Frie Skoler nr. 9

Nr. 9 6. februar 2012

SUNDHED PR De frie Diktaten skoler tager foregår forsiden i løb

164

KBH JUBEL Rødt Regeringen angreb på holder frie skoler løfte

2024

KLOGT DM Prestige Neurovidenskab i godt håndelag viser vej

2226

r e d s o r e t e D r e s i v FORSIDE r e d un 4

RUBRIK

r e r e t u k s di e r e ter r n æ e l t Rostie eros nosto commy niate erci e s i s Tr s lea o k s euismol uptat. Dolor sit adio cortie magna m o er maiure ad minissi euguerat, dolor dilemquat XX

n¢Õ r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢ rr ¢ r¢¢¢¢¢ r¢¢¢¢¢r¢¢n¢Õr¢¢¢ ¢ Der,13690 die, Deutsch

r r¢¢

Opslagsbøger til engelsk og tysk

Der, die, Deutsch er en opslagsbog, der hjælper dig, når du arbejder med tysk. r

Grammatikken gennemgås på en overskuelig og letforståelig måde.

¢ Rettenøglen kan hjælpe dig, når du skal rette dine tekster.

EngElsk

Bogog noveller. i at skrive forskellige teksttyper, fx artikler, breve Õ Du får vejledning Gyldendals små opslagsbøger – Engelsk er målrettet elever i 7.-10. klasse. Opslagsbogen indeholder fakta om

kr. 143,-

tysk tekst. n Der, die, Deutsch giver dig strategier, så det er lettere at forstå en Kopimappe • Engelsktalende lande • Skoleforhold • Tekst- og billedanalyse • Sprog og sprogbrug Opgaverne i kopimappen tager udgangspunkt i opslagsbogen og træner engelskfagets forskellige discipliner og problemfelter. Der er individuelle, par-, gruppe- og klasseopgaver.

tysk

kr. 399,ex moms

kr. 127,ex moms

Der, die, Deutsch – grammatik og strategibog er en opslagsbog til tysk, der giver eleverne en håndsrækning i den daglige undervisning.

• Den tyske basisgrammatik gennemgås på en letforståelig måde.

• Rettenøglen gør det nemt for eleverne selv at rette deres fejl og samtidig lære af dem.

• En huskeliste giver eleverne hjælp til at minimere deres fejl i skriftlige opgaver • Eleverne får vejledning i at skrive i forskellige genrer, fx artikler, digte og noveller.

- veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60

Anne Grete Egede Andersen & Marianne Ledstrup

¢¢r¢¢¢¢¢ r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢ ¢ ¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢ ¢ r¢¢¢¢¢ r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r ¢¢¢¢ ¢ Opslagsbøger til sprog ¢¢¢¢¢r¢¢n¢Õ r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢ r ¢ r¢¢¢¢¢ r¢¢¢¢¢ r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢ r r Hjælp til r¢¢n ¢Õ selvhjælp ¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢ r¢¢¢¢¢ ¢ ¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢ ¢ r¢¢¢¢¢r r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢ ¢¢¢r ¢ r¢¢¢¢¢r ¢¢¢¢rr¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢ ¢ Grundig gennemgang r r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢ r ¢ ¢¢n¢Õrr¢¢¢¢¢ r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢n¢Õ r¢¢¢¢ r ¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢ ¢

Indhold

SKOLEASSISTENTER

4 FSL-medlemmer ønsker aftale om assistenter Et stort flertal af medlemmerne mener, at alt arbejde med eleverne bør være lærerarbejde. Men de mener, at FSL bør indgå en hurtig aftale.

SKOLEPOLITIK

20 Københavns venstrefløj på rov hos de frie skoler FSL-formand Uffe Rostrup i heftig debat i aviser og tv med børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S).

HJERNEFORSKNING

22 Hjerneforskning + pædogik + psykologi = bedre undervisning Vi skal have mere videnbaseret undervisning. Sådan lyder det ofte i dag. Et bud på hvordan kommer fra den pædagogiske neurovidenskab.

DEBAT

28 Er de små friskoler FSL's grimme ællinger

SUNDHED

16 Mere bevægelse giver bedre koncentration

Tillidsrepræsentant Peter Rasmussen mener, at FSL kanøfler de små friskoler.

Løbediktaten giver ikke bare høj puls, den øger også koncentrationen.

Foto Henning Hjorth

REDAKTØREN MENER

I hvert nummer

Den anden side Det vil da være alle tiders, tænkte lærer Gitte Søndergaard Johannesen, da hun først hørte om skoleassistenter.

På repræsentantskabsmødet i november blev hun opmærksom på, at sagen også havde en anden side. En mere problematisk side.

Vi sætter i dette nummer fokus på skoleassistenter. På den ene og anden side.

Et fagpolitisk brændende hedt emne, som har bragt skoleorganisationer og

fagforening på kollisionskurs midt mellem to overenskomster.

Medlemmerne er ikke i tvivl, viser bladets undersøgelse. Foreningen skal tage de nødvendige slagsmål og stå på mål for lærerarbejdet.

Læs temaet ”Skoleassistenter” side 4 – 10. Og læs på side 42, hvorfor Gitte Søndergaard Johannesen gerne vil deltage i årets repræsentantskabsmøde.

Thomas Kehlet, redaktør

KORT OG GODT I KORT OG GODT II KURSUSKALENDER FRIKVARTER STILLINGER KOLOFON NAVNLIGT FORENINGEN MENER

14 30 31 32 33 41 42 43

FORSIDE MARTIN DAM KRISTENSEN

F R I E S KO L E R N R . 9 · 6 . F E B R UA R 2012

3

SKOLEASSISTENTER Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Medlemmerne ønsker aftale om assistenter Fagforeningen skal køre hårdt på alle sager for at forsvare lærerarbejdet mod skoleassistenter, mener to tredjedele af FSL's medlemmer

L

av en hurtig aftale om skoleassistenterne.

Sådan lyder medlemmernes råd til politikerne i Frie Skolers Lærerforening (FSL). 48 procent af de 215 medlemmer, som svarede på Frie Skolers spørgeskemaundersøgelse, forudser, at skoleassistenterne kommer, uanset hvad FSL mener, og derfor kan fagforeningen lige så godt indgå aftalen med det samme.

Men medlemmerne stikker samtidig politikerne et stramt forhandlingsmandat. 74 af svarerne mener nemlig, at alt arbejde med eleverne i skoletiden bør være lærerarbejde, og det skal foregå på lærernes overenskomst. 64 procent af dem frygter, at skoleassistenterne vil skabe et skel på skolerne mellem rigtige lærere og discountlærere. Og 68 procent ønsker, at FSL kører hårdt på i alle sager, hvor skoleassistenter overtager lærerarbejdet.

Thumbs up fra Uffe FSL’s formand, Uffe Rostrup, glæder sig over signalet fra medlemmerne: »Det er meget opløftende og positivt.

Medlemmerne ønsker, at vi står vagt om lærerarbejdet, og det er netop det, vi vil«, siger han.

Uffe Rostrup understreger samtidig, at FSL gerne vil forhandle med skoleforeningerne om de pædagogiske behov og udfordringer, som ligger bag ønsket om skoleassistenterne. Det er skoleforenin-

4

F R I E S KO L E R N R . 9 · 6. F E B R UA R 2 01 2

gerne, som ikke går forhandlingens vej, mener han: »Vi forventede, at spørgsmålet om skoleassistenter ville dukke op ved aftaleforhandlingerne. I stedet gik skoleforeningerne til ministeriet, som uden dialog eller forhandlinger gav grønt lys for den helt nye stillingskategori«.

Kurt Ernst, der er formand for Danmarks Privatskoleforening, understreger, at skoleorganisationerne ikke ønsker at skærpe konflikterne om skoleassistenterne. Men der er konflikt om emnet, og derfor har skolerne haft behov for at få afklaret, om de har samme muligheder som folkeskolen. »Vi vil jo nødigt overtræde overenskomsten«, siger Kurt Ernst.

Grundskolerne sparer 86 procent af svarerne angiver, at det, skoleassistenterne ifølge skoleorganisationerne skal lave, i dag klares af lærerne.

Men det er meget usikkert, hvor mange timer der bliver frigjort, hvis opgaverne overtages af skoleassistenter.

Langt hovedparten af efterskole- og kostskolelærerne mener ikke, at de sparer noget, som kan ses på det ugentlige timeregnskab. Men en lille gruppe efterskolelærer forventer, at de sparer op mod fem timer om ugen. Halvdelen af grundskolelærerne forventer, at de sparer mellem en halv og to timer om ugen, hvis de får en skoleassistent. n

Det svarer medlemmerne • De ansatte på efterskoler og kostskoler er betydeligt mere kritiske over for skoleassistenterne end dem på grundskolerne • 31 procent af svarerne mener, at skoleassistenter er en god ide, 39 procent mener ikke, at det er en god ide • 41 procent af lærerne har det skidt med at skulle instruere en skoleassistent, mens 36 ikke har problemer med det • 9 procent af dem, som har svaret på undersøgelsen, har haft en skoleassistent i klassen • De, der har prøvet at arbejde med en skoleassistent, er mere positive over for assistenterne og mindre bekymrede for, at assistenterne vil overtage lærerarbejdet • 39 procent af svarerne mener, at skoleassistenter vil skabe grænsefaglige konflikter i klasseværelset.

Frygten er lige så udtalt blandt de lærere, som har haft erfaringer med skoleassistenter (Kilde: Frie Skolers elektroniske spørgeskemaundersøgelse. 215 lærere, ledere og børnehaveklasseledere på de frie skoler deltog).

Illustration Llustra

Kære Dagbog Der er kommet en ny dreng i klassen. Han er ret lækker, synes jeg. Og sød. Han kommer hele tiden og spørger mig, om der er noget, han kan hjælpe mig med. Kopiere? Hente bøger? Gå på biblioteket?

Hjælpe lidt med lektierne? Jeg kan få ham til næsten alt.

Men han virker så genert. Når han spørger, om han skal hjælpe, skynder han sig altid at tilføje, at han ikke vil mase sig på, og at han godt ved, at han er ny og ikke kan så meget. Det er nuttet.

Kollegerne siger, at jeg skal passe på.

Hvis jeg rækker ham en lillefinger, snupper han hele hånden. Kan det mon passe?

Jeg tvivler. Men de andre, de er altså rigtig hårde over for ham.

Han er nu også speciel. For det meste går han for sig selv og holder sig i bag-

grunden, så det er svært at komme til at tale med ham. Det er, som om han ikke hører til, som om han ved, at han ikke er en af os.

Jeg snakker ikke ret meget med ham. De andre vil ikke have ham med til møderne, ja, de ser i det hele taget skævt til ham.

De holder øje med alt, hvad han gør, vurderer ham hele tiden. På et tidspunkt var der en af de andre, som gik hen til ham og sagde: ”Det der, det har du ikke forstand på. Det tager jeg mig af”.

Shit, tænkte jeg, det er ikke let at være ny her.

Jeg ved ikke engang, hvad han hedder. De andre kalder ham en masse forskelligt.

Lærerassistent. Skoleassistent. Undervisningsassistent.

F R I E S KO L E R N R . 9 · 6 . F E B R UA R 2012

5

SKOLEASSISTENTER

...men det er os, der underviser Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Hvordan forholder vi os til de der skoleassistenter? Frie Skoler samlede tre lærere fra tre forskellige skoleformer i et monopol og bad dem give deres personlige bud på en række dilemmaer 6

F R I E S KO L E R N R . 9 · 6. F E B R UA R 2 01 2

Frie Skoler bad tre frie lærere, fra venstre Vivi Bjødstrup Pedersen, Thomas Kjeldgaard og Marianne Højslet, forholde sig til et af tidens varmeste dilemmaer: skoleassistenterne.

Foto Martin Dam Kristensen

K

ære monopolmedlemmer, hør lige det her dilemma: ”Kære monopol.

Jeg er 48 år, kvinde og lilleskolelærer. Den klasse, jeg er klasselærer for, er ret stor, så jeg har en skoleassistent til at hjælpe mig.

Min tillidsrepræsentant siger, at skoleassistenten skal assistere mig, men jeg vil da ikke have sådan en hjælpende ånd rendende rundt i klassen. Jeg har aldrig ønsket at være leder, og jeg synes, det sender et helt forkert signal om første- og andenrangsmennesker. Når vi er i klassen, skal vi være lige, synes jeg. Hvad gør jeg?”

Thomas: »Hold da kæft et spørgsmål«.

Marianne: »Jamen, jeg forstår det virkelig godt. Jeg ville have det på nøjagtig samme måde, hvis jeg fik en skoleassistent«.

Det ville du?

Marianne: »Ja. Jeg ville starte med at tænke: Det her, det er et samarbejde, og

vi skal lave fed undervisning sammen.

Det vil være mit udgangspunkt – nu er jeg jo også lilleskolelærer«.

Thomas: »Hvis det skal vendes om, så er det jo ikke rimeligt at sætte en skoleassistent i en situation, hvor man er lige om undervisningen, for det er man ikke. Man kan ikke læsse undervisningsansvaret over på en, som ikke har forberedelsestid og ikke har de faglige forudsætninger for at undervise«.

Vivi: »Det, der spænder ben for det her samarbejde, det er lærerens ideologi. Jeg ser intet problem i som lærer at have en assistent, men jeg har heller intet problem med magtforholdet. Og jeg synes ikke, at der er noget i vejen for at vise eleverne, at der er forskellige arbejdsopgaver i livet. Det har intet at gøre med første- og andenrangsmennesker«.

Men det, hun reagerer på, er, at der skabes et underordningsforhold i klasselokalet.

Vivi: »Ja, og det sker altid. Der findes ikke magtfrie rum. Jeg tror, vi skaber en pseudovirkelighed for børnene, hvis vi foregiver, at der ikke findes magt mellem os på skolen, at vi er fuldkommen lige, for det er vi ikke«.

Men skaber det ikke et nyt billede af læreren i børnenes øjne, hvis læreren står oppe ved tavlen og dirigerer: ”Gider du ikke lige dit” og ”Gider du ikke lige dat”?

Marianne: »Jo, det synes jeg. På min skole vil vi gerne vise børnene, at vi alle sammen arbejder sammen i et fællesskab, og at vi alle sammen har del i det.

Det er at gøre tingene for sort/hvide, at jeg skal dirigere rundt med en assistent i klasselokalet. Nej, børnene skal se, at vi voksne arbejder ligeværdigt sammen« Vivi: »Ja, men det kan du også gøre, selv om du siger: ”Gider du lige?”. Det er også at vise børnene, at vi arbejder i fællesskab, for en del af fællesskabet er, F R I E S KO L E R N R . 9 · 6 . F E B R UA R 2012

7

Foto Martin Dam Kristensen

og hvor støttelæreren blander sig i min undervisning. Da har jeg bagefter måttet understrege, at det er mig, der er læreren, og mig, der underviser, Jeg ved godt, at mange lærere vil stejle over at skulle sige det, men det er vigtigt, at vi også tager den del af det på os. Som lærere er mange af os bange for magten og bange for at tage den på os, for vi vil gerne have, at vi alle er lige og sådan«.

Marianne: »Jeg vil godt nok have svært ved at stå i et klasserum, hvor skoleassistenten ikke må have lov til at bidrage i læringssituationen«.

Vivi: »Der er forskel på at undervise og at komme med et godt input i undervisningen. Jeg tror, at vi som faggruppe bliver nødt til at holde panisk fast i, at det er os, lærerne, som underviser. For det, som skræmmer mig ved det her scenarie, det er besparelserne. Det, som gør mig bange, det er, hvis vi pludselig siger: ”Kan du ikke lige tage en vikartime her”? Eller projektugerne? Den skræmmer mig. Hvis alt pludselig er ligegodt, så er det farligt«.

Marianne: »Ja, det er også det, der skræmmer mig. At det bliver Fætter BRløsninger«.

2. Dilemma

Vivi Bjødstrup Pedersen er 41 år og lærer på Elise Smiths Skole i Aarhus. Hun underviser primært de ældste elever og primært i dansk og samfundsfag. Desuden er hun pædagogisk it- og medievejleder.

Fritiden bliver brugt på litteratur og udforskning af digitale lære- og legepladser. Gift med Peter og mor til Otto på 9 år.

8

F R I E S KO L E R N R . 9 · 6. F E B R UA R 2 01 2

Tak for det. I får endnu et dilemma: ”Kære monopolet. Jeg er en mand, 32 år, nyuddannet og nyansat på en større privatskole. Min skoleassistent er sød og hjælpsom, men når hun går rundt i klassen, hjælper hun nogle gange eleverne med det faglige.

