giorgos seferis
samlede digte
giorgos seferis
samlede digte Oversat og redigeret af Panagiota Goula Medredaktør: Finn Jensen
Samlede digte Af Giorgos Seferis Oversat og redigeret af Panagiota Goula Medredaktør: Finn Jensen Litterære konsulenter: Merete Pryds Helle og Morten Søndergård © Forlaget Multivers ApS, 2017 1. udgave, 1. oplag 2017 Omslag og sats: Forlaget Multivers Omslagsillustrationer: Apollo gate (modificeret) foto af YiRan Ye. Græsk solnedgang (modificeret) foto af Ernest McGray, Jr. https://creativecommons.org/licenses/by-sa/2.0/ Tryk: Totem Printed in Poland 2017 ISBN: 978-87-7917-255-5 www.multivers.dk Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden skriftligt samtykke fra Multivers ApS er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug for anmeldelser. Bogen findes også som ebog og må derfor ikke indskannes. Udgivelsen er støttet af
Velux Fonden Velux fondens støtte er ydet under Fondens fundatsbestemmelse, der giver mulighed for at støtte aktive ældre. Kvalitative og redaktionelle vurderinger i forbindelse med udgivelsen er varetaget af forlaget og forfatteren alene.
indhold forord 7 mythistorima 19 gymnopædia 47 kladdehæfte 53 givne digte 55
hr. stratis søfareren 73 fem digte af hr. s. søfareren 75 hr. stratis søfareren beskriver et menneske 83 en uges notater 92 sommerskitser 103
logbog 1 117 logbog ii 151 ’drossel’ 173 kalligrammer 183
logbog iii 199 tre hemmelige digte 227 rytmiske digte 257 vendepunkt 259 om kærlighed 275 cisternen 283
andre rytmiske digte 289 de sidste digte 301 noter 307 om oversætter og medredaktør 319
I stor anerkendelse af Ole Wahl Olsens (1939 – 2001) oversættelser af græsk litteratur til dansk.
forord Giorgos Seferis er en af det 20. århundredes mest fremtrædende lyrikere. Han blev født i år 1900 i Smyrna, Ismir i det nuværende Tyrkiet. Hans familie var velhavende, og faren Stelios Seferiades var en fremtrædende jurist, forfatter og digter med gode politiske forbindelser. Kort efter første verdenskrigs udbrud i 1914 flyttede Stelios Seferiades familien til Athen, og efter nogle år i Paris etablerede han sig i Athen og blev som universitetsprofessor i international ret en del af den græske elite. Han blev senere rektor og medlem af Det Græske Akademi, samt premierministeren Eleftherios Venizelos’ højre hånd under stormagternes forhandlinger, der fulgte i kølvandet af første verdenskrig. Giorgos Seferis’ opvækst i Smyrna var på én gang græsk og fransk. Familien havde en fransk guvernante, og Seferis gik på den tosprogede skole Lycée Greco-Français Chr. N. Aronis. Det er dog ikke Smyrna, Seferis længtes efter, men Vourlas havn, Skala, hvor han og familien tilbragte somrene. Adspurgt om sit forhold til hjemlandet i et interview med Edmund Keeley, sagde Seferis: ”Skala i Vourla er for mig det eneste sted, der dengang som nu føles som mit hjemland i ordets mest grundlæggende betydning.” Barndommen i Skala spøger i flere af Seferis’ digte, og hans sidste samling ”Tre hemmelige digte” begynder og slutter med erindringer fra dette sted. Fiskernes og bøndernes direkte sprog og deres fortællinger dukker op i hans digte sammen med traditioner fra dette barndomshjem, som et tabt paradis, en anden verden, et andet liv på et ideelt sted, der engang var digterens eget, men som nu er langt uden for rækkevidde. Seferis genså først sit barndomsparadis i 1950. I 1931 debuterede han under navnet Giorgos Seferis med samlingen Vendepunkt (på græsk Strofi), der er stærkt præget af fransk symbolisme. Vendepunkt fik positive (om end beherskede) anmeldelser og blev beskrevet som en ny stemme med et anderledes po-
forord · 7
