Frie Skoler 13, 2012/2013 web

Nr. 13 22. april 2013

8

lĂŚrere belejrede Borgen

30

lockout slider ledere op

38

noget for noget

HVAD NU?

DANSK

E

T K E IR

D K S DAN rpt us k o f a t – sk faglig k s n a d Dansk direkte til 3. klasse udkommer sommeren 2013

Pris pr. bog Kr. 75,- ex moms

8674

I DANSK DIREKTE træner eleverne grammatik, genrer og skrivemetoder med udfordrende opgaver. Til de elever, der har brug for mere øvelse eller udfordring, er der kopiark med supplerende opgaver.

Dansk direkte lægger sig direkte op ad Fælles Mål, og evalueringsark efter hvert afsnit viser, om målene er nået. Lærervejledningen er fyldig med alle redskaber til differentiering og evaluering, og der er løsningsforslag til alle opgaver.

I Dansk direkte bruger eleverne sproget – mens de leger, undrer sig, iagttager og forstår. Det gør det sjovt at lære om sproget og dets regler. ”Dansk direkte 7 er grundig og kvalificeret undervisning i grammatik … Mange af opgaverne appellerer til elevens personlige og selvstændige vurdering og mening.

Lærervejledningen med kopi- og evalueringsark er meget grundig og fagligt velfunderet. For den sprogligt interesserede lærer er den faktisk også god læsning.

Bitten Longholm i Læsepædagogen

gyldendal-uddannelse.dk

tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

indhold ok13

4 Uffe Rostrup: Det er en ulige kamp, men I gør det godt

Der arbejdes på højtryk for at undgå lønsmæk til lærerne på frie skoler i forbindelse med et lovindgreb. ok13

6 40.000 lærere belejrede Borgen

sammenholdet gjorde indtryk på deltagerne i den indtil videre største demonstration inden regeringsindgrebet. leDelse

22 Svaret er ledelse

lederne er gode til at tage sig af lærernes trivsel, men bruger for lidt tid på pædagogisk ledelse, sagde lars Qvortrup på frie skolers lederes årlige lederdage. ok 13

foreningen Mener

8 Pludselig blev det alvor

39 Kampen fortsætter

optimismen kan godt være svær at bevare i en tid med lockout. Men virkeligheden overrasker, skriver næstformand Monica lendal Jørgensen.

konflikten i ord og billeder.

foto rumle skafte

reDaktØren Mener

Mens vi venter på Corydon Deadline for dette blad lå onsdag i konfliktuge 3 - vores nye tidsregning, som begyndte, da Bjarne Corydon lockoutede, og slutter med et politisk indgreb.

Indgrebet, som afslutter lockouten.

Indgrebet, som vil bringe livet, lærerne og eleverne tilbage til skolerne. Indgrebet, som, de fleste håber, snart kommer, men som de færreste forventer sig noget godt af.

Martin Koch-Thomsen fra Randers kalder i artiklen på side 14 konflikten for et skuespil. Et skuespil uden pause, uden dialog og uden mening, kan man tilføje.

Et absurd og langtrukkent teater, som koster lærerne dyrt. Alle ved, regeringen har en plan, men det er kun regeringen,

der ved, hvornår den sættes i værk. Så vi venter på Corydon.

Forhandlinger er der ingen af. Bortset fra dem forældrene fører indbyrdes, med familie og venner, om børnepasning, mens skolen er lukket. Forældre, elever og lærere må som vagabonderne i Becketts stykke affinde sig med, at hovedpersonen holder sig væk.

Men mens du venter på Corydon, så læs dette blad som et dokument over den forudsigelige lockout. Og skulle lockouten lykkeligvis være historie, når du modtager bladet, så læs det alligevel.

Det handler om en tid i dit arbejdsliv, du aldrig glemmer.

Thomas Kehlet, redaktør

i hvert nummer kort og goDt i kort og goDt ii kUrsUskalenDer frikVarter stillinger kolofon ny ViDen foreningen Mener

12 30 31 32 33 37 38 39

forsiDefoto Henning HJortH

f r i e s ko l e r n r . 13 · 22. a p r i l 2013

3

af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Uffe Rostrup:

Det er en ulige kamp, men I gør det godt lærere på frie skoler risikerer som de eneste at tabe penge på et politisk indgreb

N

år han ser læserbrevene og demonstrationerne, når han hører de taler og sange, som medlemmerne har produceret under lockouten, bliver Uffe Rostrup glad. »Ja, så føler jeg mig rigtig stolt over at være formand for en så stor gruppe kreative og engagerede lærere. Og jeg er især stolt over, at aktiviteterne i den grad præges af humor, overskud og vid og ikke aggressioner og negativitet«, siger

formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL).

Kampen er uretfærdig Mere forstemt bliver Uffe Rostrup, når han følger de politiske slagudvekslinger i medierne: »Det hele handler i øjeblikket om, hvem der har skylden, og hvem der begyndte, og det er utrolig forstemmende.

Vi burde i stedet tale om, hvordan vi i fæl-

lesskab laver en fantastisk skole, men den diskussion er der simpelthen ikke plads til i øjeblikket«, siger Uffe Rostrup.

Forstemt bliver han også, når han vurderer styrkeforholdet mellem lærerne og arbejdsgiverne, for i øjeblikket er ressourcerne meget skævt fordelt, indrømmer han: »Der er ingen tvivl om, at arbejdsgiverne har rigtig hårdt fat i os i øjeblikket.

Både fagforeningerne og medlemmerne

»Konklusionen er klar: Forhandlingsforløbet har været et spil for galleriet«, sagde Uffe Rostrup, da han talte på Christiansborg

foto peter klode

Slotsplads.

4

f r i e s ko l e r n r . 13 · 22. a p r i l 2 01 3

mister penge, hver eneste dag lockouten varer, mens staten og kommunerne sparer millioner. De sidder bare og vurderer, hvor længe vi kan holde ud. På den måde kæmper vi som lønmodtagere i det offentlige en meget ulige kamp, og jeg synes, at formanden for FTF, Bente Sorgenfrey, har ret i, at vi bør kigge til andre lande, hvor offentlige arbejdsgivere kun må lockoute, hvis det sker som svar på et strejkevarsel. Vi har ikke fair kampbetingelser.

Men i øjeblikket kæmper vi en afgørende kamp under historisk svære betingelser, og der er kun ét forhold, som kan presse arbejdsgiverne, og det er forældrene. Utilfredse forældre, som kræver en løsning nu – kun det kan presse arbejdsgiverne tilbage til forhandlingsbordet eller regeringen til et indgreb. Derfor er det også det, vi fokuserer på: Vi må fortsætte kampen for at vinde offentlig forståelse for og opbakning bag vores synspunkter«, siger Uffe Rostrup.

FSL har ekstra meget på spil Uffe Rostrup peger samtidig på, at der for lærere på frie skoler står ekstra meget på spil ved et eventuelt politisk indgreb. Medlemmerne risikerer nemlig – som den eneste lærergruppe – et kæmpe lønsmæk.

Ved overenskomstforhandlingerne i 2008 enedes FSL og Moderniseringsstyrelsen om en række tillæg – garantiløntrinnet og 08-tillæggene – som sikrer lærerne på de frie skoler samme grundløn som lærerne i folkeskolen. Tillæggene betød også, at lærernes lønudvikling stopper efter 12 år og ikke efter otte som i det gamle lønsystem.

Men lønsystemet og tillæggene er midlertidige, og det bortfalder den 1. maj, hvis ikke parterne finder et nyt system.

Det var planen, at Moderniseringsstyrelsen og FSL ved dette års forhandlinger skulle udvikle et permanent lønsystem, og ifølge Uffe Rostrup var der også konstruktive forhandlinger om det emne, men da Moderniseringsstyrelsen ikke ville indgå en aftale om lønnen, før arbejdstidsaftalen var på plads, blev parterne ikke enige inden lockouten.

Og det kan få fatale konsekvenser ved et politisk indgreb, fortæller Uffe Rostrup: »Hvis politikerne griber ind, men glemmer at forlænge eller ændre vores lønsystem, mister vi de midlertidige tillæg«, siger Uffe Rostrup.

Hvor meget det vil koste medlemmerne, hvis politikerne glemmer det midlertidige lønsystem, er svært at sige. Det afhænger af, hvor man arbejder, og hvor lang anciennitet den enkelte har. Men det ligger et sted mellem 6.000 og 40.000 kr. om året, fortæller Uffe Rostrup, som mener, at beløbet ikke er så afgørende: »Uanset beløbets størrelse vil vores medlemmer opleve det som en dyb, dyb uretfærdighed, hvis politikerne først tvinger en uspiselig arbejdstidsaftale ned i halsen på dem og derefter stjæler deres penge. Det går bare ikke«, siger Uffe Rostrup.

Han understreger, at FSL’s politikere og sekretariat arbejder på højtryk for at undgå et dobbeltsmæk: »Det vil være helt ubærligt, hvis det sker«, siger Uffe Rostrup. n

Følg konflikten dag for dag på fsl.dk og på facebook www.facebook.com/ frieskolerslaererforening

f r i e s ko l e r n r . 13 · 22. a p r i l 2013

5

af Maria larsen, journalist

40.000 lærere belejrede Borgen Cirka 500 busser fyldt op med lærere satte torsdag den 11. april kurs mod københavn for at deltage i den hidtil største demonstration mod lockouten

H

an har aldrig deltaget i en arbejdskamp før. Aldrig demonstreret, eller det, der ligner. Alligevel har Jan Gaarden taget fri fra arbejde for at drage med sin kone og hendes kolleger til demonstration. Sammen med hundredvis af andre er de steget på buskortegen i Horsens og drøner nu mod Christiansborg.

Politisk er Jan Gaarden og hans kone Lone Gaarden normalt meget uenige. Han er ansat i det private erhvervsliv, og det præger hans holdninger. Men konflikten bekymrer ham, fordi det hele virker, som om det er tilrettelagt i forvejen, forklarer han. »Det er en SF-sympatisør, der sidder der«, siger Jan Gaarden og peger på konen. Selv tilhører han højre side af det politiske spekter, men han er harm over forhandlingsforløbet. »De skulle have tonet rent flag med det samme og sagt, at det ikke kunne være anderledes i stedet for at lade som om, at der er foregået reelle forhandlinger«, siger Jan Gaarden.

Med demonstrationen håber han at bidrage til, at der kommer et lovindgreb, der også tilgodeser lærerne.

Fælles madpakke Det håb er de fælles om i bussen, hvor en gruppe folkeskolelærere på de forreste sæder øver sig på ”Bondo-sangen” og ”Fy, fy, skamme” akkompagneret af guitar. Midt i bussen balancerer en tillidsmand sin bærbare computer på skødet for at formulere et brev til SF’s formand Annette Vilhelmsen om samtale og demokrati. På sædet foran ham studerer hans kollega fra Eriksminde Efterskole bogen ”Tillid” som forberedelse til en ”samtalens dag”, hun har arrangeret om nogle dage.

Kaffeduften fra plastikkrus og termokander breder sig fra de bageste sæder i bussen. Henrik Secher Humle Christensen fra Sct. Norberts Skole i Vejle sidder sammen med konen og nogle kolleger fra Langmarkskolen i Horsens, hvor han tidligere arbejdede. »Jeg håber virkelig, at folk bliver mere opmærksomme på, hvad der sker. At de forstår, at vi gerne vil arbejde«, siger Henrik Secher Humle Christensen, der håber på et snarligt indgreb i konflikten.

Han tager imod en plastikpose med skrællede gulerødder fra sædet foran. Langmarkskolens lærere har organiseret fælles madpakke til alle mand. En har bagt pølsebrød, en anden muffins med tomat og feta.

Kampånd med anstændighed I København går de fra voldene til Slotspladsen, hvor flere tusinde allerede venter. Det er en stærk fornemmelse, synes Henrik Secher Humle Christensen. »Man får snakket en del, når man vandrer i demonstration sammen. Det største øjeblik var, da hele forsamlingen hyldede Bondo for han enorme indsats. Da følte jeg det, som om vi alle sammen var en stor familie, uanset hvilken skole vi underviser på«.

Samme følelse har Jan Gaarden: »Nok er der kampstemning, men det foregår på en værdig måde«, synes han. »Lærernes sammenhold er nok det, der gør det største indtryk på mig. Stemningen er fuld af gejst og glæde. Som en stor familie«, siger Jan Gaarden. n

foto peter klode

Ved demonstrationen talte blandt andre anders bondo Christiensen, Dlf, Dennis kristensen, foa, Hanne pontoppidan, Uddannelsesforbundet, og Uffe rostrup, fsl.

Læs Uffe Rostrups tale på www.fsl.dk

6

f r i e s ko l e r n r . 13 · 22. a p r i l 2 01 3

Foto Peter Klode

»Det gør ondt langt ind i mit demokratiske sindelag«

»D

emokratisk dannelse«, står der på det banner, som Søren Kristensen og hans kolleger fra Eriksminde Efterskole har malet til demonstrationen på Christiansborg Slotsplads i København.

Søren Kristensen er tillidsmand på efterskolen, og så snart bussen sætter sig i bevægelse fra Horsens mod København, finder han sin bærbare computer frem og begynder at skrive på et brev til SF’s formand Annette Wilhelmsen. »Det gør ondt helt ind i mit demokratiske sindelag.

Jeg tror på samtalen og på, at man skal mødes i en ligeværdig dialog. Det, der sker i den her konflikt, er ikke ok. Demokratiet som styreform lider overlast«, siger Søren Kristensen.

