Page 1

September-oktober 2012

Læs om bl.a.

Marie Krøyer

Premiere 27.09.2012

Sover Dolly på ryggen? Premiere 04.10.2012

Asterix - Obelix og Briterne Premiere 18.10.2012

Skyfall

Premiere 26.10.2012

KUN TIL PROMOTION. SALG, KOPIERING ELLER ANDEN OVERFØRSEL AF DETTE MATERIALE ER STRENGT FORBUDT.


Nyd efteråret i biografen Der er ikke noget som en underholdende eftermiddag eller aften i biografen, når dagene er blevet kortere og vejret køligere. Faktisk går vi en højsæson i møde, rent filmmæssigt. Udbuddet er kæmpestort, og der er noget at komme efter for alle, uanset alder og smag. Men især det danske filmudbud skal fremhæves i indledningen, synes jeg. Oplev f.eks. den historiske film om Marie Krøyer, gidseldramaet, Kapringen – eller få et godt grin til komedien, Sover Dolly på ryggen. Læs mere om dem alle her i magasinet, foruden de mange andre gode film, efteråret byder på.

God fornøjelse i biografen! Maiken Sørensen, Redaktør

e

ader på din smartphon

Sådan får du en QR-re

GO, til 1220, • Send sms med TAG2 s med et link så modtager du en sm downloade programmet • Tryk på linket for at • Åbn programmet med din smartphone • Fokuser på QR-koden ileren • Tryk play og se filmtra

Den skaldede frisør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Ted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 On the road . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 You & Me Forever . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Bachelorette . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Kapringen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Marie Krøyer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Dredd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Far til fire til søs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Sover Dolly på ryggen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Taken 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Savages . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Marco Macaco . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Talenttyven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Lawless . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Klokkeblomst og vingernes hemmelighed . . . . . . . . . . . . . . . 20 Asterix - Obelix og briterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Viceværten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Skyfall . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

Annoncer og produktion: FS2 reklame a/s - www.fs2.dk Tryk: Arco Grafisk A/S 2


Danmarkspremiere 06.09.2012

Den skaldede frisør Gå ikke glip af Susanne Biers romantiske komedie om to familier, som samles i Syd-Italien for at fejre bryllup mellem det unge par, Astrid og Patrick. I den ene lejr er der brudens familie, hvor forældrene netop er blevet skilt. Henholdsvis Astrids smukke mor, der er en kræftramt frisør uden hår på hovedet; og hendes brovtende far med sin nye kæreste, der har svært ved det danske sprog, og endelig er der hendes temperamentsfulde bror. I den anden lejr møder vi gommens familie. Patricks engelske far – en distræt forretningsmand, som tit undrer sig over, hvorfor han stadig bor i Danmark efter sin kones tragiske død. Til familien hører også farens livlige svigerinde med knald på hormonerne. Den skaldede frisør skildrer lidenskab, lykke, jalousi og ensomhed gennem en række skæbner, som alle søger kærligheden. Men først og fremmest handler filmen om at have modet til at turde træffe store valg i livet, selvom man frygter, det er for sent.

Instruktør: Susanne Bier Genre: Romantisk komedie Længde: 117 min. Medvirkende: Trine Dyrholm, Pierce Brosnan, Paprika Steen, Kim Bodnia, Christiane Schaumburg-Müller, Molly Egelind, Sebastian Jessen m. fl. Distributør: Nordisk Film

