Det dybe og det rene

THOMAS MICHELSEN

Det dybe og det rene

En biografi om komponisten Vagn Holmboe

Det dybe og det rene. En biografi om komponisten Vagn Holmboe

Af Thomas Michelsen

© Forlaget Multivers ApS, 2022 1. udgave, 1. oplag 2022

Forsideportræt: © Mogens Hoff / VISDA. Udsnit. Omslag: Imperiet Sat hos Demuth Grafisk Tryk: Totem Printed in Poland 2022 ISBN: 97887-7917-488-7 www.multivers.dk

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.

Forlaget har indhentet tilladelse fra rettighedshaverne til gengivelse af illustrationer i denne udgivelse. Skulle enkelte rettighedshavere mod forventning være forbigået, bedes de kontakte forlaget med henblik på afregning.

Udgivelsen er støttet af: AUGUSTINUS FONDEN KONSUL GEORGE JORCK OG HUSTRU EMMA JORCK’S FOND AAGE OG JOHANNE LOUIS-HANSENS FOND

Eventyr og

Krise og

Mødet

Smalhals og

Besættelsen og

Idealisme,

Gennembrud

Metamorfosen og

Syntese og

A cappella-refugium

På højden

Det ekstreme

Livet ved Arresø

Nye instrumenter og afspændte mesterværker

Det uforklarlige

Ind i en ny

Trykte kilder

af Vagn Holmboe

273

305

339

369

Tekster om Vagn Holmboe og

455 Øvrige

Radio- og

466

om Vagn Holmboe og hans

467

466 Tv-udsendelser om Vagn Holmboe og hans

Forord

Forud for arbejdet med denne biografi mente jeg nok, jeg kendte Vagn Holmboes musik og det, Vagn Holmboe stod for som kunstner. Jeg hav de jo at gøre med den store danske komponist i generationen mellem Carl Nielsen og Per Nørgård, og Holmboes musik – baseret på den kom positionsteknik, man kalder musikalsk metamorfose – repræsenterede det naturforbundne, der er så afgørende for nordisk musik. Nogenlun de sådan mente jeg, det forholdt sig. Sådan var jeg vant til at læse om komponisten Vagn Holmboe og hans musik, og det skulle bogen handle om. Men undervejs i arbejdet med at indsamle kildemateriale til bogen dukkede hurtigt helt andre og overraskende perspektiver op. Både på Vagn Holmboe som person og på hans værk. Perspektiver, der var så anderledes, og som afslørede så ukendte sider af Holmboes liv og musik, at det overrumplede mig.

Når man ser filmoptagelser af Vagn Holmboe, ser man en slank, kultiveret mand. Seriøs, rolig og opmærksom. Et reflekteret menneske, der på velovervejet, afdæmpet rigsdansk har gennemtænkte ord at sætte på de emner, han foretrak at tale om offentligt: musik, herunder ikke mindst folkemusik, og naturen. Komponisten virker mild. Men man mærker også, at der bag facaden lurer en kolossal viljestyrke. I glimt kan der ligefrem være noget truende ved komponistens blik, når det røber, at han er uenig i noget, der bliver sagt. Vagn Holmboe var på en gang sky og skræmmende. Det er tydeligt, at dette menneske gemte på noget, og han holdt på sin facade.

Bag facaden var Vagn Holmboe optaget af tanker om musik og ån delighed, som han aldrig for alvor indviede offentligheden i. Men han gemte også på hemmeligheder om et dramatisk og problematisk privat liv. Vagn Holmboes liv var præget af svimlende filosofiske overvejelser om kunstens og tilværelsens metafysiske sider og af store personlige pas sioner og voldsomme konflikter. Komponisten levede sit egentlige, indre liv i en højere spirituel sfære, samtidig med at han i en lang periode gav sig sine drifter i vold i et omfang, der fik alvorlige konsekvenser for hans nærmeste, men som også kom til at trække store veksler på ham selv og

kræve meget af hans energi. At denne periode – 1950’erne – samtidig var det tiår, hvor Holmboe nåede højdepunktet af sin kunstneriske bane, har været en af de tankevækkende konstateringer, arbejdet med denne biografi har medført.

