer de havde, og hvilke muligheder de så.

Men allerede nu på det andet møde bliver det hele mere konkret, og man aner konturerne af fremtiden på Nikoline Marie Kochs gamle skole.

DER SKAL FINDES PENGE Skoleleder Lisbeth Qvortrup præsenterer ledelsens foreløbige tanker: Lærerne skal undervise en til halvanden time mere om ugen. Tilstedeværelsen skal øges i et meningsfuldt omfang, og ledelsen vil ikke fjerne opgaver fra lærernes skuldre. I stedet skal de arbejde mere effektivt.

Lisbeth Qvortrup ved, at ledelsens krav øger lærernes byrde, og hun forstår sagtens dem, som synes, at det er rigtig træls.

Men der er ikke noget at gøre. Skolens økonomi er klemt, både af den lavere koblingsprocent og af lærerlønningerne, som stiger – blandt andet fordi N. Kochs Skole følger folkeskolens lønniveau.

Så der skal spares. Samtidig udvider folkeskolen sit pædagogiske tilbud, og i den situation kan N. Kochs Skole ikke gå den modsatte vej, og det vil heller ikke være rimeligt, mener Lisbeth Qvortrup.

LÆRERNE LYTTER

Foto David Bering

De cirka 30 lærere ved mødet lytter til ledelsens planer, spørger ind og kommenterer.

En lærer vil vide, om ledelsen har overvejet, om de kan spare på andre måder end ved at øge undervisningstimetallet for den enkelte lærer. Ledelsen svarer ja.

En anden spørger, hvad ledelsen ville have gjort, hvis ikke de nye arbejdstidsregler var blevet gennemtrumfet. Svar: Så

FRIE SKOLER NR. 1 · 17. JANUAR 2014

19

Skoleleder Lisbeth Qvortrup understreger, at ledelsen tager ansvaret for, at undervisningskravet øges. Men ledelsen vil meget gerne i dialog med lærerne om, hvordan man gør det bedst

måtte vi ændre på lokalaftalen. Men det er da blevet nemmere med de nye regler, erkender ledelsen.

Forældrene vælger os, fordi vi tilbyder noget andet – ikke bare mere af det samme«, siger Torben Løvschall.

DET SKAL GIVE MENING

KRAVENE UDVEKSLES

Lisbeth Qvortrup træder forsigtigt, for lærerne er sårbare.

Lockouten har – oplever hun – sat sig dybe spor hos mange af dem, og det gør processen delikat og svær. Omvendt kan hun ikke gøre andet end det, hun gør: »Vi bliver nødt til at øge undervisningstimetallet. Og vi bliver nødt til at kræve mere tilstedeværelse for at lette og øge samarbejdet«, siger hun.

Koch-ledelsen kræver ikke 42 timers tilstedeværelse, som nogle privatskoler gør det. »Vi lytter til lærernes input og finder en løsning, som giver mening«, siger Lisbeth Qvortrup.

Men ledelsen vil have bedre muligheder for at holde møder med og mellem lærerne.

På dialogmødet 19. december gav lærerne udtryk for, at de ønskede en løsning, som var gennemsigtig, og hvor alt var timefastsat. Ønsket om gennemsigtighed kommer ledelsen gerne i møde. Men ledelsen vil væk fra et system, hvor der til hver lille aktivitet er fastsat et bestemt antal timer, og hen til en model med en samlet og velkendt mængde opgaver, som skal løses inden for arbejdstiden, men hvor det er op til den enkelte lærer at afgøre, hvor meget tid de bruger på de forskellige enkeltdele. »Jeg vil meget gerne i en dialog om, hvordan vi fordeler de opgaver, vi har. Men hvordan lærerne løser opgaverne konkret, og hvor meget tid de skal bruge på hver enkelt opgave – det ved de bedst selv«, siger Lisbeth Qvortrup.

VI BLIVER FOR ENS

FORDELINGEN BLIVER SVÆR

Bagerst i lokalet sidder lærernes tillidsrepræsentant, Torben Løvschall.

Han er også med i skolens bestyrelse og har hørt argumenterne før. Og han ved, at skolen har en økonomisk udfordring.

Men han og lærerne mener ikke, at skolen skal gå den samme vej som folkeskolen. »N. Kochs Skole skal netop være et alternativ til folkeskolen.

N. Kochs Skole har en god lokalaftale, det mener både ledelsen og lærerne, men det er – siger Torben Løvschall – en aftale, som lærerne har forhandlet sig til over mange år, og han håber ikke, at ledelsen vil se bort fra det, de har været enige om.

Men han ser problemer i ledelsens udspil. Lærere med tidskrævende funktioner får for eksempel meget ekstra undervisningstid, hvis det, som tidligere hed egentid, bindes op på

20

FRIE SKOLER NR. 1 · 17. JANUAR 2014

Annoncer

Foto David Bering

antallet af læste timer, for eksempel.

Men især gruer han for, hvad der sker, når de skal i gang med den konkrete ressource- og opgavefordelingfordeling mellem lærerne. »Det bliver virkelig en udfordring«, siger han.

Når man først går ind og skubber til den balance, der findes i dag, kan man træde ind i et rum, hvor det bliver meget svært at styre noget som helst, mener han.

PERSPEKTIVET Nogenlunde sådan står fronterne, inden det næste dialogmøde, som ligger den første uge i januar.

Inden da vil lærerne give ledelsen et papir med en masse spørgsmål til udspillet. Og ledelsen vil på næste møde konkretisere sine tanker yderligere.

Lisbeth Qvortrup kunne godt tænke sig, at lærerne og ledelsen på sigt bliver enige om, hvordan opgaverne kan fordeles.

Ikke en kollektiv aftale, men en fælles forståelse.

Torben Løvschall regner heller ikke med, at de når frem til en aftale. »Jeg kommer næppe til at skrive under på noget«.

Men han tror, at ledelsen vil lytte til lærerne og tage højde for deres indvendinger. »Vi er jo en meget stærk lærergruppe, og jeg tror, at ledelsen vil lytte og i videst muligt omfang forsøge at imødekomme vores ønsker«, siger Torben Løvschall.

RØNNE REVISION

Rønne Revision har gennem mange år specialiseret sig inden for revision og rådgivning af Frie Grundskoler

Registrerede Revisorer – FSR www.ronnerevision.dk St. Torvegade 12 · 3700 Rønne Kontakt Ivan Qvist eller Tonny Kofoed for en uformel samtale – Ring 5695 0595 – Mail iq@ronnerevision.dk

FRIE SKOLER NR. 1 · 17. JANUAR 2014

21

TYVERI Af Dorthe Lundh · redaktionen@frieskoler.dk

Ivan Malinovski er blevet bedre til at bruge safetyboksen. Han har mistet flere deodoranter, og tre gange er der blevet stjålet penge fra hans pung.

Foto Red Star

Tyverier dræber fællesskabet Tyverier blandt elever er en af de negative oplevelser, som efterskolelivet flere steder byder på. Topfrustrerende for alle. Vigtigt, men svært at få stoppet. Ølgod Efterskole står midt i det

I

van Malinovski kommer ind på sit værelse på Ølgod Efterskole, griber sin pung på bordet og opdager, at den er tømt for de cirka hundrede og halvtres kroner, der lå i den.

Ivan Malinovski har været i bad og vil pifte armhulerne op med sin deodorant,

22

FRIE SKOLER NR. 1 · 17. JANUAR 2014

men hov, den er forsvundet fra hylden på værelset. »Aiij…fuck…lort…nu igen!«.

Tre gange har Ivan Malinovski fået stjålet penge fra sin pung på værelset og endnu flere gange deodoranter. Han fortæller: »Det er bare så irriterende. Jeg tror faktisk, at jeg er aktivt irriteret i en hel uge efter, at jeg har fået nakket en deodorant. Pengene, der er forsvundet, er lidt min egen skyld, for jeg har været uforsigtig ved at lade pungen ligge fremme og ikke låse døren«.

Nu ligger Ivans deodorant bag lås og slå i værelsets lille safetyboks med

særskilt lås, beregnet til værdigenstande.

Hans pung befinder sig et hemmeligt sted.

MANGE BLIVER INVOLVERET Ivan Malinovskis ven, Viktor Jørgensen, er også blevet bestjålet. Der er i hvert fald forsvundet både seks colaer og fyrre kroner. Muligvis ligger pengene i en af Viktor Jørgensens lommer, men han tror det ikke.

Situationen er velkendt på efterskoler.

Ting og penge skifter til tider hænder på uretmæssig vis, når mange unge mennesker deler hverdag, siger forstanderne på en række efterskoler til Frie Skoler.

Nogle gange er ting bare blevet lånt, og andre gange dukker sagerne op igen, hvor eleverne egentlig havde lagt dem. Ofte involverer det store dele af skolen, når en elev er blevet bestjålet, og hændelsen har mange facetter. Misbrugt tillid, utryghed men også sløsethed.

Enhver skole med respekt for sig selv og eleverne har jo tydeligt fortalt, at de skal låse deres værdier inde og holde døren til værelset låst, når de ikke er der. For at passe på deres ting, for ikke at friste svage sjæle. Og i langt de fleste tilfælde, hvor ting eller penge er forsvundet, har de været frit tilgængeligt. Selv om hovedparten af mistede sager ser dagens lys igen, er håndtering af tyveri en del af efterskolernes dagligdag. Nogle år i høj grad, nogle år slet ikke.

FØLSOM BALANCE På Ølgod Efterskole i Vestjylland, hvor Ivan Malinovski og Viktor Jørgensen går, er tyverierne i år flere, end de har været tidligere. Kontanter og kosmetik er forsvundet adskillige gange, og ingen ved tilsyneladende, hvem der står bag.

Men alt tyder på, at det er en eller flere elever, fortæller forstander Jytte Aggeboe. »Vi synes, at det er vigtigt at få stoppet, for man skal kunne kende forskel på dit og mit, når man er elev her på skolen. Selv når man stjæler mindre ting og beløb. Omvendt er den åbenhed og indbyrdes tillid, som eleverne kommer med, hele fundamentet for et godt skoleår. Så den opdragerrolle, vi har, mens eleverne er her, går både på at opfordre dem til at passe på deres ting og lære dem, at deres handlinger har konsekvenser. En plettet straffeattest kan blive en alvorlig udfordring senere i livet. Det vil vi gerne gøre klart for eleverne«, siger Jytte Aggebo, der betegner skolens 122 elever som et bredt udsnit af Danmarks befolkning.

