Nyhedsbladet september 2026

Nyhedsbladet

FREMTID OG HÅB September 2026

2 3

To forskellige liv, ét fælles hjem – et velkendt ansigt og et nyt barn i �lokken Frances’ historie

4 5

Velkommen til de nye volontører på Bethania Nye indsigter og perspektiver til Bethania

6 7 8

Fremtid og Håb skal have ny sekretær 110 børn �ik en fantastisk sommerud�lugt takket være dansk opbakning Husprojekt nær børnehjemmet i Kanondo

Her ses Aidan på Drop in centeret med nogle af børnene der bor der. Foto: Aidan.

To forskellige liv, ét fælles hjem – et velkendt ansigt og et nyt barn i flokken

Mit navn er Aidan Siame Joseph. Jeg er født d. 12. august 1997 og ind i en familie af tre søskende, en mor og en far. Dette ændredes, da min mor døde, og min far forlod os. Her blev vi søskende adskilt, og jeg blev sendt til min onkels hjem. Jeg elskede at studere og bad derfor min onkel om at komme i skole.

Her knoklede jeg hårdt og kvalificerede mig til at starte på secondary school.

Det var her, de største udfordringer for alvor begyndte. Min onkel ville ikke støtte mig, og jeg endte derfor med at bo på gaden i min søgen efter hjælp til at fortsætte med at læse.

Af Aidan Siame Joseph HJÆLP FRA BETHANIA Efter at have været vidt omkring, stødte jeg en dag på Silver (ansat på Bethania). Jeg fortalte ham om min situation, og han foreslog mig at søge hjælp fra Bethania. Det var i marts 2012. Jeg kom til Bethania, hvor jeg mødte Joseph Kassaila og Emmanuel Mwampimbe. Jeg fortalte min historie, og de lyttede nøje og besøgte endda min hjemby for at forstå, hvad jeg kom fra. De besluttede, at de gerne ville hjælpe mig, og jeg fik lov at starte på secondary school og blive en del af børnene i Bethania Children’s Village. Efterfølgende fik jeg lov at tage et certifikat og en diplomuddannelse i samfundsudvikling og senere en bachelorgrad i socialt arbejde/velfærd, som jeg færdiggjorde i 2023.

Aidan i sit es med nogle af de små børn på skødet. Foto: Aidan.

2

ANSAT SOM LEDER PÅ BCV Fordi jeg altid har haft en særlig kærlighed og omsorg for børn - og af taknemmelighed - ville jeg gerne tilbage til Bethania og arbejde. Jeg fik muligheden for at arbejde som assisterende leder på Drop In Centret fra december 2023 til marts 2026. Senere er jeg blevet rykket til Bethania Children’s Village, hvor jeg i starten arbejdede som assisterende leder, men hvor jeg i øjeblikket har æren af at arbejde som leder.

Jeg er stolt af at kunne bidrage til at støtte børnene, både fysisk, psykisk og mentalt, men også af at være med i deres personlige udvikling, hvor jeg får lov at bygge stærke tillidsrelationer med mange af dem.

AT VÆRE EN KILDE TIL HÅB Jeg takker Gud for hvert step på min vej. Jeg har et tæt samarbejde med mine kollegaer, og vi gør vores bedste for at give børnene de bedste muligheder. Min vision er at kunne være en kilde til håb for børnene. Jeg stræber særligt efter at gøre miljøet endnu mere trygt og børnevenligt, og selvom jeg godt ved, at det ikke er nemt, så tror jeg, det kan lykkes med engagement, samarbejde og Guds vejledning.

