sir gawain og den grønne ri dder
Af samme oversætter er udgivet: Dantes Guddommelige Komedie, 2000, 5. udgave 2014 Goethes Romerske Elegier og Venetianske Epigrammer. Erotica Romana og Priapea, 2012, 2. udgave 2015
sir gawain o g d e n grønne r i d d er En fortælling fra engelsk middelalder oversat af Ole Meyer
Illustreret af Lars Lauge
klassiker
Sir Gawain og den Grønne Ridder På dansk ved Ole Meyer © Forlaget Multivers ApS, 2018 1. udgave, 1. oplag 2018 Illustrationer: Lars Lauge Omslagslayout og sats: Christine Lind Tryk: Totem Printed in Poland 2018 ISBN: 978-87-7917-428-3 www.multivers.dk Enhver kopiering af denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer. Bogen findes også som e-bog og må derfor ikke indskannes. Forlaget og oversætteren takker følgende fonde for støtte til udgivelsen:
velux fonden
tak til: Dorrit Einersen, som hjalp med det filologiske, til Henning V. Jensen, som læste og kommenterede, til Dr. Philip Morgan, som underviste holdet i Cambridge i 2014 og hjalp til at forstå den historiske kontekst, og til Dr. Sam Newton, som holdt kursus på Madingley Hall året før og hjalp til at forstå engelsk middelaldersprog.
indhold første del: udfordringen .......................... 7 anden del: vinterrejsen ............................. 31 tredje del: jagten ......................................... 59 fjerde del: mødet ......................................... 97 efterskrift ............................... 121 Om teksten og dens samtid ................... 121 Note om ridderskab ............................ 136 Note om original og oversættelse ........... 141 Sire Galvano og La Ponzela Gaia – en italiensk versfortælling om Gawain ......... 146
noter .......................................... 149 udvalgt litteratur ................ 157
første del: udfordringen
1-19
I Da Troja var stormet, belejringen ovre, byen brudt ned og brændt til rygende aske, blev den mand der havde spundet sine rænker dér afsløret for sit bedrag, åbenlyst for alle. Det var den ædle Æneas og hans højbårne hus, de som siden vandt sig riger og gjorde sig til herrer over den meste rigdom i de vestlige øer: Den mægtige Romulus iler til Rom; straks bygger han byen med pomp og med pragt, og gir den sit navn, som den fortsat er stolt af. Ticius drager til Toskana: der grundlægger han byer, Langebard bebygger Lombardiet, og langt væk over Franskefloden sætter Felix Brutus Britannien fast på brede bakker og grønne høje, hvor krig og hævn og dåd og heltemod har hærget, hvor fred og bitter ufred har vekslet lige siden.
første del: udfordringen · 9
20-36
II Da nu dette Britannien var grundlagt af denne høje høvding, blev kæmper avlet dér, lystne efter strid, som tit gjorde stormfulde tider værre. Eventyrlige ting har tildraget sig dér, flere end andre steder jeg ved at nævne. Men af alle konger der har været i Britannien, var Arthur den ædleste jeg ved af at sige; derfor vil jeg nu berette om en sand begivenhed, – et sandt mirakel, mener fortsat mange – en eventyrlig ting fra Arthurs tid. Lån øren nu til digtet som skal følge med ganske samme ord som jeg har hørt det i byen: som det er skrevet ned med stærke ord og sande – en mægtig, stor fortælling kendt længe her i landet.
10 · sir gawain og den grønne ridder
37-59
III Kongen var i Camelot, hvor det var jul, med mange riddersmænd, de herligste helte, bænket som brødre om det Runde Bord, som skikken var, i lyst og gammen. Det skortede ikke på turneringer og kampspil hvor ridderne glade red dystridt og brød en lanse; så tilbage til hoffet, for dér at træde dansen. Thi der var fest på fest, i fulde femten dage, med al den spas og morskab man kan tænke sig: liv var der, og lystighed, herligt at høre, med stemmers brus om dagen, sang og dans om natten, grænseløs glæde i sale og i kamre for herrer og fruer, til deres fælles fryd. Med alverdens lykke var de dér forsamlet, de berømmeligste riddersmænd kristenheden kender, de yndigste fruer der nogensinde fandtes, og den fejreste fyrste man har hørt om holdt hof. Ja, alle disse smukke folk stod i deres ungdoms blomst i salen – de gladeste i verden, under den bedste konge: mon nogen mand har skuet en mere udsøgt skare?
første del: udfordringen · 11
60-84
IV Da det Nye År var så ungt at det just var indtruffet, blev på selve dagen alle beværtet dobbelt. Knap var kongen kommet til salen, fulgt af sine riddere – thi messen i kapellet var omsider sunget færdig – før der lød fra klerke og fra andre lød høje råb af glæde: Noël, lød det fra alle, Noël, lød det som svar. Så løb man ud at hente nytårsgaver, som gik fra hånd til hånd, og det lød: Nytårspant! Parvis kappedes man om disse gaver: tabte damen, brast hun ud i latter, og han der vandt var ikke vranten, tro mig! De vaskede hænder, som man gør ved hove, og tog så rangvis plads ved salens borde. Glad sad dronning Guinevere prægtigt klædt i midten, i højsædet, som prydedes af silke under en tronhimmel af tæpper fra Toulouse, med østerlandsk brokade, smykket med ædelstene, de kosteligste penge kunne købe dengang – men dronningen, den fagreste blandt kvinder, så på dem med øjne grå der lyste som klare ædelstene.