De ansatte på Ølgod Efterskole har tidligere år kunnet tage hånd om tings forsvinden og på rapseri blandt eleverne ved at sætte eftersøgninger i gang, opfordre til at låse værdier inde, bede

SAMSØ EFTERSKOLE:

Skolen må ransage værelser

N

Foto Red Star

Tidligere på skoleåret, efter en periode, hvor flere elever havde fået stjålet kontanter, bad forstander Jytte Aggeboe Ølgods landbetjent om at gå en runde på skolen i forsøget på at bremse tyverierne.

forældre om at anmelde tyveriet og tale med eleverne i kontaktgrupper og plenum. Men i år har det ikke været nok. »Vi har haft mange tilfælde af tyveri blandt eleverne i år. Der er ikke et mønster i hændelserne, så vi er på bar bund.

Det er frustrerende«, fortæller forstander Jytte Aggeboe.

LÅS – NU IGEN Frustrationen melder sig også hos lærerne. Afdelingsleder Arne Sørensen er kontaktlærer for den fløj, hvor Ivan Malinovski og Viktor Jørgensen bor.

Han har været med til at håndtere en del tyverier i løbet af sine mange år som lærer. Han siger: »En tyveriepisode tager min energi, fordi det er svært at gøre ret meget. Jeg taler med eleven, der er bestjålet, og opfordrer til at lede alt igennem. Det næste skridt er at tale med de andre elever på fløjen. Har der været elever fra andre fløje på besøg på mærkelige tidspunkter, har nogen set noget? Det er der typisk ingen, der har. Så er det svært at gøre

år et nyt hold elever stempler ind på Samsø Efterskole i august, beder skolen forældrene om en underskrift på, at ledelsen må ransage værelserne sammen med de elever, der bor på værelset.

Forstander Lasse Ovesen forklarer: »Vi vil have mulighed for at gribe hurtigt ind, når en elev mister en telefon eller sin computer. Det sker ind i mellem«.

Det er Lasse Ovesens erfaring, at der ofte ligger forskellige syn på at låne bag, når ting og penge forsvinder, og de fleste ’tyverier’ er falsk alarm. »Vi har en vigtig opgave i at bremse rygterne, når en elev melder et tyveri til os. Det er dræbende for fællesskabet, når først mistankerne fyger rundt. Så det gør vi meget ud af i kontaktgrupperne. Det er kun snakken, der kan bremse tyverier«.

Samsø Efterskole har ikke en fast politik for, hvad konsekvensen er for en elev, der afsløres i tyveri.

I nogle tilfælde vurderer læregruppen, at den stadig har tillid til eleven, i andre tilfælde betyder tyveri et farvel.

andet end igen at indskærpe eleverne at låse deres ting inde og så ellers holde øjne og ører åbne i lærerkredsen«.

Tidligere på skoleåret, efter en periode hvor flere elever havde fået stjålet kontanter, bad Jytte Aggeboe Ølgods landbetjent om at gå en runde på skolen i forsøget på at bremse tyverierne. I et brev til forældrene for nylig informerede FRIE SKOLER NR. 1 · 17. JANUAR 2014

23

»Vi har haft mange tilfælde af tyveri blandt eleverne i år. Der er ikke et mønster i hændelserne, så vi er på bar bund. Det er frustrerende«, fortæller forstander Jytte Aggeboe.

Foto Red Star

MIDTJYSK EFTERSKOLE:

»Vi går ikke og mistænker hinanden, men jeg vil gerne have, at tyverierne snart stopper, for det er ikke i orden«.

VIKTOR JØRGENSEN, ELEV PÅ ØLGOD EFTERSKOLE

skolen om, at tyverierne tages alvorligt, og bad om forældrenes hjælp til dels at opfordre deres børn til at bruge safetyboksen eller skolens elevbank, dels til at tale med børnene, om de ved mere om tyverierne, end skolen ved.

Dilemmaer puster til moralske overvejelser

F

orstander Bo Thorup: »Hvert år i begyndelsen af skoleåret, holder vi i mindre grupper en dilemmaeftermiddag med eleverne. Et af dilemmaerne handler om, hvad eleverne synes, er det rigtige at gøre, hvis en af dem stjæler fra de andre. Holdets mening er markant: Tyven skal findes og smides ud. Men når vi som det næste spørger, hvad så, hvis det er din kammerat? Så er holdningerne mere delte«.

Dilemmaet skal aktivere elevernes tanker om, at der ofte ligger noget bag, når nogen stjæler, og modne deres tanker om moral og konsekvens. »Sidste år havde vi flere episoder med tyveri. Der forsvandt et sted mellem 500 og 1000 kroner«. Vi fandt tyven og lod tyv og de bestjålede mødes ansigt til ansigt for at etablere en gensidig erkendelse«, fortæller Bo Thorup.

MOTION SOM OPKLARING? Eleverne er glade for, at de voksne bliver ved med at have fokus på problemerne: »I det daglige fylder tyverierne kun lidt blandt os elever«, bemærker Viktor Jørgensen, »Vi går ikke og mistænker hinanden, men jeg vil gerne have, at tyverierne snart stopper, for det er ikke i orden«.

Ivan Malinovski har forslag til nye tiltag, som skolen kunne gøre brug af, så hans deodoranter igen kan flytte ud af safetyboksen: »Jeg foreslår kollektiv afstraffelse.

Hvis vi nu alle sammen skulle gå en kilometer ekstra på vores morgentur, så kan det da godt være, at der er nogen, der ved noget, de ikke har sagt endnu«.

24

FRIE SKOLER NR. 1 · 17. JANUAR 2014

FORSTANDER PÅ FÅREVEJLE EFTERSKOLE:

Jeg ’stjæler’ fra eleverne

F

årevejle Efterskole har en stram låsepolitik. Eleverne SKAL have låst døren, når de forlader deres værelser. Ipads og computere skal være låst inde i skabet på værelset, når de ikke er i brug. Det glemmer eleverne, som på alle andre efterskoler. Men så slår forstander Frank Ørndrup Elzer til: »Når skoleåret er godt i gang, går jeg en runde. De værelser, der ikke er låst, ’stjæler’ jeg fra. Altså, jeg tager nogle af elevernes ting med på kontoret, og når eleverne melder tingene savnet og tror, at deres ejendele er blevet stjålet, tager vi i samling snakken om, hvor nemt spil, jeg havde, og hvor vigtigt det er at få låst. Eleverne kan se, at de alle har et ansvar for, at tyverier ikke sker«."

De seneste ni år har eleverne på Fårevejle Efterskole samlet set fået stjålet 300 kr. og noget tøj.

Østrig Saalbach Zell am See SkiAmade Obertauern

Obertauern uge 2, 2015 Spar kr. 300 pr. person

fra kr. 2.295 fra kr. 2.475 fra kr. 2.625 fra kr. 3.095

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed ærlighed tryghed

Få råd og vejledning til skolerejsen Vini, Niels og Klaus Skoleafdelingen

Foto: Tourismusverband Saalbach Hinterglemm

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

IVÆRKSÆTTERE

Tegning Claus Riis

Af Henrik Stanek· redaktionen@frieskoler.dk

Privatskole er landets bedste skole til at fostre iværksættere 5,73 procent af Køge Bugt Privatskoles tidligere elever driver egen virksomhed, viser en analyse. Det er ikke et resultat af en bevidst strategi. Alligevel tager skolen sin del af æren

26

FRIE SKOLER NR. 1 · 17. JANUAR 2014

S

om lærer kan det være sjovt at tænke på, hvad eleverne mon kommer til at beskæftige sig med som voksne. På Køge Bugt Privatskole ved lærerne, at mindst en i hver klasse vil skabe sin egen virksomhed. Det siger erfaringen.

Helt præcis har 5,73 procent af de elever, der er gået ud af skolen efter 9. klasse i perioden 1980 til 2011, etableret nye virksomheder mellem 2006 og 2011. Dermed er privatskolen i Solrød den grundskole i landet, som er bedst til at skabe iværksættere. Det viser en analyse, Erhvervsstyrelsen har lavet med afsæt i tal fra Danmarks Statistik.

Mads Westerling gik i lære som tømrer, da han forlod

privatskolen i 2008. Dagen efter, at han havde fået sit svendebrev, sprang han ud som selvstændig tømrer med speciale i at montere solcelleanlæg, og snart barsler han med en hjemmeside, der skal markedsføre håndværkere. En stor del af sit vovemod har han fra sin skoletid. »Lærerne lægger op til, at eleverne skal arbejde selvstændigt. I 5. klasse lavede vi for eksempel en butik, og da vi mødte onsdag morgen, var facaden fyldt med grafitti. Der kom ikke nogen og fjernede det for os. Vi kunne få rådgivning, men vi skulle selv finde ud af at løse det«, husker Mads Westerling.

I 8. klasse fandt han ud af, at han skulle være iværksætter, og det fik han bekræftet i sin læretid. »Det var fedt at komme ud at bruge kroppen, og hvis jeg ikke lige vidste, hvordan jeg skulle udføre en opgave, viste en tømrer mig, hvordan jeg skulle gøre. I skolen opfordrede lærerne mig til at prøve mig frem, og det ansvar savnede jeg som lærling«, siger Mads Westerling.

ELEVERNE SKYDER BRYSTET FREM Køge Bugt Privatskole ligger i et område med mange iværksættere. Skoleleder Rene Thorup tager da heller ikke hele æren for skolens flotte placering. »Vi får noget forærende. Skolen blev oprettet i 1979 af iværksættere, så vi har iværksætterånd i vores DNA. I en af vores klasser har over halvdelen af forældrene eget firma.

Men vi er gode til at lære eleverne at skyde brystet frem, så de tør prøve noget nyt«, siger Rene Thorup.

Tre privatskoler i top ti Tre privatskoler er blandt de ti skoler, hvor den største andel af eleverne i 9. klasse er blevet iværksættere. To af dem kommer fra Solrød Kommune, som også har Solrød Skole med i top ti. Skolen blev dog nedlagt i 1992.

Skolerne syd for hovedstaden og i Nordsjælland klarer sig i det hele taget bedst i Erhvervsstyrelsens analyse, mens skoler fra Fyn og Jylland halter bagefter.

Det skyldes blandt andet, at der bor flere iværksættere i hovedstadsområdet end i resten af landet.

Analysen viser, hvor stor en andel af de over to millioner elever, som har gennemført 9. klasse fra 1980 til 2011, der har stiftet virksomhed fra 2006 til 2011. Køge Bugt Privatskole præsterer næsten dobbelt så godt som landsgennemsnittet på 2,88 procent.

1. Køge Bugt Privatskole i Solrød: 5,73 procent 2. Lille Næstved Skole: 5,70 procent 3. Ellegårdsskolen i Ballerup (nedlagt i 1992): 5.51 pct.

