OM ANTROPOCÆN KUNST KUNSTEN OG KAMPEN FOR NATUREN Antropocæn kunst - register_m_rettelser.indd 1 11.08.2022 20.30
Antropocæn kunst - register_m_rettelser.indd 2 11.08.2022 20.30
OM ANTROPOCÆN KUNST KUNSTEN OG KAMPEN FOR NATUREN RALPH SONNE Antropocæn kunst - register_m_rettelser.indd 3 11.08.2022 20.30
Disclaimer: Forfatter og forlag har forgæves forsøgt at finde ophavsmænd til enkelte billeder, som eventuelt har rettigheder i henhold til Lov om Ophavsret. Skulle det være tilfældet, bedes rettighedshavere kontakte forlaget ang. betaling. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.
Antropocæn kunst - register_m_rettelser.indd 4 11.08.2022 20.30
Kunsten og kampen for naturen – om antropocæn kunst Af Ralph Sonne © Forlaget Multivers ApS, 2022 1. udgave, 1. oplag 2022 Omslag og sats: Ea Amalie Løsecke Olsen Tryk: ISBN:PrintedPrintingSolutionsinPoland2022978-87-7917-310-1multivers.dk
Bogen er udgivet med støtte fra: BODIL PEDERSEN FONDEN LANDBRUGETS KULTURFOND VELUX FONDEN
Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 9 Kapitel 1 - Geologi og Antropocæn ........................................................................ 13 Kapitel 2 - Natur- og miljøbevægelser ................................................................... 23 Kapitel 3 - Antropocæn kunst efter år 2000 ......................................................... 35 Definitioner 35 Overbefolkning 41 Masseuddøen 43 Overforbrug 46 Carrara-marmor Minedrift Biler Elektricitet 53 Timeglasset som symbol 62 Mindeparken Århus – Amager fælleds venner Dantes Plads 65 Truede dyr .................................................................................................................. 72 Klima og oversvømmelser 84 Koralrev Fugle Fisk Plastik 88 Kapitel 4 - Tilløb til antropocæn kunst i Danmark før år 2000 101 Jordforbindelser 101 H.A. Brendekilde & L.A. Ring 102 J.F. Willumsen 109 Johannes Larsen 112 Hans Scherfig ................................................................................................................. 115 Efterskrift .................................................................................................................... 123 Stikordsregister ........................................................................................................... 131 Antropocæn kunst - register_m_rettelser.indd 5 11.08.2022 20.30
Antropocæn kunst - register_m_rettelser.indd 6 11.08.2022 20.30
Antropocæn kunst - register_m_rettelser.indd 7 11.08.2022 20.30
FORORD - 7
Som uddannet biolog, geograf og geolog beder jeg læseren huske, at min naturhistoriske baggrund spiller en afgørende rolle for både udvalg og kommentarer til værkerne i denne bog. Kunstnerne og værkerne fokuserer på de mange økologiske problemer, som mennesket har bragt sig selv og vore medarter i. Jeg håber, tekst og kunstværker vil inspirere læseren til refleksion og handling.
Forord Tak til alle, som har bidraget på forskellig vis til dette arbejde. Risikoen for at glemme nogen er for stor til, at jeg vover at nævne jer. Bidrag fra enkeltpersoner i form af fotos og lignende er anført ved disse. Vigtige overordnede kilder er nævnt efter de enkelte kapitler eller anført i forbindelse med de enkelte kunstnere.
