2 minute read
1.5.1 Rentestruktur
Boks 1.3 Hvad påvirker de danske obligationsrenter?
Markedsmæssige forhold: Først og fremmest udbud og efterspørgsel af obligationer, og hvor markedet skelner til, hvad der sker på det tyske obligationsmarked med fastsættelsen af renterne på de tyske statsobligationer. Så i praksis følger de danske renter de tyske lange renter, som er benchmark for retningen for obligationsrenterne på de europæiske obligationsmarkeder.
Konjunkturmæssige forklaringer: I opgangstider vil der være en forventning om øget inflation, hvilket alt andet lige bør betyde faldende kurser og dermed stigende renter.
Institutionelle forklaringer: Tillid til kronekursen og dansk økonomi, eksempelvis den succesfyldte fastkurspolitik siden 1982. I 1982 fik udlændinge også adgang til køb af obligationer, hvilket betød en øget efterspørgsel, som betød stigende kurser og dermed faldende renter. Også et stop for salget af statsobligationer (udbuddet) kan helt kortvarigt påvirke kursen og dermed renten, som det eksempelvis sås i begyndelsen af 2015 under spekulationen mod kronen.
Adfærdsmæssige forhold: Spekulation kan også påvirke kursen og dermed renten.
Øvrige forhold: Kriser andre steder eksempelvis statsgældskrisen i euroområdet og eventuelle kriser i aktiemarkedet. Kriser andre steder og på andre markeder gør det relativt attraktivt at placere sin midler i danske obligationer, som har en god kreditvurdering (Triple-A, som er den bedste vurdering et land kan få). Det vil påvirke kursen positivt og dermed føre til faldende rente.
1.5.1 Rentestruktur
Som tidligere nævnt afhænger renten blandt andet af, hvor lang en periode man skal låne likviditeten i. Renten kan også afspejle låntagers betalingsevne til at betale lånet tilbage på den aftalte dag. Almindeligvis vil det koste mere at låne i en længere periode end i en kortere periode, fordi usikkerheden bliver større, jo længere tid der går, både hvad angår inflation og låntagers betalingsevne.
1. Begreber · 23
En kortlægning af, hvad renten på en given dag er for at låne likviditet i forskellige tidslængder (en dag, en uge, en måned, et år, fem år osv.) kaldes en rentestruktur. Helt præcist en horisontal rentestruktur, når man kortlægger renteniveauerne helt fra pengemarkedspapirer (dag-til-dagrenten, en-uge-rente og op til 12 måneder) til obligationer med en løbetid fra et år til 30 år. I princippet kan man af en (horisontal) rentestruktur aflæse, hvad renten på en given dag er for at låne likviditet i en præcis periode, eksempelvis 45 dage eller fire år. Et eksempel på en teoretisk rentestruktur fremgår af figur 1.8.
Der findes også en vertikal rentestruktur, hvor man på en given dag sammenligner, hvad renten er for at låne i den samme periode, men for forskellige udstedere. Eksempelvis hvad renten er for staten at låne i ti år, og hvad renten er for en 10-årig realkreditobligation. I nogle sammenhænge vil også begrebet »rentespænd« blive benyttet om en sådan vertikal sammenligning.
Alle obligationer bliver en dag en del af pengemarkedet, som nævnt tidligere, fordi deres restløbetid en dag bliver lige så lang en periode, som gælder for pengemarkedspapirerne, og derfor vil de være et alternativ til at erhverve pengemarkedspapirer.
Figur 1.8 Teoretisk rentestruktur
Kilde: Egen fremstilling.
