Skip to main content

Schierbeck læseprøve

Page 1

Poul Schierbeck

Poul Schierbeck - Danske Komponister.indd 1 19.01.2024 09.03

danske komponister

1: August Enna af Steen Chr. Steensen

2: Ludolf Nielsen af Jens Cornelius

3: Else Marie Pade af Henrik Marstal

4: Hilda Sehested og Nancy Dalberg af Lisbeth Ahlgren Jensen

5: Niels Viggo Bentzon af Bertel Krarup

6: Emil Hartmann af Inger Sørensen

7: Paul von Klenau af Steen Chr. Steensen

8: Victor Bendix af Jens Cornelius

9: Bent Lorentzen af Lars Ole Bonde

10: Otto Malling af Mikael Garnæs

11: Thorvald Aagaard og Oluf Ring af Povl Chr. Balslev

12: Tekla Griebel Wandall af Thomas Husted Kirkegaard

13: Bernhard Christensen af Peder Kaj Pedersen

14: Leif Kayser af Jørgen Ellegård Frederiksen

15: Finn Høffding af Bertel Krarup

16: Emil Reesen af Jens Cornelius

17: Diderik Buxtehude af Karl Aage Rasmussen

18: Rued Langgaard af Bendt Viinholt Nielsen

19: Johan Adam Krygell af Jørgen Hansen

20: Poul Schierbeck af Christine Canals-Frau

Flere titler er under udarbejdelse.

Bogserien Danske Komponister er startet på initiativ fra Magister Jürgen Balzers Fond

Poul Schierbeck - Danske Komponister.indd 2 19.01.2024 09.03

Af

1888-1949

DANSKE KOMPONISTER Poul Schierbeck
Christine Canals-Frau Poul Schierbeck - Danske Komponister.indd 3 19.01.2024 09.03

Danske Komponister 20: Poul Schierbeck

Af Christine Canals-Frau

© Forlaget Multivers ApS, 2024

1. udgave, 1. oplag 2024

Danske Komponister redigeres af: Jens Cornelius

Omslagslayout: Anton Ian Nielsen

Omslagsillustration: Poul Schierbeck ca. 1919

Sat hos Demuth Grafisk

Tryk: Totem

Printed in Poland 2024

ISBN: 978-87-7917-636-2

ISSN 2596-6561

www.multivers.dk

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.

Udgivelsen er støttet af:

AUGUSTINUS FONDEN

Poul Schierbeck - Danske Komponister.indd 4 19.01.2024 09.03
INDHOLD FORORD 7 BARNDOMMEN OG UNGDOMMEN 9 TIDLIGE KOMPOSITIONER 17 SANGCYKLUS, SYMFONI OG FØRSTE KANTATER 33 DEN FRANSKE INSPIRATION 51 BEGIVENHEDER I DET KØBENHAVNSKE MUSIKLIV 61 CHANT DE VIKING OG INSTRUMENTALE VÆRKER 69 FÊTE GALANTE 73 UNDERVISNINGSÅRENE 85 VOKALMUSIK, KANTATER OG HØRESPIL 89 FILMMUSIKKEN 109 SIG NÆRMER TIDEN … 113 LITTERATUR 119 VÆRKREGISTER 121 VÆRKFORTEGNELSE 125 NAVNEREGISTER 137 NOTER 141 Poul Schierbeck - Danske Komponister.indd 5 19.01.2024 09.03
Poul Schierbeck - Danske Komponister.indd 6 19.01.2024 09.03

FORORD

Poul Schierbeck er en komponist, de fleste danskere kender. Men for manges vedkommende er det nok uden at vide det. Kun de færreste er klar over, at det er Schierbeck, der har skrevet melodien til I Danmark er jeg født, som mange mener burde være vores nationalsang, og til den folkekære forårssang Det er idag et vejr – et solskinsvejr! Ligesom Carl Nielsen mestrede Poul Schierbeck både det enkle, imødekommende udtryk i de folkelige sange – hvoraf en del har fundet vej til diverse sangbøger – og romancens kunstfulde udtryk samt de store symfoniske og dramatiske former.

Vokalværkerne udgør den vægtigste del af hans oeuvre, og ikke mindst i sangene, typisk for sangsolist med klaver, viser Schierbeck sig som en fremragende fortolker af poetisk indhold og udtryk. Han har sat musik til tekster af mange fremtrædende danske digtere, blandt andre Jeppe Aakjær og H.C. Andersen. Og det er næppe for meget sagt, at der i Schierbecks værker gemmer sig en betydelig kulturarv.