Antropocæn kunst - register_m_rettelser.indd 8 11.08.2022 20.30
I år 2000 opstår det geologiske begreb Antropocæn, som en fortrop af kunstnere − en såkaldt avantgarde − umiddelbart tager til sig. Og denne kunstretning bliver hurtigt en del af den kampplads, hvor naturvidenskab, natur- og miljøbevægelser samt kunsten konfronterer befolkning og magthavere med udfordringerne på natur- og miljøområdet. Og netop den antropocæne kunst har til formål at rokke afgørende ved følelser, holdninger og daglige vaner hos mange uden dybere naturinteresse. Teksten her støtter sig så vidt muligt til kunstnernes egne udsagn, som de fremgår af mails, materiale på nettet og i litteraturen. Forfatteren er af den overbevisning, at man kun kan forstå og yde den kunst retfærdighed, som man er engageret i. Man aner derfor forfatterens baggrund og kommentarer, hvor de nødvendigvis må foldes ud. Det har voldt kvaler at vælge kapitlernes omfang og rækkefølge. Blandt andet fordi læserne er en bred skare med forskellige baggrunde og interesser. Det har ligget mig på sinde, at lade Kapitel 1 definere og præsentere den mest relevante geologi og det antropocæne begreb først. Begrebet stammer fra naturvidenskaben og har givet navn til denne kunstretning. Kapitel 2 illustrerer både internationalt og i Danmark, at natur- og miljøbevægelsen er helt afgørende for os borgere, politikerne og hele den grønne dagsorden. Karakteristisk for de relevante bevægelser er, at de trods forskelle også overlapper, breder sig som ringe i vandet og påvirker enkeltpersoner, kunsten og samfundet på kryds og tværs. Kapitel 3 er hovedkapitlet, som de fleste sikkert vil kaste sig over først med dets mange eksempler på antropocæne kunstnere med budskaber om de mange problemer, mennesket skaber for sig selv, kloden og dens øvrige indbyggere i form af vore medskabninger. Jeg har forsøgt at inddele kapitlets
INDLEDNING - 9
Antropocæn kunst - register_m_rettelser.indd 9 11.08.2022 20.30
Indledning
kunstværker i forskellige afsnit for at lette overblikket. Dette er dog ikke helt let, da de enkelte kunstværker fokuserer på virkeligheden og derfor som regel indeholder aspekter af flere økologiske problemstillinger. Kapitel 4 runder af med, at også den antropocæne kunstretning har en forhistorie i kunsten selv.
10 - KUNSTEN OG KAMPEN FOR NATUREN
Billericadæmningen
Antropocæn kunst - register_m_rettelser.indd 10 11.08.2022 20.30
Man kan starte med sit foretrukne kapitel. Og læser man hele bogen, vil man ved nøjere eftertanke erfare, at de fire kapitler hænger uløseligt sammen som forbundne kar. Det fremgår også af, at jeg lader Henry David Thoreau (1817-1862) være den røde tråd gennem bogen. Han er Nordamerikas fyrtårn indenfor frihed, borgerrettighedsbevægelsen, naturbevarelse og -filosofi. Udover sit forfatterskab og foredrag ernærede han sig som landmåler i Concord, Massachusetts, hvor en forening af mere end 500 lokale bønder i 1859 bestilte ham til at opmåle virkningen af på vandstanden, oversvømmelserne og tilførslen af næringsstoffer til deres enge langs Concord River neden for dæmningen. Thoreaus arbejde medførte både det første og meget detaljerede kort af Concord River med opland og en lang række geologiske oplysninger om væsentlige aspekter af flodens hydrologi. Han indså bl.a. ud fra dette, at den første industrialisering i USA ville få vidt forgrenede konsekvenser. Både for bønderne, livet i floden og videre ud. Hans arbejde medførte Amerikas første retssag om konflikten mellem naturinteresser i form af bøndernes græsgange langs floden og industriens interesser i form af opdæmningen. Thoreau forudså mere end nogen anden det kommende Antropocæn og betegnes i dag ofte som Antropocæns profet. Han blev en afgørende inspiration for G.P. Marsh og mange andre af de personer, der nedenfor nævnes i manifestet Antropocæn. Efterhånden som man konfronteres med kunstværkerne, er det som altid en god idé at gøre sig sine egne tanker om dem, inden man læser teksten. Fx kan man spørge sig selv: Hvad forestiller dette? Hvilket budskab har kunstneren? Hvad vedkommer det mig og samfundet?
