Skip to main content

Forsyning Helsingør Tæt på dig 2018

Page 1

FORÅR 2018

FORSYNING HELSINGØR ...TÆT PÅ DIG!

SORTERING AF HUSHOLDNINGSAFFALD DIGITALE MULIGHEDER FOR KUNDERNE NY GENBRUGSPLADS PÅ VEJ SPAR PENGE PÅ EL-REGNINGEN VARME PÅ ABONNEMENT


INDHOLD 3 FORORD V/BESTYRELSESFORMAND PER TÆRSBØL 4-5 SIKKER FORSYNING, TILFREDSE KUNDER OG MILJØBEVIDST LOKALSAMFUND 6-7 DIGITALE MULIGHEDER GØR DET LETTERE AT VÆRE KUNDE 8-9 RENT VAND - FRA KILDEPLADS TIL VANDHANE 10-11 NY GENBRUGSPLADS SÆTTER SKUB I GENANVENDELSEN 12-13 TÆND FOR VARMEN OG FÅ FÆRRE BEKYMRINGER 16-17 EN EVIG KAMP MOD SKYBRUD OG REGNSKYL 18-19 AFFALDSSORTERING ØGER SERVICE OG GAVNER MILJØET 20-21 STRØMMEN TIL DIN HVERDAG OG DET MODERNE SAMFUND 22-23 ET MODERNE OG KLIMAVENLIGT KRAFTVARMEVÆRK TAGER FORM 24-25 FLEKSIBLE EL-PRODUKTER GIVER FLERE VALGMULIGHEDER 26 ENERGI, AFFALD OG DRIKKEVAND PÅ SKOLESKEMAET 27 EN GRØN OG ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS FORSYNING HELSINGØR A/S Haderslevvej 25 3000 Helsingør Telefon: 48 40 50 50 www.fh.dk CVR: 32 05 93 25

REDAKTION Thomas Hag Forsyning Helsingør A/S OPSÆTNING OG DESIGN Ronnie Rosenlund Jørgensen Forsyning Helsingør A/S

Forsyning Helsingør, marts 2018

FOTO Ulrik Hansen www.tegne-stuen.com


3

FORSYNING HELSINGØR - TÆT PÅ DIG!

FORORD Forsyning Helsingør er en af kommunens uundværlige virksomheder. Med alle fem forsyningsgrene – vand, el, varme, spildevand og affald samt kraftvarme og elhandel - er vi det, man kan kalde en multiforsyningsvirksomhed. Vi er en nødvendig del af borgernes dagligdag fra de står op om morgen og åbner for vandet i bruseren til de går på arbejde og tænder for strømmen til computeren, og til de kommer hjem igen, hvor komfuret skal i gang og varmen i boligen skal være stabil og pålidelig.

på vej med grøn energi til kunderne fra næste år. Hvordan det sker konkret, og hvordan vi i disse år introducerer nye tiltag og løsninger, der forbedrer kundeoplevelsen, kan du læse mere om her i magasinet Forsyning Helsingør Tæt på dig! Magasinet er et supplement til Årsrapporten 2017, der udkommer til maj. God læsning!

Forsyning Helsingør er en del af din hverdag. Vi er tæt på dig. Og sådan skal det blive ved med at være. Men nærheden forpligter. Derfor arbejder vi i Forsyning Helsingør konstant på at leve op til kundernes forventninger og til den tillid og det ansvar, vi er blevet tildelt. Det betyder, at vi hele tiden lytter til kunderne og spørger os selv, om vi kan gøre det bedre. Man skal kunne stole på, at vores service og produkter er i top. Forsyningssikkerheden er ikke til diskussion. Og vores priser skal være så konkurrencedygtige som muligt. Men Forsyning Helsingør har også et samfundsansvar. Vi ønsker, at vores lokalsamfund skal blive mere miljøbevidst, og vi går selv forrest. Derfor sørger vi fx for, at affald kommer sikkert væk og bliver genanvendt. Vi arbejder tæt med kommunen omkring klimatilpasning, og vi er

Per Tærsbøl Bestyrelsesformand


4

FORSYNING HELSINGØR - TÆT PÅ DIG!

SIKKER FORSYNING, TILFREDSE KUNDER OG MILJØBEVIDST LOKALSAMFUND Forsyning Helsingør arbejder dagligt på at skabe de bedste og mest attraktive produkter og services til kunderne - missionen er et velfungerende og miljøbevidst lokalsamfund.

Forsyning Helsingør er på mange måder rygraden i den lokale infrastruktur. Vi er forudsætningen for det moderne liv. Vi sikrer, at hverdagen kører for familien Helsingør. De produkter og services, vi leverer til vores kunder morgen, middag og aften er helt afgørende for, at livet kan leves i familien og i virksomheden. Eksistensberettigelsen er da også tydelig i Forsyning Helsingørs mission: Vi arbejder for et velfungerende og miljøbevidst lokalsamfund. Og det gør vi ved at sikre en stabil leverance af el, vand og varme og sørge for at affald og spildevand kommer godt væk. Forsyningssikkerheden skal selvfølgelig være i top, men det daglige arbejde i Forsyning Helsingør er meget mere end det. Det er fx udviklingen af attraktive el- og fjernvarmeprodukter til kunderne, det er sikringen af grøn færgesejlads på Øresund, og det er etableringen af nye sorteringsordninger for husholdningsaffald. - Vi er hele tiden på udkig efter områder, hvor vi kan gøre det bedre og mere effektivt af hensyn til vores kunder, til økonomien og til lokalsamfundet, siger adm. direktør Jacob Brønnum. Et godt eksempel er opsætningen af digitale fjernaflæste målere i 38.000 hjem rundt om i kommunen. Pro-