Poul Schierbeck som privatperson levede et meget tilbagetrukket liv, selvom han havde en ganske central placering i dansk musikliv både som komponist, koncertgiver (som pianist, oftest akkompagnatør for sin hustru, organist, og i en periode også kordirigent) og som underviser på musikkonservatoriet i København samt i det organisatoriske landskab i kraft af sit medlemskab af diverse bestyrelser – og lejlighedsvis som debattør. Hans og fruens daglige liv er tidligere blevet beskrevet i musikforskeren Oddvin Mathisens monografi fra 1988, men selve musikken omtales kun sporadisk i form af spredte citater fra koncertanmeldelser o.l. Nærværende biografi lægger vægt på at give Schierbecks musikalske oeuvre en udførlig behandling og vil bl.a. søge at indkredse hans særkende som vokalkomponist. Poul Schierbeck er også med rette blevet kendt som en mester i orkestreringens kunst. Også denne side af hans musik vil blive grundigt beskrevet. Instrumentation var samtidig hans primære fag som lærer på konservatoriet, og denne vigtige rolle og dens betydning – som helt forbigås i den

FORORD ∙ 7
Poul Schierbeck - Danske Komponister.indd 7 19.01.2024 09.03

tidligere biografi – syntes jeg, det var vigtigt at kaste lys over hos en så væsentlig komponist fra generationen efter Carl Nielsen. Desværre er Schierbecks musik efterhånden næsten forsvundet ud af koncertrepertoiret. Bortset fra ouverturen til operaen Fête galante optræder hans instrumentalværker alt for sjældent i koncertsalene og er derfor stort set ukendte i offentligheden. Det er derfor mit håb, at denne bog kan give lyst til at stifte nærmere bekendtskab med hans musik.

For syv år siden fik jeg den spændende opgave at redigere en nodeudgivelse til forlaget Edition·S af hidtil uudgivne værker af Poul Schierbeck, hvis manuskripter ligger i Poul Schierbecks Samling på Det Kgl. Bibliotek. Det blev begyndelsen på min interesse for denne komponist, hvilket nu er resulteret i denne biografi.

Jeg ønsker at takke seniorforsker ved Det Kgl. Bibliotek Claus Røllum-Larsen og komponist Morten Olsen for deres hjælp. Og ikke mindst stor tak til min mand, komponist og professor emeritus Niels Rosing-Schow, for i flere omgange at have gennemlæst og korrigeret manuskriptet og diskuteret indholdet med mig.

Christine Canals-Frau Søborg, marts 2023

8 ∙ POUL SCHIERBECK
Poul Schierbeck - Danske Komponister.indd 8 19.01.2024 09.03

BARNDOMMEN OG UNGDOMMEN

Poul Schierbeck blev født som eneste barn ind i en familie, der tilhørte det bedre københavnske borgerskab, og som nærede stor interesse for kunst og kultur, ikke mindst musik. Han kom til verden den 8. juni 1888 som søn af Hans Peter og Clara Juliette Schierbeck (født Petersen). En måned senere, den 6. juli, blev han døbt i Garnisons Kirke og fik det fulde navn Poul Julius Ouscher Schierbeck. Mellemnavnene kom fra bedstefædrene på både faderens og moderens side, Julius Schierbeck og Ouscher Petersen.

Familienavnet Schierbeck stammer oprindeligt fra et lille sted i Jylland syd for Herning, som hedder Skærbæk; omkring det og omgivet af skove og heder lå i gamle dage Skærbæk Gårde, hvor familien Schierbeck boede i 1700-tallet, indtil deres unge søn kom i lære i Helsingør, hvorefter den næste generation flyttede til København, som så blev slægtens hjemsted. Pouls far, Hans Peter Schierbeck, voksede derfor op i hovedstaden, hvor bedstefaderen Julius ejede et skibsprovianteringsfirma i Amaliegade. Hans Peter studerede medicin og fik fra 1886 sin egen private lægepraksis. Desuden var han privatansat læge ved DFDS (Det Forenede Dampskibs-Selskab) og virkede i øvrigt som læge ved Casino Teatret i København. Hans Peter og Clara kan meget vel have mødt hinanden ved en koncert på den private Mariboes Realskole i Store Kongensgade, som Claras onkel var bestyrer af, og efter at være blevet gift den 26. april 1887 i Tårnby Kirke boede de i Toldbodgade 2, på anden sal. Her havde Poul Schierbeck en efter alt at dømme tryg og harmonisk barndom i selskab med den unge barnepige Ingeborg og gravhunden Djip.