Antropocæn kunst - register_m_rettelser.indd 11 11.08.2022 20.30
Antropocæn kunst - register_m_rettelser.indd 12 11.08.2022 20.30
Ordet antropocæn er en sammentrækning af de græske ord anthropos (menneske) og kainos (cæn = ny) og kaldes på dansk menneskets tid. Begrebet antropocæn foreslås som en ny betegnelse for en lagserie/epoke (eng. series/epoch) i geologien. Og geologien handler om den jord, vi bor på. Begrebet optræder og udvikles første gang på tryk i år 2000 i manifestet The Anthropocene i nyhedsbrevet fra The International Geosphere-Biosphere Program (IGBP, Nr. 41).1,2 Det er forfattet af den Nobelprisvindende geokemiker Paul Crutzen (1933-2021) og professor i ferskvandsbiologi Eugene Stoermer (1932-2012), der hele sit liv forskede i diatomeer (kiselalger) i de store amerikanske søer. Diatomeer er indikatorer for ændringer i vandkvalitet. De bevares i søbunden og bruges til at rekonstruere søernes forhistorie. Manifestet Antropocæn I 1833 foreslog Charles Lyell, at den postglaciale epoke de sidste 10 -12.000 år efter istiden skulle benævnes Holocæn. Dette blev vedtaget ved den Internationale Geologiske Kongres i 1885 i Bologna. I Holocæn udviklede menneskehedens aktiviteter sig efterhånden til en signifikant geologisk og geomorfologisk kraft. G.P. Marsh udgav i 1864 bogen Mennesket og Naturen.
Antonio Stoppani vurderede allerede i 1873, at menneskehedens aktiviteter udgjorde en ny, større jordisk kraft. Stoppani brugte betegnelsen den antropozoiske æra. I dag
KAPITEL 1 - 13
Kapitel 1 - Geologi og Antropocæn
Antropocæn kunst - register_m_rettelser.indd 13 11.08.2022 20.30
Menneskeheden bruger mere end halvdelen af alt ferskvand. Menneskelige aktiviteter har øget den hastighed, hvormed naturens øvrige arter forsvinder, med en faktor 1000 - 10.000 i de tropiske regnskove, og koncentrationen af flere klimatisk centrale drivhusgasser er øget markant. CO2 med mere end 30 % og CH4 med mere end 100 %. Desuden udleder mennesket et utal af giftstoffer til miljøet såvel som klorfluorcarbongasser (CFC), der ikke er giftige, men har ført til det arktiske ”Ozonhul”. Og som kunne have ødelagt betydelige dele af ozonlaget, hvis ikke international udfasning havde
Fra Vitousek et al. ved vi, at 30-50 % af jordens overflade er ændret af mennesket.
14 - KUNSTEN OG KAMPEN FOR NATUREN har mennesket bosat sig eller besøgt næsten enhver plet på jorden og endog sat sin fod på månen. Den store russiske geolog V.I. Vernadskij blev kendt for sin bog Biosfæren i 1926, hvor han opstiller en teori om, at de levende organismer er den kraft, som skaber jorden, og at evolutionsprocesserne nødvendigvis bevæger sig mod tiltagende bevidsthed, tanke og former med større og større indflydelse på deres omgivelser. Vernadsky udviklede sammen med den franske jesuit P. Teilhard de Chardin og matematikeren E. Le Roy den filosofiske teori om begrebet ”noosfæren”, tankens verden, for at påpege den tiltagende rolle, som menneskets hjernekapacitet og teknologiske formåen spiller i forhold til at forme sin egen fremtid og sit eget miljø. Først var geosfæren, så biosfæren og sidst noosfæren. Udviklingen må nødvendigvis gå mod øget bevidsthed og omtanke. Menneskehedens vækst i både antal og graden af udnyttelse af jordens ressourcer har været formidabel. I de sidste 3 århundreder er befolkningen vokset med en faktor 10 til 6 milliarder og kvægbestanden til 1,4 milliard (ca. 1 kreatur per gennemsnitsfamilie).
Der fikseres nu mere Nitrogen syntetisk til kunstgødning i landbruget end naturligt i alle terrestriske økosystemer. Der frigives nu mere NO (nitrogenmonoxid) fra fossile brændstoffer og afbrænding af biomasse til atmosfæren end fra naturlige kilder, hvilket øger dannelsen af fotokemisk ozon (”smog”) i store dele af verden.
