Frie Skoler 2, 2012/13

Nr. 2 10. september 2012

4

14

Strid om strukturforslag

18

Specialpædagogik nytter

22

Sortseere forbereder sig bedre

Ny teknik kræver nye læringsmiljøer

14086

7. - 10. klasse

FÅ TILSKUD !

Nyt skoleår på

dansk.gyldendal.dk Nyt indhold

Kom godt i gang med det nye skoleår med

Bring dine elever sikkert frem mod synopseprøverne med kurset Synopsen, der gør brug af fagportalens forskellige redskaber. Gå ombord i Biblioteket, hvor både funktionalitet og indhold er opdateret. Zoom ind på endnu flere genrer, og se endnu flere eksempler i GenreUniverset.

dansk.gyldendal.dk. Med lærerværktøjet Planlæggeren får du hjælp til at tilrettelægge din undervisning ud fra de mere end 40 færdige undervisningsforløb inden for alle danskfagets områder.

... og så vil vi selvfølgelig løbende give dig og dine elever nye undervisningsforløb, nye redskaber og ny inspiration

Nye redskaber Til september lancerer vi elevens egen notesbog.

Derudover vil vi i løbet af efteråret tilbyde integration af SkoleTube.

“

dansk.gyldendal.dk har fået nyt og moderne udseende, men overskueligheden og strukturen er, som du og dine elever kender den.

30 dages GRATIS prøvelogin

… det bedste og mest kvalificerede bud, jeg har mødt, på et undervisningsmateriale, der er helt på forkant med fremtidens skole, og som repræsenterer en ny, tidssvarende danskundervisning i overbygningen …

Anette Grønholt Andersen, ”Børn og bøger”

Nyt udseende

”

- veje til viden gyldendal-uddannelse.dk • tlf. 33 75 55 60

Indhold

DIGITAL UNDERVISNING

4 Computere i skolen gør ondt på eleverne

SPECIALPÆDAGOGIK

18 Liniefag gav Tine nye øjne

Bærbare og tablets giver nye pædagogiske muligheder, men skaber også nye arbejdsmiljøproblemer for børnene.

Et linjefag i specialpædagogik har rustet Tine Sjørup som støtte- og trivselslærer på Sdr. Nærå Friskole. Faget nedlægges som linjefag med ny læreruddannelse.

ARBEJDSMILJØ

16 Regeringen svækker forebyggende arbejde Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen snupper penge fra Forebyggelsesfonden for at bruge dem på kontrol og tilsyn.

LANDSSTÆVNE

24 På arbejde i fritiden

Det kan godt være arbejde, selv om det er sjovt, men er det det?

FINANSLOV

28 Regeringen sparer dobbelt på de frie skoler

En fjerdel af de frie grundskoler kører med underskud, og nu fjerner regeringen 1,8 procent af tilskuddet.

NY VIDEN

40 Selvkontrol er en muskel Foto Hung Tien Vu

I hvert nummer

REDAKTØREN MENER

Digitalisering gør ondt i kroppen »Jeg er mere bidt af at gå i skole på denne måde«, siger en 9.-klasseselev på Bornholms Efterskole i dette nummer.

Han er bidt af de gennemdigitaliserede undervisningsmetoder, skolen har omstillet sig til, som konsekvens af at tablets og bærbare skaber nye didaktiske muligheder. Nu er skolen lige som mange andre i gang med at etablere nye spændende undervisningsmiljøer, som

Viljestyrken bliver træt, når man bruger den. Men den kan trænes.

matcher de nye undervisningsmetoder.

Bagsiden af it-medaljen, viser undersøgelser, er nye dårlige arbejdsstillinger og -skader. Det gør ondt i elevernes muskler og led, når de bøjer sig over det bærbare isenkram i stillinger, som Arbejdsmiljøloven forbyder de voksne.

Læs temaet Den digitale skole på de følgende sider.

Thomas Kehlet, redaktør

KORT OG GODT I KORT OG GODT II KURSUSKALENDER FRIKVARTER KONSULENTENS BORD STILLINGER AJOUR NY VIDEN KOLOFON FORENINGEN MENER

12 30 31 32 34 37 39 40 41 43

F ORSIDE, VITRASKOLEN, STOCKHOLM, FOTO KIM WENDT/ROSAN BOSCH STUDIO

F R I E S KO L E R N R . 2 · 10. S E PT E M B E R 2012

3

• Jo mere tid, eleverne bruger ved skolecomputeren, jo flere smerter får de i skulder, nakke, arm og hænder.

• Ergonomisk korrekt indrettede arbejdspladser og viden om ergonomi reducerer mængden af smerter og belastningsskader hos eleverne.

Kilde: Karen Jacobs: ”The association between children’s computer use and musculoskeletal discomfort”.

Temasider om Dator i skola på www.av.se

DEN DIGITALISEREDE SKOLE Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Computere i skolen gør ondt på eleverne Eleverne lider, når de bruger computere på skolen uden at have det rigtige udstyr

6

0 procent af de elever, som jævnligt bruger bærbar computer eller tablet i skolen, døjer med smerter i nakken, armene eller skuldrene. Generne er så voldsomme, at eleverne i perioder ikke kan arbejde så længe ved computeren, som skolearbejdet kræver. Smerterne begrænser, hvad eleverne kan lave i fritiden, og mange af dem spiser smertestillende for at kunne klare sig igennem arbejdsdagen.

Sådan lyder hovedtrækkene fra en række australske, amerikanske og svenske rapporter, som undersøger sammenhængen mellem skolecomputere og muskel-/ledsmerter hos eleverne.

Konklusionen er klar: Bærbare computere og tablets giver skolerne nye pædagogiske muligheder, men i kølvandet følger en række nye arbejdsmiljøproblemer.

For når eleverne arbejder ved computere, får de de samme belastningsskader som voksne. Men der er bare ingen præcise krav til danske elevers skærmarbejdspladser.

Svenskerne passer på I Sverige har eleverne siden 1990 været omfattet af arbejdsmiljøreglerne. Der gælder altså de samme regler for eleverne som for skolens ansatte. Det indebærer blandt andet, at skoler, hvor eleverne skal bruge lang tid ved en skærm, skal indrette arbejdspladsen, så den lever op til skærmbekendtgørelsen, og så den sikrer dem fleksible og ergonomisk gode arbejdsforhold, fortæller Stefan Hult, som i en årrække har koordineret Arbetsmiljöverkets indsats på de svenske skoler.

I praksis betyder det, at elevernes bærbare skal kunne kobles op, så eleverne enten arbejder med et eksternt tastatur eller en ekstern skærm.

Stefan Hult understreger, at Arbetsmiljöverket konkrete krav til skolerne afhænger af, hvor meget eleverne bruger computere i skoletiden, og hvilke gener eleverne rapporterer. Han siger: »Vi kræver ikke hæve/sænkeborde til alle skoleelever.

4

F R I E S KO L E R N R . 2 · 10 . S E PT E M B E R 2 01 2

Vores krav tilpasses skolens og elevernes brug af computere.

Men det er klart, at hvis eleverne bruger computerne meget i undervisningen, øger det kravene til arbejdspladsernes indretning«.

Arbetsmiljöverkets tilsyn med skolerne har ikke været særligt offensivt, siger Stefan Hult. Tilsynet lægger kræfterne andre steder. Men alle svenske elever, der bruger computere i skolen, skal som minimum undervises i ergonomi og arbejdspladsens indretning og i, hvilke konsekvenser det kan have, hvis man belaster sin krop med forkerte arbejdsstillinger: »Viden om ergonomi og computere er et minimumskrav«, siger Stefan Hult.

Reglerne bør være ens I Danmark omfattes eleverne ikke af Arbejdsmiljøloven, men af Undervisningsmiljøloven. Her hedder det, at eleverne har ”… ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt”.

Ifølge centerleder Ole Juhl fra Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) indebærer det, at skolerne skal indrettes, så eleverne kan arbejde på computerne uden at få belastningsskader eller andre gener.

Men modsat sin svenske kollega har Ole Juhl ingen sanktionsmidler. »Vi kan hverken give påbud eller blande os i det, der sker på skolerne«, siger han.

Men Ole Juhl mener, at der burde gælde de samme krav for den fysiske indretning af elevernes arbejdspladser som for de ansattes: »Eleverne er jo også en slags mennesker«. n Find råd om gode arbejdsstillinger på www.fsl.dk/ergonomi.

Lotte Rod, De Radikales børne- og undervisningsordfører, besøgte Parkvejens Skole i Odder for med egne øjne at se, hvordan børnene bruger iPads i undervisningen.

Foto Odder Kommune

Elever skal - voksne må ikke L

otte Rod, som De Radikales ordfører var du med Børneog Uddannelsesudvalget på besøg på Parkvejens Skole i Odder, hvor alle eleverne har fået en iPad. Hvad bemærkede du? »Jeg bed mærke i, hvor mange pædagogiske og didaktiske overvejelser, kommunen havde gjort sig, før den investerede i maskinerne. Kommunen gør det ikke for at være smart – der lå grundige overvejelser bag«.

Lagde du mærke til, om skolen havde gjort noget for at sørge for, at eleverne har ordentlige arbejdsstillinger, når de bruger deres iPads? »Det bemærkede jeg ikke«.

Mange elever får belastningsskader, viser det sig, og … »Når den måde, vi arbejder på i skolerne, ændrer sig, skal vi naturligvis være opmærksomme på, om vi er gearet til de krav, det rejser. Men jeg har tillid til, at skolerne er bevidste om det«.

Men hvis lærerne eller andre ansatte brugte iPads og bærbare, som eleverne gør det, uden hæve-/sænkeborde, justerbare skærme og gode tastaturer, ville Arbejdstilsynet rynke brynene. Det strider mod reglerne … »Er der særlige regler for, hvordan man bruger iPads?«.

Nej, men Skærmbekendtgørelsen og Arbejdsmiljøloven beskytter de ansatte. Eleverne er ikke omfattet af Arbejdsmiljøloven men af Undervisningsmiljøloven, som ikke er nær så stram og præcis. I regeringsgrundlaget står der, at I vil kigge Undervisningsmiljøloven efter i sømmene. Vil I også stramme op på reglerne for indretningen af elevernes computerarbejdspladser? »Jeg synes ikke, at vi skal lave særlige regler for elevernes brug af iPads og bærbare, men jeg vil gerne kigge på både det fysiske, psykiske og æstetiske læringsmiljø«. n MHV

F R I E S KO L E R N R . 2 · 10. S E PT E M B E R 2012

5

DEN DIGITALISEREDE SKOLE Af Thomas Kehlet · tke@frieskoler.com

iPads kræver ny (i)plads 3D-visualisering Rosan Bosch Studio

Traditionelle undervisningslokaler hæmmer nye digitale undervisningsmetoder. Bornholms Efterskole tager konsekvensen

D

er er masser af plads på Bornholms Efterskole. Men det er masser af forkert plads. Forstander Margrethe Kjellberg åbner døren ind til et ubenyttet undervisningslokale. Det er helt traditionelt, og tilsvarende findes på så godt som hver eneste skole i kongeriget. Næsten en hvilken som helst lærer har på et tidspunkt stået bag et lignende kateder og kigget ud over eleverne placeret ved tomandsborde med front mod tavlen. Engang var det sådan set fint nok, men efter at den bornholmske efterskole har digitaliseret undervisningen, er det gået op for lærere og ledelse, at nye undervisningsmetoder også kræver nye fysiske rammer. Ipads og bærbare Mac’er er ikke nok, forklarer Margrethe Kjellberg: »Al undervisning er efterhånden rykket over i spisesalen, hvor der er mere plads til at organisere sig på andre måder.

De slæber ikke rundt med bøger og hæfter, de har det hele på deres Macbook, som de næsten altid har med sig. Det

6

F R I E S KO L E R N R . 2 · 10 . S E PT E M B E R 2 01 2

giver mulighed for at tænke indretningen anderledes«.

Margrethe Kjellberg lukker døren til det tomme lokale.

Hun har været forstander i 16 år og har de seneste tre år været med i en digital revolution af skolens undervisningsmetoder med omlægning til 100 procent digitale didaktiske undervisningsmetoder. Bøgerne er afskaffet. Oplæg fra lærere og opgaver fra eleverne, det hele foregår digitalt. Undervisningsformen er baseret på henholdsvis teamarbejde og individuelle opgaver og på, at eleverne tager et stort ansvar for egen læring. En helt anden læring end den eleverne har oplevet i folkeskolen, forklarer Margrethe Kjellberg. »Men vi oplever, at de fysiske rammer bliver en barriere for læringsmetoder. Når eleverne kommer ind i et traditionelt og almindeligt klasselokale, påtager de sig elevrollen fra folkeskolen og fralægger sig ansvaret for egen læring og lægger det hele over på læreren. De bliver folkeskoleelever igen. Det er frustrerende for lærerne og begrænsende i den læringsproces, som skal få eleverne til at tænke både kreativt og innovativt«.

Biografhule, lydlaboratorium og dialogrum I første omgang forsøgte skolen at ændre undervisningsmil-

»Det traditionelle undervisningslokale hæmmer en udvikling af de digitaliserede undervisningsmetoder«, mener forstander Margrethe Kjellberg.

Den store illustration viser arkitektfirmaet Rosan Boshs forslag til en forvandling af spisesalen til et siddelandskab og undervisningsmiljø i flere niveauer.

Foto Berit Hvassum

jøet ved at anskaffe højborde og store sækkestole, Fatboys, men det havde ikke den effekt, der var brug for. I vinter fik en af lærerne øje på, at der på Vittraskolen i Sverige var gang i noget nytænkning af indretningen, og at det var det danske arkitektfirma Rosan Bosh, der stod bag. Margrethe Kjellberg tog kontakt til firmaet og forklarede, at skolen havde gennemført en revolution i undervisningen, men nu manglede et undervisningsmiljø, der kunne understøtte de nye undervisningsmetoder. Lokalerne skulle inspirere til kreativ og innovativ tænkning.

Det er et halvt år siden, og selv om skolen stadig ligner sig selv, bærer forstanderens kontor præg af visionerne for en forvandling af en del af skolen. Modeller i karton af den nuværende spisesals forvandling til en moderne samlingssal og af nyindretning af nogle af de andre bygninger, fylder godt op på skrivebordet. Plancher på kontorets vægge giver indtryk af arkitektens bud på et moderne og fleksibelt undervisningsmiljø.

I den kommende samlingssal er omdrejningspunktet et siddearrangement (eller med arkitektens ord: et siddelandskab) i flere niveauer. Her kan eleverne finde plads til

gruppearbejde, og i næste øjeblik kan rummet fungere som samlingssted for en større gruppe eller hele skolen, samtidig med at lokalet bevarer sin funktion som spisesal med buffet. I en anden bygning, Det hvide Hus, bliver der indrettet dialogrum med videokonference, og en minibiograf i Biografhulen, et filmredigeringslokale og et lydlaboratorium.