Som dreng holdt Poul Schierbeck meget af moderens barndomshjem, Søvang på Alléen i Kastrup, hvor hans mormor og morfar boede. Der kunne man køre i kane om vinteren, og man kunne stå på skøjter på den lille dam, der lå bagved huset. Familien Schierbeck holdt juleaften der, og ved en af disse juleaftener fik Poul en lilletromme, som han elskede at gå rundt med på maven. Også en stor del af ferietiden blev tilbragt på Søvang, ofte sammen

BARNDOMMEN OG UNGDOMMEN ∙ 9
Poul Schierbeck - Danske Komponister.indd 9 19.01.2024 09.03

med Pouls fætre, kusiner, moster og onkel. Da bedsteforældrene døde, og ejendommen skulle sælges, var de glade feriedage på gården desværre slut. Poul holdt dog forbindelsen med sine fætre og kusiner.

Poul Schierbecks interesse for musikken begyndte meget tidligt. I et brev fra 1892 (da han var 4 år gammel) fortæller Clara Schierbeck:

Forleden Dag naaede jeg at komme ned paa Amalienborg med ham, og da han altid skal have Musikstykkernes Navne at vide, saa ogsaa nu, paa hans Spørgsmaal hvad det var svarede jeg det er en sang af Aida. ”Er den af Ida? Saa faar vi vel ogsaa en af Ellen Margrethe?”1

Ida og Ellen Margrethe var Pouls kusiner. Omkring samme tidspunkt havde Poul fået barnepigen Ingeborg. Her fortæller hun om deres daglige rutine, som rummede leg og musik foruden den særlige oplevelse, det må have været for den lille Poul at hilse på den aldrende monark, Christian 9.:

Poul var den dejligste Dreng, vi blev straks gode Venner. Vi legede, vi sang, vi spillede. Hver Dag var vi på Amalienborg for at høre Musik og hilse på Hans Majestæt kong Christian den niende, der sagde til os ”her har jeg mine to Venner”, naar vi mødte ham paa Gaden, kom Hans Majestæt hen til os og gav os Haanden. 2

Ingeborg beskriver den lille Poul som et godhjertet og elskeligt barn, der kom godt ud af det med alle. Og den livlige musiceren i hjemmet deltog Poul tidligt i, uden tvivl inspireret af forældrenes store musikalske evner. Hans Peter spillede lut og guitar, bl.a. i større strengeensembler, og han havde også været medlem af Studenter-Sangforeningen siden 1876. Selvom han aldrig havde fået sangundervisning, havde han en skøn sangstemme, som gjorde, at han ofte fik rollen som solosanger. Clara spillede klaver og mandolin.

10 ∙ POUL SCHIERBECK
Poul Schierbeck - Danske Komponister.indd 10 19.01.2024 09.03

Allerede som 13-årig transponerede Poul en sonate af Mozart i C-dur, og samme år, i 1901, komponerede han sit første værk, Djip’s Nationalmarch, tilegnet sin hund. Han lærte også at spille mandolin og blokfløjte og fik desuden undervisning i klaverspil. I sine nodehæfter har han nedskrevet reglerne for klaverteknik, alle skalaer og nogle femtonige øvelser.

Foruden musikken trak teatret også i den unge Poul Schierbeck. Som teatertilknyttet læge var det naturligt, at Hans Peter med frue ofte gik i teatret, og efterhånden tog de deres søn med til forestillingerne. Derhjemme spillede man dilettantkomedier, hvor den lille Poul fik passende roller. Begge dele bidrog utvivlsomt til den tidlige interesse for dramatik og til forståelse for, hvad der sker bag kulisserne.

BARNDOMMEN OG UNGDOMMEN ∙ 11
Poul Schierbeck - Danske Komponister.indd 11 19.01.2024 09.03
Den lille Poul med sin tromme

I slutningen af 1890’erne købte Hans Peter Schierbeck et sommerhus i Ålsgårde ved Nordsjællands kyst, som fik navnet Cape Town. Der tilbragte familien alle deres somre. Sommerhuset var stort nok til, at den lille familie kunne være der sammen med deres tjenestepige, og der var også plads til overnattende gæster. I huset var der et klaver, og på væggene hang der tegninger og malerier. Grunden skrånede ned mod stranden, hvorfra der var en lang badebro og udsigt til Kullen på den svenske kyst, og på den anden side, ikke så langt fra huset, lå pragtfulde skove og søer. Fra midten af 1800-tallet var der efterhånden flere københavnske landliggere, bl.a. kendte kunstnere, der i sommersæsonen havde slået sig ned i Hellebæk og Ålsgårde. For Poul betød det, at han ikke kom til at mangle legekammerater om sommeren; han blev gode venner med naboens børn, og sammen badede, roede, sejlede og vandrede de. Poul elskede at fiske ved Bøgeholm Sø, områdets største sø, og kærligheden til naturen kom ifølge ham selv til at vare resten af livet. Som voksen fortsatte han med at holde sommerferie i huset, som han efter 1930 omdøbte til Søvang efter sine bedsteforældres hjem.