4. Sydkystens Privatskole i Solrød: 5,48 procent 5. Kokkedal Skole: 5.33 procent 6. Sengeløse Skole: 5,07 procent 7. Sogneskolen (i dag Jægerspris Skole): 5,02 procent 8. Frederiksberg Privatskole: 4,97 procent 9. Store Heddinge Skole: 4,86 procent 10. Solrød Skole (nedlagt i 1992): 4,85 procent

SKOLEN GÅR SELV FORAN »For tre år siden besluttede vi at opdatere lærerne på den nyeste forskning om, hvad der giver størst effekt i undervisningen. Det handler blandt andet om at sætte tydelige mål for eleverne. Men selv om vi er en boglig skole, gør vi meget ud af at lære eleverne at arbejde kreativt. Det er en af grundene til, at vi har købt iPads til alle. Vi roser dem også meget, så de går herfra med en tro på sig selv«, siger Rene Thorup.

Bent Jensen underviser i dansk, samfundsfag og historie i overbygningen, og når han får en ny klasse, ser han efter muligheder for både faglig og personlig udvikling hos eleverne og giver dem værktøjer til selv at finde løsninger. »En af pigerne i 6. klasse læser ikke ret godt, så hun kan let få en fornemmelse af, at hun så heller ikke er et godt menneske. Vi har lige haft et projekt, hvor jeg talte med hendes gruppe om, hvordan de kunne bruge den enkeltes styrker til at forbedre deres produkt, og hun er dygtig til at lave præsen

tationer på powerpoint. Vi skal give eleverne faglig ballast, men den primære opgave er at lære dem at tage ansvar og vise hinanden respekt«, siger Bent Jensen.

INGEN BEVIDST STRATEGI Det er ikke en bevidst strategi fra skolens side at skabe iværksættere. Strategien er at sende unge ud af skolen, så de kan begå sig såvel fagligt som socialt. »Vi skal passe på med at fokusere på at skabe en bestemt slags mennesker. For nogle år siden var der fokus på læsning, og nu handler det om iværksættere. For os er det vigtigt, at eleverne er nysgerrige og har lyst til at skabe noget, så vi holder fast i at udvikle deres kreativitet. Hvis de så får lyst til at blive iværksættere, er det bare dejligt«, siger Rene Thorup.

FRIE SKOLER NR. 1 · 17. JANUAR 2014

27

IVÆRKSÆTTERE Af Henrik Stanek· redaktionen@frieskoler.dk

Skolens ambitionsniveau spiller en afgørende rolle

S

elv om der er stor forskel på, hvor gode skolerne er til at skabe iværksættere, har Erhvervsstyrelsen ikke analyseret deres præstationer for at kunne lave en rangliste. Formålet er at sætte en diskussion i gang ude på skolerne. »Analysen får forhåbentlig skolebestyrelserne til at tage stilling til, hvordan undervisningen kan udvikle de værdier, som senere i livet gør eleverne til iværksættere. Det understøtter vi i løbet af det næste års tid ved at tilbyde vores hjælp til skolerne sammen med Fonden for Entreprenørskab«, siger vicedirektør Anders Hoffmann fra Erhvervsstyrelsen.

Skoler med mange selvstændige forældre har et godt udgangspunkt, men det betyder også noget, hvordan skolerne går til temauger og projekter. »Iværksættere er ansvarsfulde og er først tilfredse, når opgaven er løst. Konkurrencedelen spiller også en rolle, så får eleverne lov til at afslutte deres projekter helt? Det er ikke nok, at de laver en aviskiosk. De skal også sælge avisen. På den måde lærer de at gøre tingene færdige senere i livet. Vi ved, at iværksættere har et højt ambitionsniveau, og det har de et sted fra«, siger Anders Hoffmann.

28

FRIE SKOLER NR. 1 · 17. JANUAR 2014

Man kan ikke kun måle skolens evne til at udvikle iværksættertrang på, hvor mange elever der etablerer virksomhed, mener Jan Kvist Martinsen, leder af iværksættercentret på Aarhus Universitet i Herning. »I Danmark plejer vi at oversætte entreprenørskab til iværksættere, men der skal også være nogle til at hjælpe eksisterende virksomheder med at løse opgaverne smartere.

Derfor skal eleverne lære, at deres viden kan bruges, og første trin er, at de arbejder med virkelige opgaver. Det kan være den lokale bank, som vil have hjælp til at nå ud til unge. På den måde oparbejder eleverne en analytisk sans, som gør, at de tør løse opgaver på anderledes måder«, siger Jan Kvist Martinsen.

Anders Hoffmann er enig i, at det ikke er skolens opgave at udvikle iværksættere, men at understøtte elevernes kreative og innovative tankegang, så de tør løbe en risiko. »Ikke alle skal være selvstændige, men eleverne skal lære at føre projekter ud i livet, så de skaber nyværdi. Det gælder uanset, om de bliver bioingeniører eller sygeplejersker. Alle har brug for at kunne forny, også i den offentlige sektor«, siger vicedirektøren.

25.-26. marts 2014, Bella Center, København

Mød mulighederne på Danmarks Læringsfestival!

Danmarks Læringsfestival er en kombineret udstilling og konference om læremidler, it og læring. Her finder du inspiration, netværk og videndeling omkring pædagogisk udvikling, teknologi og innovation. Danmarks Læringsfestival er for undervisere, ledere, konsulenter og andre interesserede fra grundskoler, ungdoms- og voksenuddannelser.

Arrangementet erstatter Uddannelsesforum og Skolemessen i Roskilde.

Alle kan være med

Udstilling med udstilleroplæg: 50 kr.

Konferencepriser: Se web

Et bredt og varieret konferenceprogram

Mød på konferencen blandt andre Christine Antorini, Manu Sareen, Stine Bosse, Jørgen Lund og Mads Thimmer samt praktikere og forskere med bud på ’Hvor skal vi hen – nu?’ og ’Hvad skal vi lære?’.

Se meget mere på: www.DanmarksLæringsfestival.dk

Danmarks største udstilling om læremidler På udstillingen kan du møde omkring 150 udstillere og deltage i 65 faglige oplæg arrangeret af udstillerne.

Mød blandt andre forfatterne Ronnie Andersen, Trine May, Lisa Maria Henderson og Anders Korsgaard Pedersen.

Fagligt nyt

Tre korte og så det lange

Foto Henrik Kastenskov

Søren Erhard Hansen, formand for Lilleskolerne, var en blandt adskillige talere, der fik det store smil frem hos Uffe Rostrup, da FSLformandens 50-års-fødselsdag blev markeret ved en reception på Hornstrup Kursuscenter den 10. februar.

Tre tiltag giver dig rigere alderdom I omegnen af 10.000 kr. – eller fem procent – mere i pension om året resten af livet. Så meget mere kan 25-30-årige medlemmer af Lærernes Pension forvente at få oven i alderspensionen, når de en gang langt ude i fremtiden bliver pensioneret. Således lød det glade julebudskab fra Lærernes Pension, som fremtryller den ekstra pension, ved at hæve depotrenten fra 3,5 procent til 3,75 procent på baggrund af en sund økonomi og et godt år i 2013. Endvidere er det lykkedes at give administrationsomkostningerne et dyk ned fra 2,25 procent til 2 procent, og endelig nedsættes den del af pensionsindbetalingen, som går til invalidepensioner, med 25 procent. Det er andet år i træk, at indbetalingen

30

FRIE SKOLER NR. 1 · 17. JANUAR 2014

til invalidepensioner falder kraftigt. Sidste år faldt den med 20 procent, forklarer administrerende direktør i Lærernes Pension Paul Brüniche-Olsen. »Baggrunden er den meget positive, at der er en overraskende stor stigning i antallet af lærere – som har fået invalidepension på grund af stress – der er kommet tilbage i arbejde. Det giver i 2013 en gevinst på knap 300 mio. kr., som kommer alle medlemmer til gode«.

Det er dog ikke kun de unge lærere, der kan glæde sig over ekstra pensionspenge. For 50-årige stiger alderspensionen med fire procent og for 60-årige med to procent, under forudsætning af at man arbejder fuld tid frem til pensionsalderen. TKE

Kursuskalender 5. februar 2014

Konference om talproblemer Den sorte diamant i København

Godt og skidt i regeringens julegave til de syge Regeringens reform af sygedagpengene, som inden jul blev vedtaget med opbakning fra alle partier undtagen Enhedslisten, sparer årligt 385 mio. kr. på dagpengene til dem, der er for syge til at arbejde.

Men selv om der er tale om en spareforslag, indeholder reformen både godt og dårligt nyt.

Den gode nyhed er, at de syge ikke længere risikerer at miste hele deres forsørgelsesgrundlag. Efter de gamle regler mistede man sygedagpengene efter et år.

Det gik i 2013 ud over 10.000 sygemeldte, og en del af dem mistede helt retten til kontanthjælp.

Den dårlige nyhed er, at en stor del af de sygemeldte efter fem måneder ryger fra sygedagpengene, som er på omkring 17.500 kr. om måneden, ned på jobafklaringsydelsen på cirka 10.000 kr.

Kun sygemeldte, der lever op til en af syv betingelser, kan blive på dagpenge ud over fem måneder. De syv betingelser omfatter blandt andet revalidering, forventet raskmelding eller alvorlig, livstruende sygdom (se mere i Frie Skoler nr. 4/oktober 2013).

Ulla Nygaard, der som indehaver af medarbejdercare.dk følger udviklingen i sygedagpenge, gør opmærksom på, at kommunerne de seneste par år er blevet mere og mere tilbageholdende med at bruge de syv betingelser, som også tidligere gav mulighed for forlængelse af dagpengene.

De syge, som ryger ned på jobafklaringsydelsen, skal tilbydes et af de ressourceforløb, som blev skabt med reformen af førtidspension og fleksjobordningerne.

Kommunerne har imidlertid ikke tilbudt ret mange et sådant forløb. På forhånd forventede ministeriet, at knap 15.000 ville få et ressourceforløb i 2013. Det reelle tal blev cirka 1500. MHV

Konferencen præsenterer resultaterne af den første danske forskning i talproblemer. Undervisningsministeren åbner konferencen og forsøgets undervisere og nogle af eleverne fortæller om deres erfaringer. Se program: www.dyskalkuli.dk Tilmelding og betaling senest d. 24. jan.

19.-21. marts 2014

Inspirationskursus for skolebibliotikarer Hornstrup Kursuscenter

Se www.kursusmarkedspladsen.dk.

4.-11. april 2014

Ollerupkursus Den frie lærerskole i Ollerup, Vester Skerninge

Ollerupkurset indeholder 16 faglige kurser og henvender sig til lærere, pædagoger, ledere og andre interesserede i de frie skoler. Mere info og tilmelding på: www.dfl-ollerup.dk.

