Forord
Det følgende er en samling noter, skrevet siden jeg begyndte som filosofilærer i efterårssemesteret1983.Jegudgiverdemnu,hvorjegslutter,efterforårssemesteret2026.Dekredser omspørgsmålet:Hvaderfilosofi?Nogletætpådet,andrelangtvæk.
Manskulletro,atenmand,derioverfyrreårharstilletsigdetsammespørgsmål,efterhånden også måtte være i stand til at besvare det. Men sådan er det ikke med spørgsmålet her. Der er ikke noget svar på det. Eller der er ikke engang ikke noget svar på det. Spørgsmålet er medhørendetilfilosofien,konstituerendeforden.Filosofienstillerikkebarespørgsmål,der kanbesvares,densopgavegårvidereenddet,denbeståriheletidenatspørgevidere,atspørge tildetisvaret,somikkeerbesvaretmedsvaret.SåblandtfilosoffernesbøgerudgørHvader filosofi?engenre,ligesomKantbogenellerFilosofienshistorie.
Hvis jeg skulle skrive en bog i genren Hvad er filosofi? ville den blive en række variationer overSokrates’valgsprog:Jegvedkun,atjegingentingved.Ganskevistermanikkesikkerpå, athanharsagtnetopsådan,mendeterkunencharmemereveddetvalgsprog.Desudener detkunetfilologiskspørgsmål,ommankantageSokratestilindtægtfordeord.Ifilosofien er ordene blevet stående som betegnende for, hvad han foretog sig. Valgsproget er også betegnendefor,hvadfilosofienharkunnetværeligesiden–undren,skepsis,tvivl,kritikeller dekonstruktion.
Kierkegaard skriver i sin afhandling om ironi – med stadigt hensyn til Sokrates, at man må forstå Sokrates’ valgsprog ironisk. Ellers forstår man det slet ikke; alvorligt talt er det en sofisme.Allerededetviser,atfilosofienikkekanløsesfrasintekstellerfrasinkontekst.Hvis vi skal være ironiske fra begyndelsen – og Sokrates er begyndelsen til filosofien, kan vi ikke forventeatblivefærdige,atlandedeteneellerdetandetsted.
Sådanerdetklassiskeudsagntildefinitionaffilosofienikkeiro.Jegvedkun,atjegingenting ved; det betyder, at jeg også der, hvor jeg ved, må vide, at det er ingenting. Sådan bliver jegaldrigfærdigmedfilosofien.Jegkanganskevistværesikkerpå,atde,sommenerathave fundetfilosofiensendegyldigemetode,ellerendnuværre:densendegyldigesystem,tagerfejl.
Men når jeg kan have i det mindste den sikkerhed, er det ikke, fordi jeg har min egen definition, som jeg kan være sikker på. Det er heller ikke, fordi der ikke findes nogen, eller fordialledefinitionererligegode.Ifilosofienervidenikkenogenløsning.Filosofienerder, hvorvidenoguvidenhedmødes.
Detbetyder,atfilosoffensopgaveliggerder,hvorderopnåsendistance.Filosoffensopgave beståriatfåøjepådetperspektiv,denhorisont,ellerbaredenpræmis,sommanhidtilikke havdeset.Atfåøjepå,hvordandet,mantroede,varsikkert,alligevelikkevardet.Derforer det også menneskeligt talt en opgave, for man skal kunne holde ud. Det er hårdt arbejde at bekæmpeillusioner,ogdetermereendetarbejde.
Villefilosofienoverhovedetbestå,hvisdenikkeindrømmedenyeperspektiveroghorisonter ogsåvedsigselv?Sådanerderidefølgendenoterikkekunforsøgpåatsesigomsomfilosof, dererogsåustandseligpolemikimoddenustandseligtforekommendelukningaffilosofien, som skal foregive, at nu er vi endelig fremme. Filosofien rummer muligheden for det åbne, men lukker sig gang på gang. Det er ikke anderledes end med mennesket. Derfor handler mine noter ikke kun om at være filosof blandt filosoffer, men lige så meget om at være menneskeblandtmennesker.
Hvorforlukkermennesketsigfordetåbne,somellerserdetskaldsomtænkendevæsen?Efter alsandsynlighedfordidetikkekantåle,ikkekanholdeudmedatværedér.Manmåindse,at menneskerikkeersåfrihedselskende,somdegernehævder.Deforetrækkeratunderkastesig enautoritet,enreligion,denherskendeideologi,detnormale,derigtigemeninger.Hvisman vilværefilosof,kommermantilatleveietvedvarendeopgørmedaltdet.