Til sidst vil jeg gerne udtrykke min dybtfølte taknemmelighed til ledere og medlemmer af Fremtid og Håb, både i Tanzania og i Danmark. Jeres støtte har ændret mit liv, og i dag har jeg æren af at kunne give noget af alt det, jeg har fået, videre til den nye generation. Tak for at have troet på mig og for at gøre min rejse hertil mulig. |

FRANCE’S HISTORIE France Yona Mkubwa er 11 år gammel og er en af de nyeste børn på Bethania. Han kom til Bethania i begyndelsen af marts, hvor han søgte hjælp efter en hård tid. begyndte at behandle ham så dårligt, at France måtte flygte og starte et liv på gaden i Sumbawanga. Livet på gaden er hårdt, og det kan være svært at række ud og have tillid til, at folk vil hjælpe én, særligt når man er barn og har oplevet så meget svigt og tillidsbrud.

Her ses France. Foto: Aidan.

Af Aidan Siame Joseph Det hele startede, da han mistede sin mor, og hans far efterfølgende forlod ham i Tunduma ved hans bedstemor. Selvom han havde tag over hovedet og mulighed for at gå i skole, gjorde forholdene hos bedstemoderen det helt umuligt for ham at fortsætte livet der. France besluttede derfor at rejse til Sumbawanga i håbet om at finde sin ældre halvbror. Det lykkedes ham, og han fik lov at bo hos ham. Der gik dog ikke længe, før halvbroren

ØNSKE OM SKOLEGANG Men France var modig, og efter en hård tid på gaden tog han en beslutning om at søge hjælp hos Bethania. Han ønskede at få et fast sted at bo og begynde i skole.

France blev på Bethania mødt af bl.a. Aidan og Mikael, som hørte hans historie og besøgte hans familie. De konkluderede, at familien ikke var i stand til at tage sig af France, og han blev derfor budt velkommen på Bethania som en del af flokken.

STØTTEN BRINGER HÅBET OG LIVET TILBAGE I dag er France startet på Momoka Primary School, hvor han klarer 3

sig godt. Målet er fortsat at kunne støtte ham gennem omsorg, hjælp og vejledning til både liv og uddannelse, så han også kan udleve sine drømme og gå en lysere fremtid i møde.

På vegne af France skal der også lyde en stor tak for alt støtte, der gives til Fremtid og Håb. Den støtte bringer håbet og livet tilbage og gør virkelig en forskel for børn som France. |

Her står France med nogle af de andre børn fra Bethania. France er drengen i midten, der kaster bolden op. Foto: Aidan.

Velkommen til DE NYE VOLONTØRER på Bethania Fra venstre Anne, Stina og So�ie. Privatfoto.

Det er igen lykkedes at rekruttere nogle fantastiske mennesker, der er villige til at fylde kufferten og rejse cirka 8000 kilometer væk for at bidrage til vores gode arbejde! Vi har spurgt Stina (20 år), Anne (21 år) og Sofie (20 år) fra Grindsted om deres forventninger til opholdet. Læs med og mød dem her.

Af Jesper Linde Grove

”Jeg synes det giver rigtig god mening, at der ikke er en fast opskrift på, hvad man skal lave som volontør, men plads til at bruge sine egne idéer, interesser og evner. Så kan vi være med til at skabe noget, som, både børnene og vi selv synes, er sjovt og meningsfuldt.”

Sofie fortæller, at hendes største motivation var ”muligheden for at blive en del af hverdagen og møde de lokale helt i øjenhøjde. Da jeg elsker at være sammen med børn, glæder jeg mig helt vildt til at skabe en masse sjove øjeblikke, nærvær og god energi for dem.

For Stina handler det om at gøre en forskel for dem, som ikke har så meget. ”Da jeg gik på efterskole, var jeg i Sydafrika og nød, hvordan man kunne komme ned og være med til at gøre en forskel. Den taknemmelighed, man oplever, at de har, kan man ikke finde på samme måde i Danmark. Jeg glæder mig meget til, at kunne være en del af sådan et fællesskab igen”.

