Frie Skoler 14, 2011-12

Nr. 14 7. maj 2012

6

LEDERKURSUS Brugbar forvirring

16

PROTESTSKOLER Antorini i modvind

20

TRO Flere efterskoler vil lukke

13877

… et opslag i lærervejledningen

… et opslag i grundbogen

Kristendomkundskab

ion og relig Renhed ning undervis

ion og relig

Renhed else Forbered

Renhed

72 · NATUR

NATUR · 73

Renhed og religion Vi vasker hænder, før vi spiser

Muslimer vasker sig før bøn

De kongelige bliver døbt

Vand fra hellig kilde

Renhed

!

Hvornår skal du være ren?

Hvad gør vandet?

Hinduer bader og beder

?

else

begynd

hørt en kende og natur at de koble begrebet . nu skal r deres har lært blev skabt eleverne verden esker bruge se menn hvordan urent er an religiø Rent og myte om, s med i dag. se på, hvord man i religiø naturen de to og ve, hvad og til at forstå religion s til at beskri t modsat ondt der bruge ber i flere legitim begreber, godt og , man tilstræ igt. ser som rtid noget et og åndel e forstand er imidle d konkr mang Renhe ge – både farligt. væk på sammenhæn der renser skidt kulturelle hører vand, d Til renhe måder. forskellige

Timens

else

begynd

atte af ren? det mods Hvad er rene godt renhed? ? er det er urent Hvad er rent? Hvad Hvad er (be-skidt?) eller skidt?

Timens det rvet, da d fordæ t og derme e er vande forældet desto mindr at man at blive Gud. ikke siges ikke kaber gør, er fra en de egens asken fra netop stamm Ganges rensen og leder t. tes øjne smål, man plumrådden vand på nyfød pilgrim et sted, dens er den et drypper i livet. og . endelig t en gang i floden som på e minds døde ud i vandet, bør besøg renser sig som hindu beder og lt genere hvor man billedet.

kan smål, der dnede spørg vandet ud? række overor Hvordan ser t?

Der er en erne: gør vande alle billed stilles til brugt? Hvad Hvad bliver det Hvordan i hænder? or vasker man spise r: Hvorf det? Kan Vasker hænde man ikke gør hvis er? sker der, når et de hænd sker der, med snavse Hvad blev døbt. kongelige? ige: Jesus de De kongel or døbes er hellig ? Hvorf (Ganges) barn døbes mener floden k er beskidt)?

Hinduer faktis Hinduer: te vand? om den dem (selv af det beskid og renser blive rene kan de Hvordan

Side 72

sig inden m vasker mske indisk musli ad. Den musli sura vasker sig: een i Faizab revet i Koranen Muslimer en i mosk foresk (ansigt fredagsbønn bøn, wudu, er vaske sig før ikke man skal ne.) og afvaskning står, hvordan til ankler ud Her fødder komme 5, vers 7. albuerne, sig for at er op til når man skal vaske ren, og hænd være ren, at man sig og blive og skal altså sammen står der, ed mindst til at vaske uren. Man nshistorisk end middel med sundh den som er religio uren ndet Vand er tilstan hæng rier r: af en mere er forbu bakte urenhed haft Vasker hænde dt. Den rene r er kvind ndet med man har møder Gud. be-ski ger. Derfo sig, hvis te er forbu symbolsk modsat orisk og kropsåbnin skal man vaske det beskid kan finde med metaf ikke mens en man også i og derfor hygiejne, (selv hvis manden, mme. Dette kvinde og sygdo med en får sit kontakt isabella stedet sand). v-Posad i s ning. sen Sergie sen betyd bruge rinses Svend vand, da klosterbyen døbt: Kronp erik normann ortodokse er ligger ved ige bliver p m for den Kilden som af Bisko De kongel medlemmer es re var centru ikke kun brugt ehusets Hellig Kilde: hun døbes der tidlige irke (Kong navn, da irken). Hend e kilde ning: g Slotsk en (Zagorsk), af folkek ig betyd den hellig t har her i Fredensbor ne medlemmer fået verdsl dag bliver . Vande e. Kan man kirke. i har også på den tvung hende r askern og dåb men s: holde vandfl fødte ssted, s til Kristu på den sse Mary, pilgrim kan fx fylde mor, Prinse ion: Dåben knytte turister tandelse det mi?)

Tørstige funkt dsel/genops Dels drukner det? (blasfe dobbelt og genfø der ning: tillade sig og død lt betyd og genfø ene side har dobbe renser samtidig Vandet else). At ), men anden. forlængelse (tilbliv rgang s til elbar (unde Kristu forei umidd man døbes synderne i troen på et ligger både i det også, at hed). til et liv ns aktivit betyder betydning eleverne den døbte (næstekærlig Kristus Arbejdsboge ing af vandets . Her skal troen på for en selv ning i entier retfærdiggrundbogen er uden døbes på ts betyd af differ hvor den opslag i ts centrum på vande rritualet, og dette forladelse. ld til vande et liv, hvor rksomhed gående af nadve kan få synds to gere opmæ Det gør de i forho ressource og opfølges løbende ke kirkes Dåben have yderli ndig eget liv. r (se s. 25) llen elisk-luthers en nødve til deres også mode er gjorte synde r er den evang middel, forhold inger, se nadve som brugs folketroen Dåb og hellige handl betydning vand. i /det enter (dvs. indviet/helligt trussel. det urene sakram som en yudrydde taler om kan derfor Gud ryggen (vamp s. 42). Man og t hellig vendt der har dette vand skabninger, onde, fx navn sit (har s rer osv.). n Gange n) er meget fra himle beder: Flode rnes mer ud bader og Hinduer , der strøm ing fra Gude endda n Gange sit udspr Man kan fra Gude den har men da rensende. vand den som forurenet, “rensende” opfattes . Dette Bjerg (osv.), flasker fra floden på købe vand

Side 73

vasker han Hvorfor skal bede.

Manden Muslimer: r? i, de skal sine fødde . Hvad tror helligt? er hellig Kilden gøre vand Hellig kilde: til? Hvad kan t bruge vande

Side 73

bog side

37

r vand i år de bruge aktiviteten med, hvorn varende arbejder r, mods eleverne side 35. betydninge sbogens forskellige en på arbejd vedr. natur

Arbejds

Side 72

udfyld felterne. jeg bruger vand, når ...

bog side

Arbejds

Vand er vigtigt, når ...

ide 3 også kopis eventuelt med eleverne om ide 2 og n. Tal i klasse

er kopis

37

udfyld op hænges eleverne ing evaluer kapitlet afsluttes ved, atider fremlægges eller

te kopis med r i, og hvad dem?

Arbejdet . De udfyld er huske i bruge en lektie e billed an kan – fx som i nu? Hvilk og hvord : kender r i nu? llinger evalueringen ber kende e fortæ e begre berne: Hvilk • Hvilk n til begre billederne? et med kapitlet?

• i relatio gennem ver? arbejd har i lært et fremo skidt ved i arbejd var godt/ anderledes • Hvad vi gøre Hvad skal •

93 26/07/11

igion nu

88352_rel 26/07/11

r1.indd

1_single_

93

14.38

92

Vand er farligt, når ... igion nu

88352_rel

r1.indd

1_single_

92

37

RELIGION-ARBEJDE.indd 37

11/04/11 11.25

… en side i arbejdsbogen

… digitale resurser

Religion nu – med detaljeret undervisningsplan time for time Overskueligt og brugbart Religion nu indeholder et kapitel til hvert CKF-område foruden introduktion og evaluering. Èt opslag i grundbogen dækker én undervisningstime med faglige begreber og opgaver. Opgaverne hjælper eleverne til at forstå og analysere religion. i-bøgerne – bl.a. med oplæste fortællinger – kan bruges af både lærer og elev i undervisningen og derhjemme.

Sammenhæng Religion nu har en tydelig sammenhæng mellem klassetrin, fagets indholdsområder, bøgernes emner og begreber samt de enkelte undervisningstimer.

På religionnu.gyldendal.dk kan du downloade en årsplan for hver af bøgerne, der viser denne sammenhæng.

Se mere på religionnu.gyldendal.dk

Religion nu 1 og 2 Grundbøger: 80 sider Arbejdsbøger: 48 sider Lærervejledninger: 140 sider i-bøger plus: pr. år pr. klasse

Kr. 149,Kr. 50,Kr. 519,Kr. 298,-

- veje til viden gyldendal-uddannelse.dk • tlf. 33 75 55 60

14.38

Indhold Foto Simon Jeppesen

KUNST I SKOLEN

KREATIVITET

24 Besøg fra en anden verden

4 Lad dagdrømme(r)ne i fred

En flok splittergale og en trup romaer fra Ungarn å bnede i nogle timer elevernes øjne for en anderledes verden. Fotoreportage fra Aarhus Friskole.

De kreative elever er tit de mest besværlige. Børn, der nemt lader sig distrahere, er de mest kreative.

PROTESTSKOLER

16 Antorini på udebane Protestskoler er ikke rigtige friskoler, mener undervisningsministeren, som kom i strid modvind på Dansk Friskoleforenings landsmøde.

EFTERSKOLEBAROMETER

20 Efterskolerne: Næste år lukker endnu flere Masser af optimisme på egne veje, men pessimisme på sektorens vegne.

LÆR I NATUREN

22 Skolehaver vokser Skolehaver som læringsrum spirer internationalt og her i landet.

RYGEFORBUD

28 Ny aftale slukker smøgerne på skolen Skal der fyges, bliver det uden for matriklen. Ny rygelov stiller lærere dårligere end andre lønmodtagere.

REDAKTØREN MENER

Darwinisme for efterskoler Hvis Darwin skulle vælge efterskole, ville han helt sikkert tage en af de store. Det er det sikre valg. For alt tyder på, at især de store skoler har haft overskuddet til at være kreative og tilpasse sig de nye markedsvilkår. Nogle af dem har rebet sejlene, andre har hejst nye, og begge styrer fortrøstningsfuldt mod nye horisonter.

Det viser Frie Skolers barometer: Optimismen vokser med skolens størrelse.

Men i de stores kølvand kæmper de

små for at holde sig på ret køl.

De små skoler har ikke haft de samme muligheder for at være kreative. De kan ikke spare uden at lukke helt. Og deres bankbog tåler ikke dyre drømme.

Det efterlader dem med kun en mulighed: Hold jer flydende så længe det er muligt, så kan I måske fylde båden med de elever, som plasker rundt, fordi der ikke er plads til dem på de store skoler eller fordi andre går ned.

Det er ren darwinisme.

Thomas Kehlet, redaktør

I hvert nummer KORT OG GODT I KORT OG GODT II KURSUSKALENDER FRIKVARTER STILLINGER DEBAT KOLOFON NAVNLIGT FORENINGEN MENER

12 32 33 34 36 40 41 42 43

FORSIDE FRIE SKOLER/ISTOCK

F R I E S KO L E R N R . 14 · 7. M A J 2012

3

KREATIVITET Af Ulrik Andersen · redaktionen@frieskoler.com

Lad dagdrømme(r)ne i fred Uopmærksomme eller flyvske elever kan være besværlige. Men de er også tit mere kreative. Det er ikke bare lommefilosofi, viser ny forskning

A

lle lærere kan da lide de kreative elever, dagdrømmerne, de skæve typer. Ikke? Jo, måske ideen om dem, i hvert fald. Men sandheden er, at det også er de elever, der kan være blandt de mere besværlige at undervise. I en amerikansk undersøgelse blev lærere spurgt om, hvorvidt de kunne lide at have kreative elever i klasserne. Ja, mente de nok. Men i realiteten var de mindre begejstrede. Elever med tendens til dagdrømmeri og andre, der stak ud, var også dem, som lærerne var mindst glade for.

Fordi de elever selvfølgelig kan være bøvlede at undervise.

Men det er kontraproduktivt for både lærer, elev og samfundet at forsøge at rette de elever alt for meget til. Dels fordi det måske alligevel er en umulig kamp, og dels fordi det ofte er i dagdrømmeri og/eller uopmærksomhed, at de lyseste ideer og den største kreativitet opstår.

Det er et af budskaberne i en ny bog om kreativitet, som har vakt international opmærksomhed. Titlen er, "Imagine – How creativity works". Bogen gennemgår de seneste års psykologi- og hjerneforskning i en jagt efter svar på, hvornår, hvorfor og hvordan kreativitet opstår.

Når tankerne vandrer Og et af svarene er altså: når tankerne får lov at vandre. Musklerne slapper af, når vi ikke beder dem udføre en opgave, men det er lige modsat med hjernen. Det er, når vi ikke fokuserer vores tanker eller opmærksomhed på en bestemt opgave, at hjerneaktiviteten er størst. Det er her, der formes nye forbindelser og dermed nye tanker i hovedet. Og det er derfor, det ikke er tilfældigt, at dine lyseste ideer måske kommer under bruseren, når du slapper af, når hjernen får lov til at vende opmærksomheden indad, så de stille stemmer bagest i hovedet endelig kommer til orde. For hjernen har arbejdet videre med dit problem, siden du rejste dig frustreret fra skrivebordet.

På samme måde kan det være med de elever, der har svært ved at koncentrere sig eller lader tankerne vandre. Det er nok ikke dem, der klarer sig bedst i konventionelle test, men i en tid hvor alle taler om vigtigheden af innovation, er det måske dem, der er brug for.

4

F R I E S KO L E R N R . 14 · 7 . M A J 2 01 2

En canadisk undersøgelse viser, at elever, der nemmest lader sig distrahere, også er mere kreative end fokuserede elever. Fordi manglen på fokus skaber en større rigdom af tanker.

Når det er svært at lukke verden ude, kommer der også mere ind, og der er større åbenhed for alternative tanker. På samme måde med dagdrømmeri. De, der gør det meget, er mere kreative problemløsere og er bedre til at finde skjulte eller nye sammenhænge, der kan føre til nye ideer.

Men en del af kunsten kan også være overhovedet at lægge mærke til, om man dagdrømmer og hitter på. Og her kan lærere også være til hjælp. Jonathan Schooler, professor i psykologi, forklarer i Imagine: »At lade tankerne vandre er den nemme del. Det svære er lige præcis at fastholde nok opmærksomhed til at lægge mærke til ens eget dagdrømmeri, og forstyrre ens tanker et øjeblik og lægge mærke til, når der kommer en kreativ tanke«. n

-faktoren og det kreative team Et middelmådigt teamsamarbejde kan ødelægge en god ide. Men giver man en middelmådig ide til et team, der arbejder godt sammen, så finder det en måde at skabe et godt resultat. Men hvordan laver man et godt kreativt team af medarbejdere?

Forskere arbejder med, hvad de kalder en Q-faktor, som beskriver tætheden af relationerne i et team. Er Q-faktoren lav - teammedlemmerne kender kun hinanden dårligt og har ikke arbejdet sammen før - så får de svært ved at udveksle ideer og arbejde sammen. Men er Q-faktoren høj, og alle teammedlemmer har tætte relationer, er det også kvælende for kreativiteten, fordi tankemønstrene er ens, og medlemmerne kender hinandens ideer. De mest kreative team er som regel dem, hvor nogle af medlemmerne kender hinanden godt, men hvor der også er nogle nye ansigter. Så er der strukturer at falde tilbage på, men samtidig nye gruppedynamikker, der fører til nye ideer.