jektet har kørt et par år, og nu begynder fordelene for alvor at blive konkrete for kunderne. De fjernaflæste vandmålere kan afsløre et unormalt højt vandforbrug og aktivere en advarsel på sms eller mail. De fjernaflæste varmemålere kan afsløre dårlig afkøling på kundernes fjernvarmeanlæg og resultere i gratis besøg, hvor problemerne kan lokaliseres og løses – med potentielt billigere varmeregning til følge. Snart vil de fjernaflæste elmålere betyde, at kunderne kan lægge deres elforbrug til tidspunkter af dagen, hvor strømmen er billigst – og dermed spare på elregningen. De fjernaflæste målere er også rygraden i, at vi kan afregne kunderne mere fleksibelt – efter konkret forbrug månedsvist eller senere på året med tank op-løsninger, som vi kender det fra f.eks. teleindustrien. Det strategiske mål Forsyning Helsingørs strategiske mål er at virksomheden i 2020 skal videreudvikles til en robust og effektiv forsyningsvirksomhed. Fokus er på forsyningssikkerhed, økonomi, miljø, klima, kunden og udvikling af produkter og serviceydelser samt en velfungerende organisation. Vejen hen i mod det strategiske mål er belagt med en lang række af projekter og tiltag. Flere af dem kan følges på Energivej i Helsingør. Her er fornyelsen af Helsingør


Kraftvarmeværk i fuld gang for at sikre forsyningssikkerheden og klimavenlig energi til fjernvarmekunder i Nordsjælland. Ved siden af bygges et nyt driftscenter for Forsyning Helsingør, og senest er det besluttet, at kommunens nye bynære genbrugsplads skal ligge for enden af vejen.

Om Forsyning Helsingør Forsyning Helsingør leverer; • rent drikkevand • fjernvarme • el-produkter til private kunder • el distribution i Helsingør • elproduktion fra kraftvarmeværket, som afsættes på markedet Samtidig sørges der for, at; • affald kommer godt væk og kan genanvendes • spildevand bliver renset Virksomheden har ca. 150 ansatte, og er ejet af Helsingør Kommune

“ Vi skal fortsat levere en høj service og kvalitetsprodukter til konkurrencedygtige priser. Men vi skal gøre det med miljø og klima for øje, og vi skal gøre det på en måde, så vi samlet set er med til at gøre Helsingør til en attraktiv kommune for borgere og virksomheder.

Jacob Brønnum Adm. direktør


6

FORSYNING HELSINGØR - TÆT PÅ DIG!

DIGITALE MULIGHEDER GØR DET LETTERE AT VÆRE KUNDE Selvbetjeningsløsninger der kan bruges 24/7, nemme elektroniske betalingsformer og data fra fjernaflæste målere, der advarer om unormalt vandforbrug. Forsyning Helsingør udnytter de digitale muligheder, så det bliver en fordel for kunden. Det er blevet lettere at være kunde i Forsyning Helsingør. Det er slut med manuelt at aflæse vand-, varme- og elmåleren ved årsskiftet og ringe ind med tallene. Nu aflæser de fjernaflæste målere det hele digitalt. Du behøver heller ikke slå op i den gamle Affaldshåndbog for at se næste tid til storskrald. Den slags oplysninger kan du finde på hjemmesiden eller i affalds app’en til din smartphone eller tablet. Og når du skal betale dine regninger, så er det nu muligt at gøre det digitalt via dit normale betalingskort, og dermed slipper du for gebyrerne ved at bruge Betalingsservice. Snart vil du også kunne bruge Mobile Pay. Den digitale udvikling giver kunderne i Forsyning Helsingør flere fordele. Det er en hel bevidst strategi, at der skal satses på ny teknologi og digitale muligheder for at give kunderne en bedre service. Advarsel om unormalt vandforbrug Et af de digitale tiltag, der direkte kommer kunden til gavn, er opsætningen af 38.000 fjernaflæste målere. Udover den automatiske registrering af årsaflæsningen har kunderne også mulighed for at blive advaret om mulige lækager på vandrør eller andre dele af vandinstallationerne.

Systemet fungerer på den måde, at kunden får en mail eller sms, hvis vandmåleren registrerer et ekstraordinært højt eller konstant vandforbrug. I praksis sendes en besked om mulig lækage, hvis vandmåleren ikke står stille i løbet af de sidste 24 timer. Kunden kan også få en advarsel om mulig rørsprængning, hvis måleren registrerer et stort vandforbrug på over 250 liter i løbet af 30 minutter. Dermed kan en mulig vandskade begrænses langt hurtigere end tidligere. 6.000 kunder tilmeldt I dag har Forsyning Helsingør lidt over 6.000 kunder, der er tilmeldt servicen. Og flere af dem er allerede blevet hjulpet af lækage-alarmer og har undgået vandskader og potentielt store vandregninger. Det gælder fx når WC’et løber, vandhanen ikke er blevet slukket i sommerhushaven, eller når et skjult rør er sprunget læk under ombygning i gammel bolig.


“ Vores kunder skal kunne komme i kon-

takt med os, når der er behov for det. Derfor udvikler vi digitale selvbetjeningsløsninger, som kan bruges på nettet og via apps på kundens smartphone. På den måde kan vi både levere en service 24/7 – og fastholde et lavt omkostningsniveau.

