Musik i Danmark

Musik i Danmark

Musik i Danmark.indd 1

24.05.2022 11.10

Til Nina, Solvej og Jonas … og til alle jer, der har hjulpet mig ved at læse og kommentere på forskellige stadier af arbejdet, ingen nævnt ingen glemt. Dog: en særlig tak til redaktørerne på Multivers og til Jens Cornelius for tidlig opmuntring og helt afgørende indspark undervejs.

Musik i Danmark.indd 2

24.05.2022 11.10

Jens Hesselager

Musik i Danmark Den korte historie

Musik i Danmark.indd 3

24.05.2022 11.10

Musik i Danmark Af Jens Hesselager © Forlaget Multivers ApS, 2022 1. udgave, 1. oplag Sat hos Demuth Grafisk Omslagsillustration: Plakat for udstillingen La Musique au Danemark med illustration af Henry Heerup. © Henry Heerup / VISDA. Tryk: Totem Printed in Poland 2022 ISBN: 978-87-7917-372-9 www.multivers.dk Forlaget har indhentet tilladelse fra rettighedshaverne til gengivelse af illustrationer i denne udgivelse. Skulle enkelte rettighedshavere mod forventning være forbigået, bedes de kontakte forlaget med henblik på afregning. Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Udgivelsen er støttet af:

den hielmstierne-rosencroneske stiftelse hoffmann og husmanns fond landsdommer v. gieses legat sonning-fonden weyse fonden

Musik i Danmark.indd 4

24.05.2022 11.10

Indhold 1. Indledning.........................................................................

7 Geografien, staten, monarkiet, nationen ............................. 9 ’Danmark’ som mental ramme............................................ 11 Erindringskultur................................................................. 14 Det huskede og det glemte.................................................. 20

2. Bronzelurerne som erindringssted i dansk musikhistorie.................................................................... 23 3. ”En rå tone”? Fra jernalder til vikingemusik................ 31 4. Den katolske kirke og forandringen af det musikalske landskab........................................................................... 41 Den engelske forbindelse..................................................... 42 Gregorianske melodier........................................................ 44

5. Fra middelalderens viser til ’Danmarks gamle folkeviser’......................................................................... 47 6. Folkeviserne som erindringssted..................................... 55 Elverhøj (1828)................................................................... Liden Kirsten (1846)........................................................... Elverskud (1854)................................................................ Drot og Marsk (1878)........................................................ Af-romantisering af folkeviserne.........................................

55 57 60 61 65

7. Reformationen og det nye massemedium...................... 69 8. Kongens musikere: trompeterkorps, kantori og ­instrumentister................................................................. 75 Christian 4.s musikalske kosmopolitisme og den italienske forbindelse.................................................... 79 ”Og således ender farcen”? Musikken og den tidlige enevælde....................................................................... 84

9. Byernes og landdistrikternes musikere........................... 87 Organister.......................................................................... 89

Musik i Danmark.indd 5

24.05.2022 11.10

Instrument-intermezzo – et billedkapitel..................

93

10. Et operahus i København? ............................................. 123 ’Perisangia’......................................................................... 128

11. Nye konger, nye tider ..................................................... 133 12. Kolonier og bilande......................................................... 141 Færøerne............................................................................ Island................................................................................. Grønland............................................................................ Vestindien...........................................................................

145 154 160 163

13. Den florissante periode: salonkultur, Schulz og den schimmelmannske kreds.................................................. 169 14. Musikken, skolerne og ideer om lystbetonet læring..... 175 15. To musikkulturer: enkelhed vs. virtuoseri..................... 179 16. Danske komponister........................................................ 185 17. Kvindelige komponister................................................... 199 18. Moderne tider: Nielsen og andre.................................... 213 19. Dansene og det populære................................................ 223 20. Kulturkrise og jazz........................................................... 227 21. Antiromantik ................................................................... 233 22. Kompositionsmusik efter anden verdenskrig................ 239 23. Musiklivet i bevægelse. Populærmusik og ungdomskultur efter anden verdenskrig........................ 247 24. ”Det man hører, er man selv”. Musik og identitet frem mod et nyt årtusinde............................................... 259 25. Historien, musikken og i dag.......................................... 265 Litteratur................................................................................. 269 Noter........................................................................................ 277