Andre faktorer der øger teamkreativitet: Gode rammer for ideudveksling er et ”tredje sted”, dvs. hverken på kontor eller i hjemmet. En kultur hvor konstruktiv kritik er acceptabelt, og hvor fejl er velkomne, så det er mindre farligt at begå dem. At teammedlemmer har forskellig baggrund, det være sig kulturelt, linjefag, interessemæssigt osv. n Kilde: Imagine – How Creativity Works.

Legebarnet an kom skævt ind på det med skolen. Faktisk blev han først bænket, da hans bedsteforældre tog ham i hånden og fulgte ham ned til Markholt-Olesens Realskole i Fredericia.

På det tidspunkt burde han gå i 5. klasse, men i stedet havde han strejfet rundt for sig selv, og han kunne hverken den lille tabel eller staveordene, og havde aldrig rigtig haft en skolebog.

Kunne han overhovedet noget, ville realskolens daværende leder, Jens Jacobsen, vide?

Ja, bestemt. Han kendte alle fuglenes navne, og han kunne beskrive dem minutiøst, sagde den lille Jørn Martin.

Jens Jacobsen tog sig af ham, og med tiden kom drengen til at holde rigtig meget af skolen. Han fik sin realeksamen, han blev (som den eneste mand på årgangen) børnehavelærerinde og senere cand.phil. i antropologi, og hele sit liv har han arbejdet med leg, læring og kreativitet. Som børnehavepædagog, som forsker på universitetet i Halmstad, som projektleder i LEGO’s internationale researchafdeling og som forsker i børns drømme om

fremtiden på Institut for Fremtidsforskning.

Og han mener, at børn kan lære alt det, de skal, gennem leg. »Den nysgerrighed og kreativitet, som ligger i legen, er grundlaget for al læring«, siger han.

Men, advarer han, skolen er ved at blive alt for sanseløs: »Skolen skærer ned på det kreative, det praktiske og det musiske, og det er dumt, for netop kreativitet bliver den afgørende vidensform i fremtiden«, mener han.

Ifølge Jørn Martin Steenhold hører indlæring til industrisamfundet, læring hører til videnssamfundet, men fremtidens motto hedder legende læring. »Skolen skal ikke give eleverne viden. Det kan ikke betale sig, for viden forældes hurtigt. Men skolen skal lære dem at samle viden, og det lærer de gennem legen og eksperimenter«. n MHV

Foto Henrik Kastenskov

H

I næste nummer af Frie Skoler: Læs om Jørn Martin Steenholds videnshjul, om Excellent Play og om, hvordan han dokumenterer lærings- og kreativitetsværdi.

F R I E S KO L E R N R . 14 · 7. M A J 2012

5

KREATIVITET Af Ulrik Andersen · redaktionen@frieskoler.com

Det modsatte af øjendråber er en pingvin

Der var skruet op for de frie associationer, da ledere fra de frie skoler holdt temadag om kreativitet

Foto Palle Peter Skov

R

une Osmundsen håbede, at lederne ville være rundforvirrede og trætte i hovederne, når dagen var omme, og sidst på eftermiddagen i et konferencelokale på Hotel Koldingfjord, så det ærligt talt også sådan ud.

Efter i en hel dag at være blevet inddelt efter kropstemperatur, øjenfarve, og det der var mærkeligere, og have spundet historier om nytænkning af toilettet og forestillet sig, hvad der var rundt om hjørnerne på imaginære skovveje, ja, så kunne selv skoleledere løbe tør for ord, da de skulle evaluere de foregående otte timers begivenheder. Men sjovt havde det været, var de enige om. Og brugbart.

Kreative øvelser De kreative udfoldelser udgjorde temadagen på den midterste af de årlige tre lederdage arrangeret af Frie Skolers Ledere.

Dagens overskrift var kreativitet, og Rune Osmundsen var manden, der med et team af kolleger fra Kreativitetslaboratoriet førte lederne på de frie skoler gennem et program af mere eller mindre mærkværdige øvelser. Men der var mening med galskaben, mente Berit Steen Thomassen, skoleleder på Forberedelsesskolen. Hun ville tage flere af metoderne med hjem til sin egen personalegruppe: »Jeg tror, sådan noget her kan hjælpe folk til at flytte ud af faste tankemønstre og måden, de ser hinanden på. På et lærerværelse kan man godt få nogle lidt låste roller, men med det her kan man, uden at risikere noget, finde på nogle sjove historier og grine hysterisk af dem«.

Dagens program var bygget op efter en metode kaldet den kreative platform, og målet med dagen var todelt. Dels fik lederne kendskab til en række øvelser og værkstøjer, som kan åbne op for de kreative ideer, tanker og møder i dagligdagen på skolerne. Og dels arbejdede de sig først individuelt, så i par og så i grupper frem mod en plan for, hvordan de i 2020 kan

6

F R I E S KO L E R N R . 14 · 7 . M A J 2 01 2

Foto Palle Peter Skov

Rune Osmundsen forsøgte med overraskende øvelser at få lederne ud af vanetænkningen og åbne vejen til de nye ideer, som vanetænkningen bremser.

stå i spidsen for skoler med sund økonomi, fast tilstrømning af elever og en attraktiv hverdag.

Find de forkerte ideer Men før de kom frem til deres to-minutters fremlæggelser midt på eftermiddagen, blev de ført igennem alle øvelserne efter pligtskyldigt at have afleveret armbåndsure og mobiltelefoner i kasser. Ideen med øvelserne var at træne kreativitet og alternative tænkemåder frem, før de seriøse spørgsmål blev diskuteret. For at skabe en stemning og et miljø, hvor det handlede om at få forkerte ideer i spil, komme ud over middelmådige ideer og opnå det, som Rune Osmundsen brugte som definitionen på kreativitet: Uhæmmet anvendelse af viden. »Mønstertænkning er en biksemadsløsning. Der er ikke noget nyt i den, den gør jobbet ok, og de fleste er tilfredse«, sagde Rune Osmundsen, for så at understrege, at det var anderledes lækre kreationer, som skulle trylles frem på denne dag og dagene derefter.

Og vejen til det kreative blev så åbnet via øvelserne, der fik de frie skolers ledere til i samlet flok at stå med armene i vejret og råbe ”YES, jeg har lavet en fejl”, overveje, hvad der er det modsatte af øjendråber (en pingvin, hvis du er i tvivl) og fortælle hinanden om deres barndomsdrømme. Og meget mere. For at slukke for vanetænkningen og åbne for de ideer, den undertrykker.

Og blot enkelte sæt himmelvendte øjne kunne ikke ændre på indtrykket af, at lederne gav slip, det bedste de havde lært.

Der blev snakket, råbt og ikke mindst grinet.

Da dagen var omme, summerede skoleleder Knud Søndergaard fra Kolding Friskole dagen op på følgende vis. »Det er rart at være sammen med folk og kolleger på tværs af frie skoler, som tør lege, og som tør give noget af sig selv«. n

PØRGSMÅL OG SVAR

Fire spørgsmål til konsulent Rune Osmundsen, der førte lederne gennem temadagen om kreativitet Er kreativitet noget, man kan træne? »Det er 100 procent noget, man kan træne. En promille af folk vil måske føle sig så utrygge ved det, at de i stedet vil gå i forsvarsposition. Men som udgangspunkt er det noget alle kan, hvis de selv er villige til at udvikle deres tænkning og dermed sig selv«.

Hvis jeg vil være mere kreativ fra i morgen tidlig, hvad er så dit bedste råd? »Det er, at du skal finde en legekammerat at gå i krig med. Hvis du er en del af en organisation, er det en stor udfordring at gøre det alene, man bliver let ham den mærkelige. Så råd nummer et er at finde en legekammerat at træne med«.

Hvis du var skoleleder, hvad ville du så gøre for at skabe mere kreative rammer for lærere og elever? »Ha ha, hvis jeg havde et simpelt svar, kørte jeg nok ikke i en gammel Toyota. Men frem for alt vil jeg opfordre dem til at operere i kaos. Tilføre initiativer, som skaber intern motivation for elever og medarbejdere. Og især noget som hjælper de fagligt svage i deres kompetencer.

Og risikovillighed. Lad være med pr. refleks at tænke, at ting ikke kan lade sig gøre«.

Hvad skal alle de mærkelige øvelser gøre godt for? »Jeg tror, det er en tvingende nødvendighed, for vi er så gode til lukket, målfikseret og kritisk tænkning. Øvelserne hjælper med at aflære det. Men jeg har da prøvet at sidde over for jurister og præsentere nogle af de øvelser, og også tænkt, ”gud, det her er mærkeligt”.

Men alligevel viser det sig at gøre noget ved det, der sker bagefter. Også hvis det bare er en fjollet selskabsleg«. n

F R I E S KO L E R N R . 14 · 7. M A J 2012

7

KREATIVITET Af Morten Reil Sørensen · redaktionen@frieskoler.com

Fra fli Vi skal frem til en dybere forståelse af, hvad der egentlig sker, når vi får gode ideer. Det mener Lars Geer Hammershøj, som de sidste tre år har forsket i kreativitet og nu arbejder på at lave kreativitetstest

L

Illustration Istock/Frie Skoler

8

F R I E S KO L E R N R . 14 · 7 . M A J 2 01 2

ars Geer Hammershøj har netop afsluttet tre års forskning i det, han selv kalder et af vores mest uafklarede begreber. Kreativitet har altid haft karakter af noget mystisk og er igennem tiden blevet kaldt alt fra guddommelig inspiration til ubevidste processer i hjernen. Alligevel er kreativitet i de senere år gået fra at være noget lidt flippet til et af de hotteste temaer i samfundsdebatten. »I dag taler alle om kreativitet som det, vi skal leve af i fremtiden. Men hvis vi skal det, så er det bydende nødvendigt at få en større forståelse af, hvori den kreative proces består.

Vi kan ikke fremme noget, hvis vi ikke ved, hvad det er - og vi ved dybest set ikke, hvad der foregår i den proces, hvor man er kreativ«, siger lektor Lars Geer Hammershøj fra Institut for uddannelse og pædagogik ved Aarhus Universitet. I sin nye bog »Kreativitet - et spørgsmål om dannelse« sammenligner han kreativitet med dannelse ved hjælp af begreber som ’overskridelseskraft’ og ’dømmekraft’. Den kreative proces minder nemlig i høj grad om en dannelsesproces, hvor man overskrider sine vante forestillinger om verden og i en bedømmelsesproces ændrer dem til noget andet og bedre. »Man ved ikke, hvad der sker i den kreative proces, men der er en definition på et kreativt produkt, som alle er enige om: Det skal på en gang være både nyt og relevant. Det skal være nyt på den måde, at der sker et brud med den eksisterende tænkning. Det kalder jeg en overskridelsesproces. Og

ppet til hot det skal være relevant på den måde, at det er interessant og har værdi for andre. Det kalder jeg en bedømmelsesproces, hvor forskellige bud og kombinationer vurderes«, forklarer Lars Geer Hammershøj.

Kreativitet tager tid Vil man fremme kreativitet, må man - ligesom med dannelse - skabe nogle rammer og processer, hvor kreativiteten kan komme i spil. For pædagoger handler det især om at stimulere børnene til gode lege, de kan leve sig ind i, og hvor de kan overskride sig selv og hver især bidrage med ideer til at udvikle legens fiktive univers. Lars Geer Hammershøj vægter den frie leg højt og ser det som et af vores samfunds store styrker, at langt de fleste børn går i daginstitution, kommer relativt sent i skole og får lov at lege i SFO’en. Reformpædagogikken har, mener Lars Geer Hammershøj, været med til at bringe os helt i top i internationale analyser af kreativ formåen. I dag er kravene dog skærpet, og hvis vi også fremover ønsker os kreative hoveder i verdensklasse, bliver vi nødt til at arbejde målrettet med kreativitetspædagogikken. Det indebærer blandt andet mere tid. »Hvis der er tre ting, der er vigtige i forhold til kreativitet - så er det tid, tid og tid. Set i et dannelsesperspektiv er det vigtigt at lege hele livet, og kreative mennesker er kendetegnet ved at lege med ideerne, de er stædige og fortaber sig i processen. For at kunne være kreativ skal man have tid til ikke at tænke på andet«, siger Lars Geer Hammershøj.

Behov for målrettet pædagogik Tid gør det dog ikke alene. I grundskolen ser Lars Geer Hammershøj gerne, at der bliver udviklet en egentlig kreativitetspædagogik - med fokus på en legende tilgang, tværfaglighed

»Set i et dannelsesperspektiv er det vigtigt at lege hele livet, og kreative mennesker er kendetegnet ved at lege med ideerne, de er stædige og fortaber sig i processen. For at kunne være kreativ skal man have tid til ikke at tænke på andet«.

LARS GEER HAMMERSHØJ, LEKTOR FRA INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AARHUS UNIVERSITET

og særskilte, pædagogiske strategier for hver af de fire faser, som enhver kreativ proces gennemløber: Præparation, inkubation, illumination og verifikation. I den såkaldte præparationsfase skal eleverne fordybe sig i problemer, der reelt ikke hænger sammen og derfor kalder på kreative løsninger.

Inkubationsfasen er der, hvor eleverne tager sig tiden til at udruge nye ideer og øver sig i at håndtere, at gode løsninger lader vente på sig. Illuminationsfasen er kendetegnet ved, at eleverne arbejder med dømmekraften og lader den gode ide udkrystallisere sig. Og i verifikationsfasen skal de afprøve og teste den gode ides relevans og potentiale. Det lyder måske meget simpelt. Men i praksis kan det være svært at håndtere blandt andet fordi den kreative proces er så ubevidst. »Det er karakteristisk for den lyse ide, at man får den pludseligt og uden nogen forbindelse med det bevidste arbejde, man har lavet. Det kan være på rejser, på vandreturen, i badet om morgenen eller i sengen om aftenen - der hvor man er F R I E S KO L E R N R . 14 · 7. M A J 2012

9

»Det er karakteristisk for den lyse ide, at man får den pludseligt og uden nogen forbindelse med det bevidste arbejde, man har lavet. Det kan være på rejser, på vandreturen, i badet om morgenen eller i sengen om aftenen - der hvor man er åben for, at noget kan komme til en«.

LARS GEER HAMMERSHØJ, LEKTOR FRA INSTITUT FOR UDDANNELSEOG PÆDAGOGIK, AARHUS UNIVERSITET

åben for, at noget kan komme til én«, siger Lars Geer Hammershøj og uddyber: »I inkubationsfasen går man ubevidst og arbejder med problemet, mens man ofte befinder sig i en foruroligende stemning af, at noget rumler - indtil der sker et skel, hvor alt det uinteressante fortoner sig, og noget står tilbage. Problemet er, at det kan foregå på hundrede måder - og vi ved ikke præcis hvordan«, siger Lars Geer Hammershøj og peger igen på, at der er brug for mere forskning på området.