Kim Asker Larsen Salgs- og Markedschef

Tilmeld dig MIT FH MIT FH er en selvbetjeningsløsning, hvor du kan følge dit forbrug, blive klogere på dine forbrugsvaner, og måske spare energi og penge. • Du kan følge dit forbrug på time-, dags-, måneds- og årsniveau • Se dit standby forbrug (vand og el) • Få en SMS eller e-mail, hvis dit forbrug overskrider dine opsatte forbrugsgrænser • Få en SMS eller e-mail ved unormal højt vandforbrug • Opdatere dine kontaktdata Du kan få glæde af MIT FH via vores hjemmeside www.fh.dk


8

FORSYNING HELSINGØR - TÆT PÅ DIG!

RENT VAND FRA KILDEPLADS TIL VANDHANE Forsyningssikkerhed og drikkevandskvalitet er i fokus, når fire vandværker bliver til to. Ny teknologi mindsker risikoen for forurening.

Det er så dejlig let i Danmark: Har vi lyst til et glas vand, ja så tænder vi bare for vandhanen. Men rent vand kommer ikke af selv. I Forsyning Helsingør gør vi et stort arbejde for at sikre kunderne rent vand i hanerne. Vi overvåger konstant kvaliteten fra vandet forlader vores 26 drikkevandsboringer på fem kildepladser i fire forskellige indvindingsområder og flyder gennem et net af rør ind til vandværket, hvor det bliver iltet og filtreret, inden det tager den sidste tur ud til vandhanen hos kunden. Som en af de få forsyningsvirksomheder i landet er Forsyning Helsingør certificeret efter fødevarebranchens ISO 22000 standard. Det betyder, at drikkevandet skal overholde de samme skrappe kvalitetskrav som fødevarer – og derfor er intet overladt til tilfældighederne i arbejdet med at sikre kunderne rent vand. Faldende vandforbrug og behov for renovering Netop fastholdelse af en høj vandkvalitet har været afgørende i den udvikling, der foregår indenfor vandområdet i Forsyning Helsingør i disse år. Kort fortalt bliver fire vandværker til to. Baggrunden er et konstant faldende vandforbrug i kommunen og et påtrængende behov for renovering og modernisering af de nuværende vandværker, der er knap 50 år gamle. Derfor begynder Forsyning Helsingør i år byggeriet

af et nyt moderne vandværk i Snekkersten – som skal afløse det nedslidte værk på Agnetevej og vandværket i Espergærde. Samtidig færdiggøres renoveringen af Hellebæk Vandværk – hvilket betyder, at vi kan lukke Solbakken Vandværk i Helsingør, og senere Espergærde Vandværk. Med to moderne vandværker står Forsyning Helsingør godt rustet til i fremtiden at kunne levere rent drikkevand til alle kunder i kommunen. Nye teknologiske krav Det nye Snekkersten Vandværk kommer til at leve op til de nyeste teknologiske krav og bliver bygget med vandtanke placeret over jorden. Dermed bliver det lettere at inspicerer og vedligeholde – og i sidste ende er det med til at sikre færre urenheder, og at evt. forureninger kan opdages hurtigere. Samtidig øges hygiejnen, fordi iltning og filtrering sker i lukkede trykfiltre, hvor der ikke er direkte adgang til vandet. Hellebæk Vandværk har igennem hele 2017 gennemgået en større renovering, så det lever op til fremtidens krav og forventninger. Der er etableret nye pumpesystemer, støbt ny beton til iltningsbassiner, monteret tætte glaslåg på filtrene og den store rentvandstank på


“ Der er tænkt på sikkerheden i den frem-

tidige løsning med kun to vandværker. Begge værker får leveret vand fra flere forskellige kildepladser, som løber i to separate produktionslinjer. Det betyder, at en evt. forurening kan isoleres og ikke vil påvirke det øvrige vand. Vandværket vil derfor fortsat kunne pumpe vand ud til kunderne.

Andreas Bech Mikkelsen Vandplanlægger

3000 m3 er gravet fri af jorden og har fået en tæt klimaskærm rundt om, så der ikke er risiko for, at beskidt vand trænger ind i tanken. Alt sammen for at sikre kvaliteten af det vand, der løber ud til kunden. Både nybyggeriet i Snekkersten og renoveringen i Hellebæk er afgørende for at sikre forsyningen af godt og rent drikkevand i fremtiden. Samlet set er det også den billigste løsning for kunderne.


10

FORSYNING HELSINGØR - TÆT PÅ DIG!

NY GENBRUGSPLADS SÆTTER SKUB I GENANVENDELSEN En ekstra genbrugsplads i Helsingør skal gøre det lettere at sortere affaldet, så det kan anvendes igen.

Om et par år bliver det lettere at være kunde på genbrugspladsen og aflevere fx udtjente havemøbler af plast, rester af trykimprægneret træ fra et hegn eller det ubrugelige tv fra teenageværelset. I hvert fald hvis man bor i nærheden af Helsingør by, Snekkersten eller Espergærde. For i januar 2018 besluttede Byrådet, at Forsyning Helsingør skal etablere en ny genbrugsplads – som supplement til den, der ligger på Skibstrup Affaldscenter. Den nye genbrugsplads kommer til at ligge på Energivej i Helsingør tæt ved Kongevejen – og den er dermed lettere tilgængelig for kunder i den sydlige og østlige del af kommunen. Beslutningen vil lette presset på den nuværende genbrugsplads ved Skibstrup, som har oplevet stærkt stigende besøgstal mange år i træk. Samtidig vil en ny og mere bynær genbrugsplads hjælpe med til, at Helsingør Kommune kommer tættere på målet om, at 50 procent af husholdningsaffaldet skal genanvendes i 2022. Moderne og brugervenlig genbrugsplads Det er også en af årsagerne til, at Forsyning Helsingør i 2019 begynder at indføre et nyt indsamlingssystem for husholdningsaffald, hvor kunderne skal sortere i flere fraktioner ved husstanden. Den nye genbrugsplads forventes etableret i 2020 på en grund overfor Helsingør Kraftvarmeværk – og når de

første kunder ruller ind på pladsen, så kan de se frem til at besøge en topmoderne genbrugsplads med et brugervenligt design. Arkitekttegningerne afslører et koncept, hvor bilisterne kan komme til alle containere og behold-

“ Med etableringen af en ny bynær genbrugsplads og det nye indsamlingssystem for husholdningsaffald tager vi et mega skridt i den rigtige retning. Affald indeholder ressourcer. Og jo mere vi kan genanvende, jo bedre er det for miljø og klima.

