SKØNHEDENS ERFARING
Skønhedens erfaring.indd 1
19.12.2023 09.41
Skønhedens erfaring.indd 2
19.12.2023 09.41
MICHAEL RASMUSSEN
SKØNHEDENS ERFARING STUDIER I FILOSOFISK ÆSTETIK
Skønhedens erfaring.indd 3
19.12.2023 09.41
Skønhedens erfaring Af Michael Rasmussen © Forlaget Multivers ApS, 2024 1. udgave, 1. oplag Omslag: Emil Stephensen Omslagsillustration: Privatfoto. Klint ved Furreby Sat hos Demuth Grafisk Tryk: ScandinavianBook Printed in EU 2024 ISBN: 978-87-7917-582-2 www.multivers.dk Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Udgivelsen er støttet af: VEL UX F O N D EN
Skønhedens erfaring.indd 4
19.12.2023 09.41
Indhold Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
11
1. Sansningens idéhistorie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Den græske verden og den kristne verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sansernes devaluering i kristendommen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Opsummering med Foucault . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Æstetikkens fødsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
21 21 23 30 32 39
2. Sansernes hierarkier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fjernsanserne og nærsanserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Synet og hørelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hørelsen tænkt fra synet og omvendt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Synets begrebslige forskydning i moderne tænkning . . . . . . . . . . . . . . . . Hørelsens metafysiske revanche . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Synet og hørelsen som værdisystemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Udsyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
40 40 45 46 47 49 51 53 58
3. Det generiske beredskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lockes tempel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Det generiske beredskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kritik af forstanden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sammenbruddet: emotionerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Værdifilosofisk overblik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
59 59 61 63 67 69 72
4. Sansningen og nuet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Man skal leve i nuet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Indlandsisens fænomenologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hedens fænomenologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nuet har to sider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
75 75 80 83 87
Skønhedens erfaring.indd 5
19.12.2023 09.41
Slutninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
89
5. Smag og selskab hos Voltaire . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 Voltaires digt Le Mondain . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 Omvurderingens epoke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Smagen og det magiske palads . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 Voltaires revolution . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 6. Naturens skønhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Blikkets landskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Petrarca på Mont Ventoux . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tre naturæstetiske erfaringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
106 106 109 113 Rousseau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 Tolstoj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 Pontoppidan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 Naturskønhedens betydning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121 Adornos naturskønhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124 Perspektivering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126 Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129
7. Sansningens optikker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Den filosofiske optik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Den videnskabelige optik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sansernes ekstremer hos Aristoteles . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Baggrunden i gestaltpsykologien og fænomenologien . . . . . . . . . . . . . . . . Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Den mytiske optik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Grænsernes dynamik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Optikkerne og menneskets eksistentielle situation . . . . . . . . . . . . . . . . . De tre optikker og det skønne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
131 131 134 134 137 139 140 142 144 146
8. Jotunheim – en værkanalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kunstmaleren på højfjeldet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Maleriet i Jotunheim . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Værkets ramme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
149 149 151 154
6
Skønhedens erfaring.indd 6
19.12.2023 09.41
Natur, landskab, skønhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Figur-baggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Figurens dobbeltliv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kategorien lighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kunstværk og virkelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Afrunding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
158 160 161 161 163 163 165
9. Begivenheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fra substans til begivenhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Heidegger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Merleau-Ponty . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Aspektskiftet hos Wittgenstein . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sansning som opfølgning hos Lyotard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rembrandt set med Goethe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Konklusioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
167 168 170 172 173 179 181 184
10. Det hæslige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Om det skønne og det hæslige hos Plotin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Det hæsliges fænomenologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Med Thoreau i urskoven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Det hæsliges idéhistorie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Det abjekte og det rene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Den dårlige vits og stanken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Den dårlige vits . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stanken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Det hæsliges perceptionsform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
186 186 189 190 193 197 199 199 201 204 205
11. Skønhedens tre kategorier hos Thomas Aquinas . . . . . . . . . . . . . . . . . . Det perfektes fænomenologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Det symmetriskes fænomenologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Det klares fænomenologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Thomas Aquinas læst med James Joyce . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . De tre bestemmelsers enhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tria læst i treenighedens kontekst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
207 208 210 216 219 220 222 7
Skønhedens erfaring.indd 7
19.12.2023 09.41
Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 225 12. For og imod skønhedsparadigmet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skønheden i selvhjælpsbøgerne og kulturindustrien . . . . . . . . . . . . . . . . Fragment, dissonans og dunkelhed i surrealismen . . . . . . . . . . . . . . . . . Batailles kritik af de æstetiske kategorier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lispector om skønhedens afvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Det klassiske skønhedsparadigme og dets kollaps . . . . . . . . . . . . . . . . . Udsyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
227 227 231 233 237 240 241 243
13. De små perceptioner og skønhed hos Leibniz . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Perception hos Leibniz . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Perceptionens modi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rekursen og den disjunktive arkitektonik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Leibniz’ lydlandskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skønhedens fødsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Det svangre nu . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
245 246 247 249 251 255 260 261
14. Dunkelheden eller Lévinas’ skønhedsfilosofi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Den dunkle idé i rationalismen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dunkelhed og sansefornemmelse hos Lévinas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Der er . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sansefornemmelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skygge, billede, skønhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skønhedens betydning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
263 264 268 270 272 273 276 279
15. Landskab og sansning i kunsten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Landskabet bag Edith Södergrans Höst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Olafur Eliasson: landskaber, floder, vandfald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ingmar Bergman: sansning og landskab i Persona . . . . . . . . . . . . . . . . . Opsummering og udsyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Konklusioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sanseligt, oversanseligt og omslag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
281 282 286 289 294 295 296
8
Skønhedens erfaring.indd 8
19.12.2023 09.41
Det klassiske værk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
297 Ambiensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 298 Stedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 300 Epilog: Asger Jorns Stalingrad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 302 16. Skønhed og subjektivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Virkelig, mulig og skøn hos Kant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mellem udfoldelse og eksistens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Heideggers omvurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Det første spørgsmål: Heideggers skønhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . For at rekapitulere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Det andet spørgsmål: Heideggers tillukning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
307 308 313 315 319 324 327 330
17. Overblik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Værdierne og metoden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sansningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skønheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skønhedens chance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Udsyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
332 332 333 335 340 343
Ekskurs – Augustin i Adorno . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Augustin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Adorno . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Og hvad så? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
345 345 348 355
Bibliografi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 357 Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 392
9
Skønhedens erfaring.indd 9
19.12.2023 09.41
Skønhedens erfaring.indd 10
19.12.2023 09.41
Indledning Skønhedens erfaring indeholder filosofiske studier i skønhedens begreb med afsæt i sansningen og tiden. I en række undersøgelser afdækker jeg nogle sider ved den omstændighed, at mennesker er sansende væsner og derudover erfarer noget, der er skønt. Jeg prøver at indkredse, hvordan noget kan fremtræde som skønt i den tidslige indstilling, der er et ”nu”. For at forklare, hvordan skønhed, sansning og tid kan møde hinanden, kræves mindst en hel bog. Jeg fremlægger nu meget kort noget om problematikken og den teoretiske ramme for de følgende kapitler. 1. Æstetikken er den filosofiske disciplin, der tematiserer det menneskelige sjæleliv, for så vidt som det forholder sig til det skønne. Termen ”æstetik” er formet som ”logik” og ”etik”, og i de tre discipliner er der viden, skriver Heidegger i en opklarende passage i Nietzsche (1961). Logik er viden om logos, begreber, domme, tankeformer og -love samt om måden, hvorpå vi i tænkningen forholder os til det sande. Etik er viden om ethos, om menneskets væsen og den måde, hvorpå det handlende forholder sig til det gode. Og æstetik er viden om, hvorledes mennesket forholder sig sansende til det skønne, om aisthēsis: ”om sansningernes, fornemmelsernes og følelsernes måde at forholde sig på hos mennesket og om det, hvorigennem denne måde bestemmes”. Æstetik er ”betragtning af menneskets følelsestilstand i dens forhold til det skønne. (...) Det skønne selv er intet andet end det, der ved at vise sig selv [im Sichzeigen] frembringer denne tilstand” (Heidegger 1961: I, 92).1 Sansningen (aisthēsis) er kongevejen til at udfolde æstetikken. Æstetik er sanselæren, der har fokus på skønheden, eller også den skønhedsfilosofi, der må indbefatte sansningen. For at fremlægge den bør man klargøre de væsentligste begreber angående sansning og skønhed, udrede deres historie og gennemskue begrebsdannelsernes opbygning. Og ikke mindst forsøge en fænomenologisk beskrivelse af den genstandsmæssighed, der viser sig som skøn. 2. Hvad mening giver en lærd bog om skønheden efter H.C. Andersens eventyr Skyggen (1847)? Jeg vil forsøge et svar. 11
Skønhedens erfaring.indd 11
19.12.2023 09.41
Som bekendt vender den menneskelige hovedperson hjem til ”de nordlige Lande”, hvor ”han skrev Bøger om hvad der var Sandt i Verden, og om hvad der var Godt og hvad der var Smukt” (Andersen 196390: II, 132, 130). Den lærde mand bliver filosof, for han skriver, fortæller han selv, ”om det Sande og det Gode og det Skjønne” (ibid.: II, 135), og det er filosofiens genstande. Denne ændring fra ”hvad der var sandt i verden” til ”det Sande” – og underforstået fra de ting, der er smukke, til det skønne eller skønheden selv – er selve platonismens gestus. Den indebærer, at tænkeren løsriver sig fra de sanselige erfaringer og enkelttilfælde, og her er kilden til de problemer, som den lærde mand og med ham filosofferne og æstetikerne møder. Den største og vigtigste forhindring for æstetikken kommer fra den historiske modtagelse af den platoniske filosofi i kombination med, at kulturen tilkender de åndelige emner værdi på bekostning af de sanselige emner. Platon viser i dialogen Hippias Maior, at det skønne som idealitet, som det ene, der skulle samle de mange (her: de mange skønne ting), ikke kan defineres, uden at man ender i uløselige problemer. Og samtidig: De sanselige eksempler på det formentligt skønne er, ifølge platonismens modsætning mellem sjæl og legeme, at vurdere som lave ting. Hvis sanselige genstande virkelig var skønne, måtte vi befri os for dem, for de er jo som sanselige af ringe værdi. Der er tre grunde til, at den filosofiske æstetiks emne er så genstridigt: For det første skjuler skønheden sig bag de sanseligt skønne ting og er ikke til at sige rationelt. Med skønheden, der er transcendent, er båndet til de skønne ting i den virkelige verden, til min opfattelse og sansning her og nu, kappet over. Vi kan kun regne med de skønne ting, og de er til at sanse og nyde af nogen. For det andet er de skønne ting på deres side ikke til at fastholde, for det skønne afhænger af øjet, der ser. Smag og behag er forskellige. De skønne ting er individuelt opfattet. Derfor er æstetik ikke nogen objektiv doktrin, men udgør en relativisme og subjektivisme. Vi kan kun regne med subjekterne, og de er forskellige. Det, der er skønt, har for det tredje alene realitet for de enkelte subjekter. I de enkeltes liv afsætter det skønne sig som uforudsigelige, men afgørende erfaringer. Som navnet på denne enhed af historisk begiven12
Skønhedens erfaring.indd 12
19.12.2023 09.41
hed og unik subjektivitet ligger det skønne uden for filosofien. Vi kan bare regne med udtrykkene for eller effekterne af det skønne, og de er spredt ud på forskellige kunstarter og diskurser, og vi aner ikke engang, om de er af det skønne, og hvor vi skal begynde. 3. Skønheden har skjult sig, den skønne genstand opløser sig selv i modstridende smagsdomme, og der findes bare en uafsluttet række af udtryk for det formentligt skønne. Disse ubehagelige forhindringer udfordrer skønhedsfilosofien, for det skønne er flygtigt på denne tredobbelte måde. Jeg mener imidlertid, at de tre vanskeligheder kan løses, når man omformulerer dem ud fra en forståelse af, hvad fænomenerne drejer sig om. Altså: Skønheden er måske flygtig – det hele varer ”et eneste kort Øieblik”, siger den lærde mand om sin skønhedsåbenbaring (ibid.: II, 134) – men den fortjener ikke at blive forflygtiget. For at man kan forstå mit argument, må jeg nævne, hvad jeg tager for givet. Det er: Man kan ikke forklare nogen, hvad sandhed er, uden at vedkommende allerede har erfaring med, hvad der er sandt og falsk. Og man kan ikke prædike moral for nogen, der ikke allerede kender forskel på rigtigt og forkert. Det samme gælder skønheden. Den filosofiske æstetik må forudsætte, at mennesker normalt og i praksis kender til sondringen mellem det skønne og dets modsætning, det hæslige. Skønheden (og omvendt det hæslige) gør sig gældende og er ingen subjektiv opfindelse. Man opfatter en solnedgang som pæn og dog lidt melankolsk. Eller man flytter puderne i sofaen, indtil de er anbragt rigtigt. I disse hverdagens slet ikke banale hændelser er en viden af æstetisk art indgroet, og denne kan gøres bevidst. Det skønne er i så fald resultatet af en handling, eller i det mindste af træk, foretaget af en subjektivitet. Men her er det skønne ikke et påfund, langt snarere en opdagelse af noget vellykket. Æstetikken forudsætter, at mennesker har gjort æstetiske erfaringer og i praksis allerede véd, hvad skønhed er, dette sagt i total ubestemthed med hensyn til arten af viden og genstandsmæssighed. Skønheden findes, hvor flygtig og vanskeligt tilgængelig for tanken den end måtte være. Æstetikken har en genstand, som vores handlinger og følelsestilstande giver den. På denne baggrund vil jeg omformulere de tre vanskeligheder i retning af tre deldiscipliner, der er velkendte. 13
Skønhedens erfaring.indd 13
19.12.2023 09.41
Det er muligt at fastholde og beskrive det skønne som en erfaring (jeg siger sidenhen: en vederfarelse) og erkende det almene, dvs. skematikken, i erfaringen. Skønheden ligger i den almene måde, hvorpå den sætter sig igennem i erfaringen, i sit hvorledes. Det er filosofiens, mere præcist fænomenologiens, opgave. Det er også muligt at studere menneskers skønhedspraksis, dvs. at beskrive, hvorledes de i deres fælles liv forholder sig til skønheden, og indkredse deres selverkendelse på historisk, sociologisk og diskursivt niveau. Sociologien, psykologien, mentalitetshistorien og kunstvidenskaberne kan blotlægge normerne, der gælder for opfattelsen af det skønne og tilegnelsen af de formentlig skønne produkter i historiens løb. Og det er muligt, hvad humanvidenskaberne viser, at analysere disse udtryk som udtryk, deres rationale, sådan som de danner en verden for sig selv eller udgør en del af verden, samt at opstille hypoteser om deres betydning. Vi kan studere og fortolke disse udtryk rationelt med henblik på deres almene indhold. Hermed er de tre trusler om nedlukning af den filosofiske æstetik vist tilbage, for man kan forvandle det forenklende bare til et genrejsende netop. Pessimisterne sagde: Vi har bare de skønne genstande, ligesom forladt af skønheden selv, bare subjekterne i deres forskellige præferencer og bare deres tilfældige udtryk. Hertil vil jeg opponere: Vi har netop de skønne genstande erfaret eller set som skønne i et nu, netop de mangeartede smagsdomme og netop de kunstneriske og andre udtryk og værker, der udgør betydende vidnesbyrd inden for deres kontekst. 4. Her og fremover skelner jeg ikke mellem de to termer, skønhed og det skønne, hvad man ellers bestræber sig på i visse teoretiske fællesskaber, idet man med skønhed sigter efter den oversanselige idé ”skønhed” og med det skønne mener det, der gør en foreliggende (sanselig eller åndelig) genstandsmæssighed skøn. Efter (ny)platonikernes model skulle det skønne ved den skønne genstand deltage (participere) i skønheden. Jeg finder denne forskelsdannelse, der er dikteret af et filosofisk system, ikke blot unødvendigt tung, men også mystificerende; den er sandsynligvis blandt årsagerne til den lærde mands fiasko over for det folkelige publikum: ”hvad han talte om det Sande og det Gode og det Skjønne, det var for de Fleste ligesom Roser for en Ko!” (ibid.: II, 136). Jeg an14
Skønhedens erfaring.indd 14
19.12.2023 09.41
vender de to termer som stilistiske varianter til at betegne det ideale indhold, som den formentlig skønne genstandsmæssighed er bundet til i sin væren. De ideale bestemmelser udgør mulighedsbetingelserne for dens fremtræden som skøn. 5. Man bør skelne mellem erfaringen af skønheden og skønheden, der har den egenskab (blandt andre), at den lader sig erfare. Udtrykket skønhedens erfaring kan i den forbindelse forstås på to måder. Dels som vores erfaring af skønheden: Først har vi et subjekt og dernæst erfaringen af skønheden, for subjektet er vel kendetegnet ved sin evne til at erfare, og først derefter kan det bringes i forbindelse med en genstandsmæssighed, der er skøn. Dels som skønheden, der sætter sig igennem i form af en erfaring: Skønheden melder sig i form af en erfaring. Denne sidste måde at anskue på er imidlertid (hvad jeg får lejlighed til at vise) den egentlig fænomenologiske vinkel. Man bemærker, hvorledes skønheden, der sætter sig igennem som en erfaring, modsiger den subjektivisme, der kendetegner modernitetens aktive og selvberoende subjekter. Men denne forskydning fra det subjektive og aktive standpunkt, at jeg erfarer skønheden, til det objektive og passive standpunkt, at skønheden erfares af nogen, skal foretages for at respektere den æstetiske genstandsmæssighed. Det svarer til at sige, at jeg ikke bestemmer det skønne (ud fra mit forgodtbefindende og min unikke person), men at det skønne bestemmer (definerer, omgrænser, manifesterer) sig selv, melder sig, sætter sig igennem, eller i fænome nologiens sprogbrug: viser sig selv. Skønheden er en objektiv essens, et åndeligt eller idealt sagforhold; den påbyder sig selv og knytter sig til fænomener, der er givet erfaringsmæssigt. 6. Hvad er nu skønheden? Jeg vil svare sådan: Af skønheden sker der erfaring (den bekræfter sin virkelighed), anvendelse (man agerer i forhold til dens normer ved at adlyde, påvirke eller helt benægte dem) og udtryk (man former værker, der selv vil være skønne, eller man lever i overensstemmelse med dem). Skønheden foreligger trefoldigt, og som sådant er den til at tematisere i den filosofiske æstetik, nemlig respektive fænomenologisk, som anvendt eller deskriptiv æstetik (videnskabeligt) og kunstfilosofisk-livsfilosofisk (i en filosofi om udtrykket). 15
Skønhedens erfaring.indd 15
19.12.2023 09.41
Hertil vil jeg knytte nogle stærkt traditionelle, ja, ret svulstige forestillinger, der ikke er ment som udtryk for en særlig religiøs eller politisk anskuelse, men fremsat for at fastholde noget af skønhedens betydning. Man vil blot indirekte finde disse forestillinger udfoldet i de kommende undersøgelser. Jeg håber, at læseren bærer over med nogle særdeles højstemte formuleringer, nu når jeg afslører min forforståelse, men patossen tilhører emnet: Det skønne besidder i følelseslivet herlighed. Det skønne er suverænt som en guddommelig magt, fordi det undertvinger sjælelivet og aftvinger hengivelse og beundring. Det skønne besidder forrang og er hævet over modsigelse. Det skønne fremgår af det, der har værdi i sig selv, eller som står frem i sig selv. Det skønne er den uafviselige glans eller lysskæret, der udstråler fra en egeneksistens, der er sit eget gloriøse formål. Det skønne besidder i det sociale liv majestæt, fordi den person eller genstand, der er skøn, har klasse, er aristokratisk og elitær. Man skal gribe til enevældens styreform og kultur for at finde billedsproget for de skønne genstandes alt underlæggende og absolutte status. Æstetikkens delobjekt, omgangen med det skønne, er i ét det udmærke(n)de, nemlig enheden af de udsøgte og formfuldendte (udmærkede) genstande og de påskønnende og distingverende (smags)domme. Det skønne besidder i de kunstneriske udtryk brillans, når man hermed forbinder noget som virtuos færdighed, klarhed, veltalenhed og betvingelseskraft. Men vi kan foretage et skridt mere: Det skønne besidder kunstnerisk brillans. Denne stærkere påstand får mening inden for den kunstfilosofiske tradition (med rødder i Aristoteles), som jeg tilslutter mig: Det, der ved et kunstværk gør, at det kan være skønt, er dets helhedsdannelse, der modsvarer det skønnes helhedsdannelse. Et kunstværk slipper ikke for at være skønt, for så vidt som det stiler efter en helhedsdannelse. Til sammen udgør disse tre punkter (herlighed, majestæt, brillans), hvor anakronistiske og patetiske de end måtte forekomme, den stærkest mulige hypotese for den teoretiske udforskning af skønheden. Med dem er det efter min mening muligt at betragte skønheden som et spørgsmål om gennemsætning eller fremførelse på forskellige niveauer: Det skønne sætter sig igennem som en erfaring forud for normerne og det på et primært, ontologisk niveau: på den metafysisk-kosmiske scene. Det 16
Skønhedens erfaring.indd 16
19.12.2023 09.41
skønne sætter sig også igennem som en opførelse inden for normerne i det sociale skuespil. Og endelig: Det skønne fremfører sig som et kunstværk, i en objektiverende gestaltning og helhedsdannelse, idet værket blandt andet afbilder og måske endda problematiserer normerne. For kunsten vil gerne bekræfte menneskets frihed (modsat de moralske bindinger), verdens kontingens (modsat den hævdede verdensorden) og kreativiteten (modsat de fastlåsende meninger om dette og hint). At det forholder sig sådan med hensyn til de tre niveauer og til kunstens væsen, viser Andersen i Skyggen. 7. Æstetikken står på egne ben, hvad angår metode, men tredobbelt efter den spredning af emnerne, der tilhører disciplinen som følge af, at den forsøger at komme fri af platonismen. Det skønne har en filosofisk, en antropologisk og en kunstnerisk side. Deraf metodernes mangfoldighed. For det første drejer det sig om at forblive i de skønne fænomener, så det skønne ved dem, deres væsen, afslører sig. Jeg foreslår en skønhedens fænomenologi, idet jeg tænker skønheden som en tidslig kategori, en hændelse, der indeholder den erfaring, som vi gør af den. Denne fænomenologiske beskrivelse må støtte sig til klargørelsen af begreberne, der tilhører den skønhedsfilosofiske tradition. Her er æstetikkens egentlige filosofiske opgave. Det drejer sig for det andet om at nå til smagen forstået som en social praksis udgørende et for det meste, nemlig de typiske opfattelsesmåder og de bydende normer, der væver genstandsmæssighed og subjektivitet sammen. Uden at forfalde til subjektivisme og relativisme drejer det sig om at forstå det skønne som historiske fænomener, der afslører sig og reproducerer sig i menneskers adfærd. Dette emne tilhører social- og humanvidenskaberne. Endelig udgør en filosofi om udtrykket en ægte del af den filosofiske æstetik. Sammenhængen er velkendt: Ved sin yderste grænse er den filosofiske æstetik, i bestræbelsen på at tænke skønheden i hele dens bredde, en kunstfilosofi. Om ethvert udtryk kan man sige, rent formelt, at det efterstræber noget i en særlig situation, hvilket tematiseres i hermeneutikken, eksistensfilosofien (antropologien) og pædagogikken som et spørgsmål om henholdsvis intentioner, praksis og ønskværdige endemål. 17
Skønhedens erfaring.indd 17
19.12.2023 09.41
8. I denne bog prøver jeg at udrede nogle få sider ved dette enorme og sammensatte felt, men jeg fremsætter ikke noget deduktivt system, hvori alle æstetikkens dele, fra tænkningens historie over sansningen til kunsten og udtrykket skulle falde på plads. I stedet slår jeg ned på væsensforskellige emner tilhørende forskellige niveauer. Fire kapitler omhandler sansningen og sanserne betragtet (idé)historisk og systematisk (kap. 1-4), andre kapitler er skønhedsfilosofiske med afsæt i de store tænkere, navnlig Thomas Aquinas, Leibniz, Lévinas og Heidegger (kap. 11, 13-14, 16), andre er klassisk æstetiske med temaer som smag, naturskønhed og det hæslige (kap. 5-6, 10), ét kapitel udgør en meta-æstetik omhandlende de åndelige optikker, hvori der er sansning (kap. 7), ét er metodologisk, idet det foreslår et ikke-reduktivt apparat til analyse af sansningen (kap. 9), og to kapitler ligner mest af alt humanvidenskabelige analyser af kunstværker (kap. 8, 15). Rækkefølgen af bogens kapitler er dikteret af kravet om forståelighed, så læseren kun langsomt føres ind i skønhedens fænome nologi, den omtalte skønhedens erfaring. Jeg begynder i periferien, i mentalitetshistorien, idéhistorien og kunsthistorien for først på dette saglige grundlag at åbne for skønhedsfilosofien. Thomas Aquinas’ tre bestemmelser af skønheden (perfektion, symmetri og klarhed) er i den forbindelse bogens omdrejningspunkt (kap. 11). Her ser man på eksemplarisk vis, hvorledes båndet mellem den sansende opfattelse af noget, en særlig formning af tiden samlet i opmærksomhedens nu og skønhedskonceptionens henvisthed på metafysiske antagelser danner enhed. Den thomistiske skønhedsfilosofi udgør kernen i det klassiske skønhedsparadigme, som jeg forfølger i dets bekræftelse i den aktuelle populærkultur og dets benægtelse i avantgarden (kap. 12).2 Hvad angår de omtalte metafysiske antagelser indeholdt i skønhedens begreb, er bogens undersøgelser herefter ét langt forsøg på at finde filosofiske teorier om skønheden, der viser et alternativ til Thomas Aquinas’ identitetsfilosofiske udformning. Fra at være empirisk og historisk i begyndelsen skifter bogen således karakter, idet den indsamler belæg for en regulær tese, den nemlig, at Vesterlandets skønhedsfilosofi som et ledemotiv har de metafysisk-logiske størrelser det samme og det identiske. Man får at se, at mit forsøg på at benægte Thomas Aquinas er frugtesløst, og at det så til gengæld er mine undersøgelsers egentlige 18
Skønhedens erfaring.indd 18
19.12.2023 09.41
resultat. Om de store linjer i bogen og om denne tese, der imod akademisk sædvane først dukker op til sidst, giver jeg udførlig besked i Overblik. Hvad angår den filosofiske æstetiks felt, som jeg forsøger at indkredse frem for en enkelt position deri, der skulle være min favorit, bør jeg præcisere, at jeg forholder mig til de klassiske kilder i det omfang, jeg finder det nyttigt for mit forehavende. Dette er ingen lærebog i æstetikkens genstandsfelt og teorier, heller ingen detaljeret eksegese af, hvad de store filosoffer har sagt. Men med erfaringsnær saglighed tilstræber jeg en fænomenologisk beskrivelse af de fænomener, som ’vi’ – vi vesterlændinge – forholder os til, når skønheden sætter sig igennem i vores tilværelse. Skønhedens erfaring er skrevet for at komme rundt om denne problematik. Målet er at klarlægge, hvad vi væsentligt har at gøre med, når vi erfarer noget skønt, ikke at fremlægge endegyldige løsninger eller kanonisere skønne værker. Min fremstilling munder ud i en metafysisk-logisk væsensbestemmelse af skønheden, hvilket samtidig karakteriserer den måde, hvorpå man i den vesterlandske filosofi grundlæggende har forarbejdet skønhedens erfaring. 9. Som forsker har jeg mine rødder i både filosofien og humaniora. I den skønhedsfilosofi, jeg fremlægger, adskiller jeg mig fra mange filosoffer og idéhistorikere ved at knytte mere direkte an til humanvidenskaben, heri vejledt af Foucault og Agamben, og ved at forsvare en mere formel tilgang til sansningen, heri inspireret af Leibniz. Mine ikke-filosofiske kilder er at finde i studier i sansningens kulturhistorie og antropologi, de såkaldte sensory studies (navnlig Le Breton 2006; Classen ed. 2014; cf. Classen 1997), samt i kunstvidenskaben. Bogen udspringer af mit arbejde med filosofi, idé- og videnskabshistorie, kunsthistorie, litteratur, semiotik og retorik. I en årrække, fra 2005, organiserede jeg en Æstetikkreds på Aalborg Universitet, i hvis publikation Æstetik og naturoplevelse en artikel fra min hånd foregriber denne bog (Rasmussen 2008). Forarbejder til bogen, blandt andet om Aristoteles’ lystbegreb og relationen mellem Leibniz og Merleau-Ponty, har jeg præsenteret på Dansk Filosofisk Selskabs årsmøde i henholdsvis 2009 og 2015. Desuden har jeg fremlagt betragtninger over nuets betydning i Nordjysk Filosofisk Forening i 2009 samt over sansning og tid 19
Skønhedens erfaring.indd 19
19.12.2023 09.41
i Forum for Eksistentiel Fænomenologi i 2015 og 2020. Jeg har modtaget konstruktiv kritik i disse netværk, ikke mindst af Kurt Dauer Keller og Mogens Pahuus, hvem jeg sender min hjertelige tak.
20
Skønhedens erfaring.indd 20
19.12.2023 09.41