Det var tydeligt for folk, der kom tæt på Vagn Holmboe, at han rummede ”en eller flere hemmeligheder, der tvang ham til at etablere en nervøs fernis af poleret høflighed”, som det blev formuleret i en por trætartikel i forbindelse med 100-året for hans fødsel.1 Men det har ikke tidligere været afdækket, hvad disse hemmeligheder i grunden bestod i, eller hvad konsekvenserne af dem var. Ved siden af et kompliceret følel sesliv bar Holmboe som sagt på svimlende tanker om de ikke-materielle sider af den menneskelige tilværelse og betingelserne for den. Tanker om kaos, kosmos, ekstase og magi. Hans ydre, kontrollerede adfærd dækkede over en indre anspændthed, der hang sammen med, at det at komponere for ham var at stå i kontakt med selve verdensaltet og den evige livscyklus, alt levende er del af – og at sørge for, den indre sjælelige anspændthed gennem disciplineret kunstnerisk arbejde blev forvandlet til musikalske værker.

Fra sin ungdom var han på det rene med, at menneskelivets grund vilkår er reinkarnation. Noget, han fik ind med opdragelsen i hjemmet i Horsens, der må kaldes et usædvanligt barndomshjem. Han vidste, han skulle leve mange liv, men at han kun havde dette ene aktuelle liv til at fuldføre, hvad han havde sat sig for kunstnerisk. Kompositionsarbejdet blev derfor noget, hverdagens øvrige krav aldrig kunne få lov at kom promittere. Noget, som krævede en evig stræben efter ubøjelige idealer, fordi det angik de allerhøjeste etiske og åndelige dimensioner af tilvæ relsen, og som han følte sig forpligtet til at arbejde med hver eneste dag i sit voksenliv.

Holmboe betragtede musikken under evighedens synsvinkel. Det førte tidligt til en beskrivelse af hans musik som fremmed for dansk tradition. Præget af ”en blanding af kold lidenskab, askese og mystisk ekstase”, som det blev formuleret i begyndelsen af 1950’erne, da Holm boe for alvor begyndte at blive etableret og lovprist også ud over Dan marks grænser.2 Men musik – det vil sige det at lytte til, arbejde med og

fordybe sig i musik – rummede for ham at se muligheden for at nå til en dybere erkendelse af det bestandige i tilværelsen, fordi musik virker di rekte på sindet, som Holmboe noterede, da han akkurat i 1950’erne var begyndt at undervise på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, og særligt det at komponere symfonisk musik var for ham forbundet med en enorm sjælelig intensitet og anspændthed. Den alvor og idealisme, Holmboe så på kunsten med, afspejler sig i hans musik med ubønhørlig konsekvens. Det var en alvor, der fik hans venner til i spøg at kalde ham ”den danske Parsifal”.3 Den strenge hold ning, han havde til musikkens renhed og de åndelige dybder, den skulle lodde, og hans modvilje mod at lade tilhøreren kigge ham i kortene, hvad angår de følelser og andre ikke-musikalske faktorer, der satte musikken i gang, har fået lyttere til at opleve ham som skaberen af util nærmelige, hårde værker. Følelserne krævede kontrol. Det dionysiske i musikken krævede en modvægt i form af noget apollinsk, som Holmboe formulerede det. Eller som han skrev i sin dagbog i 1949, som var året, hvor den kompositionspraksis, hans navn er blevet uløseligt knyttet til, i form af metamorfoseteknikken for alvor manifesterede sig: ”Man må på én gang være over og i det værk man skaber.”4