3


Danmarkspremiere 06.09.2012

Ted Når en lille, ensom dreng ønsker sig, at hans teddybjørn skal blive levende, og ønsket går i opfyldelse, så er det et eventyr. Når bjørnen stadig er der, som hans bedste ven, når han er sidst i 30’erne, så kan det godt være et problem. Ikke fordi Ted kun eksisterer i Johns fantasi – faktisk blev han noget af en TV-berømthed i sin tid, og han opfører sig stadig lidt som en barnestjerne, der ikke rigtig er kommet videre – men fordi de stadig hænger ud, ryger pot og dyrker deres barnlige univers. For John er sød og sjov og sexet og har en rigtig sød kæreste… men han har MEGET svært ved at træffe voksne valg, når Ted hele tiden lokker ham til sjov og ballade og ulykker. Det bliver ikke bedre, da Lori sætter ham stolen for døren, så John må bede Ted flytte ud og skabe sig sin egen tilværelse. Faktisk giver det ham bare endnu flere muligheder for at lokke John til at opføre sig uansvarligt - så snart er Lori den, der er skredet. Ted er godt klar over, at det er hans skyld, og vil hjælpe John, men måske har den talende teddybjørn selv mere brug for hjælp, for en skummel type, der altid har drømt om en levende teddybjørn, er begyndt at stalke ham…

4

Instruktør: Seth MacFarlane Genre: Komedie Længde: 106 min. Medvirkende: Mila Kunis, Mark Wahlberg, Giovanni Ribisi, Patrick Warburton, Seth MacFarlane, Laura Vandervoort m. fl. Distributør: UIP


Danmarkspremiere 06.09.2012

On the road Filmen foregår i 1940ernes USA, hvor den unge, fattige forfatter Sal Paradise lige har mistet sin far. Han drager nu ud på en spontan rejse rundt i Amerika med sin ven, Dean Moriarty. Sammen tilhører de efterkrigstidens såkaldte beat-generation, der henter livsinspiration gennem jazz-, poesi- og narkotikaoplevelser. Turen bringer vennerne til mange egne af landet, hvor de møder en række kulturpersonligheder heriblandt Old Bull Lee (spillet af danske Viggo Mortensen), hans kone Jane samt Carlo Marx, som alle gør et stærkt indtryk på de unge. Filmen er baseret på Jack Kerouacs berømte roman af samme navn, som blev udgivet i 1957 og som delvist skildrede forfatterens egne oplevelser. Time Magazine har udnævnt On the road til at være blandt verdens 100 bedste engelsksprogede romaner i perioden 1923-2005. – Allerede i 1979 købte Francis Ford Coppola, der instruerede The Godfather, rettighederne til filmatiseringen af On the road, men først nu er det lykkedes for ham at gøre filmen til en realitet. Coppola er producenten, mens Walter Salles, som i 2004 høstede stor anerkendelse for ”Motorcykeldagbog”, instruerer.

Instruktør: Walter Salles Genre: Drama Længde: 137 min. Medvirkende: Sam Riley, Garrett Hedlund, Kristen Stewart, Kristen Dunst, Tom Sturridge, Viggo Mortensen, Steve Buscemi m. fl. Copyright: UIP

5


Danmarkspremiere 13.09.2012

You & Me Forever ”You & Me Forever” er en fortælling om de to 16-årige piger Laura og Christine. De har altid været bedste veninder, men da de møder den mystiske og flirtende Maria, tager deres venskab en dramatisk drejning. Laura bliver hurtigt fascineret af Maria, og lader sig lokke ind i hendes grænsesøgende univers af fester, drenge og sex. Christine bliver frosset ude af det nye venindeskab og kan ikke forstå, hvorfor Laura trækker sig væk fra hende – de har jo altid været sammen. Marie er dog ikke helt den, hun giver sig ud for at være. Marias mørke sider bliver mere og mere grænseoverskridende for Laura og langsomt begynder afsavnet af barndomsveninden, Christine, at melde sig...

6

Instruktør: Kaspar Munk Genre: Ungdomsfilm Længde: 85 min. Medvirkende: Julie Brochorst Andersen, Frederikke Dahl Hansen, Emilie Kruse m. fl. Copyright: SF Film