Og det har jeg så forsøgt at gøre i mange år. Sådan vil man på de følgende sider også se opgørimangeforskelligeretningerogmedskiftendegenstande,fordeherskendeideologier ogautoriteterskifter,ligesompolitikkenogreligionengørdet.Selvsprogetskifter,ogsåmit eget;noternefrafirserneoghalvfemsernevirkeralleredeomstændeligeideresformuleringeri
dag;ogligeomlidtvilnoternefradetnyeårhundredeogsågøredet.Alfilosofierforsøgsvis, ogdefærresteforsøgerblivende.
Med hensyn til omtale af personer har jeg i mine noter fulgt den praksis kun at anføre det fulde navn på offentligt kendte personer; alle andre er omtalt ved initialer eller fornavn. På denmådeangivesdetganskevistikke,hvemetcitatstammerfra,mendog,atjegikkeselver ophavsmandtilbestemteord.
Endvidereharjegbibeholdtforkortelseranvendtsidendengang,jegskrevpåskrivemaskine, også mindre vanlige, som heru. = herunder, forh. = forhold, msk. = menneske, osv. Længere citater på fremmedsprog er oversat, kortere er ikke. Det drejer sig for sidstnævntes vedkommendeoftestomtalemåder,sommanvedenoversættelsevilletageudafderestidog kontekst;derforerdenoriginaleordlydbevaret.
SørenGosvigOlesen,Malmø,påsken2026
Notertilfilosofien
1983
Læsningen af filosofien forudsætter forståelsen af dens fundamentale tvetydighed (équivoque: der tales hen over stilbrudet) som, dels tanke-arbejde, dels metafysisk konstruktion, for det meste begge i uadskillelig sammenhæng. Man vil omgås filosofien som en 'positiv videnskab', skære tværs gennem dens faktiske, tekstuelle dunkelhed. Denne videnskabelige beskæftigelsemeddefilosofiskebegreberriverbegreberneudafbegrebsdannelsenssammenhæng og gør dem mere traditionsbelastede end filosofien selv – som dog var tvetydig. Ikke blotdestoremetafysiskeopdelinger,menogsådeenkelteemner,gennemtænkesifilosofieni derestvetydighed.Tvetydighedenliggerikkemereimetafysikkenenditanken.
1984
1) Erkendelsesteorien ikke nogen egentlig del af filosofien, uadskillelig fra metafysikken, samtidigmedpositivismen,samtidigfornægtelse,somomdenerkendendeikkevar,somom hans væren kunne sættes ud af spillet i erkendelsen af det værende, cf. den hovedløse snak om ontologisering (fra Adorno?) hos kapitalens logikere såvel som hos de anglofile (må vel betyde:atgøreværende,menhvilkenværen?oghvorfra?exnihilo?mennesket=Gud?).
2) Positivismens 'sandhed', navnet på et meningsløst problem, eftersom den udgår fra en separationaf'sprogogvirkelighed',somomsproget(el.tænkningen)ikkevar(burdehedde: sprogogandenvirkelighed).
3) Siden den moderne filosofi går ud fra subjektet, tror man, at den grundlæggende = erkendelsesteori, og ikke har noget at sige om det værende, som erkendes. Følgelig tager det sigefterhåndenud,somomfilosofiensvæveriettomrumoververdenogikke"harnogetmed virkelighedenatgøre".
Denne"verdenssjæl"tilhest–deterNapoleoniJena.Besynderligt,sigermansmilende.Men varNapoleon da bare en mandpå en hest?Var detJenas gader, han red igennem,eller ikke snarereverdens?IdagerBerlinmurenvelhellerikkeblotenopdelingafenby,ellerafetland; denerenopdelingafverden.
De"reelle"idesystemerer,hvadmansluttersigsammenom,førendman"bevidst"kanslutte sigtilen"idéstrømning".Disse"systemer"delerikkenavnemedde"officielle",men"hedder" amerikanisme, journalisme, psykologisme etc. (I filosofien heller ikke væsentligt, om et "system"harværetforsvaretafnogen–cf.solipsismen.)
FilosoffensalmindeligstefejleratgøresigselvtilGud.
Filosofi betyder kærlighed til visdom ... et besøg på universitetet er tilstrækkeligt til at overbeviseomdennebetydningsforældethed.
Filosofien ikke fagvidenskab, men måske = det som gør videnskaberne til forskningsgrene, dvs.andetogmereendudenadslære.
Filosofilæreren,somfornyrsig,erikkenødvendigvisandetendoverfladisk.Hvaddetgælder om,eratfordybesig.