Følelserne var årsagen til, at musikken kunne opstå. Men hvis in tellektet ikke blev sat ind for at kontrollere processen, kunne det musi kalske stof ikke bringes fra en tilstand af kaos til at udgøre et færdigt, musikalsk kosmos. Når først det var sket, var de udløsende følelser uvedkommende for lytteren.5 Ved at tilstræbe en ideel balance mellem følelse og intellekt og slette alle mellemregninger i processen fra und fangelse til modtagelse af det musikalske værk stræbte Vagn Holmboe efter at komponere ideel musik. At skabe et musikalsk værk var for ham at realisere kosmos eller, som han i slutningen af 1940’erne formu lerede det, ”et billede af makrokosmos”.6 Et kosmos, som alle levende individer står i forhold til. Derfor mente han også, at al rigtig musik er tidløs. Hvor andre komponister interesserer sig for stil, betød stil ingen ting for Holmboe. Tværtimod var det sammenhængende i musikken på tværs af nationale skoler og musikhistoriske epoker en væsentlig pointe for ham.

Musikken var det middel, der på magisk vis kunne forvandle tilhøre rens bevidsthedstilstand, og det væsentlige i musikken befandt sig et sted langt nede under eller oppe over tonerne, mente han. Derfor er Holm boes musik komponeret med viljestyrke og koncentration, der især i hans tidlige værker mærkes som noget meget voldsomt, når man lytter til mu sikken, og hans ultimative indstilling til kunsten og dens bagvedliggende sandheder gjorde ham hård i forhold til sine nærmeste. Han kunne frem stå som en Zeus på toppen af dansk musikliv, når dagbladene interviewe de ham. Tilknappet og kontrollerende. Læser, hører og ser man tilstræk kelig mange af de interview, han gav, begynder man at få fornemmelsen af, at han selv dikterede de spørgsmål, han svarede på, for i mange år blev han ikke udfordret, men formåede at få interviewerne til blot at holde mikrofonen, så han kunne sige, hvordan han mente, tingene hang sammen, og igen og igen var det de samme emner, han fik lov at tale om.

Selv om han beskyttede sit privatliv, er det i forbindelse med udarbej delsen af denne bog kommet frem, at Vagn Holmboe faktisk levede som Zeus i den græske mytologi. Han kunne blive lynende vred, hvis hans synspunkter blev udfordret, og ligesom Zeus steg han ned fra sin Olymp og besøgte kvinder, han havde udenomsægteskabelige forhold til.

Holmboe giftede sig tidligt med den rumænskfødte pianist, senere billedkunstner Meta May Holmboe, født Meta (May) Elisaveta Josepha Graf. Efter to årtiers ægteskab etablerede de i begyndelsen af 1950’erne deres blivende hjem på et højt punkt i Ramløse Bakker nord for Arre sø. Dette landskab, hvor de med stort arbejde omskabte sandjord til en frodig naturidyl, blev Holmboes Olymp, og han og Meta forblev gift til hans død. Hun var hans livs Hera. Parret, som sammen havde datteren Ileana og sønnen Thor, havde voldsomme kriser og konflikter, indtil de i de sidste år af deres liv kom til at leve i symbiotisk balance.7 Men inden ægteskabet med Meta havde den unge komponist haft et helt særligt forhold til en anden kvinde, han ikke kunne slippe følelsesmæssigt. Det forhold fik afgørende konsekvenser, og kvindens tidlige død udløste en serie af andre forhold ved siden af ægteskabet. Herunder et godt og vel ti år langt forhold til pianisten og komponisten Diana Pereira Hay, som Vagn Holmboe fik to sønner med.

