Skip to main content

8041 ordensreglement

Page 1

Ordensreglement for Ejerforeningen Christmas Møllers Have.

Indgangspartier og trappeopgange: Indgangsdøre, såvel i terræn som mod fællesarealet, skal til stedse holdes aflåste. Det samme gælder for låger mod Vermlandsgade samt indgange til P-kælder. Cykler må ikke henstilles i indgangspartier og trappeopgange. Barnevogne, klapvogne og lign. kan stilles under trappen i stueetagen. Opsætning af skilte og reklamer må ikke finde sted. På grund af brand og sikkerhedsmæssige årsager må der ikke henstilles genstande (sko, barnevogne m.m.) på trapperne.

Kaldeanlæg ved indgangsdørene: Kaldeanlæg må kun benyttes til eget eller gæsters brug. Det vil sige, at man ikke ”åbner” for adgang for ukendte eller uvedkommende, uanset hvilke påskud eller forklaringer, der gives.

Elevatorer: Hvis elevatorerne anvendes til andet end persontransport, f.eks. transport af møbler, skal der drages omsorg for beskyttelse/afdækning af elevatorernes vægge og gulv. Nødvendig oprydning og rengøring i forbindelse med en sådan anden transport skal af brugeren foretages straks efter brug.

Parkering: Parkering på ejendommes område må kun finde sted i terræn eller P-kælder, og udelukkende på den af beboeren købte P-plads. Det vil sige, at der ikke må parkeres på rampen eller udenfor de afmærkede P-pladser.

Cykler: Cykler skal anbringes i cykelstativerne, som er etableret ved affaldsskuret, i skurene eller i de dertil indrettede pladser i P-kælderen. Cykler anbragt andre steder på ejerforeningens arealer vil blive fjernet uden varsel og placeret andetsteds. Ved henvendelse til bestyrelsen kan det anvises, hvor de er placeret.

Altaner og terrasser: Eventuel afskærmning af altaner med stof og opsætning af parasoller eller markiser skal være i lyse, neutrale farver uden reklamer. Blomster og planter skal stå i krukker eller plantekummer anbragt på altanens gulv med nødvendig beskyttelse heraf. Altankasser skal anbringes på indersiden af altanens balustre.


Der skal udvises hensyn ved vanding af planter. Der må ikke på altaner og terrasser anbringes ting som skæmmer bygningen. Altaner og terrasser er ikke til opmagasinering af cykler, affald eller andre effekter. Brugen af udendørs grill på altaner og terrasser tillades. Dog må der kun anvendes gasgrill og brugen må ikke være til gene for øvrige beboere i ejendommen.

Fællesrum og fællesarealer: Fællesrummet og beboerhotelværelserne kan udlejes via hjemmesiden. Der findes særskilte ordensregler for disse. Færdsel og ophold på fællesarealerne skal ske under hensyntagen til de øvrige beboere. Ophold på arealerne efter kl. 22:00 skal ske uden gene for andre. Alle har pligt til at rydde op efter eget brug af fællesområder. Det forventes, at alle hjælper med at holde vores fælles arealer i en pæn og god orden. De opstillede redskaber skal behandles med respekt. Der må ikke fodres fugle på hverken altaner, terrasser eller fællesarealer, da dette tiltrækker skadedyr. Hvis man lufter hund på fællesarealerne, skal efterladenskaber straks fjernes. (Husk ”hundeposer”)

Affald: Almindeligt husholdningsaffald kommes i forsvarligt lukkede poser og derefter i skakten. I affaldsskuret står containere og spande til bl.a. papir, pap, m.m. Der må under ingen omstændigheder sættes affald ved siden af spande og containere, ligesom lågene på disse skal kunne lukkes. Københavns Kommune, som henter affald, vil i givet fald nægte at fjerne dette. Konsekvensen vil være yderligere omkostninger for ejerforeningen, eller for den / de der forårsager omkostningerne. Da der ikke er opstillet glascontainere, kan flasker og andet glasaffald enten afleveres på genbrugsstationen eller på de flaskecontainere, der er opstillet for enden af hhv. Markmandsgade og St. Møllevej. Affald, der enten er for stort, eller af andre årsager ikke passer ind i vore containere, må afleveres på genbrugsstationen.

Støj: Hvis man holder fest, er det godt naboskab, at meddele dette til de andre beboere ved opslag i opgangen senest 3 dage før, og i øvrigt begrænse nabogenerne mest muligt ved at holde døre og vinduer lukkede, og ikke "flytte" festen til altan eller terrasse efter kl. 22.00. Udførelse af støjende håndværk, herunder brug af boremaskine bør begrænses mest muligt efter kl. 20.00 og må ikke finde sted i tidsrummet 22.00-07.00."


Derudover gælder de regler, som er formuleret i ejerforeningens tinglyste vedtægter: - 19.9: " I det omfang, hvor der til en ejerlejlighed hører brugsret til terrasse/have, jf. punkt 25.3, har den pågældende ejerlejlighedsindehaver den fulde vedligeholdelsespligt og må ikke dyrke bevoksninger, der kan være til gene for andre ejerlejlighedsindehavere" - 19.12: "Uden bestyrelsens samtykke må medlemmerne ikke foretage ændringer, reparationer eller maling udenfor ejerlejlighederne, herunder udvendig maling af vinduer, maling af døre mod fællesarealer samt maling af altaner eller andre udendørs opholdsarealer. Opsætning af skilte, reklamer, markiser m.v. må ikke finde sted ude bestyrelsens samtykke" - 19.13: " De enkelte medlemmer må ikke opsætte tv-antenner eller paraboler på ejendommens tag, facader, altaner eller tagterrasser" - 21.1: " En ejer er ikke berettiget til at foretage forandringer af ejendommens ydre, herunder altan og tagterrasse, eller til at opsætte eventuelle hegn, medmindre bestyrelsen inden arbejdets iværksættelse har godkendt forandringen. Bestyrelsen kan nægte at godkende en anmodning om forandring, såfremt bestyrelsen skønner, at forandringen vil være uhensigtsmæssig, herunder virke ødelæggende på ejendommens arkitektoniske udtryk, eller skønnes at ville stride mod andre ejeres interesse" - 24.2: " Det er tilladt at holde almindelige husdyr i ejendommen, hvis det ikke er til væsentlig gene for de øvrige ejerlejlighedsindehavere. Der må dog ikke holdes kamp - eller muskelhunde eller krydsninger heraf"

Ændring af ordensreglement: Ændringer af ordensreglementet kan kun foretages på e/f Christmas Møllers Haves ordinære generalforsamling iht. vedtægternes § 5.3. Forslag til ændringer skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Dette ordensreglement er vedtaget på den ordinære generalforsamling den 21.10.2015.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
8041 ordensreglement by Francesco Zanitti the 2nd, much wow & such profile! heh! - Issuu