Alene i det sidste århundrede er urbaniseringen øget med en faktor 10. Om nogle få generationer har menneskeheden opbrugt de fossile brændstoffer, der er dannet over flere hundrede millioner år. Alene denne afbrænding tilfører årligt atmosfæren ca.160 teragram svovldioxid (1 teragram = 1 million tons) S02 per år. Det er mindst det dobbelte af alle naturlige emissioner, der især kommer fra havet som dimethylsulfid.
Antropocæn kunst - register_m_rettelser.indd 14 11.08.2022 20.30
***** KAPITEL 1 -
Antropogene effekter illustreres tydeligt ved studier af de biologiske samfunds historie i lagene i søsedimenter. De dokumenterede studier omfatter ændringer af de geokemiske cykler såvel i de store amerikanske ferskvandssystemer som systemer i fjerne egne.
I betragtning af de nævnte og mange andre menneskeskabte virkninger på jorden og i atmosfæren samt i alle skalaer, incl. den globale, er det mere end passende at fremhæve menneskets betydning for jordens geologi og økologi. Vi foreslår derfor betegnelsen Antropocæn for den nuværende geologiske epoke. Menneskets indvirkning vil fortsætte i lang tid endnu. Ifølge et studie af Berger og Loutre vil de antropogene emissioner af CO2 medføre, at klimaet vil afvige signifikant fra det naturgivne.
Uden større katastrofer såsom et enormt vulkanudbrud eller en asteroide, en ny istid, en uventet epidemi, en større atomkrig eller fortsat udplyndring af jordens ressourcer ved hjælp af primitiv teknologi (de sidste kan undgås ved brug af noosfæren) vil mennesket forblive en større geologisk kraft i årtusinder eller måske årmillioner frem. At udvikle en verdensomspændende strategi, der fører til bæredygtige økosystemer i forhold til menneskets påvirkninger, vil være en af menneskehedens største udfordringer. Det vil kræve både intensiv forskning og klog brug af den opnåede viden i noosfæren (vidensog informationssamfundet). Det bliver en svær og spændende opgave for videns- og informationssamfundet at lede menneskeheden mod en global, bæredygtig miljøforvaltning. 15
Antropocæn kunst - register_m_rettelser.indd 15 11.08.2022 20.30
At fastsætte en specifik dato for Antropocæns begyndelse ville virke tilfældigt, men vi foreslår sidste del af det 18. århundrede, selvom vi er klar over, at andre forslag er lige så berettigede. Nogle vil ønske at inkludere hele Holocæn. Imidlertid vælger vi denne datering, fordi de globale effekter af human aktivitet er blevet meget tydelige. Det er fra dette tidspunkt, data fra iskerner viser en begyndende vækst af atmosfærens drivhusgasser, især CO2 and CH4. En sådan datering falder også sammen med James Watt's opfindelse af dampmaskinen i 1784. Omkring dette tidspunkt begyndte de biologiske samfund i de fleste søer at vise store ændringer.
afskaffet produktionen. Lavvandede kystområder påvirkes også af mennesker, hvilket har resulteret i tab af 50 % af verdens mangroveskove. Mekanisk prædation (fiskeri) fjerner mere end 25 % af oceanernes primærproduktion i områderne med upwelling (næringsrigt bundvand vælder op) og 35 % i områderne over de tempererede egnes kontinentalsokkel.