Sine kunstneriske mål, der lige fra ungdommen først og fremmest angik det at komponere store, følelsesbaserede symfonier, lykkedes det gennem årtiers slid Holmboe at nå. Han blev sin generations store nordi ske symfoniker, og i sine ti år som professor ved konservatoriet i Køben havn fra 1955 til 1965 satte han sit præg på den kommende generations vigtige danske komponister som Ib Nørholm og Per Nørgård, der var elever hos ham i komposition. Henning Christiansen, Fluxus-kunstner og grænsegænger mellem musik og billedkunst i 1960’erne og pioner inden for den antimodernistiske retning kaldet ny enkelhed, var også Holmboes elev, ligesom han underviste Pelle Gudmundsen-Holmgreen i instrumentation.8 Men i midten af 1960’erne var Holmboe udbrændt, og han tog konsekvensen og trak sig tilbage. Fra 1965 levede han som freelancekomponist på fuld tid, og han forblev skabende til sin død i september 1996. Hans position i dansk musikliv blev nestorens, og i de sidste mange år var Holmboe, som komponisten Karl Aage Rasmussen har formuleret det, en ”’klassiker’ i levende live”.9

Han var agtet i en grad, så vejen, hvor han boede i Ramløse Bakker, blev opkaldt efter ham, allerede mens han boede der. Den hedder stadig Holmboevej. Trods alle kriser – både den økonomiske krise i 1930’erne, besættelsestiden i 1940’erne og den voldsomme personlige krise, der prægede hans liv i 1950’erne – tvang han sig til at arbejde med sin musik stort set hver eneste dag, og dermed blev han en af de mest produktive danske komponister nogensinde. Med 197 opusnumre – hvor en del af numrene vel at mærke er underdelt, så ét opusnummer reelt dækker over flere værker –10 foruden cirka 160 værker, han ikke gav opusnumre, er hans samlede produktion med i alt næsten 400 værker nogenlunde på størrelse med eleven Per Nørgårds. Begge overgås i dansk 1900-tals kontekst så vidt vides kun af Holmboes ti år yngre kollega Niels Viggo Bentzon, der helt usædvanligt skrev omkring 800 værker.

Men selv sammenlignet med Niels Viggo Bentzon var Holmboe over raskende produktiv. Hvor Bentzon skrev 23 symfonier, efterlod Holm boe sig 13 – foruden den ikke-nummererede ’Sinfonia in memoriam’ fra 1954-55 og fire ensatsede symfoniske metamorfoser – og hvor Bentzon har efterladt sig 14 strygekvartetter, kom Holmboe op på 20. Vel at mær

ke ikke medregnet strygekvartetsuiten ’Sværm’ fra 1992 og den posthu me ’Quartetto sereno’ opus 197, der blev Holmboes sidste, ufuldendte værk. Dertil kommer, at han inden sin første opusnummererede kvartet havde skrevet ti strygekvartetter uden opusnummer, han ikke accepte rede som del af sin kvartetkanon, ligesom han havde arbejdet med flere symfonier, både fuldendte og ikke fuldendte, inden han i 1935 skrev den, han valgte at nummerere som sin første.

Taget i betragtning hvor meget musik Vagn Holmboe har kompo neret, og hvor dominerende en stilling han indtog i dansk musikliv fra midten af 1940’erne til midten af 1960’erne, kan det virke overrasken de, hvor lidt udbredt Holmboes musik er i dag, et kvart århundrede efter hans død. Den er i vidt omfang indspillet, men den opføres sjældent. En skæbne, Holmboes værker imidlertid deler med værkerne af stort set alle andre omtrent jævnaldrende danske komponister. Fra Knudåge Riisager, Finn Høffding og Jørgen Bentzon over Herman D. Koppel og Svend Erik Tarp til Niels Viggo Bentzon. Som kvartetkomponist er Holmboe en af de vigtigste i det 20. århundrede. Her tåler han sammen ligning med de ypperste, det vil sige Sjostakovitj og Holmboes egne store forbilleder, Bartók og Haydn, og som symfoniker blev han i sin levetid en dominerende skikkelse i Norden.