So�ie Gohr Jensen har efter hun færdiggjorde HF blandt andet rejst rundt i verden med sin søster og arbejdet i en børnehave samt hos LEGO. Stina Kristensen har en almen studentereksamen og har siden arbejdet på et soldaterhjem i Oksbøl, samt en børnehave. Hun beskriver sig selv om meget musikalsk anlagt og elsker at synge.

Anne Lea Kortegaard har en almen studentereksamen og har siden arbejdet som lærervikar på sin gamle folkeskole, samt på et plejehjem.

HVAD FIK DIG TIL AT VILLE VÆRE EN DEL AF DET VI LAVER I TANZANIA? Anne fortæller, at de tre veninder havde snakket om, at de gerne ville rejse til Afrika uden at være ”turister”.

4

HVAD DRØMMER FOR DIN TID I TANZANIA? Fælles for dem alle tre er drømmen om at skabe en masse gode øjeblikke i børnenes hverdag med plads til grin, masser af sjove aktiviteter og gode snakke.

Stina ”Håber at få et nyt syn på en anden kultur og kunne være med til at gøre en forskel for de børn og unge som er der.” ”Jeg håber, både at jeg kan lære dem noget om troen og det bare at være et menneske, men at de også kan være med til at lære mig noget”.

Sofie fortæller at hun ”glæder sig til at opleve en hverdag, der er helt anderledes end min egen, blive udfordret og møde de lokale med nysgerrighed – særligt

nær swahilien lige er kommet på plads. ”Når de fire måneder er gået, håber jeg ganske enkelt at kigge tilbage på en tid, hvor jeg har givet alt, hvad jeg har, og hvor både børnene og jeg har sat et positivt aftryk på hinanden.”

Anne håber først og fremmest på at kunne gøre en forskel for børnene på Bethania ”både gennem de små ting i hverdagen og gennem de aktiviteter, vi skal lave sammen. Jeg glæder mig til at hygge en masse med børnene, give en tonsvis af krammere, vinde i volleyball, holde filmaftener og forhåbentlig skabe en masse gode minder sammen”. |

NYE INDSIGTER OG PERSPEKTIVER TIL BETHANIA I denne tid har Fremtid og Håb sendt daglig leder på børnehjemmet Bethania Childrens Village, Mikael Constantine, til Arusha i det nordlige Tanzania for at deltage i et seminarium ved et dansk støttet uddannelsessted. I redaktionen har vi fulgt hans første tid og spurgt ham, hvad han har taget med sig indtil videre.

Af Jesper Linde Grove MANGE INPUT TIL BORDET Mikael beretter, at han er kommet godt i gang med semesteret på MS Training Centre for Development Cooperation, der er et trans-afrikansk center ved Arusha. Her undervises han i lederskab og organisation og tager kurser sammen med mennesker fra mange andre lande, beskæftigelser og arbejdsområder. Han fortæller, at han i høj grad har kunnet anvende sin praksiserfaring fra børnehjemmet ind i de teoretiske rammer. ”Alle bringer forskelligt med til bordet, hvilket i høj grad styrker det, vi lærer. For mit vedkommende kan jeg bringe nyttig viden fra vores arbejde, og jeg mærker, at det er noget, andre synes, er spændende”.

NYE IDEER I RYGSÆKKEN Spørger man Mikael, er rygsækken i gang med at blive fyldt op. ”Gennem den sidste tid har jeg lært mange nye greb, jeg glæder mig til at se komme i spil i vores dagligdag på Bethania. Jeg har gjort mig mange tanker omkring, hvordan vi tager nye ideer til os og styrker den praksis, vi har omkring vores arbejde”. Særligt hæfter Mikael sig ved, hvordan man kan styrke de bånd, der er til andre organisationer. ”I Tanzania er der et gammelt ordsprog, der siger, at hvis man bygger på det samme hus, er der ikke grund til at slås om byggematerialerne. Det skal vi bruge som rettesnor, når vi indgår i samarbejde med andre.”

