Frie skoler nr. 10, 2014

Nr. 10 17. november 2014

8

TEMA REPRÆSENTANTSKABSMØDE

16 BØRN 32 FÅ

HÆNGER I BØGERNE

LØNSEDLEN TJEKKET I UGE 50

På Sct. Mariæ Skole er bigband ikke kun et valgfag men et professionelt orkester med kontrakter og koncerter

Bigband blæser verden rundt 24

TYSK TIL MELLEMTRINNET

!

O OG

Ll 5. klasse ti

9403 Alle priser er ex moms

Logo! 5 er bygget op om en række minitemaer, der hurtigt sætter eleverne i stand til at kommunikere om de nære ting. Der lægges op til kreativ udfoldelse og aktiv undervisning, og ligesom Logo! 7-9 har Logo! 5 et indbydende og overskue-ligt layout.

Eleverne tilegner sig et basalt ordforråd inden for elevnære emner som fritid, familie og mad og får rig mulighed for at anvende tyske ord og vendinger. Der er lagt stor vægt på, at elevernes sproglige bevidsthed styrkes fra start.

Gentagelse af centrale ord og veninger er med til at sikre,

Logo! 6

at eleverne oplever succes med det tyske sprog og får

udkommer forår 2015.

lyst til at lære endnu mere i det videre tyskforløb.

BRUG VORES WEBSHOP PÅ GYLDENDAL - UDDANNELSE.DK

se

på websitet

gyldendal-uddannelse.dk

bestil

til gennemsyn

tlf. 33 75 55 60

køb online

information@gyldendal.dk

Tekstbog Arbejdsbog Lærervejledning Lærer-cd i-bog, pr. år pr. klasse

Kr. Kr. Kr. Kr. Kr.

139,59,489,514,305,-

Indhold

Foto Martin Dam Kristensen

TEMA

8

Illustration Solveig Mønsted Hvidt

16

8-15

REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2014

FSL's hovedbestyrelse fik fuld opbakning til den politiske linje, da der den 7. november blev holdt repræsentantskabsmøde i Middelfart. Ikke overraskende var der stort fokus på arbejdstiden og Lov 409

DET STORE SPØRGSMÅL

SPECIALUNDERVISNING

6 Hvad er den bedste tv-serie nogensinde?

29 Venstre-ordfører vil skaffe flere penge til specialundervisning

Vi lever i tv-seriernes guldalder. Tre passionerede fagfolk fortæller om deres favoritserie

Økonomi kan få friskoler til at sige nej til elever med særlige behov, mener Venstres Anni Matthiesen, som vil have reglerne for tilskud til specialundervisning ændret

LÆSNING

16 Børn læser mere Børn læser mere nu, end de gjorde i starten af årtusindet. Men de vil selv bestemme, hvad de skal læse

TIDSREGISTRERING

FAGLIGT NYT

32 FSL tjekker din lønseddel i uge 50

FSL’s konsulenter rydder skrivebordet i uge 50 for at sætte spot på lærernes lønsedler

20 LærerLog eller kaos FSL’s app, LærerLog, giver ro og overblik og er et godt udgangspunkt for dialog med ledelsen om arbejdstid

4 REDAKTØREN MENER 4 VIDT OMKRING 30 FAGLIGT NYT

40 PÅ SPORET AF LÆREREN

Foto Henning Hjorth

Frihed og friske øjne Ulrik Goos Iversen var en fremmed fugl fra folkeskolen, da han i 2011 slog sig ned i forstanderboligen på Baunehøj Efterskole.

PROJEKTARBEJDE

24 Bigbandet swinger på Sct. Mariæ Der skal øves meget for at være med i Sct. Mariæ Skoles bigband, men så er der også mulighed for musikalsk udvikling og rejser på tværs af kontinenter.

Bandet fungerer også som en vigtig del af skolens profilering udadtil

33 KURSUSKALENDEREN 34 DEBAT 36 KONSULENTENS BORD 36 AJOUR 37 KOLOFON 38 STILLINGER 40 PÅ SPORET AF LÆREREN 42 VIDSTE DU...

43 FORENINGEN MENER FORSIDEFOTO LARS HORN

FRIE SKOLER NR. 10 · 17. NOVEMBER 2014

3

REDAKTØREN MENER

STOP TIDEN

S

vend Brinkman har ramt en nerve. Hans bog ” Stå Fast” (Lynlæseren s. 42) har siden den udkom været en af landets bedst sælgende bøger, lidt af en sjældenhed for en bog af en psykologiprofessor.

Bogen erklærer i undertitlen, at den er ”et opgør mod tidens udviklingstrang”, og med bogens popularitet in mente kunne det tyde på, at mange synes, at det er på høje tid, at det opgør er startet.

Et godt gæt er, at en del af dem er lærere, for få faggrupper har vel det seneste tiår lidt mere under omverdenens trang til udvikling og forandring

»D

et er en rigtig god bog – i hvert fald til sådan en på min alder. Den er ikke sådan rigtig som så mange andre bøger, den er anderledes. I stedet for at det handler om en dreng, der spiller fodbold, hvor det går godt for ham hele tiden, og han bare bliver bedre og bedre – så er Babit nede ved bunden, og der er ingen, der tager sig af ham. Han er lidt en outsider, og han har ingen venner.

Ja, så inde i bogen bliver han elefantminister og får et rigtig godt forhold med cirkusdirektøren. Det sjoveste er i cirkusset, hvor Babit får elefanten og rider igennem hele byen, og hvor hans nabo råber ad ham, fordi han er ved at køre hende ned med elefanten. Til slut i bogen går det bedre og bedre for ham, og til sidst får han nogle gode venner, og det ender godt.

Connection lost …beep beep beep«.

CARL EMIL SYDOW, 5. KLASSE 'Elefantstenen' af Oliver Zahle, Carlsen.

4

FRIE SKOLER NR. 10 · 17. NOVEMBER 2014

end lærerne. Og som man også fornemmede det på repræsentantskabsmødet (s. 8-15), så er lærerne trætte af at blive påført betingelser, der gør det svært for dem at udføre deres arbejde tilfredsstillende. ”Livets hastighed accelererer” skriver Brinkmann, og det er nok også et godt billede på lærerlivet.

Men der er en måde, man i hvert fald for en stund kan frigøre sig af omverdenens og egne forventninger om evig udvikling. Det er i bøger. Skønlitteratur i særdelshed. Og i reportagen fra Bogforum (s. 17-19) kan man læse, at det er en vej, som lærere hjælper flere og flere børn til at tage. Det er en god nyhed.

At læse en bog er det tætteste, man kan komme på, hvordan det er at være et andet menneske. Det er også en måde at få tiden til at stoppe op. Hjernescanninger og neuroforskning underbygger det, men man kan også bare se på et syvårigt barn, der er transporteret væk fra verden af sin nyfundne evne til at læse.

Med den evne kan man lukke sig selv inde i en lille, intens lomme, hvor tiden går langsomt, man kan lege med andre identiteter, blive udfordret og med tiden måske ligefrem forandret. Indefra, af sig selv – ikke ude fra, af andre. Det eneste, det kræver, er tid. Til at stoppe op.

Ulrik Andersen, redaktør

21,6

så mange elever sidder der i gennemsnit i en folkeskoleklasse i dag. Siden 2007 er folkeskolens klassekvotient steget med 6,7 procent, mens antallet af folkeskoler er faldet fra 1604 til 1222 i samme periode Kilde: Altinget.dk

Vidt omkring

»I Tyskland 1938 var nazismen konsensus (…) Hvis det onde kommer, kommer det ikke i formen af 'de', som noget fremmed vi let kan afvise, det vil komme i formen af 'vi'. Det vil komme som det rigtige«.

Den norske forfatter Karl Ove Knausgård tror ikke, at nazismen er noget, som vi bliver tvunget ind under af ydre og fremmede kræfter, men noget, som kommer indefra, som en følge af små ændringer i vores værdier og overbevisninger

DET SKER (OGSÅ) INDEN NÆSTE NUMMER 22. NOVEMBER Det er november, men alligevel skal det nu nok blive en fest, når The Beach Boys spiller i Arena Nord i Frederikshavn. Dagen efter spiller de i Ballerup.

23. NOVEMBER Den legendariske gun-slinger, Billy The Kid, har 155års fødselsdag.

26. NOVEMBER Det er 225 år siden, at amerikanerne for første gang holdt thanksgiving. Det gør de stadig.

27. NOVEMBER 20 år efter originalen har Dum og Dummere 2 premiere i biograferne.

29. NOVEMBER Et utal af julemarkeder begynder rundt i hele landet i denne weekend. Og gentages de følgende weekender.

Ikke mindst på slottene. Find et slot nær dig på visitdenmark.dk.

»Jeg kan godt lide at have jakkesæt på en gang imellem, når man skal ud at spise med kæresten. Det giver noget selvtillid. Man er nybarberet, skoene skinner. Så spiller det hele« John Larsen blev klippet, barberet og dresset op, inden han sammen med 39 andre hjemløse blev forkælet med en overdådig menu på Michelin-restauranten Kokkeriet i København (Politiken)

30. NOVEMBER Første søndag i advent. Giv din mor en adventsgave. Hun bliver så glad.

»Jeg har ikke andet at byde Dem end blod, slid, tårer og sved« WINSTON CHURCHILL VED SIN TILTRÆDELSE I MAJ 1940

30. NOVEMBER 140-års dagen for Winston Churchills fødsel. Udover at han ses som et af det 20. århundredes store statsmænd, så vandt han også Nobelprisen i litteratur.

1. DECEMBER Det er den internationale aids-dag, som er blevet afholdt hvert år på denne dato siden 1988.

10. DECEMBER Selv de største Tolkien-fans må næsten drage et lettelsens suk, fordi det nu er sidste gang, at de skal sidde stille til benene sover. Biografpremiere på sidste del af Hobitten-serien.

13. DECEMBER Nu er Lucia død.

Skudt med en pebernød. Santa Lucia, Santa Lucia...

15. DECEMBER Årets sidste udgave af Frie Skoler udkommer.

Også med lidt julestof.

FRIE SKOLER NR. 10 · 17. NOVEMBER 2014

5

Det store spørgsmål

Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Hvad er den bedste tv-serie nogensinde?

Foto Sony Pictures

PETER SCHEPELERN, FILMFORSKER, FORFATTER OG LEKTOR PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET

»D

er er jo ældre serier som Rainer Werner Fassbinders Berlin Alexanderplatz og Ingmar Bergmans Scener fra et Ægteskab, som var banebrydende, men jeg vil alligevel pege på en nyere serie, nemlig Breaking Bad. Den blander interessante karakterer med en fuldstændig virtuos fortælleteknik, som langsomt åbenbarer karakterernes kompleksitet for seeren på en sjov og frydefuld facon. Rent visuelt er den fantastisk flot filmet i New Mexicos klare ørkensol fyldt med mættede farver. Og så har den en moralsk flertydighed, der er interessant, og som også leder tankerne hen på Hitchcock. Det er den klassiske historie om en mand, der har problemer, men i stedet for at svælge i sørgmodighed, så giver han fanden i det hele. Hans metier som narkoproducent er grim, og han er skyld i flere menneskers død, men alligevel gribes man om hjertet og holder med ham«.

CHRISTIAN MONGGAARD, FORFATTER, FILMREDAKTØR PÅ DAGBLADET INFORMATION

»T

he Wire af David Simon. Det er ikke den første i rækken af de store serier, vi har set de senere år, men det er den bedste. Den har klare litterære kvaliteter og er meget inspireret af Charles Dickens og hans måde at skildre byer og mennesker på. Jeg ser den som et fembindsværk, hvor hver sæson er et bind, og hvert afsnit er et kapitel i

Foto HBO

6

FRIE SKOLER NR. 10 · 17. NOVEMBER 2014

det bind. Serien udspiller sig i den amerikanske by Baltimore, hvor én sæson handler om politi- og narkogangstere, andre om havnearbejdere, medier, politikere og skolesystem. Det er den ultimative samfundsskildring, en slags tilstandsrapport over den amerikanske storby og et generationsportræt. I karakterskildringerne er der ikke gode strømere eller dårlige strømere, der mennesker på godt og ondt, og folk på hver deres side af loven er lige ekstreme. Det hele føjer sig sammen til en stor fortælling i en fantastisk fængende helhed. I mine øjne er det den store amerikanske roman på tv«.

IBEN ALBINUS SABROE, ANMELDER OG FORFATTER

»M

it valg er The Sopranos, som, ud over at være hamrende underholdende, er enormt kunstnerisk spændende. Hovedpersonen, Tony Soprano, kæmper om magt i familiefirmaet, elsker sin kone, men er alligevel utro, og han har to teenagere, han ikke kan styre.

Han er en almindelig mand med almindelige problemer, men hvis moralske dilemmaer er sat på spidsen, fordi han er gangsterboss. The Sopranos markerer et skifte til en ny tid, hvor tvserien får kunstnerisk vægt med manuskriptforfatteren som den skabende drivkraft. Litterært er den drøninteressant og overstrøet med referencer til modernistiske lyrikere som Yeats og T.S. Elliott. Det er de store temaer, der tages op, og intet skæres ud i pap. Man stimuleres hele tiden til at stille spørgsmål. Kameraføringen og musikken, der går imod handlingen, udfordrer og overrasker. Det hele er eminent komponeret.

Det er en monumental og universel tragedie af Shakespearske dimensioner, en slags moderne Macbeth«.

Sverige

Annoncer

Eksempler:

Sälen Idre Fjäll Hovden Hemsedal

: fra kr. 2.145,: fra kr. 2.545,: fra kr. 2.345,: fra kr. 2.545,-

Der er stadig pladser til 2015 sæsonen book nu!

Prisen er inkl.:  Bustransport  4 nætter tæt på liften  5 dages liftkort  5 dages skileje  Rejsegaranti Mulighed for halv- og helpension, samt færge fra Jylland til NO/SE.

www.connseb.dk For yderligere spørgsmål kontakt: Patrick Jacobsen eller Mette Nielsen på tlf. 71 99 20 40

- Grupperejser med holdning

Connseb Travels • Kirstinelund, Skæringvej 90B, 8520 Lystrup • info@connseb.dk

FRIE SKOLER NR. 10 · 17. NOVEMBER 2014

7

Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Fotos Martin Dam Kristensen

Fire på stribe Lov 409 bliver næppe nogensinde elsket, men den skal forbedres.