Musik i Danmark.indd 6

24.05.2022 11.10

1. Indledning Denne bog er en historie om musik i Danmark, en dansk musikhistorie. Men hvad skal det egentlig betyde? Hvilke forbindelser er der mellem musik på den ene side og et land som Danmark på den anden? Musik og musikere kan jo bevæge sig på tværs af landegrænser, agere og interagere i en kosmopolitisk og international virkelighed. Tyske, engelske, norske, schweiziske, italienske og amerikanske musikere, sangere, komponister og kapelmestre kan slå sig ned i København, danske musikere kan være aktive i Berlin, Wien, New York eller andre steder. Forskellige lande kan være vævet ind i hinandens historier på måder, der skifter igennem tiden. Det giver anledning til en række spørgsmål. Bør grønlandske og færøske musikere og musik i Grønland og på Færøerne for eksempel forstås som en del af historien om musik i Danmark, eller netop ikke? Hvad med musikken i, eller musikere fra, Slesvig og Holsten i forskellige perioder af historien? Og hvis det handler om musik i Danmark, hvor langt et historisk perspektiv bør man så operere med – starter historien først i det øjeblik, der eksisterer en eller anden form for statsdannelse kaldet Danmark, eller hører forhistorien også med? Som disse besværlige spørgsmål i sig selv viser, er der på den ene side forskel på Danmark og ikke-Danmark, både geografisk, 7

Musik i Danmark.indd 7

24.05.2022 11.10

historisk, politisk og kulturelt. Men på den anden side er der også hele tiden masser af gråzoner og trafik mellem de to, ligesom der også er områder, der kan beskrives som både-Danmarkog-ikke-Danmark. Eller måske hverken-Danmark-eller-ikkeDanmark. Færøerne for eksempel. Eller Holsten i perioder af historien. Det samme gælder indadtil. For musikalske aktiviteter og traditioner kan også være regionale eller lokale snarere end nationale – altså ganske vist udfolde sig inden for et lands geografiske grænser, men uden at staten eller nationen af den grund har nogen afgørende betydning for fænomenet. En af dansk litteraturs første store moderne forfattere, Johannes V. Jensen, tematiserede ofte relationen mellem det lokale og det fjerne og parallelt hermed mellem det gamle og det nye, traditionerne og det moderne liv. I novellen Jørgine (1926) indleder han med en historisk beskrivelse af musikken ved et bondebryllup i Himmerland i Jylland engang i sidste halvdel af 1800-tallet – en historie, hvori både det lokale og det fremmede spiller en rolle, men ikke umiddelbart det nationale. Himmerland, som Jensen selv kom fra, var på denne tid ikke forvænt med musik overhovedet, skriver han – især ikke om vinteren: Om Foraaret derfor, naar Vejene blev farbare og vandrende Musikanter begyndte at indfinde sig, sjældne som Stjerneskud, en eller anden Taterfamilje med Violin, Guitar og Triangel, saa var det noget vidunderligt, et Mirakel man inddrak med alle Porer. Musikanterne selv, ’Skærsliberne’, som man kort og godt kaldte alle slige Omløbere, mødte man med den største Mistænksomhed, okseagtigt tilbageholdent, ja der blev end ikke vekslet et eneste Ord med dem. Men Tonerne i Friluft uden for Døren, Ingen kunde staa for dem.1

8

Musik i Danmark.indd 8

24.05.2022 11.10

Ud over disse omrejsende musikanters musik, der var karakteriseret ved ”Strengeleg og et sydlandsk Væsen”, var der også en lokal musik: Klarinetmanden derimod var vor egen, med en Haand præget af Spaden, Bonde imellem at han spillede til Gilder, med ham var man fortrolig. Og han lod sig ogsaa høre sammen med Foraaret.2 Skærslibernes musik repræsenterede altså en udefrakommende impuls, den lokale spillemand noget fortroligt, lokalt. Den ene er mobil, omrejsende, nomadisk og sikrer udvekslinger og møder med det fremmede, den anden er fastboende. Men begge slags musik og begge perspektiver – det mobile eller nomadiske og det fastboende – hører med til historien, inklusive de tavsheder, udvekslinger, møder og konflikter, der opstår imellem dem. Danmarks musikhistorie skal derfor ikke bare forstås som historien om ’dansk’ musik, eller ’musik skabt af danskere’ – den kan ikke kun være de fastboendes musikhistorie, men mere bredt, historien om musik i Danmark.3