Endvidere er der et rum til fordybelse. Et par af de nuværende bygninger med klasselokaler og værksted indrettes til værelser.

Stort men overskueligt Det lyder som en voldsom forandring af bygningerne, som var tuberkulosesanatorium fra 1908. Men på mange måder er det ikke nær så indgribende, som det lyder. Og det gør Margrethe Kjellberg fortrøstningsfuld i forhold til at realisere projektet. »Der skal ikke bygges nyt. Det hele kan gøres inden for de nuværende bygningers rammer, og det gør, at det ikke bliver så dyrt som fx at bygge en ny sportshal«, siger Margrethe Kjellberg. n

F R I E S KO L E R N R . 2 · 10. S E PT E M B E R 2012

7

Arkitektfirmaets forslag til etablering af Bornholms Efterskoles udendørsarealer.

Bornholms Efterskole

3D-visualisering Rosan Bosch Studio

(indtil 2010: Blykobbe Efterskole) blev oprettet i 1980 af DUI - Leg og Virke og er en af arbejderbevægelsens seks efterskoler i Danmark. Siden 1993 har skolen været direkte tilknyttet fagbevægelsen og Socialdemokraterne på Bornholm.

Skolen underviser på 8. 9. og 10. årgang elever med og uden læsevanskeligheder. Der er plads til 78 elever.

Bornholms Efterskole har til huse i et gammelt tuberkulosesanatorium, som blev bygget i Blykobbe Plantage uden for Rønne i 1908. Under 2. verdenskrig blev bygningen brugt som hovedkvarter og felthospital først af tyske og siden sovjetrussiske soldater. Efter 2. verdenskrig blev bygninger brugt som plejehjem, siden som feriecenter for Pensionisternes Samvirke og derefter som efterskole.

DEN DIGITALISEREDE SKOLE Af Thomas Kehlet · tke@frieskoler.com

Digital fordybelse »D

et er det største, der er sket siden Gutenberg. Det er en helt anden måde at lære på«.

Ja, Birthe Balskov er begejstret og ikke bange for at bruge store ord, når hun beskriver den forandring, der er sket i hendes arbejde som lærer. Hun er lærer på Bornholms Efterskole, men står, da Frie Skoler møder hende, i et telt på Allinge Havn på Bornholm, hvor hun sammen med fire elever, som slænger sig på et par madrasser bagest i teltet, fortæller politikere og andre interesserede, som deltager i Folkemødet, om den digitaliserede efterskole, hvor hun arbejder. Solen skinner varmt, og det gør hun også, når hun fortæller om skolens omlægning, så al undervisning i dag er digitaliseret. Skoletasken, bøgerne og hæfter og printede opgaver er fortid. Birthe Balskov oplever, at den nye undervisningsmetode virker godt på skolens elevgruppe. »Der er en større og større gruppe elever, der ikke gider gå i folkeskolen og er skoletrætte. Den type elever bliver på en eller anden måde fanget af denne her måde at undervise på, og det er med til at få dem videre«.

Digitaliseringen af undervisningen har været en revolution og udfordring for hende som lærer. Meget af det, som før foregik i plenum i klassen, sker nu på nettet. Alle elever har en ”blog”, hvor lærerne lægger oplæg til kommende opgaver og beskeder og respons på opgaver, som eleven har afleveret på sin blog. Det har også betydet en ny form for forberedelse, da der skal produceres oplæg til nettet, og læreren skal sikre sig, at de oplysninger, eleverne skal finde på nettet, nu også fin-

8

F R I E S KO L E R N R . 2 · 10 . S E PT E M B E R 2 01 2

des. Den tid, der før blev brugt til at give kollektive beskeder og holde oplæg i klassen, er nu for en stor dels vedkommende frigivet til at kunne hjælpe eleverne individuelt, og det er der god fornuft i, mener Birthe Balskov: »Undervisningsformen stiller større krav til eleverne, fordi de har et større ansvar for selv at følge med, men jeg oplever, at undervisningsformen støtter elevernes lyst og vilje til at lære«. Hun indrømmer, at hun da har været bekymret for, om undervisningsformen er for overfladisk, men den bekymring er væk. »Der er altid nogle, som vil skøjte igennem. Sådan har det altid været. Men den digitaliserede undervisning giver bestemt også mulighed for fordybelse«, siger hun.

Digitaliseret lærer-elev kontakt Anders Lønkjær, elev i 9., har rejst sig fra en ”Fatboy” og stiller sig hen ved en af de to store iMac-computere, der er opstillet i teltet for at demonstrere, hvordan hans blog ser ud. Her ligger opgaver, han har lavet, og beskeder fra lærerne. »Nogle lærere indtaler et oplæg som lyd, andre indtaler på en video eller lægger tekst ind. Det sker også, at læreren smider det op på en storskærm, så vi ser det fælles, og så fortæller hun om opgaven«, forklarer Anders Lønkjær.

Han er helt vild med den måde, undervisningen foregår på. »Det er meget anderledes, og jeg er mere bidt af at gå i skole på denne måde«. n

Digitale naturfagssystemer iXplore består af fire helt nye naturfaglige digitale læremidler, som alle er online-baserede og interaktive læremidler: iXplore Natur/teknik iXplore Geografi iXplore Biologi iXplore Fysik/kemi

KERNESTOF OG INTERAKTIVE OPGAVER De fire iXplore-systemer bygger videre på kernestoffet fra de trykte Xplorebøger og indeholder digitale ressourcer i form af speak, videoer, animationer, interaktive opgaver, test m.m. Hvert fag og hvert klassetrin har sit eget website, der præsenterer eleverne for det naturfaglige stof på en engagerende og aktiverende måde.

FÆLLESFAGLIGE FORLØB iXplore Geografi, iXplore Biologi og iXplore Fysik/kemi til 7.-9. indeholder for hvert klassetrin tre fællesemner, så de tre fag kan arbejde sammen. Dette gør iXplore oplagt til træning til de kommende fællesfaglige naturfagsprøver. Læremidlerne lægger vægt på faglig progression og er baseret på Fælles Mål 2009.

Hvert iXplore-system sælges i årsabonnement, og der betales et fast beløb pr. elev. Det digitale system kan bruges på pc, mac, iwb, iPad og Android-tablets.

www.geografforlaget.dk Lærernes forlag

DEN DIGITALISEREDE SKOLE Af Maria Larsen · mla@frieskoler.com

Hvis rummet kunne tale Byg aldrig om eller til, før både lærere og ledelse har forholdt sig til skolens pædagogik. Ellers bliver det nemt 'same shit, different hat'. Sådan lyder rådet fra både forsker og arkitekter

E

n reol på hjul er tænkt til at blive flyttet rundt. Hvis den altid står samme sted, bliver den et symbol på, at skolens planer med ombygningen er kulsejlede. At det også bare var ledelsen eller arkitekterne, der tromlede og ikke forstod, hvad der egentlig var undervisernes og elevernes behov.

Den slags misforståede og mislykkede ombygninger, nybygninger og indretninger findes der mange af rundt omkring på landets skoler, har arkitekterne bag SMAK Architects erfaret.

På samme måde har forsker på DPU Malou Juelskjær observeret, at der efter et byggeprojekt skal gøres et stort arbejde for at få rum, indretning, pædagogik og skolehverdag til at svinge. »En ombygning eller nybygning er en god strategisk anledning til at spørge sig selv som skole: Hvad er undervisning, og hvordan vil vi lære eleverne noget her på vores skole«, siger Malou Juelskjær, der er lektor og ph.d. på Institut for uddannelse og pædagogik.

Faktisk bør man ikke lave om på sko-

10

F R I E S KO L E R N R . 2 · 10 . S E PT E M B E R 2 01 2

len, før man har haft en meget grundig pædagogisk afklaringsproces, råder forskeren. »Det er ikke nok med en ”brugerproces” med gule posters, hvor man kommer med mange fine ord. Nej, jeg vil opfordre til, at man også prøver det af i praksis. Smid møblerne ud af et klasselokale for at se, hvordan det virker. Gør noget andet, end det I plejer, og tving jer til at tænke over, hvad I kunne tænke jer anderledes. Det får en helt anden betydning, når man prøver tingene af i praksis«, siger Malou Juelskjær.

Hvis byggeriernes gode intentioner ikke tager afsæt i skolens og lærernes pædagogiske tanker og ønsker, og hvis disse tanker og ønsker ikke er blevet udfordret i praksis, så gør den enkelte lærer det, hun altid har gjort. Og så bliver det ”same shit, different hat”, selv om man i brugerprocessen har ønsket sig fleksible eller multifunktionelle fællesrum og klasseværelser, er forskerens erfaring.

Skoler mangler mellemrum SMAK Architects har specialiseret sig i skolebyggeri og byggeri for mennesker i udvikling, og på deres research rundt til skoler i Danmark er arkitekterne stødt på mange mobile foldevægge, der aldrig bliver flyttet. Eller åbne multirum med interimistiske rumopdelinger, som pedellen har basket op i et forsøg på at gøre rummet mere indbydende og hyggeligt til for eksempel gruppearbejde.

Som skolearkitekter er de meget kritiske over for den såkaldt mobile fleksible indretning. Skillevægge og møbler på hjul. Rum, der skal kunne alt, ender med ikke at kunne noget, lyder deres dom. Og hvis man indretter hele skolen efter det princip, så får den det samme kønsløse udtryk over alt«, siger Martin Roald, der sammen med Søren Bolding Christensen er partner i SMAK Architects.

I stedet for multirummene skal man indrette rummene til det, de skal bruges til.

Derfor skal man have mange forskellige rum, så der både er plads til bevægelse og fordybelse og rum til små og store grupper, klasseundervisning og gruppearbejde, mener SMAK arkitekterne. På nøjagtig samme måde som vi indretter vores hjem med forskellige rum til at lave mad, sove, arbejde ved computeren eller slappe af i. »De fleste skoler mangler mellemrummene. De rum som vi kan samles i i mindre grupper og arbejde sammen i på en mere uformel måde«, siger Søren Bolding Christensen.

Som alternativ til multirummet har SMAK Architects indrettet et sprogtorv med seks forskellige rum og steder til gruppearbejde eller individuel fordybelse på Vestfyns Gymnasium. »Vi har gjort det systematisk, som pedellen havde gang i på nogle af de skoler, vi

Selv om rum ikke har stemmer, taler de til os alligevel og er med til at styre vores adfærd og opførsel, mener arkitekterne i SMACK Architects.

3D

-vis

har besøgt«, siger Martin Roald.

Forskellige rum Hvis gangen havde en stemme, ville den råbe: Jeg er til transport og passage. Det samme vil trapperummet sige med dyb stemme. Selv om rum ikke har stemmer, taler de til os alligevel og er med til at styre vores adfærd og opførsel, mener arkitekterne.

Det er derfor, det ikke duer at sætte bord og bænk op på gangen for at få et grupperum.

Det fungerer ikke. Ligesom man heller ikke kan sidde på Rådhuspladsen og læse i en bog. »På en gang sidder eleverne på en banegård af mennesker, der bruger gangen til transport. Det er nemlig det, gange bruges til. Traditionelle møbler alene kan ikke skabe et rum. Rum skabes af klart definerede afgrænsninger«, siger Martin Roald.

Derfor arbejder SMAK Architects også med at bygge forskellige rumligheder ind i det almindelige klasseværelse, som oftest bliver indrettet til 25 ens arbejdspladser. »Vi ønsker at skabe mulighed for 25 forskellige arbejdspladser ved at bygge andre rumligheder ind i klasseværelset. Et legehus kan for eksempel skabe et mørkt og intimt rum, hvor man kan ligge, sidde eller trække sig op og væk. Samme klasselokale kan have en lys hule lavet som en gesims eller karnap, som man kan sætte sig ind i, samtidig med at man er med i undervisningen«, forklarer arkitekterne.

Oprør mod røv til bænk Ændringerne af rum og indretning i grundskolen sker generelt med argumenter om, at børn har mange måder at lære på, og at vi skal væk fra industrisamfundets skole og røv til bænk-princippet, konstaterer Malou Juelskjær. »Det lyder måske meget flot og rigtigt, men hvad betyder det egentlig, og hvor

ual

ise

ring

SM

AK

arc

hit ect

s

dan oversættes det til hverdagsliv, pædagogik og didaktik på de enkelte skoler?

Der er brug for, at klasseledelse og didaktik får en rumlig dimension, så man kan tænke aktivt og strategisk over samspil mellem rum, indretning, undervisning og læring til gavn for børnenes læreprocesser«, siger hun.

Her er der også en del at lære af børnene, opfordrer Malou Juelskær. »Hvis man igangsætter en proces, hvor man lytter til børnenes sansninger og oplevelser med at være og lære i de rammer, som de er udleveret til dag ind og dag ud, ti år af deres liv, ja så kan det også igangsætte pædagogisk selvransagelse og justeringer af skolehverdagen«, siger hun.

De nye rumindretninger stiller også store spørgsmål til lærerrollen. For hvordan skal læreren folde sit potentiale ud, når hun bevæger sig rundt og kigger til eleverne i de differentierede læringslandskaber og miljøer? Det svar bør forskerne kigge mere på. Og det svar skal både lærere og ledelse på hver enkelt skole forholde sig til, inden de bygger, råder Malou Juelskjær. n

F R I E S KO L E R N R . 2 · 10. S E PT E M B E R 2012

11

Kort og godt

Kan dine elever fortælle en historie, vi ikke vil høre?

Tilmeld din klasse til mediekonkurrencen STOP Børnearbejde og skab kontakt til lokalsamfundet, opfordrer IBIS Alt det praktiske • projektet henvender sig til alle 6. til 10. klasser • tilmelding skal ske inden 17. december • skolerne afgør selv, om de vil arbejde med projektet i uge 9, 10, 11 eller 12 • tjek mere på www.politiken.dk/skole

V

i ved godt, at de er derude et sted, børnearbejderne. Men det er ikke en del af vores bevidsthed i dagligdagen, og måske vil vi helst ikke tænke på det, ikke høre om det.

Kan dine elever ændre på det? Kan dine elever åbne vores øjne og ører for verdens 215 mio. børnearbejdere? Kan de fortælle historier, så vi forstår, hvad børnearbejde er, og hvad det betyder?

55.407.000

Bagværk støtter Børnetelefonen

Gyldendal satser på mobillæring

kr. i indtægt og et overskud på 32.000 kr. i 2013 lyder hovedtallene i budgetforslaget, som offentliggøres i FSL's beretning 1. oktober.