tentiale. Den mest betydningsfulde begivenhed i denne forbindelse var dog et personligt brev fra den højt ansete digter Kostis Palamas. I dette brev, der blev trykt i tidsskriftet Nea Estia, roste Palamas Seferis for hans sproglige og metriske beherskelse, og bemærkede samtidig, at et digt godt kunne være en form for gåde, men at læseren burde have mulighed for at løse denne gåde. Palamas gjorde diskret opmærksom på det uhensigtsmæssige i Seferis’ gådefulde og til tider kryptiske stil, der kendetegner hans første samling og som han heller ikke helt forlader i sit senere arbejde. Det er ikke utænkeligt, at denne stil skyldes en forsigtighed, der fulgte med den stilling, Seferis besad i udenrigsministeriet under vidt forskellige styrer. Hans gode ven Giorgos Apostolidis citerer Seferis for at have sagt, at da han viste disse digte til nogle venner og fortalte, at han agtede at udgive dem, blev han rådet til at gøre det anonymt for ikke at skade sin karriere, eller i det mindste at udgive dem under et pseudonym så vildledende, at de ikke kunne spores tilbage til ham. Roderick Beatons biografi Waiting for the Angel er en særligt nyttig nøgle til at dechifrere digtene og forstå baggrunden, hvilke begivenheder og ikke mindst følelser, som en lang række af Seferis’ digte er blevet afledere for. Beaton skriver, at Vendepunktet er skrevet i en periode af Seferis’ liv med kriser og fortvivlelse både i professionel og personlig henseende. På det professionelle plan er det den periode, hvor han tager det mest afgørende valg i sit liv, nemlig at tjene to herrer: Både den græske udenrigstjeneste og sit inderste ønske om at blive digter. På det private og følelsesmæssige plan prøvede han at forlige sig med tanken om, at bruddet med den parisiske pianist Jaqueline Poullin, som han havde haft et langvarigt forhold til, var smerteligt men uundgåeligt. Han flyttede fra Paris til London, og kort efter mødte han en anden kvinde, der slog benene væk under ham – den fascinerende men gifte Loukia Fotopoulou. Forholdet til hende kunne udløse en skandale, der ville volde uoprettelig skade i den unge diplomats karriere, og det blev derfor holdt hemmeligt. Vendepunktet er ladet med erotisk mysticisme; digtet ”Om Kærligheden” (Erotikos logos) udspringer
8 · seferis: samlede digte
af hans kærlighed til og fortvivlelse over bruddet med Jaqueline, mens det næste lange digt Cisternen, som udkom et år efter, er et udtryk for en endnu dybere fortvivlelse over den udsigtløse kærlighed, som skulle holdes hemmeligt i Loukia Fotopoulous kælder. Udgivelsen af Vendepunktet var starten på Seferis’ poetiske karriere, men den særlige poetiske stil, der gjorde ham internationalt berømt og værdig til Nobelprisen, opstod i kølvandet på den heftige kritik, som hans gode ven og protegé, den indflydelserige tidsskriftsredaktør Giorgos Katsimbalis, rettede mod digtet Cisternen. I deres korrespondance kaldte Katsimbalis digtet for en efterligning af Paul Valérys stil, og skrev, at det var et koldt og konstrueret digt, som lod selv den mest velvillige læser uberørt. I sit brev opfordrede Katsimbalis Seferis til at bryde med ”det udenlandske kulturelle selskab” og hans vestlige venners stil: ”Giorgo , Giorgo, jeg tror at du har forrådt os, at du er blevet opslugt af Vesten... Glem det såkaldte ”menneske af vort århundrede” og søg at udtrykke noget, der udspringer af dit eget land og dets natur, som også er din natur. Det er, hvad vi har forventet af dig, de af os, der har forventet noget af dig. Brænd dine vesterlandske bøger, smid dem i havet. Frem for alt må du se, hvad der er græsk og fuldt af lys, kast de