Det var både repræsentantskab og FSL’s politiske ledelse enige om på repræsentantskabsmødet i Middelfart

D

et var fire på stribe for Frie Skolers Lærerforenings (FSL) politiske ledelse ved repræsentantskabsmødet, da både beretning og tre resolutioner blev enstemmigt vedtaget af de cirka 250 repræsentanter. Så nok er Lov 409 forkætret, nok lider foreningen af alvorlige økonomiske tømmermænd efter lockouten, men det har ikke sat sprækker i den politiske front forud for 2015’s overenskomstforhandlinger. Tværtimod synes det nærmere at have styrket beslutsomheden, konstaterede formand Uffe Rostrup oven på mødet. »Jeg var glad for al debatten og ikke mindst alle de forskellige ansigter, vi så på talerstolen. Rent politisk var det et godt rygstød for hovedbestyrelsen at mærke den enighed, der trives trods en svær situation«, siger Uffe Rostrup.

Med opbakningen til beretningen var der også opbakning til den pragmatiske tilgang, som FSL’ ønsker at gå til overenskomstforhandlingerne med. Uagtet opfattelsen af, at Lov 409 er et dårligt udgangspunkt at planlægge lærerarbejde ud fra, så er der en klar bevidsthed om, at loven ikke forvinder. Som Uffe Rostrup sagde det i beretningen: »Det er udelukket, at Folketinget skulle lave den om«.

Derfor er taktikken at forbedre loven indefra og få ryddet op i det værste morads.

8

FRIE SKOLER NR. 10 · 17. NOVEMBER 2014

»Vi skal arbejde for at forbedre rammerne i overenskomsten – sætning for sætning, linje for linje og paragraf for paragraf«.

NY LØN MÅ IKKE MISBRUGES Hvad er nogle af fixpunkterne? Det skal være nemmere for den enkelte lærer at gennemskue sit timeforbrug, og samtidig vil Uffe Rostrup ved forhandlingsbordet arbejde for at styrke lovens værns-bestemmelser. For eksempel gennem en forøgelse af undervisningstillægget, så det bliver dyrt for skolerne at øge lærernes undervisningstimetal.

Og så er der lønnen. Det brede fokus er, at lønnen på de frie skoler skal matche folkeskolen, men der er også et skarpt øje på, hvordan skolerne bruger pengene. Foreningen ved, der er skoler, som bruger nylønsmidler på undervisningstillæg og til at betale for arbejde på skæve tidspunkter. Men den går ikke, understregede Uffe Rostrup, for det er ikke det, der er meningen med nylønsmidlerne. De skal bruges på eksempelvis kvalifikationstillæg og engangsvederlag. »Lærerne skal derfor ikke gå med til at udhule deres ny-lønspuljer. Vi skal ganske enkelt ikke acceptere, at vi på den måde selv kommer til at betale for at gå på arbejde om aftenen og i weekenden«, lød det fra Uffe Rostrup.

Opbakningen til trods var der en enkelt ting, som gjorde indtryk på formanden efter mødet: »Hvis der er en smule malurt i bægeret, så er det den mismodige stemning, som man kan mærke, der er ude på mange skoler. Det skal vi være opmærksomme på, for hvis det bliver meget fremherskende, så er det en bombe under de frie skolers mulighed for at lave god skole. Og vi vil selvfølgelig stå hundrede procent bag medlemmerne og arbejde aktivt for at sikre dem ordentlige forhold«, sagde han.

Foto Nils Rosenvold

Næstformanden spiller videre de næste to år

M

onica Lendal Jørgensen blev til stående applaus fra repræsentantskabet valgt til to år mere som næstformand i Frie Skolers Lærerforening (FSL). Der var ingen modkandidater.

Velvidende, at hun har siddet på posten i nogle af foreningens mest turbulente år, trak hun på et citat fra Italiensk for Begyndere i sin takketale. »Hvis I to var Ludobrikker, var I så slået hjem nu?« spurgte hun som retorisk indledning, før hun uddybede: »I det spil, der hedder ”Den danske model”, der har vi nok været tættere på at være slået hjem, end vi bryder os om – og i forhold til arbejdstiden, så kan man vel godt sige, at vi er blevet sendt næsten helt tilbage til start. Men det skal sandelig ikke afholde os fra at spille videre«, sagde Monica Lendal Jørgensen.

I 2014 er der tikket mange mails ind på næstfor-

mandens konto fra medlemmer, der meldte sig ud i vrede over arbejdstidsregler eller kontingentet, men der har også været en lang række lyspunkter i 2014, slog Monica Lendal Jørgensen fast: »Det har også været et år, hvor vi har lavet helt nye kurser for medlemmerne. Det har været et år, hvor vi har fået nye kredse, og det har været et år, hvor vi har holdt rigtig mange møder med medlemmerne ude på skolerne. Og alt dette fortæller mig, at der er al mulig grund til optimisme i forhold til foreningens fremtid«, sagde hun, før hun vendte tilbage til Ludo-analogien: »Tak, fordi I vil spille ludo med mig i to år mere – det kan godt være, at vi var tæt på at blive slået hjem – men vi har heldigvis stadigvæk masser af terninger i bægeret«. UAN

FRIE SKOLER NR. 10 · 17. NOVEMBER 2014

9

Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk Foto Martin Dam Kristensen

Gitte Jørgensen og Kidi Neto arbejder på henholdsvis grundskole og efterskole, men på grund af den nye kredsstruktur sad de side om side, da repræsentantskabet diskuterede professionsidealet.

Ideal skal skaffe Efter en enkelt ændring vedtog repræsentantskabet det professionsideal, som hovedbestyrelsen foreslog en seneste TALIS-undersøgelse viser, at 82 procent af de danske lærere oplever, at omgivelserne ikke i tilstrækkelig grad respekterer dem og deres arbejde.

Med den nedslående oplysning indledte Monica Lendal Jørgensen repræsentantskabets debat om foreningens nye professionsidealer.

Næstformanden påpegede, at det er en vigtig opgave for en faglig organisation at stå vagt om respekten for medlemmernes arbejde, og derfor – lovede hun – sætter Frie Skolers Lærerforening (FSL) nu kampen for lærernes anseelse højt på den politiske dagsorden – blandt andet med det foreslåede professionsideal.

Gitte Jørgensen synes, at det er fint, at FSL vedtager et professionsideal, men idealet skal ud på skolerne: »Det nytter ikke noget, at vi blot vedtager det her«, siger hun.

Samtidig understreger hun, at det er i hverdagen og gennem god undervisning, lærerne opnår anerkendelse fra omgivelserne: »Respekt er noget, man vinder ved at være professionel og gøre det godt hver eneste dag«, siger hun.

Kidi Neto er enig: Det er fint, at man har et professionelt ideal at stræbe efter, men idealet skal diskuteres og bruges ude på skolerne.

Diskussionerne kan samtidig give anledning til, at man lokalt diskuterer skolens værdier. Kidi Neto har selv en søn på en folkeskole, og han er blevet inspireret til at overveje, hvilke værdier den skole hviler på, og hvilke værdier den giver børnene med.

IDEALER SKAL FORANKRES

IDEALER ER IDEELLE

Ved kreds 5’s bord fulgte Gitte Jørgensen fra Nyborg Private Realskole og Kidi Neto fra Kerteminde Efterskole debatten.

Professionsidealet blev – efter en enkelt ændring – vedtaget med af et flertal, men ikke uden sværdslag.

D

10

FRIE SKOLER NR. 10 · 17. NOVEMBER 2014

»Det hele starter på skolen. Hvis ikke skolen viser sine lærere respekt ved at give dem en god løn, ordentlige arbejdsforhold og mulighed for at udvikle deres kompetencer, så vokser lærernes anseelse i befolkningen ikke«.

GITTE JØRGENSEN, NYBORG REALSKOLE

Resolutioner

om folkeskolen, kompetenceudvikling og ligeløn

F

SL’s repræsentantskab vedtog tre resolutioner på mødet i Middelfart. Én af resolutionerne udtrykte bekymring over folkeskolens situation og opfordrede lands- og lokalpolitikere til at give folkeskolen ro og opbakning frem for tæsk og flere reformer.

I en anden resolution opfordrede repræsentantskabet skolerne til, at de 64 millioner kroner, som skolerne fik til efter videreuddannelse i forbindelse med vedtagelsen af Lov 409, rent faktisk bliver brugt efter hensigten. Endelig blev der vedtaget en resolution henvendt til skoleforeningerne.

Her lød opfordringen fra repræsentantskabet, at skoleforeningerne skal bidrage til at få lønnen på de frie skoler op på niveau med folkeskolen. Du kan læse resolutionerne i deres fulde længde på www.fsl.dk/resolutioner14.

respekt Lars Ankersen fra Kornmod Realskole fandt det naivt at tro, at idealerne kunne ændre noget på befolkningens syn på lærerne: »Vi har netop været udsat for en statsfinansieret smædekampagne, og det kan vi ikke ændre på med et stykke papir«, sagde han.

Susanne Holst Kasper fra samme Silkeborgskole frygtede, at idealet ville få den modsatte effekt af den, foreningen ønskede: »Hvis man skal have et ideal, skal det være skarpt og klart og ikke banale selvfølgeligheder«, sagde hun.

Susanne Holst Kasper mente, at hovedbestyrelsens forslag til idealer bestod af varm luft, klicheer og floskler.

Monica Lendal Jørgensen svarede, at et ideal altid kan virke luftigt og banalt: »Et ideal er jo en ide, der skal virke som et pejlemærke, og derfor kan det virke luftigt«, sagde hun.

Men, fortsatte Monica Lendal Jørgensen, idealet skal bruges og omsættes til praksis, blandt andet når foreningen udtaler sig om uddannelsespolitik, når lærerne drøfter rammerne for deres arbejde eller planlægger kurser og kompetenceudvikling.

Find de nye professionsidealer på www.fsl.dk.

Gælden er banket ned men der er lang vej igen

K

lapsalver til budgettet. Og klapsalver til en gæld på 40 millioner kroner. For to år siden havde det været uhørt, men ligesom lockouten ændrede på lærernes virkelighed, så ændrede den også på Frie Skolers Lærerforenings økonomiske virkelighed, da foreningen måtte optage store lån for at kunne udbetale konfliktstøtte.

Derfor har medlemmerne i 2014 måttet betale et ekstra højt månedligt bidrag, så FSL har kunnet barbere af på gælden, og derfor var det formentlig både sig selv og de øvrige medlemmer, som repræsentantskabet klappede af, da formand Uffe Rostrup gjorde rede for foreningens økonomiske situation under budgetfremlæggelsen. For hvor gælden på samme tid i 2013 var omkring 110 millioner kroner, så er den nu på 40 millioner kroner. Der er altså betalt 70 millioner kroner af på et år.

Beslutningen om at gå efter en hurtig tilbagebetaling, har dog også betydet, at FSL nu har færre medlemmer end ved samme tid sidste år. Men det var også forventet, og indtægter og udgifter har udviklet sig nogenlunde som forudset.

Derfor kan linjen, som blev fastlagt sidste år, fastholdes, sagde Uffe Rostrup. »Det synes jeg, trods alt, er tilfredsstillende midt i en krisetid«, lød det fra formanden.

Læs mere om kontingentudviklingen på side 31.

Se regnskaberne på www.fsl.dk/rep14.

FRIE SKOLER NR. 10 · 17. NOVEMBER 2014

11

Der blev udvekslet erfaringer og tanker om de nye arbejdstider ved bordene, efter at Uffe Rostrup havde holdt hovebestyrelsens mundtlige beretning.

12

FRIE SKOLER NR. 10 路 17. NOVEMBER 2014

Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk Fotos Martin Dam Kristensen

Scener fra en ny lærerhverdag Med udgangspunkt i tre små tegnefilm diskuterede repræsentantskabet lærerlivet efter Lov 409.

Frie Skolers journalister lyttede med ved bordene

SCENE 1 Er lærerkollegiet mere splittet i dag end tidligere?

Hvis man drage en konklusion på baggrund af de diskussioner, Frie Skoler overhørte, bliver svaret på det spørgsmål nej. Men et forsigtigt nej.

På nogle skoler står lærerne mindre sammen i dag. På Skanderborg Realskole, for eksempel, meldte enkelte lærere sig ud efter lockouten, og det har øget spændingen i lærergruppen, fortæller Kristina Grønkjær. Men, siger hun, det skyldes ikke så meget de nye arbejdstidsregler som lockouten.

Andre skoler fortalte, at lærergruppen i dag er mere sammentømret end tidligere. Det gjaldt både Gudenåskolen og Hobro Efterskole.

Cenk Yasar Incikli, som tidligere var tillidsrepræsentant på Selam Skolen i Silkeborg, men i øjeblikket er uden job, mente, at set med tillidsrepræsentantens øjne må lærergruppen opleves som mere delt: »Tidligere forhandlede tillidsrepræsentanten løn- og ansættelsesforhold for alle lærerne på skolen. Nu skal den enkelte lærer have en dialog med lederen om sine opgaver, og det må give et mindre samlet lærerværelse«, sagde han.

Men selv om der var principiel enighed om analysen bordet rundt, mente repræsentanterne ikke, at lærerne var splittede og uenige.

FRIE SKOLER NR. 10 · 17. NOVEMBER 2014

13

Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk Fotos Martin Dam Kristensen

Men alle oplevede, at modsætningsforholdet mellem lærerne og lederne er vokset. Flere skoler har haft mæglere ude til frustrationsmøder mellem lærerne og lederne. Lærerne er utrygge ved lederne og oplever, at de ikke kan stole på dem.

En lærer sagde: »Hvis det skal blive bedre, må lederne tager dialogen direkte med lærerne i stedet for at komme farende med skoleforeningen i ryggen«.

SCENE 2 Oplever lærerne på jeres skole, at tiden til forberedelse forsvinder i andre gøremål?

Ved kreds 2-bordet lagde tillidsrepræsentanten på Forældreskolen i Aarhus, Thomas Højgaard Urbak, ud med at sige, at han ikke havde fået væsentligt mindre tid til forberedelse.

Forældreskolen tilbyder samlet set eleverne 730 undervisningstimer mere i år end sidste år, og den enkelte lærer har fået flere timer på sit skema, men ifølge Thomas Højgaard Urbak handler det også om at prioritere og om at mindske tiden til for eksempel rettearbejdet. Det giver færre prøver og tests til eleverne, og sådan må det være, men forberedelsen vil Thomas Højgaard Urbak ikke nedprioritere. På Forældreskolen har lærerne en fleksaftale, som indebærer, at de kan forberede sig hjemme, når de ikke har undervisning eller møder. »På den måde er der for os ikke den store forskel på i dag og før Lov 409«, sagde han.