Geografien, staten, monarkiet, nationen Dermed er ikke sagt, at det nationale og det statslige ikke spiller en væsentlig rolle i denne historie. Det nationale handler, som ordet siger, om nationen, det vil sige i princippet om de mennesker, der er født i landet (fra det latinske natio, der betyder fødsel). Det lyder måske som et konkret kriterium at have med at gøre. Men nationale fællesskaber er netop ikke særlig konkrete størrelser. De er snarere, som Benedict Anderson har formuleret det, ”forestillede fællesskaber”, hvis medlemmer for langt de flestes vedkommende aldrig har mødt eller hørt om hinanden, men som alligevel føler og forestiller sig, at de udgør et fællesskab.4 9

Musik i Danmark.indd 9

24.05.2022 11.10

Musik har ofte fungeret som et meget virksomt redskab for dannelsen og vedligeholdelsen af sådanne fællesskabsforestillinger, for eksempel gennem fællessangen. Benedict Anderson kalder den særlige fællesskabsfølelse eller fællesskabsoplevelse, som fællessangen kan give, for ”unisonance”.5 Musikkens funktion som redskab for nationale fællesskabsforestillinger i Danmark er også en del af historien. Det er samtidig vigtigt at huske, at Danmark ikke slet og ret kan forstås som en nation. Der er forskel på, om man forstår Danmark som et geografisk område, en stat, et monarki eller en nation. Ikke mindst er det afgørende, at den danske stat og det danske monarki eksisterede, længe før ideen om den danske nation eller det danske folk blev det centrale element i forståelsen af, hvad Danmark er for en størrelse. For med kongen og statsmagten som det centrale for forståelsen af Danmark var der ingen indre selvmodsigelse i, at kongens undersåtter har kunnet bestå af flere forskellige, kulturelt mangfoldige folk med forskellige sprog i brug: dansk, tysk, norsk, svensk, færøsk, islandsk, grønlandsk, kreolsk osv. Den danske stat og dens politiske apparat er også noget andet end det danske folk og har desuden ikke altid og ikke i alle dele af riget spillet den samme rolle for musiklivet. Men den overordnede udvikling har dog været, at den danske konge- og statsmagt siden middelalderen har udgjort en stadig vigtigere og mere vidtforgrenet økonomisk, administrativ, politisk og også mental ramme for store dele af musiklivet, herunder ikke mindst det kirkelige musikliv. Det gælder især – men ikke kun – i de dansktalende dele af riget. Det er en problem- og konfliktfyldt historie. Og ikke overraskende er det i de dansktalende dele af riget, at musik mest umiddelbart og mindst kontroversielt har ladet sig forbinde med konge- og fædrelandskærlige følelser, og