Danmarkspremiere 13.09.2012

Bachelorette Veninderne Regan, Gena og Katie er totalt i chok, da de hører at deres halvkiksede high school veninde, Becky, skal giftes før dem OG at de skal være brudepiger! Gena og Katie er stadig singler og Regan har uden held forsøgt at tvinge et frieri ud af sin kæreste. Aftenen før brylluppet er der polterabend, og så bryder helvedet ellers løs. Gena nævner brudens skjulte bulimiflip i sin tale og Katie glemmer at aflyse stripperen, som Becky absolut har frabedt sig. Efter de tre piger har druknet deres misundelse i baren, kommer de (ups!) til at rive brudekjolen midt over. Nu begynder en vild jagt gennem natten for at fikse kjolen, for at blive ædru og for at redde den allersidste ære på pigernes vilde polterabend. Instruktør: Leslye Headland Genre: Komedie Længde: 100 min. Medvirkende: Kirsten Dunst, Isla Fisher, Lizzy Caplan, Rebel Wilson, James Masden Copyright: Scanbox

7


Danmarkspremiere 20.09.2012

Kapringen Fragtskibet MV Rozen er på vej mod havn, da det bordes og kapres af pirater i Det Indiske Ocean. Ombord er to danske sømænd, skibskokken Mikkel og maskinmesteren Jan, der bliver taget som gidsler i et kynisk spil om liv og død. For med kravet om en løsesum på millioner af dollars udløses et psykologisk drama mellem den danske skibsreder og de somaliske pirater.

8


Instruktør: Tobias Lindholm Genre: Thriller/drama Længde: 120 min. Medvirkende: Pilou Asbæk, Søren Malling, Dar Salim, Roland Møller m. fl. Copyright: Nordisk Film

9


Danmarkspremiere 27.09.2012

10


Marie Krøyer Skagensmalerne Marie og P.S. Krøyer lever et rigtig godt liv, og nyder høj social status. P.S. Krøyer er populær som aldrig før, og Marie er blandt Danmarks mest feterede kvinder. Men under overfladen er livet alt andet end lykkeligt, og historien om ”Marie Krøyer” starter på det tidspunkt i Marie og P.S. Krøyers ægteskab, hvor Krøyers sindssygdom tiltager. Deres drøm om et fælles kunstnerliv smuldrer og forvandles til sorg. Marie er dybt frustreret og føler ikke, at hun slår til nogen steder – hverken som hustru, mor eller kunstner og for at få lidt fred, rejser Marie og datteren Vibeke til Marstrand i Sverige, hvor Marie møder den svenske komponist Hugo Alfvén, som hun forelsker sig hovedkulds i. De indleder et forhold, og Marie forlader Krøyer og Vibeke for sin nye kærlighed og sit nye liv. Men hvad Marie ikke ved er, at netop denne beslutning bliver skæbnesvanger, og Marie må snart indse, at ønsket om at finde sig selv, kærligheden og livet er en uopnåelig drøm. Instruktør: Bille August Genre: Drama Længde: 102 min Medvirkende: Birgitte Hjort Sørensen, Søren Sætter-Lassen, Sverrir Gudnason, Tommy Kenter og Lene Maria Christensen m. fl. Copyright: SF film

11


Danmarkspremiere 27.09.2012

Dredd i 3D Fremtidens USA er en radioaktiv ødemark. På østkysten, fra Boston til Washington DC, ligger Mega City One - en enorm og voldelig metropol, hvor kriminelle hersker i de kaotiske gader. Den eneste form for ordensmagt ligger hos gadepolitiet, der kaldes for ”Judges”, og de fungerer som både dommere, juryer og bødler. Judge Dredd og Judge Anderson får til opgave at befri byen fra den seneste plage – en stor sending farlige stoffer, som gør brugerne i stand til at opleve virkeligheden i slow motion. Det lykkedes Dredd at fange et medlem af narkobandens inderkreds, men narkolederen, Ma-Ma, sætter alt ind i en krig mod dommerne for at beskytte hendes imperium. Dredd og Anderson har nu intet andet valg end at kaste sig direkte ind i en ubarmhjertig kamp mod narkobanden for at overleve.