Kreativitet skal måles Selv har kreativitetsforskeren i samarbejde med en odenseansk daginstitution udarbejdet en test, som kan hjælpe pædagogerne med at måle kreativitet i børnenes leg. Ikke for at teste, om børnene nu er kreative nok - men som et pædagogisk redskab, der kan skabe et bedre blik for kreativitet i institutionen (se boks). Han har også planer om at udvikle en række test til brug på alle niveauer i uddannelsessystemet, og han er helt klar i mælet på spørgsmålet: Kan og skal kreativitet måles? »Ja, og ja - af politiske grunde. Formanden for folkeskolens rejsehold, Jørgen Søndergaard, var jo inde på noget af det rigtige, da han forslog, at vi skal lave mål for elevernes alsidige udvikling. Hans argument var, at vi kun prioriterer det, vi har mål for og tester. Alene derfor skal vi måle kreativitet.

Det andet er, at vi samtidig bliver mere opmærksomme på, hvad det er, der foregår i den kreative proces«, siger Lars Geer Hammershøj. n Lars Geer Hammershøj er cand.mag. i idehistorie, ph.d. i sociologi og ansat som lektor ved Institut for uddannelse og pædagogik på Aarhus Universitet (Campus Emdrup). Hans nye bog »Kreativitet - et spørgsmål om dannelse« er skrevet på baggrund af et netop afsluttet forskningsprojekt med samme titel.

10

F R I E S KO L E R N R . 14 · 7 . M A J 2 01 2

est af Kreative kræfter og processer i Legen (KL-testen)

Lars Geer Hammershøj har i samarbejde med en daginstitution i Odense udviklet en test, der skal bruges som pædagogisk værktøj til at synliggøre og fremme legens kreativitet.

Testen forløber i to dele. I første del observerer pædagogerne børnenes leg og noterer omfanget og intensiteten af sanselige kræfter, som er indikationer på kreative processer. Legens kreative produkt er det fiktive legeunivers, dvs. selve legen, og sanselige kræfter kan for eksempel være ’selvoverskridelse’ og ’smagsafgørelse’, hvor børnene overskrider sig selv og demonstrerer sans for bidrag til udvikling af legen.

Andre sanselige kræfter er ’indbildningskraft’ og ’udlevelseskraft’ .

I anden del af testen analyserer pædagogerne graden af kreative kræfters udfoldelse og karakteren af de kreative processer med udgangspunkt i Lars Geer Hammershøjs teorier om legen som kreativ proces og dannelsesproces. Til sidst vurderes det, hvordan legen i en lignende situation kunne fremmes.

Lars Geer Hammershøj har planer om at udvikle en lignende test til skolen under overskriften »Test af kreativitetens kræfter og processer i forhold til tværfaglighed«. n Kilde: »Kreativitet - et spørgsmål om dannelse«, Lars Geer Hammershøj, Hans Reitzels Forlag, 2012.

Annonce

på lt tæt Kom he

‘Er koen egentlig et ro vdyr ?’

Simone, 4.A.

get s helt e lav jere r! ø ende sm velsmag

sma

g på det hel e

vi Byder velKommen i hele da nmarK

.

Bli

vi n

spi

rer e

t!

Pernille, 3.B

‘Ko m m mælk er minikøer ?’ f ra små

Louise, 6.A

rer på lK sva o F g a F mål pørgs alle s

.

ring sjov læ

rdan jeg hvo er d e v m ‘Nu n ko m mælke koen - men u d af n ko m mer hvordand?’ den i

Få svar på alle jeres spørgsmål, brug sanserne og få masser af ny viden.

Læs mere og book på www.arla.dk/oplevelser.

F R I E S KO L E R N R . 14 · 7. M A J 2012

11

Kort og godt

De studerende udsatte eleverne for vidt

Med ni vers om de små

forskellige øvelser og lege. Blandt andet

gule ostes himmelfærd

ordstafet, repetitionslege, grammatiklege

bidrog 3. klasse godt til

og sorteringslege, som skulle styrke det

underholdningen, da Th.

sociale fællesskab. Indimellem var der,

Langs Skole fejrede

som her hvor 5. klasse er i gang med en

"Skolernes Sangdag".

repetitionstagfat, fart på øvelserne.

Kropskloge gæster på privatskole

Foto Privat

Otte studerende fra Ollerup bevægede Kaptajn Johnsens Skole i København

Skriv for drengene Grønlandsk lærerkonflikt er løst

12

F R I E S KO L E R N R . 14 · 7 . M A J 2 01 2

Efter langvarige forhandlinger mellem den grønlandske lærerforening IMAK og de offentlige arbejdsgivere er der nu indgået en aftale om lærernes løn- og ansættelsesvilkår for perioden 1. april 2010 til 31. marts 2014. Hovedspørgsmålet i forhandlingerne har været lærernes arbejdstidsaftale. Antallet af undervisningstimer og honorering af lærerne for at yde flere lektioner har været de centrale emner. Resultatet er blevet, at lærere fra næste skoleår kan undervise to lektioner mere om ugen. Til gengæld får lærerne en særlig lønstigning på 2,55 procent

ud over det, andre grupper får tilbudt.

For at frigøre tid til undervisning lægges desuden et loft over tidsforbruget til mødeaktiviteter. De samlede lønstigninger for den fire-årige periode udgør 7,35 pct., derudover er der foretaget omlægninger. Samlet set betyder aftalen, at mere af undervisningen vil blive udført af uddannede lærere.

Den indgåede aftale betyder samtidig, at sympatiblokaden mod grønlandske folkeskoler er ophævet. TKE

Foto Istock

Foto Istock

Kan du fortælle historier, så drengene taber kæben og lytter og lytter? Kan du få drenge til at læse?

Hva’ så med at lade dine historier kæmpe om Drengelitteraturprisen 2012?

Dine historier skal fange drenge fra 4. til 7. klasse, og priskomiteen skal have dit forslag inden den 2. juli. Hvis du vil vide mere om betingelserne og få en fornemmelse af, hvad det kræver at nå til tops, kan du via www.uvm.dk klikke dig frem til sidste års vindere. MHV

K

lokken var blot 20 minutter over syv om morgenen, da otte kropskloge studerende fra sydfynske Ollerup dukkede op på Kaptajn Johnsens Skole på Vesterbro i København medbringende kegler, poser med tørklæder, bolde, karton, tusser og meget andet. Med sig havde de også en stor portion energi, for de næste fem-seks timer skulle de aktivere en masse bevægelse i form af sociale øvelser og faglige lege i de fem mindste klassetrin. »Det blev en sjov og god erfaring for begge parter, og vi var glade for, at de kom«, fortæller viceskoleleder Lisbet Kjærgaard, Kaptajn Johnsens Skole.

De otte studerende fra Den frie Lærerskole i Ollerup er netop nu i gang med deres fælles afgangsspeciale, som de kalder ”Kropsklog”. Som en del af specialet udarbejder de en E-bog med 45-50 dugfriske læringslege, der kan bruges til at skabe mere bevægelse i undervisningen og samtidig styrke det sociale fællesskab og den faglige indlæring. Ledelsen på Kaptajn Johnsens skole besøgte i marts sammen med 90 andre privatskoleledere Den frie Lærerskole, hvor de blev præsenteret for blandt andet projekt Kropsklog, og det fik ledelsen til at invitere de studerende til at afprøve nogle af deres øvelser i praksis på den københavnske privatskole.

Og nu har de så været der, og Karsten Juncher, en af de otte, som var med, fortæller, at de øvelser og lege, de afprøvede med børnene, bygger på variationer af oprindelige lege, som de så har koblet til undervisningen. »Det er min fornemmelse, at der var elementer i det, vi lavede, som var nyt for lærerne, og så var der noget, de kendte og havde prøvet før«, siger Karsten Juncher, som ser frem til en evaluering af besøget.

Ud over gensidig inspiration var besøget også en øjenåbner, fortæller Karsten Juncher. »Mange af os har været i praktik på friskoler og efterskoler, og vi syntes derfor, at det var en spændende invitation, fordi det var en byskole og en anden skoleform, og«, tilføjer han, »der kan være nogle fordomme mellem de forskellige skoletyper, så det var dejligt at være med til at bygge en lille bro, og vi har ikke problemer med, at se os selv arbejde på sådan en skole. Det var rigtigt rart at være der«. n TKE De studerendes e-bog bliver gjort frit tilgængelig på www.kropsklog.dk midt i juni.

1432

ansøgninger havnede i læreruddannelsens bunke, da kvote 2-ansøgningerne blev talt op. Det er 331 færre end sidste år – en nedgang på 19 procent.

40 procent af dem, der begynder på læreruddannelsen, falder fra undervejs.

Bevar værdien i uddannelsen

Det er fint, at regeringen vil hæve læreruddannelsens faglige niveau, men at fjerne faget Kristendomskundskab, livsoplysning, medborgerskab (KLM), som regeringen foreslår, peger i den helt forkerte retning. Det skriver pædagogikprofessor Ove Korsgaard i Politiken.

Skolen er en videns- og værdiinstitution, og hvis lærerne skal løse den opgave, kræver det et alment introducerende fag.

Så giv faget et nyt navn, men bevar fagets mål, argumenterer professoren. MHV

Til alle lærere i folkeskolen, på privatskoler og efterskoler: Invitation til konkurrencen

SKRIV TIL AVISEN 2012 For 6.-10. klasse i uge 44

VI ER

VI ER UDE er emnet for dette års aviskonkurrence.

Det handler om at være ude.

Det handler om, hvordan vi er, når vi ikke er hjemme. Hvordan vi taler, skriver eller opfører os, når vi er væk hjemmefra og ude i offentlige rum – alene, med en veninde eller sammen med andre i en gruppe eller bare i nærheden af andre. lad os få eleverne til at diskutere, hvad det vil sige at være ude, når klasserne skal dyste om at skrive den bedste avis i uge 44. artikler, billeder, tegninger, klummer, voxpops og meget mere skal fylde siderne i deres egen helt avis. folder og plakat om konkurrencen udsendes til skolebibliotekaren før sommerferien.

Tilmelding på www.aiu.dk Senest den 9. september 2012 Med venlig hilsen berlingske, bornholms tidende, b.t., Dagbladet Holstebro, Dagbladet struer, DagblaDet ringsted/roskilde/køge, ekstra bladet, flensborg avis, fredericia Dagblad, frederiksborg amts avis, fyens stiftstidende, fyns amts avis, Helsingør Dagblad, Herning folkeblad, Horsens folkeblad, JydskeVestkysten, kristeligt Dagblad, lemvig folkeblad, lolland-falsters folketidende, midtjyllands avis, morgenavisen Jyllands-Posten, morsø folkeblad, nordjyske stiftstidende, Politiken, randers amtsavis, sjællandske (Vordingborg, næstved, slagelse), skive folkeblad, Vejle amts folkeblad, Viborg stifts folkeblad, Århus stiftstidende

Danmarks skolebibliotekarer Dansklærerforeningen aVisen i UnDerVisningen

MHV

F R I E S KO L E R N R . 14 · 7. M A J 2012

13

VI ARBEJDER FOR DEM DER ÅBNER VERDEN

PROTESTSKOLER Af Thomas Kehlet · tke@frieskoler.com

Antorini på udebane Friskoler, der opstår, når folkeskoler lukker, er ikke rigtige friskoler, mener undervisningsministeren, som kom i strid modvind på Dansk Friskoleforenings landsmøde

V

ar det en overbærende eller hånlig latter? Eller troede de 400 deltagere i Dansk Friskoleforenings landsmøde, at de lige havde hørt en god vittighed?

Det var svært at afgøre, men latteren var forsamlingens umiddelbare reaktion på, at undervisningsminister Christine Antorini(S) netop havde sagt, at friskolerne har mulighed for at regulere økonomien ved at justere på optaget og på forældrebetalingen. »Undskyld. Hvad er problemet?«, udbrød en tydeligt overrasket minister fra talerstolen, endnu inden latteren havde fortaget sig.

Christine Antorini slog ud med armene og gentog: »Undskyld mig, men er der ikke lige en af jer, som kan fortælle mig, hvad problemet er?«.

En fra salen: »Vi kan jo ikke bare skrue op: Folk har betalt fuld skat i forvejen og betaler måske 13-1400 kr. om måneden.

Der er grænser for, hvor meget man kan skrue op«. »Det vil jo også gå ud over inklusionen«, lød det sarkastisk fra en anden som kommentar til, at ministeren forinden havde talt om inklusion og socialt ansvar. »Selvfølgelig er der grænser«, svarede Christine Antorini, »men jeg konstaterer bare, at I har den mulighed, og at den mulighed har folkeskolen ikke. I har nogle frihedsmuligheder, og I har forældrebetaling hos jer. Det er bare en nøgtern konstatering af, hvordan det er«, svarede ministeren forsamlingen.

Protestskoler mangler adelsmærke I begyndelsen af marts blev undervisningsminister Christine Antorini nærmest båret i guldstol på Efterskoleforeningens årsmøde. Det var ventet, at hun ville være populær her efter at have rullet besparelserne på efterskolerne tilbage.

Det var også ventet, at stemningen ville være en anden, da hun talte på Dansk Friskoleforenings landsmøde på Nyborg Strand 14. april. Få dage forinden havde hun udtalt sig kritisk om protestskoler på Altinget.dk, og formanden for Dansk

Foto Søren Friberg

Den tidligere regerings beskæring af statstilskuddet til grundskolerne står ved magt også under den nuværende regering. Det var den protesterende herre på billedet ikke tilfreds med. Han ville have, at statstilskuddet igen skulle svare til 75 procent af gennemsnitsudgiften til en folkeskoleelev.

16

F R I E S KO L E R N R . 14 · 7 . M A J 2 01 2

Friskoleforening, Ebbe Lilliendal, svarede igen i et læserbrev dagen før landsmødet. Han fastslog, at ministeren har fået friskoleloven galt i halsen, når hun påstår, at det aldrig har været meningen med friskoleloven, at forældre skulle kunne oprette protestskoler. »Dertil er kun at sige, at det lige præcis altid har været meningen med denne lov. Og i det perspektiv er alle fri- og privatskoler jo protestskoler. Protest imod det offentliges skoletilbud. Det er kernen i den unikke friskoletradition, vi har i Danmark«, skrev Ebbe Lilliendal, som også indledte sin beretning på landsmødet for 160 år siden i Dalby, hvor en gruppe forældre i protest mod den offentlige skole lagde grunden til friskolebevægelsen.

Christine Antorini var hurtig til at tage bolden op, da hun fik ordet: »Jeg synes, friskolerne giver rigtigt meget vigtigt, og det er en lang og stolt tradition, at det skal være muligt at lave et alter-

nativ til statens løsning. Og det adelsmærke, som kendertegner friskolebevægelsen, er, når forældre sammen med nogle lærere griber muligheden for at gøre tingene på en anden måde, bruge en pædagogik, der er anderledes, og med et anderledes værdigrundlag, fordi de vil lave en anderledes og bedre skole.