Holmboes musik blev spillet særdeles hyppigt i 1900-tallet. Hans værker blev ikke bare uropført. De blev opført igen og igen. Også når danske musikere, sangere og dirigenter optrådte i udlandet. Selv om det er forsøgt at give så fyldestgørende et indtryk af dette som muligt, har det ikke været muligt inden for rammerne af denne bog at gennemgå samtlige af Vagn Holmboes værker endsige redegøre for samtlige op førelser af dem. Dertil er både produktionen og opførelseshistorikken for omfattende. Til gengæld førte komponisten selv fyldestgørende, om hyggeligt indekserede scrapbøger, hvor han indklæbede anmeldelser af opførelser af sine værker, ligesom han helt frem til 1992 – omtrent fire år inden sin død, omkring det tidspunkt hvor han begyndte at blive svækket af sygdom – førte statistik over opførelser med mere i sin særli ge musikdagbog. Sammen med komponisten, musikforskeren og Holm boeeksperten Paul Rapoports grundige reviderede værkfortegnelse, der

også rummer oplysninger om uropførelser,11 og som har overflødiggjort udarbejdelsen af en værkfortegnelse i forbindelse med denne biografi, er begge kilder flittigt anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af bogen.

’Det dybe og det rene’ er lagt til rette som en traditionel biografi be stående af en kronologisk gennemgang af Holmboes liv og værk. Musik ken fyldte overordentlig meget i Vagn Holmboes liv. I mange år var den i hans hoved konstant – i de sene år endda ikke kun, når han var vågen, men også når han sov – og Holmboes musik gennemsyrer denne bog, ligesom den gennemsyrede hans liv. For at komme flest muligt læsere i møde har jeg forsøgt at gennemgå hans vigtigste musikalske værker ved hjælp af ord i stedet for nodeeksempler, hvilket imidlertid ikke har ladet sig gøre uden brug af musikalsk terminologi. For en komponist, der som Holmboe var helt sporet ind på motivudvikling som det bærende i musikken, betød musikalske intervaller – det vil sige afstanden mellem tonerne – alt, og uden brug af musikalsk terminologi til for eksempel benævnelse af disse intervaller som sekunder, tertser og kvarter har gen nemgangene ikke kunnet skrives.

Læser man noder, og vil man have det størst mulige udbytte af værk gennemgangene, er det oplagt at kigge i partiturerne til værkerne, mens man læser dem. Partiturer til mange af Holmboes værker er umiddelbart tilgængelige på www.wisemusicclassical.com, hvor Holmboes forlag gennem mange år, Edition Wilhelm Hansen, har publiceret dem til gratis gennemsyn ved hjælp af udgivelsesplatformen issuu, der tillader, at man bladrer i noderne digitalt, som var de fysiske nodehæfter. Læser man ikke noder, er det stadig muligt at danne sig et indtryk af musikken ved simpelthen at lytte til den, hvilket man under alle omstændigheder bør gøre. Stort set al den musik, der omtales i bogen, kan høres på stream ingtjenester som Spotify, og meget er tilgængeligt på YouTube.

I forbindelse med behandlingen af visse musikalske genrer og andre tværgående emner har det virket naturligt nogle steder i den ellers kro nologiske fremstilling at kaste blikket fremad eller tilbage i Holmboes livsforløb, for at pointer og sammenhænge har kunnet fremstilles så klart som muligt. Holmboes kormusik, der i sig selv fortjener en større særskilt fremstilling, men som ikke på samme måde som instrumental

13

musikken er præget af hans afgørende arbejde med metamorfose, har jeg af overskuelighedsmæssige hensyn valgt at behandle i et kapitel for sig, for at udviklingen af metamorfosen har kunnet følges tydeligst muligt. Kirsten Widding skrev i 1970’erne et universitetsspeciale, der behandler Holmboes a cappella-korværker til og med august 1974, og musikfor skeren Erling Kullberg har givet et konkret, analytisk orienteret overblik over et væsentligt udvalg af Holmboes a cappella-korproduktion.12

