Issuu

PORTFOLIO 2020

Birgitte Kerff

WUNDERKIND MEDIA

18 NYHEDER

SØNDAG 13. OKTOBER 2019

Kunsten at bære gabestokken som et halssmykke Anna Thygesen har flere gange oplevet at få sin kærlighed i klemme. Kærligheden til forældrene blev hjemløs, da de begge begik selvmord. Kærligheden til den svindeldømte Kurt Thorsen endte i offentlig kølhaling, ’allergi over for mænd i blå habitter’ – og masser af fjender

ÅBENMUNDET Christina Hilstrøm | chhi@berlingske.dk

I sit køkken i lejligheden på Amager har Anna Thygesen fundet kaffebønnerne frem, da hun tøver. Hendes stemme falder en oktav og dirrer let ved berøringen med et særligt ord. »Det var min far. Min far var min første kærlighed.« Kærligheden kan brænde et menneske forkullet. Det ved Anna Thygesen alt om. Men hun ved til gengæld også, hvordan man rejser sig, børster sod og aske af sig og brøler: Jeg står her endnu! Anna Thygesens far begik selvmord, da hun selv lige var fyldt 17 år. Fire år senere valgte hendes mor at gøre det samme. Siden er alle fortrædeligheder i hendes 54 år lange liv blevet målt mod det, der skete dengang. Intet er kommet på niveau. Heller ikke PFA-sagen, hvor hun ud over at blive hvirvlet ind i en af de mest omtalte svindelsager i nyere tid blev forrådt af den svindeldømte byggematador Kurt Thorsen, som hun havde haft et forhold til og været forelsket i. Nutidens Anna Thygesen har valgt, at når livet har sat hende i gabestok, så retter hun ryggen og bærer den som et halssmykke. Hun har virksomheden WeDoCommunication, hvor hun arbejder med kommunikation, branding og ledelsesrådgivning og meget hurtigt kan spotte, hvad der er det værst tænkelige scenarie, for ’jeg har væ-

ret igennem worst case scenario et par gange. Jeg har noget at have det i«. Hun er klummeskribent i Jyllands-Posten, fast paneldeltager i radioprogrammet »Det, vi taler om«, vært på DR2-serien »Forført af en svindler’, og på torsdag toner hun for første gang frem på skærmen som vært på DR2-programmet ’Mellem fjender’. For fjender har Anna Thygesen fået sin andel af. Hendes åbentmundethed og manglende angst for at sige præcis det, der falder hende ind, er ikke altid blevet mødt med rygklap og lykønskninger. »Jeg er kold,« siger Anna Thygesen om andres mening om hende. Men harm bliver hun dog alligevel over Kurt Thorsens venner, som ikke er tilfredse med hendes notoriske åbenmundethed. »Jeg er mest forarget over hans venner – også kendte venner – der hiver fat i mig, når jeg går på gaden i København. De spørger mig, hvad jeg har gang i, og siger til mig, at det kan jeg ikke tillade mig. Men det kan de bande på, at jeg kan,« siger Anna Thygesen og tilføjer: »Da jeg skrev bogen (Anna T’s ABC fra 2008, red.), sagde folk, at det kunne jeg ikke tillade mig, for hvad med Kurt? Men han kan da bare skrive 20 bøger. Han kan da bare komme an. Jeg har ikke sagt andet end, at dette er min sandhed.« Kurt Thorsen hører hun ikke fra. »Nej, han henvender sig aldrig til mig. Jeg tror, at han hader mig.« Rasmus Trads, der var en af de andre hovedrolleindehavere i PFA-

sagen, har heller ikke de varmeste følelser for Anna Thygesen. Hun har valgt at tale om PFA-sagen – stort set – som det passer hende. »Stort set«, for selv om hun to gange har fået rettens opbakning i forbindelse med injuriesager mellem hende og Rasmus Trads, så er hun alligevel påpasselig. Advokatregningerne endte med at være en dyr fornøjelse. »Det kostede mig 200.000 kroner,« forklarer hun.

Kærligheden til Kurt Fortiden har budt på farverige og magtfulde mænd, men i dag hævder Anna Thygesen, at hun ikke er til en bestemt type mand. Hun behøver heller ikke forholde sig til udbuddet. De sidste 17 år har hun dannet par med journalisten og produceren Bill Rathje, som hun har sønnen Vilhelm med. Men for 20 år siden, da kærligheden til Kurt Thorsen kuldsejlede nogenlunde sideløbende med, at svindelsagen kom frem i lyset, blev Anna Thygesen meget bevidst om, hvilken type hun helt sikkert ikke var til. »Jeg har udviklet en allergi over for mænd i blå habitter. Der var flere mænd, jeg mødte efter Kurt Thorsen, hvor jeg var lidt mere afvisende ved dem oppe i hovedet. Når det blev lidt for glat, lidt for meget ’jeg kan’ og ’se mig’ og lidt for spidse sko. Det har jeg opbygget en modvilje imod,« siger Anna Thygesen og tilføjer: »Jeg er blevet tiltrukket af nogle, der var den forkerte type. Men jeg

er et pragmatisk menneske. Når jeg har prøvet noget og har brændt mig, så har jeg sagt: Så gør vi ikke det igen. Jeg har heldigvis aldrig fået børn med nogle af dem, der var allermest crazy.« Da hun bliver spurgt, hvilke kærlighedsforhold der har været definerende for hende, trækker hun i bremsen.

’’

Min far tog livet alt for tungt. Han kunne græde til TV-Avisen over børn i Afrika. Jeg har set ham med det ufatteligt skrøbelige sind, der til sidst tippede over og kom til at fylde alt Anna Thygesen om sin far, der endte med at tage sit eget liv »Der er ikke nogen mænd eller noget forhold, der har defineret MIG. Heller ikke Kurt Thorsen.« Med det slået fast tilføjer Anna Thygesen: »Men Bills og mit forhold har defineret det at være i et forhold for mig. Også på grund af et styk 16årig dreng (Anna Thygesens og Bill Rathjes søn, red.). I Bill har jeg fundet en, der respekterer mig for mig. Han er sej. Det synes jeg.«

Det indadvendte landmandsliv Da Anna Thygesen blev født i 1965 som massiv efternøler, lå det ikke ligefrem i kortene, at hun skulle blive kendt for store armbevægelser og slagkraftige ord. Familien boede på en gård uden for Aarhus, hvor forældrene drev et landbrug og levede deres eget indadvendte liv – på kanten til det isolerede. »Min mor var maniodepressiv, men rask i hele min opvækst, fordi hun fik lægemidlet litium som en af de første. I vores lille lukkede familie var hun åben om det. Men det var stigmatiserende for hende. Da hun blev indlagt, sørgede min mors far for, at det var på et hospital langt fra familiens hjem. Det opfattede hun, som om han var flov over det,« siger Anna Thygesen, der som barn og ung var tættest knyttet til sin far. »Min far tog livet alt for tungt. Han kunne græde til TV-Avisen over børn i Afrika. Jeg har set ham med det ufatteligt skrøbelige sind, der til sidst tippede over og kom til at fylde alt.« Da Anna Thygesen var 15 år, solgte faren besætningen på gården. Han blev depressiv, og halvandet år senere hængte han sig selv. Få måneder efter farens død blev moren fysisk syg og siden også psykisk syg for til sidst at tage sit eget liv med piller og snaps. »Det vil altid sidde i mig. Sådan noget skal man ikke prøve at løbe fra. Men jeg har taget alle de gode værdier og oplevelser, min mor og min far gav mig, og valgt at leve videre på det. Jeg synes, at de fortje-

’’

Jeg er kold

Anna Thygesen om andres mening om hende

MEDIEGRAFIKER

NYHEDER 19 • Når det trækker op til uvejr i Anna Thygesens liv, holder hun det altid op mod sine forældres selvmord, da hun var ung. Imod det blegner alt andet. ASGER LADEFOGED

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE

Avislayout for B.T. B.T. Metro Berlingske AOK

WUNDERKIND MEDIA

g a d n ø S

FREMTIDENS BOLIG KAN BYGGES AF TANG PANTHERMEDIA

020 N 21.06.2 2. SEKTIO

ka Anne Niluæller, rt Iversen fo un har hvordan ht være oplevet a nde i brun kvi rk Danma

SØNDAG

’VAS SÅDAN LEVER VI

S E K S A J V E L L U K S

I SNE

eg kan huske, at vi skulle lave gipsmasker i formning. Eller faktisk havde faget lige fået sit nye navn, da jeg startede i folkeskole. Billedkunst. Maskerne blev støbt direkte på ansigterne. Vi smurte os ind i vaseline og lagde stykkerne hen over pande, øjne, næse, mund og hage. Jeg kan næsten stadig mærke fornemmelsen af gipsen, der størkner på mit ansigt. Ugen efter skulle maskerne males. De andre malede med mange farver. Fantasifuldt, masser af mønstre, fodboldfarver eller sjove klovne. Jeg malede munden lyserød. Gav ansigtet lyse øjenbryn. Vigtigst af alt fik hun hudfarvet hud. Altså den lyse slags. Den rigtige slags. Jeg ville ønske, at jeg havde det ansigt. Jeg hadede frikvartererne i skolen: »Skrid hjem, hvor du kommer fra.« »Hop op i træerne til de andre aber.« At blive kaldt ’n-ord-Anne’, hver gang nogen skulle referere til mig. »Men hvor kommer du fra?«

Var et undermenneske

Når det var vinter, brugte drengene det som en undskyldning for at vaske mig ren i sneen. Våd flyverdragt og småsten i munden. Når vi havde diskussioner i klassen, var min mening ligegyldig, fordi jeg var et undermenneske. Til sidst blev det så normalt for mig, at jeg holdt op med at kommentere det. Og ikke mindst holdt jeg op med at sige noget til lærerne. De sagde jo alligevel bare, at jeg ikke skulle tage mig af det. Mine forældre og andre vokse sagde altid, at jeg skulle være stolt af at se anderledes ud. Det gav ingen mening, for det var jo kun udenpå, at jeg var anderledes. Indeni var jeg lige så dansk som de andre børn. Jeg har aldrig haft en anden kultur at læne mig op ad. Der var kun historier og billeder fra et land langt borte. »Hvor kommer du fra?« »København.« »Ej, men altså… hvor kommer du oprindeligt fra?« »En lille by uden for Roskilde.« »Ok, ok, men hvor er du født?« »På et hospital.« Jeg bliver så inderligt træt, når mennesker, jeg dårligt kender, forlanger at få min historie serveret på et lettilgængeligt sølvfad.