12

Instruktør: Pete Travis Genre: Action/Science fiction Medvirkende: Karl Urban, Olivia Thirlby, Lena Headey m. fl. Copyright: SF Film


Danmarkspremiere 04.10.2012

Far til fire til søs Far til fire familien forbereder Søs og Peters bryllup. Huset er sat på den anden ende, og midt i det hele er familien tilmed nødt til at improvisere en tur til Fyn, for at hjælpe Peters plejefar, Skipper. Hans skoleskib, Valborg, har i tidens løb givet mange forældreløse drenge en god start på livet. Men nu er skibet ved at forfalde og kan kun reddes, hvis Skipper vinder førstepræmien i den årlige kapsejlads for gamle træskibe i Det Fynske Øhav. Tidsplanen er stram, hvis både bryllup og kapsejlads skal kunne nås. Lille Per overtaler familien til at stikke til søs og prøve at redde Peters barndomshjem. Rivalskibet, Medusa, bruger imidlertid feje tricks og forpurrer hele planen. Det udvikler sig til en nervepirrende dyst på åbent hav i blæst og bølger. Det store spørgsmål er, om det vil lykkes familien både at redde skoleskibet og holde bryllup for Søs og Peter.

Instruktør: Claus Bjerre Genre: Komedie Længde: 90 min. Medvirkende: Niels Olsen, Kasper Kesje, Jess Ingerslev, Kathrine Bremerskov Kaysen, Søren Bregendal, Bjarne Henriksen, Martin Brygmann, Sebastian Klein Copyright: Scanbox

13


Danmarkspremiere 04.10.2012

14


Sover Dolly på ryggen? ”Sover Dolly På Ryggen?” er en kærlig komedie om livets små overraskelser. Tv-værten, Anne, har det perfekte liv: et sikkert karrierejob, et nydeligt hjem og søde venner. Fremtiden er planlagt med militær præcision - og nu vil hun have et barn. Og hvad er mere pålideligt som far end en anonym sæddonor med alle de rigtige kvaliteter? Men da den lykkelige omstændighed indtræffer, overvældes Anne af bekymringer på sit barns genetiske vegne. Med hæmningsløs assistance fra sin naive stylistveninde, Siv, snyder hun sig til donorens privatadresse, men ender i forvirringen med to mulige fædre; ”Ridderen på Den Hvide Hest”, Rune, og ”Taberen på Christiania-Cyklen”, Gordon. Og da en uventet forelskelse vækkes i Anne, ender det gennemplanlagte liv i et værre rod. For kan man overhovedet være gravid, forelsket og fornuftig på én gang?

Instruktør: Hella Joof Genre: Romantisk Komedie Medvirkende: Lene Maria Christensen, Nikolaj Lie Kaas, Sidse Babett Knudsen, Mia Lyhne, Anne Sofie Espersen, Rasmus Bjerg, Birthe Neumann, Keld Heick m. fl. Copyright: Nordisk Film

15


Danmarkspremiere 04.10.2012

Taken 2 Først tog de hans datter. Nu kommer de efter ham. Den tidligere CIA agent, Bryan Mills, reddede for et år siden sin datter fra en brutal trafficking-mafia. Men intet er glemt og intet er tilgivet, for nu vil faderen til et af Bryans ofre have hævn. ’Taken 2’ tager tråden op fra ’Taken’, der blev en verdensomspændende succes med sin hårdtpumpede action og en rå og intens historie. Liam Neeson er Bryan Mills - den tidligere CIA agent med en håndfuld helt unikke evner... Instruktør: Olivier Megaton Genre: Action Thriller Medvirkende: Liam Neeson, Famke Janssen, Maggie Grace m. fl. Copyright: Scanbox

Danmarkspremiere 11.10.2012

Savages Ben, som er en fredelig budhist og Chon, som er tidligere jæger- og lejesoldat er bedste venner. Sammen driver de en lukrativ forretning i Laguna Beach, hvorfra de sælger hjemmedyrket marihuana i høj kvalitet. De elsker også den samme kvinde - den smukke Ophelia, og livet er sydcalifornisk idyl, til det mexicanske Baja-kartel beslutter at overtage deres marked og kræver fusion. Men det skal snart vise sig, at kartellets ledelse har undervurderet Ben og Chon. For magtkampen bliver lang og blodig. Instruktør: Oliver Stone Genre: Thriller Længde: 133 minutter Medvirkende: Blake 16 Lively, Taylor Kitsch, John Travolta, Uma Thurman, Salma Hayek m. fl. Copyright: UIP