Sammen med kollegerne har han lavet både små og store happenings under lockouten. Eleverne har fået flødeboller og knus på deres daglige morgentur en dag, mens der er blevet snakket og diskuteret med

folk og fæ på torve og stræder i Odder, som efterskolen ligger tæt på. »De tunge drenge i Finansministeriet tuder i falske horn. Direktøren i Moderniseringsstyrelsen er provisionslønnet. Vi vil have anstændigheden tilbage. Vi vil have en samtale. Det hjælper ikke at skide i hånden på dem, der skal udføre arbejdet. Regeringen bliver nødt til at lave et kompromis, der ikke bare lægger sig op ad KL’s forslag«, siger Søren Kristensen.

Det er nemmere at sige det, end at få det formuleret på skrift til et medlem af regeringen, synes han. Men det er det, han gerne vil have Annette Wilhelmsen til at forstå. Når man som hun er uddannet fra Den frie Lærerskole i Ollerup og har arbejdet på Nationalt Videncenter for Frie Skoler, så må der da være forståelse.

Et blødt punkt. En åbenhed for den grundtvigianske, ligeværdige demokratiske samtale. Hun må da besinde sig, håber Søren Kristensen. n MLA

f r i e s ko l e r n r . 13 · 22. a p r i l 2013

7

af Hans-Henrik Hulgaard · redaktionen@frieskoler.dk

Pludselig blev det alvor Dagbog fra den første konfliktuge. skrevet af Hans-Henrik Hulgaard, nyvalgt tillidsrepræsentantsuppleant på frederikssund private realskole.

Tirsdag den 2. april

Fredrikssund. Lærere fra FSL og DLF fandt hurtigt sammen om fælles aktioner. (Privatfoto)

(Tegning Julius)

8

f r i e s ko l e r n r . 13 · 22. a p r i l 2 01 3

Vores tillidsmand på Frederikssund private Realskole, Henrik Hansen, havde skaffet røde trøjer til 15 af os samt en del materiale til uddeling, og det var aftalt, at vi skulle mødes foran skolen. Der stod vi så, lidt under 40 mennesker i kulde og sol, og det begyndte at gå op for en: Det er alvor det her...

Forældrene med indskolingsbørn kom strømmende til skolen, og vi begyndte at dele materiale ud, hilse på, forklare, hvorfor vi stod der osv. Stemningen var rar, varm og lidt famlende. På et tidspunkt var det slut. Vi var ude.

Børnene var inde, forældrene væk, og så stod vi ellers der.

Hvad nu? Nogle efterlyste en plan, og vi blev enige om at få det bedste ud af situationen og så ellers bevæge os ud i bybilledet. I samlet flok gik vi via gågaden til byens center.

De mennesker, vi mødte, fik materiale og en snak, og det stod ret hurtigt klart, at vi havde kapacitet til meget mere.

Gruppen blev delt i to, og vi begyndte at gøre os synlige og være mere opsøgende.

Vi fik at vide, at Danmarks Lærerforenings Kreds 37 holdt møde i hallen i Frederikssund, og at man efter mødet ville til byens rådhus, hvor der skulle synges sange og holdes taler. Vi undersøgte, om vi måtte deltage i dette arran-

gement for at komme endnu mere i gang, og det måtte vi godt. Jeg husker tydeligt mødet med de grønne trøjer. Det var lidt underligt, de stod der og så på os: Pludselig sagde en: »Det er jo vores venner«, og så gik det fremad. Af sted med faner og bannere. Det rare og varme i den tur var en oplevelse af at opdage hinanden. Flere af "de grønne" viste slet ikke, at vi også var lockoutede. Andre fandt det bare skønt, at vi var sammen, og stille og roligt smeltede vi mere sammen til en enhed.

Vel ankommet til pladsen ved rådhuset var vi en enhed - og det var godt.

Fællessang, taler og et bidrag til det kunstneriske fra vores egen musikalske Ken Jacobsen blev det til. Vi var nu en del af arrangementet.

Herefter tog vi til Hillerød, hvor jeg fik oplevet det første tillidsrepræsentantmøde. En fin oplevelse, der efterlod os med det indtryk, at det kan betale sig at tænke ud af boksen, at finde på, være kreativ og søge alternative måder til i en rar ånd at skabe relevant og nødvendig opmærksomhed omkring sagen. Vi tog hjem og var tændte på at vores by, Frederikssund, skulle på landkortet over aktive byer.

Henrik, vores tillidsmand, fik kontakt til Regitze, fællestillidsmand og hovedbestyrelsesmedlem i DLF, og de blev enige om, at det her samarbejde ville vi kunne få en hel masse ud af. På stedet blev vi inviteret til at møde folkene fra DLF i Frederikssund om torsdagen. Ideerne om at skabe aktiviteter i byen, der virkelig kan mærkes, tog fart.

København. Så er der indkaldt til fællesmøde.

(Privatfoto)

København. Anders Lund Madsen varmer cirka 1000 frie lærere op i Frederiksberghallen, inden FSL-formand Uffe Rostrup tager ordet. (Privatfoto)

Onsdag den 3. april Igen startede vi med synlig aktion ved vores skole. Ingen kunne være i tvivl om, at vi godt vil stå tidligt op for at møde, også selv om vi ikke må komme på arbejde.

Senere tog vi talstærkt ind til Frederiksberghallen til det skønne FSL-fællesarrangement, som vi alle gik markant opløftede hjem fra. Jeg kunne virkelig mærke, at den indre motor var ved at være kommet godt i gang.

Torsdag den 4. april Endnu engang en synlig aktion ved skolen. Derefter afgang til DLF'erne på Byvej i Frederikssund. De var fantastisk gæstfri og imødekommende. Pludselig sludrede man på kryds og tværs, mens der blev drukket kaffe og spist fælles morgenmad.

Kl. 10.30 sad vi alle fælles klar på klapstole ved byens rådhus, og da hornet lød, blev der helt stille. Alle sad som saltstøtter i 38 minutter, som symbol på forhandlingerne der er gået i stå. Pludselig kom (som aftalt) en delegation gående fra Slangerup (to timers gang), og ved deres ankomst blev den fastfrosne situation opløst i jubel. Det

Holbæk. Forberedelse på torvet. (Privatfoto)

f r i e s ko l e r n r . 13 · 22. a p r i l 2013

9

gav mærkbar opmærksomhed fra forbipasserende. Alt dette blev suppleret af grupper af lærere, der bevægede sig rundt i byen og uddelte materiale og snakkede med folk. Senere på dagen fik vi mulighed for at hente mere materiale og trøjer til resten af gruppen i Vanløse. Det var skønt, for det giver altså et større tilhørsforhold, når man er ens signalerende udadtil.

Fredag den 5. april

Roskilde. Koncert og stormøde.

(Foto Rumle Skafte)

Randers. Lærere går langt for en aftale.

(Foto Simon Jeppesen)

DLF’erne ville aktionere ved byens tilkørselsveje i rundkørslerne. Vi ville dække stationen og gjorde det så talstærkt fra kl. 7 om morgenen, at samtlige rejsende blev mødt med smil, samtale og lidt godt til ganen. De fleste, vi mødte, var meget positive. Der var også en gruppe, der samlede underskrifter som led i en indsamling, der er sat i værk.

En mindre gruppe tog skolen, friske og i fine røde trøjer med materiale og lidt mundgodt.

Senere deltog vi i en husstandsomdeling af materiale i tæt samarbejde med DLF. På kort tid klarede vi omdeling i en aftalt del af byen. Godt arrangeret af tillidsmanden.

Senere var mange med i Hillerød på "Vi går langt for en aftale"-turen. Efter hjemkomst havde nogle af vores lærere fundet inspiration i Hillerød og havde udarbejdet en meget fin liste med forslag til aktionsaktiviteter for den kommende uge. Det super interessante er, at der hen over ugen er sporet en klar tendens til, at stadig flere byder ind med aktivitetsforslag og tager aktiv del i virkeliggørelsen af disse.

Kl. 13 var vi forsamlet med Kreds 37 i Frederikssundhallen til fælles afslutning og ønsket om en god weekend.

Her blev de "røde" FSL'ere fremhævet, ikke bare som venner, men som ”VORES FAMILIE” i denne tid.

Det blev besluttet at holde en stor fest om en uge, næste fredag – de røde og de grønne sammen.

Afslutning

Næstved. Lærerne på Vor Frue Skole cyklede tirsdag den 9. april for en fair aftale. Med dem var også skoleder Søren Vilstrup. »De børn, vi skal undervise, bliver ikke bedre af at gå hjemme. Lad os nu komme i gang igen og få dagligdagen til at fungere. Vi har tradition for, at vi finder en aftale, som alle kan bakke om her på skolen. Derfor støtter jeg også lærernes cykeltur«, siger Søren Vilstrup.

(Foto Søren Steffen)

10

f r i e s ko l e r n r . 13 · 22. a p r i l 2 01 3

Vi har nået meget i den uge. Aldrig før har så mange lærere været så meget på gaden og i så mange forskellige sammenhænge. Stemningen er god, vi lærer hinanden at kende og samarbejder alt, hvad vi kan og prøver på vores egen måde at virkeliggøre noget af det, der kom frem på tillidrepræsentantmødet tirsdag: Når man slipper mange tusinde lærere løs, så skulle der gerne ske noget – og det gør der sandelig.

Jeg har lært meget. Det her er ikke let, og jeg er meget mere træt end efter en normal uge. Der bliver masser af forberedelse og koordinering før mandag, hvor det går løs igen. n

4 1 0 2 Billigt på ski – bo på pisten Valdres

4 dage langrend

1.495

Aurdal Fjellpark Valdres ligger 1.030 m o.h. flot på fjeldet i Aurdal. 15 km gode og velpræparerede pister gennem flot skov- og fjeldterræn og desuden terrænpark og off pistemuligheder. 175 km gode langrendsmuligheder.

Pisterne er velegnede både til nybegyndere på ski og til erfarne skiløbere, der gerne vil have udfordringer.

Overnatning i hytter af god standard. Boligerne ligger få meter fra pisten med ski in/ski out. Alle hytter er indrettet med køkken/alrum, komfortable soverum samt bad.

4 dage alpin

1.995

Ophold søndag-torsdag i ugerne 2-5 og 9-12.

Du får:

• 4 stjernet hvilebus • Erfarne chauffører med førstehjælpkursus • Ophold i hytter i Valdres • Bo på pisten • 4 dages liftkort ved alpin • 4 dages skileje • Funpark • Lysløjper • 15 km pister, grøn-sort • Offpist • 175 km langrend lige ved hytten • Erfarent personale på destinationen • Fællesrum • Grill ved pisten • Rejsegaranti © Nils-Erik Bjørnholt - Visitnorway.com

l a d e s m e H 2.595 Geilo © Terje Rakke/Nordic Life - Visitnorway.com

Priser p.p. fra Du får: • Færge fra Jylland • 4 stjernet hvilebus • Erfarne chauffører med førstehjælpkursus • Ophold i lejligheder • Rengøring ved afrejse • Bo i gå afstand til pisten • 4 dages liftkort • 4 dages skileje • Funpark • Lysløjper • 43 km piste, grøn-sort • Offpist • 210 km langrend lige ved lejligheden • Erfarent personale på destinationen • Grill ved pisten • Gratis skredkursus • Gratis skibus i Hemsedal • Rejsegaranti

2.595

Priser p.p. fra Du får: • Færge fra Jylland • 4 stjernet hvilebus • Erfarne chauffører med førstehjælpkursus • Ophold i hytter i Geilo, ved Bardøla Hotel • Ski in • Wi-fi • Rengøring ved afrejse • 4 dages liftkort • 4 dages skileje • 3 dages skiskole á 80 min • Funpark • Selftimer • Lysløjper • 34 km piste, grøn-sort • Offpist • 220 km langrend lige ved hytten • Grill ved pisten • Erfarent personale på destinationen • Fællesrum • Rejsegaranti

For yderligere information og spørgsmål, kontakt gruppeansvarlig Mette Nielsen på direkte tlf. 46 95 58 41 eller se mere på www.bestski.dk/grupperejser BEST TRAVEL • Markedsgade 13 • 9800 Hjørring • tlf.: 70 20 98 99 • mail: grupperejser@besttravel.dk

kort og godt

Look Out Now satte sig på sendefladen 15 sjællandske lærere bruger musikken til at få de politiske budskaber ud

D

a lockouten sendte dem uden for døren, og kollegerne gik på gaden med bannere og flyers, satte en gruppe musiklærere fra de frie skoler sig ned og begyndte at jamme. De ville samle et lockoutband, der kunne skabe gejst til møder og demonstrationer. Og så håbede de at få opmærksomhed i de elektroniske medier, hvor det ellers er svært for lærerne at slå igennem med deres budskaber.

Og opmærksomhed, det fik de.

Keyboardspilleren Nicolai Haugbyrd fra Greve Privatskole havde kun lige

mixet lidt på de nyskrevne protestsange, da TV 2 News og DR2 dukkede op for at dække historien.

Journalisterne ville ikke nøjes med lærersnak og lockoutsynspunkter.

Medierne krævede musik, og hvad gør man så, når man har chancen for at få budskabet ud til det store publikum?

Ja, hvis man er musiklærer, så plugger man instrumenterne i, skruer op for volumen og tæller 1-2-3-4, og så går man på.

Og Look Out Now, som bandet hedder, var på fra første øjeblik. Og de var på hele mediefladen – godt hjulpet af

5 mio.