Tilmeldingsfrist: 10. januar 2014 9.-10. april 2014

Din fagmesse for læremidler: SKOLEMESSEN Centralværkstedet og DGI-huset i Århus

Mere end 120 udstillere og 60 gratis foredrag. Hold øje med Messeavisen www.skolemessen.dk.

22. april 2014

Sådan bruger du iPad i tyskog engelskundervisningen Vejle CFU, Damhaven 13A, Vejle

Præsentation af udvalgte apps til undervisningen. Tid til hands-on faglig diskussion og sparring. Tilmelding se: www.sproglaererforeningen.dk.

Yderligere oplysninger: Aase Lomholt Thomsen/aase.lomholt.thomsen@ skolekom.dk.

Skoleåret 2013-14

Videreuddannelse og kompetenceudvikling VIA UC – Aarhus

Se nyeste uddannelsestilbud om: Pædagogisk diplomuddannelse i specialpædagogik, læsevejledning, logopædi, klasseledelse og inklusion, medier og kommunikation.

Se nærmere på: viauc.dk/videreuddannelse/paedagogik Se mange flere kurser: Illustration Fotolia

www.kursusmarkedspladsen.dk Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx.

Indrykning af kursusomtaler: Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: bll@fsl.dk.

Debat

Arkivfoto Scanpix

Mig og mit Facebook-jeg Af Josua Christensen

KRONIK. Den voksne generation er digitale indvandrere og har svært ved at håndtere sociale medier, men heller ikke de unge forstår betydningen af deres handlinger på de sociale medier, skriver Josua Christensen, son netop har udgivet bogen ”Digital Native – hvordan unge finder sig selv på Facebook”

32

FRIE SKOLER NR. 1 · 17. JANUAR 2014

D

a statsminister Helle ThorningSchmidt greb mobiltelefonen og lavede en selfie sammen med præsident Barack Obama, vakte det international forargelse, fordi det foregik ved mindehøjtideligheden for Nelson Mandela. Forargelsen blev blot fejet hen med en munter bemærkning, men samtidig viste episoden, hvor udbredt selviscenesættelse er. Det har længe været udbredt blandt unge, hvor det er en del af selve ’gamet’, at man præsenterer sig selv så interessant som muligt. Den canadisk-amerikanske sociolog Erving Goffman introducerede for mere end 50 år siden ”scenen” (frontstage) som metafor, en platform for ’facework’, som han kaldte de handlinger, hvorigennem vi præsenterer, skaber og udformer et billede af os selv. Moderne antropologer, sociologer og andre eksperter peger på, at vi konstruerer os selv igennem de historier, vi fortæller om os selv.

I den kontekst er det da også ganske

forståeligt, »Facebook-jeget er at Helle en kamæleon eller vil skrive et holdingselskab sig ind i for selvbilleder. Ikke verdenssært, at det kan historien. være svært at finde På samme sig selv, når man måde som hele tiden afprøver tidligere en palet af Facetiders grafbook-identiteter«. fitimalerer, som lavede ’tags’ på vægge og mure, ”Helle was here”, fungerer Facebookvæggen som en samling af mere eller mindre betydningsfulde begivenheder.

DIGITALE INDVANDRERE Hvis vi forarges over Helles selfie, skyldes det konteksten, statsministerens selfie blev lavet i, og ikke iscenesættelsen af hende selv. Men den voksne generation er typisk digitale indvandrere, hvilket betyder, at vi kommer fra

»i

forhold til selfies, statusopdateringer og underlige indforståede kommentarer er der ét rigtig godt råd: Spørg de unge, hvad de vil med det. Lad være med at antage, at det betyder det samme for dig som for dem«. JOSUA CHRISTENSEN

en tid uden internet, sociale sites og smartphones, som allemandseje. Vi er altså vokset op med nogle andre spilleregler (fx andægtige mindehøjtider), af den simple grund, at man ikke kunne filme sig selv med mobilen, endsige lave Facebookopdateringer, da vi var unge.

Mange af de voksne, jeg møder, når jeg holder foredrag, er i det hele taget uforstående over for betydningen af de nye medier i forhold til unges identitet.

Hvordan kan det være, at de unge ikke kan lægge telefonen fra sig? Hvorfor skal hele verden vide, at de har været på café med Mikkel eller lige prøver en ny frisure?

Men heller ikke de unge forstår betydningen af deres handlinger på de sociale medier. Modsætningsforholdet mellem den ret betragtelige tid, de anvender med at følge med, lave statusopdateringer, kommentere andres opslag osv., og så den minimale betydning de tillægger handlingerne i forhold til deres identitet, er slående.

Facebook, det er bare noget, man er på.

Her vedligeholdes, udbygges og skabes relationer. Som gartneren trimmer sin have, gøder blomsterne og luger ukrudt, sådan dyrkes selvbilleder og relationelle forbindelser. Her dyrkes interessefællesskaber, afprøves humoristiske indslag og opdages nye in-fænomener, som lige skal have et ’like’ med på vejen. Alt sammen foregår tilsyneladende med en høj intuitiv indføling og uden ”bevidst” rollespil, for man skal gerne være sig selv, være ærlig, autentisk og original.

SELVET SOM HOLDINGSELSKAB De unge tænker det som en naturlighed, fordi de er digitalt indfødte (digital natives), det fysiske hoved har et digitalt spejlbillede. Men hvorfor holde der?

Facebook-jeget er en kamæleon eller

et holdingselskab for selvbilleder. Ikke sært, at det kan være svært at finde sig selv, når man hele tiden afprøver en palet af Facebook-identiteter.

Da jeg begyndte at interessere mig for Facebook, følte jeg mig så afgjort også som en fremmed i cyberspace. De unge, som jeg kendte fra den ”virkelige verden” – altså klasseværelset, kirken osv. – var ikke forandret til helt andre personer, men alligevel var deres adfærd på Facebook absolut forskellig fra den analoge (fysiske) verden. Der var Emma, som tegnede Diddle på sin MacBook Pro i geografitimen. Søren havde et profilbillede, som signalerer satanisme. Carstens coverbillede viste ham med bar overkrop og hævet ølflaske i musketerhilsen. Umiddelbare tolkninger af deres Facebookprofiler virkede utroværdige med det kendskab, jeg i øvrigt havde til dem. Og jo længere jeg kom med min undersøgelse, desto klarere stod det, at de unge ikke selv opfattede det som kontroversielt eller problematisk, at de så at sige fremstod i Janus-skikkelser, med to ansigter.

MANGE TANKER BAG VALG Stiller man de unge spørgsmålet: »Hvorfor har du valgt det profilbillede? Hvad fortæller du egentligt om dig selv med den statusopdatering? Hvorfor ”liker” du altid, når Peter poster noget, men aldrig når Jan gør det?«, så viser det sig ofte, at der faktisk er mange tanker bag de valg, som de foretager sig. Valg, som ofte betyder noget ganske andet for dem end for deres forældre. Sørens profilbillede illustrerer denne pointe ret godt. Selv fortæller han om sit billede (håndtegnet for en ged/ Satan), at det i virkeligheden handler om en musikgenres subkultur, som han er inspireret af. Han signalerer, at han er en del af

heavy-metal-kulturen, som for ham repræsenterer livet for fuld udblæsning.

Han henvender sig til ligesindede og gør intet for at forklare sig, tværtimod, dem der måtte tænke: ”Her er en fandenivoldsk ung mand” – hjælper han gerne til at fastholde denne forestilling.

For han adskiller sine tilhørere med signaler, der virker lige så effektivt som stoplysets grøn, gul og rød.

SPØRG DE UNGE Der er generelt et behov blandt voksne for at forstå de sociale medier. I forhold til selfies, statusopdateringer og underlige indforståede kommentarer er der ét rigtig godt råd: Spørg de unge, hvad de vil med det. Lad være med at antage, at det betyder det samme for dig som for dem. Historien om Søren er flersidet og handler også om en ung mand, der spekulerer over store spørgsmål: Hvad er godt og ondt? Hvilke værdier er de væsentligste: de materielle eller immaterielle? Man kan altså ikke bedømme indholdet ud fra omslaget, heller ikke Facebook-coveret.

Derudover har det betydning, at vi viser vej. Jeg er med på, at vi som voksne langt fra altid kender svaret eller ved, hvor vejen til lykken går, men de unge ser efter, om det er noget, vi selv tror på. Det autentiske er i vildt høj kurs hos dem, fordi de har brug for at se de gode rollemodeller. Måske bliver det en dag en del af deres: ”mig og mit Facebook-jeg”.

Josua Christensen er konsulent i FSL, uddannet lærer, Master i børne- og ungdomskultur (MBU) og forfatter til bogen ”Digital Native – hvordan unge finder sig selv på Facebook”, som netop er udkommet på Lohses Forlag. Se mere på www. digitalnative.dk.

FRIE SKOLER NR. 1 · 17. JANUAR 2014

33

Debat

Der skal turbo på, hvis det skal lykkes med de nye arbejdstidsregler

LÆSERBREV. Vi må selv i arbejdstøjet og være med til at definere vores forventninger til det nye, skriver Carsten Plagborg, efterskolelærer på Vejstrup Efterskole

Af Carsten Plagborg, efterskolelærer, Vejstrup Efterskole

J

ulefridagene kan bruges til mange gøremål. Et af dem var for mig at tænke over den nye arbejdssituation, som kommer efter 1. august 2014.

Der har de seneste måneder været artikler i skoleforeningernes og FSL's blade, hvor forskellige problemstillinger har været på tapetet. Der har også været store forventninger til det cirkulære, som skulle komme fra Moderniseringsstyrelsen, og alle drejer rundt om sig selv for at finde svar på de mange spørgsmål. Vi skal nok indstille os på, at der ikke kommer nogen og hjælper os, og at vi selv må i arbejdstøjet og være med til at definere de forventninger, vi som arbejdstagere har til det nye.

For nylig hørte jeg om en skole, hvor medarbejderne har lavet en liste over de forventninger og ønsker, de har til den ny arbejdstid. Det er oplagt at fremsætte forventninger til den arbejdssituation, man selv bliver en del af, og jeg håber, at alle lærere vil komme frem

ock

Illustration Ist

34

FRIE SKOLER NR. 1 · 17. JANUAR 2014

med de forventninger, som de har til den nye arbejdstid på netop deres skole. Det vil give ledelsen på de enkelte skoler et godt og konstruktivt medspil til, hvordan den nye arbejdstid kan indrettes til alles tilfredshed, og således give et godt og innovativt arbejdsmiljø på den enkelte skole.