sorte udenlandske briller væk, for de forhindrer dig i at se, det siger jeg til dig.” Katsimbalis satte fingeren på de græske forfatteres og kunstneres store dilemma. Hvordan kunne man lade sig inspirere af samtidens litterære og kunstneriske strømninger og samtidig bevare kontakten med sine egne rødder og holde sin integritet intakt? Følger man ikke samtidens strømninger, bliver man isoleret. Følger man kun den nationale, lokale tradition, som Katsimbalis så passioneret opfordrede til, kan man vanskeligt skabe noget, som vil røre samtidens menneske på tværs af nationale grænser. Der er talrige eksempler på lovende forfattere og kunstnere, der aldrig sprænger de nationale grænser på grund af deres manglende evne til at kommunikere med nutidens europæiske og globale tænkning. Seferis havde det generelt svært med kritikken, men synes at have taget den til sig uden dog at skære sine bånd til ”det udenlandske
forord · 9
kulturselskab” over. Den næste samling udkom i 1935 og fik titlen Mythistorima, der på grund af sammensætningen af de græske ord for ’myte’ og ’historie’ leder tanken hen på Homer, hvis digtning i det klassiske Grækenland – før de store historieskrivere – opfattedes som både digtning og historie. Ligesom hos Homer skildres også her en rejse i 24 digte. Associationen til Odysseens 24 sange er ganske klar. Hovedpersonen er digteren selv. Det er ham, der skjuler sig i de mange spejle. Det er ham, som strejfer omkring i sit lands fortid, nutid og fremtid og ligesom Odysseus ser sig tilbage og genoplever landets historie. Græsk-amerikaneren Kimon Friar, der er digter og oversætter af moderne græsk litteratur, siger, at af alle græske helte er det Odysseus, der i højeste grad og gennem århundreder har optaget folks fantasi. Odysseus er den mest komplekse og mest selvmodsigende græske helt; grusom og medfølende, beskeden og pralende, snu og direkte, hårdhændet og blid, aristokratisk og folkelig, sensuel og asketisk – en mand med komplekse motiver i en konstant tilstand af etisk konflikt. Det er denne Odysseus, der er det samlende symbol i George Seferis’ poesi. Han er et symbol på indre konflikt, på den evige vandringsmand, der søger det tabte paradis, som ligger et eller andet sted hinsides statuernes mystiske arkaiske smil. Eliots og Joyces mytiske metode fandt her et nyt udtryk hos den græske digter. For en moderne læser i det nye årtusinde fascinerer Mythistorima og de efterfølgende samlinger med deres sprængte modernistiske verdensbillede, som dog stadig har intakte rødder i det græske landskab og den græske mytologi og historie. Fra nu af bliver Grækenland den konstante baggrund for Seferis’ digte, og de er fyldt med billeder af ituslåede statuer, byzantinske kirker, venetianske forter, klipper, altre i ruiner; alt sammen er det forbundet af udtryksfuld følsomhed og en sanselig fornemmelse for hjemlandet med smagen af saltvand, duften af fyr og stenenes stemmer. Den amerikanske forfatter Henry Miller, som mødte Seferis på sin græske rejse i 1939, har i rejsebogen Kolossen fra Maroussi
10 · seferis: samlede digte
givet en rammende beskrivelse af Seferis’ dybe og fintfølende forståelse for den græske natur, mytologi og historie: Jeg kan huske, jeg en dag tog sammen med Seferiades ud til et stykke jord, hvor han havde til hensigt at bygge sig en bungalow. Der var ikke noget særligt ved stedet – det virkede endda en smule trist og usselt. Eller rettere sagt det var det – ved første øjekast. Jeg fik aldrig lejlighed til at ”konsolidere” dette mit første flygtige indtryk. Det skiftede karakter lige for øjnene af mig, da han som en elektrificeret vandmand