16 - KUNSTEN OG KAMPEN FOR NATUREN
Forfatterne argumenterer for, at menneskeheden har tvunget jorden ind i en ny tilstand, der er så markant, at den bør anerkendes som en ny geologisk lagserie, nemlig epoken Antropocæn. Da geologi er den naturvidenskab, der har vor jordklodes processer og materialer som omdrejningspunkt og samtidig har jordens alder på 4,5 milliarder år som tidsperspektiv, har også andre siden argumenteret for at få begrebet anerkendt som en ny geologisk lagserie/epoke i stedet for den officielle betegnelse Holocæn. Argumentet er groft sagt, at menneskeheden som invasiv art ved sin voldsomme befolkningstilvækst, overudnyttelse og omdannelse af den døde og levende natur overalt på jorden har ændret såvel den faste jordskorpe lithosfæren som hydro-, atmo- og biosfæren i en sådan grad, at vi efterlader et varigt og direkte skadeligt aftryk af vor tilstedeværelse. Et aftryk som i sit omfang berettiger, at vi omdøber en større eller mindre del af lagserien/epoken Holocæn (den varme periode siden sidste istid) til Antropocæn. Hovedsynspunktet er, at mennesket er blevet den afgørende kraft i vor jords historie, medmindre vi på ny rammes af en katastrofe som fx en stor asteroide, den radioaktive stråling fra en supernovaeksplosion, en voldsom solstorm eller et af de helt store vulkanudbrud.3
Starten af Holocæn er defineret udfra radioaktive isotoper i en iskerneboring på Grønlands indlandsis i 1492,45 m dybde. Denne start anses for samtidig med aflejringer af foraminiferer (plankton) og skaller fra bløddyr i Baffin Bugt mellem Grønland og Canada. Aflejringerne i Baffin Bugt er som mange andre overfladenære, marine sedimenter svære at tidsbestemme ligeså sikkert som iskerner, blandt andet fordi de er forstyrrede af aktivitet fra forskellige dyr, som graver, æder og på andre måder sammenblander de øverste lag. Nogle foreslår, at Antropocæn skal omfatte hele Holocæn eller fra år 10.000 f.Kr. plus tiden op til nu, i alt 12.022 år. Andre forslag er de sidste 35.000 år eller særlige år under den industrielle revolution, hvor menneskets påvirkning er særligt iøjnefaldende. Befolkningseksplosionen og menneskehedens aftryk udvikler sig som bekendt eksponentielt, og startpunktet er til diskussion.
[1] Kvartærtiden ses at starte for 2,58 millioner år siden og Holocæn for 11.700 år siden. ”Ma” betyder millioner år. Fra International Commission on Stratigraphy under IUGS.
Antropocæn kunst - register_m_rettelser.indd 16 11.08.2022 20.30
Oprindelig var vi en fåtallig art, der indgik på lige fod med de andre arter i de naturlige økosystemer og konsumerede en beskeden biomasse i form af planter og dyr. De intakte økosystemer i form af hele økosfæren har ved overgangen til Antropocæn reguleret balancen mellem fotosyntese og respiration og dermed koncentrationen af CO2 i atmosfæren. Ved organismernes forbrænding (respiration) af biomasse frigøres CO2 + H2O + energi, som planterne genbruger i deres fotosyntese, hvor de producerer sukkerstof ved at sætte 6 CO2 og 12 H2O sammen til C6H12O6 + 6 O2 + 6 H2O. Dvs. planterne spalter 12 vandmolekyler og danner herved H og atmosfærens O2. Sammen med væsentlige bakterielle omsætninger producerer og regulerer livsformerne både deres eget miljø og klimaet på jorden. De første celler på jorden for ca. 3,8 milliarder år siden var kerneløse bakterier (prokaryoter). For ca. 2,7 milliarder år siden udvikledes de første kerneholdige celler (eukaryoter). Lynn Margulis (1938-2011) argumenterer i sin endosymbiontteori for, at nogle af disse eukaryoter optog såvel bakterier med grønkorn (kloroplaster med fotosyntese) som bakterier med mitokondrier (effektiv respiration). De blev til planterne. Nogle optog kun bakterier med mitokondrier. De blev til dyrene. Disse tre typer urceller er udgangspunktet for den videre evolution af bakterier, planter og dyr og dermed for hele naturens struktur, funktion og store sammenhæng, hvor alt er forbundet. Med menneskets totale forandring af naturen og afbrænding af jordens store forekomster af fossil eller levende biomasse i form af skove øger CO2 drivhuseffekten. Dvs. temperaturen stiger med alt, hvad det indebærer − fx smeltning af verdens gletsjeris.