Fem forstandere udtaler sig i bladet Efterskolen om den nye arbejdstid, og det er tydeligt, at de er frustrerede og i vildrede om, hvordan den nye arbejdstid skal integreres på deres skoler. Jeg tror, de fem er et generelt billede på, at der rundt om på skolerne er kommet gang i tankerne om, hvordan den nye arbejdstid kan implementeres i hverdagen efter sommerferien. Men også kun lige, og det er ikke et sekund for tidligt. Hvis det skal blive godt og brugbart, så skal der turbo på processen, ellers kommer vi til at stå med halve og måske dårlige løsninger til august. På min egen skole prøvede vi at lægge fem tilfældige læreres nuværende skema ved siden af hinanden og finde det hul, hvor alle kunne mødes.

Det gav 1½ time pr. uge for de fem lærere.

Hvis bare en af dem har et andet team, eller fagudvalg, som også skal mødes inden for den 1½ time, har vi balladen. Selvfølgelig kunne vi

sikkert også finde fem lærere, som havde tre-fire timers sammenfald, men skal der komme noget konstruktivt for alle ud af fælles forberedelsestid, så skal det med fra starten af skemalægningen, der hvor forudsætningerne stilles op.

En anden stor opgave, som ligger på ledelsens bord, er opgave- og stillingsbeskrivelser. Det har ikke været normalen med stillingsbeskrivelser og opgavebeskrivelser på alle arbejdsopgaver, og det er et punkt, hvor der efter 1. august 2014, sker en meget stor forandring i vores arbejdssituation. Det kan godt være, vi ikke mere skal tælle timer, men så skal vi ”tælle” opgaver i stedet. Jeg tror ikke på, at vi med den nye arbejdstid siger farvel til regneark og skemaer vedrørende arbejdstiden. Tværtimod kan jeg godt være bange for, at der vil komme en del bureaukrati i forbindelse med den nye arbejdstid. Vi har siden 1993 været vant til at opgøre vores arbejdstid i timer, og der har vist sig problemstillinger omkring tidsregistrering vedrørende aldersreduktion, plustid, overtid mv. Det skal der findes løsninger på, ellers giver det ikke mening, at vi har den slags begreber.

Jeg vil gerne gå konstruktivt ind i arbejdet med at finde gode løsninger, men jeg er også bevidst om, at jeg som udgangspunkt ikke har haft indflydelse på den aftale, som jeg nu skal være underlagt. Derfor forventer jeg, at alle parter gør deres til, at vi i samarbejde finder de gode og konstruktive løsninger, således vi får en god hverdag og et godt arbejdsmiljø.

Er studerdu ende?

Tjek studiek onto.d k

Få Danmarks højeste rente på din lønkonto Som medlem af FSL kan du få en lønkonto med Danmarks højeste rente. Vælg en bundsolid bank, som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Få en lønkonto med 5% i rente. Danmarks suverænt højeste Med LSBprivat®Løn får du hele 5% på de første 50.000 kr. på din lønkonto og 0% på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag, også når du ikke bruger dem.

For at få den høje rente skal du være medlem af FSL, have afsluttet din uddannelse – og du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. Undtaget er dit realkreditlån, som du ikke behøver at flytte, før du lægger lånet om. Ændringer af eksisterende og evt. nye realkreditlån skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke.

Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. august 2013.

Hvis du allerede er kunde hos Lån & Spar, så kontakt din rådgiver og hør, hvordan du får 5% i rente på din lønkonto.

SÅDAN FÅR DU 5% PÅ DIN LØNKONTO Ring:

Ring til os på 3378 1948

Online: Gå på lsb.dk/fsl og vælg ’book møde’.

Så kontakter vi dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder at få Danmarks højeste rente på din lønkonto.

Annoncer

Konsulentens bord

VÆRDIBASERET SKOLELEDERSKIFTE Hjælp til skolelederskifte!

Konsulenthuset Bøgetorp har specialiseret sig i skolelederskifte, som specielt er rettet mod de frie skoler.

Vi bygger på skoleledererfaring og professionalisme i opgaven.

Vi tilbyder et afklaringsforløb tilpasset den enkelte skoles ønske og behov.

Vi udarbejder oplæg på komplet og fleksibel rekrutAnnonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.: teringsproces.

Det kunne f.eks. være: • Vi sørger for grundig profilbeskrivelse.

• Vi laver oplæg på annonce og medieplan.

• Vi laver personanalyser og tager referencer.

• Vi tager os af alt det praktiske.

• Vi headhunter – efter aftale.

• Vi hjælper og støtter ved jobsamtalerne.

• Vi skaber tryghed og fælles opbakning for beslutninger.

Søg nærmere oplysning hos konsulent Mogens Bregendahl, tlf. 24 87 19 05.

Mail mb@bogetorp.com eller læs mere om Bøgetorp på www.bogetorp.com

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s.s.12 12

Business Development · Bøgetorp · 7190 Billund 185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kanApS tage· Aastvej kan fejl kan tage tage10B fejl fejl

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk BERLINSPECIALISTEN

Bogetorp.indd 1

30/06/10

Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

Fra konsulentens bord

Af Bolette Bom, konsulent, FSL

Ü

DU HAR MEDANSVAR FOR ARBEJDSMILJØET

Ofte interesserer vi os kun for arbejdsmiljøet, når der er problemer, men alle er enige om, at forebyggelsen er vigtig. Kender du arbejdsmiljøgruppens mål og forebyggende aktiviteter inden for arbejdsmiljø for dette år på din skole?

Ifølge Arbejdsmiljøloven er alle ansatte medansvarlige for arbejdsmiljøet. Det er derfor vigtigt, at du også deltager aktivt i at udvikle og fastholde et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Du kan for eksempel bakke op om arbejdsmiljørepræsentantens arbejde i arbejdsmiljøgruppen ved at vise din interesse for gruppens arbejde.

På mange skoler har arbejdsmiljøgruppen et orienteringspunkt på dagsorden (på personalemøder/medarbejdermøder), men I forebygger flere problemer, hvis I jævnligt i stedet alle deltager i et "dialogpunkt". Skriv fx tre ting fra sidste uge, der gav 21.15 dig en god dag. Tal i grupper om, hvad I kan gøre for at få mere af det?

Du kan finde interessante ideer til forebyggelsen på www.stressfrihverdag.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar 2010

januar januar2010 2010

36

FRIE SKOLER NR. 1 · 17. JANUAR 2014

Arbejder du på en skole med 10 ansatte eller flere, skal du og dine kolleger vælge en arbejdsmiljørepræsentant (tidligere sikkerhedsrepræsentant). Arbejdsmiljørepræsentanten samarbejder med lederen om arbejdsmiljøet på din skole. Dette samarbejde kaldes arbejdsmiljøgruppen.

Arbejdsmiljøgruppen samarbejder om at forebygge arbejdsmiljøproblemer og løse de problemer, der alligevel dukker op. Hvert år skal gruppen fastsætte mål og planlægge fremadrettede aktiviteter for at forebygge. Læs mere om den årlige arbejdsmiljødrøftelse på – www. arbejdstilsynet.dk/da/arbejdsmiljoemner/andre-emner/arbejdsmiljodroftelse.

Ajour

Ajour / stillinger

NY FRA KREDS 2 OG KREDS 3 Sidste træf i de gamle kredse FSL kreds 2 og 3 indbyder til det sidste årlige træf for tillidsrepræsentanter og suppleanter, inden den ny kredsstruktur træder i kraft.

Oplægsholdere: Standupkomiker Carsten Bang: ”Det skal nok blive sjovt”, foredragsholder Tim Metz: ”Humor på arbejdspladsen”, en konsulent fra FSL: ”Fagligt nyt”.

Hvor: Hornstrup Kursuscenter, Kirkebyvej 33, Hornstrup Kirkeby, 7100 Vejle Start: Mandag den 31. marts kl. 15.00 – slut tirsdag den 1. april. kl. 13.00 Hvem: TR og TR-suppleanter.

Tilmelding via kreds 3’s hjemmeside: www.fsl.dk/kredse/kreds-3/kalender Tilmelding senest den 31. januar 2014

NYT FRA KREDS 10 Møde for tillidsrepræsentanter og suppleanter Torsdag den 23. januar 2014 fra kl. 16-20 på N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Aarhus C. Program: 16.00-17.30: Formand for Århus Lærerforening Jesper Weber Skorstensgaard, fortæller om den arbejdstidsaftale, der er indgået mellem Århus Lærerforening og Aarhus Kommune.

17.30-18.00: Aftensmad 18.00-20.00: Kredsen Rundt med vægt på, hvor langt man er på de enkelte skoler med planlægningen at næste skoleår. Har der været tale om forhandlinger, på hvilken måde er medarbejderne inddraget i planlægningen på, er det skoleledelsen der alene bestemmer?

Tilmelding via hjemmesiden senest onsdag den 22. januar 2014.

SKOLELEDER Danmarks skønneste ø Fur søger til nystartet friskole engageret skoleleder med de rette personlige, sociale og faglige egenskaber til at skabe en fantastisk skole for egnens børn.

Fur Friskoles værdigrundlag er inspireret af de GrundtvigKoldske skoletanker omsat til moderne tid, hvor IT, samarbejde med øens virksomheder og øens enestående natur indgår som en naturlig del af undervisningen.

Har du lyst til at vide mere, så klik ind og læs mere på friskolens hjemmeside:

www.furfriskole.dk Ansættelse pr. 1. august 2014.

Ansøgningsfrist: mandag den 13. februar.

For yderligere oplysninger kontakt formand Knud Peder Jensen, tlf: 61273832 / 97593816 eller næstformand Jesper Schrøder, tlf: 4051141 (kun aften og weekend).

Ansøgning sendes til bestyrelsesformand Knud Peder Jensen, Boagervej 3, 7884 Fur eller til mail: knud.peder. jensen@gmail.com.

FRIE SKOLER NR. 1 · 17. JANUAR 2014

37

Stillinger

SYDDJURS FRISKOLE søger ny

D

SKOLELEDER

a vores nuværende leder efter mange års ansættelse går på pension, søger vi en visionær og handlekraftig friskoleleder, der har undervisningserfaring, gerne ledererfaring – og som glæder sig til fremtidens udfordringer. En person, der i respekt for skolens værdier, vil være med til at skabe sammenhæng i det pædagogiske såvel som det faglige miljø, med de særlige muligheder friskolen giver.

BESKRIVELSE AF OS Syddjurs Friskole er smukt beliggende mellem Rønde og Ebeltoft.

Skolen har 33 år på bagen og er inspireret af den franske pædagog Freinets tanker.

Med udgangspunkt i et godt børneliv for vores 190 dejlige skolebørn og førskolebørn er det vores mål at bidrage til, at eleverne udvikler et godt selvværd, stor ansvarlighed og høj faglighed.

Skolen har en dynamisk personalegruppe med mange forskelllige kvalifikationer, fagligt velfunderet og meget engageret.