Mikael vil gerne takke alle, der støtter Fremtid og Håb for den mu5

Mikael Constantine sammen med sine medstuderende foran uddannelsesstedet. Privatfoto.

lighed, han har fået. Han fortæller, at han ligeledes træner sine sproglige færdigheder i engelsk, så han kan få endnu mere ud af undervisningen. For nuværende er han i gang med at forberede de sidste eksamener, inden første semester afsluttes. |

FREMTID OG HÅB SKAL HAVE NY SEKRETÆR Mette Lysholm har besluttet ikke at genopstille til bestyrelsen, når der er valg i april 2027. Det betyder, at Fremtid og Håb får brug for en ny sekretær - og en ny adresse - for Weysesvej 3 i Herning har i mange år været Fremtid og Håbs danske adresse. Nyhedsbladet har stillet Mette nogle spørgsmål om hendes engagement i Fremtid og Håb samt tanker om at træde ud af bestyrelsen. børn, unge, sårbare familier og unge alene-mødre, der er blevet hjulpet.

Af Mette Lysholm MØDET MED KARIN OG OLE Min mand, Niels-Erik, og jeg mødte i 2008 Karin og Ole Weber på Mørkholt Bibelcamping. Over en kop kaffe i vores fortelt fortalte de om deres arbejde i Fremtid og Håb. Vi blev meget grebet af deres fortælling om deres personlige møde med Joseph Kassaila, og hvordan de oplevede sig motiveret af hans og Ashas (Josephs hustru) hjælpearbejde for de mange gadebørn. Deres motivation smittede så meget, at vi besluttede at støtte arbejdet økonomisk, og jeg takkede ja til at gå ind i bestyrelsen.

START I LEJEDE LOKALER Da jeg startede i bestyrelsen i 2008, var det i en organisation, der samme år kunne indvie Bethania Girls Home. Det startede i lejede lokaler. I 2010 fik Fremtid og Håb overdraget en stor sum penge fra Y´s Men organisationens regionsprojekt til byggeriet af Bethania Childrens Village. Børnehjemmet blev første start på at blive herre i eget hus og ikke mere være afhængig af lejede bygninger. Denne proces har været vildt spændende at følge. Det blev starten på et nyt kapitel.

VORES BESØG I TANZANIA I 2013 var min mand og jeg i Tanzania for bl.a. at indvie børnehjemmet, Bethania Children’s Village. Det satte spor at møde Joseph, Asha, Emmanuel og alle børnene. Det var spændende at snakke med nogle af de unge, der kunne engelsk, og høre dem fortælle om den store forskel det gjorde for dem, at de vidste, de ikke skulle leve i utryghed, men boede et sted, hvor de kunne blive sørget for, gå i skole og få sig en uddannelse.

DET KRISTNE GRUNDLAG Den grundlæggende årsag til, at jeg dengang sagde ja til at være og bære med, var, at Fremtid og Håb hviler på et kristent værdigrundlag og ønsket om at være et genskin af Jesu kærlighed til særligt børn. Gennem årene har det været spændende at sidde med til bestyrelsesmøderne og være sammen med meget kompetente bestyrelsesmedlemmer. Der har været så meget velsignelse forbundet med alle de mange fortællinger om

ØNSKER FOR FREMTIDEN Mit ønske og bøn for Fremtid og Håb er, at den altid vil være en organisation fyldt med kærlighed til sårbare børn og familier. At der altid vil være kompetente ledere på Drop In Centret og BCV. At mange børn vil opleve Guds omsorg og kærlighed gennem handling og fællesskab. At mange fortsat vil få øjnene op for den store velsignelse, man får gennem det at dele ud af kræfter, tid og penge til Fremtid og Håbs vigtige arbejde. Sidst – men ikke mindst: At Guds velsignelse altid må omslutte arbejdet. |

Mette Lysholm sammen med Niels-Erik på deres rejse til Tanzania i 2013. Foto: Mette Lysholm.