Det er jeres adelsmærke – og det skal I da holde fast i«, sagde ministeren, som fortsatte: »Så når jeg har været ude og snakke om protestskoler, er det, fordi, jeg mener, de er en udfordring også for friskolebevægelsen. Det er da ikke sjovt, hvis de nye friskoler i virkeligheden er en slags folkeskoler. Det er da ikke den bedste friskole. Den bedste friskole er da den, hvor man har sat sig sammen og tænkt: "Hvordan kan vi gøre det her på en anderledes måde, som vi tror på?", og så kaster man sig ind i det med liv og sjæl og engagement. Det er den flotte historie, det er den,s I skal kommunikere, og det er den, I har. Så det er derfor, jeg har tilladt mig at problematisere protestskoler«, forklarede Christine Antorini. n

Din krop – dit liv 8.-10. klasse. Dansk, sundheds- og seksualundervisning, kristendom- og familiekundskab • Om unge, identitet og solariebrug • Vælg mellem temaerne: ’Krop & Identitet’, ’Empati & Ansvar’ og ’Sygdom & Død’ • Indeholder film, opgaver og lærervejledning • Prøveforberedende og opfylder en række slutmål • Velegnet til temauger og projektarbejde.

Udviklet af Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne i samarbejde med Efterskoleforeningen.

D FOR NE

E M 12 &

D FOR NE

M

E

LL

15

LEN SO

S KR U

E

LL

15

LEN SO

M

Find det GRATIS e-magasin her: www.skrunedforsolen.dk/dinkropditliv

S KR U

Solkampagnens undervisningsmaterialer til alle klassetrin: www.skrunedforsolen.dk/undervisningsmaterialer

E M 12 &

Kontakt Kræftens Bekæmpelse på tlf. 35 25 75 00 – E-mail: sol@cancer.dk GRAFISK LOGO

F R I E S KO L E R N R . 14 · 7. M A J 2012

17

Kom til digitale Odense · Herning · Vejle · Ålborg · København · Vordingborg · Esbjerg · Århus 24/5

29/5

4/6

30-31/5

6/6

7/6

11/6

12/6

GRA 24.

TIS m a j til Alle dag 12. ee ju

r fra ni Se h 8.3 ele 0 alin p t rog ea.d ram il 14.3 k. H 0. met urti på g t il tilrå des meldin . g

alinea sætter fokus på god digital læring i praksis – få overblik over de mange muligheder: • Sammensæt dit eget inspirationsseminar • Få masser af ideer og inspiration med hjem • Skab fokus på kompetenceudvikling på din skole • Få hjælp til at løse de tekniske udfordringer • Netværk med både kolleger og redaktører.

inspirationsdage du sammensætter selv din inspirationsdag

1

2

MORGEN

DANSK

Indskoling

FORMIDDAG

DANSK

Overbygning

3

EFTERMIDDAG

DANSK

Mellemtrin

3 nye online-programmer til indskolingen

læs og skriv online med ilitt.dk og iskriv.dk

gør digitale medier til en del af dansk

MATEMATIK

NATURFAG (vest)*

NATURFAG

Alle klassetrin

maximat – når it giver mening

FREMMEDSPROG

7.-9. klasse

4.-9. klasse

naturens forunderlige verden – bog og it supplerer hinanden

elevlab – kæmpe digital resursebank

NATURFAG (øst)*

FREMMEDSPROG

3.-9. klasse

Vi har gjort det lettere for dig: Har du bog, har du web!

GEOGRAFI, HISTORIE OG SAMFUNDSFAG 5.-9. klasse top maps – digitalt atlas og leksikon

3.-9. klasse

sig’natur – dynamisk samspil mellem bog og it

ps praktisk sprog og super readers

FREMMEDSPROG

ALINEA AKADEMI

7.-9. klasse

gekko og onlineprøver – to digitale tilbud til engelsk, tysk og fransk

4.-10. klasse

skoleprocesser – vejen til udvikling af den digitale skole

ALINEA AKADEMI skoleprocesser – vejen til udvikling af den digitale skole * ØST: Vejle, Odense, København og Vordingborg VEST: Esbjerg, Herning, Århus og Ålborg

tilmelding Vil du være sikker på en plads, skal du tilmelde dig hurtigt.

Tilmeld dig på alinea.dk. Eller skan mobilkoden til højre, så kommer du direkte til tilmeldingsformularen. alinea.dk · tlf.: 3369 4666

(16824 · BureauLIST.dk) FR14-2012

– så er du sikker på at høre om netop de materialer, der er relevante for dig. Vælg én workshop fra hver af de tre grupper nedenfor – tre forskellige workshopper i alt. Du kan se hele programmet på alinea.dk.

EFTERSKOLEBAROMETER Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com, Thomas Kehlet · tke@frieskoler.com, Maria Larsen · mla@frieskoler.com

»Det handler om at have likviditet og at holde eleverne i sengene«.

CITAT FRA JYSK EFTERSKOLE

Efterskolerne:

Næste år lukker endnu flere Men generelt er skolerne mere optimistiske end sidste år

N

æste skoleår drejer endnu flere efterskoler nøglen om.

Det spår de, som har fingeren på sektorens puls: efterskoleforstanderne.

Frie Skoler har spurgt 28 tilfældigt udvalgte efterskoleforstandere om deres forventninger til fremtiden, og netop på spørgsmålet om skolelukninger er enigheden størst: Der lukker flere efterskoler end i år. Mange forstandere tror, at dødstallet vil ligge omkring 10. I år er en skole lukket, og tos skæbner afgøres inden sommerferien.

De bange anelser styrkes af, at Efterskoleforeningens konsulenter i øjeblikket oplever, at flere skoler får revisorpåtegnelser i 2011-regnskaberne. Revisorerne tager forbehold, fordi skolerne ifølge revisorerne ikke kan klare næste skoleår uden ekstra likviditet.

Fårene er skilt fra Men selv om forstanderne tror, at der bliver tyndet ud på

listen over skoler, er mange af dem betydeligt mere fortrøstningsfulde end på samme tidspunkt sidste år.

Faktisk ser det ud, som om at vandene netop nu skilles.

En del efterskoler har tilpasset sig markedet, og de går det nye skoleår i møde med væsentlig større optimisme end i 2011.

Men samtidig sidder en betydelig gruppe forstandere tilbage med rigtig bange anelser. For de mangler elever i år, de tvivler på, at det bliver bedre næste år, og de har ikke den egenkapital, det kræver, at overleve endnu et magert år.

Med andre ord: Det virker, som om fårene er skilt fra bukkene. Og at de fleste skoler ved, om de er får eller buk.

Skolerne må udvikle sig Det billede, Frie Skoler tegner, kommer ikke bag på formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring. »Nej, det er også det, vi hører. Det er en meget blandet

Illustration Claus Riis

20

F R I E S KO L E R N R . 14 · 7 . M A J 2 01 2

5

5

5 Væsentligt over normalt 4 Over normalt 3 Normalt 2 Under normalt 1 Væsentligt under normalt

4

5 Væsentligt over normalt 4 Over normalt 3 Normalt 2 Under normalt 1 Væsentligt under normalt

4

Kilde Frie Skolers redaktion. Rundspørge til 28 efterskoleforstandere.

<100

>100

Forventning om skolelukninger Antal elever lige nu

Næste års økonomi

Skrevet op

Næste økonomi Antalårs elever lige nu Forventning om skolelukninger

1

Skrevet op

2 Antal elever Skrevet lige nuop Næste års økonomi

Antal ansatte næste år

Skoler som lukker næste år

Skolens økonomi næste år

Antal elever lige nu

1

Antal elever skrevet op til næste år

2

Forventning om skolelukninger

3

3

Kilde Frie Skoler.

Rundspørge til 28 efterskoleforstandere.

>120 elever

Samlet besvarelse

Kilde Frie Skolers redaktion.

Svar sorteret efter skolestørrelse

buket i øjeblikket«, siger han.

Troels Borring understreger dog, at skoleformen på ingen måde er i krise: »Vores tilbud om skole og samvær er stadig toprelevant. Ja, det har aldrig været mere aktuelt. Og der findes stadig mange unge, som venter på at komme på efterskole – unge som fx de ikke-etniske danskere, eller unge fra de store byer, som vi endnu ikke har godt nok fat i«, siger han.

Så det er en krise for den enkelte skole, ikke for sektoren,

mener Troels Borring. Og han understreger, at de ændrede markedsvilkår indebærer, at efterskolerne må blive endnu bedre til at udvikle pædagogiske tilbud. Samtidig mener han, at skolerne må gøre en ekstra indsats for at kvalificere personalet, så de kan tiltrække og håndtere nye målgrupper. »I løbet af et skoleår falder mange elever fra på efterskolerne, og det er en udfordring. Det viser, at der er noget, vi skal være bedre til«, siger efterskolemanden, som forventer, at 2013 bliver et ”ualmindeligt spændende år”. n

Rundspørge til 28 efterskoleforstandere.

Efterskolerne regner med, at de har færre ansatte næste år. På en skala fra 1 til 5 ligger snittet på indeks 2,75, hvor 3,0 er antallet af ansatte i år.

Store efterskoler klarer sig

J

o større, jo bedre. I hvert tilfælde i efterskoleverdenen.

Frie Skolers skolebarometer afslører, at jo større efterskolen er, jo bedre går det den på alle punkter.

Skoler, der kan have over 120 elever, har elever i 94 procent af sengene. Skoler med plads til mellem 120 og 100 elever udnytter i snit 90 procent af deres pladser, mens skoler som maksimalt kan have 100 elever, kun tiltrækker 78 procent af dem, de har plads til. Så jo min-

dre skole, jo dårligere ressourceudnyttelse.

Det samme mønster gentager sig på andre nøgletal.

Store skoler har relativt flere skrevet op til det kommende skoleår, og de forventer et økonomisk bedre resultat end de mindre skoler (se graf).

Paradoksalt nok er det samtidig de store og stærke skoler, som er mest overbeviste om, at 2013 vil koste flere skoler livet. Men de er lige så sikre på, at det er de andre, som må give op. n

F R I E S KO L E R N R . 14 · 7. M A J 2012

21

Tyske skolebørn på arbejde i en af de 250 skolehaver som er etableret i Berlin.

Foto Ulla Skovsbøl

LÆRE I NATUREN Af Ulla Skovsbøl · redaktionen@frieskoler.com

Skolehaver i vækst Interessen for skolehaver spirer landet over, og ideen om at bruge haven som læringsrum er en del af en international trend, der står stærkt i storbyer som London og Berlin

H

ver eneste morgen i denne tid myldrer det med børn på skovvejen fra Humlebæk Station til det økologiske landbrug Krogerup Avlsgaard. De er med i skolehaveprojeket Haver til Maver, og de skal ud på den økologiske gård for at så radiser, luge gulerødder, lave mad af grønsagerne og løse naturfagsopgaver i skov, mark og have.

I år deltager 1300 elever i Haver til Maver på Krogerupgård. Det er et gratis tilbud til alle folkeskoler i Fredensborg Kommune, men en række privatskoler – bl.a. Bernadotteskolen, Busses Skole og Helsingør Lilleskole – betaler selv for at være med. I år koster ti hele havedage 10.000 kr. pr. klasse. »Vi synes, det er lidt dyrt, men indtil videre har det været pengene værd«, siger naturfagslærer Randi Steiness fra Helsingør Lilleskole, som har deltaget siden 2006. »Det er utroligt givtigt at være med. Eleverne får en oplevelse af, hvor maden kommer fra, og det er der mange børn, som overhovedet ikke aner. De lærer, hvordan man planter og sår, og oplever, hvor lang tid der går, inden frøet spirer.

De finder ud af, at man skal luge og passe sine planter, hvis

de skal gro, og de prøver at spise grønsager, de aldrig før har smagt«, siger hun.

International trend

Xplore

Interessen for skolehaver er ikke kun et nordsjællandsk fænomen. I år tilbyder Odense Kommune fx skolehaveundervisning på atten folkeskoler, og Amager Fælled Skole i København har som den første danske storbyskole i nyere tid etableret have i skolegården med højbede, drivhus og bistader.

Den danske interesse for haven som læringsrum er desuden et ekko af en international tendens. I London er der i de seneste år blevet anlagt omkring 700 nye skolehaver som led i en kampagne for at forgrønne byen og skabe interesse for lokalt produceret mad, og i Berlin har ca. 250 skoler nu selv skolehave. Dertil kommer tolv skolehavecentre, Gartenarbeitsschulen, i stil med Haver til Maver, hvor klasser kommer på besøg, passer deres egne bede, laver mad af det, de dyrker, og deltager i praktisk orienteret naturfagsundervisning. Nogle af centrene har eksisteret siden begyndelsen af forrige århundrede, men oplever en opblomstring nu, affødt af interessen for fælles byhaver og ”urban gardening.”

Haven kan typisk indgå i naturfag og hjemkundskab, men også i dansk, matematik og andre fag. Samarbejdet om de praktiske opgaver styrker elevernes sociale kompetencer, og undervisning i det fri er en kvalitet i sig selv, mener Randi Steiness fra Helsingør Lilleskole. »Det bedste er, at de kommer ud under åben himmel og lærer nogle ting, de ikke kan lære inde i klasserummet. De er ude i al slags vejr, i mudder og regn og solskin, og de gror sammen med planterne. Det er den helt store kvalitet«, siger hun. n

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 1.-6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i geografi, biologi og fysik/kemi.

Naturfagssystemerne til 7.-9. klasse indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men systemerne kan også anvendes hver for sig.

Xplore Fysik·kemi 9 består af - en elevbog

Xplore

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering og ekstraopgaver - en e-bog med lyd, videoer, supplerende materialer, adaptive test mv.

Xplore Fysik·kemi 9 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og biologi set i fysik/kemi perspektiv.

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

Xplore er naturfagssystemer til 7.-9. klasse i biologi, geografi og fysik - en motiverende indledning med målbeskrivelse Naturfagssystemerne indeholder fælles emner så de tre fag kan

- en central fordybelsesdel med det faglige stofsystemerne kan også anvendes hver for sig.

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

Xplore Biologi 7 består af

Check bagsidetekst

- en elevbog

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenterISBN 978-87-770

ISBN 978-87-77

NY ISBN - en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluerin 9

788777 02

Xplor

- en hjemmeside med supplerende materialer, adaptive test m

Ny bagsidetekst

Xplore Biologi 7 Elevbog indeholder syv kapitler. Heraf er tre kapitler f fysik/kemi set i biologisk perspektiv.

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser - en motiverende indledning med målbeskrivelse - en central fordybelsesdel med det faglige stof

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluer Xplore er naturfagssyst

Naturfagssystem

systemerne kan

Xplore Geografi 7 bestå - en elevbog

- et elevhæfte m

- en lærerhåndb

- en hjemmesid

Xplore Geografi 7 Elevb

Fysik/kemi set i

Hvert kapitel er i

- en motiverend

- en central ford

- en afsluttende

På oPdagElsE mEd

Xplore Fysik/kemi Xplore Fysik/kemi er et nyt system, der har fokus på en tilgængelig og motiverende formidling af det faglige stof. Elevbøgerne er opbygget med en letlæselig tekst, et væld af illustrationer samt henvisninger til opgaver i både elevhæfter og lærerhåndbøger. Til hvert klassetrin findes tre fællesemner med Xplore Geografi og Xplore Biologi, som giver mulighed for tværfagligt samarbejde.