10

Musik i Danmark.indd 10

24.05.2022 11.10

senere med følelser rettet mod det danske folk, sproget og nationen. Hvem er de vigtige aktører i en musikhistorie? Ét muligt svar er, at hovedrollerne indtages af skiftende tiders vigtigste danske komponister og de værker, de har skabt. For mange vil dette svar sikkert virke naturligt, næsten selvfølgeligt, for der er en stærk tradition i vestlig musikhistorieskrivning for netop at lægge hovedvægten der. Det gælder ikke kun i musikhistoriebøgerne. Også i den bredere, kollektive bevidsthed om musikhistorien, sådan som den afspejles i musiklivet og i medierne, bliver komponister – og deres nationalitet – ofte dyrket og tillagt en særlig vægt. Tysk musikhistorie som historien om musik skrevet af komponister som Bach, Beethoven, Mendelssohn, Schumann, Brahms, Wagner osv., russisk musikhistorie som historien om musik er skrevet af Glinka, Rimskij-Korsakov, Tjajkovskij, Musorgskij, Stravinskij osv. Danske komponister og de dynamikker og fortællinger, der på forskellige tidspunkter gør dem til vigtige historiske aktører, spiller også en væsentlig rolle i denne bog. Men i en del sammenhænge er ikke-danske komponister og alle mulige andre aktører end netop komponister ligeså vigtige, eller vigtigere, for fortællingen. Historiens aktører er desuden ikke altid enkeltindivider. I forhold til økonomiske, administrative og politiske rammer har det statslige niveau og den nationale lovgivning haft afgørende betydning for udviklingen af en række store institutioner – kirken, skolen, det kongelige hof, teatre, symfoniorkestre, musikkonservatorier, radio, TV-stationer osv. Sådanne væsentlige institutioners musikhistorie vil dukke op som del af den historie, der fortælles her.

’Danmark’ som mental ramme Endelig har det, vi kunne kalde ’ideen om Danmark’, udgjort 11

Musik i Danmark.indd 11

24.05.2022 11.10

en vigtig mental ramme for musiklivet i store dele af historien, specielt efter at denne ide i stigende grad blev knyttet til ideen om det danske folk. Det kommer måske tydeligst til udtryk, når spørgsmål om musikkens karakteristiske ’danskhed’, eller omvendt dens ’udanske’ kvaliteter er blevet sat til debat. I sådanne diskussioner er det karakteristisk, at ’udansk’ musik, afhængigt af konteksten, både kan være noget positivt og noget negativt. Det tydeliggør kun den mentale ramme. Det ’udanske’ kan nemlig være det, der sprænger rammen, også på en befriende, forfriskende eller endda progressiv måde. Musik kan for eksempel (ligesom taternes musik i Jensens novelle) sprænge rammen ved at have et ”sydlandsk Væsen” som ”ingen kan stå for”. I en rejseberetning fra Italien i 1835 forsvarede H.C. Andersen den nyeste italienske opera – blandt andet Vincenzo Bellinis dengang topaktuelle hit, Norma (1831) – over for sine danske læsere med en lidt tilsvarende henførthed: ”Hvo som har været i Italien, føler hele Sydens varme Luftning flagre hen i disse bløde Melodier.”6 Han vidste godt, at store dele af det danske publikum var lidt skeptiske – i 1820’erne havde Gioacchino Rossinis operaer delt vandene i København, og det var almindeligt, at nyere italienske operaer blev mødt med protester og ’piben’ ved opførelser. Men det var stadig netop det ’udanske’ ved den italienske musik – følelsen af ”Sydens varme Luftning” – han fremhævede som positivt i sin beskrivelse. Dansk musikhistorie er også historien om stadige møder med alskens vidunderlig, fremmed, men også ofte kontroversiel musik. Musik kan også rammesættes som ’udansk’ på en positiv måde ved at bryde med det ’provinsielle’ og med det, som den dansk-norske forfatter Aksel Sandemose i romanen En flygtning krydser sit spor kaldte for ”janteloven” – den uskrevne lov som siger, at man ikke må tro, at man er mere værd end andre. Man må ikke stikke ud.7 12