Omkring 1895 begyndte Poul Schierbeck i pogeskolen (en betegnelse for private skoler, der underviste børn under 9 år). Allerede i skoletiden udviklede han sin lyst til og sit talent for at tegne, hvilket han senere brugte i sine skitsebøger, hvor man kan følge hans interesse for naturen og tegninger af gamle bygninger, skulpturer og bemærkelsesværdige personer – samt en hel del humoristiske tegninger. Efterfølgende begyndte han i den private Borgerdydskole i Stockholmsgade 79 på Østerbro. Han valgte den klassisksproglige linje og lærte derfor latin, græsk, tysk og fransk.

Poul Schierbeck fandt sig godt tilpas i dette skolemiljø. Her fik han stimuleret og udviklet sin interesse for den klassiske kultur, et felt, han blev særdeles velbevandret i, som det fremgår af hans senere breve og artikler. Og ikke mindst faget dansk må have interesseret ham. Igennem hele sit liv som komponist viste han stor følsomhed over for poesi, for digtenes betydning og rytme, som han i sin musik forstod at fortolke på enestående vis.

12 ∙ POUL SCHIERBECK
Poul Schierbeck - Danske Komponister.indd 12 19.01.2024 09.03

I 1906 fik han sin studentereksamen fra Borgerdydskolen, hvorefter hans onkel Oskar Jansen og moster Hilda inviterede ham med ud at rejse. De foretog en rundtur i den sydlige del af Sverige, bl.a. Malmö, Mårbacka (Selma Lagerlöfs hjem), Stockholm og Göteborg. Resten af sommeren tilbragte Poul med sine forældre i Ålsgårde, hvor der blev musiceret en del sammen med deres gæster. Desuden spillede han tennis, sejlede over til Kullen og fiskede i søerne omkring Hellebæk. At fange gedder blev en stor interesse, som kom til at vare livet ud. En del år senere skulle bibliotekaren Sigurd Berg beskrive Poul Schierbecks somre i Ålsgårde:

Iklædt det værste gamle Kluns med Huller i Bukserne tilbringer han sin bedste Tid med at kæle for fine Fiskegrejer, pudse, polere og reparere – samt smøre baade Grejerne og sig selv i Olie, Tjære og Fedt.3

Også Schierbecks elev Svend S. Schultz, som af og til mødte ham om sommeren oppe i Ålsgårde, beskrev dette kostelige syn: ”Skægget som en vildmand, klædt i højst utraditionelt sommertøj med fiskegrejer under armen på vej ned til båden for sammen med gode venner, bl.a. Johs.V. Jensen, at fiske ovre ved Svenskekysten. Eller man så ham, i en mindst ligeså ejendommelig mondering adræt spurte afsted hen ad Strandvejen på... sofacykel.”4 Og digteren Alex Garff, som fik et langt og tæt samarbejde med Schierbeck, karakteriserede ham som en ”lidenskabelig Lystfisker af Storm P.’s Type.”

Poul Schierbeck har åbenbart været lidt i tvivl om, hvad han ville studere efter sin eksamen, ikke på grund af et pres fra forældrene, men snarere fordi han ikke var sikker på sine evner. Efter sommerferien 1906 begyndte han at læse jura på Københavns Universitet, samtidig med at han blev medlem af Studenter-Sangforeningen. En del af sangerbrødrene kendte han allerede, da flere jævnligt havde været inviteret hjem af faren – og flere af dem skulle han komme til at samarbejde med som komponist.

Korets niveau var højt, og sammenholdet hyggeligt. Ambiti-

BARNDOMMEN OG UNGDOMMEN ∙ 13
Poul Schierbeck - Danske Komponister.indd 13 19.01.2024 09.03
14 ∙ POUL SCHIERBECK
Poul Schierbeck - Danske Komponister.indd 14 19.01.2024 09.03
Poul Schierbeck som student i 1906. Elfelt

onsniveauet fejlede heller ikke noget, og mange krævende værker blev indstuderet. I efteråret 1908 holdt koret eksempelvis prøve på Carl Nielsens nye, teknisk krævende værk, Kantate ved Universitets Årsfest, som af sangerne blev døbt ”Tarmslyngskantaten”, da de syntes, den var svær.