Torsdag den 11. oktober 2012 afholder Børns Vilkår ”Bag for en Sag” på skoler og institutioner over hele landet. ”Bag for en Sag” giver børnene en sjov oplevelse, og samtidig går pengene, som børnene samler ind, til BørneTelefonen hos Børns Vilkår. Sidste år bagte over 40.000 børn på over 700 institutioner og skoler og indsamlede 962.000 kr.

Skoler kan tilmelde sig på www.bagforensag.dk eller ringe på telefon 35 55 55 59. TKE

Forlaget Gyldendal har allieret sig med forlaget Mingoville, som har stor erfaring med at udvikle apps, der ikke kun giver træning og øvelse, men også arbejder med narrativ læring. Gyldendal forsætter med at selv at udvikle digitale læringsportaler men skal også stå for salget af Mingovilles digitale undervisningsmaterialer i Danmark. Mingoville, der tidligere hed Dansk e-learningscenter, har stor eksport af læringsplatforme for engelsk og matematik til blandt andet Chile, Portugal, Indien og Vietnam. MLA

TKE

Foto Istock

12

F R I E S KO L E R N R . 2 · 10 . S E PT E M B E R 2 01 2

Lærerens Dag 5. oktober

Kan de? Så skulle du tilmelde dem til mediekonkurrencen Stop børnearbejde.

I konkurrencen, som hjælpeorganisationen IBIS står bag, skal klasser (eller skoler) skrive en avis eller lave et nyhedssite for på den måde at fortælle om børnearbejde og om børnearbejdernes hverdag. Ekstra Bladet og Politiken leverer de medieplatforme og -programmer, eleverne skal arbejde med, mens hjælpeorganisationen IBIS står for baggrunds- og inspirationsmaterialerne om børn, rettigheder og arbejde.

pædagogisk udfordring«.

Samtidig inddrager årets konkurrence også de nye medier. For to år siden kunne eleverne kun producere aviser, nu kan de opbygge nyhedssites, med alt hvad dertil hører af blogs, videoklip, billedfortællinger og lyd. »Det giver ekstra muligheder for skolernes medie-undervisning«, siger Sine Pam Jensen. Hun mener, at projektet giver skoler og lærere gode mulighed for tværfagligt projektarbejde.

Udfordringen er pædagogisk

De aviser, eleverne laver, trykkes i 1000 eksemplarer af Politikens Hus, som sender de mange aviser til skolen. Det giver samtidig skolen god anledning til at vise lokalsamfundet, hvad eleverne har arbejdet med, påpeger Sine Pam Jensen: »Vi ved, at de frie skoler rigtig gerne inddrager forældrene og lokalsamfundet i deres arbejde, og det her projekt giver skolen gode muligheder for at styrke kontakten til omgivelserne«.

For eksempel kan skolerne sælge aviserne i byen. Og måske kan eleverne donere overskuddet fra salget til kampen mod – tja, børnearbejde? MHV

For to år siden stod IBIS i spidsen for et tilsvarende projekt, dengang om fattigdom. Opbakningen var stor, og det får organisationen til at prøve igen, men nu med et nyt og endnu mere udfordrende emne, fortæller projektmedarbejder i IBIS Sine Pam Jensen: »I Danmark ved vi godt, at børn skal arbejde i skolen – ikke andre steder.

Men sådan er det ikke overalt. Så projektet forudsætter, at eleverne sætter sig ind i og formidler fra en verden, som er meget anderledes end deres egen, og det tror vi, er en spændende og lærerig

Få fat i byen

Fald i antallet af nye friskoler Forældrene bag 27 skole-initiativer har indbetalt det depositum, som er en forudsætning for, at skolerne kan begynde undervisningen næste skoleår. Det oplyser Undervisningsministeriet, som netop er Foto Istock blevet færdig med at gennemgå og behandle anmeldelserne.

Men erfaringerne siger, at ikke alle de anmeldte projekter bliver til noget.

Sidste år modtog Undervisningsministeriet depositum fra 39 skoleinitiativer, men kun 22 af dem er kommet i gang.

Det kan være svært ud fra listen at sige ret meget om de frie skoler, der er på vej, men et par tendenser springer i øjnene: Ordet privatskole indgår i 11 af de 27 navne, og det er usædvanligt. Normalt oprettes der mange nye friskoler og færre privatskoler. Samtidig ser det ud, som om at en stor del af skolerne etableres i de store købstæder. I de sidste mange år er hovedparten af de nye skoler vokset frem på landet. MHV

FSL’s hovedbestyrelse bakker op om Lærerens Dag og opfordrer skolerne til at gøre det samme.

Et æble til læreren 5. oktober er det FN’s internationale lærerdag, og den skal fejres, synes Frie Skolers Lærerforening (FSL). Derfor samarbejder foreningen med blandt andre Danmarks Lærerforening og udviklingsorganisationen IBIS om at festligholde dagen. Foreningens næstformand, Monica Lendal Jørgensen, siger: »Dagen er en god anledning til at markere, at lærerne er en meget vigtig person i elevernes liv og dermed også for deres og landets fremtid«. ”Køb en æblenål til din lærer”, opfordrer et slogan på lærerdagens hjemmeside: www.laererdag.dk. »Et æble til læreren er et symbol på anerkendelse. Vi synes, lærerne fortjener en masse anerkendelse, og vil gerne opfordre alle skoler til at gøre noget ud af dagen«, siger Monica Lendal Jørgensen.

Overskuddet fra salget af æblenålen går til et skoleprojekt i Bolivia, der uddanner kvalificerede lærere til at undervise børn af den oprindelige befolkning, så de modtager en tosproget og interkulturel undervisning.

Lærernes dag blev fastlagt af UNESCO i 1994 for at huske på en erklæring om lærerens status, som UNESCO og International Labour Organisations formulerede den 5. oktober for 43 år siden. MLA Mere info på: laererdag.dk.

F R I E S KO L E R N R . 2 · 10. S E PT E M B E R 2012

13

KREDSSTRUKTUR Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Timeout i strukturdiskussion Kredsbestyrelserne løste ikke strukturens gordiske knude, og det kan koste Uffe Rostrup tæsk på næste repræsentantskabsmøde

G

ør det, eller gør det ikke – du vil fortryde begge dele.

Nogenlunde sådan så det ud, det dilemma, som fik foreningens formand, Uffe Rostrup, til at kræve time out.

For efter mange timers diskussion stod det klart, at de mange kredsbestyrelsesmedlemmer, som var samlet til møde på Hornstrup Kursuscenter i slutningen af august, ikke kunne enes om principperne for en ny kredsstruktur. Det viste især gruppediskussionerne, hvor der var store uenigheder.

Forskellene er der På den ene side stod et lille, men markant mindretal af efterskolefolk, som holdt fast ved den nuværende adskillelse mellem grundskolekredse og efterskolekredse. Flemming Madsen fra Kerteminde Efterskole, fx, mindede om, at efterskolerne blev lovet egne kredse, da Efterskolernes Lærerforening og Frie Grundskolers Lærerforening i 2006 blev til Frie Skoler Lærerforening (FSL), og han mente ikke, at de skulle nedlægges nu: »Tiden er ikke moden til det endnu«, sagde efterskoleman-

»Det afgørende er ikke, om kredsene er store eller små, men om de arrangementer, de holder, er interessante og vedkommende«.

Kim Hassø, Høng Efterskole

den, som ville føle sig røvrendt, hvis kredsene blev sløjfet. Og han advarede: Fælles kredse vil få svært ved at finde arrangementer, som interesserer både efterskole-og grundskolelærere, for forskellene er for store.

Kom nu, kom nu Det store flertal talte for, at man samler efterskole- og grundskolelærere i fælles kredse. Lars Holm Jensen fra Klostermarksskolen i Aalborg har arbejdet på både efterskole og fri grundskole, og de to skoleformer har meget til fælles: »Lærerne på de to skoleformer kan få meget ud af at udveksle erfaringer«, sagde Lars Holm Jensen.

Synspunktet fik bred støtte – også fra efterskolefolk. Rikke

14

F R I E S KO L E R N R . 2 · 10 . S E PT E M B E R 2 01 2

»Lad os se det i øjnene: Den her diskussion betyder intet for medlemmerne. Den betyder kun noget for de valgte, og jeg ved godt, at det kan være svært at nedlægge sig selv, men lad os se ud over det og fokusere på, hvordan vi får den stærkeste og bedste fagforening«.

Bjarne Jørgensen, Bagsværd Friskole

Josiasen fra Flemming Efterskole kaldte det det glade vanvid, at hendes mand går til møde i sin grundskolekreds, mens hun går til et helt tilsvarende møde i sin efterskolekreds – i den samme forening.

Lars Holm Jensen pegede samtidig på, at kredsene aflyser mange møder, fordi der ikke kommer nok til dem. »Det er spild af god energi«, mente han.

Du får tæsk, Uffe Og sent på eftermiddagen krævede Uffe Rostrup så time out.

I tænkepausen formulerede han en indstilling, som pålagde hovedbestyrelsen at fremlægge et forslag til en mere hensigtsmæssig kredsstruktur.

Den indstilling kunne ingen stemme imod.

Men blandt andre Rud Nielsen fra Hjemly Idrætsefterskole var skeptisk. Han pegede på, at repræsentantskabet sidste år pålagde hovedbestyrelsen at komme med et forslag til en ny struktur: »I har haft et år til at arbejde på det her«, sagde han, »og så kan I ikke bare komme tilbage med nogle vage intentioner. I får tæsk for ikke at have løst opgaven«.

Uffe Rostrup nikkede. »Men så må jeg tage tæskene«, sagde han.

Ifølge Uffe Rostrup viste diskussionen, at strukturændringer tager tid og ikke skal hastes igennem. n

Engelsk · 3.-9. klasse

(17053 · BureauLIST.dk) FRS2-2012

Pit Stop #4 er landet!

Fem nye tegnefilm!

Få en smagsprøve på Sammy and Maurice på alinea.dk

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

ARBEJDSMILJØ Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Regeringen svækker det forebyggende arbejde Skolerne lades i stikken, mens antallet af nedslidte lærere vokser

R

egeringens nye plan svækker arbejdet for et bedre psykisk arbejdsmiljø på skolerne.

Det mener formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup, som ikke giver meget for beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) indsats for fastholdelse og bedre arbejdsmiljø. »Planen forringer situationen i forhold til det, vi kender i dag«, siger Uffe Rostrup.

Det er genbrug Med planen ”Et godt og langt arbejdsliv for alle” afsætter regeringen en milliard til dels at styrke det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, dels at fastholde og støtte ældre og svage grupper på arbejdsmarkedet.

Men selv om det lyder godt med en milliard til arbejdsmiljøarbejdet, modtager Mette Frederiksen ingen roser hos Uffe Rostrup. Af to grunde. Fordi regeringen i sin plan satser på kontrol og tilsyn og ikke på forebyggelsesprojekter. Og fordi regeringen bryster sig af at investere penge, som er bevilget på forhånd.

Den milliard, som regeringen vil bruge på at skabe et godt og langt arbejdsliv til alle, hentes i Forebyggelsesfonden. Det er altså penge, som i forvejen var afsat til at styrke arbejdsmiljøet, og penge, som regeringen indefrøs, da den trådte til. Uffe Rostrup siger: »Regeringen lader som om, den med sin nye plan satser massivt på arbejdsmiljø. Men det gør den ikke. Den bruger bare penge, som har været afsat til formålet siden 2007. Det er genbrug af midler«.

Flere får mindre Samtidig er Uffe Rostrup stærkt utilfreds med, at regeringen satser på kontrol og tilsyn i stedet for forebyggelse.

I både 2010 og 2011 brugte Forebyggelsesfonden 20 mio. kr. på at støtte projekter, som kunne udvikle og forebygge fysiske og psykiske arbejdsmiljøproblemer på blandt andet skoleområdet. Den pulje nedlægger regeringen med sin nye plan.

I stedet bruger regeringen i sin nye plan fem millioner om året

16

F R I E S KO L E R N R . 2 · 10 . S E PT E M B E R 2 01 2

på at styrke Arbejdstilsynets målrettede tilsyn med ”… steder, hvor de ansatte er særligt udsatte for psykisk nedslidning”. De fem millioner skal dække tilsynet på et meget stort område, nemlig hjemmeplejen, psykiatrien og hos lærere, sygeplejersker og socialrådgivere, og det hænger slet ikke sammen, mener Uffe Rostrup: »Regeringen bruger færre penge, og samtidig skal de dække et større område. Det er en klokkeklar nedprioritering af arbejdet for et godt psykisk arbejdsmiljø på skolerne«, siger Uffe Rostrup. Han peger samtidig på, at en undersøgelse sidste år viste, at lærerne er den FTF-gruppe, som lider mest under dårligt psykisk arbejdsmiljø. n

Kontrol gør ikke arbejdspladsen bedre Mere kontrol og tilsyn sikrer ikke bedre arbejdspladser.

Det siger Minna Riis, der er formand for Arbejdsmiljøudvalget i Frie Skolers Lærerforening.

Minna Riis ærgrer sig over, at regeringen nye forebyggelses- og fastholdelsesplan ”Et godt og langt arbejdsliv for alle” flytter fokus fra forebyggelse til kontrol og tilsyn.

Hun siger: »Det hjælper ikke alverden, at Arbejdstilsynet fortæller os, at det psykiske arbejdsmiljø på mange af skolerne er belastet. Det ved vi godt. Og i det fleste tilfælde ved skolerne det også selv, for medarbejderne melder sig syge og går ned med stress. Det, vi har brug for, er projekter, som kan ændre det. Tilsynet kan bare fortælle os, hvordan situationen ser ud. Men forebyggelsesprojekter kan være med til at forandre det«.

Stadig flere lærere på de frie skoler bliver langtidssygemeldt eller førtidspensioneret. Indtil Mette Frederiksen (S) satte sig i stolen som beskæftigelsesminister, kunne skolerne søge støtte fra Forebyggelsesfonden til projekter, som styrkede det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladserne. Men den støttemulighed fjerner regeringen nu. »Det er rigtig synd«, siger Minna Riis, »for rigtig mange skoler var interesserede i at arbejde praktisk med det psykiske arbejdsmiljø. Nu lægges indsatsen bare på is«.

Interaktive Skolebøger Til iphone og Ipad

SPECIALPÆDAGOGIK Af Henrik Stanek · redaktionen@frieskoler.com

Linjefag gav Tine nye øjne

»Alle har erfaringer, så det er lige så meget en sparring mellem mig og lærerteamet, der går i gang, når jeg har observeret en klasse«, siger Tine Sjørup, støtte- og trivselslærer på Fyn.