PRIVAT

rI Sådan tacekrlei r e p m æ k Klaus skænderi mod familien 10 depressionen 2

Du er så flot i farver, Anne

Da jeg var yngre, troede jeg, at jeg skulle svare. At det var pænt. Hvor er der mange, der har hørt den historie. Om børnehjem, om Kandy, om min biologiske mor, om adoption. Nu nægter jeg oftest at svare. Så gætter de: »Du er mulat?« »Er din far sort?«

34 sin gjo m om

MEDIEGRAFIKER Avislayout for B.T. B.T. Metro Berlingske AOK

SØNDAG 21. JUNI 2020

RENGENE VILLE

SKE MIG REN’ I SNEEN

4-årige Anne Niluka Iversen har altid følt sig forkert på grund af n hudfarve. Hun er blevet kaldt n-ordet, kastet i sneen for at blive ort »ren« og har savnet mennesker på tv-skærmen, der kunne matche hendes spejlbillede. Her er Anne Niluka Iversens fortælling m at være brun kvinde i Danmark

SØNDAG

SØNDAG 21. JUNI 2020

’’

Når vi havde diskussioner i klassen, var min mening

ligegyldig, fordi jeg var et undermenneske

BLÅ BOG Anne Niluka Iversen, 34 år Arbejder som journalist og skriver på Instagram om antiracisme og feminisme PRIVAT

’’

Jeg har skiftet det meste af min afdæmpede garderobe ud. Mine ører, mine håndled og mine fingre er fyldt med guld. Det klæder mig bare bedre. Og jeg føler mig mere som mig

»Er du fra Sydamerika?« »Du må være god til at give blowjobs med de store læber.« »Har du samme farve i trusserne som resten af din krop?« »I eksotiske piger er så vilde i sengen.«

Den nordiske uniform

LEVERET AF Indholdet på disse sider præsenteres i samarbejde med Alt for damerne.

Jeg elskede dijonsennep, da jeg var baby. Jeg har altid elsket krydret og stærk mad. Nu har jeg chilikonkurrencer med andre. De hikker og får ondt i maven. Jeg vinder altid. Gad vide, hvor det kommer fra? Er det genetisk, eller er jeg bare glad for chili? Når min mor købte tøj til mig, var det altid i larmende farver. Gul, orange, turkis, lilla: »Du er så flot i farver, Anne. Det passer så godt til din fine hud.« Bræk. Da jeg begyndte at købe mit eget tøj, var det for det meste sort, gråt eller, hvis det skulle være rigtigt vildt, mørkeblåt. Den nordiske uniform. Jeg gik næsten altid i sort. Så følte jeg, at jeg kunne skjule mig i mængden eller forsøge at passe ind. Mine smykker var i sølv eller oxiderede. Jeg følte, at guld fik mig til at se etnisk ud. Jeg har skiftet det meste af min afdæmpede garderobe ud. Mine ører, mine håndled og mine fingre er fyldt med guld. Det klæder mig bare bedre. Og jeg føler mig mere som mig. Det er alligevel åndssvagt at tro, at sorte hættetrøjer kan ændre på, at det første, folk ser, er min hudfarve. Når de gamle damer demonstrativt hiver tasken godt til sig. Når butikspersonalet lister rundt efter mig. Når min ekskæreste fik at vide, at han var raceforræder. Når sure mænd kører ind i mig med deres indkøbsvogn og siger: »Sådan nogle som dig tror, I kan tillade jer at fylde det hele.«

»Du ligner ikke en Anne«

Anne er det mest brugte danske kvindenavn. Så almindeligt, som det kan være.

Jeg bruger konsekvent mit mellemnavn. Så bliver folk ikke så overraskede, når der kommer en mellembrun type ind ad døren: »Nå, du ligner jo slet ikke en Anne!« Det er også derfor, jeg altid bruger farvebilleder på mine jobansøgninger. Jeg bliver så glad, når der er brune mennesker i fjernsynet. Især, når de bare er der, uden at det skal italesættes. Mine børn skal have nogle at spejle sig i. Den yngste vælger alligevel altid den hvide Barbie. Det er jo hende, der er den rigtige. Det er også altid den blonde pige, der er den gode i filmene. Måske er det derfor, min ældste stadig synes, at lyst hår er pænest. Da jeg var lille, var Hella Joof den eneste brune på fjernsyn. Og hun var en anden slags brun. Senere dukkede dem fra Mellemøsten op i mediebilledet. Men sjældent for det gode. En gruppe, hvis kultur jeg altid har følt mig draget af. Sidste år fandt jeg ud af, at min far er egypter. Måske er det derfor?

Vil også være en Disney-prinsesse

Nogle gange bliver jeg misundelig på mine brune venner, fordi de har en stærk kulturidentitet. Fordi de ved, hvad de kommer af. Men så husker jeg, hvor meget de skal lægge øre til. Jeg har altid elsket Disney-film, selv om det gør lidt ondt i mit feministiske indre at indrømme. Mine piger ville også være prinsesser, da de kom i børnehave. Så de fik kjoler, sko og det hele. Men en dag kom den ældste grædende hjem til mig og sagde, at man ikke kunne være prinsesse, når man er brun og har mørkt hår. Jeg måtte nive mig selv i armen, for at hun ikke skulle se, hvor vred jeg blev. Jeg græd alene, da hun sov. Da Vaiana kom, blev jeg barnligt glad. Hun havde mørkt krøllet hår, en bred næse, store læber, korte ben og en helt anden kropsbygning end alle de andre prinsesser. Min ældste datter sagde, at jeg lignende hende. Jeg har sjældent været så stolt. Endelig var jeg også en Disneyprinsesse.

WUNDERKIND MEDIA

SØNDAG

SØNDAG 28. JUNI 2020

Nogle parforhold kommer ud af balance, fordi den ene har en hel masse ideer til, hvad der skal laves i hjemmet, men glemmer at tage den anden med i planlægningen. Her hjælper psykoterapeut Rikke Thuesen et par, som ofte kommer op at skændes over praktiske gøremål

SEX »JEG VILLE ØNSKE, AT HAN TOG MERE ANSVAR FOR DET PRAKTISKE«

SØNDAG 28. JUNI 2020

FORDELING AF OPGAVER

Sociologiprofessor Terri Orbuch har fund til de hyppigste parforholdsproblemer, s giver løsninger på og beskriver på Ivillag

Nummer 5 er opgavedeling: Hvem gør hvad og hvor meget i hjemme Især kvinden i forholdet oplever ofte, at tilbage derhjemme med de fleste opgav

MED MERE

eg magter bare ikke, at det er dig, der skal bestemme, hvad der skal laves derhjemme og hvornår, og at du samtidig har regler for, hvordan jeg gør tingene rigtigt. Hvem er det, der har besluttet, at du skal bestemme alt?« spørger Niels ir-

riteret. Camilla og Niels, et par i starten af 30’erne, sidder i sofaen med front mod hinanden. Han er lettere irriteret. »Jamen, hvorfor hidser du dig sådan op? Jeg har da aldrig bedt om at skulle være den, der bestemmer, men hvis ikke jeg gør noget, så sker der jo overhovedet ingenting. Du tager jo ikke nogen initiativer,« siger Camilla. Han sukker. »Det er ikke nemt at være initiativrig, når du står klar med ideer til, hvad der skal laves hver eneste dag, når jeg får fri. Vi kan aldrig bare slappe af og hygge os,« siger Niels. Dette er en udfordring, jeg ofte oplever i parterapien: Hun er fyldt med gode ideer til ting, der skal gøres – og på en bestemt måde og på et helt bestemt tidspunkt. Manden forsøger, så godt han kan, at gøre tingene på hendes måde og følge hendes tempo. Ofte, fordi han bare gerne vil gøre hende glad. Men det lykkes sjældent. På længere sigt kan det rykke på balancen i forholdet, hvis den ene part er alt for dominerende og udstikker regler. Forholdet bliver utrygt, og respekten forskydes. Den dominerende part er træt af at skælde ud, og den kuede part føler sig mere og mere forkert og frustreret. Det kan føre til vrede og bitterhed over, at tingene er, som de er, og i sidste ende i et opgør, som kan betyde enden på forholdet.