Årene i Studenter-Sangforeningen fik stor betydning. Poul Schierbecks allerførste kompositionsforsøg var for mandskor, og senere skrev han en del værker til såvel sin gamle sangforening som til Aarhus Studenter-Sangere. Alligevel blev Poul Schierbeck kun i koret i tre år. Hvorfor er usikkert, men måske stoppede han ganske enkelt på grund af manglende tid til studierne, eller også fordi hans sangstemme ikke var lige så god som hans fars. Hans sidste optræden som studentersanger fandt sted ved korets rejse til Norge i juni 1909. I hans skitsebog findes flere portrætter af korkammeraterne samt tegninger af Griegs hjem og gravsted på Troldhaugen.

Den 11. juni 1907 bestod Poul Schierbeck filosofikum med karakteren ”meget godt”. Han kunne herefter kalde sig cand.phil. Dernæst fortsatte han sit jurastudium et lille stykke tid, men begyndte samtidig at studere musik hos privatlærere.

Dengang var der ingen undervisning i komposition som selvstændigt fag på konservatoriet – det kom først senere. F.eks. underviste Carl Nielsen i 1916 i musikteori, sammenspil, instrumentation og formlære.5 Derfor så Poul Schierbeck og andre yngre komponister – såsom Finn Høffding, Knudåge Riisager og Jørgen Bentzon – sig nødsaget til at få privat undervisning og evt. supplere denne med studier i udlandet. Poul gik til komposition hos Carl Nielsen. Han blev meget glad for sin lærer, som han kom til at have et nært forhold til, og som han senere i en lang artikel i anledning af Nielsens 60-års fødselsdag roste bl.a. for at lære sine elever at tænke logisk og konsekvent.

Poul Schierbeck fik også undervisning af en anden fynbo, nemlig Thomas Laub, i musikhistorie. Laub var en vigtig figur i kraft af sit arbejde i slutning af 1800-tallet for en reform af den danske kirkesang og med udgivelser af danske folkeviser, og han spille-

BARNDOMMEN OG UNGDOMMEN ∙ 15
Poul Schierbeck - Danske Komponister.indd 15 19.01.2024 09.03

de en stor rolle i arbejdet med de nye sangbøger i begyndelsen af 1900-tallet. I orgelspil og teori studerede Schierbeck hos organisten og komponisten Paul Hellmuth ved Skt. Thomas Kirke. Hellmuth havde selv været Thomas Laubs og Carl Nielsens elev, og Carl Nielsen henviste ofte sine begynderelever til ham. Poul Schierbeck blev åbenbart meget begejstret for Hellmuths undervisning:

Han var en fortræffelig Orgellærer og en pragtfuld – ja enestaaende Theorilærer. Takket være hans inderlige Kærlighed til de allerædleste, reneste og virkelige Værdier i Musiken, hans fænomenale kontrapunktiske Dygtighed og en pædagogisk Evne, der grænsede til Genialitet, kan hans Indflydelse som Opdrager næsten ikke vurderes højt nok.6

Andre af Hellmuths elever, såsom Nancy Dalberg, Mogens Wöldike og Knud Jeppesen, delte dette meget positive syn på deres lærer. I klaverspil fik Poul Schierbeck undervisning af pianisten Henrik Knudsen. Knudsen havde været elev af pianisten og komponisten Victor Bendix og var Carl Nielsens nære ven, og han hørte til tidens mest ansete klaverpædagoger. Schierbeck studerede desuden direktion hos den belgiske-amerikanske dirigent Frank van der Stucken,7 ligesom en anden ung komponist, Ebbe Hamerik, gjorde det senere.

Orla Rosenhoffs teoribøger, som han fik udleveret til at skrive øvelser i, brugte han stort set ikke. I stedet fyldte han sine egne nodebøger, og man kan følge hans udvikling inden for musikteorien, først med treklangsøvelser, så firklange, sekvenser, modulation, strygekvartetøvelser (som tager udgangspunkt i Beethovens strygekvartet op. 18 nr. 1 i F-dur) og senere palestrinakontrapunkt og firstemmige satser. I de næste år op til ca. 1924 skulle han også fylde seks nodebøger med sine kompositioner. Disse nodebøger udgør et væsentligt kildemateriale til Schierbecks tidlige værker.

16 ∙ POUL SCHIERBECK
Poul Schierbeck - Danske Komponister.indd 16 19.01.2024 09.03

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook