Jeg og min krop Selvhjælpsbøgernes tankesæt og den aktuelle verden Jeg og min krop.indd 1 28.06.2022 12.27
Jeg og min krop.indd 2 28.06.2022 12.27
MICHAEL RASMUSSEN Jeg og min krop Selvhjælpsbøgernes tankesæt og den aktuelle verden Jeg og min krop.indd 3 28.06.2022 12.27
Jeg og min krop – selvhjælpsbøgernes tankesæt og den aktuelle verden Af Michael Rasmussen © Forlaget Multivers ApS, 2022 1. udgave, 1. oplag Omslag: Ida Ejdal Sat hos Demuth Grafisk Tryk: PrintedToteminPoland 2022 ISBN: Dennewww.multivers.dk978-87-7917-522-8bogerbeskyttetimedfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Udgivelsen er støttet af: VELUX FONDEN Jeg og min krop.indd 4 28.06.2022 12.27
5 Indhold INDLEDNING ....................................................... 7 I – FORESTILLINGERNE .................................... 13 Orden i tingene .................................................. 14 Det skønne look ................................................. 19 At leve i nuet ...................................................... 28 II – FILOSOFIEN ................................................... 38 Sjælen og legemet ............................................... 39 Nydelsen og viljeshandlingen ............................. 49 Det neoliberale livssyn ....................................... 57 At have det godt med sig selv – et eksempel ....... 61 III – ÅNDSHISTORIEN .......................................... 65 Kødet, sansefornemmelserne og nuet ................. 66 Elsk dit ansigt – et eksempel .............................. 73 Protestantisme og selvhjælp ............................... 77 Tre slags kritik ................................................... 86 Manualer til livet i det digitale samfund ............. 95 IV – AKTUALITETEN ........................................... 104 Den perfekte skønheds historie .......................... 106 Opgøret med perfektionen ................................. 115 Den enkelte og det almene ................................. 124 Skønheden i det sociale liv ................................. 129 Det unikke i logikken ......................................... 135 Logikken i det unikke ........................................ 145 De to firkanter ................................................... 153 Sexchikanens eksempel ...................................... 159 Jeg og min krop.indd 5 28.06.2022 12.27
6 EFTERSKRIFT ....................................................... 165 BIBLIOGRAFI ........................................................ 178 Materialet .......................................................... 178 Almene studier ................................................... 185 NOTER .................................................................. 193 Jeg og min krop.indd 6 28.06.2022 12.27
7 28.06.2022 12.27
7
Talemåden jeg og min krop udgør en beskeden sproglig indfaldsvinkel til en hel kreds af værdidomme og subjektive forestillinger om tilværelsen. Dette kompleks af tanker er interessant for filosofien, når det gælder at beskrive, hvordan almindelige mennesker forholder sig til livets store spørgsmål. Det er en værdig opgave for fi losofien at identificere den form for ’filosofi’, der kommer til udtryk i det folkelige tankesæt.
Indledning Hvorfor titlen Jeg og min krop? Fordi dette udtryk fra talesproget røber, hvordan mange mennesker opfatter sig selv, nemlig som bestående af en duo, jeget og kroppen, og et særligt forhold mellem de to størrelser. Med tale måden jeg og min krop strejfer vi skillelinjen mellem det indre og det ydre samt mellem sjæl og legeme.1
Dette uformelle sprogbrug har også fundet vej til skriften. Man behøver blot at google ”jeg og min krop” på de sprog, man kender, og man finder forbavsende resultater. Man bruger også udtrykket i de uhøjtidelige skrifter, der henvender sig til de almindelige læsere: i selv hjælpsbøgerne. Hvad er værdifuldt for de fleste? Hvad har jeg mest kært? Det er jeget koblet på kroppen som en indsats i verden eller kroppen koblet på dette jeg som sin hersker. Mange værdier melder sig naturligt i relation hertil, tag velvære, lykke, skønhed og sundhed.