Får hjemmeopgave

Jeg beder Camilla og Niels om at tage en snak om, hvad de godt kunne ønske sig, frem for det, de gør nu. Camilla lægger ud: »Jeg ville ønske, at du selv ville tage initiativ til de praktiske ting derhjemme, så jeg ikke behøver lege mor. Og så ville jeg ønske, at du overholdt de aftaler, vi laver. Når du lover, at du vil slå græsset i weekenden, at jeg så ikke behøver at minde dig om det.« »Jeg føler ikke, jeg er med til at lave de aftaler,« siger Niels, og fortsætter: »Jeg føler, at det er dig, der udstikker en masse ordrer, og hvis ikke jeg er med på dine ideer, så bliver du utilfreds. Jeg synes, det er svært at tage initiativ, fordi du altid er så langt fremme i planerne. Jeg føler også, at jeg vælger at gøre de forkerte ting, når jeg endelig gør noget, og så mister jeg fuldstændig lysten.« Niels og Camilla får til hjemmeopgave at lave en ugeplan med de daglige ting og en månedsplan med de større projekter, og så skal Camilla lave en ønskeliste med de ting, hun ønsker sig, de laver i haven og huset. Herefter skal de fordele opgaverne på ugebasis, da Niels gerne vil have struktur, så han ikke skal gætte sig til, hvornår Camilla synes, opgaverne skal laves. Vi tager også en snak om Camillas regler for, hvordan tingene skal udføres. Hvorfor hun for eksempel gerne vil have foldet håndklæderne på en bestemt måde for at få mere plads på hylderne. Det at forklare, hvorfor man har en bestemt måde at gøre tingene på, kan være virkelig gavnligt for den fælles forståelse. Vi har jo

alle vores egne regler og måder, vi synes, det er mest hensigtsmæssigt at gøre tingene på. Men når du forklarer din partner, hvorfor du har lige netop den regel, kan det være, at det giver mere mening for ham. Derudover kan man også øve sig i at se tingene på en anden måde og være positiv over for andres måder at løse tingene på. Da Camilla og Niels kommer tilbage til næste session, har de lavet en kalender, som hænger på køleskabet over, hvad der skal laves af ugentlige opgaver. De fortæller, at der er en meget bedre stemning i hjemmet, at de ikke diskuterer så meget, og at opgaverne bliver løst. Camilla vil stadig gerne give ’gode råd’ til Niels om den bedste måde at gøre tingene på, men når det sker, minder Niels hende om, at de nu begge skal bestemme. Der er stadig et stykke vej at gå for dem, men de er på rette vej.

’’

balan hvis d for d udst

Rikke psyko

MEDIEGRAFIKER

det frem som han ge.com.

et? hun står ver. Men

det handler om at dele opgaver på en retfærdig måde, som ikke nødvendigvis giver en fifty-fifty arbejdsfordeling. Løsningen kan ligge i at tage en diskussion om emnet, når I begge er afslappede og i godt humør. Fortæl om jeres forventninger til partneren, og prøv så at blive enige om løsninger, som er retfærdige og realistiske.

SØNDAG

VEJE TIL FÆRRE KONFLIKTER Gør det, der virker

Find ud af, hvad der virkelig har betydning for din kæreste at få lavet. Brug ikke tiden på hyldeophængning, hækklipning eller bilvask, hvis det, der giver point, er at hænge vasketøjet op, gå med hunden eller vaske køkkengulvet. Når du gør det, der har betydning for din partner, bliver han/ hun glad og taknemmelig.

15-sekundersreglen

Hella Joof har i bogen ’Papmachereglen’ beskrevet 15-sekunders-reglen. I stedet for at rette på eller ligefrem skælde ud over, at han har glemt at tage kaffefiltret ud af kaffemaskinen eller smidt håndklædet på gulvet, så gør det selv. Alt, der kan gøres på under 15 sekunder, er der simpelthen ikke nogen grund til at gøre et problem ud af.

Lav en ugeplan og hold jer til den

Lav et skema med ugens opgaver, og skriv på, hvem der gør hvad. Kryds af, når opgaven er gjort – det giver en stor tilfredsstillelse at »vinge af« på opgavelisten, da det virker på underbevidstheden som en slags belønning.

Gør det selv – eller få fagfolk til det

Det gælder især de større projekter, som at få malet gavlen, udbygget græsplænen eller bygget et udhus. Dels er dens slags projekter ofte en belastning for parforholdet, især hvis ikke man er enige

’

På længere sigt kan det rykke på ncen i forholdet, den ene part er alt dominerende og tikker regler

e Thuesen, oterapeut

om dem. Dels kan man ikke forlange, at ens partner skal have samme begejstring for et nyanlagt staudebed som én selv. Så gør det selv, eller find en handyman, der kan hjælpe med opgaven.

Sig tak

I starten kan det virke lidt akavet at takke ens partner for små hverdagsagtige. Men det virker fantastisk. Ubevidst bliver du mindet om de gode ting din partner gør, og din partner får en masse rosende ord – og hvem kan ikke lide det?

TERAPEUTERNE Tre forskellige parforholdsterapeuter fortæller på skift historier fra deres praksis, som alle andre par kan lære af: Katrine Axholm er parterapeut, foredragsholder, forfatter og ekspert i TV2-programmet ’Kærlighed i krise’. Læs mere på: Axholm.com Daisy Løvendahl er personlig rådgiver, forfatter, foredragsholder og har en kandidatgrad i filosofi og kommunikation. Læs mere på: Daisylovendahl.dk

Rikke Thuesen er psykoterapeut, sexolog og parterapeut og certificeret PREPleder. Hendes passion er parforholdet, og hun tilbyder individuelle parsamtaler og holder foredrag om, hvordan man bliver en bedre kæreste og får et godt og udviklende parforhold.

LEVERET AF Indholdet på disse sider præsenteres i samarbejde med Alt for damerne

Avislayout for B.T. B.T. Metro Berlingske AOK

WUNDERKIND MEDIA

LØRDAG

LØRDAG 27. JUNI 2020

To ud af otte isr får topkarakte i B.T.s test af Premier Is og Friskos nyheder

Michael René smager

MAREN URBAN SWA

STJERNEREGN

OVER NYE IS

MAREN URBAN SWART | MAUS@BT.DK NIELS PHILIP KJELDSEN | NPKJ@BT.DK

orsdag morgen mødte B.T. Michael René, lektor på Københavns Professionshøjskole, på Sønder Boulevard i København. På en varm sommer dag skabt til noget køligt. Michael René er veloplagt. Han skal smage otte af de nye is, Premier Is og Frisko har sendt på gaden denne sommer i kampen om kunderne. Og det viser sig at være et stærkt felt med flere gode oplevelser. Michael René har gennemført hundredvis af smagstests i sin karriere - heriblandt adskillige smagstests af is. Nu giver han B.T.s læsere en gennemgang af otte af de isnyheder, danskerne kan smage denne sommer. De vurderes på en skala fra nul til seks stjerner.

KINDER JOY

GAMMELDAGS FLØDEIS

Vaniljeis med kinderchokoladeis

Flødeis med kokos og mandel

Pris: 23 kroner. Vægt: 40 gram.

Pris: 26 kroner. Vægt: 74 gram.

Michael René: »Den har konsistensen imod sig fra start. Jeg tror, børn vil have svært ved den her is. Der er et rum med is, og der er et rum med legetøj. Jeg vil anbefale forældre, at man ikke tager låget af legetøjet, før man begynder at spise isen, ellers smelter isen. Isen glider rundt. Der er lidt et teknisk problem i forhold til, hvordan børn skal få fat i den. Man er ikke i tvivl om, hvad man spiser her. Der står Kinder over det hele. Men jeg savner noget knas. Der kunne godt være chokoladestykker i. Den skuffer mig på flere måder. Smagen er meget enkel, prisen er helt i top.«

Michael René: »Der er masser af kokos og mandelstykker på. Jeg ser en bountystrand for mig. Den er lidt sød med sød på og smager meget af kokos. Smagen af flødeis forsvinder lidt. Det er negativt, at smagen af flødeis forsvinder, men det smager godt. Smagen af kokos er dog en anelse for kraftig, og jeg kunne godt bruge en stærkere smag af mandel og flødeis.«

★★✩✩✩✩

★★★★✩✩

MEDIEGRAFIKER

LØRDAG GAMMELDAGS FLØDEIS - SALTKARAMEL

POPSTAR

Flødeis med saltkaramel Pris: 26 kroner. Vægt: 68 gram. Michael René: »Den ser lidt hjemmelavet ud, den her is. Der en ret kraftig smag af karamel. Karamelovertræk knaser ikke på samme måde som chokoladeovertræk, men det kan man heller ikke forvente. Det smelter også lidt hurtigere, fordi overtrækket er tyndere. Den smager meget af karamel, men wow, der er også meget salt i. Den bonner kraftigt ud smagsmæssigt. Den smager egentlig godt. Men det kammer over i forhold til karamelsmagen. Man mister smagen af flødeis. Balancen er ikke helt god.«

★★★★✩✩ MAGNUM RUBY Lyserødt chokoladeovertræk med frugtig smag

r is .

Pris: 27 kroner. Vægt: 72 gram.

ART

Michael René: »Det er en ret flot is. Den er elegant. Den knaser dejligt. Chokoladen smager meget af hindbær, og hindbæren inde i vaniljeisen styrker også den smag. Den gør, hvad den skal. Jeg kan godt lide konsistensen, og den er dejligt frisk i det. Hvis man er i tvivl, om man vil have en smoothie eller en is, så er det den her, man skal have. Den er måske lidt for mælkeagtig i stedet for fløde, så den ender ikke helt med topkarakter.«

★★★★★✩ MAGNUM VEGAN ALMOND

Tuttifrutti is med poppende stjernestøv Pris: 20 kroner. Vægt: 58 gram. Michael René: »Den prikker og larmer meget i munden. Den smager virkelig af tuttifrutti. Det er ren slik-møder-is. Er man i tvivl, om man skal købe en slikpose eller en is, så får man begge dele her. Det er meget originalt, og jeg er faktisk ret begejstret. Det er lidt af en happening at spise den. Det er en event-is. Man får en oplevelse her, og det, ved jeg, betyder meget for børn. Der er en ekstra dimension. Det er en klar topkarakter, når vi snakker is til børn.«

★★★★★★ VEGANICE

Vegansk is.

Vaffelis med vegansk is choko/mint

Pris: 27 kroner. Vægt: 72 gram.

Pris: 30 kroner. Vægt: 92 gram.