Musik i Danmark.indd 12

24.05.2022 11.10

H.C. Andersens berømte eventyr om den grimme ælling er en tilsvarende fortælling om det positive normbrud. Den grimme ælling er ’forkert’, så længe den befinder sig i sin hjemlige andegård. Men ællingen vokser op, drager ud i verden og opdager dér grunden til sin ’forkerthed’, nemlig at den i virkeligheden slet ikke er en and, men en (smuk) svane.8 Ligesom disse begreber og fortællinger af Sandemose og Andersen selv er blevet kanoniserede som dansk kulturarv, kan på paradoksal vis det udanske sommetider fejres som særligt dansk – om ikke andet så i historisk tilbageblik. Komponister som for eksempel den excentriske organist og symfoniker Rued Langgaard (1893-1952), den meget tysk-orienterede Paul von Klenau (1883-1946), som tidligt interesserede sig mere for den musikalske modernisme hos Schönberg og andre end for sine samtidige danske komponistkolleger, eller en af pionererne i dansk elektronisk musik, Else Marie Pade (1924-2016), er i vid udstrækning blevet forståede som sådanne ’dansk-udanske’, ’miskendt-fejrede’ figurer i dansk musikhistorie. Mange flere navne kunne føjes til: den senromantiske operakomponist August Enna (1859-1939) for eksempel, der i sin samtid var et større navn i Tyskland end i Danmark, eller modernisten Gunnar Berg (1909-89), der i længere perioder boede i Paris og Schweiz, og som tidligere og mere radikalt end andre danske komponister tog efterkrigstidens atonale og serielle teknikker til sig. Også det i dansk sammenhæng veletablerede begreb ’den danske sangskat’ sætter Danmark i spil som en mental ramme, ikke i forhold til et enkelt værk, men i forhold til et bredt repertoire, der i princippet omfatter alle folkelige, velkendte danske sange. Det er et repertoire, der har spillet en væsentlig rolle både i private og offentlige sammenhænge, ikke mindst i forbindelse med dyrkelsen af fællessang i forsamlingshuse, i foreninger, ved møder og stævner og i skoler. ’Morgensang’ der frem til 1975 13

Musik i Danmark.indd 13

24.05.2022 11.10

indgik som fast, obligatorisk element i den danske folkeskole udgør en særskilt underkategori af denne fællessangskultur. Morgensangsarrangementer har i starten af det 21. århundrede fået fornyet popularitet, både på større private og offentlige arbejdspladser, på skoler, uddannelsesinstitutioner osv. (se illustration 1). Ofte sker det med ideen om såvel vedligeholdelsen som udvidelsen af ’den danske sangskat’ som en eksplicit eller implicit dagsorden, og som et til tider også udfordret og heftigt debatteret identitetspolitisk element. ’Danmark’ fungerer også ofte i et eller andet omfang som mental ramme for italesættelsen af nutidens aktuelle musik og musikere. Det sker specielt, når danske kunstnere opnår markant international succes, også selvom det danske ved deres musik ikke nødvendigvis handler om andet, end at de kommer fra Danmark. Det gælder for eksempel internationalt anerkendte komponister som Hans Abrahamsen (f. 1952), Bent Sørensen (f. 1958) og Simon Steen-Andersen (f. 1976), klassiske ensembler som Danish String Quartet eller populære kunstnere som Lars Ulrich (f. 1963), Oh Land (f. 1985), MØ (f. 1988), Lukas Graham (f. 1988) og mange andre.

Erindringskultur Selvom dansk musik i mange sammenhænge kan fungere som et stort set neutralt begreb – en tør konstatering om en musikers formelle statsborgerskab for eksempel – ville det være en illusion at tro, at nutidige forestillinger om dansk musik generelt er ufarvede af historie, vanetænkning og traditioner. Danmark som mental ramme for musikken og musiklivet er ikke en statisk størrelse, men under stadig genformning eller omformning, en proces der hele tiden er præget af både gentagne og nye henvisninger til fortiden og historien. Det vil sige en proces der kommer til udtryk gennem en særlig historiebrug. Eller anderledes 14

Musik i Danmark.indd 14

24.05.2022 11.10

Illustration 1. Under de nationale corona-lockdowns i store dele af verden i foråret 2020 blev sang og musik mange steder brugt til at skabe fællesskabsoplevelser, trods fysisk isolation, ofte med kraftig betoning af det nationale sammenhold. Nyheder om fænomenet ”balkonsang” eller ”balkonmusik” – ”il concerto che ha unito l’Italia” ifølge avisen La Repubblica, 13. marts 2020 – der spredte sig i mange italienske byer, hvor krisen i begyndelsen var særligt slem, gik for eksempel verden rundt. Den landsdækkende danske TV-kanal DR1 lancerede blandt andet programserierne ”Morgensang” og ”Fællessang – hver for sig”, som alle kunne deltage i via mobiltelefoner eller PC’er. Efter genåbningen synes fysiske morgen- og fællessangsarrangementer at være blevet endnu mere udbredte end før. Illustrationen er fra Københavns Hovedbiblioteks facebookopslag den 19. september 2021, hvor det annonceredes, at det faste onsdagsarrangement Morgensang på Hovedbiblioteket ville blive genstartet den 22. september. Foto: Asger Andersen.