18

F R I E S KO L E R N R . 2 · 10 . S E PT E M B E R 2 01 2

En urolig elev kan frustrere lærere til hudløshed. Men adfærden kan være et signal om, at klassen har feber, siger Tine Sjørup, der tilhører første generation af lærere med linjefag i specialpædagogik

T

ine Sjørup har altid set sårbarheden hos børn og ikke kun deres vanskeligheder, så det lå lige for hende at vælge det nyoprettede linjefag specialpædagogik, da hun i 2009 gik i gang med sit tredje år på læreruddannelsen i Odense. Faget har mere end noget andet rustet hende til fremtiden som lærer. »Jeg har lært om diagnoser og indlæringsvanskeligheder, men det vigtigste er, at jeg tør skifte perspektiv på eleverne«, siger Tine Sjørup, der sidste år blev ansat som støtte- og trivselslærer på Sdr. Nærå Friskole på Fyn. Hun opfatter ikke sig selv som en tømrer, der skal reparere eleverne, men som en værktøjsmager, der opfinder redskaber til at hjælpe den enkelte til at få det bedre i skolen og lære mere. ”Det letteste er at opfatte en forstyrrende og støjende elev som årsag til alle problemer. Men måske er han en temperaturmåler på, at klassen har feber. Alle børn har sårbarheder med sig, men nogle er mere tydelige end andre, og vi skal være glade for, de viser os, at noget kan gøres bedre. Måske skal der tydeligere klasseledelse til, eller relationerne i klassen skal styrkes«, siger Tine Sjørup.

Elevens ressourcer skal i fokus

Foto Hung Tien Vu

I stedet for at dømme en elev skal man spørge sig selv og sine kolleger, hvorfor han har det svært i skolen. Da Tine Sjørup skulle være støttelærer for en elev i 6. klasse, observerede hun først klassen uden at vide, hvem han var. Hun ville se, om hun kunne spotte ham. »Lærerne så en elev, som provokerede de andre drenge til at pjatte og lave ballade, men jeg kom med helt nye øjne og så en flok drenge, der var meget tydeligere end pigerne. Først bagefter fik jeg at vide, hvem drengen var. Det betød, at jeg ikke mødte ham med en forventning om, at han var problemet, og alene det gjorde ham i stand til at italesætte, at han havde svært ved at koncentrere sig«, siger Tine Sjørup.

F R I E S KO L E R N R . 2 · 10. S E PT E M B E R 2012

19

»Lærere har fokus på, at eleverne skal lære pensum, og har typisk spidskompetencer i deres linjefag. Alligevel mener mange, at man udstiller sin sårbarhed som lærer, hvis man efterlyser sparring på elevernes adfærd«, siger Tina Sjørup.

Det handler om at se efter børns ressourcer, mener Marlene Tømmerholt Pedersen, der også har specialpædagogik med i bagagen. Hun er netop begyndt som lærer på Langtved Friskole på Fyn efter et vikarjob på en folkeskole i sidste skoleår. »Når en hidsig dreng banker sin hånd hårdt ind i væggen, har han trods alt lidt kontrol over sig selv, for ellers ville han slå en elev eller en lærer. Det syn giver mig noget at arbejde videre med«, siger Marlene Tømmerholt, der også har opnået større selvindsigt som lærer gennem linjefaget. »Jeg kan godt sige til mig selv, at jeg ikke skælder ud, men det er ikke nødvendigvis den oplevelse, eleverne har. Derfor holder jeg bevidst en anerkendende tone. Hvis jeg skal råbe højt, skal det være for at overdøve larmen. Jeg råber aldrig i frustration«, siger hun.

Ingen falliterklæring for lærerne At det kan være nødvendigt at få nye øjne på eleverne er ikke en falliterklæring for klassens lærere, understreger Tine Sjørup fra Sdr. Nærå Friskole. »Lærere har fokus på, at eleverne skal lære pensum, og har typisk spidskompetencerne i deres linjefag. Alligevel mener mange, at man udstiller sin sårbarhed som lærer, hvis man efterlyser sparring på elevernes adfærd. Det bør ikke være mere odiøst end at bede sin kollega i naturteknik om hjælp til et forsøg. Selv om man gør sit allerbedste, er man ikke lige dygtig til det hele, men alle har erfaringer, så det er lige så meget en sparring mellem mig og lærerteamet, der går i gang, når jeg har observeret en klasse«, siger Tine Sjørup.

Det har Lisbeth Larsen, leder af Sdr. Nærå Friskole, lagt mærke til. »Tine lytter meget til, hvad lærerne har prøvet, inden hun byder ind med andre forslag. Selv om hun kender de nyeste metoder, ved hun, at der ikke kun er én sandhed. Men hun brænder for feltet, og når man har en ekspert i huset, vil det være fjollet ikke at bruge hende«, siger hun.

20

F R I E S KO L E R N R . 2 · 10 . S E PT E M B E R 2 01 2

Foto Hung Tien Vu

Selv om Tine Sjørup og Marlene Tømmerholdt selv er friskolebørn, er det tilfældigt, at de begge har fået job på en friskole. Der er heller ingen af dem, der er blevet ansat på grund af deres linjefag i specialpædagogik. Men både Lisbeth Larsen og hendes kollega på Langtved Friskole, Mette Møller, anser det som en bonus. »Vi er skole for landsbyens børn, også dem med vanskeligheder, og Marlene kan vejlede os i, hvor vi skal sætte ind, så en elev kan nå så langt som muligt«, siger Mette Møller.

Ny læreruddannelse afskaffer linjefag De første lærere med linjefag i specialpædagogik kom ud fra læreruddannelserne i 2011, men selv om der er brug for at hjælpe inklusionen på vej, ryger linjefaget ud igen med den nye læreruddannelse i 2013. I stedet bliver specialpædagogik og inklusion en del af alle læreres grundfaglighed.

Det er en god ide, mener Niels Egelund og Susan Tetler, der er professorer i specialpædagogik på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) på Aarhus Universitet. Alligevel er de bekymrede. »For 30 år siden afskaffede man specialpædagogik som speciale i læreruddannelsen med den begrundelse, at alle skulle stifte bekendtskab med det. Derfor blev det lagt ind i de pædagogiske fag, men her blev det hurtigt usynligt, og man kom til at mangle kompetencerne ude på skolerne.

Hvis inklusionstanken skal have gang på jorden i mere end et år eller to, kræver det resursepersoner på skolerne til at støtte kollegerne og rådgive forældrene«, siger Susan Tetler.

Niels Egelund mener, det er rigtig set, at alle lærere skal kende til specialpædagogik, men nogle skal have mere viden end andre. »Nu bliver specialpædagogik smurt ud i et tyndere lag.

Professionshøjskolerne får ganske vist mulighed for at udbyde ekstra moduler, men de er i forvejen presset på undervisningstid til de studerende. Der er bestemt grund til at være bekymret«, siger Niels Egelund. n

Annoncer de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s. 12

s.s.12 12

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk Læs nytwww.frieskolerlaw.dk fra Frie Skolers Lærerforening på

WWW.FSL.DK

undervisning

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler

undervisning

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar 2010

BERLINSPECIALISTEN

januar januar2010 2010

Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

Thorsø · Håndværkervej 1 · DK-8881 Thorsø Tel 86 96 60 75 · Fax 86 96 70 03 www.thorsoe-moebler.dk

Skolerejser med bus GODE RÅD OM SKOLENS DRIFT

Det behøver ikke blive så dyrt!

Henrik Køber er konsulent for alle selvejende uddannelsesinstitutioner og tilbyder rådgivning om administrative, juridiske og økonomiske løsninger. n n n n n n n

Frie grundskoler Frie kostskoler Private Gymnasier Produktionsskoler Institutioner for erhvervsrettede uddannelser Institutioner for gymnasiale uddannelser Institutioner for videregående uddannelser

SKI ADVENTURE STORBY LINJETUR Få et uforpligtende tilbud!

www.koeber.dk henrik@koeber.dk Telefon: 4040 9654

KØBER C O N S U LT

www.up-travel.dk

lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122 F R I E S KO L E R N R . 2 · 10. S E PT E M B E R 2012

efterskolebladet.indd 1

26/10/11 14.09

21

OK13 Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com Ulrik Andersen· uan@frieskoler.com

OK13 og en ny kredsstruktur var til debat, da foreningens 12 kredse var samlet til det årlige kursus på Hornstrup Kursuscenter.

Sortseere forbereder sig bedre N

ationen fattes penge, og det kommer til at kunne mærkes ved de kommende overenskomstforhandlinger, OK 13. Det var budskabet i oplæg fra FSL-formand Uffe Rostrup og Mariann Skovgaard fra Lærernes Centralorganisation ved kredsbestyrelseskurset sidst i august. Mariann Skovgaard, der er en central figur i OK-forhandlingerne, sagde: »Der er ingen tvivl om, at det bliver svært. Det har vi sagt hver gang, siden jeg første gang var med i 1989, men denne her gang, der bliver det virkelig svært. Måske lyder det hele meget håbløst, men det gode ved at være sortseer er, at så kan man forberede en strategi til alle scenarier«, sagde Mariann Skovgaard.

Hun forudså, at flere ”spændende” emner kan blive bragt i spil af enten Moderniseringsstyrelsen eller organisationerne, herunder bl.a. reguleringsordningen. Det er reguleringsordningen, som sikrer, at lønudviklingen sker parallelt på det statslige og private område. »Hvis der ingen penge er at forhandle om i 13, så bliver reguleringsordningen ekstremt vigtig. For så er det den, der sikrer, at når der kommer gang i den private sektor, så

22

F R I E S KO L E R N R . 2 · 10 . S E PT E M B E R 2 01 2

Foto Jens Hasse

De kommende overenskomstforhandlinger bliver en brutal omgang, lød det på kredsbestyrelseskurset

får vi også penge. Det er reguleringsordningen, der gør, at vi aldrig igen skal forhandle efterslæb«.

FSL’s OK-krav skal vedtages af hovedbestyrelsen, men diskussionerne på kredsbestyrelsesmødet pegede i retning af tre krav: Reallønnen skal sikres. De frie skoler skal have et nyt, enkelt og gennemskueligt lønsystem, som sikrer, at medlemmerne får den aftalte løn. Og tjenestemandspensionerne skal reguleres op med lønudviklingen.

Men derudover overvejede kredsbestyrelsesmedlemmerne også en række mere specielle krav. For det første vil de gerne have kortlagt det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på skolerne. Formand Uffe Rostrup forklarede: »Det er et næsten gratis, men vigtigt krav. Vi ved fra FTFundersøgelsen, at især det psykiske arbejdsmiljø er meget dårligt på skolerne. Med kortlægningen ønsker vi at sikre, at arbejdsgiverne tager ansvar for udviklingen«.

For det andet ønskede kredsbestyrelsesmedlemmerne en bedre ordning om lønmægling. Som en kredsformand sagde: »Når skolerne ikke udbetaler den løn, vi aftaler ved overenskomsten, må vi have et system, som kan håndtere den udfordring«. n

GO Kort

med interaktive opgaver GO Kort til 1.-6. klasse og GO Kort til overbygningen er to digitale kortportaler med over 400 kort og 550 interaktive test, quizzer og opgaver. GO Kort erstatter skolens traditionelle vægkort og er elevens eget interaktive atlas.

Opgaver med direkte elevrespOns GO Kort træner eleven i at læse og forstå kort, korttyper, gradnet, målestok og signaturer. Eleven kan arbejde interaktivt med kortøvelser og opgaver, teste sin paratviden samt afprøve quizzer om regioner, lande og byer. Hovedparten af de interaktive opgaver giver eleven direkte respons.

Med funktionen “Min side” kan eleven gemme opgaver, noter, kort og sider til sin egen side, så det altid er nemt at arbejde videre.

temaer Og kOrtværktøjer I GO Kort findes temaer om fx kortlære, regioner og geografiske emner. Temaerne indeholder tematiske kort, videoer, fakta og illustrationer og er velegnede til emneog projektarbejde.

Kortportalerne indeholder også værktøjer som en interaktiv målestok, fulscreenvisning og zoomfunktion, så der kan zoomes dybt i kortene.

FÅ et prøveaBOnnement Læs mere og bestil en måneds gratis prøveabonnement på www.geografforlaget.dk.

GO Kort-portalerne sælges i årsabonnement. Der betales for antal elever i hhv. 1.-6. klasse og 7.-10 klasse. De digitale kortsamlinger kan bruges på pc, mac, iwb og Android-tablets.

www.geografforlaget.dk lærernes forlag

DGI’s landsstævne hver tredje år er et højdepunkt for de fleste idrætsefterskoler, men der er forskellige holdninger til, om det er frivilligt arbejde eller arbejdstid, når man deltager som lærer for skolen.

Arkivfoto Henning Hjorth

LANDSSTÆVNE Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

På arbejde i fritiden Omkring 400 efterskolelærere deltager på landsstævnet, men gør de det som efterskolelærere eller som frivillige?

N

år Efterskoleholdet om et lille års tid myldrer ind på grønsværen for at åbne DGI’s landsstævne, afhænger det, man ser, meget af øjnene, som ser det.

Tilskuerne på Blue Water Arena i Esbjerg og tv-seere i hele landet ser 4000 glade, dygtige og energiske unge mennesker, som hopper og danser og vinker rytmisk.

DGI, efterskolerne og Efterskoleforeningen ser frugten af lang tids planlægning og mange timers hårdt træningsarbejde.

Men billedet er noget mere mudret for formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup. Han ser et socialt og samlende projekt, som gør god reklame for efterskoleformen. Han ser et arrangement, som han håber, efterskolerne vil deltage i.

Og han ser et Klondyke af rodede aftaler. Roderiet slår skår i hans glæde: »Landsstævnet er et virkelig spændende projekt, men det bekymrer mig, at aftalerne er så upræcise«, siger Uffe Rostrup.

Han peger på en række dilemmaer: Lærerne, er de på arbejde, eller er det fritid for dem, når de er sammen med eleverne? Får de løn, eller får de goder? Er de beskyttet af de almindelige arbejdsretlige regler, eller står de på Herrens mark? Hvis de kommer galt af sted, hvilken forsikring dækker så: deres eller skolens? Og er det en arbejdsskade eller ej?

Skolerne går på akkord For sekretariatschef Sophus Bang Nielsen fra Efterskoleforeningen ser det anderledes enkelt ud.

Tidligere var der strid om løn- og arbejdstidsaftalerne, når lærerne deltog på

24

F R I E S KO L E R N R . 2 · 10 . S E PT E M B E R 2 01 2

Annonce

Skal du undervise 2.-10. klasse i seksualundervisning UGE SEX støtter din undervisning: • Opfyld trinmålene • Arbejd tværfagligt

• Sjove og tidssvarende øvelser • Websites til eleverne

Tilmeld dig UGE SEX og få gratis materialer med konkrete øvelser og metoder til læring og dialog med dine elever om emner som identitet, krop, pubertet, grænser, følelser, prævention, mangfoldighed og familier.

Læs mere og tilmeld dig på

www.ugesex.dk ugesex@sexogsamfund.dk · Tlf. 3393 1010

Oplev din fantastiske krop

Tag naturfagsundervisningen ud af klasselokalet og ind i Danfoss Universe Vi har lavet 3 spændende undervisningsforløb til dig og din klasse:

RU SÆ

DSTILLING 2

0 12 ...D IN

• Når kroppen bliver din fjende (3.-10. klasse, ca. 60 min) • Kropstjekket (7.-10. klasse, ca. 60 min) • Parken – hvor meget energi kan I forbrænde?

(4.-6. klasse, ca. 45 min pr elev)

F AN EK ISK ST TA

Tjek undervisningsforløb på danfossuniverse.com/mestforskoler

RO P

NYHED: Lejrskolen Camp Universe danfossuniverse.com/ campuniverse

F R I E S KO L E R N R . 2 · 10. S E PT E M B E R 2012

25

landsstævnet, men i dag er det afklaret, mener han.

Forberedelse af elevernes deltagelse, planlægningsmøder, kurser og træning af eleverne i løbet af skoleåret 2012/13 er ifølge Sophus Bang Nielsen en del af lærernes årsnorm. Derimod er det en betingelse for at være med for at være med på efterskoleholdet, at stævnedeltagelsen i Esbjerg ikke betragtes som en del af skolens kursus.

Derfor, argumenterer Sophus Bang Nielsen, bliver deltagelsen frivilligt for lærerne og omfattet af en særlig aftale med skolen. Foreningen formoder, at lærerne bruger en del af deres ferie på det.

Det betyder ikke, understreger han, at lærerne intet får for det. Langt de fleste skoler laver en akkord eller en lokalaftale om stævnet. Alle lærere får stævnekort og stævnedragt og nogle får en uges ekstra løn, andre igen en kombination af de to: »Det er helt det samme som ved lejrskoler eller skiture med skolen: Skolerne laver en lokal aftale«, siger sekretariatschefen.

Timerne tæller ikke

Den eneste forskel mellem landsstævnet og lejrskolerne er, at landsstævnet er frivilligt for lærerne. »Skolerne kan ikke beordre lærere til at deltage i landsstævnet«, siger sekretariatschefen.

Derfor tæller timerne, som de er på landsstævnet, heller ikke med deres arbejdsnorm. Landstævnet ligger ud over de 1924 timer, som lærerne skal arbejde. »Det er tid, som ligger ud over deres arbejde, og de får løn eller honorar, som ligger ud over deres normale løn«, siger Sophus Bang Nielsen: Men da skolerne bruger mange kræfter på arrangementet og betragter deltagelse i stævnet som en del af skolens profilering, vil det være underligt, hvis en gymnastiklærer vælger at tage til Australien i den uge, hvor der er landsstævne. »Skolen kan ikke forhindre det, for det er frivilligt. Men det vil nok få ansættelsesmæssige konsekvenser for læreren«, siger Sophus Bang Nielsen.

Skolerne bruger mange timer på at træne de forskellige øvelser frem til landsstævnet. Eleverne øver gymnastikserierne, de deltager i samlinger med resten af efterskoleholdet, og de ansvarlige lærere er på mindst to kurser forud for stævnet.

Det er enten-eller

Uffe Rostrup nikker til lokalaftalerne. Det er en god ide at lave akkorder på den enkelte skole: »Skolerne indgår også aftaler om for eksempel roblemet med d jo ogsn af de to:, ski- og lejrture, hvor de finder en fornuftig aflønning, og den samme løsning kan man vælge om landsstævnet«, siger han.

Men problemet med de akkorder, skolerne laver, er ifølge FSL-formanden, at lærernes timeforbrug ikke modregnes i deres arbejdstidsnorm. »Lærerne kommer til at arbejde ud over de 1924 timer om året, og det er det, der er noget rod. Det er fint, at de får løn. Og det er ok, at skolerne aftaler sig frem til lønniveauet. Men det holder ikke, at indsatsen ikke indregnes som arbejde«, siger Uffe Rostrup.

Han mener, at skolerne er inkonsekvente. På den ene side siger de, at det ikke er arbejde. På den anden side lover de lærerne, at de er omfattet af reglerne om arbejdsskader, hvis der sker dem noget. »Skolerne vil blæse og have mel i munden. De vil undgå at kalde det arbejde. Men de vil gerne have den sikkerhed, det giver, at det betragtes som arbejde«. n

26

F R I E S KO L E R N R . 2 · 10 . S E PT E M B E R 2 01 2

Aagaards Efterskole v/tillidsrepræsentant Per Thorsen: »Det er vigtigt at finde en balance mellem den frivillige indsats og den lønnede. Med udgangspunkt i de regler, som Efterskoleforening landsstævnegruppe udsender, aftaler vi, hvor mange timer vi skal bruge til at løse opgaverne. På skolen indgår vi så en akkord, og timerne fordeles til de lærere, som løser opgaverne. Det er afgørende, at den løsning, man laver på skolen, ligger i forlængelse af skolens kultur«.

Flemming Efterskole v/tillidsrepræsentant Rikke Josiasen: »De lærere, som er med, får en kvart måneds løn ekstra.

Arbejdet ligger ud over deres normale arbejde.

Lærerne er godt tilfreds med aftalen. Mange opfatter det som en hyggelig tur med skolen, og de er glade for arrangementet«.

Vrigsted Efterskole v/ forhenværende tillidsrepræsentant Mette Hansen: »Skolen, som er en specialefterskole, har deltaget to gange. Første gang fik lærerne et engangsvederlag som løn, sidste gang lavede de akkord.

Skolen deltager kun med en lille snes elever, så deltagelsen er forholdsvis dyrt, da skolen skal dække de samme opgaver som større skoler. Lærerne er glade for at deltage«.

Definition: Arbejdsskade eller ej En skade er omfattet af reglerne om arbejdsskader, hvis den opstår, mens du er på arbejde. Du er på arbejde, når du er underlagt en instruktionsbeføjelse (når nogle har ret til at fortælle dig, hvad du skal gøre, red.) og/eller når du agerer på vegne af andre.

Kilde: Rikke Nissen, Arbejdsskadestyrelsen

Geografi · 7.-9. klasse

(17054 · BureauLIST.dk) FRS2-2012

Onlineprøver til geografi • Forskellige typer prøvesæt • Alt rettes automatisk • Matcher folkeskolens afgangsprøve Med Alineas onlineprøver får eleverne et godt afsæt til en vellykket afgangsprøve.

Alt rettes automatisk, så læreren sparer tid på rettearbejdet.

Eleven kan få feedback undervejs, og resultater gemmes, så eleven løbende kan følge sin udvikling.

Eleven kan vælge mellem: • Prøvesæt, hvor eleven tester sig selv • Træning, hvor eleven besvarer prøvesæt tilpasset af læreren • Emnetræning, hvor eleven selv vælger det faglige emne, der skal trænes.

Læreren kan tilpasse prøvesættene.

Det faglige indhold i onlineprøverne svarer til folkeskolens afgangsprøve i geografi.

Læs mere på onlineprøver.dk

Kom til GRATIS kursus 14. nov. 2012 Læs mere og tilmeld dig på Alinea.dk alinea.dk · tlf.: 3369 4666

ix

anp

o Sc Fot

FINANSLOVEN Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Regeringen sparer dobbelt på de frie grundskoler Regeringens finanslovforslag fjerner 1,8 procent af tilskuddet til de frie grundskoler. En fjerdedel af skolerne kører i forvejen med underskud

R

egeringens finanslovforslag rammer de frie grundskoler hårdt.

Finanslovforslaget skærer 1,8 procent af elevtilskuddet til skolerne. I praksis betyder det, at de frie skoler næste år får 791 kr. mindre per elev. Korrigerer man for prisudviklingen, er der tale om en realnedgang på 3,0 procent i tilskuddet til eleverne på de frie skoler.

Dobbeltbesparelsen kom Finansloven rammer de frie skoler dobbelt hårdt.

De bliver ramt, fordi skolerne følger udgifterne i folkeskolen; når der spares på folkeskolen, følger udgiften til de frie grundskoler automatisk med ned.

Men de frie skoler rammes også af selektive besparelser; genopretningspakken besluttede nemlig, at de frie grundskoler får en stadig mindre del af det, folkeskolen får, og den kurs fortsætter regeringen. I år får skolerne 73 procent af, hvad folkeskolen brugte på en elev. Næste år får de kun 72 procent af folkeskolens elevudgifter.

Skolerne får altså en mindre procentdel af et lavere tal, og den dobbelte lussing gør formanden for Dansk Fri-

28

F R I E S KO L E R N R . 2 · 10 . S E PT E M B E R 2 01 2

skoleforening, Ebbe Lilliendal, vred. Han kalder det et klart løftebrud fra regeringen: »Da politikerne vedtog genopretningspakken, forsikrede de os om, at vi ikke ville blive ramt dobbelt. Men det er netop det, som sker nu«, siger friskoleformanden.

At udgiften til de frie skoler følger folkeskolens udgiftsudvikling er ifølge Ebbe Lilliendal helt fair. »Sådan har det været i mange år, og det synes vi, er rimeligt«, siger han.

Men det er unfair, at regeringen går målrettet efter de frie grundskoler, siger Ebbe Lilliendal, og det er det, den gør, når den reducerer i procentsatsen og dermed rykker ved balancen mellem de frie skoler og folkeskolen.

Ebbe Lilliendal efterlyser derfor et klart svar fra regeringstoppen: »Vi har brug for at vide, hvad regeringens toppolitikere vil med de frie skoler. Uddannelsesordførerne, som vi taler med, forstår de frie skolers betydning, men noget tyder på, at den forståelse ikke deles af politikere hele vejen op«, siger han.

Det var ikke aftalen Formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup, kalder dobbeltbesparelsen uretfærdig: »Vi må have aftalerne genforhandlet, for det var ikke det, politikerne lovede os, da genopretningspakken blev vedtaget.

Dengang gentog de i munden på hinanden, at vi ikke ville blive ramt dobbelt. Men det er det, der sker nu«, siger Uffe Rostrup, som vil tage de selektive besparelser op på det møde, han skal have med undervisningsministeren i den kommende uge.

Uffe Rostrup peger samtidig på, at tal fra Dansk Friskoleforening viser, at en fjerdedel af de frie grundskoler kører med underskud. »I det perspektiv er dobbeltbesparelserne ekstra bekymrende«, siger han. n

Finansloven er et digert værk med faretruende forslag for ikke mindst frie grundskoler

FINANSLOVEN Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Efterskolerne slipper billigt … men mørke skyer hænger i horisonten

E

fterskolerne slipper lempeligt gennem regeringens forslag til finanslov for 2013. Skolernes driftstilskud per elev havner meget tæt på niveauet fra 2012 – det er helt som forventet, konstaterer Ole Bjerring, der er økonomisk konsulent i Efterskoleforeningen.

Politikerne tror på skolerne Formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup, glæder sig over, at efterskolerne slipper for de store besparelser, som rammer kollegerne på de frie grundskoler: »Det er rigtig godt for efterskolerne og deres lærere. Og det viser, at regeringen har blik for den betydningsfulde rolle, efterskolerne spiller i det samlede uddannelsessystem«.

Lige som Ole Bjerring glæder lærerformanden sig over, at Finansministeriet i sin prognose går ud fra, at efterskolernes elevtal vil ligge stabilt i de kommende år. Uffe Rostrup siger: »Det er godt at høre, at ministeriet har tillid til eftersko

leformen, og at politikerne tror på, skolerne kan fastholde det samlede elevtal«.

Fremtiden ser grim ud Kigger man et par år frem i Finansministeriets materiale, viser det sig, at politikerne har givet efterskolerne en galgenfrist. De næste tre år barberes taksterne nemlig med henholdsvis 3,6, 5,6 og 7,5 procent, og så store bespareler kan ikke undgå at få store konsekvenser, siger Rud Nielsen, der er næstformand i Frie Skolers Ledere og forstander for Hjemly Idrætsefterskole: »De måltal er stærkt foruroligende«, siger han.

Rud Nielsen peger på, at efterskolerne ikke har ret mange muligheder for at tilpasse sig besparelserne. Dels er de trængt af et vigende elevtal, dels ligger forældrebetalingen så højt, som den kan komme. »Hvis tilskuddet falder så meget, som tallene viser, kan jeg ikke se, hvor skolerne kan hente merudgifterne ind igen«.

Rud Nielsen peger på, at flere efterskoler allerede kører på de økonomiske pumper. I sidste skoleår gik ni efterskoler konkurs. n F R I E S KO L E R N R . 2 · 10. S E PT E M B E R 2012

29

Kort og godt

HOVEDBESTYRELSEN

Et godt tilbud Hovedbestyrelsen bryder med hidtidig praksis og indgår aftale med Lån & Spar for at skaffe medlemmerne gode renter

F

em procent i rente af en lønkonto på op til 50.000 kr.

Det er et godt tilbud, som medlemmer af Frie Skolers Lærerforening(FSL) skal have adgang til. Derfor besluttede FSL’s hovedbestyrelse på mødet 15.-16. august på Hornstrup Kursuscenter at indgå en såkaldt ”loyalitetsbank”-aftale med Lån & Spar Bank.

Lån & Spars loyalitetsbank er en særaftale for en afgrænset medlemsgruppe, i dette tilfælde FSL. Danmarks Lærerforening og en del andre fagforbund har oprettet lignende aftaler om en ”loyalitetsbank”, og FSL bliver ofte spurgt, om FSL ikke har en lignende aftale, når lærere skifter job fra folkeskole til fri skole og dermed også fagforening, forklarede Uffe Rostrup, formand for FSL, på hovedbestyrelsesmødet.

Det er et brud på hidtidig praksis for foreningen at indgå i en sådan konstruktion, men omvendt kan det være en attraktiv mulighed for medlemmerne. Det blev dog fra flere sider understreget, at foreningen hverken skal eller vil rådgive eller anbefale medlemmer at bruge Lån & Spar. »Vi rådgiver ikke, men stiller alene tilbuddet til rådighed«,

blev det understren Istock get. Uffe Rostrup Illustratio sagde: »Set fra medlemsside er det til at få øje på, at banken giver en god forrentning på lønkonti, opsparingskonti og billån, men det må være op til det enkelte medlem at vurdere, om banken tager sig betalt med gebyrer, eller om andre af bankens produkter er mindre attraktive. Det, som banken taber det ene sted, vinder den sikkert et andet sted. Men det, vi kan sige, er, at den er en del af familien. Det er fagforeninger, der ejer Lån & Spar Bank«.

Forudsætningen for at bruge de attraktive tilbud i loyalitetsbanken er, at man er medlem af FSL, og at man flytter alle sine bankaftaler til Lån & Spar.

Som en del af aftalen vil der blive informeret om medlemsfordelene ved at bruge FSL’s loyalitetsbank gennem udsendelse af pjecer og annoncering her i bladet og på hjemmesiden, når aftalen træder i kraft. TKE

Opfordring til frie skoler: Gå nordisk

F

ormanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, opfordrer lærere og ledere på de frie skoler til at deltage i stormøderne om Ny Nordisk Skole.

Undervisningsministeriet arrangerer otte stormøder rundt omkring i landet. Her skal deltagerne diskutere og arbejde med undervisningsministerens vision, Ny Nordisk Skole, og selv om det er en folkeskolediskussion, synes Uffe Rostrup, at lærere og ledere fra de frie skoler skal melde sig. »Folkeskolens udvikling betyder utroligt meget for os på de frie skoler, så det er vigtigt, at vi ved, hvor den udvikler sig hen. Samtidig tror jeg på, at al udvikling foregår i dialog, og vi styrker dialogen ved at lytte og ved at komme til møderne med vores input og erfaringer. Vi har altid kigget over hegnet til folkeskolen, og de har plukket fra os«, siger lærerformanden. MHV Det første møde var den 6. september. Det sidste afholdes 11. oktober. Læs mere om stormøderne og programmet her. http://www.uvm.dk/Aktuelt

30

F R I E S KO L E R N R . 2 · 10 . S E PT E M B E R 2 01 2

Foto Henning Hjorth

Kursuskalender 26. SEPTEMBER, 24. OKTOBER, 12. NOVEMBER `12

Alinea Akademis konference Fredericia d. 26.9.: Positiv psykologi og læring. Odense d. 26.10.: Hvordan kan du bruge digitale medier i undervisningen? Munkebjerg d. 12.11: Hvordan gør vi fremtidens udskoling ungeparat?

Læs mere og tilmeld dig på www. alineaakademi.dk tlf 3691 7080.

4.-5. OKTOBER 2012

Inspirationskursus for friluftslivslærere Knøsgården, Knøsvej 5, 8680 Ry

Tema: Sejlads og sikkerhed, samt førstehjælps-genopfriskningskursus og ”fornyelse” af kanoinstruktør.

Info: Kursusleder Lars Borch, 8689 8888 eller larsborch@tdcadsl.dk.

Tilmeldingsfrist: snarest.

Klar til møde. Uffe Rostrup mødtes med de fire andre repræsentanter fra FSL umiddelbart inden mødet med undervisningsministeren, som ankom samtidig i ministerbilen. Fra FSL deltog ud over formanden hovedbestyrelsesmedlem Søren Vogth Hansen (i lyst tøj), næstformand Monica Lendal Jørgensen, hovedbestyrelsesmedlem Minna Riis (gemt bagved næstformanden) og sekretariatschef Henrik Wisbech.

FSL besøgte ministeren »D

et var et godt møde«, siger Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening(FSL), kort efter at han og fire andre repræsentanter for FSL kom ud fra et 40 minutter langt møde med undervisningsminister Christine Antorini i Undervisningsministeriet. Et historisk møde kan man kalde det, da det er første gang i FSL’s historie, at ministeren inviterer foreningen til dialog om de frie skoler. Og det var da også et vigtigt mål med mødet, siger Uffe Rostrup, at få sat FSL på ministeriets landkort. »Jeg hæftede mig ved, at Christine Antorini sagde, at hun synes, det var godt at få kontakt med os. Overordnet handlede det også for os om at gøre det klart, at vi ønsker at deltage og være aktive i debatten om skoleudvikling og udvikling af uddannelsessystemet«.

På mødet præciserede ministeren blandt andet at hendes tanker om, at man som lærer kun skal undervise i sine linjefag, ikke var møntet på de frie skoler, og, fortæller Uffe Rostrup, så var finanslovforslaget også på dagsordenen: »Vi drøftede besparelserne på finansloven og markerede, at vi ikke er begejstrede over besparelserne, som rammer dobbelt hårdt på grundskolerne«.

Af andre emner, der blev rundet på mødet, nævner Uffe Rostrup overgang til ungdomsuddannelserne, socialt ansvar på frie skoler og ministerens vision om Ny Nordisk Skole, hvor hun ser frem til input fra frie skoler. TKE

8. OKTOBER 2012 GÅ-HJEM-MØDE

Privatskoler-forbillede eller trussel?

Cepos, Landegreven 3, 1301 København K.

Privatskole eller folkeskole, mange spørgsmål bliver stillet i den forbindelse, og Bertel Haarder, Niels Egelund, Anne Vang er indbudt til debat om dette. CEPOS' forskningschef Henrik Christoffersen fremlægger sine seneste analyser på området.

Se tilmelding på www.cepos.dk 6.-7. NOVEMBER 2012

Kom godt videre Danhostel i Kerteminde og opfølgningsdag d. 6. marts 2013 på Hornstrup Kursuscenter i Vejle

Oplæg og debat om bl.a. rammer og vilkår for lilleskolelærere, ledelsens opbakning og lilleskolernes historie og værdimæssige platform.

Netværksgrupper og samarbejde med lederne.

Info: www.lilleskolerne.dk / jeanette@ lilleskolerne.dk. Tilmelding: 15. sept.

19.-20. NOVEMBER 2012 MEDLEMSKURSUS

Glæde-succes-etik - hvor svært kan det være?

Frie Skolers Lærerforenings medlemskursus, Hornstrup Kursuscenter, Vejle.

Dannelse i tiden - nu og fremover.

Inspiration fra mange kanter - bl.a. »Kreativitetstornado for undervisere«, Alexander von Oettingen, Lene Bülow-Olsen, Ulrik Klostergaard, Stefan Hermann. Få nye og anderledes veje i undervisningen og medvirk til udviklingen af skolens hverdag. Tilmeldingsfrist d. 3. oktober. Se www.fsl.dk under kurser. Nærmere oplysninger: Bente Lund Larsen, konsulent i FSL 4018 8210. Program og praktiske oplysninger ses her i bladet. info: viauc.dk/vid.

Se mange flere kurser: www.kursusmarkedspladsen.dk Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx.

Indrykning af kursusomtaler: Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: bll@fsl.dk.

Frikvarter

Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.com

Foto Istock

Hvad er sandsynligheden?

M

åske hørte du historien midt i august. Det var en sen aftentime på en landevej i nærheden af den norske by Hanestad, da en norsk bilist oplevede, hvad der endnu ikke findes et godt dansk ord for. Et freak accident. I lyskeglen så bilisten pludselig en elg og slog et sving for at undgå at påkøre den. Og det lykkedes. Uheldigvis bankede bilen direkte ind i en bjørn, som stod tæt på elgen men uden for bilistens synsfelt. Bilen blev ødelagt, bilisten slap med skrammer, bjørnen blev såret men flygtede - dens endelige skæbne er ukendt.

Men hvor stor er risikoen for, at en mand i et land med fem millioner indbyggere, 2,8 millioner biler, 386.000 kvadratkilometer land, 93.509 kilometer asfalteret vej, 100.000 elge og blot 150 brune bjørne undviger en elg for så at bonke ind i en bjørn? På Frie Skoler er vi (forhåbentlig) bedre til at

32

F R I E S KO L E R N R . 2 · 10 . S E PT E M B E R 2 01 2

skrive end regne, så vi melder pas. Men formentlig er sandsynligheden større, end du tror. I radioprogrammet Radiolab fortalte professor Jay Koehler sidste år om, hvordan vi mennesker zoomer for langt ind, når vi tænker på statistik.

Koehler fortalte om en kvinde, der vandt den store gevinst i amerikansk lotto to år i træk. Isoleret set var chancen for det 1 til 71 milliarder. Men zoomer man ud, så er det mere usandsynligt, at det aldrig skulle ske. Og det er da også sket flere gange.

Sådan er det med sandsynlighed og tilfældighed, ifølge Koehler. Har man kun zoomet ind, mister man perspektiv.

Men selvom det måske ikke er så usandsynligt, som man skulle tro, at undvige en elg for at køre ind en bjørn, er det nu stadig en meget god historie – og måske en god case til en matematikopgave. n

GRATIS!

GoCook Smagekassen

Undervisningsmateriale til 6 dobbeltlektioner

Duedal & Ko

90.000 HAR NU TILMELDT SIG Vær med i GoCook konkurrencen Dine elever kan dele deres oplevelser med ”GoCook Smagekassen” på gocook.dk.

FDB sætter igen fokus på nye og sunde smagsoplevelser til dine elever i hjemkundskab.

ligt brød, hvad vi putter på det og ikke mindst, hvad vi ellers kan lave til madpakken.

Fra i år kalder vi det ”GoCook Smagekassen” (tidligere kaldt ”Mad eller Hvad?”). I år kan du hente smagekassen i enten uge 43, 44 eller uge 45.

Ud over undervisningsmateriale følger et opskriftshæfte med, som eleverne kan bruge derhjemme.

Temaet for årets smagekasse er madpakker. Det handler om forskel-

Fra den 1. maj til 15. september er der åbent for tilmelding på skolekontakten.dk.

Tilmeld dine elever på skolekontakten.dk

”GoCook Smagekassen” er et samarbejde mellem FDB og Hjemkundskabslærerforeningen

De tre bedste besvarelser vinder en restaurantdag med en kok.

Bestil en GRATIS* smagekasse med elevhæfter, opskrifter, lærervejledning og råvarer til 24 elever. *Egenbetaling på omkring 100 kr. til supplerende råvarer må påberegnes

Konsulentens bord

Fakta fra konsulentens bord Af Kirsten Herskind, konsulent, FSL

 LOKALAFTALER OM ARBEJDSTID DIN MULIGHED FOR INDFLYDELSE Har du fået en arbejdstidsopgørelse fra sidste skoleår?

Skoleåret afslutter formelt den 31. juli 2012, hvorefter du har krav på en arbejdstidsopgørelse. En fuldtidsansat lærer skulle arbejde 1687,2 timer sidste år, heri indgår egentiden.

Skolen skal kunne redegøre for, om den har anvendt de timer, du er blevet betalt for via din månedsløn, eller om timeforbruget har resulteret i over- eller undertid.

Hvis du som fuldtidsansat har overtid, har du ret til at få timerne udbetalt med et tillæg på 50 procent.

Alternativt kan du indgå aftale med skolen om, at timerne afspadseres i det nuværende skoleår, dvs. at du skal arbejde mindre.

Ved aftale om afspadsering kan timerne også gemmes i en timebank med henblik på at afspadsere dem i et kommende skoleår. Ved oprettelsen af en timebank skal I samtidig indgå en aftale om, hvornår timerne afvikles.

Hvis du har undertid, lægges timerne ind i årsnormen for 2012/13-skoleåret som 'tilspadsering'. Der kan maksimalt opstå 80 undertimer, og de skal reduceres med 25 procent, dvs. maksimalt 60 timer.

Deltidsansatte får ikke beregnet et tillæg ved merarbejde (overtid hedder merarbejde, hvis man er deltidsansat) som fuldtidsansatte, men får ud over merarbejdstimerne beregnet en forhøjelse af egentiden. Hvis merarbejdet er af fastere karakter, skal beskæftigelsesgraden ændres.

Merarbejde afspadseres som hovedregel, men du kan aftale med skolen, at det udbetales.

Læs mere på: www.fsl.dk/overtid

34

F R I E S KO L E R N R . 2 · 10 . S E PT E M B E R 2 01 2

Ajour

NYT FOR LEDIGE Arrangement for ledige medlemmer i Frie Skolers Lærerforening Er du ledigt medlem af FSL? Så har du her muligheden for at være med til at starte et netværk for ledige. Arrangementet afholdes tirsdag d. 6. november fra kl. 13.00 til ca. kl. 19.30 på Ravnsøvej 6 i Risskov.

• Bevar din Skolekom-adresse.

• Netværket orienteres omkring Skolekom.

• Bevar tilknytningen til lærernes faglige fællesskab.

• Mød en skoleleder. Hør hvordan din ansøgning udvælges.

• Se mulighederne i din lokale kreds.

PROGRAM 13.00 – 13.15 Ankomst 13.15 – 14.15 Frokost FSL Ravnsøvej 14.15 – 16.15 Netværk for foreningens

ledige 16.15 – 17.30 Walk and talk til restaurant

i Århus 17.30 – 19.30 Spisning Arrangementet, forplejning og transport betales af FSL. Medbring gerne bærbar computer.

Deltagerantal 5 - 15 personer.

Sidste tilmeldingsfrist fredag d. 12. oktober 2012 kl. 12.00. Spørgsmål vedrørende arrangementet stilles til Thomas.Munchow@fsl.dk.

Tilmelding på http://www.fsl.dk/kurser/ F R I E S K O L E R S LÆRERFORENING

Annonce

IEG D U ST RIN SIK FOR

201

2

Studieforsikring til lav pris hos Lærerstandens Brandforsikring Studieforsikringen omfatter:

Flere fordele:

• Indboforsikring - 50% rabat • Rejseforsikring Verden - 50% rabat • Ulykkesforsikring - 25% rabat

• Har du en Studieforsikring hos os, kan du få

25% studierabat på Bil-, Motorcykel- og Knallertforsikring • Spar 8% ved at betale én gang om året

Studieforsikringen koster mellem 376 og 501 kr. pr. kvartal (indeks 2012) alt efter, hvor i landet du bor.

LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING

www.lb.dk · Tlf.: 33 11 77 55

F R I E S KO L E R N R . 2 · 10. S E PT E M B E R 2012

35

Ajour

MEDLEMSKURSUS 2012

GLÆDE - SUCCES – ETIK HVOR SVÆRT KAN DET VÆRE?

A

lle taler om, at fagligheden skal være højere, men hvad er det for en faglighed, der tales om? Er der en mod»I skolen er der sommetider sætning imellem kreativitet og faglighed? en afgrund imellem det vi ved Hvorfor taler vi hele tiden om dansk og og det vi gør« matematik – og ikke ret meget om idræt Kevin Bartlett, direktør og musik? for Den Internationale skole På dette års åbne medlemskursus vil vi i Brussel sætte fokus på dannelse Vi skal høre om noget af det, som vi ved – og vi vil præsentere forskellige bud på, hvordan skolen kan være med til at udvikle glade, succesrige og etiske mennesker til fremtidens samfund.

MANDAG D. 19. NOVEMBER 2012 • 'Dannelse i de frie skoler – dannelse i det moderne' v/ Alexander von Oettingen, dr. pæd. udviklingsdirektør, UC Syddanmark • To eksempler på, hvordan det kan gøres!

1.’Læs for livet’, Lena Bülow-Olsen, pæd. konsulent, UC-Sjælland 2.’Det musiske i tværfagligheden’, Klaus Glüsig, lektor i musik, VIA-UC • Kor og stemmeøvelser i kreativ udfoldelse v/ Ulrich Klostergaard, musiklærer Ollerup Musikefterskole • Natbiograf (for ugler og ravne) – 2 film til inspiration ‘Mindfulnes og empati i skolen’ ‘Hvad skal vi med idræt i skolen’ TIRSDAG D. 20.NOVEMBER 2012 • ‘Kreativitetstornado for undervisere’ v/Anders Rasmussen, team leder, Fonden for entreprenørskab.

• ‘Hvad skal de frie skoler give eleverne med på vejen?’ v/ Svend Berg, uddannelseschef i Dansk Erhverv og Stefan Hermann, rektor for Professionshøjskolen Metropol PRAKTISKE OPLYSNINGER • Tilmelding senest d. 3. oktober 2012 på www.fsl.dk (under KURSER).

• Info: Bente Lund Larsen, konsulent, bll@fsl.dk / 4018 8210 LOGO FARVER TIL FRIE SKOLERS LÆRERFORENING • Kurset er gratis og der er overnatning på Hornstrup Kursuscenter • Der ydes ikke vikar- eller kørselstilskud • Det er en fordel at være to personer fra samme skole, der er dog kun plads til 55 deltagere, derfor ”først-til-mølle” ( venteliste oprettes ) 2 Pantone farver (Grå ovaler bagerst ligger i 20% Raster af Cool gray 9) Cool gray 9 c

36

Pantone 186 c

F R I E S KO L E R N R . 2 · 10 . S E PT E M B E R 2 01 2

1 Pantone farve Cool gray 9 c

(Grå ovaler bagerst ligger i 20% Raster af Cool gray 9)

Stillinger

Rungsted private Realskole søger ny skoleleder Vores nuværende dygtige skoleleder gennem 15 år, Allan Henriques, har valgt at gå på pension.

Vi søger derfor en ny skoleleder pr. 1.2. 2013.

Skolen Rungsted private Realskole (RpR) er en 3-sporet skole med lige under 600 elever fordelt på forskoleklasse (børnehaveklasse) - 10. klasse samt en tilhørende miniforskole med ca. 50 elever i perioden 1.1. -30.6. Skolen har en engageret medarbejderstab på 65 medarbejdere. Der er knyttet en SFO til skolen med ca. 200 børn, 15 ansatte og en SFO-leder.

Skolen har været inde i en særdeles spændende udvikling gennem de seneste år og er rustet til de udfordringer, der ligger i at drive en privat grundskole i dagens Danmark. Økonomien på skolen er stabil og god.

Dine nærmeste medarbejdere bliver viceinspektøren, afdelingslederen samt SFO-lederen, som sammen med dig, danner skolens ledelse. Til administrationen er knyttet to sekretærer og en regnskabsfører.

Mere om skolen RpR er en boglig skole, men ser det som sin vigtigste opgave at udvikle eleverne i en fin balance mellem det boglige, kreative og sociale for at skabe det bedste grundlag for deres videre uddannelse.

Vi forventer, at du brænder for et trygt, nærværende og udviklende skolemiljø og er synlig i dagligdagen sammen med den øvrige ledelse, herunder at du varetager kontakten udadtil og evner at skabe en god relation til forældrene og skolens øvrige interessenter.

Vi lægger vægt på at bevare skolens traditioner – herunder morgensang hver morgen for alle elever. Skolen gør en ekstra indsats for at eleverne er i god fysisk form, hvorfor alle elever fra 5. klasse skal deltage i et ugentligt morgenløb ud over den almindelige idrætsundervisning. Derudover er skolen opdateret på it-fronten med en cloud-løsning, smartboards og et stort antal bærbare PC-er.

Se i øvrigt beskrivelse af skolen på skolens hjemmeside www.rpr-skole.dk Jobbet og vores forventninger Vi søger en ny skoleleder, der kan forestå den pædagogiske, strategiske og administrative ledelse i disse rammer.

• Du skal, som leder, kunne tage ansvaret for skolens pædagogiske linje og –udvikling, herunder ansætte personale.

• Du skal udvise interesse og omsorg for dine medarbejdere og dine lederegenskaber skal vise, at du både kan lytte til de ansatte og træffe afgørelser.

• Du skal være inspirator for- og igangsætter af nye tiltag.

• Du skal kunne forestå arbejdet med økonomi, herunder budgetter og årsregnskaber i samarbejde med regnskabsføreren.

Ansøgning stiles til:

Vi kan tilbyde Vi kan til gengæld tilbyde dig et spændende lederjob på en god privatskole med glade og energiske elever, hvor der er fokus på sammenhold og et gensidigt og positivt arbejdsmiljø. En lærerkreds med stor faglighed og et engageret samarbejde. Vi tilbyder endvidere en skole med stor variation og frihed i hverdagen og med en uhøjtidelig og positiv omgangstone. Endelig er vi en traditionsrig og opdateret skole med en aktiv og interesseret forældre- og lærerkreds samt fantastisk smukke rammer.

Ansættelsen sker som intervallønnet i intervallet, kr. 444.796535.482 (1.4. 2012-niveau)- og lønnen fastsættes ved forhandling med bestyrelsen og i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC samt organisationsaftale mellem Danmarks Privatskoleforening og Frie Skolers Lærerforening.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens nuværende skoleleder, Allan Henriques, på telefon 45 86 32 81 eller mail ah@rpr-skole.dk eller til skolens bestyrelse v/ Alice Meulengracht på telefon 20 96 45 15 eller mail alice.meulengracht@live.dk

Bestyrelsen

Rungsted private Realskole Vallerød Banevej 23, 2960 Rungsted Kyst Ansøgningen skal være bestyrelsen i hænde senest den 28. september 2012

F R I E S KO L E R N R . 2 · 10. S E PT E M B E R 2012

37

Stillinger

Stilling/ajour

Grønbjerg Friskole og Naturmusen søger skoleleder Vi har Grundtvig og Kold på hjertet – har du?

Grønbjerg Friskole er: • Fælleskab • Udeskole • Fortælling

• Idræt • Faglighed • Musik

Vi er 150 børn, 25 engagerede medarbejder, en integrerede børnehave og en hel flok forældre, alle med ild i øjnene.

Vi søger en leder, der vil stå i spidsen for hele orkesteret.

Se yderligere informationer og jobbeskrivelse på vores hjemmeside:

www.groenbjerg-friskole.dk

Ansættelse i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC, Lønnen aftales i intervallet kr. 408.947 - 490.339 (april 2012).

Korinth Efterskole – Spejderskolen søger forstander til skolen På Korinth Efterskole – Spejderskolen vil vi kendes på, at vi med udgangspunkt i spejderbevægelsens principper, udvikler skolens elever til selvstændige og ansvarlig unge. Unge, der er parate til at møde fremtidens udfordringer, og som igennem tiden på efterskolen får et godt afsæt til at gennemføre en uddannelse og til at sætte spor i verden.

Efterskolens nye forstander får en enestående mulighed for at videreudvikle en skole, som holder fokus på sine værdier. Skolen har en lang historie og gode og engagerede medarbejdere, som ser frem til at være med til fortsat at udvikle skolen.

Vi søger en leder • der er pædagogisk, visionær og har et positivt livssyn, • der har lyst og evne til at udvikle og forfølge mål og visioner i samarbejde med skolens bestyrelse og skolens medarbejdere.

• en leder der kan ”tænde ild” i både bål og begejstring hos medarbejdere og elever.

• der har ledelseserfaring og kan se learning by doing, friluftsliv og unge leder unge, som grundprincipper i samværet og undervisningen på en efterskole På skolens hjemmeside – www.spejderskolen.dk – kan du læse mere om stillingen og meget mere om skolen.

Ansættelsesforhold Ansættelse sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og LC i aflønningsintervallet for små skoler 35.517 - 41.636kr pr. måned.

For uddybende informationer om eller besøg på skolen er du meget velkommen til at henvende dig til bestyrelses formand, Lisbeth Navntoft, på tlf. 25 34 86 95 og/eller forstander Frands Bruun på telefon 20 73 50 67.

Ansøgningsfrist og ansættelsesforløb Ansøgning med kopi af relevante bilag fremsendes pr e-mail til lisnav@webspeed.dk eller i brev til Lisbeth Navntoft, Rydtoften 39, 2750 Ballerup.

Ansøgningen skal være fremme senest den 14. september 2012 kl. 12 00.

Tiltrædelse til stillingen snarest muligt. – Ansøgning og forespørgsel behandles naturligt fortroligt.

Korinth Efterskole – Spejderskolen Kaj Lykkesvej 9, 5600 Faaborg · Tlf. 6265 1067

spskolen@spejderskolen.dk · www.spejderskolen.dk

e:

Lærernes a-kass

Delegeretmøde

Spjellerup Friskole søger lærer der brænder for matematik Er du mere end glad for at undervise i matematik og føler du stor tilfredshed ved at se eleverne udvikle sig – Så er du måske den nye lærer, som vi går og venter på.

Vi er en ny og spændende friskole som har været inde i en rivende udvikling. En udvikling, som vi er nået langt med, og som sker i en tæt dialog med ledelsen, bestyrelsen og dine kollegaer.

Den 1. november, skal vi bruge endnu en dygtig, kreativ og engageret matematiklærer, der har lysten til at undervise vores mellemstore elever i matematikkens forunderlige verden. En lærer, der ikke blot ser undervisningen som et pensum, der skal undervises i, men som også tænker i læringsprocesser, hvor eleverne lærer at tænke matematisk og ikke bare regner den ud.

For os er det meget vigtigt, at du brænder for friskoletanken og at du både er god til at lytte og byde aktivt ind med dine ideer. Vi vægter også den tværfaglige undervisning, både på tværs af klasser og fag, så det må du også meget gerne ville.

Ja, der er så meget, vi gerne vil fortælle om os selv, så hvis du nu er blevet nysgerrig, kan du læse mere på vores hjemmeside www.spjellerupfriskole.dk Du kan her se hele vores stillingsopslag. Du kan også kontakte skoleleder Jan Glerup på tlf: 60 40 59 00 eller bestyrelsesformand Jan Høvsgaard på tlf: 21 47 06 68.

Ansøgning og CV med relevante bilag mailes til skoleleder Jan Glerup – jan.glerup2@skolekom.dk.

Ansøgningsfristen er onsdag, den 19. september kl. 18.00.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

38

F R I E S KO L E R N R . 2 · 10 . S E PT E M B E R 2 01 2

2012

Indkaldelse til delegeretmøde i Lærernes a-kasse.

Efter vedtægtens § 26 indkaldes herved til ordinært delegeretmøde

torsdag den 22. november 2012 kl. 15.00 - 20.00 i Dansk Design Center, H.C. Andersens Boulevard 27, København V.

Foreløbig dagsorden 1. Mødets åbning og valg af dirigent 2. Fastsættelse af forretningsorden 3. Beretning 4. Regnskab 2011 5. Orientering om budget 2013 6. Indkomne forslag 7. Vedtægtsændringer 8. Valg af formand 9. Valg af hovedbestyrelse 10. Valg af suppleanter til de almindelige medlemmer af hovedbestyrelsen 11. Valg af revisorer 12. Valg af revisorsuppleanter 13. Eventuelt Gordon Ørskov Madsen Formand

Frank A. Jørgensen Sekretariatschef

Ajour

Info

LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING G/S Understøttelser Medlemmer af Lærerstandens Brandforsikring G/S kan inden 15. oktober ansøge om tildeling af understøttelser.

Efter bestyrelsens skøn tildeles understøttelser fortrinsvis til: 1. Ældre medlemmer eller disses pårørende, der er i økonomisk trang på grund af sygdom eller på grund af andre ganske særlige omstændigheder.

2. Andre medlemmer eller disses pårørende, der er i økonomisk trang på grund af sygdom, forsørgertab eller på grund af andre ganske særlige omstændigheder.

Arbejdsløshed eller status som uddannelsessøgende betragtes ikke i sig selv som ganske særlige omstændigheder. Der ydes ikke tilskud til børn under uddannelse.

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Sekretariatschef Lærer Frank A. Jørgensen Hovedkontor Kompagnistræde 32 Postboks 2225 1018 København K Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden www.dlfa.dk Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid.

Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 70 10 00 18.

Ansøgningsskema rekvireres ved henvendelse til LB, Farvergade 17, 1463 København K, tlf. 33 11 77 55.

NYT FRA KREDS 4 ARRANGEMENT OM ARBEJDSMILJØ Kreds 4 afholder arrangement om arbejdsmiljø. Arrangementet henvender sig til tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter.

Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Tlf: 7010 0018 Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018 Århus – Risskov Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018 Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 Åbningstider Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK

Få inspiration til at forenkle og styrke arbejdet med arbejdsmiljø og gode ideer til sygefraværdspolitik, APV-proces, årlig drøftelse, samarbejde og stressforebyggelse.

Fokus flyttes nogle gange fra forebyggelse af stress og sygefravær til at overholde regler i arbejdsmiljøloven og overenskomsten. At overholde reglerne giver ofte ikke i sig selv en god trivsel og høj arbejdsglæde.

Med rammerne for arbejdsmiljøarbejdet/TR-arbejdet kigger vi nærmere på, hvordan vi kan forebygge stress og sygefravær på den måde, der passer til netop din skole.

Arrangementet afholdes på Nørbæk Efterskole, d. 2-10- 2012 fra kl. 14.00 til kl. 17.00. Fårupvej 12, 8990 Fårup. Sidste tilmeldingsfrist fredag d. 14-9-2012. Tilmelding på http://www.fsl.dk/ kredse/kreds-4/

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemandslignende pensionsordning på frie grundskoler og efterskoler ADRESSE Smedegade 3, 2., 4200 Slagelse.

TLF 58 53 14 84. /Fax 58 53 14 02 E-MAIL eft@eft-slagelse.dk TELEFONTID 9.00 – 14.00 (onsdag lukket)

Pensionkassen af 1925 for de private eksamensskoler

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

www.p25.dk

www.eft-slagelse.dk

'Vi kan gøre det på vores egen måde - når vi forebygger stress og sygefravær!'

