mr. knochengerüßt
henrik borberg
mr. knochengerüßt Digtcyklus udgivet som manuskript til venner og bekendte af Forlaget Multivers i anledning af de første 20 år
Mr. Knochengerüßt Digtcyklus af Henrik Borberg Udgivet som manuskript, del af romanen: Kong Eriks jordbog, der udkommer i 2019 © Forlaget Multivers, 2018 Omslagsmotiv: Udsnit af Ambrogio Lorenzetti: Alegoria del Buon Governo (Det gode styre) (ca. 1350), Siena. Fotogengivelse: © Edizioni Lombardi, Siena Illustrationer: s. 7: Middelalder-astrolabium, forside, tegnet af W.W. Skeat (1835-1912) s. 36-37: Udsnit af: Det gode styre s. 42-43: Udsnit af Ambrogio Lorenzetti: Det onde styre (ca. 1350), Siena s. 52: Badstue, fransk håndskrift, 1400-tallet, Bibliothèque Nationale, Paris Tryk: LaserTryk.dk Printed in Denmark 2018 ISBN: 978-87-7917-135-0 www.multivers.dk Enhver kopiering af denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.
indhold introduktion til mr. knochengerüßt 6 det gode og det onde styre 10 dødemaning 15 den blegfed qvinds sonet til gravkoens fremme 16 pastor heuchel-tränes sonet til ordets fremme 18 selvs linjer til selvets fremme 20 mr. knochengerüßt 21 løsøre gods 24 pastor heuchel-tränes frygtige tanker 29 min erindring om celeste i casa di tolleranza 33 i maleriet ’det gode styre’ 34 celestes balkon-sonet 38 universo di tolleranza 39 dr. omegas sonet om kvanteøkonomien 44 intermezzo 46 generalens sonet til fantasiens fremme 47 hjernens digteri 49 mit klagedigt 51 badstuens krop 53 exit døds lade område 9 62
i n tro du ktio n til m r. k nochengerüß t
Forud for digtet er den historiske roman Kong Eriks jordbog, og digtet udgør altså en slags udgang på romanen og har flere referencer til den. Først og fremmest Erik af Pommerns liv i korte træk: Født 1382 i Pommern, hentet til Danmark i 1389 af Margrethe 1., da hendes egen søn kong Oluf dør. Erik er Margrethes søsters barnebarn. I 1401 krones han til konge over Kalmarunionen (Danmark, Norge, Sverige og de tilhørende lande), og Margrethe forærer ham hans ’Jordebog’, som antydet i titlen. En jordbog er en fortegnelse over alt jordisk gods og indtægtskilder, fx skat i de enkelte købstæder, ligesom den har registreret personer knyttet til kongen – alt fra rigsrådet, adel, storbønder til den færgemand, der skal befordre ham fra Korsør til Nyborg. Men jordbogen er også ’illumineret’ i strålende farver med kalender over helgeners fødselsdage og andet af den slags, og Margrethe har sørget for at få gengivet to billeder fra rådhuset i Siena, der forestiller ’Det gode styre’ og ’Det onde styre’ med dydernes og lasternes navne på bannere. ·6·
Sammen med jordbogen får han et astrolabium, der i middelalderen var en handy sag i lommeformat, et instrument til at bestemme tid og sted og – symbolsk ved overrækkelsen – til at sætte kursen i den rigtige retning. I digtcyklussen får det en særlig funktion.
·7·
I 1435 fremsætter Rigsrådet krav om, at kongen skal tiltræde en håndfæstning, hvorfor Erik i raseri trækker sig til Visborg på Gotland. Følgelig bliver han i 1439 afsat som konge, men fortsætter sit liv som kaper – en slags kongeligt privilligeret sørøver. I 1449 må han forlade øen og sejler tilbage til Pommern, hvor han sidder som elsket fyrste til sin død i 1459, 77 år gammel. I digtet benyttes et centralt begreb fra romanen: ’villelse’ – altså et ord, der spiller på ’at gå i vildelse’; men det betyder, at man handler ud fra sin vilje, fast besluttet på, at ”dette er vejen mod målet”, og dybest set ikke aner, om hverken mål eller vej er rigtig. I jordbogen har villelse sin modsætning i tro. mr. knochengerüßt er en digtcyklus, som brygger videre på Danmarks Riges Krønike, hvor de to sidste linjer i teksten om Erik af Pommern Så for jeg ind i Pommer Land dér blev jeg lagt i mulde, danner begyndelseslinjerne i denne digtcyklus. Det er den døde Erik, som er fortælleren, der i en dødemaning graves op et sted kaldet Døds Lade område 9, hvor hans sjælsskelet skal til rens-
·8·
ning, og hvor han møder nulevende danskere, som tegner et billede af Danmark 2018. I digtet døbes Erik Mr. Knochengerüßt, som vel nærmest betyder knokkelmand. Mr. antyder, at han er et menneske uden rang, og den engelske form at han i livet flirtede med det sprog, som var hans kære dronning Filippas modersmål. I slutdigtene befinder Mr. Knochengerüßt sig i en fornem badstue i København, sådan som de fandtes i 1400-tallet, en slags fælleskønnet sauna og isbad – med et stort spisebord, hvorom man forlystede sig med drikkeri, mad og dyrkede sin liderlighed. Men på jordbogens billede ”Badstuens krop” sidder Døden med til bords. Men nu først et stykke af romanens begyndelse, et indtryk af kong Eriks 1400-tals bevidsthed.