Biografien er i udstrakt grad baseret på primærkilder, idet brugen af disse, skriftlige såvel som mundtlige, er deklareret i noteapparatet. Fordi så meget af kildematerialet ikke har været anvendt før, og fordi meget af det, det fortæller, ikke før har været beskrevet, har det virket rigtigt at give læseren udførligt indblik i, hvor de enkelte oplysninger i teksten stammer fra. Det har resulteret i et stort antal slutnoter, men de udgøres principielt udelukkende af kildereferencer, og bogen kan derfor uden videre læses, uden at noteapparatet konsulteres. Det receptionshistori ske i forhold til Holmboes musik er vægtet på linje med det analytiske, idet de væsentlige værker i hans produktion er søgt belyst såvel gennem værkanalyser som ved referater fra datidens modtagelse af værkerne i form af dagbladskritik og anden form for kritik. Det sidste er væsentligt. Dels fordi det derved lader sig gøre at spore udviklingen i modtagelsen af Holmboes musik og dermed vurderingen af ham som komponist i hans samtid. Dels, nok så vigtigt, fordi det bringer læseren tættere på samtidens oplevelse af Vagn Holmboe og hans kunst og på den karakter af begivenheder i musiklivet, uropførelser af Holmboes værker i datiden udviklede sig til at få.

Vagn Holmboe var en systematisk mand. Han registrerede omhyg geligt, hvem der havde sendt kort, telegrammer og breve til hans runde fødselsdage, ligesom han lavede lister over, hvem der havde foræret ham og hans hustru hvilke gaver ved den slags anledninger, og indtil få år inden sin død opdaterede og indekserede han med stor grundighed de nævnte scrapbøger. Disse 15 scrapbøger giver dermed et om ikke fuld komment så i hvert fald særdeles dækkende overblik over komponistens officielle liv og karriere. Tidlige breve fra Vagn Holmboe til hans foræl dre indklæbet i de første scrapbøger har bidraget væsentligt til at kaste

lys over hans usædvanligt viljefaste og selvsikre holdning allerede som ung til, hvad han ville opnå som kunstner i løbet af sit liv.

Med omhu registrerede han igennem 70 år sine kompositioner i den nævnte musikdagbog. Registreringen foregik fra oktober 1926, da han havde besluttet sig til at søge ind på musikkonservatoriet i København, til få måneder inden hans død 1. september 1996, og den er hele ve jen igennem foretaget med nøjagtig begyndelses- og slutdatering af hver enkelt sats i hvert værk og omhyggelig angivelse af, hvem der havde bestilt det enkelte værk etc. En fotokopi af denne musikdagbog, som ifølge sønnen Thor Holmboe beror hos ham, har venligt været stillet til rådighed af Edition Wilhelm Hansen, der i dag er en del af Wise Music Group.

Sammen med Vagn Holmboes øvrige, allerede citerede dagbøger –tre bind, som tilsammen dækker perioden 12. maj 1928 til 27. december 1987 – og scrapbøgerne har størstedelen af de mange breve, Vagn Holm boe modtog, ligeledes været i Thor Holmboes besiddelse siden Meta May Holmboes flytning til plejehjem i 2000. Det betyder, at disse mange breve, i det omfang der citeres fra dem eller henvises til dem, på tids punktet for tilblivelsen af denne biografi har været udlånt til forfatteren direkte af Thor Holmboe, der har haft dem i sin varetægt. Det gælder, uanset om Thor Holmboe har fundet dem blandt Vagn Holmboes eller blandt Meta May Holmboes efterladte papirer. Brevene har altså ikke været registreret i nogen institutions arkiver og har derfor ikke haft re gistreringsoplysninger, der har kunnet henvises til.