15

Musik i Danmark.indd 15

24.05.2022 11.10

udtrykt, en særlig erindringskultur. Også dette perspektiv er vigtigt for den historie, der fortælles i denne bog. Eksemplet ’Danmarks gamle folkeviser’ kan illustrere, hvorfor et sådant perspektiv er nødvendigt. Med folkeviser forstås i denne sammenhæng ikke viser, der er komponerede i en særlig folkelig stil, men et anonymt overleveret repertoire af viser hvis oprindelse grundlæggende fortaber sig i det uvisse. Vi ved altså ikke, hvem der har skrevet dem hvornår. Til gengæld er det veldokumenteret, at der har været stor interesse for dette repertoire – og bestræbelser på at nedskrive og fastholde det – ad flere omgange. Først i adelskredse i 1500-tallet, senere af oplysningstidens og romantikkens historikere, kunstnere og komponister, og senere igen af moderne videnskabeligt arbejdende folkemindesamlere. Og også blandt folkemusikere, folkedansere og ’almindelige’ danskere. Folkeviser blev desuden dyrket på Færøerne, ofte i forbindelse med en stærk lokal kædedansetradition med rødder i europæisk middelalder. Senere spillede danske folkeviser også en vigtig rolle i øernes musikhistorie. I det tyvende århundrede kanoniseredes disse gamle folkeviser yderligere som et centralt repertoire for dansk musikhistorie, blandt andet ved at de blev tildelt en vigtig plads i den såkaldte Højskolesangbog – der i den danske offentlighed gerne opfattes som et slags semi-officielt (men ikke ukontroversielt) kompendium over de vigtigste sange i ’den danske sangskat.’ Det er en sangbog, der siden førsteudgaven i 1894 er udkommet i stadig nye versioner – foreløbig 19 reviderede og opdaterede udgaver – og som har haft stor gennemslagskraft og været vigtig for udviklingen og vedligeholdelsen af den danske fællessangskultur. Ideerne om, hvad ’dansk musik’ er, er altså præget af de historier, som fortælles, ikke bare i historiebøgerne, men også i den uformelle historieskrivning og i de forskellige sammenhænge, hvor musikken cirkulerer og praktiseres. Både de måder, der 16

Musik i Danmark.indd 16

24.05.2022 11.10

skrives og tales om historien på, og de måder musikken bruges på, sætter sig spor i den offentlige, eller kollektive, hukommelse. Hvad er det så for nogle historier, der kommer ud af den slags processer? Lader de sig referere og opsummere? Det spørgsmål kan selvfølgelig ikke besvares udtømmende eller objektivt, men det kan godt lade sig gøre at pege på vigtige eksempler. Og sådanne eksempler kan man, med et lån fra den franske historiker Pierre Nora, kalde for vigtige ’erindringssteder’ (lieux de mémoire).9 Erindringssteder kan i Noras forstand være steder i helt bogstavelig, fysisk forstand – for eksempel i form af statuer eller andre offentlige mindesmærker. Men det kan også være steder i mere abstrakt, metaforisk forstand. Et erindringssted kan således også være en bestemt historisk begivenhed, som indtager – eller i perioder har indtaget – en vigtig plads i den kollektive bevidsthed. Det kan være en sangbog som Højskolesangbogen, eller det kan være et begreb eller et udtryk, en tekst, en bygning, et musikværk, en musiker eller lignende, som er blevet gjort til genstand for særlig stor opmærksomhed og særligt markant erindringsarbejde i eftertiden. For at noget kan være et erindringssted, må der dermed på den ene side, som Nora bemærker det, knytte sig ”en vilje til erindring” til det. Og på den anden side må denne vilje til erindring komme til udtryk på forskellige tidspunkter i løbet af historien. Det sidste gør erindringssteder til dynamiske, foranderlige og evindeligt muterende i deres betydningsindhold – ifølge Nora er deres ”kapacitet for forvandling” ligefrem en betingelse for, at de kan blive ved med at eksistere som erindringssteder.10 Den jævnlige, ofte strategisk fremhævede, repetition skaber og genskaber erindringssteder. Visse komponister er i bogstavelig forstand blevet forbundet med forskellige ’steder’ i den kollektive erindring i Danmark. Carl Nielsen (1865-1931) for eksempel med sin fødeø, Fyn, som han også selv forbandt sig 17

