LOUISE GLÜCK
VILD IRIS
På dansk ved Jens Bruun
Vild iris.indd 3
10.02.2022 07.50
Vild iris Af Louise Glück På dansk ved Jens Bruun, efter The Wild Iris Copyright © 1992, Louise Glück All rights reserved Denne udgave: © Forlaget Multivers ApS, 2022 1. udgave, 1. oplag Sat hos Demuth Grafisk Omslag: Ida Ejdal Tryk: Totem Printed in Poland 2022 ISBN: 978-87-7917-481-8 www.multivers.dk Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Udgivelsen er støttet af:
velux fonden Tak til Anne Marie Têtevide
Vild iris.indd 4
10.02.2022 07.50
Til Kathryn Davis Meredith Hoppin David Langston Til John og Noah
Vild iris.indd 5
10.02.2022 07.50
CONTENTS THE WILD IRIS MATINS
16
MATINS
18
TRILLIUM
12
20
LAMIUM
24
SNOWDROPS
26
CLEAR MORNING
28
SPRING SNOW 32 END OF WINTER MATINS
38
MATINS
40
SCILLA
34
42
RETREATING WIND 44 THE GARDEN
48
THE HAWTHORN TREE 52 LOVE IN MOONLIGHT APRIL
54
56
VIOLETS
58
WITCHGRASS
60
THE JACOB’S SLADDER 64 MATINS
66
MATINS
68
SONG
70
FIELD FLOWERS 72 THE RED POPPY
Vild iris.indd 6
CLOVER
76
MATINS
78
74
10.02.2022 07.50
INDHOLD VILD IRIS 13 OTTESANG
17
OTTESANG
19
TREBLAD
21
TVETAND
25
VINTERGÆKKER
27
KLAR MORGEN 29 FORÅRSSNE
33
VINTERS OPHØR 35 OTTESANG
39
OTTESANG
41
SCILLA
43
AFTAGENDE VIND 45 HAVEN
49
HVIDTJØRN
53
KÆRLIGHED I MÅNESKIN APRIL
57
VIOLER
59
KVIKGRÆS
61
JAKOBSSTIGE
65
OTTESANG
67
OTTESANG
69
SANG
55
71
MARKBLOMSTER
73
RØD VALMUE 75 KLØVER
77
OTTESANG
Vild iris.indd 7
79
10.02.2022 07.50
HEAVEN AND EARTH 80 THE DOORWAY MIDSUMMER VESPERS
88
VESPERS
90
VESPERS
92
DAISIES
82 84
94
END OF SUMMER VESPERS
100
VESPERS
102
VESPERS
104
96
EARLY DARKNESS 106 HARVEST
108
THE WHITE ROSE IPOMOEA
110
114
PRESQUE ISLE 116 RETREATING LIGHT 118 VESPERS
122
VESPERS: PAROUSIA VESPERS
128
VESPERS
130
SUNSET LULLABY
124
132 134
THE SILVER LILY 136 SEPTEMBER TWILIGHT
138
THE GOLD LILY 142 THE WHITE LILIES
Vild iris.indd 8
144
10.02.2022 07.50
HIMMEL OG JORD I DØRÅBNINGEN MIDSOMMER
81 83
85
AFTENSANG
89
AFTENSANG
91
AFTENSANG
93
TUSINDFRYD
95
SOMMERS OPHØR 97 AFTENSANG
101
AFTENSANG
103
AFTENSANG
105
TIDLIGT MØRKE 107 HØST
109
HVID ROSE 111 PRAGTSNERLE
115
PRESQUE ISLE 117 AFTAGENDE LYS 119 AFTENSANG
123
AFTENSANG: GENKOMST 125 AFTENSANG
129
AFTENSANG
131
SOLNEDGANG VUGGEVISE SØLVLILJE
133
135 137
SEPTEMBERTUSMØRKE
139
GYLDEN LILJE 143 HVIDE LILJER 145
Vild iris.indd 9
10.02.2022 07.50
THE WILD IRIS
Vild iris.indd 10
10.02.2022 07.50
VILD IRIS
Vild iris.indd 11
10.02.2022 07.50
THE WILD IRIS
At the end of my suffering there was a door. Hear me out: that which you call death I remember. Overhead, noises, branches of the pine shifting. Then nothing. The weak sun flickered over the dry surface. It is terrible to survive as consciousness buried in the dark earth. Then it was over: that which you fear, being a soul and unable to speak, ending abruptly, the stiff earth bending a little. And what I took to be birds darting in low shrubs. You who do not remember passage from the other world I tell you I could speak again: whatever returns from oblivion returns to find a voice:
12
Vild iris.indd 12
10.02.2022 07.50
VILD IRIS
For enden af min lidelse var der en dør. Lad mig tale ud: det du kalder døden husker jeg. Ovenover, lyde, fyrregrene i bevægelse. Så ingenting. Den svage sol flimrede over den tørre overflade. Det er forfærdeligt at overleve som bevidsthed begravet i den mørke jord. Så var det forbi: det man frygter, fordi man er en sjæl og ude af stand til at tale, slutter brat, den stive jord gav sig lidt. Og hvad jeg antog var fugle pilede i lavt buskads. Du som ikke erindrer overgangen fra den anden verden jeg siger dig jeg kunne tale igen: det der vender tilbage fra glemslen vender tilbage for at finde en stemme:
13
Vild iris.indd 13
10.02.2022 07.50
from the center of my life came a great fountain, deep blue shadows on azure seawater.
14
Vild iris.indd 14
10.02.2022 07.50
fra mit livs midtpunkt kom en stor kilde, dybblå skygger på azurblåt havvand.
15
Vild iris.indd 15
10.02.2022 07.50
MATINS
The sun shines; by the mailbox, leaves of the divided birch tree folded, pleated like fins. Underneath, hollow stems of the white daffodils, Ice Wings, Cantatrice; dark leaves of the wild violet. Noah says depressives hate the spring, imbalance between the inner and the outer world. I make another case—being depressed, yes, but in a sense passionately attached to the living tree, my body actually curled in the split trunk, almost at peace, in the evening rain almost able to feel sap frothing and rising: Noah says this is an error of depressives, identifying with a tree, whereas the happy heart wanders the garden like a falling leaf, a figure for the part, not the whole.
16
Vild iris.indd 16
10.02.2022 07.50
OTTESANG
Solen skinner; ved postkassen blade fra det spaltede birketræ, foldede som finner. Nedenunder, hule stængler fra hvide påskeliljer, orkidénarcisser, pinseliljer, mørke blade af vild viol. Noah siger at depressive hader foråret, ubalance mellem den indre og den ydre verden. Jeg mener noget andet – deprimeret, jo, men på en måde lidenskabeligt forbundet med det levende træ, min krop helt sammenkrøbet i den spaltede stamme, næsten fredfuld i aftenregnen næsten i stand til at mærke saften skumme og stige: Noah siger det er en fejl hos de depressive, at identificere sig med et træ, hvorimod det glade hjerte slentrer i haven som et faldende blad, et billede på delen, ikke helheden.
17
Vild iris.indd 17
10.02.2022 07.50
MATINS
Unreachable father, when we were first exiled from heaven, you made a replica, a place in one sense different from heaven, being designed to teach a lesson: otherwise the same—beauty on either side, beauty without alternative— Except we didn’t know what was the lesson. Left alone, we exhausted each other. Years of darkness followed; we took turns working the garden, the first tears filling our eyes as earth misted with petals, some dark red, some flesh colored— We never thought of you whom we were learning to worship. We merely knew it wasn’t human nature to love only what returns love.