Værdier er som sådanne kollektive forestillinger, som man hylder og lever efter. Jeg vil i denne bog undersø ge visse moralske, æstetiske og livsfilosofiske værdier og normer, som mange mennesker følger for at leve det me ningsfulde liv, de ønsker.2 Det er værdier, man henviser til for at begrunde, hvorfor man stræber efter at leve, som Jeg og min krop.indd
8 28.06.2022 12.27
man8 gør, fx ved at leve med orden i sin bolig, at have et pænt udseende og at være lykkelig. Mit udgangspunkt for at indkredse dem er populære selvhjælpsbøger hen vendt til almindelige mennesker i det aktuelle Danmark. Bøgerne vil udruste deres læsere, så de kan begå sig i ver den og vinde selvtilfredshed og lykke. Med deres fore stillinger og idealer placerer selvhjælpsbøgerne sig i den ideologiske kamp om, hvordan det bedste liv skal leves. De er den skærm, hvorpå visse værdier bliver synlige. Hvordan slipper jeg af med rodet i min bolig? Hvad skal jeg gøre for at blive slank og smuk? Hvordan kom mer jeg til at opleve lykken? Idet selvhjælpsbøgerne giver svarene, både afspejler og former de deres tid, akkurat som bøgerne om takt og tone gjorde engang. De er skre vet af psykologer, coaches, diætister, kosmetologer og mange andre. Ud over at give specialviden trækker bø gerne på udbredte antagelser om tilværelsen, en folkelig filosofi. Under henvisning til værdier og idealer tilskynder de deres læsere til at leve og handle på den rigtige måde. De udkrystalliserer en hel verdensanskuelse. Udtalelserne om livets mening, om moralske og æstetiske idealer, er bøgernes bidrag til mentalitetshistorien, og de er emnet for denne bog. Min undersøgelse begrænser sig til tre emner: oprydning, skønhedspleje og mindfulness (specielt at leve i nuet), og materialet er udkommet i perioden ca. 20002020, i bogform og på dansk.3 I metodisk henseende betragter jeg bøgerne som svar på spørgsmål af typen: Hvad er et menneske? Hvad er min placering i verden? Hvordan bør jeg Selvhjælpsbogenleve?er et godt sted at henvende sig for at kende den folkelige opfattelse af livets dybere mening.4
Dette kommercielle medieprodukt, som forlagsbranchen Jeg og min krop.indd
i hele den vestlige verden har lagt til rette for forbrugerne, kan afgrænses fra tre sider: En selvhjælpsbog skal instruere i et almindeligt og fredeligt emne på en måde, så læseren ved selvstudium kan kopiere dens retnings linjer i sit eget liv. Den skal sprogligt set være nem at gå til og indeholde illustrationer og overskuelige punktop stillinger for at hjælpe læseren; dertil kan komme cases fra virkelighedens verden og øvelser. Og desuden skal layoutet være lækkert, så bogen er behagelig at have i hånden og god at bladre i. Denne definition af genren siger så meget, at selvhjælpsbogen fremstiller specialvi den på en letforståelig måde for et bredt publikum, der fører et almindeligt liv. Definitionen er generaliserende, hvorfor afvigelser kan forekomme, men kernen er: Med deres specialviden giver selvhjælpsbøgerne det folkelige (læge, ikke-akademiske) publikum, i en folkelig (direkte) kommunikationsform, folkelige (indlysende) forestillin ger om det rigtige liv. De omhandler praktiske og psyko logiske emner, forsvarer en livsstil og fremlægger de ufra vigelige metoder, som læseren skal følge for at realisere sine potentialer. Levevis og psykisk velvære skal gå op i en højere enhed.