førte mig fra plet til plet og udbredte sig om urter, blomster, buske, sten, jord, skråninger, damme, småøer og så videre. Alt, hvad han så på, var græsk på en måde, som han aldrig havde kendt til før han rejste fra landet. Han kunne stirre på et fastland og heri læse medernes, persernes, doriernes, minernes og atlantisfolkenes historie. Han kunne også i dette land læse enkelte fragmenter af det digt, som han ville forme inden i sit hoved på vejen hjem, samtidig med at han stillede tusinde spørgsmål om Den nye Verden. Han blev tiltrukket af den sibyllinske karakter i alt, hans blik faldt på. Han havde en facon med at se fremover og tilbage, at få det emne, som var genstand for hans betragtninger, til at rotere og tydeligt demonstrere sine mangefarvede aspekter. Når han talte om en ting eller en person eller en oplevelse, var det som kærtegnedes den af hans tunge. Jørgen Rothenborgs oversættelse, Brøndum 1991, s. 41f Efter Mythistorima fulgte Gymnopædia (1936), Kladdehæfte (1940), Logbog I (1940), Logbog II (1944), Droslen (1947), Logbog III (1955) og Tre hemmelige digte (1966). I al den tid lykkedes det Seferis at tjene sine to herrer og undertiden at hade den ene og elske den anden, men aldrig at forlade den ene til fordel for den
forord · 11
anden. Han tjente under skiftende regeringer, under politiske omvæltninger og ideologier, som må have ligget fjernt fra hans egen, og sluttede sin karriere som Grækenlands ambassadør i London. Med sin poesi skabte Seferis et stort værk af historie, hav, sten, kærlighed og smerte. Kærligheden og smerten findes ligesom stenene overalt, og ligesom havet omfavner det alt, når han erindrer, når han betragter, og når han prøver at forstå sig selv, sit land, sine medmennesker, de kræfter, der former deres skæbne, tyngden af fortiden, meningen med døden, årsagerne til krig. Krigen og det græske folks prøvelser er faste tilbagevendende temaer, og her forenes den private historie med Grækenlands historie og nutiden med fortidens dramaer. Seferis har en særlig evne til at transformere den personlige oplevelse til en metafor, som sprænger det personlige og beskriver noget universelt, som er i stand til at berøre ethvert menneske uanset tid og sted. Samtidig med at Seferis skrev sin banebrydende lyrik, skrev han også essays, en lang række dagbøger, romaner og oversættelser og var desuden en lidenskabelig brevskriver. Hele denne produktion er nu udgivet på græsk, men det meste venter stadig på at blive oversat til andre sprog. Seferis blev den første græske forfatter, der blev hædret med Nobelprisen i 1963, som blev tildelt ”for hans eminente lyriske sprog, inspireret af en dyb følelse for den græske kultur”. Giorgos Seferis blev kendt, anerkendt og elsket i udlandet som en eksponent for, hvad der er græsk, og som Vesten kunne genkende: myterne, statuerne, det græske landskab, og Middelhavet som en krigsskueplads, hvori man ligesom i myterne kunne læse det moderne menneskes skæbne. Den første udenlandske oversættelse af Giorgos Seferis’ digte var til fransk af den Schweiziske musikolog og filhellener, Samuel Baud-Bovy, kort før anden verdenskrig. Men den udgivelse, der banede vejen for Seferis’ succes i den engelsktalende verden, var oversættelsen King of Asine and Other Poems, der blev udgivet i London i 1948 og fik begejstrede anmeldelser. Denne oversættelse
12 · seferis: samlede digte