Uden adgang til dette kildemateriale – scrapbøger, musikdagbog, dagbøger og breve – havde denne biografi ikke kunnet skrives. Dagbø gerne rummer vigtige private oplysninger, men de indeholder først og fremmest Holmboes overvejelser om religion, filosofi, kunst, musik og komposition. De afslører og belyser komponistens optagethed af den åndelige side af tilværelsen, der for ham udgjorde den primære virke lighed, som hans elev Per Nørgård har formuleret det.13 Der er ingen påtegninger fra Holmboes hånd, som angiver, at dagbøgerne ikke må læses. Tværtimod har notaterne i dem flere steder en karakter, der gør, at de næsten kan synes beregnet på at blive læst efter hans død. Enkelte

15

uddrag af dagbøgerne, udvalgt af Thor Holmboe, har tidligere været anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af bookletnoter til indspilnin ger af Holmboes symfonier i 1990’erne, ligesom nogle uddrag har været citeret i ledsageteksterne til en udstilling om Holmboes liv og værk, der blev vist på Horsens Museum i 2000.14 Men med denne biografi har der for første gang været fuld og uhindret adgang til denne afgørende kilde, som komponisten altså ikke selv har noteret ikke må bruges.

Af Holmboes efterladte korrespondance er en del til gengæld klausu leret. Tre brevbundter samt en lille kasse med breve, som Vagn Holmboe i november 1956 forseglede og forsynede med påskrifter om, at de først måtte åbnes 50 år efter hans død – det vil sige i september 2046 – har jeg derfor ikke åbnet. Brevbundterne er forseglet med tape. Kassen er forseglet med snor og laksegl samt tape, men forseglingen har været brudt. Efter alt at dømme af Meta May Holmboe efter Vagn Holmboes død. Ifølge en vedlagt note skrevet af Thor Holmboe indeholder kassen breve og er genforseglet af ham i maj 2000, da han ryddede op i huset på Holmboevej 4, efter Meta May Holmboe var flyttet på plejehjem, og huset skulle sættes til salg. Tilsvarende har endnu en pakke med klausu lerede breve samt en notesbog været åbnet efter Vagn Holmboes død og er blevet lukket igen af Thor Holmboe i maj 2000. Indholdet fremgår også her af en note skrevet af Thor Holmboe i maj 2000.

Af øvrigt materiale har en hel del andre dokumenter fra boet efter Vagn og Meta May Holmboe været vigtige kilder. Det drejer sig om diverse dokumenter, der ligeledes efter Meta May Holmboes flytning til plejehjem i 2000 og hendes død i 2003 har været opbevaret af Thor Holmboe. Heriblandt en hel del værknoter fra komponistens hånd og diverse officielle papirer med videre. De mange tidsskriftartikler og -an meldelser, Holmboe særligt i den tidlige del af sin karriere skrev, har væ ret afgørende for belysningen af hans musikæstetiske position og hans syn på, hvad kunst og musik er. Det samme har et stort kildemateriale i form af interview fra aviser, radio og tv, hvor komponisten kommer til orde. Hertil kommer udsagn fra et større antal musikere, komponister og andre, der har haft arbejdsmæssig eller privat relation til Holmboe. Udsagn, som er blevet indhentet af forfatteren i forbindelse med udar

bejdelsen af bogen. Ikke alle, jeg har kontaktet, har ønsket at medvirke som kilder. Enkelte personer, der har været tæt på privatpersonen Vagn Holmboe, har betakket sig eller er ikke vendt tilbage på mine henven delser. Men mange mennesker har hjulpet til under arbejdet med bio grafien, og deres bidrag, som er indsamlet i perioden fra foråret 2020 til foråret 2022, har hver på deres måde haft betydning.

Først og fremmest vil jeg i den forbindelse takke Vagn Holmboes tre sønner, Thor Holmboe, Rolf Michael Hay Pereira Holmboe og Thorkild David Pereira Holmboe-Hay.