Lockout skal koste arbejdsgiverne

kr. har Gymnasieskolernes Lærerforening doneret til FSL’s konfliktfond.

12

Offentlige arbejdsgivere skal sidestilles med de private, således at en lockout kan mærkes økonomisk. Sådan lyder et forslag fra Kristendemokraterne, som foreslår en bod til kommunerne på 30 millioner kr. om dagen, ud over hvad der spares i lønudgifter. »Uanset hvor ens sympati ligger i den nuværende konflikt, er det uhensigtsmæssigt for samfundet, at det kun er de ansatte, det gør økonomisk ondt på, når de lockoutes. Lidt frækt kan man sige, at vi ønsker at normalisere kommunerne

forsangeren, Johannes Hübertz fra Faarevejle Efterskole, nåede de semifinalen i TV2’s sangkonkurrence The Voice.

Projektet har været rigtig inspirerende og lære(r)rigt, fortæller Nicolai Haugbyrd: »Det har været et fantastisk samarbejde med en masse inspirerende musiklærere, som har skrevet tekster og melodier, hjulpet med instrumenter og alt det praktiske – helt fantastisk«.

Så hvis det havde været et ganske almindeligt efteruddannelseskursus for musiklærere, havde Nicolai Haugbyrd

med enhver anden privat arbejdsgiver«, siger Stig Grenov, Kristendemokraternes landsformand. »En klækkelig udgift ved at lockoute vil sikkert have en vis effekt, så kommuner og stat finder en fordel i at indgå forlig«, siger landsformanden, som foreslår, at en bod kunne gå til nødhjælp eller ulandsstøtte. n tke

f r i e s ko l e r n r . 13 · 22. a p r i l 2 01 3

foto shutterstock

Foto Rumle Skafte

Det har været en sjov udfordring at arbejde med sange, som først og fremmest skal skabe opmærksomhed om lærernes budskab, fortæller Nicolai Haugbyrd.

fundet de høje tal frem til evalueringsskemaet.

Men det er ikke et kursus. Det er en konflikt, og det sætter skår i privatskolelærerens glæde, for der er en pris at betale, fortæller Nicolai Haugbyrd: »Eleverne er jo bagefter med undervisningen, og personligt kan

lockouten også mærkes. Den koster os omkring 12.000 kr. om måneden, og det kan sgu mærkes, når man har en gravid, lockoutet kone, en lille søn og en andelsbolig finansieret med swap-lån«.

Den virkelighed kan musikken ikke overdøve. Desværre. n MHV

Elever støtter deres lærere Da Flakkebjerg Efterskole lukkede og sendte alle eleverne hjem, gik 15 af dem sammen om at arrangere en aktion til støtte for lærerne. Eleverne bor forskellige steder i landet, så det var ikke nemt at mødes, men det lykkedes dem at arrangere en for-demonstration. Det betød, at eleverne gik deres egen rute, men blev opslugt af den store lærerdemonstration på Christiansborgs Slotsplads.

En af initiativtagerne, Martin Ting fra skolens 10. klasse, fortæller, at eleverne støtter lærerne, fordi de ikke har fået re

elle forhandlinger. Men de ønsker også, at konflikten får en ende, for lockouten går ud over dem og deres efterskoleophold.

Og det er noget af det, der bliver glemt, mener Martin Ting: »Medierne skriver om forhandlingerne og den danske model og alt det der, men de glemmer, at der er mennesker bag begreberne. Den her konflikt ødelægger det efterskoleophold, som vi har glædet os til.

Og lockouten og forhandlingerne rammer de lærere, vi kender. Det glemmer man tit«, siger Martin Ting. n MHV

FSL har penge til den videre konflikt

D

e praktiske aftaler om at sikre foreningen konfliktmidler er nu på plads, og det betyder, at Frie Skolers Lærerforening (FSL) er garanteret økonomisk støtte, så foreningen kan konflikte lige så længe som de andre lærerorganisationer.

Det siger foreningens formand, Uffe Rostrup.

Da en række artikler i dagspressen i begyndelsen af april pegede på, at man snart kunne se bunden af foreningens konfliktkasse, sagde Uffe Rostrup, at de frie lærere havde løfte om økonomisk støtte fra andre fagforeninger, men at man arbejdede på at få de praktiske forhold og aftaler på plads.

Og det er nu sket, siger Uffe Rostrup: »Vi er garanteret penge, lige så længe konflikten varer«.

Støtten kommer fortrinsvis fra Danmarks Lærerforening men også fra andre fagforeninger, fortæller han: »Vi får støtten fra en række underviserorganisationer, som har en naturlig interesse i, at vi har midler til at kæmpe videre«, siger Uffe Rostrup.

Han understreger, at pengene er givet uden betingelser, og at de intet ændrer for foreningens strategi: »Vi kæmper videre for en fornuftig arbejdstidsaftale og for at tackle den særlige udfordring, som vores midlertidige lønsystem udgør – det er vores mål, uanset om løsningen måtte komme efter et politisk indgreb, eller fordi forhandlingerne genoptages«. n MHV

f r i e s ko l e r n r . 13 · 22. a p r i l 2013

13

af thomas kehlet · tke@frieskoler.dk

De gik og gik for en aftale lidt over 38.000 kilometer gik, løb og cyklede deltagerne den 5. april i aktionen "Vi går langt for en aftale"

K

lokken er præcis 10.00, da Anders Munk stiger op på den grønmalede bænk foran Sct. Mortens Kirke i Randers og bekendtgør, at netop nu står lockoutede lærere fra frie skoler parate i vandre-, løbe og cykelsko på 22 startsteder rundt i landet for at deltage i Frie Skolers Lærerforenings(FSL) "Vi går langt for en aftale"-march. »Når vi går, cykler og løber i dag, er det for at vise, at er vi parate til at forhandle om indholdet i aftalen, men vi vil bevare muligheden for at indgå kollektive aftaler med skolerne. Det her betyder noget for os«, siger Anders Munk, formand for kreds 10 i FSL. Han anklager Moderniseringsstyrelsen for, at de fra starten er gået efter et ultimativt krav, som giver lederne uindskrænket magt: »De har ikke bevæget sig en tomme siden, og måske er det slet ikke så sært.

Det gør ondt at bevæge sig, når man går i så små sko«, siger kredsformanden og slutter: »Så lad os nu komme i gang, og lad os vise dem, at vi vil gå til verdens ende for en dynamisk skole med en god arbejdstidsaftale. Måtte ethvert skridt, ethvert tramp bringe os nærmere vores fælles mål«.

14

f r i e s ko l e r n r . 13 · 22. a p r i l 2 01 3

Forstå det nu En af de cirka 150 deltagere, Martin Koch-Thomsen fra C. la Cours Skole i Randers, fortæller, at han har brugt en del af den første konfliktuge til at fortælle folk, at det ikke er lærerne, der strejker, men at de er lockoutet. »Det er en udbredt opfattelse, at det er os, der strejker«, siger Martin KochThomsen.

Det er sidste dag i den første uge af konflikten, og han kan mærke frustrationen over, at tiden går og 9. klasse-prøverne presser sig på i horisonten. »Jeg ville gerne gå meget langt for, at de kommer til fornuft. Det er ikke en måde, at forhandle på«, siger han om Moderniseringsstyrelsen. Regeringen kan lige så godt lave et indgreb med det samme: »Konflikten er jo et skuespil. Vi ved, at der kommer et regeringsindgreb, men det må bare ikke se ud, som om at det hele har været planlagt. Det er næsten det værste«, siger Martin Koch-Thomsen.

Og det er et ekstra dyrt skuespil for Martin Koch-Thomsen, som er gift med en lærer. Konflikten koster et lærerpar typisk 10-15.000 kr. brutto for en måned. »Frustrationen over konflikten vil tage til, jo længere tid der går, og jeg kan godt

frygte, at vi mister opbakningen, fordi forældrene bliver trætte af det«, siger Martin Koch-Thomsen. n

foto simon Jeppesen

Det er en udbredt opfattelse, at det er os, der strejker, Martin Koch-Thomsen. »Det er en udbredt opfattelse, at det er os, der strejker«, siger Martin Koch-Thomsen.

Line Herdahl Gløvermose

Foto Simon Jeppesen

(lærer på C. la Cours Skole) deltog i ”Vi går langt for en aftale”-aktionen i Randers.

Hvordan har du det med at være aktivist på gaden? »Egentlig tænker jeg ikke på mig selv som aktivist, men i går mødtes vi og lavede bannere og skilte, og der får vi talt sammen og kan støtte hinanden, så der er jo også noget socialt i det. På den måde, synes jeg, det er positivt. Vi gør også meget ud af at vise os positivt for omverdenen.

Vi er ikke vrede eller sure, og det er ikke os, der strejker. Vi viser, at vi tror på hinanden og på det, vi laver. På den måde er det er rart at komme ud«.

Foto Simon Jeppesen

Bo Ratz

(lærer på Randers Realskole) deltog i ”Vi går langt for en aftale”-aktionen i Randers.

Hvordan er det at være i konflikt? »Vi har jo aldrig været i faglig kamp på den måde, som vi er nu, så vi skulle jo først opfinde os selv.

Men det er vi faktisk ret gode til. Som dagene er gået, er vi blevet dygtigere. Det er det samme over hele landet, tror jeg. Sammenholdet vokser, og der vælter en masse ideer frem til, hvordan vi kan gøre opmærksom på os selv og vores problemer. Det kan godt være, at vi får en dårlig aftale trukket ned over hovedet, men vi har fået opbygget et sammenhold, som gør, at vi kan stå sammen om de ting, som kommer efterfølgende. Det har i det hele taget været en fin oplevelse at se, at vi trods alt kæmper«.

"Vi går langt for en aftale" var en landsdækkende aktion, arrangeret af Frie Skolers Lærerforening (FSL).

Der blev tilbagelagt lidt over 38.000 kilometer, hvilket svarer til 95 procent af jordens omkreds på 40.070 kilometer ved ækvator.

f r i e s ko l e r n r . 13 · 22. a p r i l 2013

15

Den danske model begravet foran Moderniseringsstyrelsen

foto Henning Hjorth

D

en danske model blev begravet på konfliktens 4. dag.

Højtideligheden fandt sted på fortovet foran hovedindgangen til Moderniseringsstyrelsen, og der deltog omkring 400 lockoutede lærere, hovedsageligt fra frie skoler, samt pårørende fra andre faggrupper. En tonstung gravsten blev klokken 10 med kran løftet af en lastbil og placeret på fortovet. Der blev sunget, og lærer Karsten Starcke fra Hareskovens Lille Skole prædikede iført præstekjole over den danske model. »Modellen kom under beskydning, allerede da Bjarne Corydon sendte en SMS til kabinepersonalet i SAS. Nu er den ramt, og det er definitivt forbi«, sagde Karsten Starcke.

Et kor fra Bernadotteskolen var med til at gøre begivenheden til noget særligt, og der blev sunget ivrigt med på de uddelte sange. Ceremonien sluttede med, at der blev lagt blomster, placeret små trækors og tændt lys på gravstedet.

Susanne Kofoed, lærer på Bagsværd Friskole, deltog i begravelsen. »Det var en god oplevelse at være sammen med en gruppe mennesker, som har samme følelse af frustration og desavouering. Og så var det en sjov happening, der også rammer det, som kendetegner os som lærere – at vi er sjove, kreative og opfindsomme«, sagde Susanne Kofoed. n tke

Karsten Starcke, lockoutet lærer fra Hareskovens Lille Skole, holdt begravelsesprædikenen, da der blev taget afsked med den danske model på fortovet uden for Moderniseringsstyrelsens kontorbygning i København.

Bestil næste års skolerejse i god tid - og få flere valgmuligheder!

Skirejser: Sverige, Norge, Tjekkiet, Østrig og Norditalien

Adventurerejser:

Ring eller mail efter et uforpligtende tilbud!

Tjekkiet og Østrig

Storbyrejser: Berlin, Prag, Paris, London, Amsterdam, Krakow …

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

Er din skole inklusionsparat?

Skolen står over for en ny udfordring. Børn, der af forskellige årsager har svært ved at koncentrere sig og sidde stille, inkluderes i stigende grad i den almindelige undervisning. Hvis inklusionen skal lykkes, er det vigtigt, at de fysiske rammer understøtter de pædagogiske mål.

En oplagt løsning Inddrag Protacs produkter i klasseværelset, stillerummet eller gymnastiksalen. Protac står bag en række anerkendte sansestimulerende hjælpemidler, der er målrettet til at skabe ro og tryghed hos børn med motorisk uro og hyperaktivitet. Produkterne indeholder kugler, der stimulerer sansesystemet gennem berørings- og muskel-led-sansen. En påvirkning, der har markant positiv indvirkning på barnets koncentrations- og indlæringsevne.

5 produkter

– som på hver sin måde hjælper barnet, så det bedre kan deltage i klassens arbejde og samvær. Anbefales i SFO, klasseværelse, stillerum, gymnastiksal.

Protac GroundMe NYHED

– en fodpude med kugler, der

understøtter fødderne på en stabiliserende og dynamisk måde.

Fremmer en god siddestilling og modvirker uro. Kan også anvendes som gulv- og balancepude.

Protac Kuglepuden

– giver en dynamisk siddestilling. God

effekt på motorisk uro og hyperaktivitet.

Protac MyFit – en vest med kugler, der beroliger og styrker bar-

NYHED

nets kropsfornemmelse i både lege- og læringssituationer.