18
Vild iris.indd 18
10.02.2022 07.50
OTTESANG
Fader, som vi ikke kan nå, da vi oprindeligt blev forvist fra himlen, lavede du en genpart, et sted i én forstand forskelligt fra himlen, da det var udtænkt til at lære os en lektie: ellers det samme – skønhed på begge sider, skønhed uden alternativ – Blot vidste vi ikke hvad lektien var. Overladt til os selv sled vi hinanden op. År i mørke fulgte; vi skiftedes til at arbejde i haven, de første tårer fyldte vores øjne da jorden blev dækket af kronblade, nogle mørkerøde, nogle lysere – Vi tænkte aldrig på dig som vi skulle lære at tilbede. Vi vidste blot at det ikke var menneskets natur kun at elske det der elsker igen.
19
Vild iris.indd 19
10.02.2022 07.50
TRILLIUM
When I woke up I was in a forest. The dark seemed natural, the sky through the pine trees thick with many lights. I knew nothing; I could do nothing but see. And as I watched, all the lights of heaven faded to make a single thing, a fire burning through the cool firs. Then it wasn’t possible any longer to stare at heaven and not be destroyed. Are there souls that need death’s presence, as I require protection? I think if I speak long enough I will answer that question, I will see whatever they see, a ladder reaching through the firs, whatever calls them to exchange their lives— Think what I understand already. I woke up ignorant in a forest; only a moment ago, I didn’t know my voice if one were given me would be so full of grief, my sentences like cries strung together. I didn’t even know I felt grief 20
Vild iris.indd 20
10.02.2022 07.50
TREBLAD
Da jeg vågnede, var jeg i en skov. Mørket syntes naturligt, himlen gennem fyrretræerne fyldt med et væld af lys. Jeg vidste intet; jeg kunne kun se. Og mens jeg så og så, falmede alle himmellysene og blev til en enkelt form, et bål der brændte gennem de kølige fyrretræer. Så var det ikke længere muligt at stirre på himlen og ikke blive ødelagt. Er der sjæle som behøver dødens nærhed, sådan som jeg har brug for beskyttelse? Jeg tror at hvis jeg taler længe nok vil jeg besvare det spørgsmål, jeg vil se hvad de ser, en stige som når gennem fyrretræerne, det der får dem til at skifte deres liv ud – Tænk hvad jeg allerede forstår. Uvidende vågnede jeg i en skov; for bare et øjeblik siden vidste jeg ikke at min stemme hvis en blev givet mig ville være så fuld af sorg, mine sætninger som kæder af skrig. Jeg vidste end ikke at jeg følte sorg 21
Vild iris.indd 21
10.02.2022 07.50
until that word came, until I felt rain streaming from me.
22
Vild iris.indd 22
10.02.2022 07.50
før det ord kom, før jeg følte regn strømme fra mig.
23
Vild iris.indd 23
10.02.2022 07.50
LAMIUM
This is how you live when you have a cold heart. As I do: in shadows, trailing over cool rock, under the great maple trees. The sun hardly touches me. Sometimes I see it in early spring, rising very far away. Then leaves grow over it, completely hiding it. I feel it glinting through the leaves, erratic, like someone hitting the side of a glass with a metal spoon. Living things don’t all require light in the same degree. Some of us make our own light: a silver leaf like a path no one can use, a shallow lake of silver in the darkness under the great maples. But you know this already. You and the others who think you live for truth and, by extension, love all that is cold.
24
Vild iris.indd 24
10.02.2022 07.50
TVETAND
Det er sådan du lever når du har et koldt hjerte. Som jeg gør: i skyggen, trækker spor over kølig klippe, under de store lønnetræer. Solen berører mig næsten ikke. Nogle gange ser jeg den i tidligt forår stå op i det fjerne. Så gror der blade over den, skjuler den aldeles. Jeg mærker den glimte gennem bladene, ujævnt som når én slår på sit glas med en sølvske. Ikke alt levende behøver lys i samme grad. Nogle af os laver vores eget lys: et sølvblad som en sti ingen kan benytte, en lavvandet sø af sølv i mørket under de store lønnetræer. Men dette ved du allerede. Du og de andre der mener I lever for sandhed og, følgelig, elsker alt der er koldt.
25
Vild iris.indd 25
10.02.2022 07.50