Pionerer & outsidere

PIONERER & OUTSIDERE

! Elektronisk-musik-i-Danmark_PD.indd 1

22.04.2022 10.52

Til Sandra

! Elektronisk-musik-i-Danmark_PD.indd 2

22.04.2022 10.52

Jonas Olesen

PIONERER & OUTSIDERE Dansk elektronisk musik 1928-1980

Multivers

! Elektronisk-musik-i-Danmark_PD.indd 3

22.04.2022 10.52

Pionerer & outsidere. Dansk elektronisk musik 1928-1980 Af Jonas Olesen © Forlaget Multivers ApS, 2022 1. udgave, 1. oplag 2022 Forsidebillede: Komponisterne Timme Ørvad, Bent Lorentzen og Tom Prehn arbejder i det intermistiske studie på Århus Teknikum 1967. (Foto: Poul Ib Henriksen) Omslag og sats: Christine Lind Tryk: Totem Printed in Poland ISBN: 978-87-7917-340-8 www.multivers.dk Udgivet i samarbejde med Institut for Dansk Lydarkæologi, www.lydarkaeologi.dk Forlaget har indhentet tilladelse fra rettighedshavere til gengivelse af illustrationer i denne udgivelse.

Skulle enkelte rettighedshavere mod forventning være forbigået, bedes de kontakte forlaget med henblik på afregning. Når intet navn er angivet ved et billede, er fotografen ukendt.

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.

Udgivelsen er støttet af: dansk komponistforening den hielmstierne-rosencroneske stiftelse landsdommer v. gieses legat sonning-fonden

! Elektronisk-musik-i-Danmark_PD.indd 4

22.04.2022 10.52

Indhold Forord............................................................................................................... 7 Tak.................................................................................................................... 9 Indledning........................................................................................................ 13

teknologiske og musikalske aner Den elektroniske musiks forhistorie. . ................................................................ 25

Hans Christian Ørsted...................................................................................... 31 Valdemar Poulsen.. ........................................................................................... 36 Et system af berusende rytme........................................................................... 39 Thomas Wilfred ............................................................................................... 46 Alt for smukt til at være sandt........................................................................... 50

tidlige elektroniske lydeksperimenter Lydterapi, maskinsymfonier og syngende hunde........................................... 61

Christian A. Volf.. .............................................................................................. 64 Linien II ............................................................................................................ 73 Elektronisk musik i tidlige danske eksperimentalfilm......................................... 86 Carl Weismann og de syngende hunde .. ........................................................ 91 DASK & GIER................................................................................................... 94

musik i atomalderen De danske elektroniske pionerkomponister.................................................... 101

Else Marie Pade .............................................................................................. 110 Jørgen Plaetner . . .............................................................................................. 136 Per Nørgård..................................................................................................... 161 Bent Lorentzen.................................................................................................. 171 Berg, Bergh og Bentzon................................................................................... 187

danske båndamatører Den elektroniske musiks parallelle spor.......................................................... 195

Elektroniske selvbyggere ................................................................................. 210

! Elektronisk-musik-i-Danmark_PD.indd 5

22.04.2022 10.52

gunner møller pedersen og fuzzy Tilstandsmusik og dionysiske nætter................................................................ 215

Gunner Møller Pedersen.................................................................................. 217 Fuzzy................................................................................................................ 234 Det elektroniske studie på Aarhus Universitet. . ................................................. 240 Gruppen for alternativ musik. . .......................................................................... 254 Danske komponister i EMS.. ............................................................................. 271 Lad os få et elektronmusikstudie i Danmark!.................................................... 278

elektroniske lydeksperimenter i litteratur og teater Superlyd, sprogmusik og abstrakte balletter. . ................................................ 287

Per Højholt . . ..................................................................................................... 290 Lily Greenham.................................................................................................. 295 Elektronisk musik på Det Kongelige Teater....................................................... 302

dansk lydkunst Audiovisuelt maleri, fluxus og akustisk arkæologi......................................... 307

William Soya .. ................................................................................................. 313 Konceptuel lydkunst.. ........................................................................................ 324 Knud Viktor. . ..................................................................................................... 332 Henning Christiansen....................................................................................... 348

enmandsorkestre og synthesizer - ugler

Elektronikkens indtog i populærmusikken....................................................... 355

på tærsklen til 80’ erne Elektronisk musik mellem undergrund og mainstream. . ................................. 385

efterskrift Hvorfor se tilbage på en tradition, når man er midt i en revolution?......... 399

musikeksempler . . ......................................................................................... 406 litteratur og kilder .. .............................................................................. 408 noter . . ............................................................................................................... 416

! Elektronisk-musik-i-Danmark_PD.indd 6

22.04.2022 10.52

Forord Ideén om at skrive en bog om den danske elektroniske musiks historie udspringer af min personlige interesse for elektronisk musik generelt og tog form omkring 2007, hvor jeg studerede elektronisk komposition på DIEM, Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus.

Her foretog jeg i en periode en egentlig systematisk research, der bestyrkede antagelsen om, at kildematerialet om den danske elektroniske musik var meget fragmenteret, ofte vanskeligt tilgængeligt, og at den hidtidige behandling af emnet i den musikfaglige litteratur var stærkt mangelfuld. Samtidig blev det også klart, at der lå en mængde spændende og relevante historier at fortælle om musikken og komponisterne og – som det vigtigste – en mængde af værker, der kun havde været hørt af meget få mennesker eller slet ikke siden deres tilblivelse. Mange af disse viste sig at henligge udigitaliserede i forskellige arkiver, på spolebånd på komponisternes lofter og udhuse, mens en del også var gået helt tabt. Nysgerrigheden efter at opspore og lytte til de historiske værker og afdække historierne om deres tilblivelse blev således den primære drivkraft for at skrive denne bog.