Skoleåret byder på mange traditioner, som vi sætter stor pris på.

Med et glimt i øjet arbejdes der med alt fra Pippi Langstrømpe til Einstein.

LEDELSESOPGAVER Skolen ledes i et tæt samarbejde med bestyrelse og medarbejdere.

En vigtig opgave for vores nye skoleleder er den daglige pædagogiske ledelse. Synlighed i dagligdagen og deltagelse i skolens liv har stor betydning for os.

Vi ønsker os en leder, der har blik for medarbejdernes forskel-

Forstander

FOR MERE INFORMATION Henvendelse til viceskoleleder: Birgitte Lund Tlf: 61 66 78 62 eller bestyrelsesformand Inge Ulsted Sørensen Tlf: 30 50 77 69.

TILTRÆDELSE 1. august, gerne tidligere hvis muligt.

ANSØGNINGSFRIST: Mandag d. 3. marts 2014.

Mail ansøgning til: kontoret@syddjursfriskole.dk.

Eller send den til: Syddjurs friskole Molsvej 80b, Egens 8410 Rønde Første samtalerunde forventes afviklet i uge 11.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Lønintervallet for skoleder er kr. 408.947 til 490.339 excl. pension.

Læs mere om os på www.syddjursfriskole.dk

til Bernstorffsminde Efterskole

38

FRIE SKOLER NR. 1 · 17. JANUAR 2014

til sommer

ligheder og ideer, og kan fungere som sparringspartner.

Bestyrelsen har det overordnede økonomiske ansvar, og skolelederen er ansvarlig for den daglige drift. Derfor fordrer stillingen en vis indsigt og interesse i økonomi og administration.

Detaljer kan findes i stillingsbeskrivelsen på skolens hjemmeside.

Stillinger

FORSTANDER

Skolens forstander gennem de seneste 22 år har ønsket at fratræde med udgangen af indeværende skoleår, og derfor søger vi en ny forstander med tiltrædelse senest 1. august 2014.

Høng Efterskole er en almendannende skole, hvor fysisk aktivitet og praktiske, kreative og musiske fag vægtes i samme grad som de boglige fag, der alle er niveaudelt.

Vi kan tilbyde: • en skole med godt 100 årselever, i god drift og en sund økonomi • dygtige og engagerede medarbejdere • gode muligheder for at videreudvikle skolen i respekt for skolens traditioner og værdigrundlag • tidssvarende undervisningsfaciliteter • ny separat forstanderbolig

•

Vi søger en forstander som: • er synlig i hverdagen – internt som eksternt • forstår at agere mellem tradition og fornyelse • har pædagogisk indsigt og erfaring – gerne fra efterskole e.l.

• er god til skriftlig og mundtlig kommunikation • har økonomisk indsigt og forståelse • tager udgangspunkt i samarbejde, motivation og personaleledelse

Se mere om skolen på www.hoengefterskole.dk

• •

har overblik og god situationsfornemmelse er initiativrig, anerkendende, engageret og god til at tage ansvar og beslutninger vil bo med sin familie på skolen

Ansættelsen sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation i lønintervallet 456.110 – 528.589 (pr. 31.03.2012)

Du er også velkommen til at besøge skolen – kontakt forstander Bente Johnsen tlf. 58 85 20 05.

Ansøgningsfrist 24. februar 2014.

Ansøgning sendes til skolens formand Verner Hansen på: vernerhansen@mail.tdcadsl.dk Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 11.

H ø n g E f t e r s k o l e • T r a n e v e j 15 • 4 2 7 0 H ø n g

Viceforstander til efterskolen Vores dygtige og afholdte viceforstander går på pension den 1. august, 2014.

Vi søger derfor en ny viceforstander med tiltrædelse 1. april 2014 eller snarest derefter.

Viceforstanderen står for den daglige ledelse af efterskoleafdelingen og indgår i ledelsesteam med forstanderen og souschefen i friskolen.

Vi søger en person der • har lyst til – i tæt samarbejde med skolens forstander - at lede en velfungerende efterskole i en spændende udvikling • er en inspirerende personaleleder med blik for udvikling og brug af den enkelte efterskolelærers kompetencer • har fokus på det kollegiale fællesskab • har lyst og evner til at arbejde pædagogisk med 82 dygtige og velfungerende elever i 9. og 10. klasse • kan fastholde den gode dialog med efterskolens forældre og øvrige samarbejdspartnere Udover ledelsesopgaven indeholder stillingen et mindre antal undervisnings- og tilsynstimer. Erfaring med efterskoleformen er en fordel, men ingen betingelse.

Tømmerup Fri- og Efterskole er en velfungerende skole, baseret på de Grundtvig/Koldske skoletanker. Skolen er normeret til 180 elever i friskolen og 82 elever i efterskolen og er beliggende 4 km. fra Kalundborg i naturskønne omgivelser. Skolen har stor elevsøgning til begge skoleformer.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønnen forhandles indenfor intervallet 373.098-443.868 kr.

Yderligere oplysninger og evt. aftale om besøg på skolen kan fås ved henvendelse til forstander Jens Boldt, tlf. 59 50 72 99 / 414 313 04.

Derudover kan der hentes informationer fra skolens hjemmeside: www. tfe.dk. Ansøgning med relevante bilag sendes til forstander@ tfe.dk eller med alm. post til skolens adresse, att. forstander Jens Boldt.

Ansøgning skal være skolen i hænde senest fredag den 7. februar 2014 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 8.

Tømmerup Fri- og Efterskole · Andaksvej 19 · 4400 Kalundborg

FRIE SKOLER NR. 1 · 17. JANUAR 2014

39

Stillinger

Er Du kLar TiL ET faST forhoLD?

Holstebro Friskole er parat til et seriøst forhold med en ny skoleleder.

Vi fletter ikke nødvendigvis fingre på første date – men er kemien rigtig, kan vi blive din allerede fra 1. april 2014.

Du får: ¢ En Grundtvig-Koldsk friskole med vokseværk ¢ 125 dejlige børn – der med tiden skal blive op til ca. 180 ¢ En nyetableret børnehave med 30 børn ¢ En lærer- og forældreflok, der tager del og ansvar ¢ En sund samling grundværdier, der er opbygget igennem 30 år.

NY SKOLELEDER TIL LANDSGRAV FRISKOLE Da vores dygtige skoleleder har valgt at flytte til en anden del af landet, søger vi en visionær leder, der kan sikre de rette rammer for den pædagogiske og faglige udvikling på vores skole, samt: • Kan identificere sig med skolens grundtvig-koldske værdigrundlag • Har ledelseserfaring og evner at skabe et tillidsfuldt samarbejde på skolen • Har humor og kan bruge det konstruktivt • Fremstår tydelig og autentisk • Kan styrke og videreudvikle skolens profil • Har administrativt og økonomisk overblik • Kan være en samlende figur for skolens fællesskab herunder til morgensang VI KAN TILBYDE • En fagligt velfunderet og kreativ personalegruppe • En engageret og ressourcestærk forældregruppe • En skole der følger godt med på it-fronten • En økonomisk stabil og velkonsolideret skole • En flok glade og velfungerende elever

Til gengæld forventer vi, at du er: ¢ Humoristisk, ildsjæl, tal-jonglør, anerkendende, pioner, visionær, empatisk, handlekraftig, tålmodig og nysgerrig ¢ Tydeligt kommunikerende, fyrtårn, begejstret og inspirerende, kreativt tænkende, tillidsfuld, tillidsvækkende og fuld af integritet ¢ Fantasifuld, velformuleret, imødekommende, en god sparringspartner, fagligt velfunderet, respektfuld, et forbillede, og lydhør over for kritik

Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC, indenfor intervallet kr. 408.947 – kr. 490.339.

¢ Åndelig, glad for traditioner, praktisk, rummelig …og rar!

Straffeattest og børneattest indhentes.

Send os et brev – gerne parfumeret og med billede. Mærk brevet ”True Love”.

Læs mere på holstebrofriskole.dk

ansøgningsfristen er 20. februar 2014.

Send til: Holstebro Friskole, Lægaardvej 102, 7500 Holstebro / info@holstebrofriskole.dk.

Har du spørgsmål, eller vil du besøge skolen, så ring til Daisy / Niels Henrik: 9742 4011.

Løn og ansættelse følger gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC – løn aftales i intervallet 368.295 - 458.154 kroner.

40

Landsgrav Friskole blev stiftet i 1869 og fremstår i dag som en moderne grundtvig-koldsk friskole beliggende i den vestlige del af Slagelse. Skolen har godt 200 elever fordelt på et spor fra 0 - 9. klasse og en velfungerende SFO med omkring 100 børn. Skolen har gode undervisningsrammer og grønne udendørs arealer og står umiddelbart foran en udbygning og renovering af vores indskolingsafdeling.

FRIE SKOLER NR. 1 · 17. JANUAR 2014

Ansøgning med relevante bilag mailes som PDF-fil til: ansoegning@landsgravfriskole.dk senest torsdag den 20. februar klokken 12. Samtaler afholdes i uge 12.

Tiltrædelse snarest muligt, dog senest 1. august 2014.

Du er meget velkommen til at aftale et besøg på skolen.

Henvendelse kan rettes til konstitueret skoleleder Ditlev Witte Mogensen på 5852 3344 (mobil 2145 5714 / mail: viceskoleleder@landsgravfriskole.dk) eller til skolens formand René Hansen på 2217 2298.

Vi har adresse på Bagervej 5, 4200 Slagelse, og du kan læse mere om os på

www.landsgravfriskole.dk

Stillinger

Privatskolen i Frederikshavn er centralt beliggende i et boligkvarter med grønne områder. Der er 440 elever fordelt på to spor fra bh. – 10. klasse + SFO 145 børn.

Skolen har en sund økonomi og særdeles gode bygningsmæssige rammer. Der er moderne undervisningslokaler og administrationslokaler.

Der er tilknyttet ca. 50 dygtige medarbejdere, som fungerer i en hverdag med høj faglighed. Der arbejdes kvalitetsmæssigt på et højt plan.

Skolen er traditionsrig og står for ansvarlighed og åbenhed. Skolen prioriterer ligeværdigt samvær med fokus på elevernes trivsel.

Vi tilbyder dig • en velfungerende skole, der giver dig stor indflydelse på dens funktion, vision og udvikling – frihed til ledelse.

• en levende arbejdsplads, en sund og humørfyldt hverdag.

• en dygtig, engageret og loyal personalegruppe.

• en skole med undervisningsfaciliteter af høj kvalitet – god økonomi.

• en skole, der har et positivt image.

• en skole, hvor det personlige og ligeværdige møde mellem børn og voksne vægtes højt.

• en skole med en positiv og velfungerende bestyrelse, som bakker op om skolen og dens ledelse.