Protac SenSit – kuglestol, der omslutter og skaber rum for ro og fordybelse. Fås i 8 flotte farver!

Protac MyBaSe NYHED

– unik luftmadras med løse kugler.

Træner og udfordrer barnets balancesans.

Få gratis besøg Vores ergoterapeuter giver gratis rådgivning og fremvisning af produkter, samt fortæller om sansestimulering og sanseintegration og hvordan vores produkter kan afhjælpe og indgå i hverdagen. Vi deltager gerne i arrangementer som personalemøder, temadage m.m.

Vi tilbyder en uforpligtende afprøvning.

NYHED Scan QR-koden, og læs meget mere om nyhederne og alle Protacs øvrige produkter.

Ring 8619 4103 eller tjek www.protac.dk og hør nærmere.

f r i e s ko l e r n r . 12 · 8. a p r i l 2013

17

Debat

En hjælpende hånd til regeringen Jens Kristian Lund Jensen, lockoutet lærer på Friskolen i Viborg, giver regeringen en hjælpende hånd. Han har udformet teksten til et regeringsindgreb

H

elle Thorning Schmidt og hendes regeringsfæller har vist travlt for tiden, så her er en lille håndsrækning til regeringen, der snart skal til at lave et lovindgreb til fri- og folkeskoleområdet.

Vi lærere skal være de første til at byde en normalisering af vores arbejdstidsregler velkomne - hvem vil ikke gerne bytte et par uger i sommerferien med alle de aftener og weekender, vi lige nu sidder derhjemme og forbereder os …

Selvfølgelig skal regeringsindgrebet tage hensyn til regler på det offentlige arbejdsmarked i øvrigt evidens for god undervisning osv. Her kommer forslaget til en tekst:

1. Forberedelsestiden fastlægges fremover efter en certificering af de enkelte fag. Certificeringen udføres af en uvildig og akkrediteret instans og danner dermed standard for, hvor meget forberedelsestid der skal normeres per fag, klasse, årgang, elev med særlige behov, afleveringsopgave, forsøg, ekskursion osv.

3. Skolelederen har fuld ledelsesret under skyldig hensyntagen til de ovennævnte normer for fagene mv.

4. Skole- og arbejdsåret normaliseres, således at den enkelte lærer placerer seks ugers ferie hen over året i fællesskab med skolelederen, dog med ret til tre ugers sammenhængende sommerferie.

5. Al forberedelse sker på skolen.

Den samlede ugentlige arbejdstid på 37 timer skal placeres inden for tidsrummet 8-16 på hverdage.

6. Der kan forekomme merarbejde på op til 20 timer pr. kvartal (aftenmøder, forældremøder, lejrskole mv.). Forpligtelsen til at påtage sig merarbejde udløser et fast rådighedstillæg på 3000 kr. plus pension om måneden.

Merarbejde varsles minimum 14 dage forud.

18

f r i e s ko l e r n r . 13 · 22. a p r i l 2 01 3

res månedligt og kan enten afspadseres eller udbetales. Der udbetales overtidstillæg på 50 % ud over normal arbejdstid.

Alle timer aflønnes fremover i forbindelse med lejrskole og lignende – og ikke som nu med højst 14 timer pr. døgn

8. Der bygges kontorlandskaber og møderum på alle skoler, således at forberedelsen sker under professionelle forhold

9. Der kan indgås lokale aftaler om fleksibel forberedelse, således at medarbejderen mod et fast tillæg kan etablere et hjemmekontor.

10. Lokal selvforvaltning: Såfremt den enkelte skoleleder og dennes ansatte finder de nuværende arbejdstidsregler mere smidige og egnede til at skabe de bedste rammer for god undervisning, kan man lokalt vedtage at bevare disse regler i stedet.

Illustration af Noah Norrid, lockoutet lærer fra Rygaards Skole.

Under lockouten bidrager han til bladet med illustrationer.

2. Der afsættes særlige puljetimer til henholdsvis teamsamarbejde, forældresamarbejde, eksternt samarbejde, pædagogisk udviklingsarbejde, videreuddannelse osv.

7. Mer- eller overarbejde opgø-

Illustration:

Debat

Åbent brev til konfliktens parter:

Vi vil have gang i skolen igen selvfølgelig skal der være en ny aftale, skriver Knud Nørregaard, friskoleleder og formand for radikale Venstre i kolding

H

er midt i den 2. konfliktuge begynder man for alvor at kunne mærke, at sådan her kan det ikke blive ved. Vi må have gang i skolen igen. Af mange indlysende grunde, bl.a. at afgangsklasserne skal i gang med deres afsluttende prøver lige efter bededagsferien. Det er rigtig vigtigt! Hvordan i alverden skal vi forklare dette afgangshold og kommende, at deres præstationer de sidste måneder i grundskolen er betydningsfulde, når afgangsprøverne i dette forår kan slettes med et pennestrøg, fordi de voksne ikke kan forliges. Uanset hvor genial den såkaldt danske model måtte være, så oplever danske skoleelever lige nu voksne beslutningstagere opføre sig fuldstændig på tværs af, hvad vi i skolen prøver at lære vores elever om konfliktløsning.

Danmarks Lærerforening har i annoncer i dagspressen opsummeret deres tilbud til arbejdsgiverne: At lærerne accepterer at undervise mere, at skolelederen fordeler en forberedelsespulje, at lærerne arbejder efter regler svarende til andre offentlige ansatte.

Det må være svært for udenforstående at forstå, at man ikke skulle kunne forhandle sig til rette om en ny aftale med de indrømmelser fra lærerside. Det er i hvert fald svært for mig.

Som friskoleleder kan jeg kun anbefale decentralisering og stor frihed til de enkelte skoler, men vi behøver jo ikke opfinde den dybe tallerken på alle landets skoler næste år. Selvfølgelig skal der være en ny aftale. Der må rigtig gerne være aftalte normer for undervisning og forberedelse, regler for overtidsbetaling og varsler. Det kunne endda lette det kæmpe arbejde, skolerne har foran sig.

Derfor denne appel til parterne: Kom nu i gang med forhandlingerne igen. Ziegler og Corydon, indkald venligst lærerne, forligskvinden og/eller andre, der måtte kunne hjælpe processen i gang, men det skal være lige NU. Lav en ny god aftale for fremtidens skole, og en aftale, som respekterer lærerens profession.

Og få så den lockout afblæst i en fart, så vores elever kan komme i skole igen og genvinde deres tro på dialogen som en brugbar model for konfliktløsning. En rigtig god dansk model. n

Følg konflikten dag for dag på fsl.dk og på facebook www.facebook.com/ frieskolerslaererforening

f r i e s ko l e r n r . 13 · 22. a p r i l 2013

19

Debat

Replik til Uffe Rostrup Af dekan Camilla Wang, Professionshøjskolen Metropol 9. april 2013

U

ffe Rostrup skriver i Magasinet Frie Skoler 8. april 2013 i artiklen ”Lockout vol. 2” om den aktuelle overenskomstkonflikt på skoleområdet. I den forbindelse nævner Uffe Rostrup eksplicit Professionshøjskolen Metropol, "som siden 2011 har arbejdet uden aftaler om arbejdstiden. Her bliver folk syge af at gå på arbejde, for de kan ikke finde grænsen mellem arbejdsliv og fritid.” Der er tale om en direkte forkert påstand, hvilket Uffe Rostrup enten godt ved, eller let kunne have fundet ud af ved at orientere sig ordentligt i sagen.

Sagens rette sammenhæng er, at Metropol har haft en foreløbig afgørelse om arbejdsmiljøet i Institut for Skole og Læring (læreruddannelsen) fra Arbejdstilsynet til høring.

Den foreløbige afgørelse baserede sig på en samtale med seks medarbejdere, med arbejdsmiljøorganisationen og ledelsen.

Arbejdstilsynet trak deres foreløbige afgørelse tilbage efter høringsperiodens udløb med henvisning til, at datagrundlaget var for spinkelt, og at Metropol var ved afslutningen af en stor APV/trivselsundersøgelse, som ville give et langt bedre og mere repræsentativt billede af arbejdsmiljøet i Metropol.

Den foreløbige afgørelse blev lækket til medierne midt i høringsperioden og kørte i pressen med en række helt fejlagtige oplysninger. Metropol korrigerede disse i flere omgange,

blandt andet den 8. marts i et åbent brev til Dansk Magisterforening og den 9. marts i en pressemeddelelse. Herudover korrigerede også DR Nyheder og Jyllands-Posten de fejlagtige oplysninger, som de viderebragte i sagen.

Institut for Skole og Læring har pt. en grøn smiley fra Arbejdstilsynet, og den netop gennemførte APV/trivselsundersøgelse viser et generelt trivselsindeks på 5 på en skala fra 1-7, svarende til ’god trivsel’.

Som på alle arbejdspladser har også Metropol områder, hvor der er behov for at udvikle et endnu bedre arbejdsmiljø.

Derfor har der hele tiden været planlagt en særdeles grundig proces til fælles bearbejdning af vores APV/ trivselsundersøgelse ledelse og medarbejdere imellem.

Denne proces er nu rigtigt godt i gang i alle Metropols lokale enheder.

I Metropol har vi aldrig lagt skjul på, at det er en stor udfordring for både ledere og medarbejdere at arbejde med en ny type arbejdstidsmodel, der ikke foreskriver faste normer for opgaverne, som alle parter er vant til.

Og vi er ikke i tvivl om, at der ligger et særligt ansvar hos ledelsen for at få en ny model til at fungere, ligesom vi bestemt ønsker at indgå en arbejdstidsaftale med vores medarbejdere, når den igangværende evaluering af den nuværende model er færdig.

Illustration Noah Norrid

Svar: Kære Camilla Wang Tak for dit indlæg.

Det er korrekt, at Arbejdstilsynet efter høringsfasen undlod at give de påbud, der var lagt op til i den foreløbige rapport. Tilsynet afventer blandt andet resultatet af jeres store trivselsundersøgelse. Hvis jeg havde vidst det, da jeg skrev indlægget, havde jeg nævnt det, for det ville

20

f r i e s ko l e r n r . 13 · 22. a p r i l 2 01 3

være mest fair. Fair var det også, hvis du i dit indlæg nævnte, at Arbejdstilsynet ikke fjerner Metropol fra listen af mistænkte.

Tilsynet vil gennemføre en ny og større undersøgelse, da der – ifølge tilsynet – er en række forhold, som indikerer et dårligt psykisk arbejdsmiljø på Metropol.

Resultaterne af den nye undersøgelse bliver det spændende at høre mere om.

Lige som det bliver spændende at se, om I laver en arbejdstidsaftale med jeres lærere, når den nuværende grænseløse model er evalueret.

Venlig hilsen Uffe Rostrup Formand for Frie Skolers Lærerforening

n e s s a k e g a m s k o o c o g r e j d tilmel r e t t e r v i l r e - temaet Igen i år kan du tilmelde din klasse til GoCook Smagekassen – Danmarks største skoleevent.

Gratis undervisningsmateriale til 6 undervisningsgange.

GoCook Smagekassen løber af stablen i ugerne 43, 44 og 45.

GoCook Smagekassen er målrettet 4.-7. klasse og faget hjemkundskab.

Tilmeld din klasse fra 1. maj til 15. september på www.skolekontakten.dk

x

GoCook Smagekassekonkurrencen Deltager klassen i konkurrencen, har I mulighed for at vinde en restaurantdag med en kok.

GoCook_frieskoler_163,5x219.indd 1

*Man må påregne max. 100,-kr. til enkelte ekstra råvarer.

x

Det er gratis at tilmelde klassen.

Når I er tilmeldt, modtager I gratis undervisningsmateriale, lærervejledning, opskriftshæfter og en gratis* smagekasse med råvarer til 24 elever.

11/04/13 10.57

»Vi ved godt, hvad der virker, men vi gør det ikke«, sagde professor Lars Qvortrup, da han ledede en hel dags workshop på Frie Skolers Lederes lederdage.

foto Morten reil sørensen

leDelse af Morten reil sørensen · redaktionen@frieskoler.dk

Svaret er ledelse problemet er ikke, at lærerne har et timetalsloft. problemet er manglen på pædagogisk ledelsesrum, mener professor lars Qvortrup, som på skoleledernes årlige lederdage anfægtede den forestilling, at alle problemer i skolen skulle løse sig, hvis bare man ﬋erner lærernes arbejdstidsregler

»J

eg vil starte med at tage fat i et par af de myter, vi taler om i øjeblikket.

Der er en tendens til at formulere sig i modsætninger, i 'enten-ellere' i stedet for 'både-og’er'. Det er jeg ikke så vild med«, lyder det fra professor Lars Qvortrup, direktør på Laboratorium for Forskningsbaseret Skoleledelse og Pædagogisk Praksis.

Han har tilrettelagt det faglige indhold på Frie Skolers Lederes årlige lederdage og lægger selv for her på andendagen, hvor temaerne er inklusion og strategisk, pædagogisk ledelse. »Den første myte er, at konkurrencestat og velfærdsstat er to paradigmer, som

22

f r i e s ko l e r n r . 13 · 22. a p r i l 2 01 3

udelukker hinanden. Forestillingen er, at i gamle dage havde vi et samfund, der tog vare på vores alle sammens velfærd og skabte tryghed. Hvor der var dannelse.