Peter Kjær Madsen Forsyningschef


ere via en cirkelformet bygningsstruktur med halvtag, der dækker i regnvejr. Når den nye genbrugsplads er etableret, vil Skibstrup Affaldscenter udenfor Ålsgårde fortsætte med selvstændig genbrugsplads og deponi. Præcis som i dag. Genbrugspladsen er populær blandt brugerne, der besøger den som aldrig før. I 2017 var der 259.462 besøgende på pladsen. Det er rekord og en stigning på godt 5 procent i forhold til året før. Dermed fortsætter udvikling med stigende besøgstal for 5. år i træk. Og for

første gang i affaldscenterets historie rundede man 30.000 besøgende indenfor samme måned – juli 2017. En væsentlig del af forklaringen på de høje besøgstal skal findes i den generelle vækst i samfundet, der betyder større forbrug og mere affald. Mængden af affald på genbrugspladsen steg da også en smule i 2017 sammenlignet med året før. Og de totale mængder affald, der blev genanvendt, steg for 4. år i træk. Øgede mængder af pap og en ny container til bøger var medvirkende årsager til dette.


12

FORSYNING HELSINGØR - TÆT PÅ DIG!

TÆND FOR VARMEN OG FÅ FÆRRE BEKYMRINGER Med Forsyning Helsingørs nye salgskoncept NEMVARME tilbydes nye kunder installation og service af et helt nyt fjernvarmeanlæg, uden at de behøver at have penge op af lommen.

Det kan være noget af en mundfuld for selv den mest ihærdige gør det selv-mand at vedligeholde og servicere et klassisk fjernvarmeanlæg. Teknikken er kompleks, og man skal have styr på både regulator, temperaturmåler og varmeveksler. Derfor er Forsyning Helsingør på vej med et attraktivt all inclusive - tilbud, der betyder, at kunden kan læne sig tilbage og ubekymret overlade den daglige service og drift af anlægget til Forsyning Helsingør. Og nye kunder kan sågar få installeret et nyt fjernvarmeanlæg uden at skulle lægge penge på bordet. NEMVARME hedder det nye tiltag, der tilbydes kunderne efter sommerferien 2018. Installation og tilslutning er gratis her og nu – men skal betales via et fast månedligt serviceabonnement. Den samlede pris forventes at blive særdeles fordelagtig for kunden, da Forsyning Helsingør har mulighed for at købe anlæg ind i større partier – og dermed lade rabatten komme kunden til gavn. Bedre afkøling mindsker energitab Via digitale fjernaflæste varmemålere er det muligt for Forsyning Helsingør at opdage, hvis fx afkølingen fra fjernvarmeanlægget er blevet dårligere, eller om forbruget pludselig er steget markant. På den måde kan der reageres i tide, anlægget kan gås igennem, og kunden kan slippe for en ekstra stor varmeregning.

“ Fjernvarme skal være nemt og bekve-

mt. Med NEMVARME kan kunden glemme alt om at passe og vedligeholde varmeanlægget - og overlade det til os. Med den nye service skruer vi op for komfort – og ned for bekymringer.

Kim Asker Larsen Salgs- og Markedschef


Foto: Sylvester Hvid & Co.

Forsyning Helsingør har allerede hjulpet mange kunder med at få optimeret deres energiforbrug og justeret fjernvarmeanlæg. Alene i 2017 blev der sendt breve ud til over 300 kunder med anlæg, der ikke afkølede fjernvarmevandet effektivt nok. I brevet lå et tilbud om gratis gennemgang og justering af anlægget. 160 kunder, store som små, tog i mod tilbuddet - og fik besøg. Med de gennemførte forbedringer er der udsigt til, at de besøgte kunder samlet kan spare godt en halv mio. kroner på varmeregningen. En forbedring af kundernes afkøling kommer dog også miljøet til gavn. Når afkølingen forbedres falder returtemperaturen i det 150 km lange fjernvarmenet – og dermed mindskes det samlede varmetab og vandforbrug. Prisen på fjernvarme sat ned For Forsyning Helsingør er det afgørende, at forsyningssikkerheden med fjernvarme er i top, og at priserne er konkurrencedygtige. Fornyelsen af Helsingør Kraftvarmeværk, der foregår i udkanten af byen i disse år, er med til at hjælpe begge dele på vej. På kundernes varmeregning har det da også været muligt at sænke prisen på fjernvarme de seneste fire år.

Ny fjernvarmeløsning NEMVARME Med Forsyning Helsingørs nye varmesalgskoncept, behøver kunden ikke at have penge op af lommen. Et nyt fjernvarmeanlæg kan etableres, eller det gamle kan fremtidssikres uden betaling her og nu. - Unit - Installation - Afbrydes/afblænding - Tilslutning Pris Din betaling her og nu:

25.000 kr. 10.000 kr. 8.500 kr. 22.500 kr. 66.000 kr. 0 kr. *)

*) Når du siger ja tak til fjernvarme betaler du 0,- kroner her og nu. Priserne er inkl. moms og gældende for en typisk fjernvarmeinstallation, som du betaler via et fast månedligt serviceabonnement.