Af forskellige årsager lå projektet fra 2007 i dvale, indtil 2015 hvor jeg var med til at stifte foreningen Institut for Dansk Lydarkæologi (IDL) sammen med en række andre personer med samme interesse for den tidlige elektroniske musik og lydkunst. Siden oprettelsen har IDL primært beskæftiget sig med at udgive værker, der enten aldrig før har været udgivet, eller som ikke har været umiddelbart tilgængelige. Som det hedder i IDL’s formålsparagraf er formålet med foreningen ”overordnet er at fremdrage, tilgængeliggøre og formidle danske eksperimenter med optaget lyd.” Intentionen med udgivelserne er således ikke blot at tilgængeliggøre værkerne selv, men også at formidle dem ved at sætte dem i historisk kontekst gennem medfølgende tekster, udstillinger og foredrag. Arbejdet i IDL genaktualiserede ideén om at skrive en bog, hvor en samlet fortælling om den tidlige danske elektroniske musik og lydkunst blev udfoldet. Det er således håbet, at denne bog kan medvirke til at afdække nogle af de forbindelser, tendenser og mere overordnede mønstre fra perioden, der kan være sværere at få øje på, når der fokuseres isoleret på de enkelte værker, komponister og kunstnere.

7

! Elektronisk-musik-i-Danmark_PD.indd 7

22.04.2022 10.52

I løbet af arbejdet med bogen er et omfattende kildemateriale tilvejebragt, og et stort antal aktører er blevet interviewet. Det er sket med ambitionen om at skabe en fortælling, der er så komplet som muligt. Det skal dog allerede her gøres klart, at ikke alle værker eller komponister i sagens natur er behandlet lige indgående og uddybende. Fokus er lagt på de mest historisk relevante oplysninger og formidlingen af ny viden. Indeholdt i ambitionen om at skabe en tilstræbt komplet fortælling ligger også ønsket om ikke at udvælge værker eller komponister ud fra nogen form for kvallitative kriterier eller særligt at favorisere bestemte æstetiske retninger. Pionerer & outsidere postulerer ikke at udgøre en definitiv fortælling, da stort set alle behandlede områder fortjener langt mere intensiv fremtidig udforskning, der både vil kunne afdække nyt kildemateriale og belyse historien fra andre vinkler end dem, som denne bog centrerer sig om.

Konklusioner og værklæsninger er subjektive, men foretaget på et fundament af kildemateriale, som læseren selv kan konsultere og udforske dybere, ligesom det er håbet at kildematerialet vil kunne bruges i forskningen fremadrettet.

Bogen henvender sig til alle, der måtte være interesserede i emnet, men er ikke ment som en pædagogisk indføring, og følgelig gøres der ikke nærmere rede for tekniske og musikalske begreber, der er almindeligt forekommende på det elektroniske område. Det samme gælder for den overordnede historiske udvikling af elektronisk musik internationalt, der kun beskrives kortfattet og i relation til den danske kontekst. Det er håbet, at denne bog kan danne fundament for en større historisk bevidsthed hos nuværende og fremtidige aktører og lyttere inden for det elektroniske felt i Danmark og således medvirke til at tydeliggøre en musikalsk tradition, hvorfra der kan etableres historisk kontinuitet og kunstnerisk inspiration.

Jonas Olesen

8

! Elektronisk-musik-i-Danmark_PD.indd 8

22.04.2022 10.52

Tak I forbindelse med arbejdet med denne bog har jeg været i kontakt med et stort antal mennesker og institutioner, der på forskellig vis har kunnet bidrage med viden om feltet. Først og fremmest skal der lyde en stor tak til mine kollegaer i Institut for Dansk Lydarkæologi; Magnus Kaslov, Rasmus Cleve, Mikkel Vide Pedersen, Kasper Vang og Jan Høgh Stricker. Ligeledes stor tak til redaktør Jonas Damgaard Mørch og Forlaget Multivers for at tro på projektet og musikjournalist Jens Cornelius, der har fungeret som fagredaktør på bogen. For inspirerende samtaler og hjælp til belysning af flere ellers dunkle aspekter af historien skal der lyde stor tak til Helge Krarup, Tania Ørum, Jens Tang Kristensen, Rasmus Holmboe, Henrik Marstal, Petri Kuljuntausta, Hans Peter Stubbe Teglbjærg, Lars Ole Bonde, Harald Villemoes og George Brock-Nannestad (†).

En lang række af de komponister og aktører, som bogen handler om, har bidraget med værdifuld viden og har tillidsfuldt stillet ellers utilgængeligt kildemateriale til rådighed. Jeg vil gerne takke Fuzzy, Anker Fjeld Simonsen, Birgitte Alsted, Eric Andersen, Gert Thrue, Jesper Ranum, Kenneth Knudsen, Klaus Schønning, Martin Hall, Peter Peter Schneidermann, Nils Holger Petersen, Per Nørgård, Ole Buck, Ole Georg Hansen, Ole Hyldgaard (†), Ole B. Ørsted, Robin Taylor, Per S. Frederiksen, Svend Christiansen, Arne Bendorff, Tom Prehn, Wayne Siegel, Ole Steen Petersen, Mogens Gaardbo, Jesper Hendze, Kaj Ellermann Christensen, Peter Henriksen, Mads-Erik Michaelsen, Carsten Elbro, Johnny Reimar, Ib Glindemann (†), Finn Savery, Stig Brøgger (†), Anders Barfoed, Søren Morild, Else Marie Pade (†), Anna-Lise Malmros, og Mogens Otto Nielsen.

En særlig tak skal lyde til komponisterne Carl Bergstrøm-Nielsen, Henrik Colding-Jørgensen og Gunner Møller Pedersen, hvis velordnede og omfangsrige arkiver har kunnet kaste lys over ikke kun deres egne aktiviteter, men også mange andre dele af historien om dansk elektronisk musik i perioden. En stor tak skal også lyde til familiemedlemmer og pårørende, der har bidraget med vigtig viden: Inge Sindbæk (Holger Sindbæks enke), Hanne og Søren Sindbæk (børn af Holger Sindbæk), Ole Mørk Lauridsen (søn af Holger Lauridsen), Mark Viktov og Camilla Viktor (børn af Knud Viktor), Joakim Soya (søn af William Soya), Inge-Lise Andersen (enke efter William Soya), Lene Lorentzen 9

! Elektronisk-musik-i-Danmark_PD.indd 9

22.04.2022 10.52

(datter af Bent Lorentzen), Willi Østerberg (enke efter Jørgen Plaetner) og Tanja Dornby (datter af Finn Dornby).

Følgende personer skal have tak for at have bidraget med alt fra enkeltstående faktuelle oplysninger til omfattende hjælp og baggrundsviden samt generøs deling af materiale: Eddy Bøgh Brixen, Hans Sydow, Jacob Kreutzfeldt, René Aagaard, Birte Litrup Pedersen, Stefan Borum, Stine Kvist Jeppesen, Louise Karlskov Skyggebjerg, Anne Marie Mau, Cai-Ulrich von Platen, Jørgen Teller, Morten Carlsen, Peter I. Jensen, Michael Fjeldsøe, Steen Jagd Andersen, Rolf Otterbech, Claus Gahrn, Claus Lyder Nielsen, Søren Møller Sørensen, Kristian Blak, Ida Blinkenberg Lidell, Karl Aage Rasmussen, Michael Bohn, Henrik Lind-Jensen, Bjarne Müller, Thomas Hvid Kromann, Clive Graham, Michael Parsons, Martin Glaz Serup, Mogens Jacobsen, Jens Rossel, Kjeld Johansen, Jesper Tang, Peter Wandmose, Niels Henrik Hartvigson, Sven Erik Werner, Mads Brenøe, Simon Christensen, Per Meistrup, Jacob Kirkegaard, Ivan Hansen, Flemming Brantbjerg, Jim Purcell, Jørgen Lindholm Pedersen, Morten Søndergaard, Flemmning Brandtbjerg, Carsten Bach Rasmussen, Claus Byrith, Sanne Krogh Groth, Erling Kullberg, T.S. Høeg, Jørgen Mortensen, Sune Anderberg, Tobias Linneman Ewé, Uffe Nissen, Ivar Frounberg og Mathias Kokholm.

Jeg vil ligeledes takke følgende personer og institioner for at have bidraget med både uvurderlig assistance og materiale fra deres arkiver: Eva Havshøj Ohrt og Rudiger Meyer (Edition S), Birgitte Anderberg, Jon Lewis og Louise Cohen (Statens Museum For Kunst), Marie Martens (Musikhistorisk Museum), Andrea Zarza Canova (The British Library Sound Collections, London), James Bulley (Goldsmiths University, London), Pär Johansson (EMS arkiv, Stockholm), Jens Povlsen og Henrik Rørdam (Dacapo), Mogens Kjær, Thorkil Naur, Jørgen Rudkøbing og Finn Verner Nielsen (Dansk Datahistorisk Forening), Heather Gaunt (Grainger Museum, The University of Melbourne), Helmut Weber (FICS), Keely Orgeman (Yale University), Jessica Becker (Manuscripts and Archives Yale University Library), Poul Lüneborg (Dansk Blindehistorisk Selskab), Niels Erik Høybye (Randers Kunstmuseum), Niels Christiansen (Danmarks Tekniske Museum), Philip Skroska (Bernard Becker Medical Library at Washington University School of Medicine, St. Louis), Birgitte Thorsen Vilslev og Katrine Madsbjerg (Det Danske Filminstitut), Museet for Samtidskunst, Roskilde, Internationales Musikinstitut Darmstadt Archiv, Darmstadt, Center 10

! Elektronisk-musik-i-Danmark_PD.indd 10

22.04.2022 10.52

for Dansk Jazzhistorie, Aalborg, Alsønderup-Tjæreby Lokalarkiv, Danmarks Radio, Dansk Kulturarv.dk, Point Records © / OH Musik, Janus Bahs Jacquet (Museum Tusculanums Forlag) og Museum Jorn. For økonomisk støtte til arbejdet med bogen takkes Strøm og Snyk.

Sidst, men ikke mindst vil jeg gerne takke mine forældre Birgitte Hansen og Torben Olesen, bl.a. for i det hele taget at have animeret til en litterær og historisk interesse, og min kæreste Sandra Boss, der udover at udvise en udstrakt tålmodighed i processen har læst med på manuskriptet og bidraget med konstruktiv kritik.

11

! Elektronisk-musik-i-Danmark_PD.indd 11

22.04.2022 10.52

! Elektronisk-musik-i-Danmark_PD.indd 12

22.04.2022 10.52

Indledning Denne bog er en fortælling om den tidlige danske elektroniske musiks opståen og udbredelse – en del af den danske musikhistorie, der hidtil kun har været dokumenteret fragmenteret og ufuldstændigt. Bogens overordnede mål har været at drage periodens musik og lydeksperimenter frem i lyset og lade komponisterne og andre aktører komme til orde, både gennem datidige kilder og nutidige interviews, for at fortælle de mange parallelle og sammenvævede historier om den elektroniske musik. Særligt fokus har der været på de historier, der ikke før har været fortalt eller længe har henligget i glemsel, og som fortjener fornyet interesse. Mange af de tidligste – og mest interessante – eksempler på elektronisk musik i Danmark1 har vist sig at være skabt i periferien af eller helt uden for det etablerede musikmiljø, og derfor er musikkens og lydeksperimenternes aner ikke kun søgt inden for en snæver musikrelateret ramme, men også i høj grad inden for andre cirkler som f.eks. i underholdningsindustrien, filmen og billedkunsten.

I bogens beskrivelser af selve musikken er der lagt vægt på de rammer, hvorunder den er opstået, hvilke tekniske virkemidler der er anvendt, og hvordan det overordnede musikalske udtryk i de enkelte værker fremtræder. Værkerne behandles ikke konventionelt musikanalytisk, men beskrives med det sigte, at læseren i nogen udstrækning kan danne sig et indtryk af, hvordan musikken lyder, og hvordan den er skabt.

De enkelte komponister og aktører, der optræder i bogen, beskrives med fokus på deres lydlige og musikalske aktiviteter og biograferes derfor ikke som sådan. Biografiske detaljer udover basale oplysninger udfoldes derfor kun, i det omfang de er relevante for den øvrige beskrivelse, eller såfremt de ikke tidligere har været kendt. Ligeledes er det komponisternes arbejde med den elektroniske musik, der er i fokus – deres øvrige akustiske produktion m.v. inddrages kun, hvor det er relevant for beskrivelsen af deres elektroniske kompositionspraksis.

Da bogen er tænkt som en ren musik- og lydhistorisk fremstilling, berøres kun i mindre grad de mere generelle vilkår for den elektroniske musik, som f.eks. socio-kulturelle, musikpolitiske, kønspolitiske eller musikfilosofiske aspekter.

Som det vil fremgå, er en betydelig del af den elektroniske musik, der blev komponeret i Danmark før 1980, påfaldende fraværende i den musikfaglige 13

! Elektronisk-musik-i-Danmark_PD.indd 13

22.04.2022 10.52

litteratur, og de beskrivelser, der trods alt kan findes, har typisk været centreret omkring en meget lille personkreds af klassisk uddannede komponister. Disse forhold har efterladt et indtryk af, at aktivitetsniveauet i Danmark har været meget lavt – tæt på en ikke-historie. Bogen forsøger således at udgøre et foreløbigt korrektiv til denne ensidighed og fraværende formidling, for når der kastes et nærmere blik på historien, afsløres en stor mængde af ubeskrevne elektroniske værker og i det hele taget en myriade af aktivitet på området.

Pionerer og outsidere Den elektroniske musik i Danmark udvikler sig i den beskrevne periode i en række parallelle spor. Foretages en grov opdeling i to hovedspor, kan det ene spor betragtes som den interesse for elektronisk musik, som klassisk uddannede komponister fatter i løbet af 1950’erne og 1960’erne. Det er komponister som Else Marie Pade, Jørgen Plaetner, Per Nørgård og Bent Lorentzen, og noget senere komponister som Gunner Møller Pedersen og Fuzzy. Det andet hovedspor kan betragtes som den musik og de lydeksperimenter, der kan findes uden for musiklivets traditionelle cirkler i bl.a. en række billedkunstneres lydkunstværker, i værker af teenagere, der komponerede med spolebåndoptagere, i eksperimentalfilm, litteratur, lydterapi og inden for underholdningsindustrien. Det er særligt i disse kategorier, man finder ”outsiderne” og mange fascinerende historier, der fortjener et dybere blik: om ”syngende hunde”, der kom til tops på de amerikanske hitlister, om festklædte ingeniører med fruer, der dansede til computermusik sidst i 1950’erne, og om syntetisk lydterapi, der skulle kunne kurere ordblindhed.

Den elektroniske musik opstår naturligvis ikke pludseligt som et isoleret fænomen, og derfor søger bogen også at belyse en række tidlige teknisk-æstetiske tendenser, der går forud for den egentlige klingende elektroniske musik, men på forskellige måder har fællestræk med denne. Det drejer sig bl.a. om tidlige eksempler på teknologitematisk underholdningsmusik, mekanisk musik og futuristiske spor i dansk musik. De tidlige aner til den elektroniske musik er i sagens natur også teknologihistoriske, og der fokuseres i bogen særligt på danske opfindelser og opdagelser som H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen og Valdemar Poulsens afledte opfindelse af magnetisk lydoptagelse – begge af monumental betydning for den elektroniske musiks opståen i det hele taget.

Da den første decideret elektronisk frembragte musik kom et dansk pub14

! Elektronisk-musik-i-Danmark_PD.indd 14

22.04.2022 10.52

likum for øre, skete det ved en koncertrække i København i 1928, hvor det russisk opfundne elektroniske musikinstrument Thereminet blev præsenteret. Instrumentet blev på dette tidspunkt beskrevet i sensationelle vendinger som et instrument, der ”revolutionerer alle gængse Begreber om Musikkens Virkemidler”2 og ”aabner store Muligheder for Fremtiden”.3 Instrumentet blev taget i brug af flere af datidens populære danske kapelmestre og kunne i en årrække bl.a. høres på Restaurant Nimb i Tivoli i København, hvor det indgik i restaurantens orkester. Denne tidlige indoptagelse af elektroniske musikinstrumenter i underholdningsmusikken udgør endnu et parallelt spor i historien om dansk elektronisk musik, der ligger ved siden af den mere akademiske og institutionelt forankrede musik fra de klassisk uddannede komponister. Det populærmusikalske spor afsøges således fra 1950’ernes elorgelmusik og den gradvist intensiverede brug af studieteknologien, til 1970’ernes synthesizerbaserede disco og new age-musik. Endelig beskrives den gradvise institutionalisering af den elektroniske musik, herunder Danmarks Radios rolle i udbredelsen af musikken, den elektroniske musik, der udgik fra musikkonservatorierne, og etableringen af mere eller mindre offentligt tilgængelige elektronmusikstudier som Holstebro Elektronmusikstudie (HEMS) og det elektroniske studie på Musikvidenskabeligt Institut på Aarhus Universitet.

Den stadigt bredere anvendelse af elektronikken inden for næsten alle tænkelige musikalske genrer, der bliver dominerende i løbet af 1980’erne, gør det naturligt at vælge årstallet 1980 som denne bogs skæringspunkt. Dels gør den stadigt bredere anvendelse af elektroniske midler det sværere at afgrænse, hvad der meningsfuldt kan betegnes som egentlig elektronisk musik, og samtidig er musikken efter 1980 væsentligt bedre dokumenteret end før dette årstal.

Skæringspunktet medfører dog uundgåeligt en afskæring af de omtalte komponisters karrierer, der kan fremstå unaturlig, i og med den selvfølgelig for hovedpartens vedkommende fortsætter efter 1980. Derfor vil den efterfølgende modtagelse af komponisternes værker i nogen grad blive beskrevet, ligesom der henvises til litteratur, hvor deres aktiviteter efter 1980 kan findes beskrevet.

Det elektroniske musikbegreb I en tid hvor stort set alle former for indspillet musik i tilblivelsesprocessen har undergået en eller anden form for elektronisk bearbejdning, intentionelt tydelig eller utydelig, kan det være vanskeligt at give en klar definition af, hvad elek15

! Elektronisk-musik-i-Danmark_PD.indd 15

22.04.2022 10.52

tronisk musik egentlig er. I bogen her anvendes begrebet først og fremmest om musik, der er produceret med elektroniske midler – altså at selve lyddannelsen i et givent værk er skabt ad elektronisk vej, eller at et optaget lydmateriale i væsentlig grad er hørbart elektronisk manipuleret. Det vil i praksis sige, at værker defineres som elektroniske, hvis det er de elektroniske lyde eller bearbejdninger i værket, der giver musikkens dens primære udtryk, eller, sagt på en anden måde, hvor der er en klar overvægt i udtrykket af elektronisk bearbejdet eller genereret lyd. Her tænkes primært på et givent værks rent klanglige4 ­udtryk og kun sekundært på andre formmæssige eller genremæssige træk, selvom de typisk smelter sammen i hovedparten af de omtalte værker. Når en teknisk orienteret definition i første omgang anvendes med forrang over en mere subjektiv æstetisk eller genreorienteret, er det bl.a., fordi definitionen kan dække alle former for elektronisk musik uanset genre eller ”stil”. Dernæst hjælper den også til at indsnævre det samlede musikalske felt, således at værker, hvor der er anvendt f.eks. synthesizere eller elektroniske produktionsmetoder i rent underordnede roller, kan frasorteres. Fra denne kategori er der dog i bogen medtaget værker, der kan være næsten rent akustiske, men samtidig anvender elektroniske elementer i en hovedrolle, typisk som en gimmick eller lydeffekt brugt som et værks fokuspunkt.

Elektronisk musik omtales med forskellige betegnelser i kilderne, afhængig af hvilken tidsperiode der er tale om. I dansk sammenhæng tales der i begyndelsen af 1900-tallet om ”elektrisk musik”, og i 1920’erne og 30’erne – specifikt i forhold til musik med Theremin-instrumenterne – om ”æterbølge-musik” og ”sfæremusik”. Komponisten Pierre Schaeffer (1910-1995) introducerer fra slutningen af 1940’erne begrebet musique concrète – på dansk ”konkret musik” – hvor musikkens lydmateriale er reallyde, dvs. lyde optaget med mikrofon og efterfølgende elektronisk behandlet.

Mens ”sfæremusik” og ”konkret musik” således anvendes som genrebetegnelser, kommer det mere overordnede begreb ”elektronmusik” til at blive det mest brugte i perioden. Begrebet anvendtes også i Sverige og Norge og skal ses i sammenhæng med lignende orddannelser i samtiden som f.eks. ”elektronhjerne” som betegnelse for en computer. De afledte betegnelser ”elektrofoni” og ”elektrofonisk musik” ses også anvendt, og ifølge musikkritikeren Frede Schandorf Petersen (1921-2011) var han den første til at anvende dem – angiveligt i kronikken ”Skønhed, fanatisme og elektron-musik” i Politiken i 1957.5 16

! Elektronisk-musik-i-Danmark_PD.indd 16

22.04.2022 10.52

Om kronikken har givet en egentlig begrebsafklaring, er nok tvivlsomt, for ­Schandorf formår i kronikken at beskrive musikken som både ”elektron-musik”, ”elektronisk musik” og ”elektrofoni”.

Skævvridning i formidlingen Den mest omfangsrige litteratur om den tidlige danske elektroniske musik har indtil nu været centreret om én enkelt komponist, nemlig Else Marie Pade (1924-2016), der omkring årtusindskiftet blev ”genopdaget” med en massiv medieinteresse til følge. Om Pade foreligger der til dato ikke mindre end fire biografier i bogform, en mængde andre bogudgivelser, et stort antal artikler samt interviews og dokumentarfilm. Mens interessen for Pade har været – og stadig er – stor, kan det konstateres, at den øvrige tidlige danske elektroniske musik ikke har været genstand for en lignende interesse, og dermed fremstår Pade massivt overrepræsenteret set i forhold til hele den øvrige danske elektroniske musikhistorie. En medvirkende faktor i interessen for Pade har også været hendes biografi, hvorfra der har været mange sidehistorier at fortælle: om hendes fortid som modstandskvinde under Anden Verdenskrig, om hendes rolle som kvindelig komponist i et mandsdomineret miljø og om hendes status som en komponist, der i årevis havde været ”glemt”. Den intensive interesse for Pades musik kom meget sent i hendes karriere, og tidligere havde hun måttet stå op imod både det diametralt modsatte, nemlig et totalt fravær af interesse, som, når den endelig var til stede, oftest var i form af negativ kritik.

Pades eksempel kan generelt bruges som pejlemærke for en række tendenser i modtagelsen af den tidlige elektroniske musik i Danmark, der prægedes af enten ligegyldighed eller egentlig modstand fra store dele af samtidens ­musikmiljø, som betegnede den som ”farlig”, ”klam”, ”dehumaniserende” og som musik, der lød som ”Skrigene fra Voldshandlinger eller Slagtebænke”.

En ikke-historie Som et indledende eksempel på ignoreringen af dansk elektronisk musik i samtidens musikfaglige litteratur finder vi komponisten og musikforskeren Jan Mae­gaards (1926-2012) bog Musikalsk modernisme (1964, rev. udgave 1971), der omhandler en række internationale avantgardistiske strømninger, der på bogens forside benævnes som ”Fluxus, tolv-tone musikken, den seri17

! Elektronisk-musik-i-Danmark_PD.indd 17

22.04.2022 10.52

elle musik, konkret- og elektronisk musik, elektronisk datamaskine, Dadaisme, Ikke-­musik, Anti-musik o.m.m.”. I bogen gennemgår Maegaard en række udenlandske elektroniske værker og komponister og påpeger et enkelt sted, at ”i Danmark har man hørt båndmusik af blandt andre Jørgen Plaetner og Else Marie Pade.” Denne ene linje er simpelthen, hvad Maegaard har fundet det relevant at sige om dansk elektronisk musik på daværende tidspunkt. Umiddelbart kan udsagnet tolkes som en mindre note til beskrivelserne af internationale komponisters arbejde med den elektroniske musik, men ved nærmere overvejelse virker udsagnet dog påfaldende isoleret og uforståeligt kortfattet.

Som bogen viser, så havde Maegaard, som en af de få daværende danske musikforskere, netop en dybere forståelse af den elektroniske musik, hvorfor den ensomt flagrende sætning om de danske komponister virker så meget desto mere påfaldende. Udsagnet kontrasteres yderligere af, at Pades og Plaetners elektroniske praksis beskrives, omend kort, i den samtidige svenske bog Vår tids musik i Norden: från 20-tal till 60-tal (1968) af Bo Wallner.6 Tendensen til, at elektronisk musik kort nævnes, men ikke beskrives yderligere i den danske musikfaglige litteratur, er undersøgt af forskeren Stine Kvist Jeppesen i universitetsspecialet På sporet af Else Marie Pades konkrete musik (2010). Jeppesen har her gennemgået en stor mængde nyere musikfaglig litteratur og nævner bl.a. Nils Schiørrings Musikkens historie i Danmark fra 1978, hvor der gives en meget sparsommelig beskrivelse af elektronisk musik, idet det blot konstateres, at: ”Pionererne på den elektroniske musiks område herhjemme var i 1950’erne og 1960’erne Else Marie Pade og Jørgen Plaetner.” Altså et rent ekko af Maegaard, hvor beskrivelsen ikke er meget mere end en indholdstom konstatering, der efterlader læseren med det indtryk, at elektronisk musik stort set ikke har haft nogen betydning eller udbredelse i dansk sammenhæng.

Jeppesen har slået efter i flere lignende værker og kan konkludere, at hvis den elektroniske musik overhovedet nævnes i større værker om dansk musikhistorie, er det i samme konstaterende form. Eksempler herpå er f.eks. Karl Aage Rasmussens kapitel ”Ny musik i det 20. århundrede” i Gads musikhistorie fra 2001, og Erling Kullbergs Nye toner i Danmark – dansk musik og musikdebat i 1960’erne (2003), der kun behandler den elektroniske musik yderst perifert gennem kortfattede biografier af Pade og Plaetner. Det er ellers netop i bøger som disse, at det ville falde naturligt at tage den elektroniske musik under behandling, når de nu omhandler de ”nye toner i Danmark”, men det kan kon18

! Elektronisk-musik-i-Danmark_PD.indd 18

22.04.2022 10.52

stateres, at behandlingen er fraværende, og således betegnende for den aura af ikke-historie, der er blevet den danske elektroniske musik til del.

Hvis blikket rettes mod den danske musikfaglige behandling af udenlandsk elektronisk musik, kan der derimod findes en betydeligt større mængde litteratur i bogform, der udover Musikalsk modernisme f.eks. tæller journalisten Børge Saltofts Tanker om musik – Fra sfæreharmoni til elektronmusik (1975), hvor forfatteren forholdsvis indgående behandler elektroniske værker af bl.a. Stockhausen, Ligeti og Schaeffer. Særligt Stockhausen og John Cage er også behandlet flere steder i forfatteren og kritikeren Hans-Jørgen Nielsens (1941-1991) forfatterskab gennem 1960’erne, eksempelvis i essaysamlingen Nielsen og den hvide verden (1968), hvor Nielsen overbevisende sammenkæder den elektroniske musiks formsprog og æstetik med lignende tendenser i andre kunstformer såsom den konkrete og visuelle poesi, ”datamaskinepoesi” og minimalistiske tendenser inden for malerkunsten og den moderne klassiske musik.

En række nyere bogudgivelser råder dog i nogen grad bod på den tidligere manglende formidling, begyndende med Henrik Marstals og Henriette Moos generelle introduktion til elektronisk musikhistorie i bogen Filtreringer (2001), der indeholder et kort afsnit om elektronisk musik i Danmark. Det var også Marstal og Moos, der omkring årtusindskiftet i en række artikler i Dansk Musik Tidsskrift formidlede både Pade og Plaetner til et nyt publikum, efter at de i årevis havde været glemt. Den nyere eksperimenterende kompositionsmusik og herunder den elektroniske musiks udbredelse gennem Danmarks Radio er behandlet i tidligere musikchef i Danmarks Radio Mogens Andersens bog Historien om vor tids musik (2009). Hertil kommer en længere række primært nyere biografier om danske komponister, der kaster lys over afgrænsede dele af den elektroniske musik, bl.a. Fuzzys erindringsbog Efterklang (2019), Ivan Hansens udgivelse af Per Nørgårds artikler i Tilbageblik – Undervejs (2009) og Lars Ole Bondes komponistportræt Bent Lorentzen (2021).

I 1960’erne og 1970’erne har det primært været fagbladet Dansk Musik Tidsskrift (DMT), der har beskæftiget sig forholdsvist indgående med især international elektronisk musik, i form af interviews med komponister, plade- og boganmeldelser og tekniske artikler. En række temanumre er i perioden dedikeret udelukkende til elektronisk musik, og en række danske komponister præsenterer deres eget arbejde med elektronisk musik her, ligesom musikken er genstand for debat i bladet i bred forstand. At det særligt er i DMT, man kan 19

! Elektronisk-musik-i-Danmark_PD.indd 19

22.04.2022 10.52

spore en datidig interesse for elektronisk musik, har sin naturlige baggrund i, at flere af de mest aktive skribenter selv beskæftigede sig med den, som f.eks. Per Nørgård og Bent Lorentzen. I DMT kan der også findes enkelte senere forsøg på, i listeform, at oprulle den elektroniske musiks historie i Danmark: Søren Møller Sørensens ”Elektron- og computermusik – en historisk skitse” (1990) og ”Den elektro-akustiske musik og lydkunstens kronologi i Danmark” af Ivar Frounberg (1999). Den ovennævnte litteratur repræsenterer i hovedtræk den alment tilgængelige musikfaglige litteratur om emnet hidtil, og som det kan ses af årstallene for udgivelserne, er der primært tale om nyere udgivelser fra slutningen af 1990’erne og ind i 00’erne, hvor den almene interesse for elektronisk musik, og dens historiske baggrund, var vokset betydeligt, både nationalt og internationalt. Den eksisterende litteratur kan samlet set karakteriseres som meget begrænset, og store dele af den elektroniske musiks historie har indtil nu været fuldstændigt ubeskrevet, ligesom en samlet fremstilling af historien har manglet. Til sammenligning kan nævnes en række nyere bogudgivelser fra bl.a. Sverige, Finland, og Holland, der hver har afdækket de respektives landes tidlige elektroniske musikhistorie.7

Teknisk litteratur Af dansk teknisk litteratur fra perioden er der i bogform opsporet så godt som intet, undtaget forskellige båndoptagerhåndbøger og leksika, der – oftest meget kort eller indirekte – beskriver teknisk udstyr i relation til elektronisk musikproduktion. En undtagelse er den grundige Bogen om el-orgler af Ebbe Dam Ravn (1976), der gennemgår oscillatorprincipper, filtre, effekter mv. og indeholder mange tekniske konstruktionstegninger. Bogen har dog ikke elektronisk musikproduktion som fokus, men er henvendt særligt til dem, der selv ville forsøge sig med at bygge elektroniske orgler. Den tekniske litteratur skal således primært findes i forskellige tidsskrifter fra perioden, særligt blade som Populær elektronik, Ny Elektronik og Populær Radio & TV-Teknik indeholder emner relateret til elektronisk musik, især fra midten af 1960’erne og frem. De nævnte blade var særligt henvendt til elektronikinteresserede, og man finder i dem et væld af konstruktionsbeskrivelser af alt fra ”Vi bygger rytmebox”, ”Sækkepipegenerator” og ”Vibrator til elektronmusik”. Mange af konstruktionerne er dog ikke særligt møntet på frembringelsen af elektronisk musik som sådan, men er ofte ”morsomme” lydeffektskonstruktioner, guitar-effektpedaler 20

! Elektronisk-musik-i-Danmark_PD.indd 20

22.04.2022 10.52

og lignende. Bladene indeholder dog sporadiske anmeldelser af både elektroniske pladeudgivelser, synthesizere og andet teknisk udstyr, ligesom der i bladene også findes enkelte elektronkomponistportrætter af f.eks. Bent Lorentzen og Fuzzy.

Udgivelser af historisk dansk elektronisk musik I perioden frem til 1980 kom der meget få danske udgivelser med elektronisk musik, af årsager der nok skyldes en blanding af økonomiske forhold og fravær af interesse fra etablerede pladeselskaber, men også kunne skyldes manglende interesse fra komponisterne selv, der måske snarere har følt sig repræsenteret ved koncerter eller ved at få spillet deres musik i radioen.

Det er først i løbet af 1970’erne, at en mere substantiel mængde udgivelser udkommer, men sammenlagt kan også de tælles på få hænder. Det økonomiske aspekt har formodentlig været en betydelig begrænsende faktor, også for ”amatørkomponister”, der selv ønskede at udgive deres musik. Der udgives således en forholdsmæssigt meget større mængde privatudgivelser på kassettebåndsformatet fra begyndelsen af 1980’erne, hvor kassettebåndoptageren for alvor bliver allemandseje. Kassettebåndet er meget billigere end vinylmediet og kan nemt kopieres, og dermed kan komponisterne fuldstændig omgå de traditionelle pladeselskaber. Det meget lave antal musikudgivelser fra pionerkomponisterne i Danmark har haft som resultat, at deres musik har nået en meget lille del af offentligheden og i det hele taget har haft en meget perifer udbredelse, også internationalt. Betydningen af dette kan være svær at belyse fuldt ud, men som minimum har det betydet, at både komponister og interesserede lyttere har haft vanskeligt ved helt lavpraktisk at erhverve sig musikken, og det har yderligere medvirket til, at de forskellige miljøer for elektronisk musik har haft meget lidt kendskab og kontakt til hinanden.

I de senere år har flere udgivelser haft ældre dansk elektronisk musik som fokus, mest fremtrædende er pladeselskabet LJUD’s dobbelt-CD Pioneers – The Beginning of Danish Electronic Music fra 2008, der indeholder værker fra centrale komponister som Else Marie Pade, Gunner Møller Pedersen, Bent Lorentzen og Jørgen Plaetner m.fl. CD’ens ældste værk er Plaetners Continio fra 1960, og det nyeste Svend Christiansens Pyramider fra 1978. Udgivelsen fokuserer snævert på de klassisk funderede komponisters værker fra perioden, men tjener som en udmærket og repræsentativ introduktion til de inkluderede 21

! Elektronisk-musik-i-Danmark_PD.indd 21

22.04.2022 10.52

komponister og tendenser i periodens elektroniske musik som sådan. Foruden Pioneers – The Beginning of Danish Electronic Music er enkelte komponister dokumenteret på nyere udgivelser. Et udvalg af Else Marie Pades musik blev udgivet på CD’en Et Glasperlespil af pladeselskabet Dacapo i 2001, der siden er blevet efterfulgt af et stort antal danske og internationale udgivelser. Som på det litterære område er Pade også udgivelsesmæssigt overrepræsenteret – til sammenligning findes der eksempelvis kun en enkeltstående opsamlings-CD, Electronic Music (2004), med Jørgen Plaetners tidlige værker.

Fra den lidt yngre generation af komponister findes nyere genudgivelser af tidlige plader med bl.a. Klaus Schønning og Gunner Møller Pedersen8, og endelig har Institut for Dansk Lydarkæologi siden 2017 udgivet og genudgivet elektroniske værker af bl.a. Knud Viktor, Henning Christiansen, Per Nørgård, Else Marie Pade, Carl Bergstrøm-Nielsen og Bent Lorentzen.

 Til denne bog er der udarbejdet en online playliste, hvor et udvalg på 32 danske elektroniske værker kan høres i kronologisk orden. Udvalget af værkerne er foretaget, så de bredt afspejler de mange stilmæssige forskelligheder hos de i bogen beskrevne komponister, og en væsentlig del af værkerne har ikke tidligere været tilgængelige. Se listen sidst i bogen, efter sidste kapitel.

Enkelte afsnit i bogen er baseret på tidligere publicerede essays af forfatteren. Se: Olesen, Jonas: ”Sproget er musik, og musikken er konkret”, Seismograf 2020 (om Lily Greenham) og Olesen, Jonas: ”Danske Båndamatører / Danish Tape Amateurs 1959-1976”. Institut for Dansk Lydarkæologi IDL 05 LP 2018.

22

! Elektronisk-musik-i-Danmark_PD.indd 22

22.04.2022 10.52

! Elektronisk-musik-i-Danmark_PD.indd 23

22.04.2022 10.52

! Elektronisk-musik-i-Danmark_PD.indd 24

22.04.2022 10.52

teknologiske og musikalske aner Den elektroniske musiks forhistorie

! Elektronisk-musik-i-Danmark_PD.indd 25

22.04.2022 10.52

! Elektronisk-musik-i-Danmark_PD.indd 26

22.04.2022 10.52

Vi har lydhuse, hvor vi beskæftiger os med alle lyde og deres frembringelse. Vi har harmonier, som I ikke har, med kvarte toner og fine, små glidende overgange. Vi udvikler små lyde, som gøres kraftige og dybe, og på samme måde bliver kraftige lyde afsvækkede og skarpe. Vi laver skælvende og trillende lyde, som oprindeligt var udelte. Vi er i stand til at imitere og artikulere alle tænkelige lyde og ord, og stemmerne fra uhyrer og fugle. Desuden har vi mærkelige og kunstige ekkoer, som tilbagekaster stemmen mange gange, som om der bliver kastet med den – og nogle, som gør stemmen højere, mere skinger eller dyb (…) Vi har hjælpemidler der, når de sættes mod ørerne, forstærker alle lyde (…) Vi har endvidere midler til at transportere lyde i kufferter og rør ad ukendte veje og store afstande (…)9 Ovenstående citat stammer fra romanen The New Atlantis fra 1626 af Francis Bacon (1561-1626), der skildrer en mytisk ø, hvor indbyggerne besidder forskellige teknologier, der kan udvide de menneskelige sanser som syns- og høresansen. De utopiske og eventyrlige beskrivelser, der beskrives i romanen, bliver i varierende grader til virkelighed gennem de kommunikationsteknologiske fremskridt i 1800-tallet. At kunne ”gemme” lyde bliver f.eks. muligt med opfindelsen af Thomas Edisons mekaniske fonograf i 1877, og transport af lyde ”ad ukendte veje” og over store afstande bliver virkelighed med opfindelsen af telegrafen, telefonen og radioen. Det mest interessante ved Bacons utopi er imidlertid, at øens beboere beskæftiger sig med en slags lydlig alkymi, der anvender ”alle lyde” i sammenhæng med en musik, der indeholder harmonier ”som I ikke har”. Bacon kommer ikke nærmere ind på, at der skulle være et specifikt formål med denne lydlige praksis, så den må forstås som primært æstetisk begrundet.

Bacons beskrivelser af, hvordan beboerne kan ”imitere og artikulere alle tænkelige lyde”, er nærliggende at aflæse som en forudanelse om de teknologier til lydmanipulation, der bliver virkeliggjort i takt med den stigende beherskelse af elektriciteten, og langt senere kommer i anvendelse i elektronisk musik både i teknisk og æstetisk forstand. I den elektroniske musik er sammenhængen mellem teknologi og æstetik intimt forbundet, og de to felter influerer hinanden på mangfoldige måder – bl.a. på den måde at teknologien ikke blot anvendes som et neutralt middel til realisering af kompositoriske visioner, men i sig selv besidder æstetiske karakteristika.

27

! Elektronisk-musik-i-Danmark_PD.indd 27

22.04.2022 10.52

En stor del af den elektroniske musik bliver således historisk set til en udforskning af, og et samspil med, den teknologiske og maskinelle æstetik, som ikke blot findes i specialiserede lydteknologiske apparater, men bredt præger de industrialiserede samfund og er en uadskillelig del af den moderne virkeligheds hele lydverden. I den følgende udfoldelse af historien om dansk elektronisk musik er det derfor naturligt at følge både de teknologiske og musikalsk-æstetiske spor – og disses utallige sammenvævninger og gensidige påvirkninger. I det følgende gives et kortfattet vue over tidlige danske opfindelser, der senere får betydning for udviklingen af elektronisk musik som sådan, og en række tidlige musikalske tendenser, der kan ses som teoretiske og kompositionsmetodiske forløbere for den elektroniske musik.

Mekanisk musik I første omgang er det den mekaniske musik,10 der tydeligst toner frem som en både teknisk og æstetisk forløber for de elektronisk musik. Selvspillende mekaniske musikinstrumenter kendes fra før Kristi fødsel og meget tidligt i særdeles avancerede udgaver, hvor mekaniske/matematiske principper implementeredes med brug af f.eks. tandhjul og snoretræk.

Man kan generelt beskrive et mekanisk musikinstrument som en mekanisk indretning, hvor en eller flere akustiske lydgivere såsom klokker eller orgelpiber bringes til at spille ”af sig selv”, når mekanismen tilføres en eller anden form for ydre kraft som vind, vand eller håndkraft. I de mest enkle former kan der være tale om vindharpelignende konstruktioner, hvor lydgiverne bringes til at klinge mere eller mindre tilfældigt, mens de mere avancerede instrumenter kan forprogrammeres og således altid spiller samme musikstykke. Programmeringen kan implementeres på mange måder, hvoraf den mest udbredte anvender roterende cylindre eller skiver, hvorpå der er monteret stationære kroge eller ”pinde”, der anslår lydgivere direkte eller aktiverer andre interne mekanismer.

Endnu mere avancerede instrumenter kan være udformet som valser med et meget stort antal huller, som der kan sættes små pinde i – de er med andre ord programmérbare.

De tekniske principper i mekanisk musik har således helt åbenlyse ligheder med den senere elektroniske musik – i første omgang som musik, der kan fremføres uden menneskelig indblanding, så snart den er programmeret. En anden lighed er, at den mekaniske musik kan programmeres på måder, der ville være 28

! Elektronisk-musik-i-Danmark_PD.indd 28

22.04.2022 10.52