Nu har vi så konkurrencestaten, hvor helhedsskolen er sådan et forsøg på at spærre børnene inde fra morgen til aften og lære dem at marchere i takt i konkurrencestatens armé. Sådan synes jeg ikke, det er«, siger Lars Qvortrup.

Lederne leder ikke For Lars Qvortrup hænger kompetencer og dannelse uløseligt sammen. Man kan ikke først lære, og så bagefter danne sig.

Og målet med helhedsskolen må være at skabe en fleksibel, varieret og sammenhængende skoledag, som understøtter begge dele. Men det stiller store krav, ikke mindst til de ledere, som skal få skole og SFO til at smelte sammen. Og så er vi fremme ved en anden, meget aktuel myte: At alle problemer i skolen tilsyneladende løser sig, hvis bare man fjerner lærernes arbejdstidsregler. »Problemet er ikke lærernes timetalsloft, men manglen på pædagogisk ledelsesrum«, mener Lars Qvortrup. Han peger på, at mange læreropgaver med for eksempel forberedelse og teamsamarbej-

SAMFUNDSfag Materialet er meget fleksibelt opbygget, og fagets formål og intentioner opfyldes på en sådan måde, at klassen og læreren har stor valgfrihed til at udvide de enkelte temaer – alt efter interesser og forudsætninger. klassen og læreren har stor valgfrihed til at udvide de enkelte temaer De temaopdelte grundbøger tager alle udgangspunkt i alt efter interesser og forudsætninger.

De temaopdelte grundbøger tager alle udgangspunkt fortællinger, hvor hvor unge på elevernes alder eri fortællinger, involverede. unge på elevernes alder er involverede, og som umiddelbart appellerer til deres fantasi og ansporer dem til at give sig i kast med Artikler som umiddelbart appellerer elevernes fantasi undersøgelser, diskussioner og kreative til processer.

Eleverne får herigennem lyst til at engagere sig i faget – og samfundet. og ansporer dem til at give kast med undersøgelser, I Lærerens håndbogsig er der i supplerende tekster, aktiviteter, opgaver og forslag til undervisningsforløb. diskussioner og kreative processer. Eleverne får herigennem lyst til at engagere sig i faget - og samfundet. ”Samfundsfag for...” er et meget fleksibelt system, der er opbygget, så

samfundsfag for 8. klasse - Ditte Grønning rasmussen og Helge rasmussen

Samfundsfag for... er et nyt spændende system til undervisningen i samfundsfag i 8. & 9. klasse. Systemet består af en elevbog og Lærerens håndbog samt en omfattende netdel til hvert klassetrin.

SAMFUNDSFAG Ditte GrønninG rasmussen · HelGe rasmussen

f o r 8. k l a s s e

Læs mere meloni.dk 8. klasse er udkommet 9. klasse udkommer sommer 2013. Følg medwww.meloni.dk på meloni.dk 978-87-92505-47-7

Klassesæt (25 elevbøger plus Lærerens håndbog)

Pris er eksklusiv forsendelse og moms.

2000 kr.

www.meloni.dk gode solide læremidler til den rigtige pris

foto Morten reil sørensen

80 ledere havde taget et pust fra de lockoutramte skoler for at deltage i ledernes årlige lederdage.

de er knyttet direkte til undervisningen.

Hvis lærerne holder sig strengt til denne sammenhæng og erklærer, at 'det skal lederne ikke blande sig i', så ender skoleledelsen uden for pædagogisk indflydelse.

Lars Qvortrup gennemgår en række slides med udenlandske og danske studier af, hvad skoleledere bruger deres tid på. Om lederen bruger tid på at fremme skolens uddannelsesvisioner, følger lærernes implementering af skolens målsætninger, følger elevernes faglige udvikling og opretholder en god atmosfære. Tallene viser, at danske skoleledere bruger markant mindre tid end deres udenlandske kollegaer på at udøve pædagogisk ledelse. Men relativt meget tid på medarbejdernes trivsel. »Vi ved faktisk godt, hvad der virker.

Men vi gør det ikke. Vi bruger ikke tid på ledelse, og vi blander os ikke i lærernes arbejde. Nej – vi er gode til at lave en god atmosfære. Men vi kan godt gøre begge dele«, mener Lars Qvortrup.

Vi skal vide, hvad vi vil Det samme gælder på inklusionsområdet. Heller ikke her handler det om enten-eller, men om både-og. Ifølge Lars Qvortrup handler 95 procentsmålsætningen ikke kun om at mobilisere og uddanne arbejdsstyrken ud fra et økonomisk rationale. Den er samtidig et etisk projekt, der skal mindske eksklusion. Det er en stor udfordring, men den kan løses. »Vi har faktisk lært af LP-projektet (Egelund 2009, red.), at vi både kan in-

24

f r i e s ko l e r n r . 13 · 22. a p r i l 2 01 3

kludere flere og øge læringsudbyttet. Den der nulsums-tanke holder ikke. Det er meget opmuntrende«, siger Lars Qvortrup og overlader ordet til cand.pæd.psyk, ph.d., Camilla Brørup Dyssegaard fra Dansk Clearinghouse for uddannelsesforskning.

Hun laver 'forskning om forskning' og har brugt de seneste år på at gennemtygge forskningen på inklusionsområdet. »Det vigtige er, at vi retter fokus på, hvordan inklusion på skoler kan udvikles, frem for hvordan inklusionen bør se ud på skolerne«, siger Camilla Brørup Dyssegaard. Hun har været med til at udarbejde et systematisk review på baggrund af 43 af de mest relevante studier om inklusion.

Helt centralt står efteruddannelse, tydelige pædagogiske målsætninger og en klar struktur for inklusionstiltag. »Vi er nødt til at gå helt ned på det konkrete niveau og definere, hvad inklusion er. Vi taber det hele på gulvet, hvis vi ikke ved, hvad vi vil«, siger Camilla Brørup Dyssegaard. For eksempel er en to-lærerordning ikke nødvendigvis en hjælp, hvis 'den anden lærer' går ind som specialelevens primære underviser i stedet for klasselæreren eller den linjefagsuddannede engelsklærer. Læringsassistenter skal også bruges med omtanke. I det hele taget kan forkerte og ikke gennemtænkte tiltag gøre mere skade end gavn. Det kræver et fælles værdigrundlag og klare målsætninger, hvis man skal skabe tryghed og overblik for både forældre og lærere. »Først fortæller vi forældrene, at deres udadreagerende barn har bedst af et

specialtilbud på en lille skole med trygge rammer. Så kommer vi og siger, at vi er blevet klogere – at deres barn har bedst af at gå sammen med 25 klassekammerater på en skole med 1000 elever. Det er måske karikeret, men det er den udfordring, som rigtig mange forældre står med. Og de andre forældre tager positivt imod – men hvor længe varer dét, hvis deres børn begynder at komme hjem med kradsemærker i ansigtet?« spørger Camilla Brørup Dyssegaard.

Fire gode råd til Bjarne Som sidste punkt ser Lars Qvortrup fremad mod 'skolen efter lockouten'. Set i forhold til den samfundsmæssige rammefortælling, som skolen nødvendigvis må navigere i. »Er konkurrencestatens funktion at opretholde velfærdsstatens ide? Er det 'enten-eller' eller 'både-og'. Jeg er tilhænger af det sidste«, siger Lars Qvortrup.

Han betegner den nuværende konflikt som en del af 'et blodigt eksperiment', der formentlig har til formål at bevare de centrale velfærdsideer – samtidig med, at man trimmer samfundet og arbejdsstyrken til at klare sig i den internationale konkurrence. »Men her er, hvad jeg ville sige til Bjarne Corydon, hvis jeg blev spurgt«, siger Lars Qvortrup og giver fire råd til finansministeren og Kommunernes Landsforening: For det første bør lærerne have et timetalsloft på omkring 24-25 lektioner. For det andet skal resten af arbejdstiden bestå af 'pædagogisk ledelsesrum', hvor lederen har indflydelse og udstikker den pædagogiske retning – vel at mærke i samarbejde med lærere og pædagoger. »For det tredje ville jeg tilføje, at vi skal have mere efteruddannelse af lærere, pædagoger og ledere. Og for det fjerde: Hvis nu Bjarne Corydon mangler et projekt til at sætte nogle bygningsarbejdere i gang.

Så kunne han passende afsætte nogle af de penge, han sparer, ved at lærerne underviser lidt mere, til skolerenoveringer.

Så skolerne kan blive moderne arbejdspladser for de lærere, som skal have heldagsskole«, siger Lars Qvortrup. n

På eventyr i Myanmar MERE OpLEVELSE MERE FagLIgT • • • • • • •

JOSEFINE OTTESEN har skabt elevbogens spændende fortælling om børneliv i Myanmar (Burma), der er den røde tråd i en faglig opdagelsesrejse for 1.-4. klasse. Til dansk, tværfaglige forløb eller temauge.

Du får bl.a. et litteraturforløb, et forløb om vand og saltmarker og et om det buddhistiske Myanmar. Du får et nyt website, hvor eleverne kan opleve, researche og skabe fotohistorier. Og Myanmar-temaet ses også i efteråret på DR, i Nørd-film og på den trykte U-landskalender.

Klassesæt med 30 store elevbøger Dansk, Natur/teknik og kristendomskundskab DVD: Fire DR-film ”Nørd i Myanmar” og små tema-film Trykt lærervejledning med masser af baggrund Lærer-univers online med opgaver og materialer Elev-univers online med fakta og elevproduktion Differentieret læsetræning med fortælling, faktabokse og små fabler

Det nye materiale er målrettet trinmålene, flot illustreret og udviklet med fagkonsulenter. Forløbene kan skaleres op og ned, og har opgaver med fokus på både faglighed og kreativitet. Web-universet er temaopdelt og sender eleverne på opdagelse i fakta, fotos og film – som de kan bearbejde fagligt ved at skabe små fotohistorier direkte på sitet via UNI-login.

Overskuddet går til børns rettigheder i Myanmar. Dansk Flygtningehjælp udgiver et undervisningsmateriale om børns rettigheder til 4.-6. klasse

LÆrErVEJLEdninG

Rejsen til den

Gyldne Pagode JOsEfinE OttEsEn

Rejsen til den

Gyldne Pagode LÆrEr

klassesæt nu: Intropris 249 kr.

Du betaler kun leveringen

u-landskalender.dk

ELEVBOG

Bestil

ALLE

Børn hAr rE rEttiGhEdEr

Foto Istock Photo

brobygning Af Morten Reil Sørensen · redaktionen@frieskoler.com

»Uddannelsessystemet skal tænkes som LEGO« Brobygningen skal være langt mere fleksibel og samarbejdet mellem institutionerne bedre, hvis vi vil fastholde de svageste unge i uddannelsessystemet. Sådan lød hovedbudskaberne på konferencen 'De ikke uddannelsesparate unge brobygning på tværs'

26

f r i e s ko l e r n r . 13 · 22. a p r i l 2 01 3

H

vordan fastholder vi de 15-20 procent af en ungdomsårgang i uddannelse, som det formelle uddannelsessystem ikke lykkes med? Det er spørgsmålet her til dagens brobygningskonference i DGI-byen i København, hvor 250 praktikere fra landets høj-, ungdoms- og produktionsskoler samt UUcentre er mødt frem. Først på podiet er lederen af Center for Ungdomsforskning Noemi Katznelson: »Jeg vil starte med at zoome ind på en konkret situation. I skal forestille jer, at I er på et møbelpolstrerværksted på en erhvervsuddannelse. Der sidder en ung mand, lad os kalde ham 'Tom'. Han er i gang med sit grundforløb nummer tre. Spørger man, hvornår han er færdig... det kan han egentlig ikke huske.

Det er ikke så væsentligt. For når han er færdig, skal han bare i gang med et nyt grundforløb«, siger Noemi Katznelson. I sine undersøgelser har hun mødt mange unge, der ligesom 'Tom' ikke rigtig kan se formålet med at uddanne sig. For jo, de har – alle sammen og mange gange – hørt budskabet om, at uddannelse er vejen frem. De har bare aldrig oplevet, at det også gælder for dem. Måske fordi de kæmper med sociale, fysiske, psykiske eller faglige problemer. Måske er der andre barrierer.

Under alle omstændigheder har de svært ved at følge med og står nederst på listen til praktikpladser. »'Tom' har det egentlig okay, hvor han er. På et halvt år har han lært at tråde en undertråd - og måske kan han bruges et eller andet sted. Men vi narrer os selv, hvis vi tror, at vi med de rette greb kan få de her unge igennem en ordinær ungdomsuddannelse, så de kan klare et ordinært job«, siger Noemi Katznelson. Hun efterlyser et mere fleksibelt arbejdsmarked og en sammenhængende ungdomspolitik, hvor alt fra social- og boligpolitik til integration og uddannelse tænkes sammen. »95-procentsmålsætningen er fin, men det er et fælles ansvar. Og det har i alt for høj grad været uddannelsessystemet, der alene har fået skyld for ikke at få de unge igennem«, mener Noemi Katznelson.