·9·
d et g o d e o g d et o nde s tyre
H
an er konge. Som enhver dansker er i sit selvs rige. Foran ham ligger den åbne jordbog og fortæller om det, der er ham givet; hans trosbekendelse og de åndelige øvelser, universet med de mange uforklarlige fænomener – og så især alt det, han skal tage vare på, forbedre, udvide og beskærme. ”Jeg vil være en god og retfærdig konge”, erklærer han. Nøjagtigt som på billedet i bogen af byen med det gode styre, hvor regenten, der bærer et sværd i sin højre og visdommens skjold med en påmalet ugle i sin venstre hånd, sidder på tronen omgivet af dyderne i skikkelse af fredelige, men strenge kvinder, hver med en attribut for de ord, som svæver over dem: ’tro, håb og kærlighed’, ’fred’, ’visdom’, ’retfærd’, ’storsind’, ’mådehold’ – og ’enighed’, symboliseret ved båndet i rigsbannerets gule og røde farver, som forener regenten med retfærdighedens gudinde og byens vise borgere. På båndet står skrevet: ordet. For den unge konge er der ingen eksotisk mystik forbundet med billedet af det gode styre. Det er helt enkelt hans strategiske atlas. Hjertelag. · 10 ·
Byen er for ham et billede på hele Riget. Og sådan som han forestiller sig, enhver købstad og dens omliggende bør være. Hus og borg er gjort af sten, fæstning og vagt demonstrerer ro og styrke og svækker enhver fjendtlig idé om overgreb. Uden for byen græsser kvæget på markerne, hvor bønderne arbejder. Varer bringes ind og ud ad byens port, og inden for murene er håndværkere travlt optaget af at bygge og reparere. I boderne er der livlig handel. Magistraten og fogederne forvalter kronens penge og sikrer, at enhver bjerger sig af sin gerning og ikke blander sig i andres. I et hus modtager unge undervisning. En brud til hest er med sit følge på vej til bryllup, og på torvet musiceres og danses, men som under arbejdet sker også dette med den alvor, som et liv i pagt med dyderne forudsætter. Kongen ved, at Riget med alt levende – planter, dyr og mennesker – skal holdes sammen gennem princippet om en ordnet helhed og en enhed af modsætninger. Omgivet af verdslige og gejstlige rådgivere er hans opgave som regent at korrigere aristokrati, stormænd, borgere og almue for afvigelser fra denne evige lov, som styrer alt. Også billedet af det onde styre er med i det strategiske atlas, selvfølgelig med modsat fortegn. Her sidder en satan som regent omgivet af djævelske håndlangere. Retfærdigheden ligger bagbundet, og i rummet fyger ordene for alt, hvad danskerne · 11 ·
foragter: grusomhed, griskhed, forfængelighed, bedrageri, forræderi og splittelse. Men der er også ord, som sætter overvejelser i gang: stolthed, vrede og krig. Kong Erik har en tro på menneskeslægten og på dette tidspunkt ikke den fjerneste anelse om, at Rigsrådet tre årtier senere vil vise sig som lakaj for det onde styre og til sidst med falske beskyldninger båret af netop dette regimentes vanvid – grusom, grisk, stolt, ubehersket, forfængelig, bedragerisk, krigerisk – får ham bortdrevet fra tronen og alt det gods, der i jordbogen er registreret som kronens, og stemplet ham som tysk af skind og sind, en uduelig, der har undermineret de nordiske landes enhed, Riget, Kalmarunionen. I stedet indsætter man en bagbundet konge. Og han kan heller ikke vide, at han som død skulle lide en pønitensenat på 560 år, og at graven tre gange ville styrte sammen over hans sjælsskelet, der er fyldt ”af liderligets klage og sultens og livstørstens drift”.
· 12 ·
mr. knochengerüßt
kong erik af pommerns rimkrønike Digtcyklus skrevet af ham selv efter en dødemaning i Herrens år 2018, hvor hans sjælsskelet er sendt til rensning i Døds Lade område 9 og her møder lyslevende danskere.
d ø d ema n in g Så for jeg ind i Pommer Land dér blev jeg lagt i mulde, hver kødtrevl blev af vækstens tand opædet som den skulle. Men levnet blev i mit skelet en evig drift der glamme jeg kan ej mere gøres mæt og Hendes gejl opflamme. D år der til LX lød pønitensenatten. Men Herrens år efter Kristi i MM og XVIII den Blegfed Qvind og Gravens Ko udgrov mig i Døds Lade dér har skeletter deres bo nær Renseriets bade.
· 15 ·
d en b leg fed q vi nd s s onet til g ravko en s fremme
Er man entreprenør i hver knogle blir Døds Lade-smilet på kæben bredt når produktionsprocenten pr. skelet opløftes med én på gravkoens skovle. Man kalder det vækst, og Væksten er Ordet, og derfor springer en ed fra min mund og sidder på klaphattens hovedbund når indvortes lyde fucker af sporet. For væksten står ikke tilbage for rasen hverken dødssynder, tro, håb, kærlighed eller humane og skabende tanker og news – en kritisk størrelse for massen til at opretholde dødelighed. For flere gravkøer mit hjerte banker.
· 16 ·