Anderledes oplevede Thomas Münchow det. På hans skole, Hobro Efterskole, har de fuld tilstedeværelse, og lærerne kan ikke nå det, de gerne vil: »Jeg har selv en to do-liste, og jeg oplever, at den vokser fra dag til dag. Og fordi vi har fuld tilstedeværelse, tager jeg ikke

14

FRIE SKOLER NR. 10 · 17. NOVEMBER 2014

arbejdet med hjem, og det betyder, at vi ikke når at forberede os så meget, som vi plejer«, sagde Thomas Münchow.

Anne Halbye fra Forældreskolen i Aarhus oplever også, at opgaverne tårner sig op: »Jeg er hele tiden bagefter«, siger hun.

Lige som sin tillidsrepræsentant, Thomas Højgaard Urbak, oplever hun, at det kan være svært at koncentrere sig om forberedelsen på skolen. For eksempel har hun købt hovedtelefoner, så hun kan lukke støjen ude, når hun arbejder på skolen.

Og Thomas Højgaard Urbak er glad for fleksaftalen, som giver ham mulighed for at forberede sig derhjemme: »Når jeg har undervist seks-syv lektioner, så kan jeg ikke bare sætte mig ned og rette opgaver eller forberede undervisning i en time. Jeg har brug for lige at koble af, så for mig fungerer det bedre, når jeg kan forberede noget af undervisningen om aftenen«.

Cenk Yasar Incikli spurgte, om forskellen på det, de oplevede på Forældreskolen, og det, som lærerne på Hobro Efterskole mærkede, var et resultat af de to strategier, nemlig fuld tilstedeværelse og en fleksaftale, som lærerne selv administrerer: »Når I ikke oplever, at I er mindre velforberedte på Forældreskolen, skyldes det så i virkeligheden, at I sidder derhjemme og arbejder mere, end I får løn for? Er det det, der er forskellen?«, spurgte han.

Måske. Ja, måske, nikkede de to fra forældreskolen.

Men, fortsatte Cenk Yasar Incikli, vil det sige, at lærerne på de frie skoler pludselige står i et dilemma, hvor de enten kan vælge at arbejde den tid, de får løn for, og så bliver de frustrerede over, at forberedelsen og kvaliteten af undervisningen falder, eller også kan de fastholde kvaliteten i deres arbejde ved at arbejde gratis derhjemme om aftenen?

Det skisma kunne Thomas Münchow fra Hobro Efterskole godt kende. Og dilemmaet for dem, der har fuld tilstedeværelse, er meget klart: »Når man som vi har fuld tilstedeværelse, bestemmer ledelsen kvaliteten af undervisningen. For hvis vi får mange opgaver,

har vi ikke tid til at forberede undervisningen ordentligt, og det går ud over kvaliteten – så det er klart en ledelsesbeslutning«, siger han. »Men det er jo forfærdeligt«, indskød Jan Ørberg Andersen fra Gudenåskolen. »Hvor længe kan man overleve som lærer, hvis man hver eneste dag oplever, at man ikke har tid til at levere ordentlig og velforberedt undervisning? Det er sådan noget, man bliver syg af«, sagde han.

Han mente dog ikke, at mindre tid altid fører til dårligere resultater.

Tidligere brugte han selv meget tid på at rette matematikopgaver. I dag giver han flere færdighedsopgaver, som lynhurtig rettes af et computerprogram: »Programmet retter fejlene og laver en analyse af den enkelte elev, og det betyder, at jeg sparer rigtig meget tid«.

Også på de andre skoler forsøger man at tilrettelægge undervisningen på nye mindre ressourcekrævende måder.

Flere skoler udvikler specialister, så læreren kan forberede et enkelt forløb, som kan gentages tre-fire gange – for eksempel ved at læreren tager alle matematiktimerne i for eksempel tre 8. klasser.

SCENE 3 Har I på jeres skole god dialog om opgaveoversigten, og oplever I, at lærerne ved, hvad der forventes af dem, kvalitativt og kvantitativ?

Nej, nej, nej.

Da debatten nåede til tredje og sidste spørgsmål, var der rimelig enighed blandt lærerne: De oplever ikke, at de har haft en god dialog. Og de er ikke trygge ved situationen.

En del af de lærere, Frie Skoler talte med, har endnu ikke fået deres opgaveoversigt. En fortalte, at hun fik sin opgaveoversigt stukket i hånden, da hun – på vej over til en time – mødte lederen på gangen, en anden fik sin på en mail.

Cenk Yasar Incikli var nysgerrig efter at vide, hvad skolerne gør med nye lærere og – endnu værre – nyuddannede. »De lærere«, sagde han, »som har været på skolen længe, har lettere ved at overskue, om oversigten er rimelig, men det må være meget svært for nye lærere at føre den dialog«, siger han.

Der blev nikket rundt om bordet. Nye lærere står i en meget svær situation, dels fordi de ikke har et ordentligt sammenligningsgrundlag, dels fordi det er meget svært som ny at sige nej til opgaver eller at problematisere arbejdsmængden. »Og hvis de nye lærere tager mange opgaver, bliver det sværere for andre at sige nej«, filosoferede Cenk Yasar Incikli.

Men den købte Jan Ørberg Andersen fra Gudenåskolen ikke: »Vi må ikke gøre lederne til nogle monstre. Langt de fleste af dem er fornuftige, og de vil bare gerne have skolen til at fungere«, siger han.

Igen nikker bordet.

Alligevel er der udbredt enighed om, at tillidsrepræsentanten netop i forbindelse med de nyansatte har en vigtig rolle at spille.

En tillidsrepræsentant fortæller, at hun har haft problemet helt inde på kroppen. Lederen gav en nyuddannet kollega et skema med 28 lektioner plus et par funktioner, og siden har den nye kollega ligget vandret for at følge med: »Han knokler, for han vil jo rigtig gerne blive på vores skole. Men det går galt, det er jeg sikker på«.

Derfor gik tillidsrepræsentanten på eget initiativ ind til lederen og sagde, at han ikke gjorde noget ved det, så ville han meget snart få en sygemelding. »Jeg er sikker på, at han knækker. Han kan ikke holde til det pres ret længe«.

FRIE SKOLER NR. 10 · 17. NOVEMBER 2014

15

ted

ion

trat Illus

eig Solv

s Møn

t Hvid

NY LÆSEVANEUNDERSØGELSE Af Amrit Maria Pal · redaktionen@frieskoler.dk

Børn læser mere Scenen er sat på årets største bogmesse, Bogforum, og intet sted egner sig vel bedre til at afsløre, at det står godt til med børns læsning. En ny ph.d.-afhandling viser nemlig, at børn læser mere jævnligt nu, end de gjorde i 2000, og at de i højere grad opsøger og læser bøger på egen hånd

I

nde i en kæmpestor lysegrøn Jakob Martin Strid-pære får en lille pige læst højt af sin mor. Henne ved Børnescenen trimler en hel flok unger rundt på gulvet af grin over Sebastian Klein, der storsnakkende underholder om sin nye bog. Og allerbagest i en forelæsningssal sidder en gruppe fagfolk. De er kommet for at høre Stine Reinholdt Hansen fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) fremlægge resultaterne fra sin nyligt offentliggjorte ph.d.-afhandling: ”Når børn vælger litteratur – læsevaneundersøgelse perspektiveret med kognitive analyser.” For noget bliver gjort rigtigt, når det kommer til læsning, fortæller Stine Reinholdt Hansen: »Overordnet set forholder de fleste børn sig positivt til læsning«, siger hun og uddyber: »Læselysten falder eksempelvis senere nu, end den gjorde tidligere. For

16

FRIE SKOLER NR. 10 · 17. NOVEMBER 2014

ti år siden faldt læselysten i 3.-4. klasse, hvorimod den nu først falder i 5.-6. klasse«.

mest. Det samme gælder for psykologiske funktioner som identifikation og indlevelse«.

SERIELITTERATUR FÆNGER

TOSPROGEDE VIL HAVE VIDEN

En del af successen skyldes ifølge Stine Reinholdt Hansen populære seriebøger som Antboy, Emmy, Koldt blod og Gåsehud. Serier som disse har to overordnede faktorer, der tiltrækker både piger og drenge. »Den ene faktor er en generel appel, altså det bogen appellerer til hos læseren, mens den anden er de psykologiske funktioner, bogen indeholder. Humor, uhygge, spænding og viden er alle eksempler på appel, mens indlevelse, identifikation, samhørighed, fællesskabsfølelse og intensitet hører til under de psykologiske funktioner. Kendetegnende for både piger og drenges valg af fritidslæsning er, at appelstrukturer som humor, gys og spænding fylder

Hvad angår de tosprogede børn, viser undersøgelsen, at de forholder sig meget positivt til læsning, endda en smule mere positivt end etnisk danske børn.

Derudover er der en markant tendens til, at tosprogede børn vil have viden, når de læser. »De tosprogede børns læsning ser ud til at være mere formålsorienteret end etnisk danske børns. Samtidig viser undersøgelsen, at de tosprogede børn er mere positive i deres svar end de etnisk danske børn, når de bliver spurgt, om de læser for fornøjelsens skyld. At have lyst til at læse og lyst til at lære kan altså godt hænge sammen«, pointerer Stine Reinholdt Hansen.

De tosprogedes lyst til at indhente

Undersøgelsen Undersøgelsen omhandler 3.-6. klasse 1999 elever har deltaget; 560 tosprogede, 995 drenge, 999 piger Eleverne er fordelt på 12 forskellige folkeskoler i Danmark

Kilde: ”Når børn vælger litteratur – læsevaneundersøgelse perspektiveret med kognitive analyser” af Stine Reinholdt Hansen.

FRIE SKOLER NR. 10 · 17. NOVEMBER 2014

17

viden gennem læsningen kan ifølge Stine Reinholdt Jensen være et udtryk for, at de opfatter det at læse som afgørende, hvis de vil klare sig godt i det danske samfund. Samtidig oplever de tosprogede børn dog større barrierer end de etnisk danske børn, når det handler om læsning. Barrierer, der skyldes, at det er vanskeligt og udfordrende at opsøge og læse bøger på egen hånd, hvis man har et andet førstesprog end dansk. »Det er vigtigt at sætte ind med ekstra hjælp og vejledning til de læseglade tosprogede, så vi kan støtte deres gode læsevaner«, mener Stine Reinholdt Hansen.

Undersøgelsens hovedresultater 1. Børn ville læse mere, hvis der var mere tid og flere bøger med emner, de interesserede sig for.

2. Interessen for at læse falder i en senere alder i 2010 (5.-6. klasse) end i 2000, hvor den faldt allerede i 3.-4. klasse.

3. Børnene foretrækker primært seriebøger og bøger med humor og gys.

Populærlitteratur kan med fordel indtænkes i undervisningen.

4. Flere børn læser ugentligt, men færre børn læser dagligt.

5. Børn læser flere seriebøger og flere udenlandske forfattere i 2010 end i 2000.

DRENGE VIL HAVE BEDRE EMNER Selv om undersøgelsen viser, at børn generelt forholder sig positivt i forhold til læsning, er tendensen dog også, at drengene er knap så positive som pigerne. Ifølge Stine Reinholdt Hansen mangler de bedre emner at læse om. »Undersøgelsen fortæller, at den litteratur, børnene selv vælger at læse i fritiden, ikke stemmer overens med lærernes valg af litteratur, men ofte bliver set som underlødig. Det gælder især for drengene, der ofte vælger at læse for eksempel tegneserier og sportsbiografier i fritiden. Lærerne skal ikke ukritisk inddrage hvad som helst i læseundervisningen, men måske ville det være en idé at skele til det faktum, at drengene ville læse mere, hvis de havde bedre emner at vælge imellem«.

Der bliver klappet, foredraget er slut, og udenfor venter kaffe og kage.

Og henne i pæren er et nyt barn krøbet sammen med en bog.

18

FRIE SKOLER NR. 10 · 17. NOVEMBER 2014

Køn og etnicitet 1. Flere drenge foretrækker læsning, som har et bestemt formål eller som indeholder action, spænding og filmlignende sekvenser.

2. Flere piger foretrækker læsning om kærlighed, venskab og realistiske problemstillinger, hvor identifikation og detaljerede beskrivelser spiller en vigtig rolle.

3. Indvandrerbørn læser overordnet både hyppigere og mere målrettet end etnisk danske børn.

4. Indvandrerbørn oplever større og flere udfordringer i forhold til læsning end etnisk danske børn.

Kilde: ”Når børn vælger litteratur – læsevaneundersøgelse perspektiveret med kognitive analyser” af Stine Reinholdt Hansen.

studietur

”

rag P / n e resd iet D / n i l Ber and m r o N Paris/

studierejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed ærlighed tryghed

1.655 . r k a r iet f k k e 2.195 j . r T k / a l r rd f pind

S /Oxfo 1.355 n . r o k d a r n f o 45 L 9 .

1 . r fra k

Nu kan vi bruge energien på alt det fede!

Østerskov Efterskole bestiller hvert år deres skolerejser hos Unitas Rejser. Det er der en helt særlig grund til, siger viceforstander Jakob Bavnshøj: ”Vi kunne meget tydeligt se, at vi fik mest for pengene hos Unitas Rejser. Det handler ikke om for os, hvorvidt Unitas Rejser er fem kroner billigere end andre, men det er i stedet garantien for god service, der er vigtig for os”.

Indtil 2011 bestilte og arrangerede Østerskov Efterskole selv alle skolerejserne. Det var dog meget tidskrævende, og resultatet var ikke altid på højde med det, et rejseselskab kunne tilbyde. Derfor er Østerskov Efterskole glade for, at de i dag får Unitas Rejser til at gøre arbejdet for dem.

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Få råd og vejledning af erfaren rejsekonsulent. Du får altid en rejse, der er tilpasset lige netop din skoles behov og ønsker!

Vini, René, Niels og Klaus Skoleafdelingen

TIDSREGISTRERING Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

»J Arbejdstiden Rikke Josiasen:

sejler, hvis vi ikke fører LærerLog

Det kræver en indsats, men det er umagen værd, for LærerLog giver ro, overblik og et godt fundament for din dialog med ledelsen, siger Rikke Josiasen, formand for kreds 3

eg starter lige fra slutningen«, siger Rikke Josiasen, »for det viser, hvorfor LærerLog er så betydningsfuld«.

Som formand for Kreds 3 i Frie Skolers Lærerforening (FSL) har Rikke Josiasen samlet en lille snes lærere til møde om LærerLog på Skjern Kristne Friskole. Hun drejer sin computer, så deltagerne, der kommer fra forskellige skoler i kredsen, kan se med. På skærmen vises Rikke Josiasens arbejdsuge og de opgaver, hun har lagt ind i kalenderen.