6

110 børn fik en fantastisk sommerudflugt takket være dansk opbakning I sommerferien rejste bestyrelsesmedlem i Fremtid og Håb, Lea Møberg, til Sumbawanga for at besøge Bethania. Her fortæller hun om sine indtryk fra tre uger med praktisk arbejde, leg og en sommerudflugt, der blev mulig takket være støtte fra Danmark.

Det var et glædeligt gensyn med Bethania for Lea Møberg, der tidligere blandt andet også har været afsted som volontør. Foto: Lea Møberg.

Af Lea Møberg Få dage efter min ankomst fik børnene sommerferie, og de næste to uger var Bethania fyldt med liv.

Dagene gik med praktisk arbejde: majs skulle høstes, Drop In Centret blev gjort rent, afgrøder skulle vandes og mad laves. Sammen med de store drenge på Bethania kastede jeg mig også over renovering af volontørboligen, som trængte til en kærlig hånd. Vi fik pudset vægge op, spartlet, slebet og malet.

Når det praktiske arbejde var overstået, hyggede vi os med forskellige aktiviteter. Vi legede med LEGO, tegnede, lavede perleplader, spillede fodbold, gik ture i bjergene bag Bethania og havde en festlig talentaften med dans, musik og underholdning. Vi holdt også andagter, så film og hyggede os med snobrød over bål.

OVERVÆLDENDE OPBAKNING TIL SOMMERUDFLUGT Selvom vi havde mange hyggelige

dage sammen på Bethania, kunne jeg mærke, at børnene efterhånden trængte til at opleve noget andet.

Derfor fik jeg idéen til at arrangere en sommerudflugt. Jeg lavede et opslag på Facebook og spurgte, om nogen havde lyst til at bidrage til turen. Jeg blev enormt overvældet over opbakningen. Både store og små beløb kom ind – også fra mennesker, jeg ikke kendte.

EN HELT FANTASTISK DAG En tidlig morgen gik turen mod Kalambo Falls. Med på turen var 110 børn, unge og ansatte, som alle var spændte på, hvad dagen ville bringe. Turen bød på storslået natur med vandfald, stejle skrænter, leg og masser af grin. Men det var især fællesskabet mellem børnene, der gjorde stort indtryk.

De ældste tog sig af de yngste, hjalp dem undervejs og sørgede for, at ingen blev efterladt. Tålmodighed, omsorg og fællesskab fulgte os gennem hele dagen.

Ved middagstid fortsatte vi til fiskerlandsbyen Kasanga, hvor der blev badet i Tanganyikasøen, spillet fodbold mod lokale børn og spist et festmåltid, som mamaerne havde tilberedt. Da strømmen senere gik i hele landsbyen, blev den planlagte dansefest flyttet hjem til Bethania, hvor musik, dans, sodavand og kage satte punktum for en helt fantastisk dag.

ASANTE SANA Børnene var utrolig taknemmelige for oplevelsen, og da jeg fortalte dem, at mennesker i Danmark havde været med til at gøre turen mulig, lød det igen og igen: ”Hils i Danmark og sig Asante sana – mange tak!”

Det er altid vemodigt at tage afsked med børnene, de unge og de ansatte. Men jeg rejser hjem med hjertet fyldt af kærlighed, glæde og taknemmelighed over alle de mennesker, der gør Fremtid og Håb til noget helt særligt. |

Bethania ved Kalambo Falls, et stort vandfald på ca. 225 meter. Foto: Lea Møberg.

7

HUSPROJEKT

nær børnehjemmet i Kanondo Af Søren Brinck Vores tilknytning til Sumbawanga begyndte i 2019, da Marieke og jeg første gang besøgte byen som volontører. På få dage tabte vi vores hjerter til stedet, menneskene og fællesskabet omkring børnehjemmet BCV i Kanondo. Siden er vi vendt tilbage �lere gange, blandt andet til et tre måneders ophold i 2023, og byen er blevet et sted, hvor vi føler os hjemme.