Vi søger en leder, som • har ledererfaring og skolemæssig arbejdsbaggrund.

• har pædagogisk indsigt og er god til skriftlig og mundtlig kommunikation.

• er synlig i hverdagen - internt som eksternt – skolens frontfigur.

• har økonomisk forståelse og er en god personaleleder.

• har personlig udstråling, overblik og god situationsfornemmelse.

• er initiativrig, anerkendende, engageret og god til at tage ansvar og beslutninger.

• har lyst til at være blandt børn og forældre.

• vil samarbejde med personale og bestyrelse.

Konsulenthuset Bøgetorp medvirker ved stillingsbesættelsen. Se den bredere beskrivelse af job – og personprofilen på www.bogetorp.com eller www.privatskolenifrederikshavn.dk Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra Konsulenthuset Bøgetorp (2487 1905), bestyrelsesformand Kim Lessèl (2046 7007) eller konstitueret skoleleder Henrik Hougesen (6062 0935).

Tiltrædelse efter aftale. Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet kr. 444.796 – 535.482.

Ansøgningsfrist: Send ansøgning, CV og relevante bilag som PDF eller Word-fil på mail til: MB@bogetorp.com senest den 22. februar. Jobsamtaler afholdes 06. og 19. marts.

KORINTH EFTERSKOLE-SPEJDERSKOLEN SØGER

VICEFORSTANDER

På Korinth Efterskole – Spejderskolen vil vi kendes på, at vi med udgangspunkt i spejderbevægelsens principper, udvikler skolens elever til selvstændige og ansvarlig unge.

Unge, der er parate til at møde fremtidens udfordringer, og som igennem tiden på efterskolen får et godt afsæt til at gennemføre en uddannelse og til at sætte spor i verden.

Skolen er midt i en rivende udvikling og for at understøtte den, søger vi en viceforstander.

Viceforstanderen skal i samarbejde med forstanderen, være med til at videreudvikle en skole som dog holder fokus på sine traditioner og værdier. Stillingen vil indebærer både ledelse, administration og undervisning og ønskes besat pr. 1. marts 2014.

Vi søger en person som kan ”tænde ild” i både bål og begejstring hos elever og medarbejdere, som har erfaring med/indsigt i efterskolemiljøet, har undervisningserfaring, har ledererfaring eller lederevne der kan videreudvikles, har kendskab til administration i form af skemalægning, nye arbejdsregler, arbejdsplaner samt erfaring med budget og økonomistyring.

Du skal have konstruktive samarbejdsevner, være fremsynet, struktureret og en dygtig afslutter, have lyst og evne til konflikthåndtering samt være god til at kommunikere og formidle. Skulle du derudover have kompetencer indenfor hjemmesider, intranet, PR og marketing, så er det et ekstra plus!

For yderligere information om skolen samt stillingsbeskrivelse, se vores hjemmeside http://www.korinth-efterskole.dk, og ring til skolens forstander Henrik Madsen på skolens telefon 62 65 10 67 eller forstanderens mobil

20 73 50 67 for uddybende informationer og/ eller aftale om besøg med rundvisning på skolen. Har du masser af energi og lyst til i tæt samarbejde med forstanderen, at lede og udvikle Korinth efterskole-spejderskolen og ligeledes at tage hånd om de nye udfordringer som ligger i fremtiden, modtager vi gerne din ansøgning.

Ansættelsesforhold Ansættelse sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation – dvs. i lønintervallet fra 368.295 til 438.154 gældende for små skoler.

Tjenestebolig kan tilbydes.

Ansøgning med kopi af relevante bilag sendes pr mail til lisnav@webspeed.dk eller med post til bestyrelsesformand Lisbeth Navntoft, Rydtoften 39, 2750 Ballerup. Ansøgning og forespørgsel behandles naturligt fortroligt Ansøgningsfrist: 31. januar 2014.

FRIE SKOLER NR. 1 · 17. JANUAR 2014

41

Ny viden Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk IllustrationFotolia

Pas på de små tals lov Historien om hvordan Bill Gates’ velgørenhedsfond mistede milliarder på misforståede uddannelsesstatistiker

D

e bedste skoler er små skoler.

Det bekræftede undersøgelser i slutningen af 90’erne. Og den viden fik The Gates Foundation til frem til 2001 at investere 1,7 milliarder dollars i forsøget på at udbrede små skoler og blive klogere på, hvorfor elever fra små skoler, blev dygtigere end elever på større skoler. For det fortalte statistikken, de blev. I North Carolina var 30 procent af de mindste skoler i top 25 over skoler i staten fra 1997 til 2000, selvom de små skoler kun udgjorde 10 procent af det samlede skoleantal.

I Pennsylvania var seks af de 50 bedst præsterende skoler små skoler, hvilket var en klar overrepræsentation. Så konklusionen var ligetil. Elever blev bedst uddannet på små skoler, og derfor var der al mulig grund til at arbejde for at

42

FRIE SKOLER NR. 1 · 17. JANUAR 2014

splitte store skoler op i mindre enheder og at starte nye små skoler. Troede man.

For det skulle vise sig, at ikke bare The Gates Foundation men også andre enorme amerikanske fonde i deres sympatiske iver for at udvikle bedre uddannelse havde glemt at overveje en grundlæggende statistisk regel: de små tals lov.

For ikke bare var små skoler de bedste skoler – de var også de dårligste.

Af den simple statistiske grund at skoler med et lavt elevtal er mere tilbøjelige til at opnå ekstreme resultater – gode såvel som dårlige. Og sådan er det, uanset hvad man undersøger. En stor /population/datagrundlag/stikprøvestørrelse giver de mest præcise resultater. Har man en lav stikprøvestørrelse/population/datagrundlag med i sin undersø-

gelse, så øges muligheden for ekstreme resultater. Det er de små tals lov.

Historien om Bill Gates spildte skolemilliarder bliver fortalt i ”Picturing the Uncertain World” af Howard Wainer og genfortælles i Daniel Kahnemans ”At tænke – hurtigt og langsomt”, som fortæller om en lang række af de mentale illusioner, som vi alle blive snydt af, når hjernen er på autopilot. Og på den måde var Microsoft-grundlæggerens fond næsten også undskyldt. Selv garvede statistikkere har en ringe intuitiv forståelse for vigtigheden af et stort datagrundlag, viser eksperimenter, som Daniel Kahneman har foretaget.

Og folkene hos The Gates Foundation? De indrømmede efterfølgende at have begået en dyr, dyr fejl og er siden hoppet på nye uddannelsesindsatser.

Info/ annoncer

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10

redaktionen@frieskoler.com

Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør tke@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · journalist mhv@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør uan@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · grafisk design csy@frieskoler.dk

ABONNEMENT 16 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: H anne Rasmussen

T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk ANNONCER Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj

34, Kolt, 8361 Hasselager · ac@ac-annoncer.dk DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde-

ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 2 – 17. februar / Nr. 3 – 17. marts 2014.

Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN

1902-3111

OPLAG

10.376 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

www.hornstrupkursuscenter.dk

Pålidelig rådgivning som leder · Effektfuld viden når du forhandler din løn · Skræddersyede lederkurser · Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer · Læs mere på frieskolersledere.dk

RAVNSØVEJ 6 · 8240 RISSKOV · TLF. 8746 9150 i n f o @ f s l e d e r. d k · w w w. f r i e s k o l e r s l e d e r e . d k

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Århus – Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK Formand Næstformand Sekretariatschef Sekretariatet

Uffe Rostrup Monica Lendal Jørgensen Henrik Wisbech T: 87469110 Man-tors 9.30 - 15.30 / Fre 9.30 - 14.30

Pensionkassen af 1925 for de private eksamensskoler

Kredsformænd Hovedbestyrelse Kreds 1 Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455 Kreds 2 Ricky Bennetzen, T: 28925511 Kreds 3 Rikke Josiasen, T: 26672111 Kreds 4 Thomas Münchow, T: 50509712 Kreds 5 Søren Vogth Hansen, T: 20213596 Kreds 6 Minna Riis, T: 50904714 Kreds 7 Annie Storm, T: 29910478 Kreds 8 Finn Petersen, T: 66112502 Kreds 9 Hans Erik Hansen, T: 74532886 Kreds 10 Anders Munk, T: 21698175 Kreds 11 Lars Holm, T: 60942395 Frie Skolers Ledere Rud Nielsen, T: 40187951

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

www.p25.dk

M: p25@p25.dk T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00 onsdage lukket Lyshøjen 4, 8520 Lystrup

Attraktiv annoncepakke



Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000.

FRIESKOLER.DK/ANNONCER FRIE SKOLER NR. 1 · 17. JANUAR 2014

43

På sporet af læreren Af Thomas Kehlet · tke@frieskoler.dk Foto Martin Dam Kristensen

Lockouten fik ham ind i politik Friskolelærer Ulf Harbo supplerer lærerjobbet med en plads i byrådet »Jeg er ud af en række degne«, siger Ulf Harbo, 36-årig lærer på Gjerrild-Bønnerup Friskole og nyvalgt medlem af Norddjurs byråd for Enhedslisten, med et smil. Så det lå i generne, at han skulle blive lærer, selv om han skulle omkring både biologi og idræt på universitetet, før han blev meritlærer i 2007. Både forældre og bedsteforældre har været friskolelærere og ledere, og Ulf Harbo vedkender sig også gerne, at hans politiske tilhørsforhold stammer fra samme sted. Bedsteforældrene var aktive i oprettelsen af Venstresocialisterne.

Han er nybagt forælder for tredje gang og bor med familien i et nedlagt landbrug på Djursland, hvor han også er født og opvokset. Først i et kollektiv og derefter alene med sin far. »En lidt turbulent barndom«, siger han.

Værdier som selvforsyning og frihed er vigtige pejlemærker for Ulf Harbo. Han oplever, at friskolerne generelt har mistet troen på, at det, de gør, er rigtigt og i stedet bukker under for presset fra PISA, folkeskolereform, fælles mål og topstyring. »Jeg tror på, det kan være bedre at bruge en ekstra dag i skoven med eleverne i stedet for fem ekstra dansktimer. Der skal være tid til det frie liv, hvor man kan finde andre veje. Der er en kæmpe udfordring med at lære børn at bruge deres hænder«, siger Ulf Harbo.

Lockouten blev et vendepunkt for Ulf Harbo. På tredjedagen meldte han sig ud af SF og ind i Enhedslisten, og oplevelsen af at blive kørt over i et udemokratisk forløb skabte grobund for beslutningen om at stille op til byrådet. Om sine ambitioner for det politiske arbejde i byrådet bliver han skuffet, hvis han ikke kan være med til at sørge for, at fx sygedagpengemodtagere får bedre behandling, end de får nu.