Michael René: »Chokoladen er tyk. Den er til den mørke side. Isen er lidt blødere end flødeis, men veganske is har generelt lidt sværere ved at holde konsistensen. Fordelen ved den her is er, at chokoladen holder på isen. Den smager godt. Man skulle tro, det her var en flødeis, og det kan altså godt være svært at få en vegansk is til at smage sådan. Den er tæt på at få seks stjerner, men den ender på fem, fordi den smelter for hurtigt. Jeg var lige ved at få is på trøjen.«

Michael René: »Wow - vaflen er helt sort. Man tror, det er lakrids, men det er det ikke. Isen er opdelt mellem mint og chokolade. Jeg kan slet ikke få tankerne væk fra After Eight. Vaflen er tyk og overtrukket af chokolade hele vejen indeni. Det gør, at den holder bedre på isen. Det gør også, at der er noget bittert op mod det søde. Man ville aldrig opdage, at den her is er vegansk, hvis ikke man vidste det i forvejen. Der er også en prop af chokolade i bunden. Jeg er meget positivt overrasket.«

★★★★★✩ CORNETTO MERMAID Pink isvaffel med smag af hindbær og matcha Pris: 27 kroner. Vægt: 79 gram. Michael René: »Smagen af hindbæris er lidt nedtonet, så det er godt, at de har toppet den med hindbærsyltetøj, for det hjælper til at give en lidt kraftigere smag. Matcha-isen giver et friskt modspil til den kraftige smag af hindbær, og det giver også et godt udtryk visuelt. Vaflen er fyldt med chokolade, og det giver noget bitterhed. Så der er sødme og syrlighed i toppen og bitterhed i bunden. Chokoladen er en positiv overraskelse. Det giver en dejlig bitterhed. Den smager godt. Den ser godt ud.«

★★★★★✩

★★★★★★

Avislayout for B.T. B.T. Metro Berlingske AOK

WUNDERKIND MEDIA

BERLINGSKE 4. SEKTION LØRDAG 18. MAJ 2019

»Alt skulle bare være

GUCCI, PRADA, GUCCI, PRADA« Eva Kruse, CEO for Global Fashion Agenda, trives med kaos og høje ambitioner. Hun har aldrig timer nok i døgnet, for når man både vil være bæredygtig og holde liv i en svinende modeverden, har man ikke givet sig selv en opgave, der kan løses i tidsrummet 9-17.

Af Sine Gerstenberg xsig@berlingske.dk

Ugens trendsætter Hver uge møder AOK en Ugens trendsætter, der med til at definere vores stil og vor tid. I denne uge er det Eva Kruse (47), CEO for Global Fashion Agenda. Trendsætteren har netop været vært ved årets Copenhagen Fashion Summit, der løb af stablen i denne uge med mere end 1300 primært internationale gæster i Koncerthuset. I sidste uge vandt Eva Kruse også årets ærespris »Elle-prisen« ved Elle Style Awards, hun er for nyligt blevet hædret med Ridderkorset, og så er hun på listen over de 500 mest indflydelsesrige modemennesker i verden på det internationale branchemedie Business of Fashions seneste opgørelse.

Du er blevet Danmarks internationale modeambassadør. Hvordan kom du ind i modebranchen? »Jeg tilhører den første årgang af kaospiloter. Vi har lige fejret 25 års jubilæum. Det er stadig den bedste gave, jeg har givet mig selv. At tage den vilde uddannelse, få dispensation så jeg kunne starte som 19 årig og ikke vente til jeg blev 21, og så være en del af en helt ny måde at uddanne ledere. Den handlede om, at være først med nye ideer og turde at tage ansvar. Vi var en flok af unge mennesker, der allesammen ville være ledere. Det gav en helt særlig dynamik. Det er den uddannelse, der uden sammenligning har flyttet mig mest. Vi fik troen på, at vi kunne udrette hvad som helst. Den tro har jeg stadig.« Du har været igennem mange brancheskift, før du landede, hvor du er i dag. Hvad har været din røde tråd? »Jeg startede med at blive tilbudt at lave TV i København, fordi nogen havde været forbi Kaospiloterne og lavet en screentest med mig. Jeg startede med at lave ungdomsudsendelser med Dan Rachlin og Casper Christensen og siden blev det til et modeprogram sammen med Uffe Buchard. Uffe og jeg var vilde med alt fra Milano – alt skulle bare være Gucci, Prada, Gucci, Prada, vi kunne slet ikke klare noget, der var lokalt eller provinsielt. Jeg tror, at vi nåede at lave 75 udsendelser, og de er forfærdeligt selvforherligende og navlebeskuende. De tåler absolut ikke gensyn. Men vi fik brandet os selv som modeeksperter og blev derfor tilbudt at lave vores eget magasin »Viva«. Men det eventyr varede ikke så længe, og så fik jeg i stedet mit første barn. Euroman varslede på det tidspunkt, at de vil lave Eurowoman, og jeg glædede mig helt vildt til at se det. Måneden inden det første Eurowoman kommer på gaden fødte jeg, og da jeg så ma-

gasinet, blev jeg så skuffet. Det var slet ikke det, jeg havde håbet på. Min søn, Mads, var kun fem måneder, da jeg kontaktede bagmanden Peter Linck og sagde, at jeg mente, de mangede mig. Han var heldigvis enig. Jeg fik jobbet som chefredaktør.«

havde ikke tålmodighed til det studiemiljø, så jeg fik job på TV2 og derefter Kopenhagen Fur, og i den periode blev jeg inviteret med i en lille gruppe, som ville tage initiativ til at skabe et Danish Fashion Institute (DAFI) og opbygge en modeuge i København.«

Hvorfor forlod du det job, der for mange ligner enhver trendsætters drømmejob? »Jeg var på magasinet i små fem år, fik et barn mere, og så satte rastløsheden ind. Jeg troede, at jeg skulle læse medicin, men blev slået ud af tanken om at skulle starte studiet med et intensivt fysik- og kemikursus. Jeg startede så på sociologi, men det var alt for meget gruppearbejde og snakkeklub. Jeg var 30 år, mor til to og vant til at lede og dirigere. Jeg

I dag leder du et selvstændigt bæredygtighedsorgan i modebranchen. Men regulerer den etiske forbruger ikke selv markedet? »Vi kan ikke vente på, at forbrugeren efterspørger ansvarlige løsninger. Men min drøm er, at bæredygtig produktion skal være noget, vi alle kan tage for givet, når vi køber tøj. Forbrugerne køber ikke tøj med fornuft. Det er kun, hvis du fryser, eller det regner, at du køber en fornuftig fiberpels eller grim regnfrak-

Eva Kruse (th) i selskab med kronprinsesse Mary ved Københavns Rådhus for at åbne modeugen i januar 2017. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix.

»Måneden inden de Eurowoman kom p jeg, og da jeg så m jeg så skuffet. Det det, jeg havde håbe EVA KRUSE

15 Eva Kruse har »en aktivist i maven« og vil presse de store aktører et skridt videre, end de egentlig var indstillet på. Foto: Asger Mortensen.

os selv mere kritisk, hvor meget vi egentlig har brug for. Med den befolkningstilvækst, vi kan forvente, skal der nok være rigeligt med forbrugere til at holde væksten oppe. Det er eksempelvis politikernes opgave at sørge for, at der er en spand i gården ved siden af din affaldsortering, hvor du kan smide dit aflagte tøj til genbrug. Men det er vores egen individuelle opgave at holde regnskab med, hvad vi kan tillade os. Er det nødvendigt, at jeg flyver på ferie, har jeg brug for to biler, behøver jeg at vaske tøj hver dag?« Er du aktivist eller indpisker? »Indpisker, men med et aktivist hjerte. Min far er arkitekt og kunstner og var en del af det gamle Røde Mor, og min mor er feminist og kvindeforsker. Jeg er vokset op med paroler om agitation og propaganda. Det giver mig modet til at presse de store aktører et skridt videre, end de selv var indstillet på at gå. Og jeg blev helt vildt frustreret, da min to store børn glimrede ved deres fravær, da der var klima-skolestrejke i Danmark. Det er deres sag, deres fremtid. Kom nu ind i kampen! Emilie på 17 år ville ikke have fravær fra gymnasiet, og Mads på 21 havde glemt det. Men jeg ved jo godt, at det er sådan i nogle år. Min far ville have mig med til en »Nej til atomkraftt«-demo, da jeg var ung, og det gad jeg ikke dengang. »Hvis alle siger sådan, rykker vi ikke noget«, formanede han. Og det har jeg så taget med mig nu. Det, vi siger og gør, har en betydning i det store billede. Der skal mange små dråber til at skabe et stort hav.« Hvilken pris betaler du for at være lidenskabelig? »Det er timerne i døgnet. De rækker ikke. Mit yngste barn er ikke fyldt to, og jeg skal være der for ham. Men når du vil redde verden, kan du jo ikke holde fyraften klokken tre. Jeg skal hele tiden balancere et lille menneskes behov med voksne menneskers krav. Mit job er et globalt job. Der er er altid nogen, der er vågne. Jeg tror, at alle mødre er plaget af følelsen af utilstrækkelighed indimellem. Jeg er blevet bedre til at slukke for telefonen, når jeg er hjemme, men nogle gange skal jeg sidde i telefonmøde i døgnets værste time – ulvetimen mellem fem og seks, hvor aftensmaden skal på bordet, og ti mand er med i øret på et conference call. Så må jeg jo involvere alle i, at jeg lige »muter« samtalen, for nu hyler den lille.«

ke. Vi køber modetøj, som vi føler os lækre i. Produktet kommer først, og det er er altså industriens ansvar at gøre den etiske mode cool.«

TRENDSÆTTER

et første på gaden, fødte magasinet, blev var slet ikke et på.«

MEDIEGRAFIKER

Hvad skal forbrugerne så gøre, hvis virksomhederne skal trække det store læs? »Vi skal vænne os til at købe mindre, men endnu vigtigere skal vi vænne os til at købe klogere. Min datter har ikke den samme ejerskabsfølelse til sine ting, som jeg selv har. Hun køber en flot taske og sælger den igen efter tre måneder. Den yngre generation har forstået den der holistiske tænkning, hvor alt, hvad vi har, repræsenterer en værdi – også når det ikke har en værdi for os selv længere. Vi skal ikke holde op med at købe, men vi skal spørge