Systemet skal også være parat Samme holdning har dagens næste taler, forskningsleder Torben Pilegaard fra KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. »Det er helt afgørende, at vi laver en sammenhængende indsats på tværs. Vi har i mange år diskuteret, om de unge er parate til at tage en uddannelse. Vi har brug for også at diskutere, om systemet er parat til de unge«, siger Torben Pilegaard. Han viser et diagram over det komplicerede system, som skal hjælpe de svageste unge. Det er ikke ualmindeligt, at de unge møder 15-20 forskellige aktører som fx UU-vejledere, klasselærere, EUD-mentorer, SSP, PPR, jobcentre, produktionsskoler, erhvervsskoler og kommunale forvaltninger... der alle sammen udarbejder uddannelsesplaner, fastholdelsesstrategier og mange andre planer. »Det her kræver en fælles forståelse mellem aktørerne og en tidlig identifikation af de udsatte unge. Og jeg er meget i tvivl om, hvor langt de enkelte kommuner er kommet med at realisere det afklarende arbejde, som skal til for at give de unge de rigtige tilbud«, siger Torben Pilegaard. Han mener dog også, at grundskolen skal tilbyde de udsatte unge et læringsmiljø, som i højere grad tilgodeser dem. »Vi ved, at det praktisk/fysiske arbejde betyder rigtig meget for de her unge. Vi har fulgt de unge fra PISA 2000 og set, hvordan det går dem videre i uddannelsessystemet. Og 32 procent gennemfører en EUD-uddannelse trods det, at de forlod grundskolen med utilstrækkelige funktionelle læsefærdigheder. Det viser, hvordan et alternativt læringsmiljø kan gøre det muligt for de her unge at komme i gang og blive motiveret«, mener Torben Pilegaard.

En legitim tænkepause Dagen markerer afslutningen på et seksårigt kombinationsprojekt, hvor højskolerne med støtte fra satspuljemidler sluser frafaldne unge tilbage i uddannelsessystemet. Foreløbig har 400 udsatte unge været af sted på afklarende højskoleophold,

som er udformet i et tæt samarbejde med lokale UU-centre og erhvervsskoler. Godt halvdelen af eleverne er gået direkte videre på en uddannelse, og de fleste andre er godt på vej. Det tegner lovende, mener Peter Koudahl, Aalborg Universitet, som har evalueret projektet: »Højskoleeleverne fremhæver selv, at opholdet har været en legitim pause for dem i uddannelsesræset. Man kan kalde det en fokuseret pause, hvor de bliver mødt i nuet – og ikke med påmindelser om, at de nu igen er faldet ud«, siger Peter Koudahl. De unge har fået tid og støtte til at finde den indre motivation, som er så vigtig. »Ydre pres giver pseudovalg og frafald. Det er en illusion, at unge mennesker kan vælge den rigtige uddannelse i første hug. At vælge uddannelse er en proces – ikke en enkeltstående hændelse«, siger Peter Koudahl. Han afslutter med et elevcitat, som han mener, giver udtryk for mange unges holdning til deres uddannelsesplaner: »Hader dem! Fordi, de er simpelthen så ubehagelige. Vi er blevet mødt med dem siden 8. klasse, og jeg har hadet det så meget, fordi når man ikke ved det, og man skal fortælle, hvad man skal lave fem år frem, så er det bare … shit! Jeg har fandeme fældet mange tårer over de der uddannelsesplaner«.

Tænk som LEGO Elevcitatet viser desværre, at mange uddannelsesplaner ikke bliver brugt efter hensigten. Det mener leder af UU HorsensHedensted, Sune Agger, som er den næste på podiet. »Jeg er helt enig i, at man kan lave rigtig dårlige uddannelsesplaner. Men man kan også lave gode uddannelsesplaner, hvor man laver klare aftaler og opnår en fælles forståelse mellem vejleder og elev. Og hvor man med delmål opsplitter det her store monster, som uddannelse er for de unge«, siger Sune Agger. Han fremhæver, hvor vigtigt det er for de unge at være en del af et positivt fællesskab, der samtidig er tilpasset den enkelte. Det kræver dog et langt mere fleksibelt system, end vi har i dag. Det gælder for eksempel, når unge lider af angst eller misbrug. »I dag er du enten syg, eller også er du i gang. Hvis du for eksempel er i misbrugsbehandling, bruger du måske fem procent af din tid på det – og 95 procent af tiden sidder du derhjemme. Det er ikke godt nok. Vi er heller ikke gode nok til at rumme unge med angst eller andre, der ikke kan tage uddannelse på fuld tid«, siger Sune Agger. Han efterlyser også mere fleksibilitet i forhold til at opnå merit – når man for eksempel dropper ud af gymnasiet og vil ind på en erhvervsuddannelse. Så starter man helt forfra. En industrislagter får blot et par måneders merit, hvis han vil være detailslagter. Det samme gælder på de videregående uddannelser. Protektionisme og stive regler bremser de unge, mener Sune Agger. »Uddannelsessystemet skal tænkes som LEGO, hvor alle klodser passer sammen. Og jeg skulle hilse og sige, at sådan er det ikke i dag«. n f r i e s ko l e r n r . 13 · 22. a p r i l 2013

27

Hovedbestyrelsen

Torben C. Skov stopper

Af Thomas Kehlet · tke@frieskoler.com

som aktiv i fagpolitik

Ildsjæl siger farvel Som fagforeningspolitiker skal man passe på ikke at miste forbindelsen til skolen, advarer Torben C. Skov. 1. maj stopper han som formand for nordjyske kreds 11

20

år, på nær nogle måneder, som kredsformand og medlem af hovedbestyrelsen i Frie Skolers Lærerforening(FSL), og i omegnen af 200 hovedbestyrelsesmøder. Så meget når det at blive til, inden Torben C. Skov 1. maj stopper sit aktive fagpolitiske liv.

Torben C. Skov blev 62 år 1. april og har valgt at stoppe som formand for den nordjyske grundskolekreds, kreds 11, i forbindelse med generalforsamlingen 23. april. For en måned siden stoppede han som lærer på Solsideskolen i Aalborg, hvor han, som han selv udtrykker det, »har været hele mit arbejdsliv uden afbrud«. 38 år kan han skrive på cv’et som lærer på Solsideskolen, men selv om det har været uden afbrud, så har der de sidste knap 20 år i høj grad også stået FSL på en stor del af Torben C. Skovs kalender. Så meget har det fyldt, fortæller han, at kollegerne var holdt op med at regne med ham, når de planlagde lejrskoler og andre større ting. Han

28

f r i e s ko l e r n r . 13 · 22. a p r i l 2 01 3

efter cirka 200 hovedbestyrelsesmøder.

Friskolen i landsbyen Ølstrup i Vestjylland er årsag til, at byen får flere tilflyttere, og at den overlever, lyder det blandt folk i byen

Foto David Bering

advarer faktisk mod en udvikling, hvor det fagpolitiske arbejde bliver varetaget af fuldtidspolitikere. »Det er vigtigt, at man som politiker er forankret i praksis, og at lærerjobbet ikke bliver reduceret til en gæsteoptræden. For mit eget vedkommende følerjeg, at jeg ramte loftet for hvor meget fagpolitisk arbejde, man kan påtage sig og samtidig fungere som lærer på en skole«, siger Torben C. Skov.

Og at det fagpolitiske har fyldt og stadig fylder hos Torben C. Skov, undrer ikke kolleger, som betegner ham som enestående engageret, grundig, dybt seriøs, hjælpsom og altid velforberedt. Han er en ivrig debattør i såvel hovedbestyrelsen, på skolekom, som læserbrevsskribent, og han var hurtig til at se mulighederne for formidling på kredsens egen hjemmeside.

Det er især uddannelsespolitik og arbejdsmiljø, der de seneste år har haft Torben C. Skovs fokus. Og det er lykkedes ham at skabe en politisk platform på de områder.

Politisk sejr og skuffelse Han høstede meget anerkendelse, da han helt usædvanligt for en lærer på en fri grundskole i en årrække var næstformand for læreruddannelsen i Aalborg. »Det var en politisk sejr, at det lykkedes kreds 11 at erobre en platform

for indflydelse på læreruddannelsen«, siger han. Samme næstformandspost blev imidlertid også en platform, hvor Torben C. Skov inkasserede en stor skuffelse, da FSL’s hovebestyrelse ikke ville kreditere den øgede arbejdsbyrde, han oplevede i kraft af næstformandsskabet, med at forøge hans frikøb som lærer.

Den opbakning, han ikke fik i hovedbestyrelsen, fik han til fulde hjemme i kreds 11, som øgede hans frikøb, så han kunne varetage hvervet som næstformand for læreruddannelsen.

Siden Torben C. Skov fik plads i FSL’s arbejdsmiljøudvalg, har han blandt andet arbejdet med Samarbejdsaftalen og været optaget af at få frie skoler til at søge midler til udviklingsprojekter i Forebyggelsesfonden. Han sad i styregruppen for projektet "Den Sociale Kapital på efterskole – balance imellem engagement og stress" sammen med Efterskoleforeningen og konsulenthuset Akantus.

Fremtiden, siger Torben C. Skov, skal bruges til at genoptage og dyrke interessen for slægtsforskning. »Selv om vi lever i en forjaget tid, så mener jeg, at det har stor betydning, hvor vi kommer fra«. Og så skal tiden nydes sammen med hustruen Elsebet, som han i sin tid mødte på Solsideskolen. Første gang var, da han var med til at ansætte hende. n

LøNSeDDeL

Lockoutløn Lockoutede FSL-medlemmer får med udgangen af april udbetalt konfliktstøtte fra FSL. Nedenfor kan du se, hvordan lønsedlen, som du modtager i din e-boks, ser ud.

Du kan læse flere detaljer på fsl.dk/lockoutløn, og finder du ikke svar her, så ring på 8746 9145

Det beløb, der bliver indsat på din konto.

Din Nemkonto har vi fået oplyst via dit CPR-nummer.

Dagen hvor pengene er til disposition på din konto.

Konfliktstøtten er på 1200 kroner pr. dag minus gruppeliv. ”Antal” svarer til det antal dage, du har fået konfliktstøtte. Har du været fraværende en eller flere dage fratrækkes tilsvarende.

Læs mere på fsl.dk/lockoutløn

OBS – skylder du kontingent, får du ikke konfliktstøtte, før din gæld til FSL er betalt.

Lønsedlen fremsendes kun til din e-boks.

Alle kan logge på e-boks via e-boks.dk. Har du problemer med at komme på e-boks, så kontakt deres support på 3817 1160.

Der trækkes skat efter dit hoved- eller bikort, som vi har fået oplyst af SKAT.

Bemærk at der hverken trækkes pension eller feriepenge af konfliktstøtten. Pension, fordi det ikke er

teknisk muligt, feriepenge, fordi konfliktstøtte ikke er ferieberettiget indkomst.

Læs mere på fsl.dk/ lockoutløn. f r i e s ko l e r n r . 13 · 22. a p r i l 2013

29

kort og godt

Lockout slider forstandere op rud nielsen, nyvalgt formand for skolelederne, opfordrer efterskoleforstandere til at passe på sig selv og tage en puster

F

orstander Rud Nielsen advarer Rud Nielsen, nu de kolleger, som er godt i ny formand gang med at slide sig selv op for at for Frie Skolers holde skolen åben: Pas nu lige lidt på Ledere. jer selv, lyder det advarende fra Rud Nielsen. Der kommer en dag efter konflikten, og da har skolen brug for en leder, som ikke er helt brugt, siger forstanderen, som 1. maj overtager Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.: posten som formand for Frie Skolers Ledere.

Rud Nielsen peger på, at han og mange af hans forstanderkolleger de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® s. 12 s.s.12 12 i øjeblikket knokler fra klokken 7.30 om morgenen til midnat, fordi de ikke vil sende eleverne hjem.

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl Forstanderen har fuld forståelse for ledernes ønske om at holde skolerne foto Hung tien Vu deres ophold som muligt, dels af økonomien. At lukke skolen åbne, men helbredet sætter også en www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk vil ifølge Rud www.frieskolerlaw.dk Nielsens beregninger koste skolen netto 1000 grænse for offervilligheden, mener han: kr. per elev per uge – og det kan mærkes, når man har 200 »Tre-fire arbejdsdage af den slags, som vi har i øjeblikket elever, siger Rud Nielsen.

– det er ganske enkelt ikke sundt. Og jeg gruer for, om kolRud Nielsen er forstander på Hjemly Idrætsefterskole. n legerne kan blive ved med at holde til det her pres«, siger han.

Derfor opfordrer Rud Nielsen forstanderne til at overveje, Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten: om det ikke var bedst for alle parter, at de lukker skolen i weekenden og sender eleverne hjem: »Det vil give os en chance for lige at sætte os ned og trække de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® vejret, og det tror jeg, at mange har brug for. Vi skal jo også have kræfter tilbage, når lockouten er slut, og hverdagen og lærerne vender tilbage, for der venter os endnu en kæmpeDanmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler opgave«, siger han og peger på, at der dels ligger en masse og venter på lederne, fordi de ikke har haft tid til det administraVi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler tive under lockouten, dels vil det kræve en masse ressourcer, når ledelsen skal omsætte den nye overenskomst til skolens praktiske hverdag. www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk Ifølge Rud Nielsen presses efterskoleforstanderne både af forældre og elever, som helt forståeligt vil have så meget ud af

30

januar 2010

f r i e s ko l e r n r . 13 · 22. a p r i l 2 01 3

januar januar2010 2010

kursuskalender 27. aUgUst 2013 - MoDUl 1

Mød musik, som inkluderer M

usik skaber fællesskab. Det er udgangspunktet for den konference om inklusion med musik, som afvikles den 3. maj i Aarhus. Konferencen, som er en del af SPOT-festivalen, præsenterer fire projekter, som på hver sin måde bruger musikken til inklusion, og i projekterne er der masser af inspiration at hente for både musiklærere og -pædagoger, fortæller projektleder Martin Ibsgaard. Musikkurset Global fortæller om deres arbejde med at hjælpe musikere fra ikke-vestlige lande ind på det danske musikuddannelser. Pop-piloterne deler deres erfaringer med at få flere unge piger til at være musikere. El Sistema fokuserer på betydningen af professionelle rollemodeller, mens Musikklasserne giver et bud på, hvad der sker, når musik bliver omdrejningspunktet i skolen. Skriv heldagsspot og se programmet på Facebook. n MHV

Uffe Rostrup:

Lederne leder de frie skoler I

en video, som DR Nyheder har offentliggjort, siger formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, at det ikke er lederne, der leder folkeskolerne. »Det bestemmer vi da«, siger lærerformanden i sin tale til de festende lærere.