Xplore Fysik/kemi lægger vægt på: • Fælles mål 2009 og faglig progression • Emner, der appellerer til både drenge og piger • stort udvalg af opgaver og eksperimenter i elevhæfterne • grundige lærerhåndbøger med kopiark • digitale ressourcer i tilhørende e-bøger og fagportal • Progression fra Xplore Natur/teknik til 1.-6. kl.

Xplore

Fysik · kemi 9

Xplore

Fysik · kemi 9

ELEVBOG

Xplore

Xplore

Fysik · kemi 8

Biologi 8

k/kemi.

Ny Fagportal på vej

ELEVBOG

n arbejde sammen, men

702-732-1 02-732-1

Xplore

ng

27321

re

mv.

t

fællesemner med geografi og

Fysik · kemi 7

ring. temer til grundskolens 7.-9. klasse i Geografi, Biologi og Fysik/kemi.

merne indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men

n også anvendes hver for sig.

Xplore

Fysik · kemi 7 ELEVBOG

Efterår 2012 lanceres en stor fagportal til Xplore Fysik/kemi. Portalen vil indeholde de trykte bøgers faglige stof samt digitale udvidelser i form af interaktive aktiviteter og eksperimenter. Fagportalen vil også indeholde adaptive opgaver, animationer, videoer, speak og mulighed for elev/lærer/ forældre interaktion samt meget mere.

ISBN 978-87-7702-607-2

år af

med opgaver, forsøg og eksperimenter

bog med vejledning og valgopgaver til evaluering

de med supplerende materialer, adaptive test mv.

NY

bog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med Biologi og

i geografisk perspektiv.

inddelt i 3 faser

Læs mere, og bestil på www.geografforlaget.dk

de indledning med målbeskrivelse

dybelsesdel med det faglige stof

e del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

ISBN 978-87-7702-604-1

NY

www.geografforlaget.dk lærernes forlag

KUNST I SKOLEN Tekst og foto Simon Jeppesen · redaktionen@frieskoler.com

Besøg af en anden verden En flok skøre og en flok romaer fra Ungarn.

Sammen viser de, i en kort stund, børnene på Aarhus Friskole i Stavtrup, at verden er mere mangfoldig, end man nogen gange lige går og tror

»M

å man snakke til dem?«, spørger en lille pige sygeplejersken. »Det må man gerne«, lyder svaret.

Pigen fortsætter: »Er du skør eller normal?«. »Jeg er lidt gal«, svarer sygeplejersken Anna Emilie.

Anna Emilie er med i gruppen De Splittergale, som netop har optrådt sammen med Sumano Roma, en gruppe romaer fra Ungarn, for eleverne på Aarhus Friskole i Stavtrup. Hun bærer sygeplejerskeuniform og delte under forestillingen gavmildt piller ud til alle på scenen, der så ud til at trænge til at falde lidt ned. Dem, der ikke tog imod pillerne, lagde hun i spændetrøje.

Friskolens børn fulgte forestillingen med undren og fascination - og var tydeligvis ikke helt klar over, hvad de havde med at gøre, da de bagefter kunne møde både gale og romaere. Det var derfor naturligt at spørge hende i uniform til råds.

Det passer skoleleder Martin Ottesen fint: »Det er spændende at åbne børnenes øjne for den menneskelige mangfoldighed, opsøge verden og invitere den indenfor. Børn får let et stereotypt billede af det anderledes, når det ikke er til stede i deres dagligdag«.

Dansen Efter forestillingen kan børnene lære nogle af de danse, som blev vist på scenen.

Børn og voksne bliver delt op i grupper. Drengene prøver kræfter med en klappedans, hvor der trampes hårdt, og hvor rytmen slås på kroppen, så de unge romadrenge er dækket af blå mærker efter en optræden.

Hugo på 13 fortæller: »Jeg havde ikke fattet, hvor svært det er, før jeg selv prøvede. Det var mega godt.

Den 7. klasse, han går i, skal selv ud og undervise i tre dage i dans og musik på et hjem for udviklingshæmmede. Hans lærer, Asger Muurholm, siger: »De Splittergale er bare gode til at hoppe ud i tingene. Det kan vores elever lære noget af«.

Efter forestillingen og dansen belejrer børnene både De Splittergale og Romano Suno. Børnene vil nemlig gerne have deres autografer! n

24

F R I E S KO L E R N R . 14 · 7 . M A J 2 01 2

Lederen af de Splittergale, Jacob Hogrebe, mødte Romano Suno i 1998 i Ungarn. I 1999 inviterede han dem til Aarhus, hvor de optrådte med De Splittergale i Aarhus Festuge, da temaet det år var Østeuropa. Siden da har de to grupper besøgt hinanden og optrådt sammen i Danmark og Ungarn omkring 18 gange. Her er de ved at gøre sig klar, inden børnene bliver lukket ind.

Birgit på 68 har været med i De Splittergale i 21 år. Der er i øjeblikket et generationsskifte i gang i gruppen. Mange af de ældre er for syge til at optræde, og der er i løbet af foråret kommet fem-seks nye unge til.

De Splittergales kælehest. Gruppen De Splittergale blev dannet i 1990 af Jacob Hogrebe. Han var socialpædagog, men det blev musikken og hans fascination af galskab, der blev styrende for de næste 22 års virke. Af de 15-20 faste medvirkende i De Splittergale har cirka trefjerdedele en psykiatrisk diagnose.

F R I E S KO L E R N R . 14 · 7. M A J 2012

25

Forestillingen er en blanding af dansk gøgl og gårdsang og romadans og -sang. Det giver sære møder. Som når Mariehønen Evigglad afsynges på en romamelodi i en skæv taktart, mens den traditionelle klappedans afvikles af en romaer, der står mellem to gøglere, der smider kegler til hinanden.

Skolen prioriterer musik fra den tredje verden højt i undervisningen. Men blandingen af dansk gøgl og romamusik er ny for de fleste.

De unge romadrenge danser en meget maskulin dans med tramp og rytmiske slag på kroppen og benene. Gruppen Romano Suno kommer fra byen Sátoraljaújhely i det nordlige Ungarn. Gruppens leder, Tibor Lakatos, som også har en universitetsgrad i sociologi, har viet sit liv til at oplære romaer i de gamle traditioner som musik og dans.

26

F R I E S KO L E R N R . 14 · 7 . M A J 2 01 2

Jascha på 15 fra 8. klasse lurer nogle af de seje dansetrin af.

De unge romadrenge er bare så rå, og de nyder deres stjernestatus ude på parkeringspladsen, hvor de står og danser til østeuropæisk musik fra deres mobiltelefoner, mens romapigerne giver krammere og synes at finde et hav af bedsteveninder på de få minutter, der går, inden de alle stiger ind i bilerne for at køre videre. n De Splittergale optræder med en blanding af gamle danske gårdsange, gøgl og improvisation. De kender aldrig selv helt deres forestilling, før den er forbi. På Aarhus Friskole sluttede den ikke før et helt utroligt ivrigt publikum fik lov til at prøve det hele selv.

TEKST OG FOTO SIMON JEPPESEN

F R I E S KO L E R N R . 14 · 7. M A J 2012

27

RYGEFORBUD Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Ny aftale slukker lærernes smøger Lærere, som ryger, kan ikke – som andre lønmodtagere – stille nikotintrangen i et rygerum eller i en rygekabine

R

ygning forbudt på hele skolen.

Det bliver fremtiden, hvis regeringen og Enhedslistens nye aftale når uændret gennem Folketingets lovmaskine.

Forslaget, som ændrer og strammer rygeloven fra 2007, forbyder alle at ryge på hele skolens område. Det gælder således både indenfor og udenfor, og det gælder for lærere, elever og skolens gæster.

Og selv om skolen er lærernes arbejdsplads, får de ikke – som andre lønmodtagere – lov til at indrette rygerum eller opsætte rygekabiner. Skolerne er røgfrit område.

Dog må efterskole- og kostskolelærere ryge i deres embedsbolig – under forudsætning af, at der ikke er elever til stede.

Skolerne er forberedt Selv om lovforslaget strammer reglerne markant, forventer Cecil Christensen, der er sekretariatschef i Dansk Friskoleforening, ikke de store problemer: »De fleste skoler ved, hvilken vej vinden blæser, og de har allerede forbudt rygning på skolens område. Og skolerne fandt ud af det, da rygeloven kom i 2007, så jeg forventer, at de også løser de udfordringer, der opstår med de nye regler«, siger han.

Cecil Christensen tror, at stramningen

28

F R I E S KO L E R N R . 14 · 7 . M A J 2 01 2

kan skabe lidt surhed hos de mest inkarnerede rygere på lærerværelset, men det bliver krusninger, som skoleledelserne selv kan klare, forudser han. Foreningen har ikke haft en eneste tjenestlig sag i kølvandet på den første rygelov. »Skolerne løste selv de problemer, der dukkede op«.

Udfordringen er pædagogisk Troels Borring, som er formand for Efterskoleforeningen, ser heller ingen problemer i den nye strammere kurs.

Faktisk mener han, at forslaget er et skridt i den helt rigtige retning: »Vi bakker både op om regeringens målsætning på rygeområdet og om total-forbuddet«.

Til gengæld efterlades skolerne med en stor pædagogisk udfordring, mener Troels Borring.

»Eleverne ændrer jo ikke adfærd, bare fordi Folketinget vedtager nye regler, og derfor må vi arbejde med dem pædagogisk. Rygning må jo ikke forhindre bestemte elevgrupper, som ryger, i at komme på efterskole, så vi må i gang med at udtænke, hvordan vi kan hjælpe dem, som ryger«, siger Troels Borring. n

Foto Istock

Holmstrup Efterskole har dårlige erfaringer med rygeforbud B

een there, done that, kan de sige på Holmstrup Efterskole, når de læser regeringen og Enhedslistens aftale om en ny og strammere rygelov.

I 2009 indførte skolen nemlig et totalt rygeforbud som det, regeringen foreslår. Men det var ikke en god ide, fortæller forstander Niels Erik Jørgensen: »Det gav os store problemer. Dels med naboerne, som var utilfredse med, at eleverne stod og røg i deres tørre fyrskov.

Dels praktisk, fordi eleverne smugrøg, og det betød, at der var bestemte steder på skolen, hvor lærerne ikke kunne komme, for de vidste, at så ville de afsløre en ryger og blive nødt til at smide ham hjem, men i mange tilfælde ønskede lærerne ikke at sende eleverne hjem, for det var bedre for elevens udvikling at være på skolen end at være hjemme. Så det var uholdbart«.

Niels Erik Jørgensen mener, at man gør eleverne en bjørnetjeneste med et totalforbud. »Det betyder, at vi ikke kan arbejde med dem pædagogisk.

Og vi lukker en gruppe elever, som Rygeforslaget netop har brug for • udvider antallet af røgfrie zoner • forbyder rygning totalt på alle efterskolen, ude af skoler det gode selskab«.

• styrker den forebyggende indAf samme grund sats med flere rygestop-kurser sløjfede skolen sit Læs hele aftalen på www.sum.dk. forbud i 2010.

I stedet har skolen uddannet rygestop-instruktører og gjort det svært for rygerne at dyrke deres last. For eksempel har skolen trukket det sociale ud af rygningen. Den har intet rygeskur, hvor de kan stå sammen.

Og det virker. Nu falder antallet af rygere på skolen, fortæller Niels Erik Jørgensen. »Det er jo ikke særlig sjovt eller sejt at stå alene ude i kulden og ryge«. n

VÆRDIBASERET SKOLELEDERSKIFTE Hjælp til skolelederskifte!

Konsulenthuset Bøgetorp har specialiseret sig i skolelederskifte, som specielt er rettet mod de frie skoler.

Vi bygger på skoleledererfaring og professionalisme i opgaven.

Vi tilbyder et afklaringsforløb tilpasset den enkelte skoles ønske og behov.

Vi udarbejder oplæg på komplet og fleksibel rekrutteringsproces.

Det kunne f.eks. være: • Vi sørger for grundig profilbeskrivelse.

Alle Børn Cykler arrangeres af:

• Vi laver oplæg på annonce og medieplan.

• Vi laver personanalyser og tager referencer.

• Vi tager os af alt det praktiske.

• Vi headhunter – efter aftale.

• Vi hjælper og støtter ved jobsamtalerne.

• Vi skaber tryghed og fælles opbakning for beslutninger.

Søg nærmere oplysning hos konsulent Mogens Bregendahl, tlf. 24 87 19 05.

Mail mb@bogetorp.com eller læs mere om Bøgetorp på www.bogetorp.com

Business Development · Bøgetorp ApS · Aastvej 10B · 7190 Billund

F R I E S KO L E R N R . 14 · 7. M A J 2012

Bogetorp.indd 1

29 30/06/10 21.15

CFU Af Morten Reil Sørensen · redaktionen@frieskoler.com

Store besparelser betyder serviceforringelser på landets Centre for Undervisningsmidler Foto Istock

CFU skærer en tredjedel E

n tredjedel. Så meget er landets Centre for Undervisningsmidler i øjeblikket i gang med at skære af budgetterne, og når den tidligere regerings såkaldte ”genopretningspakke” til næste år er indfaset, vil det samlede budget være skrumpet fra 228,8 til 157,3 millioner kroner. Det betyder færre centre, færre medarbejdere, mere selvbetjening og mindre pædagogisk udvikling.

Formanden for CFU Danmark, Lennart Svensson, siger: »Vi må få det bedste ud af situationen, men det er klart, at mængden af opgaver må justeres i forhold til ressourcerne. Men det, vi vælger at lave, skal der fortsat være faglig kvalitet i.

Materialerne i vores udlånssamlinger skal være fagligt i orden. Vores kurser og vores rådgivning skal være i orden«, siger Lennart Svensson, som til daglig er chef for VIA CFU.

Alvorlige virkninger på sigt Et område er dog særligt udsat for besparelser. Tidligere har CFU’erne haft kapacitet til at igangsætte pædagogiske

30

F R I E S KO L E R N R . 14 · 7 . M A J 2 01 2

udviklingsprojekter af egen drift, men fremover bliver de mere afhængige af eksterne bevillinger. »Den udvikling beklager jeg. Jeg så gerne, at vi havde en større kapacitet til at igangsætte udvikling ubureaukratisk. Forskellen er, at der skal bruges en hel del energi på at lave fondsansøgninger, og så ved vi jo ikke, om vi får pengene. Det er rigtig ærgerligt, og jeg tror desværre, at de alvorlige virkninger af besparelserne først kommer på længere sigt. Der bliver en dårligere mulighed for at udvikle gode serviceydelser, for eksempel på det digitale område. Men vi vil stritte imod af alle kræfter og anstrenge os for i hvert fald at minimere skaderne«, siger Lennart Svensson.