Hvilke kampe lader du ligge? »Jeg har en side i mig, der dikterer, at hvis der er et ansvar, der skal tages, så tager jeg det. Men jeg har været glad for at forlade modeugen. Jeg er sluppet for hjemmebanens andedam, hvor det hver sæson skal diskuteres, hvem der får hvilke showtider, og den danske presses evindelige leden efter hullerne i osten, hvad enten det handler om modellernes vægt, eller hvorvidt begivenheden har kulturel værdi.« Er du pedant eller skødesløs? »Begge dele. Jeg er helt besat nede i detaljerne og ekstremt perfektionistisk, når det kommer til de store linjer. Men jeg er også typen, der har et skrivebord, der roder, og som glemmer mit visitkort. Jeg er ustruktureret – og pertentlig.«

Avislayout for B.T. B.T. Metro Berlingske AOK

WUNDERKIND MEDIA

BERLINGSKE 4. SEKTION LØRDAG 27. APRIL 2019

Vi vil gerne give konfirmanden en gave, hvor vi selv skal med Konfirmanderne vil have oplevelser, og nogle af dem, der er de glade givere, er bedsteforældre, som gerne vil på dannelsesrejse med deres børnebørn. Men det gør ikke noget, at konfirmanderne lærer, hvad tingene koster, mener forbrugerøkonom. Af Maise Njor manj@berlingske.dk

plevelser er oppe i tiden, og så er danskernes opsparingskvote tredoblet fra 2007 til ’17, så hvis der er en anledning, så er der råd til en rejse. »Sidste gang vi målte på konfirmationer, var i 2016, men hvis vi havde gjort det i år, er jeg sikker på, at pilen var gået kraftigt opad, når det handler om at bruge penge på oplevelser,« fortæller forbrugerøkonom hos Nordea, Ann Lehmann Erichsen. »Rejser er nutidens afløsere for tidligere tiders computer, eller ur i gamle dage,« mener hun. I seneste undersøgelse fra 2016 anslår Nordea, at en familie i gennemsnit bruger ca. 30.000 kroner på konfirmation. Og med ca. 47.000 konfirmationer og et ukendt antal nonfirmationer, bliver det til en del. Antallet af luksus-konfirmationsfester, hvor festen koster mere end 30.000 kroner, ligger på 12 procent. Det er en stigning på 50 procent siden 2013. Kon- og nonfirmander i hovedstadsområdet får de dyreste gaver. Og der er en tendens til, at konfirmanderne i højere grad får oplevelser, mener Ann Lehmann Erichsen. »I dag skammer vi os over at have for mange ting, og så føles det mere fornuftigt at give oplevelser. At rejse betyder rigtig meget for mange familier, og det kan være en oplevelse for livet. Vi kan se ud af tallene, at rejsemøn-

stret har ændret sig i takt med klimakrisen, og vi pudsigt nok rejser mere, og tager på flere små-rejser,« siger hun. Lars Thykier, som er formand for Danmarks Rejsebureau Forening, siger, at der ikke findes nogen tal på, hvor mange konfirmander der får rejser i gave - til gengæld er det i de senere år blevet meget almindeligt, at bedsteforældre tager deres børnebørn med på dannelsesrejser. »Det er meget oplagt, at de kan være med til at bidrage til den generelle opdragelse i de sidste sekunder, hvor der er en mulighed for at tage på dannelsesrejse, inden børnene vil ud på egen hånd,« mener han. Det er typisk Rom, Athen og Paris, der ligger på gavebordet, og konfirmanderne rejser ikke alene eller med venner. »Det ville nok også give nogle lidt for spændende resultater i den alder, så jeg går ud fra, at der er en eller to voksne med,« siger Lars Thykier. Ann Lehmann Erichsen er enig i, at bedsteforældre-rejser er blevet et hit. »Bedsteforældrene har måske fået bedre råd til ferier, i forhold til da de havde små børn selv. For 20-30 år siden var der en del, som fik en sprogrejse i konfirmationsgave, og så blev man deponeret i Sydengland i fjorten dage. I dag er der en målgruppe, som får rejser af forældrene, og det kan så for eksempel være en

»I dag skammer vi os over at have for mange ting, og så føles det mere fornuftigt at give oplevelser. At rejse betyder rigtig meget for mange familier.« ANN LEHMANN ERICHSEN FORBRUGERØKONOM

tur til New York med far og mor, eller over og se Arsenal med far,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Oplevelser og rejser, tak

Lasse Kjær, som er direktør i sitet DuGlemmerDetAldrig.dk, der sælger oplevelser, siger, at han ikke kan klage. For alt peger mod, at den såkaldte millenial-generation og dem der er yngre, har to primære ønsker, og det er oplevelser og rejser. »De har fået deres iPad, de har deres computer og mobil - og de har opdaget det, vi har sagt i mange år: Du får simpelt hen ikke så meget mere livskvalitet af en fladskærm,« siger Lasse Kjær. Og skal han pege på, hvilke oplevelser der hitter lige nu, så er det: Tandemspring i faldskærm, at være passager i superdyre biler på racerbane, og at foretage »body-fly« i en vindtunnel. Og så har han opdaget et enten hyggeligt eller snedigt træk hos gave-giverne: »Langt størstedelen køber til mere end én person, og det peger på, at gavegiveren skal med. Måske er det i virkeligheden noget, de selv har ønsket sig - men der er nok også ønsket om at få en oplevelse sammen, som man kan huske livet igennem. En del af oplevelserne koster jo omkring 2000 kroner, men det har folk ikke noget imod at give, hvis de kan få et varigt minde sammen,« siger Lasse Kjær.

I Vestjylland er der generelt flere, der bliver konfirmeret, end i København, og Nordeas undersøgelse fra 2016 viste, at midtjyderne var dem, der brugte flest penge pr. kuvert til konfirmationen. Men man kan ikke sige, at bestemte dele af landet bruger flere eller færre penge, end andre. »Det siger næsten sig selv, at folk med en høj indkomst bruger flere penge på en konfirmation,« siger Ann Lehmann Erichsen, og så vil hun gerne lige minde om, at forældrene bruger deres sunde fornuft. »Jeg vil ikke løfte pegefingre, men hvis ens børn får en misforstået penge-opdragelse, får de svært ved at holde den gående, når de bliver voksne og skal klare sig selv. Man må spørge sig selv, HVORFOR vil vi gerne give konfirmanden så dyre gaver og holde så ekstravagant en fest? For barnets skyld, eller for at flashe vores formue? Konfirmationen var traditionelt en overgang til voksenlivet - og en voksen skal vide, at penge har værdi, og at de koster blod sved og tårer at skaffe,« mener Ann Lehmann Erichsen. »Når et barn går over i de voksnes rækker, er det rigtig godt, hvis de har lært det, vi kalder »financial wellbeing« - at man kan tage ansvar for sig selv hele livet. For eksempel er rejser jo langt fra gratis, og det er ikke nogen skade, at konfirmanden ved, hvad sådan en tur koster.«

En til H s

Af Maise N manj@berl

nu fin and ter i tr lige i vores n hjemmefra vi om lidt sk

MEDIEGRAFIKER

23 Foto: Carl Court

Avislayout for B.T. B.T. Metro Berlingske AOK

24 4. SEK TION

BER LINGSK E LØR DAG 27. APR IL 2019

Meget af det udstillede er den originale sce nografi fra film ene. Her er det rek tors kontor på Hogwarts. Fot o: Carl Court

Flyv i hælene på Harry Potter

Hvad teenag er bedst kunne ne lide Den 17-årige s top 3:

FORTSAT FRA SIDE 23

At der var så mange detaljer, som kun er lavet, for at folk i produktionen havde det sjovt - som malerier, der lignede nogle fra hol det, små genstande eller , de havde haft i deres barndomsh jem.«

hvad vi kan forvente os, og så går dør til … spisesa ene op len!

Harrys ar i pan

Scenografien

den

er virkelig

overdådig, børn står hel og begge t overvælde rejse til London med en teenager bliver helt sikkert sjovere med Det enhertur de med tåre r i øjnene. er jo det rum , de har sidd gennem otte et og set på Harry Potter-studierne, hvor man kan besøge spisesalen på Hogwarts, Harry Potterfilm. De har glæder, sorger t se de unge troldmænds kostumer på tæt hold, få sig en flyvetur på enden, ogognufareerr med drengen meddel ret i pan arde i selvsam hvor filmene me rum, blev optage kost højt over Londons huse - og købe sin egen hus-alf med hjem. t. Det skal lige at det ikke kun sige

ung japansk kvinde står i fuld Gryfndor-uniform, klar til at gå med os dre ind i »The making of Harry Potr«. Ved siden af står en spansk pige roldmandstøj. Vi føler os lidt kedenormale tøj, og fortryder, at vi ikke havde levet os lidt mere ind i det, kal opleve.