”Vi er hele tiden på udkig efter områder, hvor vi kan gøre det bedre og mere effektivt af hensyn til vores kunder, til økonomien og til lokalsamfundet” Adm. direktør Jacob Brønnum


16

FORSYNING HELSINGØR - TÆT PÅ DIG!

EN EVIG KAMP MOD SKYBRUD OG REGNSKYL Driftsfolkene i Spildevandsteamet er konstant på farten for at rense opsamlingsbassiner, suge sand og slam ud af rørene og reparere overbelastede pumper. Det gælder om at minimere risikoen for oversvømmelser og overløb. Regn, regn og atter regn. Omtrent sådan har vejrudsigten lydt for store dele af 2017 - og det i en grad, så året gik hen og blev et af de vådeste, der nogensinde er målt. Også i Helsingør Kommune faldt regnen tungt over by, bolig og landområder. Det betød ekstra arbejde for driftsfolkene i Forsyning Helsingørs afdeling for Spildevand. De kæmper en evig kamp for at minimere risikoen for, at borgere og virksomheder oplever oversvømmede bygninger, huse, haver og veje som følge af de store regnmængder. For når det står ned i stive stråler stiger mængden af vand, der skal ledes væk. Det betyder pres på ledningsnettet – særligt de steder, hvor regnvand og spildevand løber i samme rør. Og med mere nedbør er der også mere sand, flere sten, mere grus og andre fremmedlegemer, der føres med i strømmen. Vand pumpes væk Derfor har der været fuldt tryk på Forsyning Helsingørs mange pumper. Der er over 50 store pumpestationer med elektronisk overvågning og cirka 350 mindre pumpestationer – placeret strategisk rundt om på ledningsnettet i kommunen. Her sikrer pumperne, at vandet kommer hurtigere væk – og dermed er de med til at mindske risikoen for oversvømmelser.

“ Vi kan gøre meget i det daglige arbej-

de for at undgå oversvømmelser – selv med så store regnmængder som i 2017. Men med udsigt til mere ekstrem regn i fremtiden har vi brug for andre mere langsigtede løsninger. Derfor arbejder vi tæt sammen med Helsingør Kommune om at klimatilpasse alle vores lokalsamfund.

Charly Dahlsen Afdelingsleder Spildevand


Det er ikke kun pumperne, der kommer på overarbejde. Også Forsyning Helsingørs store miljørigtige slamsuger er på gaden stort set dagligt. Den forebygger oversvømmelser ved at suge tilstoppede rør fri for slam, sand og andre elementer. Det betyder en bedre gennemstrømning og dermed en god vedligeholdelse af systemet. Samtidig genbruger den sit eget spulevand og sparer derfor både penge og vand.

ning Helsingør placeret en række opsamlingsbassiner, der både modtager regn og spildevand. Bassinerne risikerer at løbe over, hvis ikke vandstanden overvåges og reguleres systematisk. Derfor bliver 2-4 bassiner hvert år renset for bundslam og udløb tjekket, så der er fri passage til, at vandet kan løbe videre ud i ledningsnettet. Dermed mindskes risikoen for oversvømmelser hos de nærmeste naboer.

Opsamlingsbassiner renses Kampen mod regnvandet foregår dog ikke kun fra dag til dag. Hvert år renoveres en del af det 570 kilometer lange ledningsnet, og rundt om i kommunen har Forsy-

For enden af det store net af rør ligger Forsyning Helsingørs tre rensningsanlæg. Her modtages spildevandet, hvor det gennemgår en biologisk, kemisk og mekanisk rensning, inden det er så rent, at det kan ledes ud i Øresund.


18

FORSYNING HELSINGØR - TÆT PÅ DIG!

AFFALDSSORTERING ØGER SERVICE OG GAVNER MILJØET Fremover får alle kunder mulighed for sortere i mad-, metal-, plast-, papirog restaffald ved husstanden. Forsyning Helsingør gør klar til informationskampagne.

Til næste forår forventes de første husstande i Helsingør Kommune at sortere husholdningsaffaldet i flere fraktioner end i dag. Fremover skal det daglige affald sorteres og fordeles i nye affaldsbeholdere. Det nye indsamlingssystem, som Forsyning Helsingør har forberedt det seneste år, betyder, at flere ressourcer i affaldet genanvendes, og at fx bananskræller og metalemballage ikke bare bliver sendt til forbrænding. Bedre og mere effektiv sortering af affald i hjemmet er en livsstilsudvikling, der har været i gang over hele landet de senere år – og nu er Helsingør Kommune også kommet med. På baggrund af en indstilling fra Forsyning Helsingørs bestyrelse, er indsamlingssystemet vedtaget af Byrådet, og det skal være med til at sikre, at kommunen når målet i affaldsplanen om, at 50 procent af husholdningsaffaldet skal genanvendes i 2022. Vejledning og information på vej Med vejledning og information vil Forsyning Helsingør hjælpe kunderne til at bruge det nye system på den rigtige måde. Samme type indsamlingssystem, som indføres i Helsingør Kommune, er afprøvet med succes andre steder i landet.

“ Med det nye indsamlingssystem bliv-

er det lettere at udnytte ressourcerne i affald. Inden ordningen træder i kraft vil vi informere og vejlede målrettet. Vi vil gøre meget for at alle kunder forstår, hvorfor det giver mening, og hvordan man i praksis skal sortere affaldet.