44

FRIE SKOLER NR. 1 · 17. JANUAR 2014

Den franske forfatter Marcel Proust (1871-1922) er især kendt for sit hovedværk ”På sporet af den tabte tid”, men han var også en fremragende interviewer. Han udviklede blandt andet 37 spørgsmål til at komme tæt på interviewpersonens personlighed. Vi har ladet os inspirere af Martcel Prousts spørgsmål i nedenstående 10 spørgsmål til Ulf Harbo.

H

vad lavede du i går? »Jeg ryddede op. Jeg var ude og flytte noget træ, som jeg havde fældet. Min mor kom forbi, og jeg var til klatring med mine to drenge i Grenå Idrætscenter«.

Hvad håber du, du laver om et år? »Det samme som nu. Jeg er præcis der, hvor jeg gerne vil være«.

Hvis du ikke var bange for noget, hvad ville du så gøre? »Så ville jeg leve uden frygt! Nogle gange er jeg bange for at sige det, jeg mener, fordi der ikke nødvendigvis vil komme noget godt ud af det. Det kan få nogle dårlige konsekvenser at sige det«.

Hvad har været det bedste øjeblik i dit liv? »Det ved jeg virkelig ikke. Det er en fantastisk oplevelse at se sit første barn blive født. Det er en floskel, jeg ved det godt, men det er så fantastisk et mirakel. Tænk, at det kan ske. Det er meget større end en selv«.

Hvilken nulevende person beundrer du mest? »Jeg er nok ikke en person, som beundrer så mange«.

Hvordan har livet været anderledes, end du forestillede dig? »Jeg havde ikke forestillet mig så meget. Jeg havde ingen drøm, ingen fantasi. Vidste ikke, hvad jeg ville. Livet er nu.

Det er forandring, og alting er hele tiden anderledes«.

Hvad fortryder du? »Jeg burde have lyttet til min krop, da jeg var yngre og fik ondt i nakken af at spille volleybold. Men mine nakkeproblemer har ført mig ind i nogle andre ting som fx yoga og tai chi. Jeg kom ind i en proces, hvor jeg har lært at bruge min krop anderledes og på en bedre måde. Så det er svært at fortryde, for man lærer jo også og bliver formet af de ting, man har gjort galt«.

Kunne du selv lide at gå i skole? »Nej. Jeg trivedes ikke i skolen«.

Fortæl noget som ikke særlig mange ved? »Det er svært at vide, hvad andre ikke ved«.

Hvad er din mest ekstravagante side? »Hele mit liv handler om bæredygtighed, så jeg har ikke noget stort forbrug. Men en ekstravagant side er nok en tilbøjelighed til at bringe mig selv i fokus ved at gøre noget anderledes for, at det hele ikke skal blive for kedeligt – og så kommer jeg så nemt til at overdrive lidt«.

Øksen er et vigtigt redskab for Ulf Harbo. Al opvarmning og det meste madlavning foregår med brænde. Men kløvningen skal foregå med ”let hånd”, forklarer Ulf Harbo, for bæredygtighed handler også om at behandle kroppen godt. »Man skal ikke tæve løs på et stykke knudret brænde, for så smadrer man også sig selv. ”Let hånd” er en generel måde at være i livet på, hvor man tager hensyn til kroppen og prøver at undgå at ødelægge sig selv«.

FRIE SKOLER NR. 1 · 17. JANUAR 2014

45

VIDSTE DU...

En bog kogt ned til 20 linier

FØRSTE SÆTNING: Jeg husker stadig tydeligt, da jeg første gang blev opmærksom på den udvikling, hvor både pædagoger og lærere, psykologer, terapeuter og forældre i stigende grad betegner mange naturlige følelser som aggression.

TAKE AWAYS: • Aggression er en naturlig følelse på linje med lyst, angst og kærlighed, men den er blevet tabuiseret i de seneste årtier.

Uden aggression heller ingen sport, sex, kur mod kræft eller realisering af mål.

• Børn skal have mulighed for at give udtryk for deres følelser i en tryg og fordomsfri atmosfære. Og de har brug for voksne forbilleder, som udviser et bredt spektrum af følelser, ikke voksne, der gemmer deres aggression bag et blidt tonefald.

• Aggressive følelser bliver altid mobiliseret, når vi ikke føler os så betydningsfulde for et andet menneske, som vi gerne ville.

• Aggression hos børn og unge skal forstås som en invitation til at kende og prøve at se verden fra deres perspektiv. Det kræver ingen pædagogisk uddannelse, kun vilje og evne til at se barnet og lytte til dets historie.

Aggression - en naturlig del af livet .

Af Jesper Juul, Akademisk Forlag.

54,8 procent – så meget er egenbetalingen til efterskolerne vokset fra 2006 til 2014.

Kilde: Efterskoleforeningen

46

FRIE SKOLER NR. 1 · 17. JANUAR 2014

QUIZ Den 7. februar er der åbningsceremoni for de 22. olympiske vinterlege. Denne gang i Sochi i Rusland.

I den anledning handler quizzen denne gang om vinter-OL. 1) Hvor og hvornår blev der første gang holdt vinter-OL? A) 1912 i St. Moritz, Schweiz B) 1924 i Chamonix, Frankrig C) 1936 i Garmisch-Partenkirchen, Tyskland 2) En norsk atlet er indehaver af rekorden for flest guldmedaljer (8) i karrieren ved vinter-OL. Hvem?

A) Bjørn Dæhlie B) Kjetil Andre Aamodt C) Ole Einar Bjørndalen 3) En legendarisk italiensk slalomløber vandt tre guldmedaljer og to sølvmedaljer ved OL fra 1988 til 1994.

Hvad hedder han?

A) Marc Giardelli B) Alberto Tomba C) Giuliano Razzoli Se svarene nederst på siden.

ORDKLØVEREN

IDIOTKOMMAER

Foran ord som der, som og at skal der ofte stå et komma. De små ord indleder nemlig ofte en (led-) sætning. Men hvis man sætter komma foran ordene, når de ikke følges af en sætning, taler dansklærere og sprogforskere om et idiotkomma.

Historisk bruges begrebet idiotkomma om det komma, som ukorrekt sættes foran der i spørgende ledsætninger: ”Vi ved ikke, hvor mange der kommer til festen”, men begrebet er siden udvidet til andre sammenhænge, for eksempel ”Hun elsker at cykle på arbejde” (at’et er en infinitiv, ikke en sætningsindleder) eller ”Lærerne arbejder mere uden at de får mere i løn” (ledsætningen indledes med uden, så kommaet skal en plads mod venstre).

,

, ,

RIGTIGE SVAR: B, A, B

LYNLÆSEREN

Foreningen mener

Af Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening

Nedtællingen er i gang Der er syv en halv måned til de nye arbejdstidsregler træder i kraft.

Der er ni måneder til, at vi skal afgive krav til de nye overenskomstforhandlinger, og der er et år til, at forhandlingerne om overenskomsten for 2015 indledes. Der er masser at tage sig til på den faglige front for FSL i den kommende tid.

Den første hurdle er de nye arbejdstidsregler. I dette blad er der en undersøgelse af de ældre læreres villighed til at blive i lærerjobbet efter sidste forårs konflikt og medfølgende retorik fra arbejdsgiverne om lærernes uduelighed og inkompetence. Den viser desværre alt for tydeligt, at lærerne ikke kan finde den samme motivation og lyst til arbejdet som tidligere. Det er forståeligt men ikke desto mindre stærkt bekymrende.

Det er i den forbindelse væsentligt at hæfte sig ved, at langt de fleste ledere på det frie skoleområde er meget opmærksomme på problemstillingen, og det er en udbredt holdning blandt lederne, at det nu gælder om at finde nogle gode løsninger på en svær situation – gerne

i fællesskab med lærerne. Og det bliver forårets helt store øvelse: at få skabt gode løsninger i fællesskab. Der er ingen tvivl om, at de nye arbejdstidsregler ikke er skabt ej heller egnet til lærerarbejde.

Hvis de alligevel skal kunne anvendes med fornuft, så er det afgørende, at ledelsernes tænkning omkring de nye regler forankres på lærerværelset. Og det kræver dialog, rettidig omhu og forståelse for lærernes frustrationer og usikkerhed i forhold til processen omkring og implementeringen af de nye arbejdstidsregler. En stor opgave for alle parter.

Foråret vil blandt andet blive præget af de kommende overenskomstforhandlinger. Vi skal holde kravopstillingsmøder rundt om i kredsene i løbet af marts og april, hvorefter vi skal forfine og koordinere kravene med de øvrige organisationer i Lærernes Centralorganisation. Det er surrealistisk, at vi efter sidste års arbejdskamp allerede nu skal til det igen. Men kampen om arbejdstiden, løn, pension, omsorgsdage, barsel og alt det andet fortsætter i sin egen rummel. Det er afgørende for forhandlingerne denne gang, at arbejdsgiversiden ikke møder op med ultimative krav, som er ødelæggende for enhver form for samarbejde

»Det er surrealistisk, at vi efter sidste års arbejdskamp allerede nu skal til det igen«. og mulighed for at skabe gode løsninger.

Sker det igen, så bliver det meget vanskelligt at fortsætte med at have tillid til den danske forhandlingsmodel.

Så der er nok at tage fat på. Og selv om det er med en del uvilje, at vi ser frem mod de nye arbejdstidsregler, så er det også afgørende for vores arbejdstilfredshed og vores arbejdspladser, at vi medvirker til at få de nye regler til at fungere. Lederne har udspillet! Det kan der ikke være tvivl om. Men hvis lærerne bliver inviteret ind i maskinrummet, så skal vi tage imod udfordringen, udforske dette rum og se, om der er en chance for at lave god skole på trods af de nye håbløse regler. For det er den eneste chance. En god dialog og en god forankring på skolernes lærerværelse er afgørende for at få de nye regler til at fungere.

FRIE SKOLER NR. 1 · 17. JANUAR 2014

47

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.com • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Engelsk, Tysk, Fransk · 4.-10. klasse

(20164 · listkom.dk)Bagside-FRS1-2014

Superreaders – nu på Ipad!

Prøv det gratis – læs mere på alinea.dk

Superreaders.dk er et digitalt bibliotek med over 120 letlæsningsbøger til engelsk, tysk og fransk.

På den måde har du altid masser af gode historier lige ved hånden til din undervisning. Bøgerne er inddelt i sprog, serier, emner og niveauer.

Superreaders.dk udvides med 5-10 gratis bøger om året. Har I allerede Superreaders, får i automatisk den nye version.

På vej!

Titler til engelsk i 0.-4. klasse – helt enkle bøger til indskolingen! alinea.dk · tlf.: 3369 4666