Harry Potter er for længst gledet ind i populærlitteraturen, i den seriøse forskning og i mange unges hukommelse om deres barndom. Man regner med, at der er solgt over 400 millioner eksemplarer af de syv bøger om den lille troldlærlings trængsler, og de er oversat til 68 sprog. De to medbragte teenagere på 13 og 17 glæder sig som, ja, små børn. Så må man tage med, at det er en dyr fornøjelse, som kræver, at man tager en bus en time uden for byen, og betaler

»At det hele var så s, er børn, der gennemført græder, når fint og rundt i kulisse de går rne … britiskt, i mo dsætning For den vok sne er det sjov til det ekstrabilletter til 750 kroner per person. Man skal t at se alle det jern pis, e, som f.ek als. en ganske i gang med nu de er sminkebord lille æske på med afsætte en hel dag til oplevelsen. fyldt med lyn et alle fortsæt telserne, post-itvitterligt Warner Bros. Studio ligger bare -formede ar og en på spejlet, hvo hvo r det r der bliv står, at Daniel er alt for må kradse det midt ude på en flad mark i Leavesden i det ikk af. »Da e am erik niel« er nat ansk og hur niel Radcliff urligvis Datigt e, den lille dre produceret. sydøstlige England, og når man ankommer, ng, hvis skæ Og at det blev at være bne det verat den var ok at væ s mest berøm kan det være svært at forestille noget re sytten Det kunnesig, te troldmand nok have øde . år og græde om produc spændende skulle kunne her. Men har lagt mange bør da villforegå ere jeg e have give n eller en af så n, og t en grim sma Griffindors fæl lydmænde der er en ma mainbehold, ne, og lesrum, du din barndoms fantasi går der g i munden, mens sse »behind gik rundtså her. Men ser the scenes« for der var min Fællesrumme rundt omkrin man ham som historier sen t på Gryffin dst tre , for g. ikke mange minutter, før du er eks i enem anden vokdor, hvor ma pel påverogså kan kom voksne mænd Jimmy Fallon n me helt tæt opfører »Th med , hvor han på e Alphab den. Turen begynder med, at vi bliver lukket kostumerne fuldskæg, der Køb en hus-a til Hermione et Song« ret nalt, så ser ma stod og Granger, Ron lf så fænomeWeasley og hulkede ved at han tilsyne ind i en mørk sal, hvor en guide kortn,fortæller, Børnene opf Harry Potter. siden af. pet godt fra ladende er slup ører sig nærme Foto: Carl Cou den voldsomm st andægtigt, træder ind i rt e opmærksom Og en af gru da vi Dumbledor selyst hun har hed. ndene finder es tårn for væ læn rels givet mine og man her i stu gst glemt, at e og har Man kan lige dierne: millioner af børn, og jeg vi befinder frem mærke bygning ude andre os i en betonhar aldrig væ , hvor hyggeli det har haft Den 13-årige på en mark ret på en uds gt holhvor børn (og det med at ska en times kør London. De tilling, s top 3: voksne) er så be disse film er britisk hum sel fra forsøger at optagede af , og der studere det or over det forklare mig at nærlige finurlig aljerne. hele. For eks alle kan nogle af hed mu er og detaljer ved empel »Gryffindors de portrætma Der er lige den filmene, for Har madsal, ry lerier, der hæ hag i Hogwarts’ Pot e ved den slag jeg har altid terser, at det selv som var pyn nger gange minde kun med nød s forlystelpe forstået den tet følg mistænkelig op til elig er gennem og næpstore historie meget får flest mulige Halloween.« tænkt, så ma . Men jeg er lig taknemme n penge ud af utrolig for J.K. Row de besøgende ten er tilrette ling, og den . Rulagt, så vi hvi lærvles ind i førs købe en pla kat med os t at som hekse, hvilke les som nog et, vi pludse t følig har brug jo have en sou for. Vi skal venir med hje m - men så er at man bliver »At man kun det, ledt forbi mu ne se, ligheden for ve på koste hvordan de at flyover London havde , ganske som lille tryllehelt, trænet de dyr vores og vi får opt , der er age på usb-stik. lsen med hje med i filmene Som forælde m , både r kan man hav ved at sige nej katte og ugl e svært , fordi opleve er.« lsen af at væ er så stor for re her barnet, og ma n tænker, at en oplevelse, det er de vil huske resten af live endte med t. Så vi at bruge ove »At man så kos r hundrede den slags … pund på tuOg det var, ind merne helt tæt en vi kom til venir-butik på ken. Hvor det souogså dem, der faktisk var MIG insisterede på var , der at købe en Dob gjort beskid by, den triste alf. te og husrevet i stykker Da jeg skal efter i seng om afte Harry havde nen på hotelle har nogen put været i tet Dobby und t, kamp.« er dynen …

For den voksne de t sjov t at se alle detaljerne, som er f.e ks . æske på et sminke en ganske lille formede ar og en pobord fyldt med lynder står, at Daniel ik st-it på spejlet, hvor ke må kradse det af .

REJSER

Njor lingske.dk

»De voksne, der var klædt ud som figurer fra filmene, selv om de var der ale ne.«

WUNDERKIND MEDIA 8

BERLINGSKE 2. SEKTION LØRDAG 23. MAJ 2020

OPINION

BERLINGSKE 2. SEKTION LØRDAG 23. MAJ 2020

»I Sverige foregår der noget dystert, som man er nødt til at holde øje med« DEBATINTERVIEW Troels Heeger

Sveriges håndtering af coronakrisen bliver i udlandet beskrevet som en slags trodsigt enegængeri. Reelt set befinder svenskerne sig på nippet af en massepsykose, mener den svenske samfundsdebattør og forfatter Johan Hakelius.

oget er ved at gå galt i Sverige. Helt galt. For coronakrisen er ikke bare en dødelig virus. Den har også styrket og blotlagt en uhyggelig tendens, der kan bringe det svenske samfund på permanent afveje, mener den svenske kommentator og journalist Johan Hakelius. »Hvis man ser, hvordan det her fungerer psykologisk, og hvad det betyder for samfundsklimaet, så foregår der noget dystert, som man er nødt til at holde øje med,« siger Johan Hakelius, der som borgerlig klummeskribent for den liberale avis Expressen er en af Sveriges mest

fremtrædende politiske kommentatorer. Og han er rent ud sagt forstemt over den stikkermentalitet, der i løbet af coronakrisen har fået svenskerne til at overvåge og fordømme hinanden i uhørt grad. »Folk opfører sig, som man gjorde i de forhenværende kommunistiske diktaturer. De holder øje med hinanden og lader hinanden vide, at man holder øje med dem. Det betyder, at den civilitet og respekt for integritet, som alle civiliserede samfund bygger på, brydes ned.« I sin seneste klumme opfordrer Johan Hakelius i sarkastiske vendinger til, at svenskerne under coronakrisen tager skridtet fuldt ud og opretter en slags moralpoliti, der kan udpege og udskamme medborgere, som ikke observerer den strengeste corona-disciplin. »Måske med lædergamacher, ridepisk og en kasket, som man kan gøre honnør ved, når den lokale epidemiolog kommer på inspektion. De kan så også få lov at konkurrere om hædersbevisninger. En medalje for at have kaldt alt for slappe restriktioner for ’folkemord på de ældre’,« skriver Hakelius.

Absurd statsreligion

Set med danske briller kan det fremstå mere end almindeligt overraskende, at den syrlige klummeskribent maler et billede af sine landsmænd som udskamings-hardlinere i coronakrisen. For i Danmark bliver svenskerne ikke sjældent fremstillet som næsten lalleglade corona-benægtere, der er villig til at risikere befolkningens ve og vel til fordel for flygtige og dødsensfarlige drømme om flokimmunitet.

Mens Danmark har satset på nedlukning og »udskamning« af medborgere uden respekt for forsamlingsforbud og hygiejneregler, blæser de ubekymrede svenskere på smittefaren og trodser krisen ved at møde op som vanligt i skoler og på arbejdspladser. »Det er sandt, at Sverige til sammenligning med mange andre lande har lempeligere restriktioner, men det betyder jo ikke, at alt er som vanligt i Sverige,« siger Johan Hakelius Og det er korrekt. Forleden viste tal fra Financial Times, at Sverige i en periode midt i maj på verdensplan havde det højeste coronarelaterede dødsfald pr. indbygger. Johan Hakelius understreger, at han ikke er medicinsk ekspert, og derfor heller ikke vil vurdere coronavirussens dødelighed. Som mangeårig betragter af svensk politik peger han til gengæld på sygdommens indvirkning på svenskernes selvforståelse. »Jeg oplever, at der længe har været en slags længsel efter en undtagelsestilstand. Det har man frem for alt set i klimadebatten, hvor man har villet udråbe en slags klimaundtagelsestilstand. Vi må indstille alt, som har været gældende. Alt må gøres anderledes.« Allerede nu er det svenske samfund grundlæggende forandret i en grad, der får Johan Hakelius til at lyde indigneret i telefonen. »Vi befinder os i den absurde situation, at Sveriges statsminister sidder i fjernsynet og taler om, hvor langt man må køre i bil,« siger han med henvisning til Stefan Löfvens præsentation af nye retningslinjer, der fraråder bilrejser på mere end et par timer. »Det er fascinerende at se, hvordan ting,

der ville have været en joke for bare et år siden, nu sker uden, at nogen reagerer. Det er en absurditet, at en svensk statsminister sidder på en pressekonference og fortæller, hvor mange centimeter man må stå tæt på hinanden,« siger han. »Löfven siger, at man skal huske at vaske hænder. Det er noget, som jeg håber, at svenskerne vidste i forvejen. Når helt almindelig sund fornuft, og hvordan man opfører sig over for andre mennesker, bliver noget, som statsministeren skal prædike på en pressekonference, er det jo ikke længere bare sund fornuft. Så er det blevet noget andet. Faren består i, at det her bliver en slags statsreligion,« siger Johan Hakelius og frygter en paternalisme, der slår permanente rødder i det svenske samfund.