Jette Skaarup Justesen Afdelingsleder Affald & Ressourcer


Fremover skal hver en-familiebolig have 3 affaldsbeholdere. Der er mulighed for at vælge større eller mindre beholdere i forhold til standardstørrelserne, som er: • En beholder på 240 l med to rum til henholdsvis madog restaffald. Beholderen tømmes hver 14. dag. • En beholder på 240 l med to rum til henholdsvis metal og plastaffald. Beholderen tømmes hver 4. uge. • En papirbeholder på 140 l, der også, som noget helt nyt, kan bruges til småt pap. Den tømmes hver 5. uge. De fleste husstande har allerede denne beholder. Højt serviceniveau med valgfrihed Det høje serviceniveau, der kendes fra i dag, fastholdes, hvilket betyder, at beholderen kan placeres op til 20 meter fra skel – hvis adgangsvejen gør det muligt. Erfaringer fra andre kommuner viser, at 14. dages intervaller på tømning af mad- og restaffald fungerer godt og at eventuelle lugtgener kan håndteres – også om sommeren. Ugetømning kan dog tilkøbes i sommerperioden. Den samlede årlige pris per husstand for at komme af med affald forventes at stige med et par hundrede kroner. De nye affaldsbeholdere udleveres af Forsyning Helsingør uden ekstrabetaling.

Den nye indsamlingsordning gennemføres i etaper. Første etape vil være en-familieboliger. Her forventes start i begyndelsen af 2019. Derefter følger sommerhuse og boliger i Middelalderbyen. Etageboliger vil blive tilsluttet løbende. Det nye sorteringssystem forventes etableret i hele kommunen med udgangen af 2020.

Sådan bliver affaldet genanvendt MADAFFALD omdannes til biogas, som bruges til transport eller til el og varme. Næringsstoffer går til landbruget METAL smeltes om og bruges til nyt metal PLAST smeltes om og bruges til nyt plast PAPIR bliver til nyt papir RESTAFFALD udnyttes til energi i form af el og varme


20

FORSYNING HELSINGØR - TÆT PÅ DIG!

STRØMMEN TIL DIN HVERDAG OG DET MODERNE SAMFUND Forsyning Helsingør leverer el til livet i boligen, byen og på virksomheden. Og nu sikrer vi også grønne færger på Øresund og gadelys i hele kommunen.

De fleste mennesker tager for givet, at der kommer elektricitet ud af stikkontakten, når de tænder for at få lys i læselampen, strøm til iPad’en eller liv i støvsugeren. Det moderne samfund vil ikke kunne fungere uden elektricitet. Vores infrastruktur er afhængig af el. Derfor arbejder Forsyning Helsingør døgnet igennem på at sikre forsyningssikkerheden for alle kunder, så leverancen af el forbliver stabil, og at kapaciteten i elnettet er tilstrækkelig. Det er et arbejde, der aldrig slutter. Forsyning Helsingørs godt 300 kilometer elnet skal både vedligeholdes og løbende udvides i takt med, at byen og behovet udvikles. Hvert år bliver 3,5 kilometer af de luftbårne ledninger gravet ned i jorden. Det sikrer dem mod skader, når efterårs- og vinterstorme hærger. Og kunderne undgår de medfølgende strømsvigt. Stabil og hurtig el til færger De senere år er der også lagt nye særlige el-ledninger i den gamle middelalderby. De i alt 7 km nye el-kabler er lagt for at kunne sikre den rette mængde el, der er nødvendig for, at HH Ferries kan gennemføre grøn sejlads for de to færger Aurora og Tycho Brahe. Færgerne på overfarten Helsingør-Helsingborg er de største batteridrevne færger i verden, og det er afgørende for projektets succes,

at forsyningen med el er stabil og hurtig. For når færgen er i havn, har den kun 10 minutter til at lade de store batterier på toppen op. De skal have 1.200 kWh hver gang. Det svarer nogenlunde til en gennemsnitsdanskers årlige forbrug af el. Derfor er de nye kabler til færgerne under Helsingør By også ekstra stærke, så de kan transportere en effekt på hele 11 MW. Det svarer til ca. halvdelen af byens samlede belastning. Overtaget gadelys i hele kommunen Men også på land er el med til at sikre liv, vækst og tryghed hverdagen. Forsyning Helsingør har længe stået for driften af gadelys i Helsingør by, men fra årsskiftet 2017/2018 har vi overtaget ansvaret for driften af alt gadelys i hele kommunen. Dvs. i alt ca. 16.000 forskellige lamper, lygter og pullerter skal serviceres og vedligeholdes. Tidligere stod Ørsted (DONG) for det meste udenfor postnummer 3000 – men nu er det Forsyning Helsingør, der driver stort set alt lys i kommunen – inkl. trafiklysreguleringer – hvad enten det er nede i byen, på landet eller i de mindre bysamfund. Det er en fordel for kunderne, der dermed kun behøver at henvende sig et sted – nemlig hos Forsyning Helsingør – hvis en lysmast skal fejlmeldes. Det kan ske enten via hjemmesiden www.fh.dk eller via app’en Dit Gadelys, der pt. giver mulighed for at fejlmelde lys i kommunen udenfor


Helsingør by. Til efteråret vil alle lygter og lamper i postnummer 3000 også være med i Dit Gadelys, så den kommer til at dække hele kommunen. Statsvejen - dvs. dele af Kongevejen og Flynderborgvej ned til færgerne - er dog ejet af Vejdirektoratet, der samtidig står for drift og service af de tilhørende gadelamper dér.

Forsyning Helsingør servicerer mere end

16.000 lyskilder i kommunen. fx. lysmaster og trafiklys

“ Nu sikrer vi stabil og tryg belysning til alle borgere i hele kommunen. Fremover er der ingen tvivl om, hvem man skal henvende sig til, hvis en lysmast eller gadelampe skal fejlmeldes. Det er hos Forsyning Helsingør, og det kan foregå online enten via vores hjemmeside eller app’en Dit Gadelys.