9 28.06.2022 12.27
I den akademiske verden har man de sidste 20-30 år vist stigende interesse for selvhjælpsbøgernes ideologi. Forskere har dissekeret disse ligefremt skrevne, ind imellem håndbogsagtige opskrifter til at leve bedre. De akademiske studier er overvejende foretaget med afsæt i den selvhjælp, der er i USA, det mest vestlige samfund af alle. Studierne angår fortrinsvis den såkaldt positive psykologi, med afstikkere til virksomhedsledelse og pæ dagogik. Det er almindeligt at sætte bøgerne ind i en so ciologisk og ideologisk ramme. Studierne placerer sig på et spektrum gående fra den akademiske og tilstræbt vær Jeg og krop.indd
9
min
I første del gengiver jeg forestillingerne, der er i selv hjælpsbøgerne om henholdsvis oprydning, skønhedspleje og mindfulness; jeg klargør deres sigte og budskaber med hensyn til idealer og værdier. Lev i nuet-bøgerne kommer til sidst blandt de tre emner, fordi de udgør den højest mulige trædesten for at overskue tankesættet.
Den anden, mere systematiske del, der begynder med afsnittene Sjælen og legemet og Nydelsen og viljen, er viet til en filosofisk identifikation af populærmetafysikken ud fra bøgernes egne begreber og sprogbrug. Dette tankesæt tager form som en jeg og min krop-enhedstænken, der hævder jegets nærværelse i enhver aktivitet. I Det neoli
difri10 fremstilling over det debatterende-polemiske indlæg til den partiske afvisning.5
Jeg og min krop.indd 10 28.06.2022 12.27
Denne bog forskyder vinklen, fordi jeg for det første inddrager nogle andre dele af selvhjælpslitteraturen, der peger i retning af livsstilen, skønheden og livsfilosofien, og for det andet er viklen overvejende filosofisk, idet jeg fremhæver de gennemgående metafysiske, værdifilosofi ske (dvs. moralfilosofiske og æstetiske) og idéhistoriske linjer i bøgerne. Og for det tredje lægger jeg mere vægt på at forstå og forklare den folkelige filosofis oprindelses historie end at kritisere den, hvor uenig jeg end person ligt er med mange antagelser. Jeg stiller mig spørgsmålet, hvilke slags bærende og stabile tanker der er fremme i nogle af selvhjælpsbøgerne, hvor de kommer fra i filoso fiens historie, og hvorledes disse tanker lader sig placere inden for samfundet som et hele sammen med og over for andre tanker. Jeg studerer den aktuelle doxa i det neo liberale samfund: den udbredte forestillingskreds. Doxa betyder mening og forestilling, og man har siden Platon brugt dette græske ord om antagne meninger i modsæt ning til videnskabelig erkendelse.
11 28.06.2022 12.27
11 berale livssyn giver jeg en filosofihistorisk sammenfatning af grundantagelserne og afrunder med en nærlæsning af et tekststykke i At have det godt med sig selv. For at præcisere, hvilken type tanker vi har at gøre med, gengiver jeg i tredje del bøgernes plads i åndens rige. I Kødet, sansefornemmelserne og nuet slår jeg ned på de punkter, hvor selvhjælpens filosofi radikalt omfor mer en vis kristen spiritualitet. Efter endnu et tekstek sempel, Elsk dit ansigt, følger jeg op med en sociologisk refleksion over forestillingernes udviklingshistorie i Pro testantisme og selvhjælp. Dernæst fremlægger jeg i Tre slags kritik den kritiske modtagelse, som de aktuelle forestillinger har fået i offentligheden. I forlængelse heraf påviser jeg i Manualer til livet i det digitale samfund, at idéerne understøtter den udformning af tilværelsen, der er blevet almindelig på internettets betingelser.