Rikke Josiasen klikker på fanebladet ”Beskæftigelsesgraf”, og straks ser man to grafer, en grå og en rød. Den grå, som starter ved 0 og slutter ved 1680, viser det antal timer, Rikke Josiasen skal præstere i løbet af skoleåret 2014/15, mens den røde graf viser udviklingen i de timer, som er planlagt i hendes skema og opgaveoversigt.

I øjeblikket ligger den røde graf over den grå, men når vi kommer hen i foråret, ligger den under den røde. »Læg mærke til det her hul«, siger hun og peger med musen på afstanden mellem de to grafer. »Det viser, at jeg har rigtig travlt i øjeblikket, men også at det udligner sig. Det er kun en overgang«, fortæller Rikke Josiasen.

Hun fortæller, at afstanden mellem de to grafer, er den tid, som hun kan bruge til forberedelse og ikke planlagte opgaver.

LÆRERLOG GIVER OVERBLIK Ifølge Rikke Josiasen er beskæftigelsesgrafen noget af det afgørende ved LærerLog. Grafen giver overblik. »Mange af os er i øjeblikket frustrerede, fordi vi knokler vir-

20

FRIE SKOLER NR. 10 · 17. NOVEMBER 2014

Foto Frie Skoler

Fanebladet ‘Tidsregistrering’ giver dig og din leder mulighed for at følge med i, om du får overtid, og det er en af LærerLogs vigtigste funktioner, sagde Rikke Josiasen, da hun holdt møde for medlemmer i Skjern-området.

kelig hårdt, og det giver stress og negativ snak på lærerværelserne. Men når vi lægger opgaverne ind i LærerLog, viser det sig ofte, at det skyldes skolestarten. Men hvis grafen viser, at du faktisk havner i overtid, når året er omme, skal du snarest tage en snak med din leder om, hvordan du kommer af med nogle timer«, siger Rikke Josiasen.

Men alt det kræver, at man lægger alle opgaver ind i LærerLog, og det er afgørende, argumenterer hun: »Hvordan vil du ellers vide, om du er i overtid? Hvordan vil du drøfte opgavemængden med din leder og tillidsrepræsentant, hvis du ikke har et godt overblik over hele skoleårets tidsforbrug?«, spørger hun mødedeltagerne.

De lytter og nikker eftertænksomt.

TIDEN SKAL REGISTRERES Rikke Josiasen forudser, at mange lærere vil opleve, at den røde graf ender over den grå ved sommerferien. »Hvorfor tror du det?«, vil en af deltagerne vide. »Mange skoler sætter undervisningstimetallet op«, fortæller Rikke Josiasen, »og når vi får flere opgaver, må vi komme i overtid, for vi arbejdede jo allerede fuld tid sidste år. Så det er logik. Men hvis det viser sig, at du får overtid, må du ind og snakke med lederen. Det er pointen i Lov 409: Vi skal registrere den præsterede tid og have en dialog om opgaverne«, siger hun.

FORBEREDELSEN KOMMER TIL SIDST En deltager vil vide, hvordan han finder ud af, hvor meget

forberedelsestid han har, når skolen ikke vil knytte en bestemt forberedelsesmængde til hver undervisningstime, og det vil hans skole ikke.

Det er et stort problem, medgiver Rikke Josiasen. Mange skoler fastlægger ikke en bestemt faktor til forberedelse og efterbehandling, så lærerne må finde tiden i det, der er tilbage, når de andre opgaver er løst. Så forberedelsen, fortsætter Rikke Josiasen, er i virkeligheden den mængde tid, som ligger imellem de to grafer: »Du kan gå ind og definere den tid, der ligger mellem den røde og den grå graf, som forberedelse«, siger Rikke Josiasen.

Når året er omme, kan du desuden beregne din forberedelsesfaktor. Du går ind under fanebladet ”Tidsregistrering” i LærerLog og tjekker, hvor mange timer du har undervist, og hvor mange timer du har brugt på forberedelse. Hvis du husker at definere opgaverne, tæller LærerLog dem automatisk sammen for dig. Og en hurtig division af de to tal giver forberedelsesfaktoren. »Og hvis du oplever, at du ikke har nok tid til forberedelse«, siger Rikke Josiasen, »så må du tage en snak med din tillidsrepræsentant og med skolens leder«.

DØGNET HAR 22 TIMER En kvinde vil vide, hvad man gør med lejrskoler. Er der ikke noget med, at man skal have 14 timer i døgnet, når man er af sted? spørger hun.

Rikke Josiasen forklarer, at reglen om 14 timer kun gælder

FRIE SKOLER NR. 10 · 17. NOVEMBER 2014

21

folkeskolen. På de frie skoler skal skolen betale 22 timer i døgnet, medmindre, naturligvis, at skolen indgår en lokalaftale.

Men tager LærerLog højde for det? spørger kvinden videre.

Ja, siger Rikke Josiasen, og hun forklarer, at hvis skolen ikke har en lokalaftale, skal man bruge lejrskole-knappen i LærerLogs menu og udfylde de felter, som dukker op – så beregner programmet selv, hvor mange timer det bliver. Hvis skolen derimod har en lokalaftale, bruger man lokalaftaleknappen i menulinjen og udfylder felterne. »Men husk«, siger Rikke Josiasen, »at en time ikke bare er en time. Det er vigtigt, at I definerer opgaverne, også på lejrskole«. Hun forklarer, at på grundskolerne udløser undervisningen tillæg, mens efterskolerne har tynd tid, som tæller mindre, og LærerLog skal have de rigtige oplysninger, for at optællingen bliver korrekt.

BARE TÆNK NEJ En mand vil vide, om man kan søge i kalenderen. Hvis man nu ved, at man har haft et møde med en bestemt kollega, og man ved, at mødet blev lagt ind i LærerLog, kan man så finde det ved at søge på hendes navn? »Nej, desværre«, siger Rikke Josiasen. »LærerLog er effektiv og utrolig vigtig, men det er lidt som en Commodore 64.

Så hvis du overvejer, om programmet kan et eller andet fancy, så tænk: Nej!«.

PAS PÅ HINANDEN Men, indrømmer Rikke Josiasen, der er faktisk enkelte smarte features i programmet. For eksempel holder LærerLog øje med, om du faktisk får de fridage og den hviletid, du skal have: »Hvis I ikke har 26 fridage i et kvartal, så advarer LærerLog jer«, siger Rikke Josiasen.

Med Lov 409 er regler om fridage og hviletid blevet meget firkantede. Som lærer skal du have 26 fridøgn per kvartal, og der er fire kvartaler i året: januar-, april-, juli- og oktoberkvartal. Den stramme tolkning giver skolerne problemer, for det er ikke nok, at de 26 fridage er fordelt over tre måneder. De skal ligge i de fire kvartaler.

Flere lærere ryster på hovedet af den firkantede regel.

Og, fortsætter Rikke Josiasen, de nye regler fastslår også, at det kun tæller som et fridøgn, hvis man har 36 timer i sammenhæng:

22

FRIE SKOLER NR. 10 · 17. NOVEMBER 2014

»Hvis man slutter et tilsyn klokken 7 om morgenen, regnes det ikke som et fridøgn, hvis man skal undervise den næste dag klokken 8. Selv om der er 24 timer imellem de to tidspunkter, er friheden delt på to dage, og to halve giver ikke et helt døgn i denne sammenhæng«, siger Rikke Josiasen.

Nogle deltagere synes, at det er en mærkelig regel, og de forudsiger, at den kan give problemer – for eksempel på efterskolerne, hvor lærerne har aftentilsyn.

Men, siger Rikke Josiasen, det er vigtigt at huske, at hviletidsregler og værnsbestemmelser er til for at beskytte de ansatte og deres arbejdskraft: »Det kan godt være, at I kan arbejde meget mere, og det kan godt være, at I synes, at I ikke har brug for et helt fridøgn, før I møder ind igen. Men det hævner sig. Der er en grund til, at reglerne er, som de er. Man skal ikke blive syg af at gå på arbejde, og reglerne passer på jer«.

En deltager er enig. Og, siger han, det kan jo heller ikke passe, at lærerne følger loven og reglerne på alle de punkter, hvor de er til skolernes fordel, mens de ser stort på de bestemmelser, som er til deres egen fordel.

DET TAGER KUN TRE TIMER En tillidsrepræsentant fortæller, at han har svært ved at få kollegerne til at bruge LærerLog. De synes, at det er besværligt og tager for lang tid. »Det tager tid«, indrømmer Rikke Josiasen, »men det er umagen værd«.

Hun fortæller, at hun har en bekendt, der er musiklærer, og som har et meget kompliceret skema. Rikke Josiasen kunne ikke få ham til at bruge LærerLog, men hun lånte hans kode og login, og så udfyldte hun hans LærerLog. Det tog tre timer for Rikke Josiasen, men så var hele året også på plads. »Så det tager tid, og det tager lidt længere tid på efterskolerne, hvor lærerne normalt ikke har et lige så regelmæssigt skema som på grundskolerne. Men begge steder lønner det sig. Det giver overblik og ro. Og det giver jer et godt fundament for dialogen med lederen«, siger hun og lægger trumf på: »I har ingen chance for vide, om I arbejder for meget eller for lidt, hvis I ikke fører LærerLog«.

Annoncer

GRATIS* INTROTUR

NYHED!

VRÅDAL

STUDIETUR FOR GRUPPELEDERE

AKTIV- & SKIREJSER fra kr. 1.498,-

SE DET MED EGNE ØJNE...

D. 19.-22. MARTS 2015 Vi sørger for: Busrejse fra Danmark, færgeoverfart, 3 overnatninger i nyrenoverede 4-7 mands lejligheder, morgenmad og aftensmad i lejlighederne (tilberedes af deltagerne), 1 middag på Straand Hotel, 2 1/2 dags liftkort og skileje. *Turen er gratis, hvis I booker en rejse til Vrådal i 2015/2016. Se mere på: www.alfatravel.dk/inspektionsrejse.html

Alle grupper hos AlfA Travel får deres helt egen AlfA Gate - GRATIS. Gaten er en unik portal på nettet, som giver dig adgang til al information om rejsen - både før, under og efter. Du får også mulighed for let og effektivt at kommunikere med rejsedeltagerne og din rejsekonsulent.

Kontakt os og hør mere...

Læs mere om gaten:

info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870 FrieSkoler_Vrådal_inspektion.indd 1

STUDIEREJSE TIL

ROM 5 dg./4 nt.

FLY fra kr.

1990,-

10/28/2014 4:12:14 PM

Spar tid og penge & styrk fagligheden på studierejsen

Studiebesøg

Faglige kompendier

Tryghed & sikkerhed

Erfarne konsulenter

KILROY group travel er specialister i at arrangere studiegrupperejser til hele verden. Vi tilbyder bl.a. faglige studiebesøg og kompendier med et højt fagligt indhold udarbejdet sammen med erfarne undervisere. Oplev mindre praktisk organisering, faglig forberedelse og mere tid til undvisning og samvær.

Forslag til studiebesøg i Rom: • Agrituren, italiensk landsbyliv • Skolebesøg • Udflugt til Pompeji og Vesuv

Forslag til andre rejsemål: Bruxelles, egen bus, 5 dage/3 nætter .........

Barcelona, fly, 5 dage/4 nætter ...................

Edinburgh, fly, 5 dage/4 nætter ...................

Budapest, egen bus, 6 dage/3 nætter ........

Athen, fly, 5 dage/4 nætter ...........................

fra kr. 1.490,fra kr. 2.360,fra kr. 2.040,fra kr. 1.570,fra kr. 2.290,-

Prisen er pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt os på Tlf.: 70 22 05 35 • hol@kilroygroups.dk

GØR STUDIEREJSEN EN KLASSE BEDRE

WWW.KILROYGROUPS.COM

FRIE SKOLER NR. 10 · 17. NOVEMBER 2014

23

Foto Lars Horn

En tidlig morgen går Paolo Maido fra 8.klasse på Sct. Mariæ Skole ind til nok en øvedag i bigbandet, som i efteråret har været på turné i USA.

MUSIK I UNDERVISNINGEN Af Lone Amdi Boisen · redaktionen@frieskoler.dk

Bigbandet swinger på Sct. Mariæ Musikken fylder meget på Sct. Mariæ Skole i Aalborg, der trods bare 300 elever har et bigband på professionelt niveau. Bandet rejser hvert år på turne i udlandet og spiller mange koncerter rundt i Danmark. Det spreder glæde, og det skaber kontakt 24

FRIE SKOLER NR. 10 · 17. NOVEMBER 2014

» Jeg gør meget ud af at fortælle eleverne, at de repræsenterer bandet, skolen, byen og landet. Vi tager ikke afsted med middelmådighed«.

BIGBANDETS DIRIGENT GERT NØRGAARD

E

leverne i Sct. Mariæ Skoles Bigband ankommer punktligt til øvning i skolens flotte nyindviede musiksal denne onsdag morgen i oktober. Instrumenterne pakkes ud og stemmes rutineret, og bandmedlemmerne indtager deres faste pladser, mens de veksler mellem store gab, smil og småsnakken. Trætheden sidder dybere i kroppen end vanligt, selv på sådan en mørk og støvregnende efterårsmorgen.

Det er kun få dage siden, bigbandet kom hjem fra en 12-dages turne i Californien, der bød på koncerter så forskellige steder som Solvang, Den Danske Kirke i Yorba Linda, Disneyland, Universal Studios og flere high schools. Men allerede torsdag aften skal instrumenter og banduniform være pakket, og eleverne afsted igen.

Fredag morgen spiller de nemlig til åbningen af Danmarks Privatskoleforenings årsmøde på Nyborg Strand.

vedvarende højt niveau er bigbandet siden udvidet med et aspirantband, hvor eleverne oplæres i det musikalske samspil. Det er et krav for at deltage i skolens orkestre, at eleverne også får individuel instrumentalundervisning. Det foregår på skolen men udbydes og varetages af lærere fra Aalborg Kulturskole.

Og når man melder sig ind i orkestret, forpligter det både forældre og elever, fortæller Gert Nørgaard: »Når eleverne melder sig ind i orkestret, underskriver de sammen med deres forældre en slags kontrakt. Her står, at tilmeldingen forpligter resten af skolegangen. Det er ikke et valgfag, man kan vælge for et år af gangen. Og forældrene skal bakke op om elevernes øvning og deltagelse i arrangementer også på skæve tidspunkter. Til gengæld får eleverne en masse spændende oplevelser og en musikalsk ballast for livet«, siger han.