Medlemsmagasinet Frie Skoler har spurgt formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, om han er enig med sin formandskollega, men det vil Uffe Rostrup ikke kommentere: »Jeg forholder mig ikke til, hvordan det er i folkeskolen«.

Men hvordan er det så på de frie skoler? »Lærerne på de frie skoler er vant til, at forældre- og skolekredsene ansætter ledere, som leder og fordeler arbejdet. For det meste leder lederne i dialog med lærerne, og parterne indgår aftaler, men lederen er ansat til at lede og fordele – det er vi ikke i tvivl om«. n

Diplomuddannelse i ledelse ftf's diplomuddannelse i ledelse – for organisations- og tillidsrepræsentanter

Uddannelsen gennemføres på tre år og svarer til 60 eCts-point. Hvert modul afsluttes med en skriftlig og/eller mundtlig eksamen. tilmeldingsfrist: 7. juni 2013. yderligere info: www.ftf.dk eller konsulent Dorte limberg, ftf på tlf: 3336 8858 /doli@ftf.dk.

2. septeMber 2013-5. Marts 2014

Lederuddannelse indenfor de frie grund- og efterskoler teori og praksis i spil på diplomniveau – med mulighed for et modul i lederuddannelsen. Du får mulighed for at arbejde med problemstillinger fra din ledelsespraksis. info: birgit ryberg/ biry@viauc /87551715. tilmelding senest 2. maj på www.viauc.dk.

11. septeMber-1. noVeMber 2012

Drama og Teater Modul 1 i ny pædagogisk Diplomuddannelse

Modul 1: teaterteori, dramaturgi og teaterproduktion. Modul 2+3 i foråret 14 og efteråret '14 ( halv diplomuddannelse ). Mere info: www.dlf-ollerup. dk og www.ucl.dk. ansøgningsfrist til modul 1: 30. april – max. 20 deltagere 30. septeMber-2. oktober 2013

Naturfag i samarbejde nye prøveformer og flerfaglige trinmål.

Hornstrup kursuscenter 2013.

fælles mål 2009 lægger op til samarbejde mellem fagene i løbet af året, og en ny tværgående naturfaglig prøve er på vej. program: kursusmarkedspladsen.dk.

Målgruppe: lærere i fysik/kemi, biologi og geografi i 7.-9. klasse. tilmelding: 33307930 /ah@privatskoleforening.dk .

2.-4. oktober 2013

Forfatterskabslæsning og nye prøveformer Hornstrup kursuscenter, Vejle.

instruktør thomas turah vil give masser af inspiration til danskundervisningen. Målgruppe: Dansklærere i de ældste klasser. fagkonsulent lise Vogt gennemgår prøveform b. program: kursusmarkedspladsen.dk. tilmelding til: Danmarks privatskoleforening tlf. 3330 7930/ ah@privatskoleforening.dk. skoleÅret 2013-14

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

Videruddannelse og kompetenceudvikling Via UC-aarhus

se nærmere på: viauc.dk/videreuddannelse/paedagogik.kandidatuddannelser: informationsmøder 26.2. kbh. og 27.2. aarhus. info: edu.au.dk/kandidat.

Se mange flere kurser: www.kursusmarkedspladsen.dk Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx.

Indrykning af kursusomtaler: bente lund larsen · t: 4018 8210 · e: bll@fsl.dk.

frikvarter

af Ulrik andersen · uan@frieskoler.dk

VerDen rUnDt

Engelsk skole forbyder trekantede myslibarer K

okkene og kantinepersonalet på Castle View School i Essex i England har fået påbud om ikke længere at servere trekantede myslibarer (flapjacks) for eleverne. Fremover skal myslibarerne være rektangulære. Det sker efter en syv-årig dreng måtte tage hjem fra skole med et ømt øje midt i april, da han var blevet ramt i øjet af en trekantet myslibar, da han var involveret i en madkamp med andre elever.

En talsmand for skolen bekræfter episoden og siger ifølge Independent:

32

f r i e s ko l e r n r . 13 · 22. a p r i l 2 01 3

foto shutterstock

»Jeg kan bekræfte, at formen og konsistensen af myslibarerne er blevet revideret efter en isoleret ulykke i sidste uge«.

Drengen behøvede dog ikke lægehjælp,m og en kilde på skolen siger ifølge Daily Telegraph, at kantinens personale ikke har den store forståelse for forbuddet efter at have lavet myslibarerne trekantede i femten år. Den anonyme kilde siger: »Det er underligt, for på en firkantet bar er der jo et hjørne yderligere, som man kan blive ramt af. Hvis de skal være så ekstreme, burde de måske insistere på kun at servere runde desserter«.

The Sun har tilmed fået den kendte tidligere britiske elitesoldat Andy McNab til at kommentere på sagen. »Jeg har spist myslibarer, men jeg har aldrig tænkt på dem som et farligt våben. Episoden her er et eksempel på, at en generation af børn bliver pakket ind i vat«, vurderer elitesoldaten. n Uan

stillinger

Efterskolerne er det bedste springbræt til en ungdomsuddannelse

L I V S O P LY S N I N G · F O L k e L I G O P LY S N I N G · d e M O k r at I S k d a N N e L S e

Efterskoleforeningen søger:

direktør

Drivkraft søges til attraktivt udsigtskontor på Vartov.

Sindet er hos de unge.

Mennesket kan lede.

Hjernen kan administrere.

Den er analytisk og strategisk.

Figuren kan træde frem og til siden.

Munden er kommunikerende og præcis.

Ansigtet er tydeligt og tilgængeligt.

Personen vil.

Se mere på www.efterskoleforeningen.dk/direktor Ansøgningsfrist 10. maj 2013

stillinger

Skoleleder søges Thorsted friskole er en Grundtvig/Koldsk friskole med det menneskesyn, at hvert menneskes liv er enestående, og skolen bygger på tillid og på anerkendelse af det enkelte menneske i et ligeværdigt fællesskab. I forlængelse af vore historiske og kulturelle arv, skabes der med glæde og begejstring en levende skole, som i fællesskab med forældrene varetager børnenes dannelse og undervisning. Skolen bestræber sig på at give børnene livsmod, kundskaber og færdigheder, så de kan tage del såvel i fremtiden som i nuet og få handlekraft til forandring.

Thorsted Friskole er: - Knap 100 børn, fordelt på 0. - 8. kl.

- 30 børn i børnehaven - Skolefritidsordning

- 20 ansatte - Engagerede forældre og støttekreds - 140 år i den frie tankes tjeneste

Ansættelse sker i henhold til ”fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation”. Aflønning sker i intervallet 373.098 – 443.868 kr. (april 2012) Ansøgning sendes til formand Benne Holwerda, Skovstedvej 4, 7700 Thisted, Tlf: 29361840, mail: bho@thorstedfriskole.dk senest 3. maj kl 12:00.

For besøg på skolen, kontakt Karina Pedersen Tlf: 97971305 Thorsted Friskole . Thorstedvej 152, 7700 Thisted . Tlf.: 97 97 13 05 . www.thorstedfriskole.dk

KUNST • MUSIK • TEATER • FILM • ANIMATION • IT

Øse Efterskole Efterskole søger Kunstlærer!

Kunstlærer! Øvrige faghar harogså også interesse: Øvrige fag interesse: Tysk, fysik,geografi, geografi, samfundsTysk, fysik, samfundsog kulturfag. og kulturfag.

Tjekmere mere om om stillingen stillingen og vores værdier Tjek værdier på på www.oese.dk www.oese.dk 34

f r i e s ko l e r n r . 13 · 22. a p r i l 2 01 3

stillinger Jersie_Trio-annonce_FrieSkoler.pdf 1 4/5/2013 4:25:02 PM

Jersie Privatskole

- glade børn lærer bedst

i Århus søger lærere m/k Vi søger 2–3 glade og engagerede lærere til kommende skoleår.

Har du lyst til at være en del af en skole, hvor samværet med børnene er i centrum. En skole, hvor trivsel, samarbejde, pædagogisk udvikling og faglighed prioriteres højt. Er du nysgerrig, samarbejdsvillig, har du humor og er du parat til at tage et ansvar? Så har du chancen for at blive en del af et dynamisk skolemiljø.

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Vi søger lærere til indskolingen og til udskolingen.

Der er flere kombinationsmuligheder, så vi har brug for at vide hvad du kan tilbyde.Vi ved, at vi får brug for tysk, matematik, engelsk, fransk og gerne musik. Stillingerne er tidsbegrænsede stillinger (et skoleår med mulighed for forlængelse) både på fuld tid og deltid.

N. Kochs Skole er en privatskole med 575 elever fordelt på 2 spor fra 0. – 9. klasse og et 10. klasses center med 4 klasser. Vi har vores egen fritidsordning og klub, som du skal være parat til at være en del af. Du kan med fordel læse meget mere om skolen på vores hjemmeside www.kochs.dk.

Kunne du tænke dig at lede en ny privatskole?

Jersie Privatskole søger leder pr. 1. august 2013 Jersie Privatskole er en ny privatskole i Solrød Kommune, der fokuserer på sundhed, trivsel og alsidig personlig udvikling ved at omsætte de nyeste teorier og forskningsresultater på området til pædagogisk praksis. Der lægges vægt på en nuanceret fagrække, hvor de boglige og kreative/musiske fagområder fremmer barnets udvikling samtidig med, at der vil være særligt fokus på kost, bevægelse, miljø og udeliv.

Vi søger en visionær og engageret leder, der både kan undervise og forestå den pædagogiske, strategiske og administrative ledelse af skolen. Vi ønsker en kulturskabende og udviklingsorienteret leder, der kan omsætte skolens profil og de bagvedliggende teorier til daglig praksis på skolen. Vi forventer, at du bliver en samlende og synlig leder, der vægter forældresamarbejde samt et højt informationsniveau både internt og eksternt.

Læs mere om stillingen på www.jersieprivatskole.dk Ansøgningsfrist d. 10. maj 2013. Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Vi søger en skoleleder og en musiklærer til Klim Friskole

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Peter Bloch på telefon 8732 1969.

Ansøgningsfrist: 1. maj 2013.

Ansøgning mailes til kochs@kochs.dk. Vi ser gerne at hele ansøgningen + relevante bilag er samlet i èn pdf-fil.

Der afholdes ansættelsessamtaler mandag den 13/5 og tirsdag den 14/5 på N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Aarhus C.

• • •

Brænder du for friskolen?

Er du god til at se muligheder og føre ideer ud i livet?

Har du en skoleleder i maven eller rytme helt ud i fingerspidserne?

Så er du måske vores nye skoleleder eller musiklærer på Klim Friskole Kig ind på vores hjemmeside og læs vores stillingsopslag!

- vi vil være ”verdens bedste skole” - for børn

f r i e s ko l e r n r . 13 · 22. a p r i l 2013

35

stillinger

Baunehøj Efterskole søger lærere Fra 1. august 2013 har vi brug for 1-2 nye kolleger, der på baggrund af relevant uddannelse og erfaring kan brænde igennem i både boglige fag og i efterskolelivets praktiske og sociale dimensioner. Du skal dække matematik og/eller engelsk, samt et eller flere af vores øvrige fag - fx medborgerskab, friluftsliv, havebrug, design eller et andet praktisk-musisk fag. Se vores fagudbud på vores hjemmeside: www.baunehoej.dk.

Baunehøj Efterskole er en naturskøn, grundtvigsk efterskole med 100 elever på 10. klasses niveau. Vi er meget stolte af vores skole, som er kendetegnet ved tillidsfulde relationer og god kommunikation mellem medarbejdere og elever. Skolen lægger vægt på, at det som er rigtigt, ikke nødvendigvis også er moderigtigt, og vi er ikke bange for at blive opfattet som modkultur.

Til trods for det – eller måske netop derfor – har vi glade elever og en stabil søgning de kommende skoleår.

For yderligere oplysninger og aftale om besøg på skolen kontaktes forstander Ulrik Goos Iversen på 4753 0023.

Ansøgning med CV og referencer sendes til ugi@baunehoej.dk senest den 8.maj. Samtaler gennemføres i uge 20 og 21.

Løn - og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem LC og Finansministeriet.

Skoleleder til Rudme Friskole Rudme Friskole er en lille velfungerende Grundtvig-Koldsk friskole på Midtfyn med 84 elever på klassetrin fra 0. indtil 7. kl. og en børnehave med 23 børn. Til at værne om skolens værdier og historie søger vi en: - Der er uddannet lærer, og som kan undervise i musik - Kollega som har de frie skolers værdier og ideologi under huden - Der har flair for økonomi, ledelse og kan stå for skolens daglige drift - Der vil være ansvarlig leder for en velfungerende lærergruppe - Der indgå i den daglige undervisning - Der er god til at lytte og får det bedste frem i kolleger - Der er i øjenhøjde med børn og nærværende i skolens dagligdag Skolen er stærkt forankret i lokalsamfundet med en stor forældreopbakning. Skolen vægter, foruden det boglige, de kreative og musiske fag højt og har teater flere gange årligt. Morgensang og fortælling danner rammen om vores skole dag. Moderne undervisningsformer, IT, læringsstile og undervisning på tværs af klassetrin har slået rødder i vores friskoletradition. En engagereret lærergruppe ønsker en leder, som står i spidsen for et team, som kan føre denne skoleform videre.