var et resultat af et samarbejde mellem forfatter og digter Lawrence Durrell, digter og redaktør på tidsskriftet Horizon i Kairo, Stephen Spencer, og den græske digter Nanos Valaoritis. Valaoritis tilhørte den litterære kreds omkring Giorgos Katsimalis, som introducerede både ham og Seferis for Lawrence Durrell og Henry Miller i Grækenland lige før udbruddet af anden verdenskrig. Lawrence Durrell og Seferis mødtes igen i Kairo i 1944, hvor Durrell var udsendt som presseattaché for England, og Seferis ledede presse- og informationstjenesten for den græske regering i selvvalgt eksil. Nanos Valaoritis sluttede sig til dem i Kairo efter en dramatisk flugt fra det tyskbesatte Grækenland, men rejste kort efter på opfordring af Seferis til London for at studere og udvikle litterære forbindelser mellem Grækenland og Storbritannien. I 1951 nominerede T.S Eliot Seferis til Nobelprisen, og i 1960 blev han hædret som æresdoktor ved Universitetet i Cambridge. I Grækenland derimod blev Seferis’ poesi kendt og nærmest folkeeje, da Mikis Theodorakis satte musik til udvalgte digte, især til digtet ”Fornægtelse” eller ”På Stranden”, som vi kalder det på vores breddegrader. Et digt hvis første fire strofer minder om Edmund Spensers (1552-1599) sonet: One day I wrote her upon the sand/ One day I wrote her name upon the strand,/But came the waves and washed it away. I det gyldne sand/skrev vi hendes navn;/blidt blæste brisen/og viskede skriften bort. (...) Med hvilket hjerte, hvilken ånd/hvilke længsler og passion/formede vi vores liv, en fejltagelse!/ Så vi ændrede vores liv. Seferis’ digt handler om to elskende, der ser deres illusoriske drømme visket bort som skriften i sandet. Det personlige motiv var Ja-
forord · 13
queline, men da dette digt blev sunget på de græske taverner, var det fordi disse linjer berørte alle, og da masserne sang det under oberststyret, fik digtet en anden og endnu dybere mening. Det blev en sang om frihed. Under oberststyret (1967-1974) blev mange intellektuelle og kunstnere fængslet eller valgte at forlade landet. Seferis forholdt sig tavs, og denne tavshed blev aflæst som accept af styret. Presset på ham voksede både indenlands og udenlands i takt med hans berømmelse. Under hans oplæsning i YMHA Poetry Center den 2. december 1968 i New York undgik han i bedste diplomatstil endnu en gang at udtale sig imod juntaen, og senere under æresmiddagen var misbilligelsen ikke til at tage fejl af. Efter grundig overvejelse og planlægning lod digteren Giorgos Seferis den 28. marts 1969 en kassette smugle ud til BBC Radios græske tjeneste. Her havde han optaget en tekst, hvori han fordømte juntastyret. Samme dag uddelte hans venner teksten til de græske aviser og udenlandske informationstjenester. Seferis talte udelukkende som digter: Vi ved alle af erfaring, at begyndelsen kan forekomme let under diktatoriske styreformer, men tragedien venter uafvigeligt ved vejs ende. Det er afslutningen på dette drama, der – bevidst eller ubevidst – piner os, ligesom i Aisschylos’ ældganmle korsange. Jo længere disse abnorme tilstande varer ved, desto større bliver ulykken. Jeg er et mennenske helt uden politiske bånd. Det kan jeg roligt vedstå. Jeg taler uden frygt og uden lidenskab. Jeg ser foran mig afgrunden, som undertrykkelsen, der har lagt sig over vores land, fører os lige mod. Da Giorgos Seferis døde den 24. september 1971, blev hans kisteprocession fulgt af tusindvis af mennesker til fods, der spontant brød ud i sang. De sang ”Fornægtelsen”, kærlighedsdigtet som blev en hymne til frihed og håb om noget nyt. Dagen efter begravelsen bragte dagbladene TO VIMA og TA NEA Seferis’ sidste digt
14 · seferis: samlede digte
”På de tornede buske” om gudernes straf over tyrannerne. Seferis’ død blev til en kraftig manifestation af modstand mod obersternes diktatur. Seferis havde for altid vundet det græske folks hjerter.