Tabuerne

Det er den frivillige underkastelse, der generer Johan Hakelius. En ukritisk suspension af dømmekraften og en blind tillid til magthaverne. Tidligere har han dissekeret Sveriges nationale psykologi i debatten om indvandring. »Til sidst bliver vi alle danskere. En anelse mere deprimerede, fisefornemme danskere, men stadigvæk danskere,« skrev Johan Hakelius i 2019 om udviklingen i den svenske udlændingepolitik. I dag er han varsom med at forudsige, hvorvidt coronakrisen vil medføre nye forskydninger i de dansk-svenske relationer. »Forholdet mellem Sverige og Danmark har været særligt interessant at følge i de seneste 15 år. Samtidig som de to lande på begge sider af sundet fremstilles som

»Jeg oplever, at der længere har været slags længsel efter en undtagelsestilst siger den svenske journalist og forfatte Johan Hakelius om den svenske folkestemning i coronakrisen. Foto: Fredrik Sandberg/TT

Der hersker en overbevisning om, at det, Sverige vælger at gøre, i bund og grun ikke handler om, at ma har visse værdier eller synspunkter. Det hand om, at man har ret. Johan Hakelius

en tand,« er

r nd an r dler

MEDIEGRAFIKER

OPINION

»Det er en absurditet, at Sveriges statsminister, Stefan Löfven (billedet, red.), sidder på en pressekonference og fortæller, hvor mange centimeter man må stå tæt på hinanden,« siger den svenske forfatter Johan Hakelius, der advarer mod stikkermentalitet og moralpoliti under coronakrisen. Foto: TT News agency

»Den diskussion er for langt væk fra, hvordan svenskerne tænker,« siger han.

Stormagten

modbilleder, så har det ikke været statisk. I Sverige findes der et meget delt billede af Danmark. Som det første er danskerne ligesom svenskere, der ikke er deprimerede. Man må drikke øl, når man vil, og man må gerne være glad. Derfor kan svenskerne godt lide danskerne. Siden begyndte det hele med Mogens Glistrup og Dansk Folkeparti og migrationspolitikken, der gav et andet billede af danskerne i Sverige.« »Men også her er det mere kompliceret end som så. For svenskerne vidste jo godt, at der findes et spejlbillede af det i Sverige, der for en stor del udgøres af Skåne. Så den kritiske og usympatisk indstillede tilgang til Danmark har ikke været uproblematisk, eftersom den også indbefatter dele af Sverige. I Skåne føler mange sig mere beslægtet med danskerne end med svenskere fra Stockholm,« siger Johan Hakelius. Selv bor Johan Hakelius i Skåne, hvor han har oplevet, at coronakrisen har ændret på

forholdet mellem udefrakommende og lokale beboere. »Man moraliserer over andre og fælder domme over deres adfærd. Det er vældigt ubehageligt. Folk kalder det social distancering. Jeg kalder det antisocial distancering,« siger han. Mens Johan Hakelius er bekymret over den svenske befolknings følgagtighed, mener han langtfra, at det er tabubelagt at ytre offentlig kritik af den svenske regerings coronastrategi. »Det kan man godt. Men der er sket noget mærkeligt. I begyndelsen gik kritikken mest på det medicinske og det videnskabelige. Folk kastede sig ud i medicinske bedømmelser, som de ikke havde kompetence til. Måske fordi man vidste for lidt om sygdommen i begyndelsen. Men det hang nok også sammen med, at man af loyalitetsmæssige årsager ville undgå den politiske kritik,« siger Johan Hakelius og peger på, at der særligt i det partipolitiske spektrum har eksisteret en borgfred, der i øjeblikket ser ud til at smuldre. »Moderaterna forsøger at åbne en flanke mod regeringen, der handler om, at vi burde have testet flere. Og at vi bør teste hurtigst muligt nu. Det er vel en slags startskud for det, der venter forude. Der vil komme mere politisk diskussion,« siger Johan Hakelius. Alligevel er han skeptisk over for, om svenskerne i coronakrisens kølvand vil tage en diskussion om den »massepsykose«, der under coronakrisen har fået svenskerne til at labbe statsministerens råd om håndvask i sig, som blev der serveret isafkølet brændevin til et krebsegilde i skærgården.

Ikke så få danskere har gennem tiderne vovet sig ud i mere eller mindre ædruelige forsøg på at udlægge svenskernes indre verden. Men når Johan Hakelius bliver bedt om at indkredse den svenske mentalitet, peger han på det lille liberale parti Liberalerna, der indtil for få år siden hed det »Liberale folkeparti« – en svensk pendant til Det Radikale Venstre, der er befolket af veluddannede og urbane kosmopolitisk indstillede politikere med rødder i den øvre middelklasse. »I svensk politik plejer man at beskrive De Liberale som et parti, der altid ved, at man har ret. Fordi de ligger inde med de bedste argumenter. Og hvis folk ikke stemmer på dem, så beror det på, at vælgerne ikke er tilstrækkeligt informerede, eller at der er noget galt med dem,« siger Hakelius og peger på den særlige selvopfattelse som en skabelon for den svenske folkepsyke som helhed. »Sverige er verdens liberale folkeparti. Der hersker en overbevisning om, at det, Sverige vælger at gøre, i bund og grund ikke handler om, at man har visse værdier eller synspunkter. Det handler om, at man har ret. Man er mere rationel og moderne end andre lande. På sin vis er andre lande på vej til at blive Sverige,« siger Johan Hakelius Johan Hakelius peger på, at man alt efter gemyt kan søge forklaringen på den svenske nationalkarakter i Sveriges fortid som europæisk stormagt eller hos den socialdemokratiske statsminister Olof Palme, der gik forrest i kampen mod apartheid i Sydafrika og medvirkede til at cementere en national selvforståelse af Sverige som en humanitær stormagt, der under coronakrisen er kommet til udtryk i en nærmest demonstrativ desinteresse i nabolandenes kriseshåndtering. »Når det gælder coronakrisen, har svenskerne været særdeles uinteressede i, hvad der sker i Danmark eller i andre lande. De har ikke talt om det. På en måde har man haft travlt med sit eget, mens man blot har noteret, hvad der sker i andre lande. I Sverige under coronakrisen har den mest almindelige henvisning til andre lande været, når man har beklaget sig over, at man ikke kan rejse til andre lande, hvad enten det er Danmark, Spanien eller Italien.«

Nedslående

Som dansker kan det næsten virke nedslående, at svenskerne ikke synes at interessere sig for os. Og det bliver ikke bedre af, at Johan Hakelius i stedet peger på Finland, som svenskernes foretrukne sammenligningsgrundlag. Med en såkaldt »hybrid strategi«, der kombinerer udbredt test af mistænkte smittetilfælde, nedlukning af skoler og andre restriktive tiltag, har Finland med succes formået at bekæmpe virussen effektivt. »Finnerne gør svenskerne nervøse på en helt anden måde. Dels var Finland en del af Sverige for 100 år siden, dels har mange svenskere en ubehagelig anelse om, at finnerne er, som vi burde være. Deres skoler fungerer stadig, de har et forsvar, der sker ting i Finland. Finlands krisestyring under coronakrisen, tror jeg, har været vanskeligere for svenskerne at håndtere.«

Avislayout for B.T. B.T. Metro Berlingske AOK

ZEN LUXURY TRAVELS

REJSEKATALOG layout copywrite print e-paper

ZEN LUXURY TRAVELS

GAVEKORT

DEL DINE BEDSTE BILLEDER ELLER FILM OG VIND ET GAVEKORT TIL ULTIMATIV SELVFORKÆLELSE OG MIG-TID

VIND ET JUICE RETREAT

el dine personlige oplevelser fra dit retreat med Zen Luxury Travels. Hvad var helt særligt, hvad gav dig et ekstra glimt i øjet, hvad og hvem gjorde størst indtryk på dig? Vi trækker lod blandt alle deltagere 1. juli 2021. Husk at tagge os med #mitzenretreat og @zenluxurytravels – din profil skal være offentlig, så vi kan se dit opslag.

JUICE RETREAT på Great Northern SPA

KOMPLET BOGPAKKE Den sejeste juicekur, Flere fede juicer, Den sejeste suppekur, Ren Selvkærlighed og Ayurveda

JUICEBOGPAKKE Den fedeste juicekur & Flere fede juicer

DEL DINE ZEN-OPLEVELSER

på Instagram og Facebook

Vi glæder os til at følge dig på rejsen!

Vinderen trækkes 1. juli 2021. Vinderen kontaktes direkte via Instagram og/eller Facebook

LOGO & DESIGN

Uge 47

Væg Instagram uge 42-49

Uge 48

logo designprofil diverse brochurer SoMe

Zen Luxury Travels

Uge 49

Uge 46

Uge 45

Uge 44

Uge 43

Uge 42

Instagram væg

SIESBYE KAPSCH

CORPORATE PRESENTATION

01 Vi gør tingene på vores egen måde

07 Vi følger dig helt i mål

02 Vi har en køber til enhver lejlighed

08 Eksklusive boliger

gode grunde

03 Solgt eller gratis

09 Boliger uden bopælspligt

04 Den bedste præsentation af din bolig

10 Nye hjem og projektsalg

05 Boligstyling

design layout copywrite print

11 skbolig.dk

06 Instagram og Facebook

12 Solgte boliger

BOLIGSTYLING I København er der en stadigt voksende efterspørgsel efter lejligheder uden bopælspligt. Mange udenlandsdanskere ønsker at have en bolig med sommerhusstatus stående til rådighed i København, og flere danskere fra provinsen køber lejligheder i hovedstaden. Det har vi selvfølgelig taget højde for.

En visuelt flot bolig skaber et fantastisk førstehåndsindtryk hos køberne og hjælper til en højere salgspris og et hurtigere salg. Vores profession elle boligstylister tilbyder dig enkle råd og vejledning til styling af din bolig, og hjælper dig med indretningen, hvis du ønsker det. Hvis din bolig står tom, kan de også stå for en komplet indretning. De har altid de nyeste trends med i baghånde n og et stort lager af designmøbler og eksklusivt interiør.

På skbolig.dk kan du afgrænse din søgning til kun at omfatte disse boliger. Det gør det nemt og overskueligt at søge efter den ideelle bolig, hvilket ellers kan være svært, da der ikke andre steder findes et samlet kartotek over boliger uden bopælspligt. Der er en række faktorer, der adskiller sig fra det traditionelle boligmarked, når man handler bolig uden bopælspligt. Det betyder, at der i høj grad er brug for professionel køberrådgivning. Vi har stor erfaring, og du kan trygt overlade din bolighandel til os.