Fotos Lars Horn

BIGBANDET FORPLIGTER Det kræver tid og disciplin af eleverne og ildsjæle blandt forældre og lærere at holde sådan et aktivitetsniveau og give publikum en glad og god musikalsk oplevelse hver gang. Men sådan skal det være, fortæller bigbandets dirigent Gert Nørgaard: » Jeg gør meget ud af at fortælle eleverne, at de repræsenterer bandet, skolen, byen og landet. Vi tager ikke afsted med middelmådighed«, siger han.

Gert Nørgaard har stået i spidsen for bigbandet, siden det blev grundlagt i 1996. Fra starten fik bandet sin egen bestyrelse, der udover skolelederen og dirigenten tæller fem forældre.

De gør en uundværlig indsats med at skaffe spillejobs, stå for den praktiske planlægning og skaffe midler til bandets rejser. En del af pengene kommer også fra bigbandets mange koncerter rundt om i landet.

For at sikre arvefølgen og holde et

REJSERNE ER GULERODEN Eleverne Nellie Holm-Nielsen (9. klasse) og Asger Rygaard-Sørensen (8. klasse) begyndte i aspirantbandet i 4. klasse og rykkede siden op i bigbandet. Og det var hårdt i starten, fortæller de: »Det var rigtig hårdt at spille to timer i træk hver fredag eftermiddag og øve hjemme for at lære alle numrene. Nu er det nemmere, fordi vi kan alle standardnumrene«, siger de.

Det kan dog stadig være svært at nå at øve nok derhjemme, når lektier og venner også skal passes, ligesom det trækker tænder ud med ekstra samspil op til koncerter og turneer, fortæller eleverne. Guleroden er til gengæld det gode kammeratskab på tværs af klasser, og de mange særlige rejse- og koncertoplevelser. Eleverne har både været i Genève, Island og Polen med bigbandet, og nu senest i Californien. »Rejserne er virkelig fede, fordi vi FRIE SKOLER NR. 10 · 17. NOVEMBER 2014

25

Gert Nørgaard har dirigeret bigbandet på Sct. Mariæ Skole siden dets start for 18 år siden.

Fotos Lars Horn

får en masse indtryk og sjove oplevelser, som vi deler med hinanden. Og så besøger vi tit nogle specielle steder, som man ellers ikke får at se«, fortæller Nellie Holm-Nielsen.

Fra Californien fremhæver hun navnlig besøget i Den Danske Kirke, hvor de ældre mennesker dansede, da bandet underholdt dem med danske klassikere som ”Det var en lørdag aften”, ”Blæsten går frisk over Limfjordens vande” og ”Alley Cat”.

Reaktionerne fra publikum betyder meget for elevene, når de optræder - og positiv respons var der nok af i USA, fortæller Asger Rygaard-Sørensen: »Publikum var begejstrede, og de kom tit op og roste os bagefter. Det gør man ikke så meget i Danmark«, siger han.

Musik skaber kontakt Dirigenten Gert Nørgaard har selv en baggrund som orkesterspiller, og for ham er drivkraften især glæden ved at se eleverne engagere sig i musikken: »Jeg vil gerne give det videre, som musik har givet mig. Gode oplevelser

26

FRIE SKOLER NR. 10 · 17. NOVEMBER 2014

og kammeratskab nu og her - og musik som et sundt og varigt indhold i livet«, siger han.

For musik er en gave i sig selv. Det er både han og skoleleder Poul Erik Hovelsø enige om. Men bigbandet giver også eleverne en række kompetencer, som de kan bruge i andre sammenhænge, mener Poul Erik Hovelsø: »De lærer at få ting til at fungere sammen. At lytte til hinanden, rette ind og tage hensyn. Og de lærer at øve sig, fokusere og koncentrere sig. Og så er musikken et universelt sprog, der skaber fællesskab og binder sammen – og det er en hel grundlæggende værdi på en katolsk skole som Sct. Mariæ«, fortæller han.

Derfor er musikken også en væsentlig del af skolens profilering udadtil, fortsætter skolelederen: »Nogle har et meget fast billede af, hvad det vil sige at være katolsk, mens musik er mere tilgængelig for de fleste.

Mange kommende forældre bliver opmærksomme på skolen netop via bigbandet, og det er en god og glad måde at komme ud på«.

Slut med at rette opgavesæt...

Prøv Clio Onlines nye selvrettende og interaktive opgavesystem

Vælg mellem mere end 1.500 selvrettende opgavesæt til naturfag, kulturfag og sprogfag

Udtræk elevstatistik, og følg med i elevernes fremdrift ‘live’ via systemets kontrolpanel

Skab selv dine egne interaktive opgaver, og differentier opgavesæt fra elev til elev eller ud fra klassens behov

Træningsøvelser

Evalueringsopgaver

Prøv Clio Onlines nye opgavesystem gratis i en måned på clioonline.dk

Afgangsprøver

FUSION Henrik Stanek · redaktionen@frieskoler.dk

To gamle friskoler har slået sig sammen F

or første gang er to friskoler blevet fusioneret. Siden august har Øster Jølby Friskole og Skallerup Friskole på Mors været én skole.

De to skoler blev grundlagt for omkring 150 år siden.

Med rødder i Grundtvig-Kold, blot fire kilometers afstand og faldende børnetal lå en fusion lige for, men først skulle Undervisningsministeriet sige god for det. Efter betænkningstid kom man frem til, at friskoler må lægge sig samme.

Den fusionerede skole ligger i Øster Jølby, mens Skallerup Friskole skal sælges. »Begge skoler havde faldende elevtal, men vi er gået fra

28

FRIE SKOLER NR. 10 · 17. NOVEMBER 2014

158 elever før sommerferien til nu 170. Det har vakt interesse, at vi kan tilbyde øget faglig undervisning og 9. klasse fra 2015«, siger skoleleder Marianne Svenningsen.

Fordelen ved en fusion er, at man ikke afskediger personalet, men laver en ny skole sammen. Fusionen på Mors har dog kostet et halvt lærerjob, så der nu er 10,5 lærere. Man har også skåret en lederstilling i henholdsvis skole, børnehave og vuggestue.

Der kan være flere fusioner på vej. »Jeg har hørt fra andre skoler, som vil udvikle sig frem for at spare sig ihjel«, siger Marianne Svenningsen.

SPECIALUNDERVISNING Af Henrik Stanek · redaktionen@frieskoler.dk

Venstre-ordfører vil skaffe flere penge til specialundervisning Økonomi kan få friskoler til at sige nej til elever med særlige behov, mener Venstres Anni Matthiesen, som vil have reglerne for tilskud til specialundervisning ændret

H

vis forældre vælger en friskole til deres barn med behov for specialundervisning, risikerer de at få nej, fordi skolen ikke kan være sikker på at få dækket alle sine udgifter til den støtte, eleven har krav på.

Det har fået friskoleordfører Anni Matthiesen fra Venstre til både at stille undervisningsminister Christine Antorini (S) skriftlige spørgsmål og indkalde hende til samråd om de økonomiske forhold omkring friskolers specialundervisning.

Christine Antorini bekræfter, at det er op til kommunerne selv, om de vil sende penge med eleven. »Det fortæller mig, at systemet er skruet forkert sammen.

Det siges, at friskoler ikke tager ansvar for svage elever, men vi tvinger dem til at opfylde udsagnet, når det kan koste dem over 100.000 kroner at sige ja til en elev, der er berettiget til støttetimer«, siger Anni Matthiesen.

I landdistrikter kan den lokale friskole være den eneste mulighed, hvis man vil have sit barn i skole tæt på hjemmet, men hvis barnet har brug for ekstra hjælp, kan det måske ikke lade sig gøre. »Jeg bor selv på landet, og der er et dilemma i det her«, siger Anni Matthiesen.

PULJE ER FOR LILLE Friskoler kan søge om tilskud i en pulje til specialundervis

ning. Størrelsen på puljen afsættes på finansloven efter indstilling fra skoleforeningerne. Når den nedsættes fra 147 millioner kroner i år til 138 millioner i 2015, skyldes det, at antallet af ansøgninger er faldet, fortalte Christine Antorini på samrådet for nylig.

Hvad der ligger bag faldet, kunne hun ikke umiddelbart gøre rede for. Men færre ansøgninger bør alt andet lige udløse en bedre dækningsprocent til de skoler, som søger, mener Anni Matthiesen. »Puljen er for lille, når skolerne kun kan få dækket 25-40 procent af udgifterne til den støtte, PPR siger, de skal bevilge eleverne. Jeg har talt med friskoler, som overvejer at bede forældre om at tage deres barn ud af skolen, fordi skolerne ikke har råd til at betale resten«, siger friskoleordføreren.

ANTORINI ER I GANG Christine Antorini har længe drøftet specialundervisning med skoleforeningerne. »De har forskellige holdninger, så derfor er vi ikke i mål endnu. Men det håber jeg, at vi snart kommer, så jeg kan få området med, når vi til foråret går i gang med at udarbejde forslag til finansloven for 2016«, sagde hun på samrådet, hvor hun også lovede at lave et notat om, hvad der gør sig gældende, når elever med behov for specialundervisning flytter fra folketil friskoler.

Anni Matthiesen sætter pris på, at ministeren har gang i arbejdet. »Det er et område, som trænger til at blive gennemgået, for der er mange uafklarede spørgsmål«.

Efter samrådet har Anni Matthiesen stillet Christine Antorini yderligere spørgsmål om finansieringen af specialundervisning på friskoler. Blandt andet vil hun have ministeren til at redegøre for, hvorfor ansøgningerne til tilskudspuljen er faldet.

Christine Antorini havde ikke svaret ved bladets deadline.

FRIE SKOLER NR. 10 · 17. NOVEMBER 2014

29

Fagligt nyt

Foto David Bering

Forhandlingschef Henrik Lykø Hansen forventer, at FSL får medhold i alle de tre sager, foreningen nu indleder i det fagretslige system.

EFTERSPIL

FSL rejser sag efter Lov 409 Lejrskoler fylder godt i de sager, FSL kører om de nye arbejdstidsregler

M

ed hjælp fra juristerne i Lærernes Centralorganisation (LC) står Frie Skolers Lærerforening (FSL) nu parat med tre sager, som foreningen vil føre i det fagretlige system. Det fortæller forhandlingschef Henrik Lykø Hansen, som føler sig rimelig sikker på, at foreningen står godt: »Jeg regner bestemt med, at vi får medhold i dem alle tre«, siger han.

»Reglerne fastlægger hvor mange timer lærerne skal have.

Medmindre, naturligvis, at skolen har en lokalaftale. Det er de to eneste muligheder, loven nævner: reglerne eller lokalaftale. Der står intet i loven om, at skolen kan indgå individuelle aftaler med lærerne, som undergraver overenskomsten«, siger Henrik Lykø Hansen.

HOTELLET ER IKKE DIT HJEM SKOLERNE UNDVIGER SMERTEN To af de tre sager handler om lejrskoler, og det er ikke tilfældigt, at det er netop her, klingerne krydses, siger Henrik Lykø Hansen: »Lejrskolen er det eneste sted, hvor Lov 409 ikke er til arbejdsgivernes fordel. Loven gør det dyrere for skolerne at sikre et forsvarligt tilsyn på rejser, og derfor forsøger mange skoler at lave krumspring og omgås reglerne. Men når vi skal følge loven på alle de punkter, hvor den forringer vores vilkår, skal skolerne også overholde reglerne der, hvor det gør ondt på dem, og det er det, vi vil sikre ved at føre sagerne«, siger Henrik Lykø Hansen.

Den næste sag skal afgøre, om man befinder sig på sin arbejdsplads eller i sit hjem, når man på en lejrskole sidder på et skihotel og har rådighedsvagt.

Skolen mener, at man er hjemme, og derfor vil den kun betale 1/3 løntime på vagttime. FSL mener, at man er på sin arbejdsplads, og at skolen derfor skal afregne rådighedstimer med ¾: »Det giver ingen mening at insistere på, at skihotellet er dit hjem, når du er på lejrskole. Hvad nu, hvis man sidder i en kano i Sverige – er det så også lærerens hjem?«, spørger Henrik Lykø Hansen.

PAUSER KOSTER NEJ TIL INDIVIDUALISERING Den første sag handler om en skole, der har indgået individuelle aftaler, som forringer overenskomstens vilkår, med sine lærere. Lærerne på skolen har ikke villet indgå en lokalaftale om lejrskoler med skolen, som derfor har presset en gruppe lærere til at tage med på lejrskolen for halvdelen af det antal timer, som står i tjenestemændenes arbejdstidsregler, og det er et brud på overenskomsten, mener Henrik Lykø Hansen:

30

FRIE SKOLER NR. 10 · 17. NOVEMBER 2014

Den sidste sag handler om pauser. En efterskole insisterer på, at de pauser, der er mellem to opgaver, ikke opfattes som pauser. Der er tale om delt tjeneste, mener skolen, og derfor vil den ikke betale for den tid, der er imellem opgaverne. Det er fritid. Men på efterskoleområdet er der en særlig regel om, at pauser over 30 minutter betragtes som en funktion og derfor aflønnes, og med henvisning til den regel kræver FSL løn til lærerne for pauserne. MHV

KONTINGENT

Det bliver billigere at være med i FSL Repræsentantskabet fulgte hovedbestyrelsens indstilling og sænkede det samlede kontingent for dem, som var på de frie skoler under konflikten

G

læd dig til 2015. For du kan få knap 3500 kr. ekstra på lommen, hvis du var ansat på de frie skoler under lockouten i 2013.

Repræsentantskabet fulgte nemlig hovedbestyrelsen indstilling og sænkede det samlede kontingent for den gruppe. Det indebærer, at fuldtidskontingentet reduceres med 290 kr. per måned for den store medlemsgruppe. I runde tal betyder det, at de kan have 3500 kr. ekstra på budgetkontoen, når året er omme. Medlemmer med mindre ansættelsesgrad opnår den samme procentuelle besparelse. Mens dem, som umiddelbart efter lockouten betalte konfliktbidraget på en gang, har taget forskud på glæderne; reduktionen var nemlig indregnet i tilbuddet fra dengang.

Nye medlemmer af foreningen får ikke så store lettelser. Til gengæld betaler de heller ikke det samme forhøjede bidrag.

Foreningen fortsætter med sin beslutning den kurs, som blev udstukket efter lockouten. Frie Skolers Lærerforening (FSL) udbetalte løn til alle konfliktramte medlemmer og oparbejdede derfor en betydelig gæld. På det efterfølgende repræsentantskabsmøde besluttede medlemmerne at hæve det samlede kontingent markant i 2014 for på den måde at undgå for store renteudgifter, fortæller sekretariatschef i FSL, Henrik Wisbech.