Musik i Danmark.indd 17

24.05.2022 11.10

tydeligt med, blandt andet gennem værket Fynsk Foraar (1922) og selvbiografien Min fynske Barndom (1927), og hvor der hvert år siden 1980 er blevet afholdt Carl Nielsen International Competitions. Eller med den rytterstatue, som hans kone, kunstneren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945), skabte i 1939, omtrent 8 år efter hans død, og som er opstillet på Østerbro i København (illustration 2). Rejsen fra den lille landsby på Fyn til hovedstaden, og til centrum af dansk musikliv, er også en væsentlig del af den fortælling, som gemmer sig bag disse konkrete, fysiske erindringssteder. Delvist som en modreaktion på den plads, Carl Nielsen har optaget i den kollektive erindring i Danmark, opstod der i løbet af de sidste årtier af det tyvende århundrede en forøget opmærksomhed omkring Rued Langgaard, der i tilbageblik mere og mere begyndte at fremstå som Nielsens store, men længe fortrængte ’modpol’ i samtidens danske musikliv. Rued Langgaard er især blevet forbundet med Ribe, hvor han de sidste årtier af sit liv virkede som organist i en slags ufrivilligt eksil fra fødebyen København, hvor det aldrig lykkedes ham at opnå fast stilling. I Ribe er der siden 2010 blevet afholdt en årlig Rued Langgaardfestival med hans musik i centrum (illustration 3).

18

Musik i Danmark.indd 18

24.05.2022 11.10

Illustration 2. Monumentet Musikkens Genius af Carl Nielsen enke, Anne Marie Carl-Nielsen, ved indvielsen den 17. december 1939 (t.v.). Komponisten Hakon Børresen, der var formand for ”Arbejdsudvalget til Tilvejebringelse af et Mindesmærke for komponisten Carl Nielsen”, står og holder tale. Som mindesmærke er monumentet utraditionelt, ved at det ikke er et decideret portræt, om end det har visse karakteristiske Carl Nielsenske træk – frisuren for eksempel. Men monumentet forbinder Carl Nielsen med en æstetik, eller et kunstnerisk ideal: Musikkens genius er et panfløjtespillende naturbarn, der rider på symbolet på den poetiske inspiration, hesten Pegasus (dog uden vinger i denne version). Det er billedet på den umiddelbare, uspolerede og upolerede kunstner, ikke den skolede, lærde autoritet. ”Han var ingen Virtuos paa noget Instrument. Han dyrkede ikke Haandværket eller den tekniske Korrekthed,” som Anne Marie Carl-Nielsen havde formuleret det i et interview nogle år forinden (i Politiken, 9. juni 1935). Samtidig rummer monumentet en slet skjult reference til J.F. Willumsens bevingede Pegasus, der pryder gavlen på Den Frie Udstillingsbygning lidt derfra (t.h.). Anne Marie Carl-Nielsen – eller Anne Marie Brodersen, som hun dengang hed – havde selv sammen med blandt andre J.F. Willumsen, været en af initiativtagerne bag oprettelsen af Den Frie i 1891. Det var kort efter, at hun havde mødt Carl Nielsen første gang i Paris. Den Frie Udstillingsbygning skulle netop være et alternativ til Kunstakademiets officielle udstilling på Charlottenborg, inspireret af udstillingen Salon des Refusés i Paris.11 For så vidt er der dermed et paradoks indbygget i mindesmærket: Det er et monument, der fejrer dansk musiks mest centrale skikkelse, og som slår hans centrale position fast, men som samtidig associerer ham med det uetablerede, anti-autoritære, forfriskende nye. Fotos: Ukendte fotografer.