BOLIGER UDEN

BOPÆLSPLIGT

INSTAGRAM idéoplæg layout

NJORD ADVOKATER

BROCHURER E-PAPERS BÃ˜GER FOLDERE design layout print

EJENDOMSMÃ†GLERFIRMET JESPER NIELSEN

FIND-HJEM FOLDERE layout copywrite print e-paper

AUDIONOVA

2,5 x 6 meter pressevĂŚg

2,5 x 5,8 meter banner

1 x 3 meter scenebanner

DESIGN OG LAYOUT Oscar Night personalefest

2,5 x 15 meter skillevĂŚg

AUDIONOVA PAKS folder

DESIGN OG LAYOUT

Synes du også, at alle omkring dig mumler? Få din livskvalitet tilbage med forbedret hørelse.

gratis Få en st den hørete rts 27. ma

Ring og få tid til en gratis høretest i Hørebutikken. Du er altid velkommen til at kigge indenfor hos os. Vi har kaffe på kanden, kort ventetid og god service.

Ring: 75 65 40 50 Du finder også HØREbutikken i Brædstrup og i Juelsminde

web annoncer brochurer idéoplæg layout

Horsens Sundhedshus � Grønlandsvej 1 � 8700 Horsens

Få en gratis høretest og svar på alle dine spørgsmål om nedsat hørelse og høreapparater.

i Invitat

Postkort

Mandag den 4. marts inviterer Hørebutikken indenfor til informationsdag. Her kan du få en uforpligtende snak om nedsat hørelse, høreapparater, vedligeholdelse af høreapparater, tilskud m.m. Hørebutikkens personale og en repræsentant fra Høreforeningen står klar til at tage imod alle, som gerne vil vide mere om nedsat hørelse og høreapparater, og du kan også få foretaget en gratis høretest.

Informationsdag i Hørebutikken den 4. marts.

Du skal ikke melde dig til. Alt du skal gøre er at dukke op mellem kl. 10.00 og 14.00 hos Hørebutikken i Sundhedshuset.

Kig forbi

Kig ind og få en uforpligtende snak om din hørelse og en gratis høretest.

Mandag den 4. marts kl. 10.00 – 14.00

Hørebutikken og Høreforeningen står klar til svare på spørgsmål og fortælle om nedsat hørelse, høreapparater, tilskud m.m.

God hørelse til alle

Ønsker du at få foretaget en gratis høretest, kan du også få det.

Grønlandsvej 1 � 8700 Horsens � tlf.: 75 65 40 50

Tidsbestilling er ikke nødvendig, du kommer bare – tag evt. en pårørende under armen og kig forbi.

audionova.dk

Få din livskvalitet tilbage med forbedret hørelse Få høreapparater med hjem på prøve i 14 dage. Test høreapparater hos os og overrask familie og venner med at kunne høre, hvad de siger. Nu har du mulighed for at teste høreapparater i 14 dage, det er gratis og uden forpligtelser.

Du er altid velkommen til at kigge indenfor hos Hørebutikken. Vi har kaffe på kanden, kort ventetid og god service.

Test ter para a høre p ing Tilmeld april den 7. senest

Ring: 75 65 40 50

NB: For at kunne teste høreapparater, skal du være fyldt 18 år, bo i Danmark, formode du har et høretab og enten ikke have høreapparater eller have apparater, som er mere end 3½ år gamle.

Horsens Sundhedshus � Grønlandsvej 1 � 8700 Horsens Du finder også HØREbutikken i Brædstrup og i Juelsminde

Printannoncer for Hørebutikken

ANNA REVENTLOW

STRANDVEJEN ANNA REVENTLOW EJENDOMSFORMIDLING - 2017

Strandvejen 252 F 2920 Charlottenlund

elkommen indenfor i husets entre, som er stor og rummelig. Den fungerer som fordelingsgang til de to børneværelser og for enden ligger trappen op til overetagen. Midt i entreen udspringer fordelingsgangen mod stuen, master soveværelset og badeværelset. Langs væggen står et stort garderobeskab med masser af opbevaringsplads. Læg mærke til de smukke plankegulve og de fritlagte bjælker med spots i loftet. Lækkert og meget charmerende.

Boligen - 01

01 - Boligen

Terrassen på førstesalen er en perle for sig. Dette udendørs rum tilfører huset endnu en dimension af luksuriøs og vidunderlig stemning. Her får man virkelig lyst til at nyde livet. Terrassen er stor med plads til både spisebord, grill, solsenge og hyggekrog. Det helt ideelle sted til middage med vennerne på de skønne sommeraftener. Store træer skærmer af for bilerne på Kystvejen, og i stedet sidder man uforstyrret på sin egen private tagterrasse og kan nyde solen og den priviligerede udsigt. Det er virkelig smukt og udsøgt lækkert.

et skønne skovserhus ligger i første række til Øresund og Skovshoved Havn. Her fra husets førstesal kommer beliggenheden for alvor til sin ret. Fra den store træterrasse er der udsyn direkte ned i havnen og Øresund, og Sverige ligger i horisonten.

Boligen - 01

01 - Boligen

OVENLYS OG LÆKRE DETALJER

Badeværelset domineres af de meget smukke kinesiske skænke, som de moderne håndvaske er installeret på. Kontrasten er lækker og stemningsfuld, og den stilistiske detalje tilfører rummet kant.

Badeværelset er et rigtig godt eksempel på lækkert design, fede detaljer og en god udnyttelse af pladsen. Fra fordelingsgangen er der to døre ind til henholdsvis toilettet og til selve badeværelset. Indefra er de to rum integreret og kan separeres via en skydedør. Der er både et indbygget badekar og en stor brusekabine og masser af plads til begge dele. Badeværelset fremstår råt med sine kalkede vægge og sammen med de to ovenlysvinduer skabes et lyst og karakterfyldt rum.

Boligen - 01

01 - Boligen

BOLIG PROSPEKTER layout copywrite e-paper website

HOME

BOLIG PROSPEKTER layout copywrite e-paper

IMTEX

EMBALLAGE

X-Safe 300 EC

Emballage Produktark

Nitrilhandske • En blød og slidstærk nitrilhandske med forbedret elasticitet og større komfort • 100 % nitril, en syntetisk copolymer • Finger-teksturen giver et fremragende greb • Ensartet høj kvalitet • Rullet kantafslutning for bedre holdbarhed • Er modstandsdygtig overfor flere forskellige kemikalier. Se kemikalietest. • AQL 1,5 • Tykkelse: min. 0,12 mm. • Længde: min. 300 mm. • Farve: grøn.

VARENUMMER

Senzi ICE

STØRRELSE

FARVE

PAKNING

1614 EC

Small

Grøn

100 stk. / æske, 10 æsker / kt.

Nitril handske

1615 EC

Medium

Grøn

100 stk. / æske, 10 æsker / kt.

1616 EC

Large

Grøn

100 stk. / æske, 10 æsker / kt.

1617 EC

X-Large

Grøn

100 stk. / æske, 10 æsker / kt.

• Blød og elastisk • Fingerteksturen giver et fremragende greb • Høj kvalitet • Rullet kantafslutning for bedre holdbarhed • Modstandsdygtig over for flere kemikalier • AQL 1,5 • Perfekt til læger, hospitaler, fødevarer, plejesektoren, laboratoriearbejde, ambulancer, samt andre steder, hvor man ønsker god beskyttelse.

0120

EN 420 / EN 374 / EN 455

Regulation (EU) 2016/425

EN ISO 374-1 / Type B

EN ISO 374-5

JKT

VIRUS

Imtex Aps • Vallensbækvej 18 • 2605 Brøndby • Tel +45 3645 4591 • mail: sales@imtex.dk • www.imtex.dk

VARENUMMER

Senzi NITRIL ENGANGSHANDSKER • • • • • • •

Elastisk syntetisk nitril handske Latex fri Rullet kantafslutning for bedre holdbarhed Høj komfort, god pasform og sensitivitet Ideel for tandlæger og let laboratorie arbejde AQL 1,5 Kemikalietestet over for flere kemikalietyper. Se kemikalietest

FARVE

VARE NO. X-SMALL

VARE NO. SMALL

FARVE

X-Small

BLÅ HVID

100 stk. / æske, 10 æsker / kt.

1820B 1820W

Small

BLÅ HVID

100 stk. / æske, 10 æsker / kt.

1820B 1820W

Medium

BLÅ HVID

100 stk. / æske, 10 æsker / kt.

1820B 1820W

Large

BLÅ HVID

100 stk. / æske, 10 æsker / kt.

1820B 1820W

X-Large

BLÅ HVID

100 stk. / æske, 10 æsker / kt.

EN 420 / EN 374 / EN 455

PAKNING

2777 Regulation (EU) 2016/425

EN ISO 374-1 / Type C

EN ISO 374-5

JKT

VIRUS

Imtex Aps • Vallensbækvej 18 • 2605 Brøndby • Tel +45 3645 4591 • mail: sales@imtex.dk • www.imtex.dk

VARE NO. MEDIUM

VARE NO. LARGE

VARE NO. X-LARGE

Violetblå

182020

182021

182022

182023

182024

Hvid

1820201

1820211

1820221

1820231

1820241 1820242

Sort

---

1820212

1820222

1820232

* Pink

1820203

1820213

1820223

---

* Orange

---

1820216

1820226

1820236

1820246

* Grøn

1820291

1820251

1820261

1820271

*) Minimum lagerbeholdning EN 420 / EN 374 1-2-3 / EN 455 1-2-3

STØRRELSE

1820B 1820W

100 stk. / æske, 10 æsker / kt.

Imtex Aps • Vallensbækvej 18 • 2605 Brøndby • Tel +45 3645 4591 • mail: sales@imtex.dk • www.imtex.dk