I sidste del betragter jeg bøgerne i relation til værdi ernes liv i samfundet som et hele. I Den perfekte skønheds historie og Opgøret med perfektionen skitserer jeg, hvordan perfektionsbegrebet er blevet omvurderet, og jeg indkredser i Den enkelte og det almene de linjer, hvorefter mange aktører i dag orienterer deres tilværelse. Med skønheden som prisme udfolder jeg i Skønheden i det sociale liv fire typiske måder, hvorpå grupper i samfundet forholder sig til skønheden, selvet, hinanden og naturen i deres hverdagslige praksis. Til sidst undersø ger jeg aktualitetens krav om at være unik (enestående, singulær), idet jeg først udreder noget om begrebets spil leregler i Det unikke i logikken, dernæst i Logikken i det unikke udfolder de typiske – igen fire – måder, hvorpå man kan realisere sig som unik. Formålet er at placere selvhjælpsbøgernes vigtigste værdiantagelse inden for et felt af åbentstående muligheder, hvorpå man fremfører Jeg og min krop.indd
sig12 eller mere passivt fremføres i sin eksistens. I De to firkanter giver jeg et overblik over bogens resultater, og i
Sexchikanens eksempel anvender jeg de centrale begreber udviklet i denne bog for at forklare et aktuelt krisetegn, som selvhjælpens ideologi lige præcis ikke kan sige noget om. I Efterskrift inddrager jeg identitetspolitik og woke isme, idet jeg argumenterer for, at der findes en lille fæl lesmængde af antagelser, hvor tankesættet indeholdt i selvhjælpsbøgerne og disse aktuelle strømninger overlap per hinanden.Defiredele og Efterskrift bør læses i den rækkefølge, de står, for den ene del gør sit emne færdigt, så den næ ste kan overtage på et højere niveau. Første del begynder med at beskrive forestillingerne i visse selvhjælpsbøger, dernæst fremdrager jeg filosofien bag forestillingerne. Så går jeg bag filosofien ind i åndshistorien, der er denne filosofis historiske kontekst, for så til sidst at indsætte filosofien i aktualiteten. Og for at måle den med nogle højst aktuelle tankeformationer. Det svarer til at vove forsøget: at træde ind i åndshistorien dér, hvor den er ved at tage form i brydningen mellem kollektive værdier, i den sociale og kulturelle kamp mellem måder at leve på. Det må være herfra, at man en skønne dag vil kunne skrive åndens historie på ny.
Jeg og min krop.indd 12 28.06.2022 12.27
I – Forestillingerne
Korpus er den tekniske betegnelse, man bruger om en samling af tekster, der danner grundlag for videnskabeli ge studier i fx sprog og litteratur. Et korpus er indsamlet og altid afgrænset ved den metode, som forskeren har valgt for at indsamle det. Korpus i denne indledende del af undersøgelsen er repræsentative selvhjælpsbøger inden for de tre emner oprydning, skønhedspleje og mindful ness, udgivet i bogform på dansk, i perioden ca. 20002020.Udvalget er repræsentativt, fordi det blev foretaget af en institution under Kulturministeriet – det er Aalborg Bibliotekerne – der har til (del)opgave at udvælge bøger efter ”kvalitet, alsidighed og aktualitet”.6 At min læsning af dette udvalg selv kan være tilfældig, vedgår jeg gerne, for jeg har ikke gennemlæst alle de opstillede bøger om de tre emner, men de fleste af dem. Til mit forsvar vil jeg sige, at mit formål ikke er at læse i bredden på basis af samtlige bøger om de tre emner udgivet på dansk i den nævnte periode for at lave pålidelige statistikker og lignende, men i dybden for at finde tankerne bag selv hjælpsbøgerne. Og mit udvalg er ikke fremkommet ved stikprøve, for jeg erfarede undervejs i læsningen, hvor ledes de tre felter former sig: Jeg kunne snart skelne de faglige fyrtårne fra de skribenter, der måske bare tilhører anden eller tredje division, og hvis gentagelser jeg roligt kunne tage som udtryk for en vis ortodoksi.