12 · sir gawain og den grønne ridder
85-106
V Men Arthur rørte ikke mad før alle havde fået. Så kry og munter var han: livlig, næsten barnlig, at han holdt af det lette liv, og mindre af at ligge lang tid i sengen, eller sidde stille; så rastløst var hans unge blod, så hed hans hjerne. Og dertil kom endnu en ting, en æressag: han havde svoret aldrig at røre mad på højtidsdage før han havde hørt om en dristig dåd, et usædvanligt eventyr som stod til troende, udført af ædlinge, eller før nogen havde bedt ham om en dygtig ridder til dystridt liv mod liv, og mand mod mandsmod, så at man så hvem lykken undte sejren. Således var denne konges skik når han holdt hof, ved hver en større fest, blandt hans højbårne mænd i salen – og derfor stod han rank og stolt at se for alle, i ungdoms blomst og munter på årets første dag.
første del: udfordringen · 13
106-129
VI Dér står han på sin plads, den tapre konge selv ved højsædet, og taler frit om stort såvel som småt. Den gæve Gawain sad ved dronningens side til højre, fulgt af Agravain med Næven, begge to kongens nevøer, og velprøvede riddere. Biskop Baldwin sad øverst, for enden af bordet, og Ivan, søn af Urien, var hans bordfælle. Disse sad til højbords og blev beværtet særligt, og derpå kom de andre riddere, ned langs bordene. Dér kom den første ret, forkyndt af fanfarer, fra trompeter behængt med brogede faner, og triller lød, og hvirvler, fra piber og fra pauker, så mangt et hjerte bankede i forventning. Ind bar man delikatesser, udsøgte lækkerier, frisklavede, i overflod, og på så mange fade at pladsen foran gæsterne på bordene var trang til alle disse retter, serveret på sølv dér på dugen. Hver sørgede for sig selv, og ingen fik for lidt: tolv retter til hvert par, med øl og udsøgt vin.
14 · sir gawain og den grønne ridder
130-150
VII Men nu har jeg sagt nok om hvad der blev serveret: enhver kan være forvisset om at intet manglede. Da lød med et en anden lyd, en fremmed, som kunne give kongen lov til at tage del i taflet; thi knap nok var musikken klinget ud og første ret serveret som det bør sig, før en skrækkelig skikkelse brød ind i salen, en af de største skabninger der ses på jorden: fra halsen ned til midjen så svær, så kraftigt bygget, så kolossal, så stærk i sine lemmer at jeg må kalde ham en halvvejs kæmpe eller dog den mægtigste af alle mænd i verden; dertil en virtuos og vældig rytter. For skønt hans ryg og bryst var som en kæmpes, var mave, lænd og talje stramme og slanke, og alle legemsdele passede til hans størrelse, hver og en. Men så var der hans farve, klar for enhver at se. Man måtte gyse ved den: lyst grøn fra top til tå!
første del: udfordringen · 15
151-178
VIII Og grønt var alt han bar, fra hæl til isse: en brynje der sad stramt og tæt til kroppen, en kostbar kappe over den, foret med pelsværk studset og fint beskåret, og dertil kantet med fornem hermelin, tilmed på hætten, der hvilede på hans skuldre, under hans lokker. Af samme grønne farve var hans hoser, der sad som støbt, fæstnet ved hans ankler med blanke gyldne sporer, på tvundne silkespænder, i stigbøjlerne var hans fødder uden jernsko. Hans hele klædedragt var lys og grøn, med striber på hans bælte, indlagt med ædelstene, herligt fordelt overalt, på tøj såvel som saddel, der hvilede på et silkevirket dækken. Tiden er ikke til at fortælle om halvdelen af hvad der var broderet dér af fugle, bier og sommerfugle, grønt på guld, der skinnede. Alt hestens udstyr – brystrem med kvaster, haleremmen, dens bidsel og beslag – alt var belagt med grøn emalje; stigbøjlerne han stod i var i samme farve, såvel som saddelbuen, hele skaberakket, Det samme gjaldt for gangeren han red på, overalt – en stor og kraftig hest, en vild og vælig hingst: svær syntes den at tøjle, men lystrede sin rytter.
16 · sir gawain og den grønne ridder