De forudsætninger, som lå til grund for den svære beslutning, har holdt stik, siger sekretariatschefen: »Det er gået som planlagt, og derfor holder vi løftet til medlemmerne og sænker kontingentet«, siger han.

Henrik Wisbech understreger samtidig, at nyheden om det lavere pris ikke kun er en god historie: »Når prisen kan falde så meget efter nytår, skyldes det, at den har været meget høj i år. 2014 var et økonomisk hårdt år for vores medlemmer – ingen tvivl om det. At vi overhovedet er kommet helskindet igennem året sammen, viser blot, hvor vigtigt det er for lærerne på de frie skoler, at de har deres egen fagforening«, siger han. MHV

Ifølge vedtægterne fastlægges kontingentet af repræsentantskabet. Kontingentet vedtages sammen med budgettet, og det kan kun vedtages for et år ad gangen. Men i 2013 blev der lagt en plan for kontingentudviklingen, og hovedbestyrelsen følger den sti, som planen udstikker. Se, hvordan din kontingent er sammensat, på www.fsl.dk/kontingent.

Frie Skolers Ledere

siger farvel til Risskov

Lederne lægger fysisk afstand til lærerne, og det er et politisk signal, siger deres formand

P

å sidste repræsentantskabsmøde meddelte Frie Skolers Ledere, at foreningen ville skilles fra lærerforeningen, og lederne fik repræsentantskabets opbakning til at arbejde for politisk og organisatorisk selvstændighed inden for rammerne af Lærernes Centralorganisation (LC).

På dette års repræsentantskabsmøde meddelte lederforeningen så, at den flytter ud af Frie Skolers Lærerforenings (FSL) lokaler på Ravnsøvej 6 i Risskov, for i stedet at flytte ind på Ny Kongens Gade 10 i København, hvor blandt andre Danmarks Privatskoleforening holder til.

Ledernes formand, Rud Nielsen, fortalte repræsentantskabet, at flytningen er et vigtigt politisk signal: »Jeg oplever ikke, at vi sidder på skødet af Uffe, men mange af de ledere, som i dag er uorganiserede, vil ikke være medlemmer hos os, så længe vi har tætte forbindelse til FSL. Så derfor flytter vi nu til København, hvor vi også er tæt på ministerierne og de andre interesseorganisationer«, sagde Rud Nielsen.

Lederformanden roste i øvrigt FSL og – især – Uffe Rostrup for at støtte ledernes arbejde for selvstændighed: »Du lovede os din opbakning på sidste års repræsentantskabsmøde, og du har holdt dit ord. Det vil jeg gerne sige dig tak for. I denne proces har du været vores bedste ven. Ja, nogle gange har vi det, som om du er vores eneste ven«, sagde Rud Nielsen.

Han forventer, at den politiske proces er afsluttet, så LC kan vedtage skoleledernes fremtidige organisationsforhold på sin kongres i januar 2016. MHV

FRIE SKOLER NR. 10 · 17. NOVEMBER 2014

31

Fagligt nyt

LØNTJEK I UGE 50

FSL tjekker din lønseddel i uge 50 FSL’s konsulenter oplever, at en del skoler glemmer at udbetale tillæg til deres lærere, som derfor bliver snydt for betydelige beløb

F

ra den 8. december sætter konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening (FSL) læserbrillerne godt fast på næsen. I den uge vil de nemlig tjekke lønsedler for medlemmerne. Det fortæller forhandlingschef i FSL, Henrik Lykø Hansen: »En ny Gallupundersøgelse viser, at en stor del af lønmodtagerne sjældent kontrollerer deres lønsedler, fordi de mange tal og aftaler virker besværlige og uoverskuelige. Vi ved også, at en del lærere på de frie skoler opdager, at de ikke får den rigtige løn. Derfor giver vi nu medlemmerne et tilbud, som vi tror, at de vil sige ja til: Kontakt os i uge 50, og så går vi din løn efter i sømmene«, siger han.

Du vil kunne få tjekket din løn både ved at skrive til FSL, ved at ringe og ved at bruge forskellige værktøjer, som kommer til at ligge på hjemmesiden.

LØNNEN SKAL VÆRE RIGTIG En række faglige organisationer kørte en tjek løn-kampagne i uge 45 og 46, men da det faldt sammen med repræsentantskabsmødet, satser FSL i stedet på uge 50 som den store løn-uge.

FSL’s konsulenter får jævnligt henvendelser fra medlemmer, som er usikre på, om de får den løn, de skal have, men foreningen ved ikke, hvor mange skoler der udbetaler for lidt i løn, siger Henrik Lykø Hansen: »Det vil kampagnen vise. Og vores medlemmer skal naturligvis have den løn, som er aftalt i overenskomsten – det siger sig selv«, siger han.

Da lærerne aflønnes på rimeligt faste anciennitets-løntrin, forventer Henrik Lykø Hansen ikke, at det er der, de store problemer vil ligge: »Det vil overraske mig meget, hvis skolerne ikke har styr på det«, siger han.

Problemerne ligger snarere i tillæggene, mener han. »Vi ved allerede nu, at en del skoler glemmer det særlige tillæg på 2800 kr., som alle lærere skal have som kompensation for aldersreduktionen, men der kan også være problemer, hvis en lærer har fået nye funktioner eller et nyt skema. Derudover vil vi være meget grundige med at tjekke undervisningstillægget på skolerne«, siger forhandlingschefen.

OVERENSKOMSTEN GIVER LØNNEN I forbindelse med FTF’s store tjek din løn-kampagne fik hovedorganisationen også lavet en Gallupundersøgelse. Den viser, at over halvdelen af alle lønmodtagere en eller flere gange har oplevet, at der har været fejl i deres løn.

Lønkampagnen er en del af FTF’s store Er du ok?-satsning, som du kan følge på Facebook. Her kan du læse om pædagogen Rikke Klemme, som opdagede, at hun havde 131.000 kr. til gode, fordi kommunen i ti år havde placeret hende på et for lavt løntrin. Om konstablerne, som fik mellem 7000 og 8000 ekstra til julegaver, da fagforeningen kontrollerede deres lønsedler. Og om Aline Bonna, som fik 178.000 kr. fra den restaurant, hun arbejdede for, da 3F opdagede, at hun igennem seks år ikke havde fået løn under sygdom og barsel, sådan som overenskomsten kræver det. MHV

32

FRIE SKOLER NR. 10 · 17. NOVEMBER 2014

Kursuskalender

ENGELSK I OVERBYGNINGEN

Inkluderende undervisning med plads til engagement og fordybelse 19.-21. november, Hornstrupcentret, Vejle

Kurset giver dig nye perspektiver i engelskundervisningen og vil være med til at flytte fokus fra undervisning til læring. Med en blanding af foredrag baseret på både teori og praksis, små workshops og konkrete eksempler på elevproducerede produkter vil vi over de tre kursusdage vise en helt ny måde at tackle engelskundervisningen på i de større klasser.

MINIKURSUS

Klasseledelse – dirigent eller kaospilot 17/11 Chr. havns Døttreskole – 18/11 Højby Friskole,

Ny redaktør og ny kommunikationschef

M

edlemsmagasinet Frie Skoler har fået ny redaktør, og Frie Skolers Lærerforening (FSL) har fået en kommunikationschef. Men selvom visitkortene er nye, så er ansigterne ikke helt nye i FSLsammenhæng. Det er nemlig Mikkel Hvid, som bestrider den nyoprettede stilling som kommunikationschef i FSL, mens Ulrik Andersen er bladets nye redaktør. De har begge været ansat i FSL siden 2009.

Mikkel Hvid som journalist på Frie Skoler og i de seneste måneder også vikarierende redaktør, mens Ulrik Andersen har været redaktør for fsl.dk og også bidraget med artikler til Frie Skoler.

Tidligere var funktionerne som redaktør og kommunikationschef samlet i én stilling, men de er nu blevet splittet op i to jobs.

Mikkel Hvid er som kommunikationschef ansvarlig for foreningens kommunikationsstrategi og for at gennemføre den daglige kommunikationsindsats.

Ulrik Andersen er som redaktør for bladet ansvarlig for dets indhold og prioritering. Bladet er som hidtil redaktionelt uafhængigt. Desuden vil der blive ansat en journalist, som både skal varetage kommunikationsopgaver, især elektroniske, og skrive for Frie Skoler. UAN

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

Odense – 19/11 Rudolf Steiner Skolen i Aarhus

Minikurset sætter fokus på læreren som rollemodel og leder. Det giver inspiration og præsenterer værktøjer, du direkte kan bruge i hverdagen. Undervisningen er eksemplarisk og praksisnær og veksler mellem input, dialog, aktiv deltagelse og refleksion. Alle mini-kurser afholdes fra klokken 16-18. Info: http:// www.fsl.dk/kurser/fsls-minikurser/

Arbejdsmiljøuddannelse 9.-11. december, Aalborg

Målgruppe: Arbejdsmiljøgruppens medlemmer på efterskolen. Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder sammen ”den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse". Info: http:// www.fsl.dk/kurser/uddannelse-af-amr/

Avanceret matematik for matematiklærere 12.-14. januar 2015, Hornstrupcentret, Vejle

Kurset henvender sig til matematiklærere, særligt i overbygningen, som har lyst til at blive udfordret på et helt nyt niveau og lære deres fag endnu bedre at kende. Info: www.kursusmarkedspladsen.dk.

Se mange flere kurser: fsl.dk/kurser og kursusmarkedspladsen.dk Indrykning af kursusomtaler: Josua Christensen • T: 51940428 • E: jch@fsl.dk

Debat / noter

Leve den sunde fornuft Debatindlæg af uddannelses- og forskningsminister SOFIE CARSTEN NIELSEN (RV):

D

et er mildt sagt ikke nogen præcis opsummering af pointerne i min kronik i Politiken om dimensionering, som redaktør Mikkel Hvid præsenterer læserne for i det seneste nummer.

Tillad mig derfor at slå fast, at i min optik er der ikke et åbenlyst modsætningsforhold mellem gerne at ville dannes og gerne at ville uddannes.

Eller mellem at ville berige hver enkelt studerende og at berige vores samfund.

For mig går det hånd i hånd. Det er uløseligt forbundet.

Jeg har stadig til gode at møde den studerende, der ikke drømmer om at bruge sin viden og sine evner i et godt job. Som ikke ser et job som en vej til at udnytte de mange muligheder i livet,

Foto Kim Vadskær

som uddannelse og dannelse giver.

Vi må naturligvis ikke glemme, at et formål med uddannelse også er den enkeltes dannelse. Og det gør vi skam heller ikke. For ud over at vores uddannelser er en gevinst for samfundsøkonomien, skal de naturligvis også være en gevinst for de studerende.

Det er i det lys, at regeringen har valgt at dimensionere blandt de uddannelser, der år efter år har en markant højere ledighed blandt nyligt uddannede end de øvrige uddannelser.

Målet er ikke at skære uddannelsespladser samlet set – men at flytte en lille del af de samlede uddannelsespladser fra uddannelser med færre jobmuligheder til uddannelser med flere.

Det er i min optik – sund fornuft.

Kompetent rådgivning til jeres skolerejse Hos Team Benns sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning. Vi skræddersyer rejsen efter jeres ønske, så I får mest muligt ud af studierejsen, fagligt som socialt.

Vores fokuspunkter er: Tid: Vi klarer alt det praktiske – og du sparer tiden Sikkerhed: Gennemprøvet koncept og vifor er lidt heleekstra vejen motivar der brug Faglighed: Det centrale element i enhver studierejse tion i fysiktimerne, så kan elever

Masser af undervisningsrejsemål: materiale til Andre Madrid, Krakow, barcelona U-landskalenderen London, m. fly Berlin, 2.360 Budapest, fra kr.

B

Vind med naturfag

E

og lærere med lyst til at lave na-

fly, 5 dg/4 nt turfaglige ............................. fra kr.igen 2295,projekter i år få afprøvet fly, 5 dg/4 nt .............................. fra kr.

1785,både ideer og evner i talentkonkurrenfly, 5 dg/4 nt ............................. fra kr. 1890,cen Unge Forskere. Konkurrencen afholrutebus, 4 dg/3 nt ............................ fra kr.

710,des af Danish Science Factory for børn egen bus, 6 dg/3 nt ............. fra kr. 1545,-

ørnenes U-landskalender og unge i grundskoler og på gymnasipr. person foregår i år i Zambia, og i den forbindelse er der besøg ierne.

Barcelona: 5 dg / 4 nt. også blevet lavet undervisningsmateriale til brug for børnTop i 1. 3 tilfaglige 4. klasse.

Både enkelte elever og grupper fra • Byrundtur til fods eller på cykel • Gaudi-tematur Gå ind på 2014.u-landskalender.dk, og tryk på ’for lærere’ i øverste venstre 0.-10. klasse kan være med i grundsko• La Sagrada Familia hjørne, og find her opgaver og undervisningsvejledninger. Man kan finde enkelte lekonkurrencen. Unge Forskere slutter Pris er pr. person i opgaver, men der er også mulighed for lidt større forløb i dansk, natur/teknik med en finale i Forum i København, hvor flersengsværelse på hostel og billedkunst. Der er også lavet en app, som børne kan hente og bruge på iPad. Prins Joachim overrækker præmier.

Kontakt Mette Overskuddet fra salget af låge-julekalenderen går til Plan Danmarks arbejde med at Også til en lærer. Se mere på www.

Mød os på på tlf: 46 91 02 59 give fattige, udsatte børn i Zambia medindflydelse på deres skolegang – og skabe en ungeforskere.dk. Tilmeldingsfrist er 23. facebook.com/TeamBenns mera@team-benns.com bedre skole for dem.

UAN februar. UAN www.team-benns.com

34

FRIE SKOLER NR. 10 · 17. NOVEMBER 2014

Annoncer / ajour

RØNNE REVISION

KOM MED DIN IDE

Rønne Revision har gennem mange år specialiseret sig inden for revision og rådgivning af Frie Grundskoler

Arbejder du med et projekt, som andre kan lære noget af?

Har du en dygtig kollega, som fortjener lidt omtale? Eller vil du gerne læse mere om: Pædagogik? Børne- og ungdomskultur?

Inklusion? Det sidste nye fra dit fag? Nyt om de frie skoler?

Arbejdstid?

Registrerede Revisorer – FSR www.ronnerevision.dk St. Torvegade 12 · 3700 Rønne Kontakt Ivan Qvist eller Tonny Kofoed for en uformel samtale – Ring 5695 0595 – Mail iq@ronnerevision.dk

Send ideer og forslag til redaktionen@ frieskoler.dk eller ring til os på 87469153.