Hans Peter Balle Afdelingsleder Energi


22

FORSYNING HELSINGØR - TÆT PÅ DIG!

ET MODERNE OG KLIMAVENLIGT KRAFTVARMEVÆRK TAGER FORM Fornyelsen af Helsingør Kraftvarmeværk følger planen, og inden for et år kan kunderne i en stor del af Nordsjælland se frem til at få klimavenlig fjernvarme til konkurrencedygtige priser.

Det er gået stærkt med byggeriet af det fornyede kraftvarmeværk på Energivej i Helsingør. Siden første spadestik tilbage i december 2016 er væsentlige elementer af byggeriet vokset frem. Først kom hovedbygningen med kedel til opvarmning af fjernvarmevandet og anlæg til røggasrensning. Siden er siloer til opbevaringen af flisen blevet opført. Og byggeriet er nu på vej ind i den sidste og afsluttende fase – inden hele anlægget skal igennem en testperiode, så det kan være klar til drift i starten af 2019. Fornyelsen af Helsingør Kraftvarmeværk er et imponerende byggeri, der præger bydelen. For det er stort. Flot. Farverigt! Men først og fremmest er det nødvendigt. Nødvendigt for at sikre forsyningssikkerheden for fjernvarmekunderne. Endvidere bidrager projektet til den grønne omstilling i Nordsjælland. Fra naturgas til bæredygtig flis Med fornyelsen skiftes der brændsel fra naturgas til bæredygtigt flis. Dermed reduceres udledningen af CO2 med ca. 80.000 tons om året. Det svarer til 88 procent af udledningen i fjernvarmeproduktionen i forhold til i dag. Eller til 23 procent af den samlede CO2-udledning i Helsingør Kommune. Projektet spiller derfor en væsentlig rolle i forhold til den grønne omstilling i Nordsjælland og en fremtid baseret på vedvarende energi og fossilfrie brændsler. Ikke mindst i forhold til Helsingør Kommunes

egne CO2-reduktionsmål.Det er Forsyning Helsingør og det fælleskommunale affaldsselskab Norfors, der sammen ejer Helsingør Kraftvarmeværk. Værket producerer både el til elnettet og fjernvarme til kunder i et område af Nordsjælland, der strækker sig fra Hornbæk i nord til Hørsholm i syd. Sådan bliver det også efter fornyelsen er gennemført, hvor forsyningen af fjernvarme sikres mange år frem. Attraktive priser fastholdes Kunderne har fortsat udsigt til konkurrencedygtige priser. Mange steder i landet kan fjernvarmekunderne se frem til prisstigninger i 2019, når det såkaldte grundbeløb - en støtteordning til elproduktion – bortfalder. Det gælder dog ikke kunderne i Forsyning Helsingør, der også fremover vil få fjernvarmen til en konkurrencedygtig pris. Det skyldes, at det fornyede Helsingør Kraftvarmeværk skifter brændsel til bæredygtig flis, der er billigere end naturgas. Dermed udjævnes prisstigningen, og det er muligt at fastholde attraktive og konkurrencedygtige priser overfor kunderne. Når produktionen af el og fjernvarme går i gang på det fornyede værk sker det med brug af flis som brændsel. Forsyning Helsingør følger brancheaftalen om sikring af bæredygtigt flis udarbejdet af Dansk Fjernvarme og Dansk Energi. Aftalen betyder blandt andet, at den brugte træ-


flis kommer fra bæredygtigt drevet skov, hvor træerne genplantes, så klimaet belastes langt mindre end fx naturgas eller kul. Når træerne genplantes optager skovene igen den CO2, der udledes ved forbrænding af flisen. Derfor er blandt andet Energistyrelsen, EU og FN enige om at regne afbrænding af biomasse og træflis som CO2-neutralt brændsel.

“ Med fornyelsen af Helsingør Kraftvar-

meværk fremtidssikrer vi forsyningen af klimavenlig energi til fjernvarmekunderne i Nordsjælland. Samtidig bliver det muligt at fastholde konkurrencedygtige priser.

Peter Kjær Madsen Forsyningschef


24

FORSYNING HELSINGØR - TÆT PÅ DIG!

FLEKSIBLE EL-PRODUKTER GIVER FLERE VALGMULIGHEDER Tænd for vaskemaskinen om natten og spar penge. Sådan lyder et af Forsyning Helsingørs fremtidige tilbud til kunderne.

Snart kommer der endnu et produkt at vælge imellem for Forsyning Helsingørs el-kunder. Hvis man lægger sit el-forbrug på det rigtige tidspunkt af døgnet kan der være penge at spare. I løbet af 2. halvår af 2018 vil både private kunder og erhvervskunder kunne blive belønnet ved at planlægge elforbruget til de tidspunkter, hvor elprisen er lavest. Det betyder, at det fremover vil kunne betale sig at oplade elbilen, tænde vaskemaskinen eller gennemføre strømkrævende processer på virksomheden – om natten. Prisen på el svinger nemlig i løbet af døgnets 24 timer. Kort fortalt er prisen billigst om natten, og når det blæser. Og fremover bliver det muligt for kunderne at nyde godt af prisforskellen. Fjernaflæste målere en forudsætning Forsyning Helsingør er hele tiden på udkig efter nye el-produkter til kunderne. Nyeste udvikling i markedet går hen imod en fleksibel afregning, hvor kunden betaler den kwhpris for el, der er noteret på det konkrete forbrugstidspunkt. Det er en udvikling Forsyning Helsingør har fulgt tæt, og som kunderne i Helsingør Kommune også snart får glæde af. Forudsætningen er en digital fjernaflæst elmåler, der registrerer kundens elforbrug minut for minut døgnet rundt.