Hun lærer dem fx at læse ved lydmetoden, som jeg synes, er forkert. Skal jeg tage problemet op med hende eller med ledelsen eller hvad?”

Vivi: »Selvfølgelig skal han tale med assistenten først. Det er vigtigt, at de får defineret, hvad der er lærerens opgaver, og hvad der er assistentens. Men så bør den nye lærer også se på det positivt i stedet for negativt. Måske er det meget rart, at børnene får flere vinkler på indlæringen. Men han bliver nødt til at få snakket om det, for det fylder rigtig meget for ham. Ellers tror jeg, at han bliver en lille, bitter mand«.

Foto Martin Dam Kristensen

at vi indtager forskellige roller«.

Marianne: »Men det er et forhold, jeg ikke bryder mig om at vise over for børnene «.

Thomas: »Man er jo heller ikke blevet lærer, fordi man vil bestemme«.

Vivi: »Men det er du da. Du er da klasseleder«.

Thomas: »Ja, men der ligger en anden form for ledelse i det, når man som lærer skal lede et andet voksent menneske. Og det var ikke en jobfunktion, jeg søgte, da jeg blev lærer«.

Marianne: »Men jeg er i tvivl om, om skoleassistenterne må give deres besyv med i undervisningen. Hvis jeg står og underviser, og skoleassistenten pludselig har et input, det må han vel i virkeligheden ikke komme med eller hvad?«.

Vivi: »Den har jeg oplevet med støttelærere, som er læreruddannede,

Thomas Kjeldgaard er 33 år og på femte år lærer på Efterskolen Ådalen, som ligger i Hørning lidt uden for Aarhus. Han lægger hovedparten af sin undervisningstid på skolens prøvefrie, digitale linje. Når han ikke er lærer, er han småbørnsfar, han løber og dyrker sport, og så skriver han på sit cand.pæd.psyk.-speciale.

Hvad siger du, Thomas? Skal han åbne lidt mere op?

Thomas: »At glæde sig over den ekstra hjælp, det er et meget godt sted at starte. Og man kan komme langt ved ikke at tro, at man selv sidder med opskriften på det hele. Så jeg ville bestemt også åbne lidt op, men samtidig sikre, at de får snakket om, hvad de hver for sig skal lave. Og det er læreren, som har det faglige ansvar, og så er den ikke længere«.

Marianne, hvad siger du?

Marianne: »De skal have defineret rollerne. Og det er også ok, at læreren går til sin ledelse. For hvis han ikke oplever, at det er en hjælp for ham, er det malplaceret, at der er en skoleassistent i hans klasse«.

Vivi: »Jeg tror, at vi som lærere ofte bliver lidt bange, når det, vi kan, vores

Foto Martin Dam Kristensen

didaktik og vores pædagogik, bliver sat i spil, for er det, assistenten gør, lige så godt som det, jeg gør? Men som lærer skal vi kunne begrunde vores pædagogik, og det skal vi også gøre over for assistenten«.

Thomas: »På den måde bliver læreren også assistent for assistenten. Men det er rigtig sundt for os lærere, at vi får sat ord på og reflekteret over det, vi gør som undervisere. Hvis vi på denne måde får åbnet døren til klasselokalet og tvinges til at begrunde vores valg, er der også udvikling i det for den, der underviser«.

Vivi: »Ja, men jeg tror, at der er meget stor forskel på, om det, der bliver

Marianne Højslet er 37 år og lærer på Århus Friskole. Hun underviser primært de yngste elever i dansk, engelsk, billedkunst og idræt. Når hun ikke er lærer, er hun mor til to og laver akrobatik og teater.

lagt op til med skoleassistenterne, det er, at det er nogle, som skal kopiere og følge eleverne og lave praktiske ting, eller om det er nogle, som skal være i klasselokalet og sikre ro. Og jeg vil sige, at det er den praktiske del, jeg higer lidt efter«.

Thomas, jeg må lige spørger dig om noget.

Efterskolerne fremhæver det som en fordel, at lærerne møder eleverne i forskellige situationer, ved spisebordet, på gangen, i tv-stuen. Men en stor del af det tilsyn og samvær, I som lærere har på efterskolerne, kan vel overtages af skoleassistenterne.

Lektiehjælp, fx. Hvad tænker du om det?

Thomas: »Det ville være ærgerligt, hvis det skete. For det er jo netop en del af det at være efterskolelærer, at man også underviser den, som man aftenen før sad og holdt om og trøstede, fordi kæresten havde slået op. Det vil være et tab, hvis man deler det op, så lærerne tager sig af undervisningen, mens andre klarer samværet og tilsynet«.

Men hvis vi lige vender tilbage til vores dilemma: Hvad skal han gøre? Skal han tage problemet op, eller skal han bare være glad for at få lidt ekstra hjælp?

Marianne: »De skal få defineret rollerne og funktioner. Det er de nødt til«.

Og når du siger defineret, så skal den skæres på en måde, så læreren ikke oplever, at assistenten går ind over hans faglige grænser?

Marianne: »Ja. De er nødt til at snakke sammen i stedet for at gå og være irriteret – så er det jo bare en pestilens i stedet for en hjælp«.

Thomas?

Thomas: »Jeg mener, han skal være glad for at få hjælp. Og så handler det om dialog, dialog, dialog. Både med assistenten, med ledelsen og skolen. Find ud af, hvordan lærere og assistenter kan samarbejde på jeres skole. Men så kan man også spørge, om han bliver skræmt, fordi han ikke er rustet godt nok i sin faglighed«.

Vivi: »Jeg er enig: De skal have defineret de her roller, og det kan godt være, at det er svært at gøre alene, og hvis det er det, så skal ledelsen med«.

lærerne. Og jeg kunne virkelig godt bruge en ekstra hånd i min klasse, som er stor og urolig. Men jeg er tillidsrepræsentant på friskolen, og i kredsbestyrelsen, som jeg er medlem af, er der ingen tvivl: Skoleassistenter er no go. Argumentet, som jeg sagtens kan forstå, lyder: Skoleassistenterne gør læreren til en undervisningsmaskine og overlader dannelsen, samværet med børnene og det relationelle til assistenterne. Jeg deler den frygt, men hvad skal jeg gøre? Skal jeg kæmpe imod noget, som jeg sukker efter?”.

Marianne: »Hun skal da have hjælp i klassen, og jeg vil foreslå, at man flytter rundt på de ressourcer, skolen har i forvejen. Eller, hvis det er muligt, ansætter en lærer til en to-lærerordning«.

Thomas: »Hun skal dele de positive erfaringer, hun har fra folkeskolen, med sine kolleger og drøfte, om friskolen kan bruge skoleassistenter. Og hvis skolen kan nuancere skoleassistenternes funktionsbeskrivelse, så skolen og kollegerne kan se kvalitet i det, så ville jeg ansætte en, også selv om jeg var tillidsrepræsentant, og fagforeningen talte imod«.

Vivi: »Jeg ser problemet anderledes.

De frie skoler er meget forskellige, så hun bør gå til kredsbestyrelsen og sige: ”Det kan godt være, at den generelle holdning er no go, men vi bliver nødt til at undersøge, hvordan skoleassistenterne fungerer på forskellige skoler”.

Fagforeningen bliver nødt til at gå ind og med-definere, hvad det vil sige at være skoleassistent «.

3. Dilemma

Men det er jo ikke bare hende mod fagforeningen. Hun er jo langt hen ad vejen enig med fagforeningen, og hun frygter, at skoleassistenten udhuler hendes lærerrolle og gør hende til en undervisningsmaskine.

Vivi: »Hvis fagforeningen går ind og sikrer, at der stadig er en klar adskillelse mellem lærerarbejdet og assistentens rolle, så mener jeg, at frygten er ubegrundet«.

Modtaget. Her kommer et nyt dilemma: ”Kære monopol. Når jeg henter mine to døtre i den lokale folkeskole, ser jeg, hvordan skoleassistenter dér aflaster

Og Thomas?

Thomas: »Jeg tænker, at det også er nogle meget bange mennesker, det her.

F R I E S KO L E R N R . 9 · 6 . F E B R UA R 2012

9

Hvis tillidsrepræsentanten fra starten låser sig fast på en holdning og skolen på en anden, så springer man hele det led over, som kunne være skoleudviklingen. Så finder man aldrig ud af, hvad skoleassistenterne faktisk kan, og hvor og hvordan skolerne med fordel kunne bruge dem. Der, hvor problemerne ligger, det er også tit der, mulighederne dukker op. Og hvis man lukker fra starten, så afskærer man også udviklingen«.

Vivi: »Det er fuldstændig rigtigt, det der. Vi er nødt til at lytte til hinanden«.

Thomas: »Ja, men når man er bange, er det lettere bare at skære af, og så bliver det sådan noget politisk-økonomisk noget, det hele«.

Marianne: »Men det er jo også det, det er. Det er jo tydeligt, at det er politisk-økonomisk, det her. Det er det, det hele handler om«.

Thomas: »Jeg tror ikke, at det hele handler om det«.

Vivi: »Og vi kan lægge noget ind i det politisk-økonomiske. Men hvis vi siger nej hver gang, så bliver det modstand mod modstand. Selvfølgelig skal vi passe på, at de ikke udhuler os pædagogisk og didaktisk og alle de

andre steder, men vi skal også indgå i en dialog«.

Marianne: »Enig. Vi skal indgå i en dialog. Men jeg er bare bange for, at de udhuler os pædagogisk-didaktisk-fagligt ved, at vi skal have skoleassistenter.

Skoleassistenterne dukker op, fordi det er det, der er penge til«.

I opfordrer til forhandlinger og åbenhed, men hvor ser I mulighederne for et kompromis?

Marianne: »Jeg synes, man skal kigge på overenskomsten og sikre, at den hænger mere sammen med virkeligheden. Det vil sige, at de definerede opgaver, man har i undervisningslokalet, de behøver ikke at være ens, men de skal lægge mere op til et mere ligeværdigt samarbejde, end det jeg ser i lærer/ skoleassistent-situationen. Vi har fx to pædagoger ansat i indskolingen, men de er ansat på en læreroverenskomst.

Vi har ikke helt samme uddannelse, men vi er hver for sig kompetente til det, vi gør, vi bidrager med noget forskelligt, og vi kan samarbejde uden problemer«.

Thomas: »Det afgørende er, at assistenterne ikke er med i undervisningen.

De må kun tage sig af rent praktiske ting som at kopiere og sikre, at kameraerne er opladte. På den måde undgår vi grænseproblemerne, og samtidig får vi frigjort undervisningstid. Det er en løsning. Det er light-versionen, hvor en assistent faktisk er en assistent«.

Vivi: »Ja, og det er netop sådan nogle, jeg gerne vil have. Jeg vil gerne have skoleassistenter, som løser de praktiske opgaver. Og så vil jeg ikke være ked af at undervise mere. Når jeg i dag panisk fastholder, at jeg ikke kan undervise mere, så er det jo fordi, at jeg er hængt op til det yderste. Men, Marianne, jeg har det da helt som dig, at jeg helst vil være den, som står for det pædagogiske og didaktiske, for det er jo det, jeg er uddannet til. Jeg sukker ikke efter skoleassistenter til at tage sig af samværet med børnene, men assistenter til at tage sig af det praktiske«. n Monopolets medlemmer repræsenterer kun sig selv.

Læs hele interviewet med monopolet på www.fsl.dk.

Foto Martin Dam Kristensen

Monopolets tre medlemmer er uenige om meget, men på et punkt står de sammen: Undervisningen er lærernes domæne.

10

F R I E S KO L E R N R . 9 · 6. F E B R UA R 2 01 2

Læs og skriv med

Ordbanken

!

ion 5 Ny vers

Ordforslag

Oplæsning

Ordbanken er kommet i en ny og forbedret version 5.

Programmet er et støtteværktøj, som giver ordforslag, når der skrives i Word og læses højt fra pdf’er og på nettet. Ordbanken kan frit installeres på alle pc’er på skolen – og på elevens derhjemme. Desuden kan programmet bruges med Open Office.

Nu kan Ordbanken, med den danske stemme Sara, købes som selvstændigt produkt til: 15 kr. pr. elev/år. Hvilket gør programmet til det billigste alternativ på markedet.

[Priseksempel: 15 kr. x 400* elever = 6.000 kr. pr. år] *) Gennemsnitsantal elever på en skole

GRATIS kuRSuS d. 29/2 2012.

Tilmeld dig på alinea.dk.

Læs mere på ordbanken.dk, og download en gratis prøveversion. Se også introduktionsfilm med programmet.

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

(16547 · BureauLIST.dk) FRS9-2012 · Forbehold for prisstigninger og trykfejl. Prisen er ekskl. moms

Digitalt læremiddel · Bh.kl.-9. klasse

SKOLEASSISTENTER Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

stine ad Chri Læs hv r om e n e im Antorin e fagllig forske n på r i skole e. gruppe esid m m je FSL's h

Grænsestrid om assistenter

Fronterne mellem arbejdsgiverne og fagforening trækkes skarpt op i sagen om skoleassistenterne

K

onflikten om skoleassistenterne har ulmet i flere år, men den flammede op, da skoleorganisationerne i slutningen af 2011 gav medlemsskolerne grønt lys for at ansætte skoleassistenter.

Skoleorganisationerne havde rådført sig med Moderniseringsstyrelsen, Personalestyrelsen og juristerne der mente ikke, at skoleassistenternes jobfunktioner (se boks) dækkes af lærernes overenskomst. At kopiere, at hjælpe med lektier, at sørge for praktiske aftaler, at følge eleverne og så videre – det er ikke kun lærerarbejde, mener Moderniseringsstyrelsen, og den besked sendte skoleorganisationerne videre ud til skolerne.

Skolerne ønsker ikke konflikt Formanden for Danmarks Privatskoleforening, Kurt Ernst, understreger, at brevet ikke var en krigserklæring fra arbejdsgivernes side. »Vi har intet ønske om at skærpe konflikten her«, siger han.

Kurt Ernst er meget opmærksom på, at assistenterne er konfliktstof. Det er et af de steder, hvor parternes interesser ramler sammen. Men skoleorganisationerne har, siger han, haft et behov for at få afklaret, om de har samme frihed som folkeskolerne, der længe har brugt skoleassistenter. Nogle frie skoler ønsker at ansætte skoleassistenter, for eksempel i mere helhedsorienterede skoletilbud, og de presser skoleorganisationerne for en afgørelse. På den anden side står fagforeningen og siger: ”Det

12

F R I E S KO L E R N R . 9 · 6. F E B R UA R 2 01 2

Skoleforeningernes bud på en skoleassistent a) Forberedelse af praktiske sidefunktioner (afhente undervisningsmateriale, afprøve teknisk udstyr, indsamle opgaver, udføre kopiering og anden form for mangfoldiggørelse m.v.) b) Følge eleverne ved transport eller vandring mellem undervisningssteder og i øvrigt efter lærernes anvisninger bistå med at sikre den nødvendige arbejdsro c) Assistere lærerne i forhold til elever med koncentrationsmæssige udfordringer og aflaste i situationer, der har akut eller spontan karakter d) Udføre sekretærfunktioner for lærerne/lærerteamet ved fx at udføre det praktiske arbejde med at få truffet mødeaftaler, aftaler om museumsbesøg m.v.

e) Støtte eleverne med lektielæsning i frikvarter eller på anden vis i tilknytning til skoletiden (fx lektiecafe) f) Understøtte lærervikarer med praktiske anvisninger fra dagligdagen g) Indgå i elevsociale opgaver uden sammenhæng med undervisningen, når elever trænger til voksenstøtte i form af fx trøst eller hjælp til at overskue deres daglige problemer og gøremål h) Aflaste lærerne med løsningen af pludselig opståede stridigheder mellem elever (Kilde: skoleforeningerne og Moderniseringsstyrelsen)

må I ikke”. Derfor gik skoleorganisationerne til Moderniseringsstyrelsen for at få en afklaring. »Vi ville jo meget nødigt overtræde overenskomsten«, siger Kurt Ernst.

støder ind i hinanden, så må vi løse det hen ad vejen. Der er så meget, man kan frygte og være bange for, at man bliver helt handlingslammet«.

Angsten æder kreativiteten

Både Kurt Ernst og Troels Borring forsikrer, at undervisningen, er og bliver lærernes domæne. Og skoleorganisationerne har intet ønske om at erstatte lærere med skoleassistenter.

Ifølge Kurt Ernst skal afklaringen tværtimod styrke lærernes stilling på skolerne: »Vi ønsker at give lærerne optimale betingelser for det, de og kun de kan: undervise. Og da undervisning er vores kerneydelse, vil lærerne fortsat være nøglepersonerne på skolerne«, siger Kurt Ernst.

Uffe Rostrup er ikke overbevist. Han frygter, skoleassistenterne udhuler de frie skolers brede lærerbegreb. Den beskrivelse af skoleassistenterne, som skolerne og Moderniseringsstyrelsen bruger, flytter ifølge Uffe Rostrup en stor del af det relationelle arbejde og nærværet med eleverne fra læreren til skoleassistenten, og det er problematisk. »Lærerarbejde er andet end at stå ved tavlen«, siger han.

Uffe Rostrup tror, at parterne i fællesskab kunne have fundet bedre løsninger, end den arbejdsgiver-siden nu dikterer.

Der kan, mener han, være god fornuft i at lave aftaler, som tager højde for de behov, skolerne har for en ekstra hånd til praktisk og social hjælp. Og det er da heller ikke sikkert, at alle opgaver i klassen kræver lige megen forberedelses- og egentid, siger han. Men at ansætte skoleassistenter, som ikke arbejder på lærernes overenskomst, er den dårligste løsning på det problem: »Når skolerne ansætter assistenter uden for læreroverenskomsten, må vi som fagforening sikre os, at assistenterne ikke overtager lærerarbejdet, og derfor vil vi køre sager, så snart der opstår tvivl – for eksempel når de hjælper med lektier eller i klassen. Vi vil bliver nød til at finde grænserne, og det vil give en masse konflikter. De ville ikke opstå, hvis vi sammen havde fundet løsninger inden for overenskomstens rammer«.

Formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring, tror ikke, at konflikterne vil brede sig fra interesseorganisationernes kontorer til klasselokalerne, men hvis det sker, må skolerne tage det med: »Det er jo ikke vores opgave at undgå konflikter. Vores opgave er at sikre det bedst mulige pædagogiske tilbud under de givne vilkår, og hvis det så betyder, at nogle kanter

Læreren spilles tynd

Rygtet løber Ikke mindst på efterskolerne, som ellers selv fremhæver den pædagogiske betydning af samværet uden for selve undervisningen, forudser Uffe Rostrup, at skolerne vil forsøge at erstatte lærere med skoleassistenter, og det vil forringe efterskoletilbuddet, mener han.

Formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring, deler ikke Uffe Rostrups pessimistiske forudsigelse. »Skolerne vil ikke erstatte lærere med assistenter, for det vil gå ud over kvaliteten, og så bliver det svært at tiltrække elever.

Den slags rygtes hurtigt, så, nej, jeg tror ikke, at det sker«. n F R I E S KO L E R N R . 9 · 6 . F E B R UA R 2012

13

Kort og godt

Friskoleelever på godt samarbejde

9. klasse fra friskolen Ådalskolen løb med danmarksmesterskabet i Skills Stafetten 2012

»H

»Det går eddermame stærkt for friskolen«, lød det fra konferencier Henrik Dahl til Skills Stafetten 2012

er, her, her - det er den her«, siger Benedikte og rækker ledningen frem mod drengene. Hun afisolerer, mens Mads og Søren trækker ledningerne igennem de hvide plasticrør. Opgaven er hurtigt klaret, og som det første af de fire finalehold rykker eleverne fra friskolen Ådalskolen videre til næste opgavebord i Skills Stafetten - grundskoleudgaven af DM i Skills, hvor erhvervsskoleelever fra hele landet dyster på godt håndværk.

Ingen af de tre elever fra den fynske friskole har særlige forudsætninger for det håndværksmæssige. Til gengæld kan de noget andet, som ifølge medar-

Foto Morten Reil Sørensen

DLF indkalder til ekstra kongres

Antorini tager fat i specialundervisningen

Ugers hårde angreb på lærernes undervisningstid har fået Danmarks Lærerforening(DLF) til at indkalde til ekstraordinær kongres den 9. februar. »Det er et alvorligt skridt, men vi er nødt til at samles for at diskutere kvalitet i folkeskolen«, siger DLF-formand Anders Bondo Christensen til folkeskolen.dk. Han mener, kommunerne burde påtage sig ansvaret, men det er ”… svært med de signaler, som KL sender for tiden, at se, at de er parate til at påtage sig det ansvar«, siger han. TKE

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S)har nedsat en analysegruppe til at se på en bedre model for inkluderende specialundervisning på de frie skoler.

I dag reserverer de frie skoler 200 mio. kr. af det statstilskud, de får, til specialundervisning. Men behovet er snarere 500 mio. kr., hvis puljen skulle dække de timer, som PPR har visiteret.

I praksis får skoler med mange ressourcekrævende elever, kun dækket en brøkdel af deres ekstraudgifter. Ebbe

14

F R I E S KO L E R N R . 9 · 6. F E B R UA R 2 01 2

Lilliendal, formand for Dansk Friskoleforening glæder sig over udsigten til en bedre model: »Det har vi efterspurgt i to-tre år, så jeg har store forventninger til arbejdet«.

Han glæder sig over, at ministeren på et møde med skoleforeningerne understregede, at den model, som netop har været til høring på folkeskoleområdet, ikke automatisk overføres til de frie skoler. Det var der ellers lagt op til i lovforslaget, men sådan bliver det ikke.

MHV

vinder

Cirka 1500 skoleelever besøgte årets udgave af DM i Skills i Odense Congress Center, hvor erhvervsskoleelever dystede i 36 forskellige håndværksfag. 70 skoler deltog i Skills Stafetten for 9. klasser. Til næste år bliver konkurrencerne afholdt i Aarhus. Læs mere på www. skillsdenmark.dk

Efterskole tændte lys i mørket

”K rangøren af dagens konkurrence også er vigtigt for en god håndværker. »Jeg kan se, at de er gode til at samarbejde. Det drejer sig om at have lidt teknisk snilde og så arbejde som et team og give hinanden plads.

Det går altid langsommere, hvis én vil tage over og styre det hele«, siger UU-vejleder Per Hansen fra Syddansk Erhvervsskole.

Holdene har fået opgaverne en halv time før konkurrencen, og her var eleverne fra Ådalskolen grundige med at analysere og fordele arbejdsopgaverne. Det giver vigtige sekunder, og efter at have samlet en vinreol

og håndpisket et æg på rekordtid er holdet nået til sidste opgave. Søren og Benedikte holder, mens Mads saver et bræt i afmålte stykker, og så snart de første træstykker er klar, griber Bendedicte hammeren og samler et lille tårn med fire søm i hvert lag. »Kom så, Søren«, lyder det taktfast til Søren, som har overtaget hammeren. Klassekammeraterne er rykket helt tæt på scenen og kvitterer med et jubelbrøl, da Søren slår det sidste søm i, og Ådalskolen vinder med en margen på 26 sekunder til Bogense Skole.

Kertemindeegnens Friskole kommer ind på en tredjeplads. MRS

Stadig tilfreds?

De vandt et kursus

Vil du have indflydelse på bladet Frie Skoler? Så send en mail til redaktionen@frieskoler.com og fortæl, at du gerne vil være med i den undersøgelse, vi netop har sat i gang. Så modtager du – lige som 1500 andre – et spørgeskema, hvor du kan vurdere dit medlemsblad.

Er historierne relevante for dig?

Skriver vi nok om det, som du gerne vil læse? Er bladet indbydende? Undersøgelsen sætter fokus på det forrige nummer, dette og det næste. MHV

Kursusmarkedspladsen deltog for første gang på Privatskoleforeningens årsmøde og på Frie Skolers Lærerforenings repræsentantskabsmøde med en stand for at sætte fokus på det store udbud af kurser. Samtidig var der mulighed for at foreslå nye kurser, og blandt forslagene blev der udtrukket to vinderne, som får hvert et kursus efter eget valg plus transport og vikardækning. De to heldige kursister er Kristine Meldal fra Den Lille Skole i København og Lene Lykke fra Hindholm Privatskole. TKE

ør efter lyset” lød det i annoncen fra Aarhus Efterskole som optakt til Efterskolernes Aften 12. januar. Efterskolen, som tidligere hed Unge Hjems Efterskole, havde lejet en ”Sky Spot”-laserkanon, der sendte en lysstråle højt til vejrs, så det var nemt at finde efterskolen i mørket, og som samtidig skabte en metafor for et efterskoleophold. Om det var lyset, der gjorde det, kan forstander Bent Ole Bærenholdt ikke svare på, men op imod hundrede gæster kiggede forbi, og det var langt over forventningen. Han synes, ideen med Efterskolernes Aften er en succes: »Det er mindre iscenesat end Efterskolernes Dag og giver besøgende et godt indtryk af en hverdagsaften på en efterskole«, siger Bent Ole Bærenholdt.

Efterskoleforeningens kommunikationskonsulent Sune Kobberø har netop evalueret arrangementet. 85 procent er nogenlunde eller meget tilfredse med nyskabelsen, fremgår det. »Nogle har været skuffede. Det er typisk efterskoler med en meget specifik målgruppe, som optager elever langt væk fra«, forklarer Sune Kobberø. Han er overbevidst om, at Efterskolernes Aften vil blive en fast efterskole-event. »Det fine er, at eleverne er klædt meget bedre på til at fortælle om dybden i et efterskoleophold og være ambassadører for efterskolen i januar, end de er til Efterskolernes Dag i september, hvor de næsten lige er startet«, siger han. TKE

F R I E S KO L E R N R . 9 · 6 . F E B R UA R 2012

15

Styr på Sundheden

Foto Henning Hjorth

Styr på Sundheden er et toårigt projekt, der skal gøre det let for skolerne at opfylde de brede sundhedsfaglige formål i Faghæfte 21 for det timeløse fag "Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab".

Projektet er bygget op omkring undervisningsmaterialet Den Røde Tråd og Dansk Skoleidræts forskellige aktiviteter. Støttet af TrygFonden.

SUNDHED Af Morten Reil Sørensen · redaktionen@frieskoler.com

På Det Kgl. Vajsenhus er elevernes koncentration steget i takt med, at de bevæger sig mere i timerne.

Derfor når de det samme, selvom de har mindre tid til det faglige - og så er de kommet i bedre fysisk form

Mere bevægelse giver bedre koncentration 16

F R I E S KO L E R N R . 9 · 6. F E B R UA R 2 01 2

»D

er skal stå ’var’«, lyder det forpustet fra Viktorija, som netop har taget trapperne ned og op igen til 2. sal i fuld sprint. I gården hænger den fulde tekst til løbediktaten, og så gælder det om at finde de rigtige ord til de tomme felter i den tekst, som makkeren sidder med oppe i 1. klasse. Ifølge klasselærer Ann-Louise Fischer Kristensen er løbediktaten et af mange eksempler på, at Det Kgl. Vajsenhus i øjeblikket arbejder med at integrere bevægelse i den faglige undervisning. Det sker som et led i skolens deltagelse i Dansk Skoleidræts toårige pilotprojekt Styr på Sundheden, hvor 1., 4. og 7. klasser fra seks forskellige skoler arbejder med sundhed ud fra emner som kost, motion, forebyggelse og mental sundhed. Desuden skal eleverne være fysisk aktive i en time hver dag, og lærerne på Det Kgl. Vajsenhus har valgt at inddrage både idrætstimerne, en dansktime, en matematiktime og klassernes to X-timer (ekstra timer) for at nå rundt om projektet. Alligevel er de faglige mål stadig de samme, og her et halvt år inde i projektet tror AnnLouise Fischer Kristensen stadig på, at hun nok skal nå det hele. »I den her løbediktat arbejder vi for eksempel med de 120 hyppigste ord. Dem kan man træne på mange måder - men det her er en klasse med utrolig meget gang i, og det giver en rigtig god effekt, at de får rørt sig mange gange i løbet af dagen. De falder mere til ro, når vi hele tiden tænker bevægelsen ind«, fortæller Ann-Louise Fischer Kristensen.

Højere koncentration efter break Samme opfattelse har matematik- og idrætslærer Anne Katrine Kaarsholm. Hun er skolens tovholder på Styr på Sundheden og er desuden klasselærer i 4. klasse, hvor hun oplever, at den daglige motion både giver bedre kondition og koncentration. »Jeg kan endnu ikke konkludere noget ud fra testresultaterne i matematik, for de bliver kun testet en gang om året, men jeg kan se i vores matematikbog, at de er nået lige så langt som parallelklassen - og det samme i dansk«, siger Anne Katrine Kaarsholm. Mest tydeligt er det, når hun tager et af projektets korte ’brain breaks’, hvor eleverne bruger et par minutter eller fem på at få pulsen op. Det kan for eksempel være øvelser i klassen eller en hurtig tur ned ad trapperne og et par gange rundt om ’boldburet’ i gården. Det behøver ikke at være kompliceret. Det vigtige er at få sat bevægelsen i system, så man husker det, og der altid lige er en øvelse at gribe til. »Jeg kan tydeligt mærke forskel på, at når vi har arbejdet i matematikbogen en halv time, og de begynder at sidde uroligt på stolen - så får de lov at røre sig, og så kan de arbejde koncentreret videre. Modsat, hvis jeg trækker den et kvarter mere - så når de minimalt i det kvarter. Det kræver selvfølgelig lidt tilvænning at forstå, at hvis man skal gå derned, så skal man også sætte sig, når man kommer op igen. Men det går nu rigtig fint«, siger Anne Katrine Kaarsholm, som også mærker stor interesse fra kollegaerne i de andre klasser. For eksempel kommer de ofte hen og spørger interesseret, når teamet

holder møder om projektet. Det glæder skoleleder Martin Agerbak Madsen. For ham har det været vigtigt at få sparket gang i den daglige bevægelse, som ellers kan være svær at finde tid til i et tætpakket skema. »Mange lærere føler, at der er mange udenomsopgaver ud over de egentlig undervisningsopgaver. Og hvis de tager sig tid til dem, når de ikke de faglige mål. Men det gode ved det her projekt er, at det kan integreres i den daglige undervisning. Så jeg forventer, at de andre lærere også kommer til at bruge erfaringerne, når de kan se, at det sagtens kan lade sig gøre at integrere daglig bevægelse - også på en klassisk byskole som vores«, siger Martin Agerbak Madsen, som henviser til, at skolens 400 elever må deles om en skolegård på cirka 45 gange 30 meter. Derfor kræver det lidt ekstra planlægning og en god portion kreativitet at udnytte trapper, gange og klasselokaler til fysisk aktivitet.

Eleverne bestemmer selv I dagens sidste lektion skal 4. klasse lave ’stationstræning’, hvor eleverne selv har valgt de ti aktiviteter ud fra et krav om, at intensiteten skal være høj. De får også lov til at vælge musikvideoen på whiteboardet - og så tager Anne Katrine Kaarsholm over: »Emma P. og Aske - I laver englehop. Signe og Nicole laver armbøjninger«, lyder det, mens den drevne idrætslærer kommanderer eleverne ud på poster rundt om i klasselokalet. Og så er der fuld skrue til »Gi’ mig et smil« med Wawande. To piger springer baglæns ned fra et par stole ved tavlen, en dreng og en pige laver mavebøjninger i midten af lokalet, og ovre ved vinduet er der kamp imellem englehopperne og sprællemændene. Eleverne er tydeligvis i god form. Så er der gået 30 sekunder, og de skifter station.

Knap ti minutter senere er eleverne nået hele vejen rundt og slutter i samme høje tempo, som de startede. Ved siden af tavlen hænger en seddel med forskellige lege, som byder på moderat fysisk aktivitet.

I dag er det Askes tur til at bestemme, og efter en kort pustepause slutter tirsdagens undervisning med en gang kædetagfat i skolegården. n Læs mere på www.styrpåsundheden.dk.

Foto Henning Hjorth

F R I E S KO L E R N R . 9 · 6 . F E B R UA R 2012

17

SUNDHED Af Morten Reil Sørensen · redaktionen@frieskoler.com

Ingen sundhed uden trivsel Den mentale sundhed er mindst lige så vigtig som den fysiske, når klasselærer Stine Rom Christensen arbejder med sundhed i 4. klasse Foto Henning Hjorth

E

leverne i 4. klasse på Det Kgl. Vajsenhus har sat sig bag de bærbare computere for at skrive om 'sundhed i familien'.

Det er et af temaerne fra undervisningsmaterialet Den Røde Tråd, der danner rammen for sundhedsundervisningen i Styr på Sundheden - altså den del af projektet, som ikke handler om fysisk aktivitet. Målet er, at eleverne gennem viden, refleksion og erfaring skal opnå kompetence til at styre deres liv i en sund retning, som det også er beskrevet i Faghæfte 21 "Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab". I dag skal eleverne skrive selvbiografier på baggrund af interview med deres forældre og klassediskussioner om, hvad der gør eleverne glade, trygge eller kede af det. For dansklærer Stine Rom Christensen er den mentale sundhed mindst lige så vigtig som den fysiske: »Det er godt for eleverne at blive bevidste om, hvordan deres liv hænger sammen. Der er meget fokus på den klassiske sundhed med kost og bevægelse, og det kan være svært ikke at komme med løftede pegefingre. Men hvis vi skal være helt ærlige, så er nogle familier bare ikke ret sunde - og der prøver vi meget at 'runde' projektet, så vi favner alle«, siger Stine Rom Christensen.

At tale om de svære ting

»Hvis vi skal være helt ærlige, så er nogle familier bare ikke ret sunde - og der prøver vi meget at 'runde' projektet, så vi favner alle«, siger Stine Rom Christensen.

18

F R I E S KO L E R N R . 9 · 6. F E B R UA R 2 01 2

I det halve år, klassen har arbejdet med Dansk Skoleidræts projekt Styr på Sundheden, har lærerne snakket meget om, at børnene skal blive i stand til at træffe positive valg i tilværelsen - for eksempel i forhold til kost, rygning og alkohol.

Men den daglige motion og sundhedsundervisningen må for alt i verden ikke resultere i en klassekultur med overdreven kropsfiksering og konkurrence om at være i bedst fysisk form.

Tværtimod er målet trygge og glade elever, der har det godt sammen og også tør tale om de svære ting, for eksempel når forældre bliver skilt, eller familien af andre grunde ikke trives. »Jeg havde en supergod time i sidste uge, hvor eleverne virkelig lukkede op for posen. Der er jo det særlige her på skolen, at alle eleverne er børn af enlige forældre, og det har de selvfølgelig brug for at snakke om. Måske er der en elev, der ikke har det godt, men så kan han høre, at de andre også har det svært nogle gange - og at det er okay at tale om. Og jo, det kan måske godt være et lidt farligt område at bevæge sig ind på, men jeg tror, det er nødvendigt«, siger Stine Rom Christensen. n

Elektronisk ordbog til prøverne Må eleverne bruge det? Ja! Har de allerede én? Med stor sandsynlighed!

Næsten alle grundskoler bruger programmet CD-ORD og har dermed også Ordbogsværktøjet.

Gode grunde til at bruge Ordbogsværktøjet til prøverne • Indholdet er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

• Værktøjet viser ordklasse, køn, bøjning, betydning og brugseksempler.

• Eleven kan slå op på bøjningsformen, og værktøjet finder grundformen – fx gjorde -> gør.

• Du får vist de fulde bøjningsformer: Nem, nemmere, nemmest.

• Det går hurtigt: Marker blot ordet, og klik på Ordbogsværktøjet for at slå det op.

Udnyt mulighederne i Ordbogsværktøjet – du har det sikkert allerede. Tjek på din skole!

Mikro Værkstedet

Skan koden nedenfor, og se et video-eksempel på, hvordan en skole i Odense bruger CD-ORD og Ordbogsværktøjet til en prøve i retskrivning.

Get the free mobile app at

Hent gratis app til mobilen

http:/ / gettag.mobi http://gettag.mobi

mikrov.dk/ordbogsværktøjet

Foto Screendump/ DR2

SKOLEPOLITIK Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

De frie skolers repræsentanter går sammen for at forsvare skolerne mod angreb fra Københavns Kommune

Anne Vang og Uffe Rostrup tørnede sammen i P1 og på DR2 i en debat om de frie skoler.

Københavns venstrefløj

på rov hos de frie skoler V

enstrefløjen i Københavns Kommune indledte i januar et stormangreb på de frie skoler. Med børne- og ungdomsborgmester Anne Vang i spidsen vil venstrefløjsflertallet i kommunen have barberet tilskuddet til de frie skoler og overføre de sparede midler til folkeskolen. Derfor arbejder de i øjeblikket på en tilskudsmodel, som de håber, at de kan få Folketinget til at gennemføre.

De frie skoler slipper S-, F- og Ø-politikerne mener, at de frie skoler er overfinansierede. Skolerne får 73 procent af, hvad en gennemsnitlig folkeskole får per elev, men den opgave, de frie skoler løser, er ikke nær så krævende som folkeskolens, siger politikerne.

Det giver den københavnske folkeskole helt urimelige konkurrencevilkår, mener de. Derfor har de bedt embedsmændene i hovedstadens Børne- og Ungdomsforvaltning udvikle en tilskudsmodel, så en fri skole kun kan få de 73 procent, hvis en stor del af skolens elever er socialt belastede.

Frie skoler med en mindre andel ressourcekrævende elever skal ifølge venstrefløjen have betydeligt mindre end de 73 procent, de får i dag.

Tanken er at spare en masse penge. Og pengene skal bruges på at styrke folkeskolen.

Samtidig håber Anne Vang, at forslaget får flere ressourcestærke familier til at flytte deres børn fra frie skoler til folkeskolen.

Forslaget ændrer balancen Uffe Rostrup, der er formand for Frie Skolers Lærerforening (FSL), tog til genmæle mod Anne Vangs forslag med et

20

F R I E S KO L E R N R . 9 · 6. F E B R UA R 2 01 2

læserbrev i Politiken, og sammen med formændene for skoleforeningerne stod han bag et langt indlæg samme sted.

Desuden forsvarede han de frie skoler i en debat på radioens P1 og på DR2 (se indslagene på www.fsl.dk).

Uffe Rostrup understreger, at de frie skoler ikke ønsker at stjæle elever fra folkeskolen. De frie skoler skal være alternative holdningsskoler, ikke en privat konkurrent til den fælles folkeskole.

Omvendt vender Uffe Rostrup sig imod, at politikerne vil skære i tilskuddet. Hvis tilskuddet falder, stiger forældrebetalingen, og så bliver de frie skoler kun en realistisk valgmulighed for de rige.

Forskellene er minimale Uffe Rostrup og de andre repræsentanter for de frie skoler anfægter desuden en række af de forudsætninger, som venstrefløjen bygger sin kritik på.

Det er ikke korrekt, siger de, at folkeskolens elever er væsentligt mere belastede end de frie skolers. De socioøkonomiske forskelle er minimale, siger skolerepræsentanterne med henvisning til en undersøgelse, som Danmarks Pædagogiske Universitet har offentliggjort.

Antorini melder hus forbi Anne Vang og det københavnske flertal kan ikke ændre tilskuddet til de frie skoler. Det kan kun Folketinget. Og undervisningsminister Christine Antorini har over for Berlingske Tidende sagt fra over for Anne Vangs forslag. Til gengæld har hun i blandt andet Frie Skoler sagt, at hun gerne ser en fordeling af tilskuddet, som i højere grad afspejler den opgave, skolerne løser. n

Annonce

Eksamensfri juridisk rådgivning MEET H

per hansen special (kold)

E

* * OR * R E * AT HO ME * * OR * AT VAR * TOV

FRISKE unge ADVOKATER

Efterskoler VAND AD LIBITUM Byggesager FSL-link REN BESKED GRUNDSKOLER www.frieskolerlaw.dk

RÅMARINERET

a ntor in i

fredericia banegård køb dit GYMNASIUM

Højskoler RETSSAGER hele menneske

Frie Børnehaver VEDTÆGTER

HJEMMEBAG ANSÆTTESELSRET

klimavenlig

følsom inkasso ÆGTE KAFFE ØKOLOGISKE SALÆRER mature elbæk FAST EJENDOM GRATIS PARKERING

F R I E S KO L E R N R . 9 · 6 . F E B R UA R 2012

21

HJERNEFORSKNING Af Morten Reil Sørensen· redaktionen@frieskoler.com

Hjerneforskning + pædagogik + psykologi = bedre undervisning Den pædagogiske neurovidenskab giver nye bud på, hvordan undervisningen kan tilrettelægges med udgangspunkt i hjerneforskningen. Ikke for at finde en universalnøgle til børnenes hoveder - men for at undgå, at undervisningen foregår i direkte modstrid med vores biologi

V

i skal have mere videnbaseret undervisning. Sådan lyder det ofte i dag. Et bud på hvordan kommer fra den pædagogiske neurovidenskab, som kobler viden om for eksempel hukommelse og læseprocesser i hjernen med psykologi og pædagogik.

Det kan give lærerne nogle retningslinjer for god undervisning, mener forsker i kognitiv neurovidenskab ved Syddansk Universitet, Christian Gerlach. »Undervisning kan ikke alene designes ud fra, hvordan hjernen fungerer. Der er en hel masse andre variable, der har betydning - for eksempel hvad der foregår socialt i klasserummet og i undervisningen som helhed. Men viden, om hvordan hjernen fungerer, kan bruges til at optimere undervisning, så undervisningsformen i hvert fald ikke er i direkte modstrid med de betingelser, vi bedst lærer under«.

Hjernen kan formes Ifølge Christian Gerlach handler læring grundlæggende om, at vi danner, aktiverer eller forstærker de synaptiske forbindelser imellem hjernens cirka 15-30 milliarder nerveceller. I dag ved man, at hver enkelt nervecelle kan ’tale med’ op til 15.000 andre nerveceller, og at hver enkelt kan sende 2-10 beskeder i sekundet. Det giver

22

F R I E S KO L E R N R . 9 · 6. F E B R UA R 2 01 2

et enormt læringspotentiale, især hos små børn. Faktisk har hjernen i seks-otteårs-alderen dobbelt så mange synapser som den voksne hjerne, men mange af dem skæres væk i den effektiviseringsproces, som også foregår i forbindelse med læring.

Resultatet bliver (i cirka 20-års-alderen) en voksen hjerne, som ikke længere lærer så hurtigt, men som til gengæld er utrolig effektiv. »Hjernen danner langt flere synapser, end vi har brug for. Nogle bliver fjernet igen - dem vi ikke bruger - og det er formålstjenligt, for ellers fungerer vi ikke særlig godt. Så der er en meget stor palet af muligheder, og det er den miljømæssige påvirkning, der afgør, hvilke synapser vi bruger«, siger Christian Gerlach.

Læring bygger altså på hjernens formbarhed og handler også om valg og fravalg, for det er ikke muligt bare ’at lære alt’ og udnytte hele hjernens kapacitet.

Samtidig er nogle ting lettere at lære end andre.

For eksempel er hjernen bygget til at lære det sprog, som barnet hører fra spæd - uanset hvor i verden, det bliver født. Det sker helt automatisk og uden en bevidst indsats, at barnet lærer modersmålets lyde, prosodi og grammatik - og efter syv-månedersalderen bliver barnet samtidig dårligere til at lære andre sprog.

Det sværeste sprog i verden Helt anderledes er det med skriftsproget. Her er ingen automatik, og det kræver en opmærksom, bevidst indsats, hvor hjernen ved hjælp af sin utrolige tilpasningsevne kompenserer for, at den overhovedet ikke er designet til at kunne læse. Derfor kræver det hårdt arbejde at omsætte talesprog til skriftsprog - ikke mindst på dansk. Det forklarer læseforsker Bo Steffensen fra Nationalt Videncenter for Læsning. »Dansk er det sværeste sprog i verden at lære. For eksempel er det meget lettere at lære at læse på finsk end dansk, fordi det finske sprog er meget lydret«, siger Bo Steffensen og forklarer, at selvom andre skriftsprog er mindre lydrette end dansk, så har vi ekstremt mange vokallyde - 22 eller flere - og det giver en langsom tilegnelse af nye ord.

Planløs læsepædagogik Læseforskeren giver ikke meget for tidens søgen efter en eviggyldig ’best practice’, der kan bruges af alle. Og når han kigger tilbage på de sidste tredive års læseundervisning, så ser han en planløs skiften mellem forskellige pædagogiske retninger. »Det er igennem årene blevet diskuteret voldsomt meget, hvilken metode der var den bedste. Historien viser, Illustration Claus Riis

F R I E S KO L E R N R . 9 · 6 . F E B R UA R 2012

23

at der ikke er blevet bygget ovenpå, men at den ene bare har afløst den anden. Der var for eksempel parathedsmetoden, hvor man bare skulle vente, til barnet var klar.

Så var der LTG-metoden, Læsning på Talens Grund, hvor man skulle tage udgangspunkt i det talte. Der fik man nogle enormt indviklede tekster - for eksempel var ordet ’Lamborghini’ det første ord i en af bøgerne. Måske troede man, at eleverne ville synes, det var sjovt at vide noget om racerbiler - men det var jo helt meningsløst, at de som det første skulle lære ordet ’Lamborghini’, som er et langt, ikke lydret og fuldstændig fremmed ord«, siger Bo Steffensen.

Læseforskeren peger på, at den pædagogiske neurovidenskab kan være med til at sætte den eksisterende viden i system og fravælge metoder, der ikke virker. I dag ved vi for eksempel, at læsningen er tæt knyttet til hjernens visuelle center. Det betyder kort fortalt, at vi læser med øjnene - og nok bruger vi også andre dele af hjernen i læseprocessen, men det visuelle center er helt centralt. »Der kommer hele tiden nye undervisningsmetoder til - mange steder har man for eksempel bogstavruder på jorden, og så hopper børnene og siger, at de læser.

Men man skal påvirke et bestemt sted i hjernen for at lære bogstaverne, og den eneste måde, man kan lære det på, er ved at kigge. Så kan det være, at de synes, det er sjovt at hoppe - men så er det dét, der virker. Ikke fordi de er røre-gøre-børn. Hvis man skal læse, så skal man bruge øjnene. Punktum. Hvis børnene lukker øjnene, kan de ikke se bogstaverne«, siger Bo Steffensen.

Ny videnskab Pædagogisk neurovidenskab består af en sammenkædning af neurovidenskab, psykologi og pædagogik. Det er en ny og udviklet form for neurobaseret undervisning, som bygger på videnskabeligt dokumenterede resultater om, hvordan hjernen fungerer i forbindelse med læring.

Pædagogisk neurovidenskab går direkte til kilderne om, hvordan fx hukommelsen fungerer, hvordan læring bliver til, og hvilke konsekvenser det har for undervisning og forståelse for eleven.

Kilde: Danmarks Pædagogiske Universitet

Arbejdshukommelsen er en flaskehals Et andet interessant område er ifølge hjerneforsker Christian Gerlach det faktum, at vi har forskellige typer af hukommelse. Ikke fordi det bringer banebrydende nyt til pædagogikken, men fordi det giver en dybere forståelse af noget, vi godt ved i forvejen. Som lærer vil man jo gerne have, at eleverne rent faktisk kan huske - og senere bruge – det, de lærer i undervisningen. Derfor kan det for eksempel være relevant at vide, at langtidshukommelsen kan opdeles i en non-deklarativ og en deklarativ hukommelse. I den non-deklarative lagres en masse viden, som vi ikke er bevidste om - for eksempel modersmålets grammatiske regler, som vi kender og bruger, men ofte har svært ved at forklare. I den deklarative hukommelse lagres det, vi bevidst tilegner os - for eksempel det periodiske system og fremmede sprogs grammatik. Og den opdeling betyder en hel del i forhold til den arbejdsindsats, eleverne skal yde i undervisningen. »Det her er en grov forenkling - men man kan meget firkantet sige, at ’liv og dødting’ lagres i den non-deklarative hukommelse. Her foregår det hele automatisk og kræver ikke nogen særlig energi. Så er der boglig viden. Her opstår der problemer, fordi den boglige viden skal en tur forbi arbejdshukommelsen, før den bliver lagret i den deklarative hukommelse. Det er nemlig meget lidt, vi kan håndtere i arbejdshukommelsen«, siger Christian Gerlach og forklarer, at vi kun kan arbejde bevidst med tre-fire ting ad gangen i arbejdshukommelsen. Derfor skal der ofte noget ekstra til at gøre den boglige undervisning vedkommende - og gerne bedre argumenter, end at eleverne skal bruge det givne stof til eksamen, eller når de engang bliver voksne. »Det er et væsentligt problem med den her flaskehals, fordi det kræver hårdt arbejde, når der kun er et lille hul, som ny viden kan komme igennem. Der kan være ret meget, der går tabt. Og det er derfor, at når man i klasserumsundervisningen skal undervise i noget, der har abstrakt karakter og ikke taler direkte til elevernes personlige ve og vel - så skal der virkelig ikke meget til at forstyrre processen. Det kræver total opmærksomhed. Og det er selvfølgelig en udfordring«, siger Christian Gerlach. n

24

F R I E S KO L E R N R . 9 · 6. F E B R UA R 2 01 2

Illustration Claus Riis

LÆRER I GAMBIA Af Lars Møller · redaktionen@frieskoler.com

Nyiama Jallow gør sit bedste Tillidsrepræsentant og konstitueret viceinspektør

K

lokken 7.30 binder Nyima Jallow sit tørklæde, siger farvel til de tre store børn og går ned til vejen. Og venter. I dag tager det kun nogle minutter, før en ”yellow taxi” med et par ledige sæder stopper. Fem minutter i otte er hun fremme på Bakau Upper Basic School – til tiden.

Transport er ellers den stående undskyldning for at komme for sent i Gambia, men den gælder ikke på hendes skole. Forleden måtte en ung lærer, der var kommet for sent tre gange, stå skoleret for Nyima Jallow, der foruden engelsklærer og tillidsrepræsentant også er fungerende viceskoleinspektør på skolen. »Bare man tager hjemmefra i god tid, skal man nok nå det«, siger hun.

Klokken 8.30 har hun sin første time, engelsk, i en 9. klasse med 50 elever. »Good morning, class«, hilser hun, og de svarer i kor: »Good morning, Mrs. Nyama«.

Forbindelsen er etableret. Der er ro i klassen.

Mrs. Nyama er 41 eller 42 år. Det var hendes onkel, der anslog alderen, da hendes far døde. Hun havde ingen fødselsattest, og fødselsdage er ikke noget, man bider mærke i, endsige fejrer, i Gambia.

Det første, hun gør, er at viske tavlen ren. Tavlen er et og alt i et skolesystem med mangel på både lærere og lærebøger. ”Notes giving” hedder det, når læreren skriver på tavlen, og eleverne skriver af.

Det meste af undervisningen foregår på engelsk, der sprogligt binder det lille, men aflange og mange-sprogede vestafrikanske land sammen. Problemet er bare, at eleverne selv i 9. klasse ikke taler engelsk godt nok til at få nok ud af undervisningen.

I dag skal Nyima Jallow undervise i ”question tags”, eller

»Jeg kan lide at være lærer, fordi vi kan forandre et andet menneskes liv til det bedre«, siger Nyima Jallow. Hun underviser i engelsk i klasser med op til 50 elever på Bakau Upper Basic School, lidt uden for hovedstaden Banjul i Gambia.

Foto Lars Møller

påhængsspørgsmål. »De skal lære, hvordan man bruger påhængsspørgsmål, og hvad reglerne er. Vi starter med eksempler på mandinga, som de fleste i klassen har som modersmål. Så forstår de det bedre«, fortæller hun.

En typisk time starter med 5-10 minutter til at snakke sig ind på emnet, så følger 20 minutter til ”notes giving” af vigtig viden: Reglen er, at påhængsspørgsmålet har omvendt fortegn af det forudgående statement. Og så følger positive og negative eksempler som ”are you?” og ”aren’t you?”.

Til sidst slutter hun af med at rekapitulere. Og så har de lært det. Sådan da.

Nyima Jallow ved godt, at hendes 50 elever har brug for selv at tale mere engelsk for at lære det. Men hun ved ikke, hvordan hun kan lade dem alle komme til orde, når hun kun har dem en time om dagen. »Det er mit ansvar at arbejde med pædagogisk udvikling på skolen, men jeg har samtidig selv brug for at lære ny pædagogik«.

Hver tredje måned arrangerer hun pædagogisk dag for skolens lærere – senest om at føre protokol, om at skrive vidnesbyrd og om at bruge undervisningsmidler. »Jeg er en mediator«, siger hun om sig selv.

Når hun tager ordet ved lærerrådsmøderne, er det mest som tillidsrepræsentant for at formidle information fra fagforeningen. »Det er sjældent et medlem har brug for fagforeningens hjælp«, siger hun. Bortset fra ved lønforhandlingerne.

En lærers grundløn er 3.984 Dalasis - eller 760 kr. om måneden. Hertil kommer tillæg. Selv er hun højtlønnet og får 3000 Dalasis oveni. n

F R I E S KO L E R N R . 9 · 6 . F E B R UA R 2012

25

VI ARBEJDER FOR DEM DER ÅBNER VERDEN

Debat

Er de små friskoler uorganiserede kolleger er netop utilfredse med, at FSL FSL's grimme ællinger? kunMine forstår privatskolernes tankesæt.

Hvorfor skal de små friskoler kanøfles i vores egen forening? spørger tillidsrepræsentant Peter Rasmussen. Han er træt af FSL’s holdning til den virkelighed mange små friskoler befinder sig i Af Peter Rasmussen, TR på Aabybro Friskole

a jeg for mange år siden blev tillidsrepræsentant, havde jeg to overordnede mål: Jeg ville have mine kolleger til at forstå vigtigheden af at være organiseret, og jeg ville medvirke til at fremme forståelsen i FSL for, at forholdene på de små friskoler er anderledes end på de store privatskoler, der jo er dominerende i FSL. Det første mål er lykkedes: Vi er nu ca. 85 procent organiserede på vores skole. Men jeg må erkende, at det andet mål ikke er lykkedes.

Det er trættende at komme til møder i FSL-regi og få at vide, at vi på vores skoler er ”usolidariske”, at vi ikke burde være med i den samme lærerforening, at det er for let at starte små skoler, at vi skal sætte skolepengene op, fyre kolleger, lukke vores skoler, osv.

Så kommer jeg til at tænke på den franske dronning Marie Antoinette, der mente, at hvis det sultende folk manglede brød, kunne de bare spise kage! Eller katten og hønen i ”Den grimme ælling”, der beder ællingen om at holde mund og forsvinde, hvis den hverken kan spinde, skyde ryg eller lægge æg.

Vi har nok at kæmpe med på de små skoler, men hvorfor skal vi kanøfles i vores egen forening?

Man må forstå, at der findes helt andre forhold at drive skole under i ”Udkantsdanmark” end i de større byer. Vi har jo ikke de samme muligheder for at sætte klassekvotienten op, lave to spor, udvide til 10. klasse, forhøje skolepengene, eller på andre måder ”bare lige” blive ligeså store og velhavende som byskolerne.

Vi kæmper for vore skoler, vi ofrer os for dem - de er vores ”hjertebørn”. Vi forsøger sammen med vore bestyrelser, vores forældre og vores ledere at finde løsninger. Og derfor består så mange små friskoler alligevel trods alle odds og trods FSL. Det er sandt, at vi ikke altid opnår de samme vilkår som de fine byskoler. Mange steder er vi ikke kommet op på det samme niveau i lokale løntillæg, men måske finder vi brugbare lokale løsninger. Selvfølgelig skal vi også overholde overenskomsten, men lad skolernes forskelligheder blomstre, uden at vi bliver nedgjort og mistænkeliggjort.

FSL kører hvervekampagner, og netop på friskolerne er der et stort potentiale. Men hvis man seriøst ønsker os som medlemmer, så acceptér vores ”aparte” særpræg.

28

F R I E S KO L E R N R . 9 · 6. F E B R UA R 2 01 2

SVAR K

o kfot Istoc Foto

D

Lærerne fra de små friskoler under Dansk Friskoleforening kunne jo forlade FSL og danne vores egen forening. Det mener jeg dog vil være en ringe løsning, som bare svækker os alle sammen. Bedre vil det være at få flere friskolelærere til at tilslutte sig FSL og derved få styrke til at præge debatten og holdningerne i en mere friskole-positiv retning. Det fortjener friskolerne, - og det fortjener FSL n

ære Peter Rasmussen.

Først og fremmest vil jeg takke dig for dit brev.

Jeg er ked af, at du føler, at de små friskoler bliver kanøflet i FSL. Jeg har aldrig deltaget i et møde i FSLregi, hvor der er talt om usolidariske små friskoler, eller at disse ikke skulle kunne rummes i FSL. Så jeg er oprigtigt forbavset over dine referencer til dette.

Tværtimod bruger foreningen mange kræfter på at forsvare forældrenes ret til at lave frie skoler, og retten til at oprette nye skoler, når kommunerne nedlægger små folkeskoler. Du vil kunne finde eksempler på dette på foreningens hjemmeside og i dagspressen.

Ikke desto mindre skal det slås fast, at FSL er en fagforening, og det er vores opgave at stå vagt om lærernes arbejdstid og lønforhold. Det er essentielt, at der er de samme lønforhold på de frie skoler, som der er i folkeskolen for at sikre en mobilitet mellem de to sektorer, og fordi de frie skoler ellers ender som discountskoler. Der bør til gengæld være forskel på, hvordan vi laver skole i de to sektorer, og det er derfor godt, at vi har den mulighed qua de mange frie skoler.

Det er ikke fagforeningens opgave at skabe gode forhold for at drive fri skole. Det bidrager vi gerne til, men det er skoleforeningernes opgave. Så når skoler af den ene eller anden grund ikke kan få økonomien til at hænge sammen, så må de skrue på de håndtag, der er at skrue på.

Så FSL er ikke efter små friskoler eller andre. Men vi er meget opmærksomme på de skoler, som ikke efterlever overenskomsten.

Venlig hilsen, Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening

komplet historiesystem 3.-9. klasse Indblik og udsyn

– historie for 3.

klasse

levede for mange n man boede og du læse om, hvorda I denne bog kan man i stenalderen?

Hvordan levede Hvad var en farao? ? bronze man iller Hvordan fremst konge i Gudme? der har boet en Er det rigtigt, at denne bog. når du har læst Alt dette ved du,

ie for 3. klasse:

Indhold i histor Stenalder • Det

gamle Egypten

• Bronzealder •

Indblik dsyn og u

historie for 3. klasse

for 4. klasse

Indblik yn og uds

år siden.

Indblik og udsyn -

Indblik og udsyn - historie

Jernalder

Historie for 4. klasse

iGet, vikinGetiD oG miDDelalDer Det antikke GrækenlanD, romerr

Historie for 3. klasse

Thomas Meloni Rønn

Thomas Meloni Rønn

g der

rds

Indblik og udsyn

Indblik og udsyn - historie

e og hjælper lærereet udfordrer elevern er et system, der arbejdet med systeme og etimer. Gennem ”Indblik og udsyn” nger, historisk metodnheder spændende histori i grundskolen til historie, historiske problemstilli historiske begive ei at perspektivere indføres elevern else, og de lærer sammenhængsforstå g. hverda til deres egen ctive White Boards ogier som fx Intera en række nye teknol udvides emner og temaer.

Serien medtænker På den måde aler. materi og netbaserede Indblik ogMål har fokus på 2009 –oghistori e for 9.

Fælles udsyn og”. er opbygget efter og ”Lærerens håndb klasse Den en netdel der Juni ”Indblik og udsyn” grundbogen er 28. undersk endeVersaille rev Tyskland omfatt en Til e og straktaten metod gamle ud over kanonpunkterne. kongeslo t i Versaille s uden for Paris. Traktate i spejlsalen på det . og” indeholder – etsark ”Lærerens håndb også en lang Verdensk n afsluttede Den første række aktivit rig, men lagde samtidig – grundstenen for Den baggrundsviden anden Verdenskrig.

De 90 år fra Versaille s til i dag blev begivenh edsrige. Velfærdstaten bygget, parcelhu -6 blev opfundet set blev op978-87-92505-02 og mennesket satte foden ISBN det var også en tid, der kastede lange skygger med Holocauspå månen. Men delt Europa, der levede t og et pigtrådsi frygten for en atomkrig . www.meloni.dk

Indhold i historie for 9. klasse: Nyeste til 1918 - 2010

for 9. klasse

Indblik og udsyn

”Indblik og udsyn” er et system, der udfordre r eleverne og hjælper i grundskolen til spænden lærere indføres eleverne i historie,de historietimer. Gennem arbejdet med systemet sammenhængsforståelse, historiske problemstillinger, historisk metode til deres egen hverdag. og de lærer at perspektivere historiske begivenhog eder Serien medtænker en række nye teknologier og netbaserede material som er. På den måde udvides fx Interactive White Boards emner og temaer. ”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus kanonpunkterne. Til grundbogen er der en på netdel og ”Lærerens ”Lærerens håndbog” håndbog”. indeholder – ud over metode baggrundsviden – også en lang række aktivitet og en omfattende sark.

Nyeste tid 1918 - 2010

Thomas Meloni Rønn

”Indblik og udsyn” er Forlaget Melonis historiesystem. Systemet er bygget op omkring Fælles Mål 2009 og historiekanon. Systemet lægger vægt på kronologi og sammenhængsforståelse. Igennem levende bøger guides eleverne gennem historien ved hjælp af billeder, faktabokse og kildetekster.

Historie for 9. klasse

ISBN 978-87-92505-28-6

www.meloni.dk

Indblik og udsyn – historie for 5. klasse

Systemet ”Indblik og udsyn” består af elevbog og Lærerens håndbog til hvert klassetrin. I Lærerens håndbog gives en solid baggrundsviden og metodiske tips til, hvordan man kan arbejde med elevbøgerne.

Der er desuden en lang række aktivitetsark, der tjener til, at eleverne lettere kan perspektivere og forstå stoffet i grundbogen.

I denne bog kan du læse om, hvordan man levede og boede for Hvornår faldt Danmarks flag ned fra himlen?

mange år siden.

Er det rigtigt, at der engang var borgerkrig i Danmark?

Alt dette, og meget mere, ved du, når du har læst denne bog.

Indhold i historie for 5. klasse: Middelalder • Renæssance

Læs mere og se bøgerne på meloni.dk

Klassesæt bestående af 25 elevbøger plus Lærerens håndbog

White Boards Serien medtænker en række nye teknologier som fx Interactive og netbaserede materialer. På den måde udvides emner og temaer. på ”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus håndbog”. kanonpunkterne. Til grundbogen er der en netdel og ”Lærerens ”Lærerens håndbog” indeholder – ud over metode og en omfattende baggrundsviden – også en lang række aktivitetsark.

Indblik og udsyn Historie for 5. klasse

978-87-92505-17-0

www.meloni.dk

Indblik og udsyn – historie for

I denne bog kan du læse om, hvad

6. klasse

der skete for mange år siden.

Hvornår var Christian den 4. konge?

konge?

gik over Storebælt? når du har læst denne bog.

Indhold i historie for 6. klasse: Renæssance Oplysningstid

”Indblik og udsyn” er et system, der udfordrer eleverne og hjælper lærere i grundskolen til spændende historietimer . Gennem arbejdet med systemet indføres eleverne i historie, historiske problemstillinger, historisk metode sammenhængsforståelse, og de og lærer at perspektivere historiske begivenheder til deres egen hverdag.

Serien medtænker en række nye teknologier som fx Interactive White og netbaserede materialer. På den Boards måde udvides emner og temaer. ”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus på kanonpunkterne. Til grundbogen er der en netdel og ”Lærerens håndbog”. ”Lærerens håndbog” indeholder – ud over metode og en omfattende baggrundsviden – også en lang række aktivitetsark.

Thomas Meloni Rønn

Pris er eksklusiv moms og forsendelse

Hvem var Danmarks første enevældige Er det rigtigt, at en svensk hær

Alt dette, og meget mere, ved du,

Indblik og udsyn - historie for 6. klasse

Hvad var Den westfalske Fred?

Kun 2.000 kr.

sTenalder, d

Middelalder og renæssance Thomas Meloni Rønn

lærere ”Indblik og udsyn” er et system, der udfordrer eleverne og hjælper systemet i grundskolen til spændende historietimer. Gennem arbejdet med metode og indføres eleverne i historie, historiske problemstillinger, historisk begivenheder sammenhængsforståelse, og de lærer at perspektivere historiske til deres egen hverdag.

Indblik og udsyn - historie for 5. klasse

Hvorfor en dansk konge blev sørøver?

Hvem var dronning Margrete den 1.?

Husk 9mm til ryg

Indblik og udsyn renæssance og oplysningstid

Historie for 6. klasse

978-87-92505-19-4

www.meloni.dk www.meloni.dk

gode solide lærebøger til den rigtige pris Husk 9mm til ryg

s

Kort og godt

to fo

k oc st

I to Fo

Læreruddannelsen skal være fri P

olitikerne blandede sig for meget i detaljerne, da de i 2007 vedtog den nye læreruddannelse, og det var forkert.

Det erkender en af dem, der var med til at forhandle reformen på plads, nuværende børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S). I et interview med Politiken siger hun undskyld til lærerne og læreruddannelsen for den politiske detailstyring af læreruddannelsen. Det var bestemt en fejl, mener ministeren: »Tænk hvis vi (politikerne, red.) skulle blande os i, hvordan sygeplejerskerne bliver gode til at hjælpe deres patienter. Det ville da være en katastrofe. Men lige præcis på læreruddannelsen, mener vi, at vi har forstand på det«.

Giv mere frihed Efter fem år med den nye læreruddannelse står det klart, at der stadig er for få, som vælger læreruddannelsen. For få af dem, som tager uddannelsen, kommer ud med tre linjefag.

Og uddannelsen ruster ikke i tilstrækkelig grad de lærerstuderende til at klare skoledagens praktiske og pædagogiske udfordringer.

Derfor indkalder politikerne nu læreruddannelsen til et politisk eftersyn. Og står det til Christine Antorini, bliver overskriften de-regulering. Uddannelsesstederne skal have mere frihed til at tilrettelægge uddannelserne i praksis.

En række lokale læreruddannelser har fået dispensation fra lovens mange krav og bindinger, og det viser sig, at de studerende her klarer sig bedre end dem, som følger lovens ord.

Frihed er den røde tråd Formand for den følgegruppe, som har overvåget reformen, Per B. Christensen, understreger, at ønsket om mere frihed er den røde tråd, som går igennem gruppens rapport om læreruddannelsen: »Den tætte politiske kontrol med læreruddannelsen gør den mindre fleksibel i forhold til de krav, omverdenen stiller.

Det står i klar modsætning til alle andre videregående uddannelser, som er reguleret på et langt mere overordnet niveau.

Der er brug for en mere tilpasningsdygtig læreruddannelse, der vil give de studerende friere rammer til at sammensætte deres læreruddannelse«, siger han. MHV

30

F R I E S KO L E R N R . 9 · 6. F E B R UA R 2 01 2

Medarbejdere snydes for indflydelse

A

nsatte bliver ikke inddraget i vigtige beslutninger på arbejdspladsen om økonomi og besparelser, sådan som det er aftalt, viser en ny stor undersøgelse fra hovedorganisationen FTF. Undersøgelsen er foretaget blandt ca. 8.500 tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser. I alt 394 tillidsrepræsentanter i Frie Skolers Lærerforening har deltaget i undersøgelsen.

43 procent af tillidsfolkene oplever, at de er sat uden for indflydelse, når det kommer til de overordnede strategiske spørgsmål om budget, økonomi, besparelser og rationaliseringer. De formelle samarbejdssystemer med lokale samarbejdsudvalg bruges mest til orientering og ikke som et forum for reel indflydelse, fremgår det.

Forskere fra Carma, Center for Arbejdsmarkedsforskning, Aalborg Universitet, konkluderer i undersøgelsen, at medarbejderne overordnet set mangler kompetencer i at kunne læse udviklingen for arbejdspladsen, og hele 61 procent ser sig ifølge undersøgelsen i mindre eller ringe grad uddannet i forhold til at forstå budgetter og regnskaber. Bente Sorgenfrey, formand for FTF, peger på, at de faglige organisationer har en rolle at spille i forhold til at uddanne deres tillidsfolk bedre: »Medarbejdernes repræsentanter skal agere mere proaktivt og komme med konkrete løsningsforslag. De skal tage ansvar for at få mere indflydelse på de vigtige beslutninger, og det kræver blandt andet, at de får flere kompetencer på de overordnede politik-områder«. TKE

Kursuskalender

MINDEORD

Birgitte Aagaard er død Overlærer Birgitte Aagaard var i årene 1983 – 2011 ansat på C. la Cours Skole i Randers. Hendes fag var dansk, idræt, billedkunst og engelsk, som hun alle dyrkede med ildhu og en begejstring, hun evnede at formidle til sine elever. Hver eneste time var veltilrettelagt og inspirerende.

Fagligheden var i højsædet, men ligeså vigtigt for Birgitte var det, at dannelse indgik som en del af elevernes hverdag. Enhver elev skulle fx kende de danske salmer, kirkeårets mærkedage og traditioner. De gode gamle dyder som disciplin, respekt og høflighed var mærkesager for hende. Hendes lejrskole var på en dansk ø. Eleverne skulle have ægte oplevelser.

Som klasselærer var hun særdeles optaget af den enkelte elevs trivsel og udvikling. Forældrene havde stor respekt for hende og var aldrig i tvivl om, at hun ”så” rigtigt. Hun var en meget afholdt lærer, som var dybt engageret i sit arbejde.

Til skolens årlige ”gamle elevers fest” kom der altid mange af hendes forhenværende elever. De kunne berette, at Birgittes krav om at være velforberedt til timerne, overholde afleveringstidspunkter og aflevere opgaver, man vel at mærke kunne være bekendt, i den grad kom dem til gode i deres senere uddannelsesforløb.

Birgitte havde sine meningers mod. Hun var meget optaget af at præge og deltage i skolens udvikling, og hun fremlagde dem altid uden at lægge fingrene imellem.

På lærerværelset blev vi ofte mødt af en opmuntrende bemærkning eller en ægte bekymring for kollegers ve og vel. Det sidste år af hendes lærergerning kæmpede hun ukueligt mod kræften. Hun insisterede på at passe sit arbejde, til hun gik på pension i sommeren 2011.

Vi er mange, der kommer til at savne hende som ven og en trofast kollega, vi altid kunne regne med. Det er svært for os at forstå, at hun ikke er her længere.

Vigtigst i Birgittes liv var hendes familie og venner. I særdeleshed børnebørnene, som hun ofte fortalte glædesstrålende om. I fritiden var hun bl.a. medlem af Sct. Clemens Kirkes menighedsråd. Hun var en særdeles aktiv golf- og bridgespiller og var på alle måder et dybt engageret menneske.

De varmeste tanker går til hendes familie, hendes mand Jens Aagaard, døtrene Kirstine og Karen samt børnebørn og svigerbørn. Æret være hendes minde.

På kollegernes vegne Dorthe Marlene Pedersen skoleleder, C. la Cours Skole

8. MARTS 2012

Film i engelskundervis- ningen 6. - 10. klasse Quality Park Hotel, Viaduktvej 28, Middelfart

Modul 1: Hvad kan en film? Modul 2: Eksemplariske undervisningsforløb Modul 3: Hands-on. Film/Movie - Trailer (motion picture) Video (YouTube) Underviser: Lisbeth Møller Madsen, UC Lillebælt. Tilmelding snarest. Info: Inge Laursen, tlf 8639 4877 / mail: inge.lauersen@skolekom.dk.

21.-22. MARTS 2012

Konference om ordblindhed Crowne Plaza, København S.

- hvor præsentation af viden sker på en alsidig måde. »Ord 12« indeholder en række tilbud med fagpersoner, stande, paneldebatter, lærende workshop etc. Mere info: www.ord12.dk.

25.-30. MARTS 2012

Ollerupkursus 2012 Den frie Lærerskole, Svendborgvej 15, Ollerup

Vælg mellem 20 faglige kurser for de frie skolers lærere og ledere. Tilmelding og beskrivelse: www.dlf-ollerup. dk. Rekvirer kursusfolderen på: dfl@ dfl-ollerup.dk eller tlf. 6224 1066 14.-15. APRIL2012

Sproglærerforeningens Landskursus 2012 Gl. Avernæs - DLF Kursuscenter, Sydfyn

Nogle programpunkter: Sprog og børn.

Digitale ressourcer motiverer drenge og piger i sprogfag. Nyt fra Internationalt udvalg og Undervisningsministeriet. 'Motivation til sprog' v/ professor Dominique Bouchet.

Tilmelding i Sproglæreren nr. 4/2011 og direkte via: www.sproglæererforeningen. dk/kurser/landskursus.

16.-18. APRIL 2012

Førlederkursus Brogården, Abelonelundvej 40, Strib, 5500 Middelfart

Efterskoleforeningen afholder dette kursus i samarbejde med FSL. Målgruppen: Folk som overvejer eller har søgt stilling som leder i efterskolen, eller lige er tiltrådt. Dette modul 2 er et værktøjsorienteret kursus om lovgivning, løn- og ansættelsesforhold, samt personaleledelse. Program kan ses på www.fsl.dk eller www. efterskoleforeningen.dk/kalender.

Tilmeldingsfrist: 6. marts 2012.

Til: www.efterskoleforeningen.dk.

Se mange flere kurser: www.kursusmarkedspladsen.dk Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx.

Indrykning af kursusomtaler: Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: bll@fsl.dk.

Frikvarter

Foto Istock Photo

VERDEN RUNDT

Pressede indiske lærere har brug for løsepenge

L

ærere i Latehar i den indiske delstat Jharkhand er så skrækslagne ved at passe deres job, at de kræver en særlig pulje afsat til løsepenge, hvis ikke de skal nedlægge arbejdet. Årsagen er, at maoistiske oprørere igen og igen bortfører lærere i områdets skoler. Ramesh Kumar, lærer i Latehar, forklarer til den indiske avis, The Pioneer: »Lærere bliver ofte bortført af maoister i skovområder, og de bliver tævet, tortureret og truet. Maoisterne siger, at hvis vi sladrer til medier eller myndigheder, så dræber de os. Vi føler, at vores liv er i fare«.

Samtidig kræver lærerne også at blive fritaget fra opgaver med vedligeholdelse af skolerne og at holde øje med eleverne i pauser, fordi de er mere sårbare over for kidnapninger udendørs. Og der er opbakning fra elever. Ravi Ladka, elev i en af Latehars skoler siger til et indisk nyhedsbureau: »Vores skole ligger tæt på en skov, og derfra kommer maoisterne og bortfører vores lærere. Det gør livet besvær-

32

F R I E S KO L E R N R . 9 · 6. F E B R UA R 2 01 2

ligt og forstyrrer vores uddannelse«.

En lang række indiske delstater er hårdt plaget af de maoistiske oprørere, som søger at vælte den indiske samfundsorden. Maoisterne påstår at repræsentere svage og fattige indere, men de voldelige metoder synes at fortælle en anden historie. I Latehar er det ikke bare lærere, men også skoler, der forsvinder. I de sidste par år har maoisterne brændt og bulldozet en længere række af distriktets skoler. n UAN

Stillinger

Forstander

til

Mellerup Fri- og Efterskole søger en forstander med tiltrædelse 1. august 2012 Mellerup Fri- og Efterskole er en grundvig-koldsk skole, smukt beliggende i Mellerup med udsigt over Randers Fjord. På stedet er der en lang og stærk tradition for den frie skole. Efterskolen har et musikmiljø i særklasse, og det har gjort skolen kendt landet over. Den har 134 elever fordelt på 9. og 10. klasse. I friskolen er der et godt forældresamarbejde omkring de 128 elever, som er fordelt fra Bh.kl. til 7./8. kl. Vi er i alt 40 medarbejdere på hele den kombinerede skole.

Vi tilbyder en spændende og udfordrende opgave i et lederteam bestående af forstander, viceforstander og friskoleleder. Forstanderen skal være med til at skabe rammerne for en skole, der ønsker at udvikle sig i tiden og med topmoderne faciliteter til musik, bevægelse og naturfag.

Vi forventer en person, der • kan identificere sig med skolens værdigrundlag og udvikle på det grundlag • kan lytte og samarbejde • har evner for pædagogisk og personalemæssig ledelse • har økonomisk indsigt og overblik • naturligt engagerer sig i et udfordrende efterskoleliv med elever, forældre og ansatte • har mod på en stilling, der indeholder ledelse, undervisning og kostskole • har et godt kendskab til de frie skoler og erfaring med kostskole • har mod på at bo på skolen og være et aktiv i lokalsamfundet Ansvars- og funktionsdelingen i ledelsesteamet tager udgangspunkt i en bestyrelsesbeslutning men foregår i det daglige efter princippet bedste mand m/k til jobbet.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til skolens formand Knud Pedersen på 2137 9133. Aftale om besøg på skolen ved henvendelse til skolen på 8644 1339. Se også www.mellerupefterskole.dk Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønnen aftales i intervallet kr. 456.110 til kr. 528.589 (april 2011).

Skriftlig ansøgning, der skal være skolen i hænde senest d. 9. marts 2012 kl. 12.00, sendes til: Bestyrelsen, ”Forstander”

Mellerup Fri- og Efterskole Almisbakken 19 Mellerup 8930 Randers NØ kontor@mellerupefterskole.dk

F R I E S KO L E R N R . 9 · 6 . F E B R UA R 2012

33

Stillinger

Afdelingsleder til Hald Ege Fri- og Efterskole Den 1. august opretter vi en friskoleafdeling, hvor skolens viceforstander også skal fungere som afdelingsleder, hvorfor vi pr.

1. august søger en afdelingsleder til efterskolen.

Vi har store forventninger til vores kommende afdelingsleder. Hun eller han skal varetage den daglige ledelse af efterskolen og i tæt samarbejde med skolens forstander og medarbejdere sikre en fortsat udvikling af og bevægelse i efterskolen, så den med klangbund i skolens værdier og helt særlige kultur vedbliver med at være et attraktivt og moderne skoletilbud.

Hald Ege Efterskole oplever en stor søgning og er et levende sted, hvor skolens mangeartede tilbud sikrer en dejlig mangfoldighed blandt de 150 elever og de ca. 25 ansatte. Her vil det ligeledes blive afdelingslederens opgave i tæt samarbejde med de øvrige lærere at skabe rammerne og betingelserne for, at vi for alle vores elever laver en rigtig god efterskole hver dag.

Løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Tjek os i øvrigt ud på www.hald-ege-efterskole.dk – og send os en ansøgning senest 26.02.12, hvor du fortæller, hvad du kan bidrage med på Hald Ege Fri- & Efterskole. Du er også altid velkommen til at kontakte forstander Erik Junker på 2148 9279 for at høre nærmere. Ansættelsessamtaler i uge 9.

Hald Ege Fri- & Efterskole Mrk. “Afdelingsleder”

Videbechs Allé 137 8800 Viborg

DYHRS SKOLE – SLAGELSE (Selvejende institution)

Engelsklærer søges Har du lyst til at være en del af en skole, hvor udvikling, samarbejde, hjælpsomhed og faglighed prioriteres højt, så grib chancen nu og send os en ansøgning.

Pr. 1. april 2012 (eller snarest muligt) er en lærerstilling ledig med engelsk i udskolingen.

Ansøgere der tillige har linjefag i dansk prioriteres Dyhrs Skole er en selvejende institution med 670 elever og 45 lærere. Skolen er inde i en spændende, dynamisk udviklingsproces, som du vil blive en del af.

Personlig profil: – du er en fagligt dygtig lærer – du er aktiv og engageret i skolens udvikling – du er samarbejdsorienteret og har mod på pædagogisk udvikling – du lægger vægt på trivsel, udfordringer og ansvar – du er i besiddelse af en sund humor og et godt humør

Vi kan tilbyde: – en levende og aktiv skole – et godt og positivt arbejdsmiljø – fagligt velfunderede kolleger – god sparring og introordning – høj prioritering af undervisning i liniefag – en aktiv og positiv forældrekreds – et stabilt elevtal – en sund økonomi

Øvrige oplysninger: Se evt. skolens hjemmeside: www.dyhrs-skole.dk For yderligere oplysninger kan skoleleder Karin Tellerup Have kontaktes på skolen på tlf. 58 52 06 55 – eller privat 28 19 48 19 eller viceskoleinspektør Peder Helveg Pedersen privat 30 63 24 65.

Ansættelse sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og LC/OC samt organisationsaftale for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler. Dyhrs Skole indhenter straffeattest.

Ansøgning mrk. "Lærer” bilagt relevante oplysninger sendes til Dyhrs Skole, Frederiksgade 10, 4200 Slagelse – senest torsdag den 16. februar kl. 12.00. Ansættelsessamtaler påregnes torsdag den 23 og fredag den 24. februar.

34

F R I E S KO L E R N R . 9 · 6. F E B R UA R 2 01 2

Stillinger

i Aarhus søger pædagogisk afdelingsleder m/k Pr. 1. august søger N. Kochs Skole en ny pædagogisk afdelingsleder på GUL etage (0. - 5. klasse). Du bliver nærmeste leder for ca. 16 pædagogiske medarbejdere, og du kommer til at indgå i et ledelsesteam bestående af skoleleder, adm. afdelingsleder og i alt tre pædagogiske afdelingsledere.

Vi forventer, at du er læreruddannet. Det vil være en fordel med enten ledelseserfaring eller relevant uddannelse, men det er ingen betingelse for at søge stillingen. Du er visionær og optaget af pædagogisk udvikling, og du har både praktisk og teoretisk beskæftiget dig med pædagogisk udviklingsarbejde.

Som person er du empatisk, robust og har gode samarbejdsevner.

På N. Kochs Skole står fællesskabet i centrum. Vi er en udviklingsorienteret skole, der vægter samarbejde mellem alle skolens parter meget højt. Vores indskoling er præget af den integrerede fritidsordning (som du dermed også er leder for), der sikrer en sammenhængende skoledag for børnene.

Vi forventer, at du læser mere om skolens værdier og struktur på vores hjemmeside www.kochs.dk.

Som leder skal du være med til at: - deltage i det fælles ledelsesarbejde i et tæt samarbejde med den øvrige ledelse.

- styrke den pædagogiske udvikling på skolen - fremme samarbejdet mellem personale, børn og forældre på gul etage - løse konkrete ledelsesmæssige og administrative opgaver som fx afholdelse af MUS, fagfordeling, skemalægning, daglig økonomi og mødeplanlægning.

Ansøgningen med relevante bilag sendes til skoleleder Lisbeth Qvortrup, N. Kochs Skole, Skt Johannes Allé 4, 8000 Aarhus C eller pr. mail til lq@kochs.dk således, at den er skolen i hænde senest den 6. marts 2012. For yderligere information kan du kontakte skolens leder Lisbeth Qvortrup på telefon 2622 3133.

Du er naturligvis også velkommen til at besøge skolen.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC, hvilket pt. svarer til aflønning i intervallet kr. 351.257-438.154. Der kan derudover eventuelt blive tale om souscheftillæg på kr. 19.267.

Vi ønsker, at ledelsen er tæt knyttet til det pædagogiske arbejde på skolen, og derfor er halvdelen af din arbejdstid som lærer - og halvdelen som leder.

- vi vil være ”verdens bedste skole” - for børn

VICEFORSTANDER SYNLIG – AMBITIØS – VISIONÆR Kursen er sat for den stærkt gymnasieforberedende og internationale efterskole i Skals ved Viborg, hvor kernen i skolens virke er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Målene og ambitionerne er høje i et velfungerende efterskolemiljø, hvor alle på skolen trives og udvikles både socialt og fagligt. Skolen skal også fremover være attraktiv og foretrukken mht. både undervisningen og samværet.

SKALs søger derfor en ambitiøs viceforstander, der som en del af ledelsen kan sikre, at skolen fortsat fungerer som en moderne og kompetent ledet efterskole, hvor eleverne oplever klare krav og fuld opmærksomhed som et solidt fundament for et fantastisk og lærerigt år.

Viceforstanderen er en synlig og målrettet leder, der samtidig er nærværende og involverende med høje ledelsesmæssige ambitioner og stærke personlige kompetencer.

✔ Der forudsættes erfaring fra relevant pædagogisk sammenhæng ✔ Se stillings- og personprofil på www.skals-efterskole.dk ✔ Tiltrædelse: 1. august 2012 ✔ Ansøgning mrk. ”Viceforstander” sendes til SKALs på mail@skals-efterskole.dk ✔ Ansøgningsfrist: Mandag den 5. marts kl. 12. ✔ Yderligere oplysninger fås hos forstander Sven Primdal, tlf. 86 69 50 11/51 26 71 57

Skals Efterskole, Kærvej 11, 8832 Skals

F R I E S KO L E R N R . 9 · 6 . F E B R UA R 2012

35

Stillinger

Er du også noget særligt?

RUDERSDAL LILLESKOLE

Vi er en af Danmarks mindste lilleskoler, men vi er en af de største, når det gælder hjerterum. Hos os er alle noget særligt. Her er højt til loftet, og vores størrelse giver os nogle helt unikke muligheder. Hos os bliver alle set og alle bliver mødt der, hvor de nu engang er; vi behandler alle ens ved at behandle dem forskelligt.

Vores mål er, at blive den mest eftertragtede lilleskole nord for København; en skole, som er alment kendt for både nærhed og et højt fagligt og innovativt læringsmiljø. Vi søger derfor en skoleleder, der med udgangspunkt i de mange kvaliteter vi har, kan hjælpe os med at nå dette mål.

Du kan forvente at få stor indflydelse på, hvordan vores skole skal være fremadrettet og for den rette kandidat er stillingen en enestående mulighed for at være med til at tegne en ganske særlig skole.

Hvis du vil vide mere om os, kan du besøge vores hjemmeside: www.rudersdal-lilleskole.dk Der kan du også finde det fulde stillingsopslag.

Friskolen Hald Ege søger lærere til ansættelse 1. august 2012

Spjellerup Friskole søger Matematiklærer med stort M Er du mere end glad for at undervise i matematik og brænder du for at se eleverne udvikle sig? – Så er du måske den nye lærer, som vi går og venter på.

Vi er en ny og spændende friskole som har været inde i en rivende udvikling.

En udvikling, som vi er nået langt med, og som sker i en tæt dialog med ledelsen, bestyrelsen og dine kollegaer.

Vi skal den 1. april bruge en dygtig, kreativ og engageret matematiklærer, der har lysten til at undervise vores store elever i matematikkens forunderlige verden.

En lærer, der ikke blot ser undervisningen som et pensum, der skal undervises i, men som også tænker i læringsprocesser, hvor eleverne lærer at tænke matematisk og ikke bare regner den ud.

For os er det meget vigtigt, at du brænder for friskoletanken og at du både er god til at lytte og aktivt byder ind med dine ideer. Vi vægter også den tværfaglige undervisning, både på tværs af klasser og fag, så det må du også meget gerne ville.

Ja, der er så meget, vi gerne vil fortælle om os selv, så hvis du nu er blevet nysgerrig, kan du læse mere på vores hjemmeside www.spjellerupfriskole.dk Du kan her se hele vores stillingsopslag. Du kan også kontakte skoleleder Jan Glerup på tlf. 60 40 59 00 eller bestyrelsesformand Jan Høvsgaard på tlf.

21 47 06 68.

Ansøgning og CV med relevante bilag mailes til skoleleder Jan Glerup – jan.glerup2@skolekom.dk. Ansøgningsfristen er søndag, den 19. februar kl. 12.00.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC

Ajour

Skriv og fortæl, hvad du kan bidrage med på en nystartet friskole.

NYT FRA KREDS 2, 8 & 9 Pensionsmøde

Læs mere på vores hjemmeside www.friskolenhaldege.dk Ansøgningsfrist mandag den 5. marts Videbechs Allé 137 · 8800 Viborg 23 49 42 41 36

F R I E S KO L E R N R . 9 · 6. F E B R UA R 2 01 2

for kreds 2, 8 og 9, mandag den 5. marts 2012 kl. 17.-19 på Strib Idrætsefterskole, Staurbyvej 6, 5500 Middelfart.

Emner: • Tjenestemandspension / LærerPension.

• Seniorordninger.

• Efterløn.

• ATP, LD. Konsulent i FSL Britta Juul Jensen gennemgår de forskellige ordninger i efterlønskassen /P.25, og viser dig, hvordan du selv kan beregne pension og efterløn.

Annelise Rosenberg, Lærernes Pension A/S, viser dig dine muligheder i LærerPension.

Der serveres en let anretning under mødet.

Giv besked ved tilmeldingen, hvilken skole du er ansat på, og hvilket et af oplæggene du ønsker at deltage i.

Tilmelding: Senest 15. februar 2012 til lene.mikkelsen4@ skolekom.dk.

Ajour

NYT FRA KREDS 1 Generalforsamling

tirsdag den 27. marts 2012 kl. 17.00.

Generalforsamlingen vil blive afholdt på Sydøstsjællands Idrætsefterskole.

Dagsorden (ifølge vedtægterne).

Der skal vælges kredsbestyrelsesmedlemmer, repræsentantskabsmedlemmer samt revisorer. Derudover beretning, regnskab og budget.

Fra kl. 14.30 -16.30 vil der være kravopstilling til OK13.

NYT FRA KREDS 2 Orienteringsmøde og generalforsamling

mandag 19. marts 2012 på Viby Efterskole.

PROGRAM Kl. 17.00 – 18.00 Orientering fra kredsbestyrelsen.

Kl. 18.00 – 18.45 Spisning.

Kl. 18.45 Generalforsamling.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Der er i år valg af kredsformand (Ricky Bennetzen genopstiller) og valg til kredsbestyrelsen(Anders Christian Lind og Flemming Madsen er på valg og genopstiller begge). Endvidere valg af suppleanter, revisorer og valg af repræsentantskabsmedlemmer.

Senest to uger før generalforsamlingen kan yderligere oplysninger om kandidater, regnskab, indkomne forslag mm ses på http://kreds2.fslnet.dk .

Af hensyn til forplejning er tilmelding nødvendig til Flemming på fm@keef.dk senest 1. marts 2012.

Kandidatlister (Downloades fra http://kreds2.fslnet.dk) og forslag indsendes til kredsbestyrelsen(ricky.bennetzen1@ skolekom.dk) senest d. 27/2-12.

NYT FRA KREDS 4 Generalforsamling og kravopstillingsmøde

tirsdag d. 10. april 2012 på Nørbæk Efterskole, Fårupvej 12, 8990 Fårup.

PROGRAM: Kl. 17.30 til kl. 19.00 Kravsopstillingsmøde om OK 2013. Oplæg af formand Uffe Rostrup.

Kl. 19.00 til kl. 20.00 Spisning.

Kl. 20.00 Kredsgeneralforsamling kreds 4.

Dagsorden i henhold til vedtægterne.

Kredsformand Thomas Münchow genopstiller. Kredsbestyrelsesmedlem Henrik Lohmann er på valg og genopstiller.

Kredsbestyrelsesmedlem Hennie Laske genopstiller ikke.

Opstilling af kandidater og øvrige forslag - skriftligt eller elektronisk - indsendes til kredsbestyrelsen senest tre uger før generalforsamlingen. Lister til opstilling af kandidater og yderligere oplysninger kan hentes på http://kreds4.fslnet.dk/ Tilmelding er nødvendig inden onsdag d. 28. marts 2012 på hjemmesiden http://kreds4.fslnet.dk/804/.

NYT FRA KREDS 5 Kredsgeneralforsamling

torsdag den 29. marts 2012 kl. 17 i Ingeniørforeningens Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 Kbh. V. Dagsorden - iflg. vedtægterne.

Der er valg af to kredsbestyrelsesmedlemmer (Jens Erik Bjørklund og Kristine Meldal er på valg og genopstiller begge), derudover valg af suppleanter, revisorer og valg af repræsentantskabsmedlemmer.

Kandidatlister og forslag til generalforsamlingen skal være kredsbestyrelsen i hænde senest tre uger før generalforsamlingen dvs. d. 8/3 2012. Disse kan sendes elektronisk eller pr. post.

NYT FRA KREDS 6 Kredsgeneralforsamling og møde om OK13

torsdag den 29. marts 2012 kl. 17.00-21.00 på Birkerød Idrætscenter, Bistrupvej 1, 3460 Birkerød På generalforsamling skal vælges en kredsformand (genopstiller), et medlem til kredsbestyrelsen (genopstiller ikke), suppleanter og revisorer. Der er ligeledes valg til foreningens repræsentantskab. Kreds 6 skal vælge 20 medlemmer og 7 suppleanter.

I forbindelse med generalforsamlingen holder vi et møde om OK13 med foreningens formand Uffe Rostrup.

Kredsen byder på mad, samt kaffe under selve mødet.

Kandidatlister og forslag skal være kredsformanden i hænde senest torsdag den 8.3 2012 og sendes til kredsformand Minna Riis / minna.riis1@skolekom.dk / tlf. 50904714.

NYT FRA KREDS 7 Generalforsamling og møde om OK13 mandag d. 19. marts kl. 16.00 (kaffe og sandwich fra kl 15.30) på Hotel Kirstine, Købmagergade 20, 4700 Næstved.

Der skal vælges kredsformand, fire kredsbestyrelsesmedlemmer, revisorer og suppleanter.

Derudover skal der vælges 23 delegerede og 7 suppleanter til repræsentantskabsmødet i november.

Ca 19.30 holder formanden Uffe Rostrup oplæg om de kommende overenskomstforhandlinger, og derefter diskuterer vi vores krav til OK 13.

Forsættes

F R I E S KO L E R N R . 9 · 6 . F E B R UA R 2012

37

Ajour

NYT FRA KREDS 9 Kredsgeneralforsamling og kravopstillingsmøde

onsdag den 21. marts 2012 kl. 15.30 på Hulvej Skole, Hulvej 17-19, 8700 Horsens.

Dagsorden ifølge vedtægterne herunder valg af kredsformand og kredsbestyrelsesmedlemmer, suppleanter og revisorer.

Inge-Lise Jensen træder tilbage, og der skal vælges ny kredsformand for 1 år. Hans Erik Hansen og Lars Høyer Jensen er på valg. Såfremt et kredsbestyrelsesmedlem vælges til formand, skal der vælges tre medlemmer til kredsbestyrelsen.

Indkomne forslag og kandidatlister skal være kredsformanden i hænde senest d. 29. februar 2012 kl. 24.00.

Mail til Inge-Lise Jensen - Inge-Lise.Jensen@skolekom.dk.

Vær opmærksom på, at der afholdes kravopstillingsmøde til OK13 umiddelbart efter generalforsamlingen.

NYT FRA KREDS 10 Seniormøder om pension Seniormøder: Tirsdag den 28. februar 2012 fra kl. 15.30 til 17.00 på Skjern Kristne Friskole, Fasanvej 18, 6900 Skjern og Onsdag den 29. februar 2012 fra kl. 16-18 på Jakobskolen, Næringen 100, 8240 Risskov.

På møderne vil konsulenter fra Frie Skolers Lærerforening: * Orientere om pensionsforhold for lærere med pension i Efterlønskassen /Pensionskassen af 1925 (tjenestemandspension). * Orientere kort om Lærernes Pension. * Orientere om seniorordninger. * Orientere om efterløn for dem, som er født før 1954.

Alle medlemmer af Frie Skolers Lærerforening er velkomne.t Tilmelding til anders.munk@skolekom.dk med angivelse af, hvilket møde man ønsker at deltage i. Seneste tilmelding fredag den 24. februar 2012.

LÆS SIDSTE NYT PÅ

WWW.FSL.DK 38

F R I E S KO L E R N R . 9 · 6. F E B R UA R 2 01 2

FÅ BESØG AF FSL

Få gang i samarbejdet.

Frie Skolers Lærerforening tilbyder at tage ud på 10 skoler for at motivere og hjælpe skoler i gang med at etablere samarbejdsudvalg/MIO. Flere skoler vælger at formalisere samarbejdet i et samarbejdsudvalg eller et MIO. Frie Skolers Lærerforening vil gerne støtte skolerne i deres etablering af disse udvalg.

FSL tilbyder et oplæg til 10 frie skoler om mulighederne.

Hvis I er interesseret i at få et gratis oplæg om samarbejdsaftalen og/eller etableringen af et udvalg, skal skolen sende en mail til bbo@fsl.dk inden den 20. marts 2012.

Tilbuddet gælder skoler • der ikke har et samarbejdsudvalg/MIO og • hvor der er under 25 ansatte og • hvor alle ledere, børnehaveklasseledere og lærere er medlemmer De 10 skoler bliver udvalgt ud fra en fordeling af af skoleform, geografisk placering og skolestørrelse.

Annoncer

FÆRDIG MED SKOLEN?

Sekretariatschef Lærer Frank A. Jørgensen

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

Hent inspiration

i FSL's de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® folder®om

s. 12

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Tlf: 7010 0018

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale

s.s.12 12

dine muligheder og rettigheder som pensionist.

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl Rekvirér den i dag på fsl@fsl.dk eller download den fra www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk fsl.dk/udgivelser

Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018

Hovedkontor Kompagnistræde 32 Postboks 2225 1018 København K

Århus – Risskov Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018

Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden www.dlfa.dk

Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018

Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid.

Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 70 10 00 18.

Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 Åbningstider Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018 Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

WWW.LPPENSION.DK

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemandslignende pensionsordning på frie grundskoler og efterskoler

januar 2010

Synes godt om!

januar januar2010 2010

FØLG OS PÅ FACEBOOK FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

ADRESSE Smedegade 3, 2., 4200 Slagelse.

TLF 58 53 14 84. /Fax 58 53 14 02 E-MAIL eft@eft-slagelse.dk TELEFONTID 9.00 – 14.00 (onsdag lukket)

Pensionkassen af 1925 for de private eksamensskoler

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

www.p25.dk

www.eft-slagelse.dk

Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler

M: p25@p25.dk T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00 onsdage lukket Lyshøjen 4, 8520 Lystrup

F R I E S KO L E R N R . 9 · 6 . F E B R UA R 2012

39

Talerstolen Af Marianne Widt Bindslev · redaktionen@frieskoler.com

Strukturangst og livsangst er to centrale instinkter Foto Lærernes a-kasse

»

Professor i social- og personlighedspsykologi på Aarhus Universitet Henrik Høgh-Olesen holdt inspirationsforedrag til medlemmerne af Lærernes a-kasse i forbindelse med a-kassens Danmarksturné ’Foredraget’. Frie Skoler bringer her et redigeret uddrag af hans oplæg.

Jeg lavede engang et psykologisk eksperiment med 200 mennesker. I et rum uden vinduer og med kun en dør stillede jeg en halvanden meter lang kasse på et bord. Forsøgspersonerne blev en efter en lukket ind i rummet.

Døren blev lukket bag vedkommende, der ikke vidste, at eksperimentet var gået i gang. Det, som skete, var, at de fleste mennesker i lang tid stod og ventede ved døren. Men der er grænser for, hvor lang tid man gider stå der, og de fleste gik i gang med at gå frem og tilbage.

Helt automatisk fik deres gang et diagonalt præg, og de stoppede en meter væk fra kassen og forsøgte at kigge ned i

40

F R I E S KO L E R N R . 9 · 6. F E B R UA R 2 01 2

den. Det var tydeligt, at mange var nysgerrige.

Når vi stiller folk i en ukendt situation, sker der noget. De fleste af os er nysgerrige og vil være draget mod kassen for at undersøge, hvad der er i den. Enkelte blev dog stående ved døren. Da de bagefter blev spurgt om hvorfor, lød svaret: »Hvis jeg skulle se i kassen, havde jeg vel fået besked på det«. Så var der enkelte, der ligefrem var dumdristige. En sprang eksempelvis frem og væltede kassen, idet han råbte: »HVA’ SÅ!«.

Eksperimentet viste, at mennesker reagerer forskelligt i nye situationer. Det er sværest at flytte mennesker, der har en høj grad af det, jeg kalder for livsangst. Det er dem, der stod og ventede ved døren i eksperimentet. De tænker: ’Hold dig til det, du kender til, og lad være med at tage chancer’ eller: ’Hellere en fugl i hånden end ti på taget.’ I den modsatte ende har du de strukturangste. Det er dem, der overfaldt kassen, og de er kendetegnede ved et stort vovemod og lever efter devisen ’The sky is the limit’. De hader regler, ser stort på aftaler og tidspunkter, får klaustrofobi af struktur, er ofte rastløse og kommer let til at kede sig.

Mennesker har ofte både lidt livsangst og lidt strukturangst i sig. Livsangst giver eftertanke, omtanke, hvad-nuhvis-spørgsmålene, som enhver personlighed, organisation og skole har brug for. Ude i den anden grøft har vi de lette og luftige typer. Kunstneren, der har valgt et arbejde uden facitliste eller sikkerhed, men et rum, der kan fyldes ud med sine egne impulser. Eller racerkøreren og stuntmanden, der har brug for at mærke adrenalinet pumpe.

Strukturangst og livsangst er to centrale instinkter, der ligger dybt i os. Når vi går hinanden på nerverne, kan det skyldes, at man har to forskellige behov for struktur, og erkendelsen af forskellighed er vigtig for at trives. Hvordan kan man supplere hinanden som kollegaer? Stimulere de strukturangste i klasseværelset, og samtidig skabe tryghed for de livsangste? n Henrik Høgh-Olesen, professor i social- og personlighedspsykologi på Aarhus Universitet. Har bl.a. skrevet bogen ’Personlighedens Positioner – Angst og grænseløshed i person og kultur’.

Info

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10

redaktionen@frieskoler.com

Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør tke@frieskoler.com

Mikkel Hvid (MHV) · journalist

mhv@frieskoler.com

Maria Larsen (MLA) · journalist

mla@frieskoler.com

Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør

uan@frieskoler.com

Christina Ann Sydow · grafisk design

csy@frieskoler.com ABONNEMENT

LØSSALG

16 numre pr. år · kr. 505 Hanne Rasmussen · T: 87 46 91 10 hra@fsl.dk

ANNONCER

Allan Christensen · T: 86 28 03 15 ac@ac-annoncer.dk · Kunneruphøj 34, Kolt 8361 Hasselager eller kontakt redaktionen

DEADLINE

Annoncer: 10 dage før udgivelse.

Læserbreve (max. 2500 anslag) og mindeord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse.

25 kr. pr. stk. Ved køb af klassesæt: 10 kr. pr. stk.

Forsendelse: 28 kr.

UDGIVELSER Nr. 10 - 27. februar / Nr. 11 - 12. marts 2012

Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com PRODUKTION Jørn Thomsen Elbo ISSN 1902-3111 OPLAG 9.718 stk. Oplag kontrolleret af FMK Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

FRIE SKOLERS L ÆRERFORENIN G Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 87469110 · Fax: 87469111 fsl@fsl.dk · www.fsl.dk

Formand

Uffe Rostrup

Næstformand

Monica Lendal Jørgensen

Sekretariatschef

Henrik Wisbech

Sekretariatet

T: 87469110

Mandag-torsdag 9.30 - 15.30

Fredag 9.30 - 14.30

Kredsformænd Hovedbestyrelse Kreds 1

Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455

Kreds 2

Ricky Bennetzen, T: 28925511

Kreds 3

Kim Hansen, T: 86543130

Kreds 4

Thomas Münchow, T: 50509712

Kreds 5

Søren Vogth Hansen, T: 20213596

Kreds 6

Minna Riis, T: 44843494

Kreds 7

Annie Storm, T: 38800478

Kreds 8

Finn Petersen, T: 66112502

Kreds 9

Inge-Lise Jensen, T: 75586145

Kreds 10

Anders Munk, T: 86851443

Kreds 11

Torben C. Skov, T: 98188430

Frie Skolers Ledere Mogens Lorentzen, T: 74830040

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11

Brug Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference.

Du får branchens bedste læringsmiljø med masser af engagement, idéer, læringslegetøj og procesunderstøttende rekvisitter.

Find masser af inspiration på vores hjemmeside www.hornstrupkursuscenter.dk Hornstrup Kursuscenter ejes og drives af Frie Skolers Lærerforening

· · · ·

Pålidelig rådgivning som leder Effektfuld viden når du forhandler din løn Skræddersyede lederkurser Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer

FORMAND MOGENS LORENTZEN T: 74 83 00 40 NÆSTFORMAND RUD NIELSEN T: 40 18 79 51 Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · Tlf. 8746 9150 info@frieskolersledere.dk · www.frieskolersledere.dk

F R I E S KO L E R N R . 9 · 6 . F E B R UA R 2012

41

Navnligt Af Thomas Kehlet · tke@frieskoler.com

Kredsgeneralforsamlingerne står for døren, og der skal vælges delegerede til foreningens årlige repræsentantskabsmøde i november. Gitte Søndergaard Johannesen fra Gladsaxe Privatskole har været med før og vil gerne vælges igen

Foto Privat

»Jeg vil gerne af sted igen« H

ej Gitte. Jeg ringer til dig, fordi jeg ved, du har deltaget i det årlige repræsentantskabsmøde i Frie Skolers Lærerforening flere gange. I har snart kredsgeneralforsamling i jeres kreds, og der skal vælges delegerede til repræsentantskabsmødet. Har du fået nok, eller vil du gerne vælges igen?

Gitte Søndergaard Johannesen: »Jeg vil gerne være delegeret igen. Første gang jeg var med, var det fantastisk at se, hvordan det foregår, og hvad der sker. Det er nok 10 år siden, jeg var med første gang, og så har jeg været med lidt on and off, men det er stadig interessant. Det giver jo indblik i, hvad det er, man er medlem af«.

skaber det nogle andre problemer på skolen.

Der er altid flere sider af samme sag, og dem hører man på sådan et møde«.

Er der noget sjov ved at være med? »Jeg ved ikke, om jeg vil sige, det er sjovt. Men selvfølgelig, man hygger sig med lærerne fra andre skoler. Det er jo også en del af det«.

Er der ikke noget, du er ked af at gå glip af derhjemme, når du er væk fredag-lørdag? »Bestemt ikke, og når man først er der, er man fuldstændig koncentreret om det, der sker. Jeg glæder mig. Det er sjovt, at mødes og genoptage snakken med dem, man kender, selv om der er gået et år«.

Synes du, det er vigtigt, det der sker på mødet? »Det tror jeg, men jeg synes, det er ærgeligt, når vi bruger meget lang tid på at diskutere resolutionsforslag. Det er fint at få budskabet tydeligt fem, men der bliver brugt en masse tid på at rette i tekster. Bliver der rettet tre kommaer og et punktum, skal det hele trykkes og deles ud i 500 eksemplarer, for at vi alle kan se det. Det er bare for meget! Jeg ville foretrække nogle mere spændende debatter om ting, der er vigtige ude på skolerne. Om arbejdstid for eksempel – om hvad man skal finde sig i ude på skolerne. Det vigtige er også, at man får præsenteret tingene fra en anden side. For eksempel om skoleassistenter, hvor jeg først tænkte, ”at det vil da være alle tiders!”, men, nåh ja, det er det måske ikke alligevel. Måske

42

F R I E S KO L E R N R . 9 · 6. F E B R UA R 2 01 2

Hvad synes du var mest interessant på mødet sidste gang? »Det var den nye formands beretning«.

Er der noget, du gerne vil have indflydelse på, siden du deltager? »Nej, sådan tænker jeg ikke. Men der er jo fri talerstol, så muligheden er der. Jeg har endnu ikke haft modet til at gå op og sige noget«.

Du har ikke sagt noget om festen, selv om jeg spurgte, om det var sjovt at være med til mødet? »Jamen, den er da rigtig hyggelig, selvom jeg har nået en alder, hvor jeg synes, musikken er for høj. Det er en festlig afslutning på en god dag«.

Du har mand og børn på 15 og 19 år. Siger din familie ikke noget til, at du tager af sted? »Nej, da. Men sidste gang var det lidt synd for min mand, der stod alene med Mortens And og en masse pillede kartofler, fordi mødet trak ud, og vi kom senere hjem, end vi plejer«. n

Foreningen mener

Af Søren Vogth Hansen, kursusudvalget, Frie Skolers Lærerforening

Tillidsrepræsentanten - en lus mellem flere og hårde negle

”TR

– en lus opstå ved for eksempel sygefraværssammeltaler, klager, afskedigelser, samarbejdslem flere og hårde problemer, hvor hovedproblematikken negle”. Sådan lyder for tillidsrepræsentanten kan blive overskriften på et loyalitet i forhold til kolleger, skole og af oplæggene på FSL. Her kan man hurtigt føle sig som vores TR-kurser. I ”en lus mellem hårde negle” oplægget beskrives Det er vigtigt, at tillidsrepræsentanog diskuteres nogle ten fungerer som daglig medspiller på af de mange dilemmaer, tillidsrepræsen- skolen og ikke kun, når der skal føres tanten oplever i sit arbejde. Forventnin- forhandlinger. Tillidsrepræsentanten gerne til vores tillidsrepræsentanter på skal være en person, der har mulighed de enkelte skoler er store og forskelligfor at komme ind i dagligdagen og artede. Den vanpåvirke beslutningsproskelige økonomiske »I FSL forventer vi, at cesserne. Det kræver situation mange af tillidsrepræsentanten selvfølgelig, at man er vores skoler befinder deltager i TR-grundud- i besiddelse af de nødsig i udfordrer arbej- dannelsen og benytter vendige kompetencer det som tillidsrepræsig af de forskellige og den nødvendige tid. sentant kraftigt, når efteruddannelsesI FSL forventer der eksempelvis skal tilbud, der løbende vi, at tillidsrepræføres lokale lønforudbydes«. sentanten deltager i handlinger.

TR-grunduddannelsen Samarbejde og dialog med ledelsen og benytter sig af de forskellige efterudpå skolen er vigtig, men der kan opstå et dannelsestilbud, der løbende udbydes dilemma i forhold til kollegers tarv kon- - enten af hovedforeningen - eller af tra skolens. Nogle tillidsrepræsentanter kredsen. Desværre hører vi ofte fra bliver beskyldt for ”et for tæt” samarforskellige kredse, at der er tillidsrebejde med ledelsen, og det kan være præsentanter, de aldrig ser eller hører svært at finde ud af, ”hvor går grænsen noget fra. Derfor må vi sætte yderligere i samarbejdet”? ”Hvor langt skal jeg gå fokus på de uddannelses/efteruddani forhold til at fremme gode og ordnede nelsesaktiviteter, foreningen tilbyder. I arbejdsforhold”? Andre dilemmaer kan øjeblikket er ca. 80 tillidsrepræsentan-

ter ved at afslutte grunduddannelsen, men af de 598 tillidsrepræsentanter, vi har registreret i foreningen, mangler 89 stadig grunduddannelsen. Det kan der selvfølgelig være flere årsager til.

Eksempelvis er 38 af dem valgt efter, at TR-uddannelsen gik i gang i 2011, så de forventes at starte på uddannelsen i efteråret 2012. Men der er stadig ca. 50 tilbage, som ikke har fået uddannelsen.

Det er efter min mening for mange, og jeg er bekymret for, om man som tillidsrepræsentant - uden grunduddannelse er i stand til at yde den optimale service over for medlemmerne på skolen.

Jeg vil til slut opfordre jer medlemmer ude på skolerne til at bakke op om jeres tillidsrepræsentant, som, selv om resultaterne måske ikke altid er lige synlige, ”knokler for sagen”.

Og til jer tillidsrepræsentanter - nye som gamle: Selv om I måske ikke altid i hverdagen mærker anerkendelsen af det store arbejde, I udfører, så kan I roligt ranke ryggen, så alle kan genkende deres ”lus” på (skole)gangen”. n

FRIE SKOLERS L ÆRERFORENIN G

F R I E S KO L E R N R . 9 · 6 . F E B R UA R 2012

43

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.com • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Matematik · BH.kl.-9. klasse

blemed pro m r e d he ærdig ation. tiske f a motiv m g e o t a t n m e s m e e ngage levern . klass n til 9 rdrer e . Det giver e e o f s er s d d u , la n k ave atrix f de eden h a h m e g n e n li t e r e a ø ls M de ab virk anven tem fr er fra et sys en og stilling k v ø ik r t p a ennem matem nes er et g lige. Det er ix r t a elever g m t a a e f t , r t a e e M ikr åd som s ægt p ing. ellen”, med v um. d valuer o e m e s d r n la t e g n e e lg ø im er i c får efterf lger ”t ing fø elever ing og r n e g ll læ y a r b t o p f . r, a glige o aber afsæt l 2009 grade Den fa es må rheds sk ll æ e æ v ls F s e r ige rie stå forfor orskell ix indf rnes f ematr t e a v a M g i in er op Alle tr ig sikr ge og inger. r d r Samtid o g gan f o d s u u t, e in nd trinne lus, m passe mellem s på p

NYHE

D

u på ed fok g. lever fter m rænin ig til e s æ r h o s e g d g gt n n n a e a g v g n n E nem t he rimær ra gen r ekst som p o f g u r br der ha ea.dk på alin e r e m Læs

(16546 · BureauLIST.dk) FRS9-2012

r e g g y b r e d k i t a n e m d e e t h g Ma i l e k r i v l i bro t

s a

e b

f

g

c d

alinea.dk · tlf.: 3369 4666