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

NYHED! Epson Interaktiv Projektor

med indbyggede skrivefunktioner

Intropris kr. 9.995,- ekskl. moms Gælder kun ved oplysning af rabatkode t.o.m. 30.11.2014

Rabatkode:

“IWBSKB43” Telefon: 7585 9100 E-mail: fmj@fmj.dk www.fmj.dk Reel AV rådgivning siden 1969

WWW.FSL.DK

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s. 12

s.s.12 12

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

FÆRDIG MED SKOLEN?

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

Hent inspiration i FSL's folder om dine muligheder og rettigheder som pensionist.

Læs eller download den på fsl.dk/foldere.

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

FRIE SKOLER NR. 10 · 17. NOVEMBER 2014

januar 2010

januar januar2010 2010

35

Konsulentens bord

Fra konsulentens bord

Af Jette Morsing – konsulent i FSL

Ü

DIN UNDERVISNING SKAL STADIG FORBEREDES Pauser medregnes i lærernes arbejdstid, hvis de varer mindre end en halv time, og læreren er til rådighed på skolen. For efterskoleansatte gælder herudover fortsat den særlige bestemmelse om, at hver pause af over en halv time medregnes med 1/3, dog højst sammenlagt to timer pr. dag.

FSL modtager jævnligt henvendelser fra medlemmer om skoleledelser, som anvender pausebegrebet kreativt for at få planlægningen af arbejdstiden til at hænge sammen. Vi har eksempelvis set en skole, som for samtlige lærere planlægger to-tre pauser a 25 minutter hver dag, og ledelsen gør så pauserne selvbetalte ved at meddele, at lærerne ikke skal stå til rådighed med deres arbejdskraft. En sådan planlægning er efter FSL's opfattelse i strid med intentionen i pausebestemmelsen og også i strid med den særlige værnsregel om, at den daglige arbejdstid så vidt muligt skal være samlet. Skolen overvejer pt, om der kan findes en lokal løsning. Sker det ikke, vil FSL prøve sagen i det fagretlige system.

En anden uenighed er allerede sendt videre: En efterskole, som opererer med delt tjeneste som grundlag for, at tidsrum på en til to timer ikke medregnes i lærernes arbejdstid. Efter FSL's opfattelse er planlægning med regelmæssige delte tjenester også i strid med værnsreglen om, at den daglige arbejdstid så vidt muligt skal være samlet. Herudover eksisterer delt tjeneste efter FSL's opfattelse reelt ikke på efterskoler. Delt tjeneste er arbejdstid, som er opdelt i flere dele, hvor der ind i mellem er tidsrum, som ikke medregnes i arbejdstiden. Den særlige efterskole-bestemmelse om, at pauser over en halv time medregnes. er fortsat gældende, og dermed findes der ikke tidsrum mellem skemalagte opgaver, som ikke medregnes.

36

FRIE SKOLER NR. 10 · 17. NOVEMBER 2014

Ajour

ð g ldin ilme For t info: s og ene reds ider k e S mes hjem

KREDS 1/ 3. december kl. 18.30 til 21.30: Intromøde for nye medlemmer og foredrag med Georg Ørskov med titlen: "Hellere dø af grin end af ressourcemangel". På Himmerlandscentrets Idrætsefterskole.

KREDS 2/ 24. november kl. 13-17: AMR/TR-møde om psykisk arbejdsmiljø. Sted annonceres på www.fsl. dk/kreds2 .

15. december: Kredsbestyrelsesmøde på N. Kochs Skole.

KREDS 3/ 9. december kl. 17.30-19.30: TR-netværksmøde på BGI Akademiet.

KREDS 4/ 9. december: Kredsbestyrelsesmøde.

KREDS 5/ 25. november kl. 17: Foredrag med Georg Ørskov med titlen: "Hellere dø af grin end af ressourcemangel". Derefter spisning og oplæg for nye medlemmer (fra kl. 19.30). På Den frie Lærerskole.

KREDS 6/ 9. december kl. 16-19: Kredsbestyrelsesmøde.

KREDS 7/ 5. december: Kredsbestyrelsesmøde.

KREDS 8/19. november kl. 16:30-18:30: Netværksmøde, netværksgruppe 1, Marie Mørks Skole.

20. november kl. 16:30-18:30: Netværksmøde, netværksgruppe 2, Holbæk Lilleskole.

20. november kl. 16:30-18:30: Netværksmøde, netværksgruppe 3, Kvikmarkens Privatskole.

FRIE SKOLERS LEDERE/ 27. november kl. 15-18: Den ændrede lederrolle – erfaringsopsamling i relation til de nye arbejdstidsregler (sidste i møderækken). På First Hotel Høje Taastrup, Carl Gustavs Gade 1, 2630 Taastrup.

ð

Stillinger / info

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10

redaktionen@frieskoler.dk

Ulrik Andersen (UAN) · Ansvarshavende redaktør uan@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · Kommunikationschef/journalist mhv@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · Grafisk designer csy@frieskoler.dk

ABONNEMENT

ANNONCER

DEADLINE

11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager · ac@ac-annoncer.dk Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse

UDGIVELSER Nr. 11 – 15. dec. / Nr. 1 – 30. januar 2015

Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11 Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

www.hornstrupkursuscenter.dk

Pålidelig rådgivning som leder • Effektfuld viden når du forhandler din løn • Skræddersyede lederkurser • Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer • Læs mere på frieskolersledere.dk

RAVNSØVEJ 6 · 8240 RISSKOV · TLF. 8746 9150 · i n f o @ f s l e d e r. d k · w w w. f r i e s k o l e r s l e d e r e . d k ·

PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN

1902-3111

OPLAG

10.292 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier.

Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Århus – Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK Formand

Næstformand

Sekretariatschef Sekretariatet

Uffe Rostrup

Monica Lendal Jørgensen Henrik Wisbech

T: 87469110

fsl@fsl.dk • www.fsl.dk

Fredag kl. 9.30 - 14.30

Kredsformænd

Mandag-torsdag kl. 9.30 - 15.30

Hovedbestyrelse

Kreds 1

Lars Holm • T: 60942395

Kreds 3

Rikke Josiasen • T: 26672111

Kreds 2 Kreds 4 Kreds 5 Kreds 6

Kreds 7 Kreds 8

for de private eksamensskoler

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

www.p25.dk

Rikke Friis Sørensen • T: 27208737 Hans Erik Hansen • T: 74532886 Ricky Bennetzen • T: 28925511

Hanne Lindbjerg Kristensen • T: 55894455 Minna Ranta Riis • T: 50904714 Annie Storm • T: 29910478

Frie Skolers Ledere Rud Nielsen • T: 40187951

Pensionkassen af 1925

M: p25@p25.dk T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00 onsdage lukket Lyshøjen 4, 8520 Lystrup

Attraktiv annoncepakke



Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000.

FRIESKOLER.DK/ANNONCER FRIE SKOLER NR. 10 · 17. NOVEMBER 2014

37

Stillinger

- søger ny forstander Da vores nuværende forstander går på efterløn, søger vi en ny til ansættelse pr. 1. august 2015.

Vi ønsker os en ny forstander, som:

V i t ilb yd er : Kerteminde Efterskole er en almen, grundtvig-koldsk efterskole med et bredt udvalg af linjefag.

Vi er en boglig efterskole med 9. og 10. klasse, der vægter den personlige udvikling i et forpligtende fællesskab højt.

En skole med 130 elever fra hele landet, gode fysiske rammer og en velfungerende personalegruppe.

En skole med en fri og humørfyldt omgangstone.

En skole med en sund økonomi og med en god tilgang af elever.

Skolen er smukt beliggende på en bakketop tæt på Kerteminde med hav, fjord og skov omkring os.

Tjenestebolig tæt på skolen.

kan lede en skole med 130 elever og en samlet personalegruppe på 27 er synlig i skolens hverdag har et godt overblik og en naturlig autoritet har gode kommunikationsevner, både i forhold til elever, forældre og personale kan sikre et tæt samarbejde imellem skolens personalegrupper og bestyrelse kan udvikle vores pædagogiske praksis ved at gå forrest uden at bremse nogen har erfaring med undervisning, unge mennesker og personaleledelse gerne har erfaring med efterskoleverdenen kan videreudvikle skolen som en attraktiv arbejdsplads gennem anerkendelse, stor involvering og en afstemt uddelegering kan fastholde elevoptaget og skolens gode økonomiske grundlag kan arbejde målrettet med skolens vision og overordnede strategier

Gå på vores hjemmeside www.keef.dk for at læse mere om skolen.

Vi arbejder som skole på at skabe nogle gode og trygge rammer, hvor ledere,

personale og ikke mindst vores elever kan udvikle sig såvel fagligt som personligt.

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønningen finder sted i henhold til gældende regler mellem 463.938 kr. og 537.661 kr.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger så kontakt skolens formand Kirsten Hansen tlf. 23 68 96 43 eller e-mail: kahansen48@gmail.com Ansøgningsfristen er mandag d. 1. december 2014 – og ansøgningen stiles til Kerteminde Efterskole, Degnehøjvej 20, 5300 Kerteminde.

Ansøgningen kan også mailes til viceforstander Jeppe Ystrøm (jy@keef.dk)

Læs mere på www.keef.dk

VEJSTRUP EFTERSKOLE • Højskolevej 49 • 5882 Vejstrup • Tlf. 6228 1089 • vejstrup@vejstrup.dk • www.vejstrup.dk

FORSTANDER Vejstrup Efterskole er centralt beliggende i den smukke sydfynske natur 10 km nordøst for Svendborg.

Efterskolen hører til blandt landets største med 233 elever fordelt på 9. - 10. årgang. Skolen har et grundtvigsk værdigrundlag.

Skolen har en stærk boglig profil og en stærk gymnastik profil. Undervisningen forbereder eleverne til at blive klar til ungdomsuddannelserne.

Skolen har følgende boglige linjer: 9. kl. og 10. kl. I 10. kl. skal eleverne vælge mellem Cambridgelinjen, innovationslinjen, naturvidenskabslinjen og samfundsfaglig linje. Der tilbydes prøveforberedende valgfag.

Alle elever har gymnastik, sang og dans samt flere valgfagstilbud.

Vi kan tilbyde dig: • Stor indflydelse på skolens vision og udvikling – frihed til ledelse.

• En efterskole med en stærk økonomi.

• En dygtig, engageret og loyal personalegruppe.

• En skole med flotte undervisningsfaciliteter og gode administrationslokaler.

• En skole med højt aktivitetsniveau.

• En velfungerende og engageret bestyrelse.

Vi søger en forstander, som: • Er synlig i hverdagen, har en naturlig autoritet og er visionær.

38

FRIE SKOLER NR. 10 · 17. NOVEMBER 2014

• Har ledererfaring, kan samarbejde på alle planer og er god til at tage ansvar.

• Har pædagogisk indsigt og er god til skriftlig og mundtlig kommunikation.

• Har økonomisk indsigt, er en god personaleleder og uddelegerer ansvarsområder.

• Har personlig udstråling, overblik og skaber tryghed og tillid.

• Er initiativrig, engageret og anerkendende i sin ledelse.

Konsulenthuset Bøgetorp medvirker ved stillingsbesættelsen. Se den bredere beskrivelse af job- og personprofilen på www.bogetorp.com eller på skolens hjemmeside www.vejstrup.dk under aktuelt.

Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra konsulenthuset Bøgetorp (2487 1905) eller formand Holger Stenderup (2361 1466).

Tiltrædelse 1. april 2015 eller efter aftale.

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet 463.938 - 537.665 (april 2014).

Ansøgningsfrist: Send ansøgning, CV og relevante bilag som PDF eller Word-fil på mail til: MB@bogetorp.com – senest den 5. januar. – Jobsamtaler afholdes 15. og 22. januar.

Stillinger

NORD-SAMSØ EFTERSKOLE SØGER MUSIKLÆRER PR. 1. JANUAR 2015 Nord-Samsø Efterskole tilbyder både obligatoriske prøvefag, valgfag og linjefagene musik, medie, billedkunst og friluftsliv/sejlads. Vi har temadage, projekter og alternative uger.

Vi er en lille og tryg efterskole med 60 forventningsfulde elever og 12 engagerede kolleger, der glæder sig til at du bliver en del af vores fællesskab.

Demokrati og åbenhed er et omdrejningspunkt hos os. Du skal være villig til at indgå i beslutningsprocesser på lige fod med dine kolleger – og sammen med eleverne. Du skal desuden være fortrolig med brugen af IT i undervisningen og digitale medier. Alle elever får udleveret en MacBook, som udgør deres skoletaske.

Vi forventer, at du • har lyst til at involvere dig fagligt og socialt i unge mennesker • er robust og initiativrig • kan udfordre eleverne holdningsmæssigt og fagligt.

Stillingen er som udgangspunkt et vikariat i resten af skoleåret. Der er dog mulighed for eventuelt at fortsætte i en fast lærerstilling.

Dit skema består først og fremmest af musik, både som linjefag, valgfag og fællessang - og engelsk. Desuden vil vi meget gerne have dækket fagene matematik og geografi/biologi.

Der er knyttet kontaktlærerfunktion samt aften- og weekendvagter til stillingen. Ansættelse sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Vi hjælper selvfølgelig med bolig til en overkommelig husleje.

Ansøgningsfrist d. 24. november 2014. Samtaler afholdes d. 28. november 2014. Ansøgning sendes på mail til kontor@n-s-e.dk

NORD-SAMSØ EFTERSKOLE

Vi søger en dygtig og engageret lærer til

DANSK, BIOLOGI, GEOGRAFI OG SAMFUNDSFAG

på 5.-9. klassetrin

På Sejergaardsskolen er der fuld fart på udviklingen. Vi har de seneste to år fået bygget ny indskoling og renoveret alle klasselokaler i udskolingen. Vi lægger vægt på en IT-baseret undervisning og har interaktive tavler i alle undervisningslokaler. Vi ønsker, at eleverne arbejder med mange forskellige multimedier og bl.a. har en eksperimenterende tilgang til arbejdet og opgaveløsninger.

Sejergaardsskolen er en kombineret privatskole, som består af en tosporet privat grundskole fra 0.-9. klasse opdelt i afdelingerne 0.-4. klasse og 5.-9. klasse, en SFO for elever på 0.-4. klassetrin, en musikskole, hvor halvdelen af vores grundskoleelever går samt en musikefterskole. I alt 500 elever og 100 ansatte.

Vi lægger stor vægt på det musiske og har danmarks bedste musikfaciliteter, nyt stort biologi- og sciencelokale, en nyere sportshal og eget køkken, som leverer sund mad til vores elever og lærere.