I denne del vil jeg redegøre for indholdet i mit selv hjælpsbogs-korpus bestående af ca. 50 titler om de tre emner. Det sker på en objektiv måde, uden at dømme eller at kritisere, men også med en distance til stoffet krop.indd
Jeg og min
13
13 28.06.2022 12.27
Jeg og min
kommende14 fra to kanter. For det første med den distance, som en sprogvidenskabsmand besidder, når han eller hun trænger ind i et ukendt sprogfællesskab for at beskrive dette sprogs udtaleregler, grammatiske opbygning osv.; det sker via lokale sprogbrugere, kaldet informanter, der også behersker et sprog, hvori de og videnskabsmanden kan kommunikere indbyrdes. For det andet med den distance, som filosoffen er i besiddelse af, når han eller hun i slowmotion eftergår argumenter, sammenhæn ge, principper og værdier i menneskers anskuelser. Jeg kombinerer sprogvidenskabsmandens blik ind i de frem medartede, sproglige regler med filosoffens stræben efter at fastholde rationalitet, hvor den måtte dukke op. Selv hjælpsbøgernes skribenter er i denne forstand mine infor manter, og det sprog, vi er fælles om at tale, er intellektets sprog. Dette sprog er til stede i bøgerne, fordi kravet om argumenteret fremsættelse hviler over enhver fagbog. Til sammen indebærer de to vinkler, at jeg placerer mig uden for et mig ukendt felt, der tilhører populærkulturen og dennes tankesæt, og kigger ind i det, guidet af mine infor manter, for at beskrive det i dets store linjer. Når jeg nu gennemgår bøgerne, er formålet ikke at give detaljerede fortegnelser over de emner, som bøger ne sædvanligvis indeholder (fx teknikkerne til at lægge makeup, metoderne til meditation), men på den kvalita tive facon at opridse de overordnede tanker, strukturer, hensigter og værdier, som bøgerne efter eget udsagn ori enterer sig indenfor. Orden i tingene Selvhjælpsbøgerne om oprydning handler om at rydde op i hjemmet og desuden om at rense ud i ens gemmer: harddisken, håndtasken, kalenderen og meget andet. De krop.indd
14 28.06.2022 12.27
Den sidste sætning henviser til klassiske tanker i den europæiske filosofi. At rydde op forudsætter værdi er, nemlig at roderi er dårligt, og at efterstræbe orden er godt. At sortere er at anbringe genstande i forskellige Jeg og krop.indd
min
15 hylder ofte det spirituelle livssyn feng shui. Man udtrykker tanker om at leve enkelt, overskueligt og i harmoni med ens inderste kerne. Disse idealer går meget nemt i spænd med plusværdier som klimabevidst bæredygtig hed og omsorg for ens efterladte. At rydde op er en vej til at blive et lykkeligt menneske. Hvorfor mon? Fordi når vi rydder op, så sorterer og klassificerer vi tingene for at anbringe dem på deres rette hylde. Vi disponerer over dem, når vi stiller dem på deres plads. Vi vurderer dem også kritisk for uden klynk at skille os af med dem. At rydde op indebærer, at man op bygger en helhed. Idet man indordner ting og sager med et formål, forholder man sig til kulturelle og æstetiske normer. ”Det at rydde op er det samme som at finde frem til den bedste form”, skriver den brasilianske romanfor fatter Clarice Lispector (Lispector 1995: 30). Jeg vil do kumentere det ved at slå ned på tre ryd op-bøger. En dansk publikation viser tråden bagud til mange overleverede forestillinger. Charlotte Wieth-Klitgaard og Stine Marie Nielsen varsler i forordet til deres Sæt dit rod på plads og brug din tid på det, som giver værdi (2013): ”Vi vil lære dig at rydde op og skabe orden i dit skab, din kalender og i dit liv” (Wieth-Klitgaard og Nielsen 2013: 7). Forfatterduoen coacher i rummets indretning (ud fra skabet), tidens disponering (ud fra kalenderen) og livet selv: ”Vi ønsker […] at hjælpe dig med at få mere tid og overskud til det, der virkelig betyder noget for dig, og som beriger dig. Og at rydde op, sortere og prioritere er en rigtig god begyndelse” (ibid.: 9).