1985
Papfilosofi.Dervarengang,daSamvirkeienartikelseriekortogklartpræsenteredehistoriens store filosoffer. Nu vil bladet tilsyneladende virke med til den populære underminering af filosofiens ry og rygte. Med sikker journalistisk tæft skraber man bunden, omtaler først Glucksmann, derefter Lévy ... Tror Samvirke, at hvad som helst kan "udråbes" til filosofi?
Elleratforbrugernesvalgkunerafbetydning,nårdetgældermaven,ogikkenårdetgælder hovedet? Lad være sagt til almen forbrugeroplysning, at den rigtige franske filosofi forhol-
dersigtildenomtalteformfor"filosofi"somslotsaftapningentilBrugsensbilligstepapvin.
(Samvirke1.IX.1985)
Magisterbladet har i den seneste tid ladet debatten om magistrenes privatisering rase. Er det nu et indlæg i denne, når DM af en pressemeddelelse lader fremgå, at Forskningsrådetburdeomstruktureres,så"utraditionelleprojekter"kanprioritereshøjere?
Inspirationen fra universiteternes humaniora er tydelig. Her er privatiseringen forlængst igang. Som i erhvervslivet gælder det på humaniora om at skabe sig en niche Og med utraditionelle midler er et nyt fag snart banket op: semiotik, sportologi og humanet-eller-andet("forskeresomkandokumenterekønspolitiskeerfaringervilbliveforetrukket").
Ak, vi er nogle stykker, som stadig foretrækker forskning i Aristoteles' metafysik, og som mener, at forskningen skal være uden mode- eller nyttehensyn. Men som nok må se i øjnene, at en vis fagvidenskab, givende Fanden i at kende sit eget grundlag,klarersigbedreikonkurrencen.
(DM15.VIII.1985)
1986
Spørgsmålangåendeuniversitetspolitikken:
1. Hvordan stiller Magisterforeningen sig til oprettelsen af nye forskningsenheder (forskerparker,afdelinger,områder,centreosv.)itaktmedat=finansieretvedat"traditionelle"fag beskæres/nedlægges?
2. Hvilken holdning har Magisterforeningen til fagenes fraktionering efter synspunkter (arbejder-, kvinde-, brugs-, erhvervs-, her ikke i forstand af synspunkter, som kan anlægges, meniforstandafsynspunkter,somdefinererfagene)?
3.HvadmenerMagisterforeningenomtidensrådendeforvaltningafuniversitetetsarv,altså om den såkaldte "omprioritering" ("Der omprioriteres ikke for meget, snarere for lidt", Bertel Haarder) til fordel for nye "fag", altså om vor tids tro på at vide hvad den gør, når den kasserer de gennem lang tid afprøvede bestemmelser af fagområder, for i stedet i en ruf at oprette snesevis af andre? Der er tvivl om disse punkter. Når
jeg stiller dem som spørgsmål, skyldes det, at jeg frygter svaret, som kan udlæses af Magisterbladets ledende artikler, er enten den kortsigtede falden-til-patten (altså accept af tilpasningspolitikken, eks.: ikke kun af, at magistre tager arbejde i det private erhvervsliv, for hvem kan have noget imod det, men af at universitetsuddannelserne skal indrettes på dette), eller en febrilsk opstilling af kortsigtede alternativer (kendt som "nye", "spændende", "utraditionelle" osv. forsøg). For at samle spørgsmålene i ét: Skal vi endnu levende universitetsansatte forsøge at tale fornuft til politikerne, eller skal vi gå ind pådenpolitiskesnusfornuft?Skalviføreforskningspolitikellerskalviføreforskningspolitik? (DM5.11.1986)
Forskellenmellemtankeogfilosoficf.forskellenmellemstilogtese.
Videnskabsteorienersomendynekastetoverdefilosofiskeproblemer;røgenstigertruende opvedkanterne.
Ideologien,analysenafismer,mansluttessammenom,haropgøretmed"videnskabsteorien" somoverordnetenhed:deternemligomdenneisme,filosofferneidagsamles.
Denformellesymbollogikeretsidsteforsøgpåatskabeetfællessprog(enfællesdiskurs)for filosofienogvidenskaberne,menidetteforsøgundvigessubstansenidefilosofiskeproblemer ubevidstogheltsystematisk.
Ideo-logi,analyseafismer,mansamlersigom:tidskritik(frafebruar1986:TidskritikI-II).
Bruge ordet "udmærket" som Hamsun: "en udmærket mand, som siger mange, udmærkede ting".
Hvad er filosofi? Det er filosofiens grundlæggende spørgsmål. At kunne stille dette spørgsmål er netop grundlæggende for filosofien som filosofi. Det er spørgsmålet om