Færre centre, mere selvbetjening I første omgang har besparelserne medført sammenlægning af en række CFU’er. Det betyder ikke kun længere transporttid til det ikke længere helt så lokale CFU, men også at medarbejderstaben på landsplan bliver reduceret

med 100 medarbejdere til cirka 350. »Det er selvfølgelig slemt for de medarbejdere, der bliver fyret. Og når for eksempel HK-medarbejdere er sparet væk, vil lærere, der er vant til at ringe ind og få hjælp, opleve en serviceforringelse. Men man kan også møde lærere, som ikke har mærket effekten af nedskæringerne endnu«, siger Lennart Svensson og forklarer, at nogle måske ligefrem oplever den øgede selvbetjening som en forbedring. Besparelserne er nemlig kommet på et tidspunkt, hvor CFU’erne allerede var på vej med nye it-løsninger og øget fokus på selvbetjening. »Vi prøver på landsplan at udvikle nogle sektorløsninger på forskellige områder. Det har vi blandt andet gjort med streaming af tv-udsendelser til pædagogisk brug. De er hidtil blevet udsendt på dvd, men kan nu downloades på vores online-tjeneste«, forklarer Lennart Svensson. Samtidig arbejder CFU’erne på i højere grad at udnytte deres fælles ressourcer, for eksempel ved at udlåne konsulenter til hinanden. n

SAMFUNDSfag samfundsfag for 8. klasse - Ditte Grønning rasmussen og Helge rasmussen

Samfundsfag for... er et nyt spændende system til undervisningen i samfundsfag i 8. & 9. klasse. Systemet består af en elevbog og Lærerens håndbog samt en omfattende netdel til hvert klassetrin.

Materialet er meget fleksibelt opbygget, og fagets formål og intentioner opfyldes på en sådan måde, at klassen og læreren har stor valgfrihed til at udvide de enkelte temaer – alt efter interesser og forudsætninger. og læreren har stor valgfrihed til at udvide de enkelte temaer De temaopdelte klassen grundbøger tager alle udgangspunkt i alt efter interesser og forudsætninger.

De temaopdelte grundbøger tager alle udgangspunkt fortællinger, fortællinger, hvor unge på elevernes alderi er involverede. hvor unge på elevernes alder er involverede, og som umiddelbart appellerer til deres fantasi og ansporer dem til at give sig i kast med Artikler som umiddelbart appellerer til elevernes undersøgelser, diskussioner og kreative processer.

Eleverne får heri- fantasi gennem lyst til at engagere sig i faget – og samfundet. og ansporer demI Lærerens til athåndbog giveer der sigsupplerende i kasttekster, med undersøgelser, aktiviteter, opgaver og forslag til undervisningsforløb. diskussioner og kreative processer. Eleverne får herigennem lyst til at engagere sig i faget - og samfundet. ”Samfundsfag for...” er et meget fleksibelt system, der er opbygget, så

SAMFUNDSFAG Ditte GrønninG rasmussen · HelGe rasmussen

f o r 8. k l a s s e

Læs mere meloni.dk

Klassesæt (25 elevbøger plus Lærerens håndbog)

978-87-92505-47-7

Pris er eksklusiv forsendelse og moms.

2000 kr.

www.meloni.dk

www.meloni.dk gode solide lærebøger til den rigtige pris

Kort og godt Foto Istock

Efterlønskassen overlevede

Højesteret skal afgøre, om det var i orden at fyre to lærere, som holdt ferie efter deres barselsorlov

Skamby Friskole anker fyringssag

S

kamby Friskole anker den dom fra Østre Landsret, som den 4. april gik skolen imod.

Landsretten dømte skolen til at betale godt en halv million i erstatning, fordi skolen i 2009 fyrede to lærere, mens de holdt ferie efter endt barselsorlov. Skolen ansatte i stedet lærernes barselsvikarer.

I landsretten lykkedes det ikke skolen at overbevise dommerne om, at afskedigelserne intet havde med barselsorloven at gøre, men skolens bestyrelsesformand Jørgen Chr. Jørgensen håber, at højesteretsdommerne vil se anderledes på sagen.

Anken giver to spørgsmål I praksis indebærer anken, at højesteret skal behandle to spørgsmål.

For det første skal retten tage stilling til, om sager, hvor arbejdsgivere beskyldes for at overtræde loven om ligebehandling, overhovedet hører hjemme i det almindelige retssystem, eller om de skal afgøres i det fagretslige system.

Skolen mener, at afskedigelserne skulle være behandlet i de frie skolers forligsnævn, mens Frie Skolers Lærerforening (FSL), som fører sagen for lærerne, holder på, at det er en sag for domstolene.

Medmindre den første sag afvises, skal dommerne – for det andet – tage stilling til, om skolen handlede i strid med loven om ligebehandling. I givet fald bliver det op til skolen at sandsynliggøre, at fyringerne intet havde med barselsorloven at gøre.

Råd hjalp ikke Jørgen Chr. Jørgensen, der også var formand, da sagen startede, undrer sig stadig over, at den er kommet så langt. »Vi havde naturligvis søgt rådgivning og fået at vide, at når fyringen skete ud fra en faglig vurdering, ville der ikke være problemer, men et eller andet sted må filmen være knækket«, siger bestyrelsesmanden, som godt kan ærgre sig over, at skolen skal bruge kræfter på den gamle sag. Og med anken kan der gå op mod et års tid, inden parterne endelig kan lægge den bag sig. MHV

32

F R I E S KO L E R N R . 14 · 7 . M A J 2 01 2

Otte af 19 stemte imod, og det reddede Efterlønskassens liv.

Kassens bestyrelse havde ellers stillet forslag om at nedlægge Efterlønskassen som selvstændig pensionskasse og overflytte aktiviteterne – og de to ansatte – til Moderniseringsstyrelsen, som i forvejen administrerer flere små, statslige pensionskasser.

Men et sådant forslag skal vedtages af to på hinanden følgende medlemsmøder.

Det første møde bakkede bestyrelsen op, men på det andet, som fandt sted den 12. april, lykkedes det ikke bestyrelsen at få et ja fra tre fjerdedele af de fremmødte, og så faldt forslaget.

Dermed fortsætter Efterlønskassen som selvstændig pensionskasse for 6500 friskole-, efterskole- og lilleskolelærere på tjenestemandslignende vilkår. Kun cirka 2000 af dem er fortsat erhvervsaktive, de øvrige har forladt arbejdsmarkedet.

En af de aktive er Charlotte Holm Pedersen, som er lærer på Solbakken Efterskole og en af de ni, der stemte imod bestyrelsens forslag. Hun frygter, at Moderniseringsstyrelsen efter et stykke tid fyrer Efterlønskassens to ansatte, og at medlemmerne dermed mister rådgivere, som kender de særlige vilkår på de frie skoler, forklarer Charlotte Holm Pedersen. »Det er vigtigt for mig, at pensionskassens sagsbehandlere kender til de frie skoler«, siger hun.

Efterlønskassens formand, Bente Haugaard, siger, at beslutningen kom bag på hende, og bestyrelsen står nu med en helt ny udfordring, fortæller hun. »Ja, nu skal vi jo til at finde ud af, hvad vi så gør. Det var ikke en situation, vi var forberedte på«. MHV

Kursuskalender

Foto Istock

15. AUGUST 2012 (KURSUSSTART)

Pædagogisk diplommodul i friluftsliv og udemotion

Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening (FSL) er gået sammen om selv at etablere ”den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse” målrettet lærere fra de frie skoler.

Alle skoler med 10 ansatte og derover skal oprette en arbejdsmiljøorganisation med mindst en arbejdsmiljørepræsentant valgt af de ansatte på skolen, og arbejdsmiljøuddannelsen er obligatorisk for arbejdsmiljørepræsentanter og de ledere, der er udpeget til arbejdsmiljøor-

20. AUGUST - 14. DECEMBER 2012

Internationalisering i skolen

Diplommodul for lærere og skoleledere Campus Haderslev, Lembckesvej 7, Haderslev

Undervisning hver mandag kl. 12-16.

Bl.a: Skoleudvikling, udvikling af interkulturelle kompetencer, støttemuligheder, den internationale dimension i fag og emner. Læs mere: ucsyd.dk , diplomuddannelser eller: Tove Heidemann / thei@ucsyd.dk / T:7266 5219.

STUDIESTART AUGUST 2012

Fysik/kemi

Skoleforeninger der sammen med Frie Skolers Lærerforening deltager i samarbejdet om arbejdsmiljøuddannelsen: Efterskoleforeningen, Danmarks Privatskoleforening, Dansk Friskoleforening, Foreningen af kristne friskoler, DSSV, Lilleskolerne, Frie Fagskoler, Højskolerne og Private gymnasier og studenterkurser.

O. SIESBYES LEGAT O. Siesbyes Legat kan i 2012 uddele ca. 30.000 kr. i passende portioner Legatet kan søges af lærere og børnehaveklasseledere, der på ansøgnings- og anvendelsestidspunktet er ansat ved tilskudsberettigede frie skoler. Legatportionerne kan uddeles som tilskud til kurser og rejser i videreuddannelseshensigt, hvor fremmedsprog er et element i den ønskede videreuddannelse.

- øg dine kvalifikationer som naturfagslærer.

UC-syd udbyder en liniefagsuddannelse som er opdelt i fire moduler, der kan tages enkeltvis - eller samlet.

For nærmere oplysninger kontakt: Gert Wahlgreen tlf. 72 66 30 68 / gwah@ucsyd.dk. Ansøgning på ucsyd. dk snarest.

Bemærk! Ny dato for tilmelding

FSL laver arbejdsmiljøuddannelse

Diplommodul under diplomuddannelsen i idræt med fokus på: Uderum som legeplads, motionsrum, læringsmiljø, naturforvaltning og friluftspolitik samt projektudvikling- og ledelse.

Læs mere: www.centerforfriluftsliv. dk. Ansøgningsfrist: 15. maj 2012.

ganisationen.

Det bliver to ansatte fra de i alt ni foreninger, der i fremtiden varetager undervisningen, og tanken med at gå sammen om at udbyde uddannelsen er at skabe øget viden om arbejdsmiljøarbejdet på skolerne.

Nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter og ny-udpegede arbejdsledere kan i fremtiden gå ind på en af foreningernes hjemmeside og der tilmelde sig de kurser, der bliver udbudt. Ud over den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse, er det planen, at samarbejdet i fremtiden også vil udbyde de supplerende kurser til arbejdsmiljøuddannelsen. TKE

4. - 5. SEPTEMBER 2012 / 5.-6. MARTS 2013

Lederuddannelse for ledere i de frie skoler Internat. Hornstrup Kursuscenter, Vejle.

Uddannelsen dækker 1/6 diplomuddannelse og er tilrettelagt specielt for ledere i de frie skoler. Der kan søges kompetencefondsmidler til denne uddannelse - for det kommende skoleår.

Ansøgningsfrist: 15. maj 2012. Se hele programmet på www.frieskolersledere.dk - under kurser og efteruddannelse. Nærmere oplysninger: Runa Foghmann, VIA-UC tlf. 87 55 18 91 mail: rufo@viauc.dk.

26. - 27. SEPTEMBER 2012

Såfremt der ikke er tilstrækkelige ansøgere til dette formål, kan der endvidere ydes legatportioner til kurser og rejser med andet uddannelsesmæssigt formål.

Ansøgning om legatportioner skal fremsendes per mail til siesbye@fsl.dk, og skal være FSL's sekretariat i hænde senest FREDAG DEN 1. JUNI 2012 KL 10.00.

LEGATUDVALGET Frie Skolers Lærerforening Ravnsøvej 6 - 8240 Risskov

Inspiration og ideer til syning af teenage-tøj Danhostel. Skydebanevej 50, 9000 Aalborg

Der arbejdes teoretisk og praktisk.

Enkle færdige mønstre og det nyeste indenfor syteknikker. Instruktør: Tina Lisbjerg, Cool Couture, København Tilmelding senest d. 20. august til: pia. brask@skolekom.dk Se mange flere kurser: www.kursusmarkedspladsen.dk Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx.

Indrykning af kursusomtaler: Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: bll@fsl.dk.

Frikvarter

Foto Is to

ck/Frie

Skoler

VERDEN RUNDT

Luftpost til ministeren E

n tidlig forårsdag skippede børnehaveklasseeleverne på Halstow Primary School i London heliumballoner med små breve bundet på op i den engelske morgenluft. Kun tre af eleverne har i skrivende stund fået svar på ballonposten, men et af dem var ganske prominent. 5-årige Eddie Nichols ballon fløj nemlig hen til den engelske undervisningsminister, Michael Gove.

Den konservative minister var ikke sen til at svare tilbage: »Tak for dig brev, som landede lige uden for mit kontor, her i Undervisningsministeriet i Westminster i dag. Ballonen må være svævet forbi London Eye, parlamentet og måske også forbi Tower of London«, skrev ministeren, som også har

34

F R I E S KO L E R N R . 14 · 7 . M A J 2 01 2

et interessefællesskab med Eddie Nichols: »Det var godt at læse, at du godt kan lide

Star Wars. Det kan jeg også«.

Brevudvekslingen mellem ministeren og Eddie Nichols blev først offentlig kendt, da Eddies far postede et billede af brevet fra ministeren på Twitter. Eddie Nichols selv forstår dog ikke helt selv virakken, fortæller hans far. »Jeg prøvede så godt jeg kunne at forklare ham, hvem Mr Gove er, men jeg tror ikke helt, han forstod det. Jeg imponeret over mr. Gove tog sig tid til at skrive så fint et svar«, siger Henry Nicholls, til The Telegraph. n UAN

GRATIS!

Duedal & Ko

GoCook smagekassen

Undervisningsmateriale til 6 dobbeltlektioner

Vær med i GoCook konkurrencen Dine elever kan dele deres oplevelser med ”GoCook smagekassen” på gocook.dk.

FDB sætter igen fokus på nye og sunde smagsoplevelser til dine elever i hjemkundskab.

ligt brød, hvad vi putter på det og ikke mindst, hvad vi ellers kan lave til madpakken.

Fra i år kalder vi det ”GoCook smagekassen” (tidligere kaldt ”Mad eller Hvad?”). I år kan du hente smagekassen i enten uge 43, 44 eller uge 45.

Ud over undervisningsmateriale følger et opskriftshæfte med, som eleverne kan bruge derhjemme.

Temaet for årets smagekasse er madpakker. Det handler om forskel-

Fra den 1. maj til 15. september er der åbent for tilmelding på skolekontakten.dk.

SKOLEKONTAKTEN Tilmeld dine elever på skolekontakten.dk

”GoCook smagekassen” er et samarbejde mellem FDB og Hjemkundskabslærerforeningen

De tre bedste besvarelser vinder en restaurantdag med en kok.