Danmarkspremiere 11.10.2012

Marco Macaco I sine drømme er Marco Macaco en cool detektiv, der løser alvorlige forbrydelser - i virkeligheden er han bare strandbetjent på en tropisk ø, hvor der aldrig sker noget spændende. Marco er også hemmeligt forelsket i den smukke Lulu, men hans håb om at vinde hendes hjerte bliver knust, da den charmerende Carlo ankommer til øen og bygger et gigantisk abe-formet kasino midt på Marcos strand. Endnu værre bliver det, da Marco opdager at Carlo ønsker at overtage øen og indsætte sig selv som præsident og tvinge Lulu til at gifte sig med ham! Men da Marco forsøger at arrestere Carlo, bliver problemerne pludselig kæmpestore. Bogstavelig talt. Carlos kasino er nemlig en gigantisk robot.

Instruktør: Jan Rahbek Genre: Animation/famile Længde: 88 min. Stemmer: Peter Frödin, Tommy Kenter, Mille Hoffmeyer Lehfeldt m.fl. Copyright: SF Film

17


Danmarkspremiere 11.10.2012

Talenttyven Mark (Casper Crump) og Laura (Mille Lehfeldt) er kærester. Han er sanger i et falleret boyband. Hun er ved at være træt af at spille anden violin i forholdet. Men en dag får Laura målt sit talent hos opfinderen Aslan, og det viser sig, at hun er helt utrolig talentfuld. Laura får med ét selvtillid og succes. Samtidig fortsætter Marks karriere mod afgrunden. Mark opdager, at talent ikke blot kan måles, men også stjæles ved hjælp af Aslans maskine. I kærlighedens navn suger Mark sin intetanende kæreste blank for talent og går selv mod stjernerne – og mod gigantiske problemer på hjemmefronten...

Instruktør: Jonatan Spang Genre: Komedie Medvirkende: Casper Crump, Mille Lehfeldt, Frank Hvam, Mille Dinesen, Birthe Neumann, Simon Jul, Nicolas Bro, 18 Jonatan Spang m. fl. Copyright: SF Film


Danmarkspremiere 11.10.2012

Lawless ”Lawless” er en episk fortælling om de berygtede Bondurant-brødre under forbudstiden i USA. Det er hårde tider, men de initiativrige brødre tjener pænt på deres hjemmebrændte spiritus. Forretningen trues, da Chicago-politimanden Charlie Rakes ankommer, og snart ligger alle under for den nådesløse og korrupte håndhævelse af loven. Men Bondurant-brødrene vil ikke lade sig tryne. Filmen er baseret på Matt Bondurants fortælling om sin egen families fiktionaliserede fortid i bogen, ”The Wettest County in the World.”

Instruktør: John Hillcoat Genre: Drama Medvirkende: Shia LaBeouf, Tom Hardy, Gary Oldman, Guy Pearce, Mia Wasikowska, Jessica Chastain m. fl. Copyright: SF Film

19


Danmarkspremiere 11.10.2012

Klokkeblomst og vingernes hemmelighed Klokkeblomst mødes med Periwinkle for at de sammen kan finde hemmeligheden bag feernes vinger i Disneys helt nye tegnefilm om Klokkeblomsts egne eventyr… Historien er skrevet af Ryan Rowe, der tidligere bl.a. har skrevet manuskriptet til ”Charlie’s Angels”.