Om den danske oversættelse I forbindelse med Nobelprisen i 1963 blev et lille udvalg af 27 digte oversat til dansk af Ole Wahl Olsen og Poul Borum og udgivet af Gyldendal. I en årrække var Ole Wahl Olsen en central oversætter af moderne græsk litteratur til dansk. Han oversatte en lang række græske forfattere og digtere og har gendigtet græsk poesi til musik. Udover den lille publikation oversatte Ole Wahl Olsen yderligere seks digte, der blev trykt i tidsskriftet Vindrosen (14. årgang 1967, nr. 7) og i bogen Mørke over Akropolis, Rhodos 1967, hvor Halfdan Rasmussen, Ivan Malinowski og Erik Stinus skildrer Grækenlands forhold under juntaen. Ved digterens død i 1971 skrev Ole Wahl Olsen en nekrolog, og i denne forbindelse oversatte han desuden Giorgos Seferis’ sidste digt, som efter digterens eget ønske først skulle trykkes efter hans død. Efterfølgende forsøgte Ole Wahl Olsen at oversætte mere af Seferis, men på grund af hans svækkede helbred blev det kun til nogle skitser, som han sammen med udkast af de publicerede digte overlod til Henry Miller-forskeren Finn Jensen. Især udkastene til de publicerede digte var af stor interesse, da man her kunne se oversætterens arbejdsproces, samt hvordan en oversættelse i samarbejde med digteren Poul Borum gradvist blev løftet til lyriske højder. Ole Wahl Olsens efterladte materiale har været til stor inspiration for denne bog; hans og Poul Borums oversættelser af Seferis var eminente og er stadig uovertrufne. I denne bog er en lang række af digtene blevet nyoversat, mens et fåtal blot er blevet redigeret i mindre grad, så de fremstår mere mundrette i forhold til nutidsdansk. Samlede digte er blevet oversat fra de originale græske tekster, Giorgos Seferis’ Digte, der udkom på forlaget Ikaros i 1972, og består udelukkende af de digte, som blev udgivet og godkendt af digteren selv. Denne græske udgaves udvalg er dog her blevet suppleret med yderligere to digte, nemlig ”Brev til
forord · 15
Rex Warner” fra 1965 og ”På de tornede buske”, som blev trykt i pressen efter hans død. Der er desuden indføjet seks kalligrammer, det vil sige digte hvor ordene er sat op, således at de danner en figur, efter den franske digter Guillaume Apollinaires forbillede. Disse kalligrammer var trykt i Seferis’ første udgivelse af Logbog II (1944). Posthumt har forlaget Ikaros i 1975 udgivet endnu en digtsamling under titlen Kladdehæfte II bestående af digte, som Seferis havde valgt ikke at publicere. Denne samling er nu koblet til den nye græske publikation af Seferis’ samlede digte, der blev udgivet i 2014, men er udeladt i denne oversættelse. Samlede digte har også hentet inspiration fra de engelske oversættelser; Kaiser Walters Three secret Poems (1969), Manolis Aligizakis’ George Seferis: Collected Poems (2013) og især Rex Warners Poems (1960) samt Edmund Keeley og Philip Sherrards George Seferis: Complete Poems (1995), som begge blev til med digterens aktive medvirken. Også Roderick Beatons A Levant Journal (2007), et uddrag af Seferis’ dagbøger fra hans rejse til Mellemøsten, og især biografien George Seferis: Waiting for the Angel (2003) har været yderst relevant læsning.Ved at inddrage Seferis’ dagbøger, korrespondance med mere har Beaton kunne sætte de enkelte samlinger og endda enkelte digte i en personlig og historisk sammenhæng. Seferis var en karrierediplomat, der under sin lange karriere på meget nært hold oplevede og ikke mindst overlevede en turbulent tid med dramatiske politiske omskiftninger, militærkup, republikker, monarkier og diktaturer, krig og borgerkrig. Det har sat tydeligt præg på hans skrivestil; en stil der til tider kan være kryptisk og dunkel, og som i direkte gengivelse af den udenlandske læser let kan opfattes som en dårlig oversættelse. Derfor har Beatons bøger været en kærkommen indgang til at begribe og forstå Seferis’ poesi langt bedre, til at kunne læse mellem linjerne og fortolke indholdet, hvilket er en væsentlig forudsætning for enhver oversætters arbejde. Seferis’ poesi er spækket med eksplicitte og implicitte henvis-
16 · seferis: samlede digte