M: p25@p25.dk T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00 onsdage lukket Lyshøjen 4, 8520 Lystrup

Debat Ny viden Af Ulrik Andersen· uan@frieskoler.com

Selvkontrol er en muskel Mental energi og viljestyrke fungerer på samme måde som en muskel, der bliver træt, når man bruger den. Og som kan blive stærkere med træning

E

r det sværere at få eleverne til at være stille, sidde roligt og følge med i undervisningen sidst på dagen? Har du også nogle gange svært ved at hive dig selv op til de sidste opgaver på en lang arbejdsdag?

Formentlig er svaret ja, og det er der selvfølgelig ikke noget decideret nyt i. Hvad, der til gengæld er nyt, er, at forskere i de senere år har fået en kraftigt voksende forståelse af, hvorfor det nogle gange kniber med viljestyrken, og hvordan man kan arbejde med den.

I Roy Baumeisters bog ”Willpower” og Daniel Kahnemans bog, ”Thinking fast and slow”, bliver det forklaret, hvordan kognitiv, fysisk og følelsesmæssig energi i hvert fald i nogen grad bliver hevet op fra den samme brønd af energi. Det vil sige, at mental energi er mere end bare end en metafor. Skal man tvinge sig selv til at udføre en opgave, så har man mindre selvkontrol, når den næste udfordring kommer.

Foto Istock

over ting, der mindsker selvkontrollen er lang, men involverer typisk konflikt eller undertrykkelse af lyst og behov for at gøre noget, der falder en naturligt eller er en vane. Resultaterne af ego-udtøming er også varierede, men omfatter altså typisk faldende evne til at løse opgaver og logisk tænkning, fravigelse af diæt, aggressiv reaktion på provokation mm.

Træn viljestyrken

Multitasking har også en dårlig effekt på viljestyrken. Forsøgspersoner, der holder syv tal i hovedet i et par minutter, har sværere ved at sige nej til chokoladekage frem for frugt. Konklusionen er klar, skriver Daniel Kahneman. Selvkontrol og viljestyrke kræver opmærksomhed og indsats, og jo flere ting man har i hovedet, eller jo mere viljestyrke man har brugt, jo sværere bliver det at opretholde den.

På den måde fungerer viljestyrken efter samme princip som muskler også i bogstavelig forstand. Et af de mest overraKonflikt svækker selvkontrol skende forskningsresultater er, at intens mental aktivitet også Bunkevis af snedigt udtænkte forsøg giver med forskellige ser ud til at trække hårdt på sukkerniveauet i hjernen. Og når mellemregninger det samme slutresultat. Nogle eksempler: det falder, ja så sker ego-udtømningen.

Personer, som bliver bedt om at kvæle deres følelsesmæssige Men ligesom med muskler kan man også træne viljestyrreaktion på en følelsesladet film, klarer sig bagefter dårligere i ken, skriver Roy Baumeister, der anses for en af verdens førentest af fysisk udholdenhed. Forsøgspersoner, der blev bedt om de forskere på området. Selvkontrol kan trænes i dagligdagen, at spise radisser og selleri og samtidig modstå chokolade og men prøv kun få ting af gangen. Mind dig selv om at rette dig andre lækkerier, var bagefter dårligere i kognitive test. op, når du går, bliv siddende lidt længere, når du ikke gider Fænomenet med faldende viljestyrke og selvkontrol bliver rette en opgave. Når du øger viljestyrken på et område, så af forskerne kaldt ego-udtømning (ego depletion). Listen stiger den også på andre områder. n

40

F R I E S KO L E R N R . 2 · 10 . S E PT E M B E R 2 01 2

Info

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10

redaktionen@frieskoler.com

Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør tke@frieskoler.com

Mikkel Hvid (MHV) · journalist

mhv@frieskoler.com

Maria Larsen (MLA) · journalist

mla@frieskoler.com

Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør

uan@frieskoler.com

Christina Ann Sydow · grafisk design

csy@frieskoler.com ABONNEMENT

LØSSALG

16 numre pr. år · kr. 505 Hanne Rasmussen · T: 87 46 91 10 hra@fsl.dk

ANNONCER

Allan Christensen · T: 86 28 03 15 ac@ac-annoncer.dk · Kunneruphøj 34, Kolt 8361 Hasselager eller kontakt redaktionen

DEADLINE

Annoncer: 10 dage før udgivelse.

Læserbreve (max. 2500 anslag) og mindeord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse

25 kr. pr. stk. Ved køb af klassesæt: 10 kr. pr. stk.

Forsendelse: 28 kr.

UDGIVELSER Nr. 3 - 1. oktober / Nr. 4 -29. oktober 2012

Komplet udgivelsesplan på www.fsl.dk/frie skoler PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG 9.718 stk. Oplag kontrolleret af FMK Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'

FRIE SKOLERS L ÆRERFORENIN G Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 87469110 · Fax: 87469111 fsl@fsl.dk · www.fsl.dk

Formand

Uffe Rostrup

Næstformand

Monica Lendal Jørgensen

Sekretariatschef

Henrik Wisbech

Sekretariatet

T: 87469110

Mandag-torsdag 9.30 - 15.30

Fredag 9.30 - 14.30

Kredsformænd Hovedbestyrelse Kreds 1

Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455

Kreds 2

Ricky Bennetzen, T: 28925511

Kreds 3

Kim Hansen, T: 86543130

Kreds 4

Thomas Münchow, T: 50509712

Kreds 5

Søren Vogth Hansen, T: 20213596

Kreds 6

Minna Riis, T: 44843494

Kreds 7

Annie Storm, T: 38800478

Kreds 8

Finn Petersen, T: 66112502

Kreds 9

Hans Erik Hansen, T: 74532886

Kreds 10

Anders Munk, T: 86851443

Kreds 11

Torben C. Skov, T: 98188430

Frie Skolers Ledere Mogens Lorentzen, T: 40364924

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11

Brug Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference.

Du får branchens bedste læringsmiljø med masser af engagement, idéer, læringslegetøj og procesunderstøttende rekvisitter.

Find masser af inspiration på vores hjemmeside www.hornstrupkursuscenter.dk Hornstrup Kursuscenter ejes og drives af Frie Skolers Lærerforening

· · · ·

Pålidelig rådgivning som leder Effektfuld viden når du forhandler din løn Skræddersyede lederkurser Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer

FORMAND MOGENS LORENTZEN T: 40 36 49 24 NÆSTFORMAND RUD NIELSEN T: 40 18 79 51 Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · Tlf. 8746 9150 i n f o @ f s l e d e r. d k · w w w. f r i e s k o l e r s l e d e r e . d k

F R I E S KO L E R N R . 2 · 10. S E PT E M B E R 2012

41

Navnligt

Navnligt Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Uddannelsen af i alt 94 nye tillidsrepræsentanter er i fuld gang.

Nedenstående er startet på Hold A.

Finn Mogensen er 59 år, lærer og tillidsrepræsentant på Rønne Privatskole. I syv år var han skolens souschef, og før det var han lærer samme sted og – ja: tillidsrepræsentant.

Leder blev TR F

inn, jeg har hørt, at du var souschef, før du blev valgt som tillidsrepræsentant. Det er da at gå mod strømmen.

Det plejer at være tillidsrepræsentanterne, som bliver ledere. »Ja, det er rigtigt. Mange tillidsrepræsentanter bruger deres erfaringer til at få gang i en lederkarriere. Men jeg har ingen lederambitioner. Jeg vil gerne have indflydelse, men jeg vil hellere være en nær samarbejdspartner end en del af ledelsen«.

Hvordan var det at vende tilbage som almindelig lærer og tillidsrepræsentant efter syv år som vicer? »Det var til tider vanskeligt. Ikke alle kolleger syntes, at det var smart, at jeg blev tillidsrepræsentant, når jeg havde haft foden inden for i ledelseskontoret. De mente vist, at jeg ville få svært ved at adskille rollerne«.

Men lederårene må da også give dig nogle fordele. Du må for eksempel kende ledelsens svage punkter, når I skal

42

F R I E S KO L E R N R . 2 · 10 . S E PT E M B E R 2 01 2

forhandle. »Det gælder ikke om at kende de svage punkter. Vi skal samarbejde, ikke slås. På en skole som vores skal vi have tingene til at fungere, og det får vi kun, når vi samarbejder«.

Men hvordan er din hverdag anderledes nu? »Jeg er kommet tilbage til eleverne, og det er jeg glad for. Det er meget lettere som lærer at samarbejde med en stor gruppe elever, end det er som souschef at samarbejde med 30 lærere«.

Så den del af lederjobbet var vanskelig? »Ja, der er virkelig meget at se til.

Og jeg blev stresset af at være mellemleder. Jeg havde svært ved at finde ud af, hvor jeg hørte til. Men det fandt jeg så ud af«.

Og du hører til som lærer for eleverne og som tillidsrepræsentant for kollegerne? »Ja, det synes jeg«. n

Rasmus Enkegaard, Vestsjællands Idrætsefterskole Henrik Møller, Haarby Efterskole Jesper Fulsig Kornbek, Dybbøl Efterskole Pia Mandalis, Nordfyns Efterskole René Osterhammel, Idrætsefterskolen Ulbølle Gert Østergaard, Elbæk Efterskole Susanne Hansen, Sdr. Feldings Efterskole Anne-Sofie P. B. Hansen, Dronninglund Efterskole Henrik Ove Pedersen, Efterskolen Helle Thomas Fuglsang, Ranum Efterskole Eva Engell, Esajasskolen Marianne Spanggaard, Nord-Vest Privatskole Serpil Sekmen, Jinnah international School Therese Gustavsen, Det Kgl. Vajsenhus Rikke Ørsted Sauzet, Osted Fri- og Efterskole Troels Mortensen, Højbo Friskole Ulla Lindholm Christiansen, Kalundhorg Friskole Frederik Horsens, Roser Skolen Kenneth Bukhave, Nyborg Friskole Anne Finnerup, Rødding Friskole Bjarne Noer, Sct. Norberts Skole Helle Nørgaard Jepsen, Deutsche Schule Hadersleben Henriette Tvede Peters, Deutsche Privatschule Sonderburg Jimmi Jacobsen, Haderslev Realskole Kerstin Westergaard, Deutsche Schule Tingleff Kristian Løhde Kærsaa, Vejen Friskole Christian Kallesøe Martinsen, Randers Lilleskole Recep Ceper, Nilen Privatskole Ulrikke Boe Christensen, Parkskolen Kasper Drews, Lørslev Friskole Lene Lund Hansen, Bjerregrav Friskole

Foreningen mener

Af Mogens Lorentzen, formand for Frie Skolers Ledere

Gamle arbejdspladskulturer bremser nye ledelsesideer L

edere på frie skoler har ret til en uddannelse på mindst diplomniveau. Det er en rettighed, der er aftalt centralt, og derfor er den ikke til diskussion med skolens bestyrelse. De frie skoler er desværre noget bagud på dette område, hvor det synes svært for nogle af skolerne at finde pengene. For at få mere gang i lederuddannelserne foreslår Frie Skolers Ledere, at der ved overenskomstfornyelsen i 2013 afsættes puljer, som de enkelte skoler kan søge til finansiering af lederuddannelse.

Ved trepartsforhandlingerne i 2007 fik de offentlige ledere inden for velfærdsområderne ret til en lederuddannelse på diplomniveau. For de frie skoler trådte aftalen i kraft i 2009.

EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) har undersøgt, om retten til lederuddannelse har haft den ønskede virkning, og FTF giver i et notat et resumé af undersøgelsen. Der er desværre ikke lavet en særskilt evaluering af lederuddannelsen på de frie skolers område.

Deltagelsen i lederuddannelsen på det offentlige område har været støt stigende, men der er dog stadig mellem en tredjedel og en fjerdedel af alle of-

fentlige ledere, der ikke har deltaget i en uddannelse på diplomniveau.

Deltagerne synes overordnet, at uddannelsen er relevant og med et passende fagligt niveau. De siger også, at uddannelsen i høj grad giver dem nogle ledelsesværktøjer, som de kan bruge i deres egen ledelsespraksis. Værktøjerne bliver dog ikke anvendt i helt samme grad, når lederen er i sit daglige ledelsesarbejde, selv om 99 procent af dem oplever, at de får positive reaktioner fra medarbejdere, når de anvender værktøjer fra uddannelsen.

Resultaterne er derimod ikke helt så positive, når det gælder om at få overført de ideer til udvikling af virksomheden, der er lært på uddannelsen, til daglig praksis på arbejdspladsen.

Cirka en tredjedel oplever hindringer for at implementere nye ideer. Den største barriere er, at arbejdspladsens kultur ikke giver plads til forandringer, at der ikke bliver afsat tid til nye tiltag, eller at der mangler opbakning fra medarbejdere eller fra den politiske ledelse.

Det er noget, der skal arbejdes med på den enkelte arbejdsplads, men det giver ikke EVA anledning til at foreslå markante ændringer i uddannelsernes indhold, der i øvrigt af deltagerne betragtes som tilfredsstillende og relevant.

En undersøgelse fra Væksthus for Ledelse (2012) viser, at det offentlige Dan-

»For at få mere gang i lederuddannelserne foreslår Frie Skolers Ledere, at der ved overenskomstfornyelsen i 2013 afsættes puljer, som de enkelte skoler kan søge til finansiering af lederuddannelse«. mark står overfor en større udskiftning i lederkorpset. Mange går på pension i de kommende år.

80 procent af lederne inden for social- og sundhed, og 70 procent af lederne inden for ældreområdet og skoleområdet er væk inden for en femårig periode. Inden for sygehusområdet, børneområdet, teknik- og administration er det mere end 60 procent af lederne, som er væk inden for en femårig periode.

Når så stor en del af de offentlige ledere går på pension inden for en ret kort årrække, så betyder det tab af viden, indsigt og erfaring. Det vil klart øge behovet for lederuddannelser og dermed også behovet for puljer til finansiering. n

F R I E S K O L E R S LÆRERFORENING

F R I E S KO L E R N R . 2 · 10. S E PT E M B E R 2012

43

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.com • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Dansk · 7.-10. klasse

(17052 · BureauLIST.dk) FRS-2012

Litteraturundervisning som du kender det – med digitale fordele

Med iLitt.dk får du skræddersyede og gennemarbejdede faglige forløb til litteratur- og medieundervisningen til dansk i overbygningen.

Elevernes indsigt og viden støttes af interaktive opgavebesvarelser, fagbokse og interaktive assistenter, som hjælper eleverne til refleksion og faglig fordybelse.

Bestil gratis prøveabonnement i en måned på alinea.dk.

alinea.dk · tlf.: 3369 4666