15 28.06.2022 12.27
bunker16 ud fra viden om, hvad de er; her er forstandens centrale præstation. At prioritere er at placere bunkerne på et højere plan ud fra personlige valg: Nogle bunker bør foretrækkes og skal være i front, andre skal jeg må ske helt skille mig af med. At rydde op støtter sig således til ophøjede, kosmi ske begreber som orden og system og det modsatte: rod og kaos. At sortere forudsætter endda begreberne væsen (hvad tingene er) og eksistens (at de overhovedet er). At prioritere sker ikke uden de moralfilosofiske begreber om det gode og eftertragtelsesværdige på den ene side og det onde og livsødelæggende, der skal elimineres, på den an den. Og de tre tiltag er ”en rigtig god begyndelse”. Et fremtidigt endemål er altså i sigte. Det er en grundtanke i moderne filosofi og viden skab, at man har brug for en metode, når man vil reali sere et mål. De to forfattere leverer en sådan i form af tre ”dogmespørgsmål”: ”Har jeg brug for den?”, ”Gør den mit liv nemmere?” og ”Gør den mig lykkelig?”. Ved at besvare spørgsmålene afgør læseren, om den pågældende ting skal bevares eller smides ud. Et eksempel er en lysestage, der ”har det med at flytte rundt uden helt at finde sin plads hos dig” (ibid.: 57). Den får tre gange nej og skal smides væk. Helt alment skal man skille sig af med det unyttige og overflødige, for det opsluger energien og modarbejder ens ønsker; man skal skære ind til benet og finde det essentielle. Man skal søge det enkle og nemme, det handy. Og endelig skal man gribe fast om det, der beriger ens liv.
Hvad er nu grundlaget, rodet selv? Forfatterne de finerer gennem eksempler: ”Rod er alt fra ting, vi ikke længere bruger, genstande, der ikke har en plads, til uaf sluttede projekter. Rod er både de levende bunker bag
Jeg og min krop.indd 16 28.06.2022 12.27
17 28.06.2022 12.27
17 døren og de skjulte eksistenser gemt i skuffer eller bag computerskærme” (ibid.: 12). I et religiøst sprog skriver de: ”Rod er roden til meget ondt. […] Rod er synligt, rod er skjult, men vigtigst, rod er til at få bugt med” (ibid.: 8). Fordi rodet åbenbart er dæmonisk, bliver projekt op rydning radikalt, for det vil selve rodet til livs. Målet er at konsolidere en livsform præget af det nyttige (essensen), det nemme (det tidsbesparende) og det værdifulde (det lykkebringende). Læseren skal finde ind til det, hun har brug for, til det, der gør hendes tilværelse enkel, og til det, der bidrager til hendes fuldendelse. Midlet hedder boligen og den person, der lever i den, er en intim forbindelse, behøver ikke nærmere begrun delse. Den er bærende i Marie Kondos internationale bestseller Magisk oprydning (2014), der udkom på ja pansk i 2011. Tanken er, at jeg bliver et bedre menneske, når jeg har ryddet op i mit hjem på en gennemgribende måde, først i mit tøj, dernæst i bøger og papir, så i nips og store ting, til sidst i affektionsgenstande. Fordi Kondos kunder og læsere i udgangspunktet fører et liv, der er ude af balance, er hendes mission at lære dem, hvordan de bringer orden i deres bolig. Derigennem får de nemlig et godt liv. ”Livet begynder for alvor, når du har bragt dit hjem i orden”, skriver hun til slut (Kondo 2014: 213).
oprydning.Atdermellem
Denne oprydning, der også tager form som en udstø Jeg og min krop.indd
At rydde op indbefatter to ting, sådan lyder den enk le metode. Man skal først afgøre, om tingen skal bevares eller ej, dernæst afgøre, hvor den skal opbevares, hvis man altså beholder den. Her er kernen: ”Hvis du kan gøre disse to ting, kan du vitterligt opnå perfektion. […] Det er ikke svært at rydde fuldstændigt og perfekt op i ét hug” (ibid.: 30).
delse18 af affaldsstoffer og en regulær afgiftning, fremstår som den enkeltes tilnærmelse til en perfekt tilstand med glæde ved brugstingene, ro, klarhed og ligevægt. ”Hele formålet med oprydning er efter min mening at leve i den mest naturlige tilstand, der er mulig” (ibid.: 206). Denne oprydning, viser det sig, indeholder sin egen strenghed og beslutsomhed; at rydde op i ejendelene er nemlig at rydde op i livet og forme det på ny. Den vellykkede oprydning er omvæltende, beretter Kondo, der giver eksempler på kunder, der efter at have smidt papirer og bøger ud tæn ker klarere, andre, der ved at skille sig af med kosmetiske artikler får en mere ren og glat teint (ibid.: 204). Forfat teren udbryder: ”Er det ikke herligt, at oprydning i dit hjem også kan gøre dig smukkere og være med til at give dig en sundere og slankere krop?” (smst.).
At oprydning også er en religiøs beskæftigelse, kan man udlede af Alexandra Chaurans Ryd op i dit liv (2016). Denne forfatter opererer med tre handlinger, tænkt i en spiral: at forenkle, at harmonisere og at reflektere (Chau ran 2016: 37-41). Hun påstår uden begrundelse, at man skal ”opnå harmoni” (ibid.: 39). Til fejekosten bør man have en særlig relation: ”Du kan velsigne din kost eller endda en støvsuger ved at stænke saltvand på den og føre den gennem noget røgelse. På kosteskaftet kan du skrive følgende: Jeg fejer med klarhed, enkelhed og fred, og skri ve ordene i retning af børstehovedet” (ibid.: 59).
Jeg og min krop.indd 18 28.06.2022 12.27
Kondo rådgiver ud fra værdier som perfektion, na tur, klarhed, glæde og skønhed, der antagelig finder til hængere over hele kloden. Dertil kommer også et særligt lys, hævder hun, eftersom de genstande, man bevarer i hjemmet, har det med lyse op, når vi omfatter dem med positive følelser: ”Ting stråler, når de bliver værdsat” (ibid.: 209). Og lyset er også en universel værdi.
Trangen til orden er antagelig universel, ordenstvan gen er velsagtens også. Og prisen for orden er unægtelig oprydning, der som sådan tilsigter at fastholde en helhed.
På den baggrund er det forståeligt, at mange er lettere euforiske, når de er færdige med at rydde op og nyder sy net. Det kan blive sit eget formål: ”Har du lagt mærke til, at for mange er det en større glæde at sortere i deres ejen dele end egentlig at bruge dem? Det er en egenskab, jeg beundrer: ustandselig at ville skabe orden” (Magnusson 2017: 95). Men rigtigt opfattet er oprydning en kreativ aktivitet, der eksperimenterer inden for normerne. Som en kunstner lader boligejeren tingene komme til deres ret inden for deres ramme ved at flytte, fjerne og tilføje.
De fleste genopretter måske en tilstand, der er identisk med den gamle. Men fordi alle bestanddelene spreder sig i deres syndige rod og kalder på handling, er anderledes formede organiseringer end den oprindelige i princippet mulige. I oprydningen ligger den uudslettelige erfaring, at jeg skaber rammer omkring mit liv, ”den bedste form” (Lispector). Og disse rammer kunne man udskifte med nye. Af den grund er bøgerne om at rydde op ikke noget at kimse af. At rydde op er knyttet til vores livsprojekter og inderste drømme. Det skønne look Fra antikken regner man med to ord for skønhedspleje, svarende til to slags skønhedsprodukter og formål. Man fremstillede de såkaldt kosmetiske produkter (fra græsk kosmeō: jeg arrangerer, bringer orden); det er substan ser eller miksturer, der påføres huden, håret, neglene, læberne, tænderne osv. for at fjerne urenheder og holde legemet i god stand. For at kunne håndtere produkterne rigtigt samlede man teknikkerne i en ars cosmetica (også
19
Jeg og min krop.indd 19 28.06.2022 12.27