ENE nderFAmGme til alat suse samatg;

f k il ko si 6. lige Du v dansk skabe .-9. kla 5 i en til vise aturvid rafi på kolen n g s e de n og geo rgaards knik , m m te eje ogi biol in. På S natur/ grafi so setr r vi ikke og geo ag fra i f e byd r biolog ndige . ha elvstæ lasse k s .

3

Ansøgningsfrist: 27. november 2014 Ansættelsessamtaler: 3. december 2014 Tiltrædelse: 1. februar 2015

Vi tilbyder med andre ord nogle spændende undervisningsrammer, men stiller også krav til dig om høj kvalitet og et stort engagement. Hvis du vil mere end de fleste og trives i et udviklende miljø, vil vi meget gerne modtage en ansøgning fra dig.

Henvendelse til: Konstitueret skoleleder: Eva Hede 3022 5993 eller eh@sejergaardsskolen.dk

Ansættelsen er på fuld tid og sker i henhold til den gældende overenskomst og organisationsaftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Læs mere om Sejergaardsskolen på

Din ansøgning sendes elektronisk til: ansoegning@sejergaardsskolen.dk

www.sejergaardsskolen.dk

Sejergaardsskolen er beliggende i Tølløse

Sdr. Møllevej 5 · 8305 Samsø

Videnskabsnørd

med pædagogiske evner Fjordvang Ungdomsskole søger fuldtids efterskolelærer fra den 1.1.2015.

Er du mere end almindeligt interesseret i det naturvidenskabelige område, og har du lyst og evner til at formidle til teenagere på alternative måder uden binding af læseplaner i projektorienteret undervisning?

Hvis du samtidigt er it-kyndig og kan tage dig af skolens daglige it-opgaver, så er du tæt på en rigtig god stilling på Fjordvang Ungdomsskole.

HAR DU STÆR I KASSEN?

Vi har også ønsker om undervisning i biologi og skolens metalværksted, men vi ved godt, at det nok er svært at slå så mange fluer ihjel med et slag.

Udover undervisningen skal du have lyst til efterskolelivet med skæve arbejdstider, aften – og weekendvagter, kontaktgruppearbejde og forskellige arrangementer i løbet af skoleåret og ikke mindst samværet med en flok spørgelystne, glade, livlige, krævende og givende elever Fjordvang Ungdomsskole er en alsidig efterskole med 117 elever fordelt på 9.kl. og en prøvefri 10.årgang. Skolen har tradition for pædagogisk nytænkning og medarbejderne har meget indflydelse på egen arbejdssituation.

Der er tale om en fuldtidsstilling med ansættelse d.1.1.2015 med mulighed for fastansættelse og mulighed for at bo i en af skolens tjenesteboliger.

Fjordvang ligger ved Ringkøbing fjord i landsbyen Velling syd for Ringkøbing. Der er friskole, børnehave og købmand i Velling og et landsbymiljø præget af engagement og sammenhold.

Ansøgningen skal være os i hænde søndag den 23. november kl. 24.00.

Ansættelsessamtalerne finder sted i uge 48. Ansættelse sker efter overenskomst mellem LC og Finansministeriet.

Hent inspiration i FSL's folder om barsel og adoption.

Rekvirér den i dag på fsl@fsl.dk eller download den fra fsl.dk/udgivelser

Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte enten skolens forstander Gyrite Andersen på tlf: 97 32 16 88 / 21 22 12 39 eller skolens viceforstander Aslak Larsen på tlf. 97 32 16 88. www.fjordvangungdomsskole.dk

FRIE SKOLER NR. 10 · 17. NOVEMBER 2014

39

På sporet af læreren Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk Foto Henning Hjorth

Frihed og friske øjne U

lrik Goos Iversen var en fremmed fugl, da han i 2011 slog sig ned i forstanderboligen på Baunehøj Efterskole. Modsat forgængeren, Uffe Raahede, der har levet det meste af sit liv med grundtvig-koldske efterskoler og historiskpoetisk dannelse, gik den drengede, 43-årige forstander i den lokale folkeskole.

Han nåede aldrig at opleve Den frie Lærerskole i Ollerup, men blev filosof på Københavns Universitet og Marx-ekspert på Freie Universität i Berlin, og den meritlæreruddannelse, han supplerede kandidatgraden med, brugte han på en folkeskole.

I det perspektiv kan det virke lidt overraskende, at han – en så fremmed fugl – fik det attraktive job på en af Danmarks smukkeste og mest efterskolede efterskoler, men, siger han, det viser kun, at forældrekredsen på Baunehøj Efterskole er åbne over for omverdenen og ved, at der er noget derude, som den gerne vil være i kontakt med. Og det er godt, at det er sådan, siger Ulrik Goos Iversen: »Hvis man kun henter lærere og ledere fra egne rækker, ender den frie skoleverden som indavl«, siger han.

Han taler meget om den frie skoleverden. Meget og begejstret. Måske fordi han som den fremmede bemærker og værdsætter skolernes særlige kvaliteter. »Det er jo helt fantastisk, at lærerne og jeg i fællesskab kan lave lige nøjagtig den skole, vi drømmer om. Fordi forældrekredsen giver os tillid og frihed til at lave en god skole«, siger han og fortsætter: »De frie danske skoler er helt unikke i verden. Og det er fantastisk at være en del af det. Fantastisk«.

40

FRIE SKOLER NR. 10 · 17. NOVEMBER 2014

Som led i en populær selskabsleg fik en ung Marcel Proust en dag i 1890 en række spørgsmål af sin veninde Antoinette, datter af den senere franske præsident, Félix Faure.

Proust svarede så oprigtigt på dem, at spørgsmålene senere blev opkaldt efter ham.

Hvad frygter du allermest? »Her må jeg svare som Asterix og Obelix: At himlen falder ned om ørerne på mig«.

Hvilken nulevende person beundrer du mest? »Kirsten Dehlholm. Hun stiftede og er drivkraften bag teatret Hotel Pro Forma, og hun har en fuldstændig overrumplende og klar kunstnerisk vision. Jeg har set mindst 15 af hendes værker over de sidste 25 år, og hun burde være et verdensnavn«.

Hvilke dyd betragter du som den mest overvurderede? »Mådehold«.

Hvilket talent ville du gerne have? »Jeg ville gerne være bedre til at lave noget med mine hænder. Det ærgrer mig, at jeg som ung aldrig lærte at omsætte ideer til håndværk og skabende kunst«.

Hvad betragter du som din største bedrift? »At jeg ikke er blevet skilt. At blive og leve sammen er en bedrift«.

Hvem er din største helt i skønlitteraturen? »Queequeg – den tatoverede harpunkaster i Melvilles ”Moby Dick”. Han er meget modig, og mod beundrer jeg. Men så synes jeg også, at han er fuldkommen cool, selv om han befinder sig i en helt fremmed kulturel sammenhæng. Han bliver i øvrigt også beskrevet med meget varme i bogen, og både fortælleren og kaptajn Ahap sætter pris på ham«.

Hvad fortryder du? »Åh, der er altid meget at fortryde. Men jeg fortryder, at jeg i min ungdom valgte mennesker og ting fra til fordel for en for let kultur. Var det et svar?«.

FRIE SKOLER NR. 10 · 17. NOVEMBER 2014

41

Vidste du...

QUIZ LYNLÆSEREN En bog kogt ned til 20 linjer

FØRSTE SÆTNING:

For nylig udkom Jens Andersens meget roste biografi om Astrid Lindgren. Hvad ved du om Astrid Lindgrens forfatterskab?

Foto Jacob Forsell

"I disse år oplever mange af os, at alting går hurtigere og hurtigere. Livets hastighed accelererer".

TAKE AWAYS: • I en tid, hvor alt udvikles og forandres, skal mennesket lære at stå fast.

• Den stoiske filosofi lærer os værdier som selvbeherskelse, sindsro, pligtfølelse, værdighed og bevidsthed om, at vi skal dø en dag. Og disse begreber er gavnlige som modvægt til evig udvikling i positivitetens tegn.

• Det er usundt, at det anses for gammeldags at sige nej og fravælge evig fornyelse, og det er usundt, at det er moderne udelukkende at prædike positivitetens budskab og at gå med ja-hat.

• Vi skal ikke finde os selv, men lære at affinde os med os selv.

• Hvis vi træner os i at få et mere negativt livssyn, vil vi være mindre tilbøjelige til at bebrejde os selv og hinanden, når vi oplever modgang.

• Tænk på din dødelighed mindst en gang om dagen. Det giver perspektiv. Ifølge den stoiske tænker Epiktet vil det for eksempel minde os om, at det er bedre at vugge sit skrigende barn end et livløst barn.

BONUS: Hans Henrik Knoop, Danmarks førende forsker i positiv psykologi, angriber i magasinet 'Ledelse i dag' bogens forfatter, Svend Brinkmann, for at skrive ”grotesk ensidigt” og at svigte forskerens forpligtelse til at ”skabe og nuancere viden”. MHV ”Stå fast – et opgør med tidens udviklingstvang”.

Af Svend Brinkmann. Forlaget Gyldendal.

Hvad hedder den onde ridder i Mio, min Mio? A) Tengil B) Kato C) Orvar Hvad hedder den frygtindgydende drage i Brødrene Løvehjerte?

A) Karm B) Smaug C) Katla Pippi Langstrømpes fulde navn er Pippilotta Viktualia Rullgardinia Krusemynta Efraimsdotter Långstrump.

Men hvad hedder hendes hest?

A) Annika B) Hr. Nilsson C) Lille Gubben Se svarene nederst på siden.

UAN Svar: B, C og C

42

FRIE SKOLER NR. 10 · 17. NOVEMBER 2014

Foreningen mener

Af Monica Lendal Jørgensenn, næstformand Frie Skolers Lærerforening

Stempelkaffe eller stempelur I

den seneste tid har jeg ved flere lejligheder hørt lærere sige, at optælling af arbejdstiden ændrer lærerarbejdet, så lærerne forvandles fra vidensarbejdere til lønarbejdere. Men jeg mener faktisk ikke, at der er en modsætning imellem det at være professionel lærer og at registrere sin arbejdstid.

Med de nye arbejdstidsregler har vi fået et system, der bygger på, at man lønnes for den præsterede tid. På skolerne forvaltes reglerne meget forskelligt. Fra den ene yderlighed, hvor alle lærere har fuld tilstedeværelse, og til den anden, hvor alle opgaver er dækket af lokalaftaler. De fleste skoler har lagt sig et sted imellem de to yderpunkter, og her er det relevant at tælle sin arbejdstid op.

På mange skoler er det stort set umuligt at se forskel på det arbejde, der forventes af en fuldtidsansat, og en lærer, der har en beskæftigelsesgrad på for eksempel 90 procent. De 175 timer, som seniorerne kan få reduceret arbejdstiden med, forsvinder nogle steder ind i en uigennemskuelig opgaveoversigt, og det samme sker let for de

fem særlige feriedage, når de indregnes i årsnormen. Derfor giver det mange steder mening, at lærerne kan dokumentere, hvor meget tid de har brugt.

Spørgsmålet er så, hvad alt dette tælleri gør ved lærernes måde at arbejde på. Er det sådan, at man bliver småligt nøjeregnende, fordi man registrerer sin arbejdstid? Er det sådan, at man ikke yder sit optimale for at levere en professionel undervisning, fordi man holder øje med sit tidsforbrug?

Jeg tror ikke på det. Jeg tror ikke på, at lærere nogensinde bliver ligeglade med kvaliteten af deres arbejde – uanset hvilke håbløse arbejdstidsregler vi skal arbejde efter.

Jeg er til gengæld helt sikker på, at hvis skolen ikke har fuld tilstedeværelse eller en lokalaftale, så bliver den professionelle og ansvarlige lærer nødt til at lave en eller anden form for tidsregistrering for at undgå at ende i det grænseløse arbejde, hvor overtid ikke eksisterer, og hvor arbejdsmiljø og helbred sættes på spil.

Der bliver talt meget om, at lærerne er vidensarbejdere. Det er fuldstændig rigtigt, og det er en del af vores dna, at vi som lærere går på arbejde med den forståelse, at vores indsats er helt afgørende for dannelsen og uddannelsen af fremtidens borgere.

Men vi er ikke vidensarbejdere i den

forstand, at vi er ansat uden øverste arbejdstid og derfor får en meget høj løn. Vi får løn for 37 timer per uge, og derfor skal vi heller ikke arbejde mere.

Det ændrer ikke ved, at vi brænder for vores arbejde. Det ændrer ikke ved, at vi er kompetente og ansvarlige.

I Frie Skolers Lærerforening (FSL) har repræsentantskabet netop vedtaget et professionsideal for lærere på frie skoler. Idealet vil vi bruge til at synliggøre lærerprofessionen for omverdenen, og vi vil lade idealet være med til at styre foreningens aktiviteter.

Hen over sommeren har vi desuden udviklet LærerLog, der er et tidsregistreringsværktøj, som alle medlemmer har adgang til.

Hvis vi som lærere skal kunne udføre et professionelt stykke arbejde, så skal rammerne være i orden. Det er i den forbindelse helt afgørende, at der er den fornødne tid til at udføre arbejdet, og derfor er der efter min mening ingen modsætning imellem det at være professionel og at holde øje med sit tidsforbrug.

FRIE SKOLER NR. 10 · 17. NOVEMBER 2014

43

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190 (20470) Bagside-FRS10-2014

Naturfag · 7.-9. klasse

Portaler fyldt med faglighed - din digitale indgang til naturfagene

Portalerne Fysik-kemifokus, Geografifokus og Biologifokus indeholder fuldt dækkende og gennemdidaktiserede undervisningforløb Portalerne rummer alt det, som en tidssvarende naturfagsundervisning kræver. Der er faglig fordybelse, løbende evaluering, onlineprøver og masser af praktiske aktiviteter.

Du får høj faglighed og inspirerende læringsforløb, der tager udgangspunkt i fagets indhold og didaktik.

Vi udbygger lige nu vores nye naturfagsportaler, så de i løbet af 2015 opfylder forenklede Fælles Mål og mere til.

Lige nu kan din skole få adgang for bare kr. 450,pr. portal/klasse for et helt år. Introduktionsprisen er gældende frem til d. 1. oktober 2015 og tegnes for hele udskolingen .

Fokus portalerne: • Giver dig hurtigt overblik, og samler alt du har brug for i én pakke.

• Indeholder færdige forløb til hele skoleåret.

• Gør det nemt at differentiere undervisningen, opstille mål og evaluere efter hvert forløb.

Nysgerrig efter at vide mere?

Kontakt Eva Stokholm E-mail: est@alinea.dk Tlf.: 25 27 77 08

alinea.dk · tlf.: 3369 4666