Bestil en GRATIS* smagekasse med elevhæfter, opskrifter, lærervejledning og råvarer til 24 elever. *Egenbetaling på omkring 100 kr. til supplerende råvarer må påberegnes

Konsulentens bord

Stillinger

AMAGER LILLE SKOLE Fra konsulentens bord Af jes Lemming og Kirsten Herskind , konsulenter i FSL



LOKALAFTALER OM ARBEJDSTID din mulighed for indflydelse Det er nu tid til at overveje ændringer i lokalaftalerne om arbejdstid Lokalaftalerne består af akkordaftaler og fravigelser fra den centrale arbejdstidsaftale. En akkordaftale er en aftale om, at der afsættes et bestemt antal timer til en nærmere beskrevet opgave, hvor du som udgangspunkt selv bestemmer tilrettelæggelsen. Det kan være tilsyn med idræt, tid til afgangseksamen, biblioteksakkord osv.

Det er nu, du skal sige fra Det er nu, du skal sige fra, hvis du har en opgave, hvor tiden og opgaven ikke hænger sammen.

Hvilke opgaver/aktiviteter, der skal være på skolen, er som udgangspunkt skolens vurdering, alt afhængig af den skoleform din skole repræsenterer. Men det er vigtigt, at der er tid til at udføre de opgaver, der står beskrevet. Så enten kan tiden sættes op, eller opgaven kan beskrives anderledes.

Hvis I har valgt en tillidsrepræsentant (tr), er det enkelt, da det er tr, der forhandler og indgår aftalen med skolen.

Tillidsrepræsentanten skal sørge for at involvere medlemmerne i hele processen.

På skoler uden tr er det fortsat FSL, der er forhandlingspart og skal godkende aftalen.

Efterskoler sender FSL et udkast til forhandling.

På grundskoler foregår forhandlingerne mellem skolen og et af lærerne nedsat forhandlingsudvalg. Et udkast til aftale indsendes også her til FSL’s godkendelse.

HUSK: SENEST DEN 1. JUNI Udkast til lokalaftale fra skoler uden tr skal indsendes til godkendelse i FSL senest den 1. juni, hvis aftalen skal have virkning fra 1. august.

Kun aftale, hvis I er enige Lokalaftaler må ikke stille de ansatte ringere end de generelle regler i arbejdstidsaftalen. En aftale er derfor udtryk for, at ansatte og ledelse er enige om, at opgaver kan løses bedre gennem lokal tilrettelæggelse.

Se mere på http://tr.fsl.dk/tramr/arbejdstid/lokalaftaler/

36

F R I E S KO L E R N R . 14 · 7 . M A J 2 01 2

søger en lærer med interesse og kompetencer inden for fysik/kemi og matematik Er du vild med dine fag og kan du formidle din interesse og glæde for fagene i undervisningen og har du lyst til at være en del af en skole, hvor faglighed, samarbejde, og udvikling prioriteres højt så grib chancen og sende os en ansøgning.

Pr. 1. august 2012 søger vi en lærer til vores OverBygningteam med interesse og kompetencer inden for matematik og det naturfaglige område. – Ud over disse fag må du gerne byde ind med, hvad du ellers kan og har interesse for.

Vi søger en lærer, der har forståelse for lilleskoletanken- og miljøet. Et menneske, der kan omsætte sin faglighed i dagligdagen til praktisk arbejde.

Personlig profil: • Du er en fagligt dygtig lærer – der kan arbejde i og med fagene • Kan bruge din faglighed og omsætte teori til praksis • At du kan og tør tænke ud af fagboksen • Møder børn, forældre og kollegaer med åbenhed og respekt • Er fleksibel, stabil og ansvarsbevidst • Kan kommunikere anerkendende og direkte • Du er samarbejdsorienteret og har mod på pædagogisk udvikling • Du lægger vægt på trivsel, udfordringer og ansvar • Du er i besiddelse af en sund humor og et godt humør Øvrige oplysninger: Se skolens hjemmeside: www.amagerlilleskole.dk For yderligere oplysninger kan skoleleder Flemming Allerup kontaktes på telefon: 32 59 13 90.

Ansættelsen sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og LC/OC samt ansøgning med relevante bilag skal være os i hænde senest tirsdag den 29. maj 2012. – Ansøgningen skal sendes til: www.alsleder@gmail.com

Naturfagslærer på Gudenåskolen Brænder du for Naturfagene i et spændende tværfagligt undervis- En ningsmiljø? Vil du være en del af en dynamisk og positiv Friskole, hvor menneskelige værdier som ligeværd, tid til relationer, nærvær og fællesskab er fundamentet i et mangfoldigt lærings- og skolemiljø med børn, medarbejdere og forældre?

Vi skal have dækket følgende Naturfag ind fortrinsvis i Overbygningen: Specielt Biologi og Fysik/Kemi.

Musisk-kreative fag vil også være ønskeligt, men ikke nødvendigt.

Stillingen ønskes besat fra 1. august 2012.

Vi prioriterer personaletrivsel, faglighed, mangfoldig tilgang til læring, kollegialt samarbejde, skole/hjem samarbejde, godt humør og mod på pædagogisk udvikling højt.

Ansættelse og overenskomst iht. Finansministeriet og LC. Gudenåskolen er en velfungerende friskole i rivende udvikling med 200 børn fra 0.- 9. klasse samt 34 medarbejdere.

Skolen er organiseret i delvis selvstyrende teams.

Proceduren for ansættelserne er: Ansøgningsfrist mandag d. 14. maj 2012 med fremvisning af skolen for indkaldte samt efterfølgende ansættelsessamtaler. Yderligere oplysninger ved henvendelse til skoleleder John Eriksen.

Gudenåskolen, Brunhøjvej 9, 8680 Ry Tlf. 86 89 17 59 · Mail: gudenaaskolen@gudenaaskolen.dk Se mere på: www.gudenaaskolen.dk

¼ side op

Natur

Brænd underv positiv tid til mangf og for

Vi ska Overb Musis nødve

Stillin

Vi prio til lærin humør

Stillinger

Kaptajn Johnsens Skole søger

Barselsvikar i Fransk, natur/teknik og biologi Vi ønsker en lærer med linjefag og/eller kompetencer i ovenstående fag i skoleåret 2012/13 med ansættelse pr. 1/8 2012. Andre grundskolefag kan evt. komme på tale.

Du ...

• har et ønske om at arbejde på en privatskole, hvor faglighed, engagement, tillid, tryghed og et godt arbejdsmiljø vægtes højt • har lyst og evne til at samarbejde bredt • kan og vil leve op til skolens værdigrundlag Vi ...

• er en to-sporet skole på Frederiksberg med elever fra 0.- 9. klasse • har egen SFO for alle elever fra 0.-3. klasse • har 60 hjælpsomme kolleger – heraf 32 lærere, der overvejende underviser i deres linjefag • har 426 elever, der gerne vil undervises • har en positiv og interesseret forældrekreds • er praktikskole for Professionshøjskolen Metropols læreruddannelse • ligger tæt på Vesterport Station og Forum Metro Yderligere oplysninger på www.Kaptajn-Johnsens-Skole.dk eller ved henvendelse til skoleleder Annette Messerschmidt eller viceskoleleder Lisbet Kjærgaard på telefon 33 21 66 15.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgning med relevante bilag sendes til Kaptajn Johnsens Skole, Lykkesholms Allé 3A, 1902 Frederiksberg C eller mailes kontoret@kaptajn-johnsens-skole.dk – senest den 15. maj 2012 kl. 12. Samtaler afholdes tirsdag den 22. maj.

Sofiehøj Friskole søger Danmarks bedste team af lærere, pædagoger, medhjælpere, skolesekretær og pedel til skolestart i august 2012 Sofiehøj Friskole er en ny friskole i Lejre kommune, grundlagt på initiativ af forældre, som ønsker en skole • der skaber læring for livet baseret på lokal forankring, høj faglighed, det hele menneske og bæredygtighed • hvor børn, forældre og personale er ligeværdige medspillere i et samarbejdende miljø, præget af en kreativ og fordomsfri reflekterende dialog mod det fælles resultat:

At skabe den bedste skole og fremtid for vores børn Skal du være en del af teamet? Læs mere på vores hjemmeside og send din ansøgning til

job@sofiehoejfriskole.dk hurtigst muligt, dog senest onsdag d. 14. maj. Vi indkalder til samtaler løbende.

Forstander søges Pr. 1.7. 2012 eller snarest herefter søger vi den forstander, der med kløgt og varme kan lede skolen videre i vores påbegyndte udvikling.

Vi er en lille og charmerende skole i et naturskønt område på Nordfyn.

Vi er stolte af vores fine faciliteter og vores liniefag, som er: kunst, explore, jagt og fiskeri.

Derudover kan vi tilbyde vores kommende forstander – – – –

en engageret og humørfyldt medarbejdergruppe herskabelig forstanderbolig mulighed for efteruddannelse en spændende hverdag

Vi forestiller os at du

– formår at motivere andre og selv kan tage lange seje træk – indtager en lyttende position som grundlag for al samarbejde – har fokus på skolens overordnede formål og evner at fastholde høje standarder – møder dine omgivelser med tillid og kan uddelegere ansvar – er uhøjtidelig omkring dig selv og trives med uformelle samværsformer – prioriterer netværk og formår at vedligeholde skolens gode relationer Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til konst. forstander, Erik Mathiesen, tlf. 5117 2720 eller skolens formand Henning Jensen, tlf.

4014 3117. Vi byder gerne interesserede kandidater på en rundvisning.

– – – – –

har uddannelse som lærer Ansøgningen sendes på mail til: kontor@flyvesandet.dk har klare holdninger til at være en fri skole eller med posten til: Efterskolen Flyvesandet, har erfaring med administrative opgaver og gerne ledererfaring Flyvesandsvej 27, 5450 Otterup. har økonomisk indsigt Ansøgningsfrist: 21. maj 2012 har en anerkendende tilgang som forudsætning for det Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finanspædagogiske arbejde ministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønnen fastsættes i – har erfaring med efterskolearbejdet og evner til at yde intervallet kr. 420.722 kr. til kr. 493.201 (1. april 2012). noget særligt Læs mere om stillingen: www.flyvesandet.dk/forstander

F R I E S KO L E R N R . 14 · 7. M A J 2012

37

Stillinger

Skoleleder til

Midtdjurs Friskole Midtdjurs Friskole er en moderne grundskole beliggende i meget naturskønne omgivelser i hjertet af Djursland.

Skolen startede i 2010 og vi har nu 63 børn. På grund af sygdom må vi desværre søge ny leder. Vi har til huse i den tidligere kommunale skole med meget fine og rummelige fysiske rammer. Vores skole har fra 0.-7. klasse samt SFO og KLUB. Skolens værdigrundlag tager udgangspunkt i, at børnene har en aktiv skoledag med tryghed og nærhed og plads til forskellighed i fællesskabet. Vi henvender os til børn og forældre på hele Djursland og lægger bl.a. pædagogisk vægt på, at få skolen ud i naturen og naturen ind i skolen, samt anvendelse af læringsstile som en integreret del af undervisningen.

Vi tilbyder dig: • stor indflydelse på skolens vision og udvikling • en levende arbejdsplads med en sund og humørfyldt hverdag • en personalegruppe, som er dygtig og loyal • en positiv forældrekreds og velfungerende bestyrelse, der bakker op om skolen Vi søger en skoleleder som: • har lyst til at varetage den daglige skoledrift og være en del af et velfungerende miljø • har empati, engagement og er en ildsjæl • vil tilstræbe at skabe rammer for kreativitet, oplevelse, fordybelse og virkelyst

• er en tydelig og nærværende leder over for personale, elever og forældre • ser vigtigheden af at være omdrejningspunkt for skolens tre afdelinger – skole, sfo og klub Din primære udfordring er at sikre skolens daglige drift, samt at skolen fortsat vil være attraktiv både for elever og ansatte og samtidig være visionær i tanke og handling.

Konsulenthuset Bøgetorp medvirker ved stillingsbesættelsen.

Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra Konsulenthuset Bøgetorp, tlf. 2487 1905 eller skolens formand, Lone Jensen, tlf. 2844 1546.

Se også skolens hjemmeside www.midtdjursfriskole.dk Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet: 368.295 - 438.154.

Tiltrædelse 1. august.

Der afholdes to jobsamtaler – første samtale den 6. juni, hvor der udvælges kandidater til personprofiltest og til anden samtale, som afholdes den 14. juni.

Ansøgning Send ansøgning samt CV og relevante bilag som en PDF- eller Wordfil på mail til MB@bogetorp.com – senest den 25. maj.

Viceskoleleder søges til Skt. Knuds Skole

38

F R I E S KO L E R N R . 14 · 7 . M A J 2 01 2

Stillinger

Annoncer www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler

Uddannet lærer til fuldtidsstilling

Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler

Sct. Joseph Skole Ringsted Pr. 1. august 2012 søger vi en uddannet lærer til varetagelse af bl.a. klasselærerfunktion og danskundervisning i 1. klasse.

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar 2010

Endvidere drengeidræt/svømning i 4.-5. klasse, 6.-7. klasse og 8.-9. klasse.

Se mere på:

januar januar2010 2010

Synes godt om!

FØLG OS PÅ FACEBOOK FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

www.sctjoseph.skoleintra.dk

Sct. Joseph Skole Dagmarsgade 10, 4100 Ringsted Tlf. 5761 0359

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

Koldingegnens Idrætsefterskole

søger to årsvikarer pr. 1.8. 2012, den ene med mulighed for fastansættelse Da en lærer søger nye udfordringer og en anden skal på barselsorlov, søger vi 2 lærere.

Vi er en alsidig idrætsefterskole beliggende ned til Kolding Fjord med 100 motiverede og aktive elever.

Har du lyst til og mod på at udfordres som lærer og blive en del af et engageret og kompetent medarbejderteam, er der nu en mulighed.

Kan du undervise i spring-rytme og/eller fysik, og i flere af fagene fodbold, tysk, dansk, 10. TEMA hører vi gerne fra dig.

Vi forventer af dig, at du har kendskab til skoleformen, og at du er klar til at indgå i efterskolearbejdet med fx tilsyn, gruppe- og værelseslærerfunktion.

Vores mål er at være med til at skabe selvstændige, initiativrige og ansvarsbevidste unge mennesker, i et skoleliv der vægter faglighed, sociale relationer og demokratisk levevis. Vi er en skole, der bygger på et folkeligt idrætssyn, hvor idrætten forstås som alment udviklende og er mere end aktiviteten i sig selv.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem LC og Finansministeriet.

Du er meget velkommen til at kontakte skolen på 7556 5400 eller 2232 0300 for mere information eller for at aftale et besøg.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning pr. mail eller post. Den skal være skolen i hænde senest d. 14.5. 2012 kl. 12. Samtaler vil foregå i uge 20 og 21.

Morten Svane, forstander Koldingegnens Idrætsefterskole Drejensvej 100, 6000 Kolding forstander@kie.dk

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Sekretariatschef Lærer Frank A. Jørgensen Hovedkontor Kompagnistræde 32 Postboks 2225 1018 København K Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden www.dlfa.dk Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid.

Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 70 10 00 18.

Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Tlf: 7010 0018 Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018 Århus – Risskov Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018 Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 Åbningstider Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018 F R I E S KO L E R N R . 14 · 7. M A J 2012

39

Debat

AF KÅRE WANGEL, LÆRERSTUDERENDE, DEN FRIE LÆRERSKOLE WWW.NUTIDIGSKOLE.DK

Skolen skal være for livet A

lexander Von Oettingen citeres i sidste nummer af Frie Skoler for at fortælle landets lilleskolefolk, at skolen ikke er for livet. Han mener, at skolen ikke både kan være almendannende og såkaldt skoledannende. Skolen danner ikke til livet, men til skolen.

Kære lilleskoler. Jeg håber, at I har jeres visioner i behold for, hvad skolen skal være - ikke nødvendigvis hvad den er. Jeg håber, at I har en vision om en skole, der ikke kun danner til videre skoleforløb, der ikke kun giver eleverne det, som uddannelsessystemet kræver, men en skole hvor eleverne lærer alt det, der er forudsætningen for det faglige.

Oettingen citeres for, at skolen kan være ligeglad med, hvordan verden ser ud.

Men er skolen ikke med til at forme verden? Og er verden ikke afhængig af, hvilken (ud)dannelse de mennesker, der bebor den, har?

Skolen skal ikke ukritisk tilpasse sig verden, men skolen skal heller ikke være sin egen lukkede verden, der ingen sammenhæng har med det omgivende samfund.

Vi har behov for klare visioner om en skole, der danner børn til at indgå i nutidens samfund - ikke gårsdagens industrisamfund. »Vi siger ofte, at børn og unge skal lære at lære. Men det er ikke det, der satses på. Og måske skulle vi i virkeligheden gå videre og sige, at vi skal lære børn og unge - og os alle - at leve livet, for det et forudsætningen for at lære at lære.« Sådan skriver Steen Hildebrandt i ‘Børnene er det vigtigste’ som udkom d. 18. april. Forudsætningen for at lære er at lære at lære, og forudsætningen for at lære at lære er at lære at leve. Hvorfor har skolen en rolle at spille deri? Fordi skolen er en lige så stor del af livet, som familien og fritiden er.

Børn og voksne lærer uendeligt meget alment dannende og fagligt dannende både gennem skolen og gennem alle andre sociale rum. Desværre er den industrielle skole opstået på et brud mellem at leve og at lære - som Oettingen beskriver.

Man har i industrisamfundet forsøgt at gøre læring til noget, der kun kan foregå i et klasselokale, men denne misforståelse af læring fører desværre til, at eleverne aflærer en kæmpestor del af alt det, de kan, som ikke har med de boglige fag at gøre - og de mister for en stor dels vedkommende også lysten til det boglige.

Jeg håber, at lilleskolerne har bedre visioner for en nutidig skole end Alexander Von Oettingen. Ikke en fabrik for læring, men et sted hvor mennesker lærer i fællesskab og frihed.

Det er lidt som med lagkage: Hvis man tager munden for fuld, så må man spytte det ud igen, der giver en dårlig smag! n Læs artiklen ”Skolen for skolen” om Alexander Von Oettingen i Frie Skoler nr. 13 eller på www.fsl.dk/medlemsmagasin.

40

F R I E S KO L E R N R . 14 · 7 . M A J 2 01 2

Rystende udtalelser om skolen, skriver Kåre Wangel om Alexander Von Oettingens oplæg på Lilleskolernes Udviklingsdage, som blev refereret i sidste nummer af Frie Skoler

mel, når lidt vam r virker påtage Skolen op og r ser sig advare den blæ r rolle, for sto en. sig en Oet ting der von xan Ale

drede en udfor Oetting tænkning, dae er von ne ern Alexanddagogiske va lilleskolelær den pældt oplæg for da han han ho somt fejl,

el Hvid Foto Mikk

PÆDAG

OGISK

el Hvid Af Mikk

gru vig tog Grundt t«. g tog fejl. e for live , stopper rundtvi skal vær og tilbage at skolen drer frem mente, r efter det tingen van han lede han kan er von Oet som om Alexand hvordan kepause, r efter, er en tæn on. Elle de. mentati op og hold eren argu vok rpt i sin ner ska mest pro næste trin t klart, , »at I skel ter han e det mes , fortsæt formuler er vigtigt« . »Og det ndt ikke så lytter spæ , »men lelærere her«. han sko ter at overlille sæt 70 ige«, fort De små pas på med re er I vigt nene, men »Som lære en rolle for bør stille: I spiller står helt l I vide«. vigtige. mmen og . Og ét ska . i talestrø skolen« spille den for er en pause er Skolen Han hold for livet. er ikke »Skolen gsdirek udviklin e alt æd. og t til at er os ikk der er dr.p invitere Livet lær tingen, ts, og mark, var er von Oet Syddan ten af mar Alexand College rum i star frihed. versity Uni iklingsfo skole og tør ved e lernes Udv om pædagogik, Lillesko med båd urs oplæg nsk et indlede len er med kollisio de han om at sko gte sig på det gjor r. Fx den han bra letanke g, hvor Et oplæ ge lillesko en, vig og man Oetting Grundt ander von mener Alex der, for livet. slud et Det er nog

»G

r

/ Frie Skole

FRIHED

.com frieskoler

· mhv@

Skolen for skolen 12

KO L E FRIE S

APRIL 13 · 16.

R NR.

2012

Frie Sko

ler nr. 1

3/ 2 0 1 2

.

Info

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10

redaktionen@frieskoler.com

Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør tke@frieskoler.com

Mikkel Hvid (MHV) · journalist

mhv@frieskoler.com

Maria Larsen (MLA) · journalist

mla@frieskoler.com

Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør

uan@frieskoler.com

Christina Ann Sydow · grafisk design

csy@frieskoler.com ABONNEMENT

LØSSALG

16 numre pr. år · kr. 505 Hanne Rasmussen · T: 87 46 91 10 hra@fsl.dk

ANNONCER

Allan Christensen · T: 86 28 03 15 ac@ac-annoncer.dk · Kunneruphøj 34, Kolt 8361 Hasselager eller kontakt redaktionen

DEADLINE

Annoncer: 10 dage før udgivelse.

Læserbreve (max. 2500 anslag) og mindeord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse.

25 kr. pr. stk. Ved køb af klassesæt: 10 kr. pr. stk.

Forsendelse: 28 kr.

UDGIVELSER Nr. 15 - 29. maj / Nr. 16 -18. juni 2012

Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com PRODUKTION Jørn Thomsen Elbo ISSN 1902-3111 OPLAG 9.718 stk. Oplag kontrolleret af FMK Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

FRIE SKOLERS L ÆRERFORENIN G Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 87469110 · Fax: 87469111 fsl@fsl.dk · www.fsl.dk

Formand

Uffe Rostrup

Næstformand

Monica Lendal Jørgensen

Sekretariatschef

Henrik Wisbech

Sekretariatet

T: 87469110

Mandag-torsdag 9.30 - 15.30

Fredag 9.30 - 14.30

Kredsformænd Hovedbestyrelse Kreds 1

Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455

Kreds 2

Ricky Bennetzen, T: 28925511

Kreds 3

Kim Hansen, T: 86543130

Kreds 4

Thomas Münchow, T: 50509712

Kreds 5

Søren Vogth Hansen, T: 20213596

Kreds 6

Minna Riis, T: 44843494

Kreds 7

Annie Storm, T: 38800478

Kreds 8

Finn Petersen, T: 66112502

Kreds 9

Hans Erik Hansen, T: 74532886

Kreds 10

Anders Munk, T: 86851443

Kreds 11

Torben C. Skov, T: 98188430

Frie Skolers Ledere Mogens Lorentzen, T: 40364924

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11

Brug Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference.

Du får branchens bedste læringsmiljø med masser af engagement, idéer, læringslegetøj og procesunderstøttende rekvisitter.

Find masser af inspiration på vores hjemmeside www.hornstrupkursuscenter.dk Hornstrup Kursuscenter ejes og drives af Frie Skolers Lærerforening

· · · ·

Pålidelig rådgivning som leder Effektfuld viden når du forhandler din løn Skræddersyede lederkurser Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer

FORMAND MOGENS LORENTZEN T: 40 36 49 24 NÆSTFORMAND RUD NIELSEN T: 40 18 79 51 Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · Tlf. 8746 9150 i n f o @ f s l e d e r. d k · w w w. f r i e s k o l e r s l e d e r e . d k

F R I E S KO L E R N R . 14 · 7. M A J 2012

41

Navnligt Af Maria Larsen· mla@frieskoler.com

Giver salmerne et spark bagi Stig Mikkelsen er medlem af bestyrelsen for Frie Skolers Ledere, og så er han sammen med friskolelærer Leo Vang musiker og medproducer på Absolute Salmer. En ny cd, der spiller de gamle salmer i tidens musikalske sprog med blandt andre den tidligere melodigrandprixvinder Kølig Kaj

Absolute Salmer Produceret af Stig Mikkelsen og friskolelærer Leo Vang Pladeselskab: Gateway Music www.jesusjam.dk

Foto Privat

42

F R I E S KO L E R N R . 14 · 7 . M A J 2 01 2

A

bsolute Salmer hedder jeres cd, hvor I sætter ny musik til gamle salmer. Hvad er der galt med kirkens måde? »Mange af sangene er hyldestsange til Gud og begivenheder, som for eksempel ”Hil dig frelser og forsoner”. Når den bliver spillet meget langsomt på et orgel, kommer den til at lyde som en begravelsessang, men når den kommer op i tempo og bliver sunget som den hyldestsang, den jo er, så er den super fed«.

Er I missionske? »Nej, nej slet ikke. Vi er ikke specielt hellige, hverken når det gælder kirkegang eller musikgenrer. Vi kan bare godt lide salmerne, derfor har vi givet dem et ordentligt spark bagi og sat dem op i tempo. Vi synes nemlig, at de er så gode, at de fortjener at blive spillet mere muntert, end de tit gør i kirken«.

Jeres mission er altså at udbrede kendskabet til salmerne ved at spille dem på en ny måde? »Ja, det kan man godt sige. Mange af salmerne er ved at glide ud, fordi de unge ikke kender dem. Vi vil gerne være en bølgebryder for, at salmerne kan spilles på en anden måde. På vores cd har vi lavet ”I Østen stiger solen op” som rap. Den bliver rappet af Kølig Kaj, der vandt melodigrandprixet i 1997. Den rammer de unge, der pludselig spærrer ørerne op og lytter til melodi og tekst på en ny måde«.

Hvor kan man høre jer live? »Vi tager en del ud og optræder på skoler og efterskoler, derfor har vi også lavet noget, vi kalder ”Korsfaktor”. Hvis nogle af eleverne har lyst til at optræde sammen med os, opfordrer vi dem til at gå ind på vores hjemmeside og øve sig på nogle af salmerne. Når vi kommer ud på skolen, kan de så optræde live sammen med os«. n

Foreningen mener

Af Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening

Gør læreruddannelsen til et heltidsstudie L

æreruddannelse på professionshøjskolerne blev sidst lavet om i 2007, og nu skal den så ændres igen. Det sker, som Christine Antorini slog fast i starten af året, i erkendelse af, at ændringen i 2007 ikke har virket efter hensigten. Den politiske detailstyring af læreruddannelsen har hverken givet flere studerende eller bevirket, at de studerende vælger de linjefag, som skolerne efterspøger. Så nu skal den ændres.

Frie Skolers Lærerforening ser helst, at man gør læreruddannelsen fem-årig og forskningsbaseret, da det vil styrke den almene faglighed og relationerne mellem det teoretiske og praktiske i uddannelsen.

Der bliver i disse uger diskuteret voldsomt i dagblade og elektroniske medier, hvilke konsekvenser omlægningen af dansk som andetsprog fra linjefag til et alment fag for alle studerende vil få, samt det dannelsesmæssige aspekt af at afskaffe kristendom, livsoplysning og medborgerskab (KLM). Begge disse diskussioner er vigtige – og ikke mindst afskaffelsen af KLM bør i frie skolekredse give anledning til meget mere end

løftede øjenbryn, da dannelsesaspektet så der blev forskel på tilbuddene, så på de frie skoler mange steder er afgøman på denne måde kunne tone sin rende. Ikke desto mindre er det et helt egen læreruddannelse. andet aspekt af forslaget til ny lærerudDet er godt, at man igen ser på dannelse, som jeg her vil berøre. mulighederne for at lave en ny og god Der har siden ændringen af lærerudlæreruddannelse. Men regeringen dannelse i 2007 været en vedholdende har sat overliggeren alt for lavt. Man kritik af antallet af undervisningstimer skal altid forholde sig til indholdet af på læreruddannelsen. I medierne har læreruddannelsen, og huske, at det er lærerstuderende fortalt om mellem 9 og ualmindeligt væsentligt, at de stude11 ugentlige lektioner. rende i deres uddannelse møder mange Den nye lærerforskellige lærere ude uddannelse lægger »Læreruddannelsen har på skolerne, da det op til, at der skal været beskyldt for at ofte er i praksis, at ændres på fag, givære et deltidsstudie «. man spejler sig. Man ves flere karakterer kan lære meget af at og laves flere eksaminationer! Men hvad læse bøger, men en praksisrefleksion med undervisningstimetallet? Læreri forhold til de undervisere, som man uddannelsen har været beskyldt for at møder på sin vej, skal ikke forklejnes. være et deltidsstudie, og det har fået de Derfor bliver debatten om en fem-årig dygtige og ambitiøse lærerstuderende til læreruddannelse, som ubetinget ville at stoppe i utide og tage andre uddanvære en god ide, også lidt perifer, da nelser – de samme studerende, som det i første omgang handler om at få samfundet desperat efterspørger for at skabt en læreruddannelse, som har faste højne lærerfagets status og undervisnin- timetal i fagene, og hvor de studerende gens kvalitet! Der er imidlertid ikke tegn møder rigtige levende undervisere, som på, at man fokuserer på dette spørgsde kan bruge som rollemodeller eller mål. Man kunne med en hvis fordel fast- det modsatte, så deres egen undervissætte timetal i stedet for de ligegyldige ningspraksis kan fremmes. n ECTS point, som man har travlt med at sætte på de enkelte elementer af læreruddannelsen eller endnu bedre, man kunne lade professionshøjskolerne selv fastsætte timetal på enkelte elementer, FRIE SKOLERS L ÆRERFORENIN G

F R I E S KO L E R N R . 14 · 7. M A J 2012

43

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.com • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

(16823 · BureauLIST.dk) FRS14-2012

Matematik/Naturfag · 4.-9. kl.

Kæmpe digital resursebank Med Elevlab.dk bliver det sjovere og mere motiverende at undervise i naturfag og matematik.

Der er ca. 350 færdige emneforløb og uendeligt mange forløb, når du selv bestemmer indholdet. Der kan plukkes fra ElevLabs enorme resursebank eller fra andre eksterne kilder efter eget valg. Materialet er organiseret i faglige emneforløb og sat i relation til Fælles Mål.

Bestil GRATIS prøveabonnement i en hel måned på info@alinea.dk

Intuitive brugerflader Med intuitive brugerflader er ElevLab nem at gå til for lærere og elever. ElevLab kan bruges både på IWB og computere, på skolen og hjemme.

Se mere på elevlab.dk alinea.dk · tlf.: 3369 4666