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønnen aftales i intervallet kr.

373.098 - 443.868 (april 12). Ansøgnings frist d.14.maj 2013.

Læs mere om stillingen og ansættelses forhold på www.rudmefriskole.dk. Ønsker du at se skolen eller har du yderligere spørgsmål, så kontakt skolens formand Jesper Damgaard tlf. 2143 9807.

36

f r i e s ko l e r n r . 13 · 22. a p r i l 2 01 3

info

Sct. Joseph Søstrenes Skole søger lærere: Grundet udvidet elevtal søger vi 2 nye fuldtids lærere til det kommende skoleår.

Den ene er til de humanistiske fag og skal kunne undervise i dansk og engelsk og en smule idræt i de små klasser.

Den anden skal være naturfagsmenneske og skal kunne undervise i matematik, natur og teknik og drenge idræt.

Har du lyst til at arbejde på en skole med engagerede kolleger, elever og forældre er det måske dig vi søger.

Skolen er en katolsk skole, som bygger på det kristne livs- og menneskesyn, og den er et tilbud til såvel katolske som ikke-katolske elever. Vi har 315 glade og motiverede elever fordelt på 0. til 9. klasse. Positive, engagerede forældre og en personalegruppe på 42 personer. Se mere om

os og vores måde at drive skole på på www.sct-joseph-nyk.dk Ansøgningen med bilag stiles til skolelederen og skal være skolen i hænde senest d. 8. maj kl. 8.00.

Samtaler forventes afholdt tirsdag d.

14. maj.

Ansættelsen og aflønningen sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og LC/OC samt organisationsaftale for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skoleleder Steen Dissing på tlf: 5485 1211eller 2033 1211. Eller viceinspektør John Hansen på 2061 4581. Vi ser meget gerne, at du kommer på besøg inden du søger.

Bispegade 6 · 4800 Nykøbing F

reDaktion

ravnsøvej 6 · 8240 risskov · t: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.com thomas kehlet (tke) · ansvarshavende redaktør tke@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · journalist mhv@frieskoler.dk Maria larsen (Mla) · journalist mla@frieskoler.dk Ulrik andersen (Uan) · webredaktør uan@frieskoler.dk Christina ann sydow · grafisk design csy@frieskoler.dk

abonneMent 16 numre pr. år/kr. 505. kontakt: Hanne rasmussen t: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk annonCer allan Christensen · t: 86 28 03 15 · kunneruphøj 34, kolt, 8361 Hasselager · ac@ac-annoncer.dk DeaDline annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/mindeord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDgiVelser nr. 14 – 13. maj 2013 / nr. 15 – 27. maj komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com proDUktion Vahle + nikolaisen issn

1902-3111

oplag

9.882 stk. oplag kontrolleret af fMk

frie skoler redigeres efter journalistiske kriterier. artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for frie skolers lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'foreningen mener'.

Pensionistkursus KÆRE PENSIONISTKOLLEGA Så er det tid til at tænke på årets pensionistkursus og årsmøde på Hornstrup Kursuscenter.

Der er planlagt to kurser.

Kursus I: fra mandag den 5. aug. kl. 14 til onsdag den 7. aug. kl. 14 og Kursus II: fra onsdag den 7. aug. kl. 11 til fredag den 9. aug. kl. 13.

Formand

Uffe rostrup

Næstformand

Monica lendal Jørgensen

Sekretariatschef

Henrik Wisbech

Sekretariatet

t: 87469110 Man-tors 9.30 - 15.30 / fre 9.30 - 14.30

Kredsformænd

Hovedbestyrelse

kreds 1

Hanne lindbjerg kristensen, t: 55894455

kreds 2

ricky bennetzen, t: 28925511

kreds 3

kim Hansen, t: 86543130

kreds 4

thomas Münchow, t: 50509712

kreds 5

søren Vogth Hansen, t: 20213596

Årsmødet afholdes onsdag den 7. aug. fra kl. 11–12, fælles for begge hold. Kl. 13-14 er der møde med FSL’s næstformand Monica Lendal Jørgensen.

kreds 6

Minna riis, t: 50904714

kreds 7

annie storm, t: 29910478

kreds 8

finn petersen, t: 66112502

Yderligere informationen og tilmeldingsblanket udsendes fra sekretariatet i uge 17.

kreds 9

Hans erik Hansen, t: 74532886

kreds 10

anders Munk, t: 86851443

Begge kurser har som sædvanligt samme indhold: to foredrag og en heldagsudflugt samt tid til hyggeligt samvær og god Hornstrupmad.

Med venlig hilsen Marna Brunebjerg, Merete Woll, Bente Haugaard og Jens Arne Jensen

kreds 11

torben C. skov, t: 98188430

frie skolers ledere

Mogens lorentzen, t: 40364924

f r i e s ko l e r n r . 13 · 22. a p r i l 2013

37

ny viden apropo af Ulrik andersenn · uan@frieskoler.dk

Noget for noget… finansministeriet og kl havde næppe påkaldt sig lærernes vrede i samme grad, hvis de havde været villige til at flytte sig bare en smule fra deres oprindelige udgangspunkt i forhandlingerne

foto istock

E

fter et af møderne i forligsinstitutionen med KL (Kommunernes Landsforening) bemærkede DLF’s (Danmarks Lærerforening) formand, Anders Bondo Christensen, at man slet ikke kunne betegne det netop overståede møde som forhandlinger, for ”(…) så er der to parter, der skal kunne give sig og forhandle”, sagde han.

I hele forhandlingsforløbet synes henholdsvis KL og Finansministeriets uvilje mod at flytte sig det mindste fra deres indledende krav at være noget af det, som har irriteret de to lærerformænd mest, og det samme er kommet til udtryk i medlemmernes aktioner under lockouten. Som når lærere har stået med poser over hovedet som symbol på, at arbejdsgiverne trækker nye regler ned over hovedet på dem.

Forundres KL og Finansministeriet over den voldsomme reaktion hos lærerne, kan de finde svar i socialpsykologien.

For ved at stille krav om indrømmelser hos lærerne uden selv at ville give noget for dem, synes de at have lagt sig ud med det stærkt indgroede princip i mennesker, som man inden for socialpsykologien kalder reciprocitet – eller mere lige til – noget for noget-princippet. At hvis et andet menneske giver os noget, så har vi en naturlig inklination til at give noget igen.

Og omvendt reagerer vi med tilsvarende modvilje mod dem, der ikke bidrager eller gør os ondt.

38

f r i e s ko l e r n r . 13 · 22. a p r i l 2 01 3

I sin bog, The Happiness Hypothesis, beskriver psykologiprofessoren Jonathan Haidt, hvordan reciprocitet og følelserne forbundet med det i årtusinder har været en del af forklaringen på, at vi mennesker har været i stand til at udvikle vores samfund i samarbejdende fællesskaber »Reciprocitet smører alle former for relationer. Brugt rigtigt kan det styrke og forlænge sociale bånd «.

Men den naturlige inklination til at give noget tilbage er også det, sælgere udnytter, når de tilbyder en gave i bytte for, at man tegner et avisabonnement, eller at Hare Krishna-folk tilbyder en gratis bog, før de beder om en donation. Og ønsket om at give tilbage, går nogle gange ud over det rationelle. I et klassisk eksperiment sendte forskere julekort ud til helt fremmede mennesker, og til deres forbløffelse sendte de fleste modtagere et julekort retur.

Til gengæld reagerer de fleste voldsomt mod, hvad de opfatter som en unfair handel, hvor modparten er uvillig til at give sig. I 2003 prøvede forskere på Princeton University at have folk i en hjernescanner samtidig med, at de blev præsenteret for et urimeligt tilbud, hvor modparten udnyttede dem. Da de modtog tilbuddet var det mest aktive område i hjernen det sted, som er forbundet med følelser af vrede og væmmelse.

Hvis en forhandlingsmodpart ikke er villig til at flytte sig, bliver vores ønske om noget for noget ikke opfyldt, og så er vi tilbage ved lærernes frustration. I sin bog beskriver Jonathan Haidt, hvordan eksperimenter viser, at det i forretnings-forhandlinger er mere effektivt at starte med et ekstremt udgangspunkt og bevæge sig hen mod midten end at starte fra et mere fornuftigt udgangspunkt.

Måske havde Finansministeriet og KL gjort sig mindre upopulære, hvis de havde fundet på et endnu mere ekstremt krav end ophævelse af arbejdstidsaftalen. For så kunne de i det mindste have rykket sig hen til deres nuværende synspunkt og givet lærerne et indtryk af at have givet sig i forhandlingen. Det tilbageværende spørgsmål må så være, om arbejdsgiverne er dårlige forhandlere, eller om de bare ikke kunne finde på et mere ekstremt krav. n

foreningen mener

af Monica lendal Jørgensen, næstformand i frie skolers lærerforening

Kampen fortsætter O

ptimismen kan godt være svær at bevare i en tid, hvor vi er lockoutet fra skolerne, eleverne mister dyrebar undervisning, og der er en reel risiko for, at det ender med, at lærernes arbejdstidsaftale forsvinder.

Man kunne godt tænke, at vi i lockoutens 3. uge(dette blad er afleveret til tryk 17. april, red.) ville være nået til at punkt, hvor vi ikke kunne mobilisere ret meget engagement og energi. Det er vel forventeligt, at man kører lidt træt, når arbejdsgiverne fører udmattelseskrig mod en.

Men virkeligheden overrasker.

Siden lockoutens start er der blevet holdt utallige møder rundt omkring i kredsene. Vi gik og løb over 38.000 km for at beholde aftaleretten. Der har været underskriftindsamlinger, fællessamlinger og morgensang foran skoler og foran Moderniseringsstyrelsen. Nogle har slået lejr ved siden af deres skole, og andre har sunget serenader til ministeren. Der har været cykelture, menneskekæder og begravelse af den danske model. Vi har holdt landsdækkende og lokale demonstrationer sammen med de andre lærerorganisationer, og senest har der været en kæmpekoncert på Rådhuspladsen. Vi har holdt møder

i forsamlingshuse, nedlagte butikker, foreningslokaler og i private hjem.

Der er blevet trykt klistermærker og t-shirts, malet bannere og syet ordensbånd. Der er skrevet læserbreve, bagt boller og indspillet cd-er.

Lærernes engagement og kreativitet er fantastisk. Det vidste vi godt inden lockouten. Nu ved resten af Danmark det også.

For få år siden spurgte vi i en undersøgelse medlemmerne, om de kendte deres kredsformand. Det var der faktisk en del, der ikke gjorde. I dag ville vi uden tvivl få et andet svar. Vi har aldrig haft så mange medlemmer involveret aktivt i foreningens arbejde, og jeg tør godt påstå, at der i FSL i dag ikke findes ret mange, som er i tvivl om, hvilken kreds de tilhører.

Det kan godt være, at vi ikke kan fortsætte i helt samme tempo, hvis konflikten varer flere uger endnu. Vi vil jo allerhelst tilbage og undervise, og vi ved bedst af alle, hvilke konsekvenser det kan få for vores elever, hvis de ikke snart kommer i skole igen. Vi har vel næsten alle sammen mindst et par elever, om hvem vi tænker, at de i særlig grad er ramt af lockouten. Enten fordi de har det svært fagligt, eller fordi de på andre måder er afhængige af den forudsigelige og stabile hverdag, som de får i deres skole.

Vi skal bare huske, at vi kæmper for elevernes og skolernes skyld.

» Lærernes engagement og kreativitet er fantastisk. Det vidste vi godt inden lockouten.

Nu ved resten af Danmark det også «.

Vi kæmper for at fastholde en høj kvalitet i vores undervisning og vores arbejdsliv.

Vi kæmper for, at der skal være sammenhæng mellem undervisning og forberedelse.

Vi kæmper for retten til en arbejdstidsaftale, som gør, at vi kan være i lærerarbejdet hver dag i resten af vores arbejdsliv.

Når jeg ser, hvad der foregår i alle hjørner af foreningen, så er der ikke tegn på, at vi er ved at opgive kampen.

Vi er klar til at fortsætte aktiviteterne, så længe det er nødvendigt.

Og når konflikten er slut - hellere i denne uge end i den næste - så vender vi tilbage til skolerne med al vores faglighed, engagement og kreativitet.

Fortsat god kamp! n

f r i e s ko l e r n r . 13 · 22. a p r i l 2013

39

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.com • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Engelsk · 3.-9. klasse

A Piece of Cake • Har du bog, har du web!

• Opgaver til interaktive tavler

(17469 · BureauLIST.dk) FRS13-2013

• Cooperative Learning

De viste materialer er fra A Piece of Cake til 6.

Fokus på læring i den digitale verden Med A Piece of Cake er it integreret i undervisningen.

Når du køber en bog, får du automatisk adgang til systemets website med interaktive opgaver, film, lyd, kopiark og links til både elev og lærer samt opgaver til din interaktive tavle.

Har du bog, har du web! alinea.dk · tlf.: 3369 4666