Dansk tale

20

Instruktør: Ryan Rowe Genre: Animation Danske stemmer: Özlem Saglanmak, Amalie Dollerup, Cecilie Stenspil, Tim Schou, Bryan Rice m. fl. Copyright: Disney


Danmarkspremiere 18.10.2012

Asterix - Obelix og Briterne I Storbritannien holder en lille landsby stadig ud i kampen mod de romerske legioner, der er på vej til at overtage landet. Men situationen forværres, da selveste Julius Cæsar ankommer og sættere endnu hårdere metoder ind for at få landsbyen til at underkaste sig. I landsbyen bor Fixfax og han sætter nu alle sejl ind på at få hjælp udefra. Derfor drager han til Gallien for at hente sin fætter Asterix, Obelix, en tønde trylledrik og hunden, Idefix. En aktion, som romerne dog for nys om og forsøger at bremse ved at sætte en lille ihærdig patrulje af sted efter vennerne… Filmen er den fjerde spillefilm i rækken om Asterix og Obelix.

Instruktør: Laurent Tirard Genre: Adventure, Komedie Medvirkende: Gérard Depardieu, Edouard Baer, Catherine Deneuve, Dany Boon m. fl. Distributør: UIP

21


Danmarkspremiere 25.10.2012

Viceværten En fortælling om Per, 52 år og vicevært i et moderne boligbyggeri. Han er en besk og bitter mand uden mange glæder. Han har skubbet sin kone fra sig. Han har en søn i fængsel, ondt i ryggen og to sølle venner, Viborg og Gregers, som han hundser med. En dag finder han en nøgen pige i en tom lejlighed. Hun ligger i et hjørne med lidt gardin omkring sig, som var hun dumpet ned fra himlen. Hun taler ikke og er åbenbart lige til at nappe. Og det gør han så. Pigen virker glad, stum og ligetil, måske naiv? For god til at være sand?

22

Instruktør: Katrine Wiedemann Genre: Drama Medvirkende: Lars Mikkelsen, Nicolaj Kopernikus, Tommy Kenter, Peter Plaugborg, Ditte Gråbøl, Julie Zangenberg m. fl. Copyright: Nordisk Film


Danmarkspremiere 26.10.2012

KUN TIL PROMOTION. SALG, KOPIERING ELLER ANDEN OVERFØRSEL AF DETTE MATERIALE ER STRENGT FORBUDT.

Skyfall Efter en fejlslagen mission i Istanbul er James Bond som sunket i jorden. Han formodes død. Men hvad værre er – M16 er truet og alle aktive undercover-agenters virkelige identitet er afsløret på internettet, og M bliver genstand for regeringens mistro og efterfølgende revision af hendes håndtering af sagen. Heldigvis dukker James Bond op igen, og M sender ham straks af sted for at opsøge den farlige Raoul Silva, som hævder at have personlige forbindelser til dem begge. Undervejs på et spor mellem London og det sydkinesiske hav sættes Bonds loyalitet overfor M på en hård prøve, da begivenheder fra hendes fortid sætter tingene et uventet perspektiv. Instruktør: Sam Mendes Genre: Action Medvirkende: Daniel Craig, Javier Bardem, Ralph Fiennes, Berenice Marlohe, Naomie Harris, Ben Whishaw, Albert Finney, Judi Dench m. fl. Copyright: SF Film

23


ISO 64

23

25

24

27

26

The Twilight Saga: Breaking Dawn del 2 Premiere 15.11.2012:

fra det Så er der endelig mere sagaen. htilig sidste kapitel i Tw tner Lau lor Tay rt, Kristen Stewa alle der ven son tin Pat og Robert Bella, rne ere akt kar som tilbage Jacob og Edward.

23

24

35 MM

STILL / VIDEO

ISO 64

25

27

26

Hobitten: En uventet

rejse

Premiere 12.12.2012:

www.fs2.dk

atiseringen af J.R.R. rejse’ er første del af film ’Hobbitten: En uventet der blev filmatiseret af genes Herre-trilogien, Tolkiens forløber til Rin bbitten: Ud og hjem Ho af filmatiseringen, del den An n. kso Jac Peter 12. december næste år. igen, får premiere den

ISO 64

STILL / VIDEO

35 MM

27

SKAL SES - SEPTEMBER 2012  

SKAL SES er et filmmagasin, som udgives af uafhængige biografer, placeret over hele landet i store, som små byer. SKAL SES uddeles gratis i...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you