1 - 17
[2] Miljø og teknologi gennem 5 millioner år. Anthropocæn begynder på dette diagram enten i 1850 med den industrielle revolutions CO2-udledning eller i 1950 med radioaktive isotoper fra atomsprængninger. Årstallene for neden aflæses som før (-) eller efter (+) 1950. BCE betyder f.Kr. og CE betyder e.Kr. Fra PNAS4KAPITEL
Antropocæn kunst - register_m_rettelser.indd 17 11.08.2022 20.30
IUGS (Den Internationale Union af Geologiske Selskaber) beslutter navnene på de forskellige lag gennem jordens historie.5 Denne geologiske stratigrafi beskriver de lag af bjergarter, der udgør jordens skorpe. De skal være tydelige og veldefinerede enheder, der kan kortlægges i tid og rum, så de afspejler rækkefølgen i jordens historie. Et sådant lag skal ideelt bestå af en naturligt optrædende, intakt bjergart (eng. rock), som kommer tydeligt til udtryk på en bestemt lokalitet. Bjergarten skal helst indeholde specifikke fossiler, dvs. aftryk eller forstenede rester af planter eller dyr fra en veldefineret del af fortiden eller en tilsvarende entydig kemisk sammensætning. Eksempler på bjergarter er skrivekridt, marmor, gnejs, basalt eller granit. Kalkbjergarter (CaCO3) og iskerner i indlandsis (H2O) er bjergarter bestående af kun et mineral. En bjergart består af korn af et eller flere naturligt opståede mineraler, der er krystalliseret, vokset sammen og hærdet. Fx består den meget faste bjergart granit af kvarts, feldspat og biotit (glimmer). Jordens lag beskrives og tidsfæstes på et såkaldt kronostratigrafisk kort. Der er 3 geologiske stadier (eng. stages) i Holocæn. De er som sagt ovenfor defineret stratigrafisk, dvs. ud fra særlige aflejringer med bestemte fossiler og tidsfæstet ud fra aldersbestemmelse af iskerner boret ud af den grønlandske indlandsis. Borekerner fra Grønlands indlandsis udgør med deres årlige lag et helt bibliotek af klimaårbøger. De når ned til ca. 3 km dybde og dermed 123.000 år tilbage. Tilsvarende er man på Antarktis nu nået ned til ca. 3 km dybde og 900.000 år tilbage i tiden. Disse borekerner indeholder − udover de årlige islag med oplysninger om temperatur, klima og organismer − små luftblærer med oplysninger om indhold og koncentration af drivhusgasser til forskellige tider.
T emperaturen aflæses ved at bestemme forholdet mellem de tunge Oxygen-isotoper i H2O18 og de lette i H2O16 Damptrykket for de 2 slags vandmolekyler er forskelligt. De lette vandmolekyler fordamper lettere end de tunge, og koncentrationen af de tunge i vanddampen og dermed i nedbøren bliver mindre i kuldeperioder. Gletsjeris får på denne måde en lavere koncentration af O18 end havvand. Og jo mere vand der flyttes op på kontinenterne og bliver til is, desto højere bliver koncentrationen af O18 i havet.
I kolde perioder bliver havvand derfor tungere og isen lettere. Forenklet kan man også sige, at de lette vandmolekyler fordamper lettere end de tunge − de falder som sne på indlandsisen, og i kuldeperioder forbliver de i isen frem for at løbe tilbage i havet. Altså bliver indlandsisen lettere i en kuldeperiode, hvorimod havvandet og dermed plankton som foraminiferer til gengæld bliver tungere. Og omvendt i varmeperioder. Prøver fra havbunden kan derfor også afsløre klimaforholdene. Disse iskerner viser, at temperatur og CO2-koncentration følges ad, dvs. luftens CO2-koncentration er lav i istider og høj i mellemistider og omvendt. Et klart bevis på drivhuseffekten. Da de menneskeskabte ændringer og stoffer ikke ligefrem er naturlige bjergarter, har
18 - KUNSTEN OG KAMPEN FOR NATUREN
Antropocæn kunst - register_m_rettelser.indd 18 11.08.2022 20.30
Antropocæn kunst - register_m_rettelser.indd 19 11.08.2022 20.30