19

Musik i Danmark.indd 19

24.05.2022 11.10

Sfærernes Musik LANGGAARD og LIGETI RUED LANGGAARD FESTIVAL Ribe, den 1.-4. september 2016

Denise Beck, Nightingale String Quartet, DR VokalEnsemblet, Sønderjyllands Symfoniorkester m.fl. Se alle medvirkende på langgaardfestival.dk

Illustration 3. Da den ungarske komponist, György Ligeti i 1968 deltog i kurateringsarbejdet for festivalen Nordiske Musikdage, fik han partituret til Rued Langgaards orkesterværk Sfærernes Musik (1918) i hånden. Sfærernes Musik indledes ganske radikalt med et flimrende, næsten støjagtigt ’tonecluster’, der gradvist breder sig i strygerstemmerne – en usædvanlig teknik i 1918, og en teknik som optog komponister som Ligeti i 1960’erne i værker som Atmosphères (1961). Ligetis reaktion – ”Mine herrer, jeg vidste ikke, at jeg var Langgaard-epigon!”12 – spillede en ikke uvæsentlig rolle for den efterfølgende Langgaard-renæssance i dansk musikliv. Den årlige Rued Langgaard-festival i Ribe kvitterede i 2016 ved at sætte fokus også på Ligetis musik. Grafiker: Denise Burt.

Det huskede og det glemte Men ud over at Carl Nielsen og Rued Langgaard altså forbindes med konkrete steder, begivenheder og mindesmærker i Danmark, er de også samtidig, i mere overført betydning, selv blevet til erindringssteder i den kollektive fortælling om dansk musik. Carl Nielsen som den store ’antiromantiker’ der indtog en magtfuld position i centrum af dansk musikliv, specielt i de sidste år af sit liv og også i mange år efter sin død. Rued Langgaard som den vilde, excentriske og utilpassede ’senromantiker’, forvist til musiklivets periferi. Carl Nielsen som ’danskeren’, ligesom i titlen på en vigtig biografi om ham fra 1991: Jørgen I. Jensens 20

Musik i Danmark.indd 20

24.05.2022 11.10

Carl Nielsen. Danskeren. Rued Langgaard som den ’udanske’ dansker – den ubeskedent selvbevidste kunster, der blev trynet af den danske jantelov. Erindringssteder kan altså skabes og vedligeholdes gennem den opmærksomhed, som opstår omkring dem i eftertiden, gennem gentagelser og regelmæssigt tilbagevendende begivenheder, festivaler og konkurrencer. Men omvendt er der også vigtige aspekter af historien, der ikke opnår en sådan opmærksomhed. Ligeså vigtigt som at forsøge at identificere og analysere markante musikalske erindringssteders betydning for dansk musikhistorie er derfor også det omvendte arbejde: at forsøge at pege på vigtige, men upåagtede, glemte eller fortrængte sider af historien. Ofte hænger de to ting sammen, for den vilje til erindring, der skaber erindringssteder, fremhæver jo noget eller nogen på bekostning af andet eller andre. Til erindringen knytter sig en slags erindringspolitik. Og det handler ikke kun om, hvilke komponister der huskes mest eller bedst, på bekostning af andre, men også hvilke aspekter af historien, hvilke typer aktører osv. der i det hele taget opfattes som væsentlige. Det er vigtigt at være bevidst om den erindringspolitik, der implicit kommer til udtryk igennem erindringsstedernes uformelle historieskrivning. Men samtidig er det vigtigt, at historieskrivningen ikke begrænser sig til at indtage en servil, bekræftende og legitimerende rolle i forhold til denne implicitte erindringspolitik, men at den også undersøger og udfordrer den og forsøger at minde om det, der falder uden for. I forhold til den større historie er den dynamik på spil på en række felter i dag, for eksempel i forhold til Danmarks tidligere kolonier og i forhold til kvindernes historie. I det følgende er det ambitionen at forsøge at skrive musikhistorie med blik både for det, der allerede får eller har fået meget opmærksomhed, og for (noget af) det der ikke har, men fortjener det. 21

Musik i Danmark.indd 21

24.05.2022 11.10