ET LILLE HUS TÆT PÅ BØRNEHJEMMET I 2025 opstod en ny idé: et lille hus tæt på børnehjemmet. Når vi bor i centrum, er der omkring fem kilometer til BCV, og det gør det svært at blive til aftenaktiviteter. Derfor begyndte drømmen om en lille base i gåafstand fra børnehjemmet at tage form.

I efteråret 2025 opstod muligheden for at købe en grund blot 300 meter fra BCV. Handlen kom hurtigt på plads gennem Mikael Constantin, som ejer grunden og huset, da tanzaniansk lovgivning gør det vanskeligt for udlændinge at eje jord. Grunden er ca. 800 m² og ligger ideelt placeret tæt på børnehjemmet.

GEORGE OG MURSTENENE FRA BCV George Mahenge, som selv er tidligere barn på Bethania, blev ansat som projektleder på byggeriet. Han har i flere år været frivillig på BCV, og tanken er, at huset også skal blive hans hjem, når det står færdigt. En særlig detalje er, at de første 7.500 mursten allerede var produceret på BCV. Vi købte dem af børnehjemmet, så nogle af de første byggesten til huset kom direkte derfra.

EN BASE FOR FÆLLESSKAB OG BESØG Byggeriet begyndte i februar 2026 og nærmer sig nu sin afslutning. Huset skal være vores base, når vi besøger Sumbawanga, men vi håber også, at andre med tilknytning til Fremtid og Håb kan få glæde af det. På den måde kan huset bidrage til endnu flere besøg, relationer og oplevelser omkring BCV i årene fremover. |

Her er vores hus i Kanondo. Billedet er taget i august 2026.

Foto: George Mahenge.

Knud Erik og Peter rejser til Tanzania Fra den 15. september til den 1. oktober rejser Knud Erik Brixen og Peter Frank Nielsen fra bestyrelsen til Tanzania. Knud Erik skal forberede den kommende volontørrejse i februar 2027. Han skal finde ud af, hvilke opgaver volontørerne kan bidrage med. Peter skal hjælpe projektholdet med at få den næste ansøgning til CKU på plads. Formålet med det næste projekt bliver at hjælpe og støtte børn fra sårbare familier med at komme i skole. |

Det skal tegnes!

Clausen & Søn ApS TØMRER - SNEDKER - BETON

Per Kjær Clausen Bavnbjergvej 3, 7100 Vejle freehand.dk

Gadebørnsarbejdet FREMTID OG HÅB

Weysesvej 3, 7400 Herning T: +45 5217 8009 E: kontakt@fremtidoghaab.dk W: fremtidoghaab.dk CVR nr. 31 90 87 01

Formand Henrik Grove Rasmussen T: +45 4044 2533 E: gammelgrove@gmail.com

Fremtid og Håb er en dansk organisation, der hjælper gadebørn i Sumbawanga i det sydvestlige Tanzania. Nøden blandt gadebørnene er stor, og resurserne er små. Derfor arbejder vi på at få etableret hjælpecentre og børnehjem i samarbejde med de lokale myndigheder i Sumbawanga. ”Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb.” (Jer 29,11)

Stiftere af Fremtid og Håb: Karin & Ole Weber.

6013 0006 lonesper@gmail.com

INDBETALING AF GAVER OG KONTINGENT Danske Bank Reg. nr. 1551 Konto nr. 10320739 MobilePay 688484

NYHEDSBLADET Redaktion:

Peter Frank Nielsen Jesper Grove Rasmussen Ditte Thuehøj Layout: Freehand v/ Dan Møller Tryk: Øko-Tryk Distribution: Irena Nyholm

FORSIDEFOTO Leder af Fremtid og Håb, Emmanuel Mwampimbe, står sammen med Bethania-drenge foran køkkenbordet, der lige har fået ny �lisebelægning.

Foto: Lea Møberg.