IUGS, til trods for sin fine vision om ”at bevare jordens naturlige miljø og bruge alle naturressourcer klogt” så sent som i 2019 endnu ikke anerkendt Antropocæn som en geologisk tid. Man skal i denne sammenhæng gøre sig klart, at geologien arbejder med et udvidet perspektiv for tid og begivenheder. Alle nutidige menneskelige aflejringer kommer gennem millioner af år til at gennemgå talrige processer og omdannes til uigenkendelige sedimenter og bjergarter i den døde naturs store cyklus. Og om mennesket overhovedet kan spores om nogle millioner år er usikkert. Meget taler for, at IUGS inden for 1-2 år beslutter, at Holocæn ophører og epoken Antropocæn starter i 1950 med de ”kemiske fossiler” fra prøvesprængningerne af atombomber i årene omkring 1950. Disse kan også om flere millioner år identificeres objektivt af vore eventuelle efterkommere. Antropocæn bliver så endelig forankret i den store geologiske tidsskala. Dvs. de små ændringer, vi som levende væsener med en kort tidshorisont let overser, får en anerkendt ”tyngde” i tid og rum. Vor art tvinges til at reagere på vores aftryk på jorden, også fordi stedse flere alarmerende meldinger kommer fra FN og dets forskellige organisationer.Tænk fx på FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling, på IPCC's dystre klimarapporter i 2022 og UNEPs rapport i 2021 Making Peace with Nature, om at slutte fred med naturen frem for at bekæmpe den. Og i den forbindelse ikke mindst IUCN's Aichi mål for biodiversiteten og IPBES om økosystemydelser.6
1 -
Alle FN's 193 medlemslande forpligter sig i 2015 til at sætte kurs mod at leve op til disse 17 verdensmål i 2030, og FN træder i karakter som øverste, fælles myndighed. Fig. 3 er i sig selv et antropocænt kunstværk, som unægteligt vedrører os alle. Det grafiske design består af 17 forskellige symbolske illustrationer, såkaldte ikoner eller KAPITEL 19 [3] FNs 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. De 169 mere konkrete delmål er ikke vist
20 - KUNSTEN OG KAMPEN FOR NATUREN piktogrammer, der også kan præsenteres som cirkler eller arealer på en globus. Hvert enkelt har nærmest som et trafikskilt et klart budskab for at kunne nå den enkelte jordbo enkelt og effektivt. Piktogrammerne er valgt, fordi de modsat sprog anses for den letteste kommunikation at afkode for jordens folkeslag, selvom de klart er lavet af designere i vesten. Teksterne er det vanskeligere at tilpasse jordens 7.000 forskellige sprog. Det gælder især de tilhørende 169 tekster med uddybende delmål, som ikke ligefrem spiller en rolle i medier eller byråd, selvom de ligger på nettet. De 17 piktogrammer skal gensidigt supplere og støtte hinanden på vej mod den bæredygtige udvikling. Når en forsamling af stats- og regeringsledere i FN skal blive enige om en sådan markedsføring, er det karakteristisk, at de første piktogrammer er mål med det enkelte menneske i centrum, og at den vilde, døde og levende natur er anbragt blandt de mere luftige sidstepladser. Og at et afgørende mål om at reducere jordens befolkning slet ikke er medtaget. Familieplanlægning er dog nævnt som et delmål (3.7) med tilhørende indikatorer under piktogram 3. Retten til selv at bestemme, hvor mange børn man vil have, anses som en menneskeret af hensyn til det enkelte pars ønsker og trivsel. Ikke som noget der belaster jordens begrænsede naturressourcer og dermed øger det økologiske fodaftryk. Biologer, geografer og geologer har i høj grad taget de antropocæne briller på. Det hænger sammen med, at vi færdes i naturen og føler os forbundne med den. Et bånd der forstærkes af mange oplevelser, feltstudier og de uomtvistelige vidnesbyrd om menneskets destruktion af landskaber, arter og hele økosystemer. Her muliggør optagelser fra satellitter et stort overblik, og suppleret af punktvise feltstudier fører det hele tiden til nye kvantitative, globale erkendelser. Begrebet antropocæn kritiseres og diskuteres af både filosoffer, psykologer, sociologer, økonomer og politikere.7,8,9,10,11,12 Mange andre navne er derfor også foreslået. Interessen for at få den geologiske videnskabs formelle anerkendelse af Antropocæn som en særlig lagserie skyldes naturligvis, at betegnelsen derved blåstemples som et videnskabeligt bevis på, at man beskæftiger sig med noget aktuelt af evigt gyldig betydning set i menneskeartens perspektiv. Antropocæn kunst - register_m_rettelser.indd 20 11.08.2022 20.30