“ I Forsyning Helsingør leverer vi el-pro-

dukter, som tager højde for kundernes forskellige ønsker. Vi skal være konkurrencedygtige både i dag og i morgen. Og med muligheden for fleksafregning kan vi snart tilbyde et produkt, hvor kunden kan spare penge ved at lægge forbruget på bestemte tider af døgnet.

Kim Asker Larsen Salgs- og Markedschef


KRONBORG EL • • • • •

SPAR Til familier med børn/teenagere, som ønsker at købe el til indkøbspris. VARIABEL Til enlige eller familier med/uden små børn, som ønsker at købe el til indkøbspris. BASIS Til de kunder, der ønsker at kende el-prisen 3 måneder i forvejen. VIND Til de kunder, der ønsker at købe klimavenlig strøm. TIME *) Til familier og erhverv, der ønsker at bruge strømmen, når den er billigst – forudsætter der er opsat fjernaflæst elmåler.

*) Forventes på markedet 2. halvår 2018.

I dag kan kunderne købe hovedproduktet Kronborg El – der findes i fire varianter. Den seneste blev tilføjet i 2017 og hedder Kronborg Vind. Det er et produkt, der er baseret på køb af strøm fra udelukkende danske vindmøller.

Dermed har kunderne fået en mulighed for at købe klimavenlig strøm og støtte den fortsatte udbygning af vedvarende energi.


26

FORSYNING HELSINGØR - TÆT PÅ DIG!

ENERGI, AFFALD OG DRIKKEVAND PÅ SKOLESKEMAET Læringsprojektet Walk the Science skal få flere af kommunens skoleelever til at interessere sig for naturvidenskab.

Hvordan kan man lave energi ud af slam? Og hvorfor giver det god mening at genanvende ressourcerne i affaldet på genbrugspladsen? Det er blot nogle af de spørgsmål, skoleeleverne fra Helsingør Kommune kan blive mødt med, når de deltager i Walk the Science. Det er et læringsprojekt, der skal gøre eleverne begejstret for science og naturfag – og i sidste ende være med til at der uddannes flere naturvidenskabelige forskere, ingeniører el. lign. Sammen med skolerne i Helsingør Kommune har Forsyning Helsingør udviklet og designet et undervisningsforløb med relevante opgaver, der er tilpasset de enkelte forsyningsgrene, fag og klassetrin. Projektet har været under udvikling fra 2015, testforløb er gennemført i 2016 og fra skoleåret 2017/2018 er undervisningsforløb blevet tilbudt de enkelte skoler. Det sker i kombination med målrettede besøg på Forsyning Helsingørs værker, hvor der venter konkrete opgaver. For hverdagen på et renseanlæg, et vandværk eller en genbrugsplads er fyldt med naturvidenskab. Her er fysik, kemi, biologi og geologi ikke bare sider i en bog – men derimod det vidensgrundlag, der gør, at fx slam kan omdannes til brugbar energi, eller at vi hele tiden har styr på, at vi kan få nok rent drikkevand til alle i Helsingør.

“ I Danmark har vi brug for, at flere skole-

elever vælger en naturvidenskabelig uddannelse. Med Walk the Science udnytter vi det naturvidenskabelige univers, der findes i en multiforsyning til at involvere og motivere eleverne. Og hvis de samtidig lærer at tage ansvar for ressourcer og miljø, ja så gør det jo ikke noget.

Claus Bo Frederiksen Plan- & Projektchef


27

FORSYNING HELSINGØR - TÆT PÅ DIG!

EN GRØN OG ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS Forsyning Helsingørs nye driftscenter har særlig fokus på at samle virksomheden og på miljø og klima. Solceller på taget leverer el, og regnvand samles op og genbruges i bygningen.

I starten af 2019 kan Forsyning Helsingørs 150 medarbejdere flytte ind i det nye driftscenter, der er ved at blive bygget på Energivej ved siden af kraftvarmeværket. Byggeriet har forløbet planmæssigt siden januar 2017, og når de nye lokaler er klar til indvielsen, kan medarbejderne se frem til en arbejdsplads, der både er blevet grønnere og mere attraktiv. Det nye byggeri får solceller på taget til at dække en del af strømforbruget, regnvand der falder på bygningen bliver samlet op og genbrugt til fx toiletskyl, og regnvand på grunden opsamles lokalt i LAR – bassin (lokal afledning af regnvand), inden det ledes videre. Endelig sker en del af opvarmningen af driftscenteret med middelvarmt vand fra fjernvarmenettets returledning, hvilket er med til at sænke det samlede varmetab i fjernvarmenettet. Teknikken testes for med tiden at kunne tilbydes andre kunder. Driftscenteret kommer til at bestå af administrationsbygningen Kuben med åbne kontormiljøer og kantine samt Driftsgården med bilpark, lager, værksted og materiel. Med det nye byggeri samles medarbejdere og funktioner – i modsætning til i dag, hvor Forsyning Helsingørs mange aktiviteter ligger spredt flere steder i kommunen.

“ Med det nye driftscenter kan vi styrke

og udvikle samarbejde på tværs, medarbejderforholdene forbedres og vi kan blive en endnu mere attraktiv arbejdsplads end i dag. Når vi samler medarbejderne ét sted, skruer vi op for effektiviteten og ned for omkostningerne.

Jacob Brønnum Adm. direktør


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Forsyning Helsingør Tæt på dig 2018 by Forsyning Helsingør - Issuu