Derudover takker jeg for hjælp i forbindelse med arbejdet særligt seniorforsker ved Det Kgl. Bibliotek Claus Røllum-Larsen og professor

i musikvidenskab ved Københavns Universitet Michael Fjeldsøe. Mikael Kristiansen, Francis Fridan og deres kollegaer hos Edition Wilhelm Han sen har ydet en uvurderlig hjælp ved at stille et meget omfattende no demateriale samt oplysninger om opførelser med videre til rådighed. En særlig tak rettes til redaktør og P2-medarbejder Jens Cornelius, som har ydet udstrakt bistand og opmuntring.

Desuden vil jeg gerne takke komponisterne Vagn Nørgaard, Tim me Ørvad og Bo Holten, komponist, organist og musikvidenskabsmand Svend Hvidtfelt Nielsen, dirigent Holger Arden samt slægtsforsker Ebbe Holmboe, Mai Britt Sofie Rieper Zeuthen ved Byarkivet i Horsens, Ole Pedersen ved Juelsminde Lokalarkiv, leder af Musikmuseet under Nati onalmuset Marie Martens, museumsinspektør for Carl Nielsen Muse et i Odense Ida-Marie Vorre, kommunikationsmedarbejder hos Dansk Komponistforening Tina Schelle, fotoresearcher ved Dagbladet Politi kens fotodesk Marie Albrechtsen, blokfløjtevirtuos Michala Petri, gui tarist Lars Hannibal, fløjtenist Ștefan Diaconu, violinist Tutter Givskov, organist Ulla Kappel, pianist Hanne Ladefoged, basunist Keld Jørgen sen, tubaist Jørgen Voigt Arnsted, dirigenterne Steen Lindholm og Mor ten Schuldt-Jensen, komponist, pianist og tidligere administrator Steen Pade, forfatter Henrik Engelbrecht, tidligere festivalleder Anders Beyer, tonemester Claus Byrith, lydtekniker og pladeekspert Morten Hein, lektor emeritus i musikvidenskab ved Københavns Universitet Søren Møller Sørensen, lektor i musikvidenskab ved Aarhus Universitet Tho

17

mas Holme, musikhistoriker Martin Granau, musiker og musikforsker Christina Tobeck, permanent sekretær for Kungl. Musikaliska Akade mien i Stockholm Fredrik Wetterqvist, kritiker og historiker Bo Bjørn vig, sangpædagog og tidligere lektor ved Musikvidenskabeligt Institut ved Københavns Universitet Sten Høgel, kunsthåndværker Annemette Holm, tidligere folkeskolelærer, papirkunstklipper Jørn Peter Lærkesen, de tidligere P2-medarbejdere Hans Skaarup og Karin Fich, forfatter og oversætter Thomas Harder, administrerende direktør for Egnsinvest Thorkild Steen Sørensen, produktionsleder ved Randers Teater Karin Ravn Misser – og sidst, men ikke mindst Svend Pedersen, der i dag bor i den lejlighed på adressen Nørregade 1, tredje sal i Horsens, hvor Vagn Holmboe blev født og voksede op. Det var overmåde venligt af dig, Svend, at invitere mig ind i de stuer, der engang var familien Holmboes, og lade mig se Horsens fra deres perspektiv.

Mine venner pianisten Inger Johanne Jensen og filosoffen Niels Tho massen og hans hustru, billedkunstneren Inge Heise, har lyttet til mangt og meget undervejs. Det samme har min søn Mathias Michelsen, som jeg i det hele taget skylder så vældig meget. En særlig, varm tak til jer.

Vagn Holmboe (1909-96) fotograferet i 1949. Foto: Davidsen.

Eventyr og alvor

Opvækst i en usædvanlig jysk farvehandlerfamilie

En solglitrende formiddag stak vi til søs, rundede revet ved Bjørnsknu de og sejlede uskyldigt ind i Sandbjerg vig, nøje beregnende sejltiden, så vi kunne entre styrbords side, mens mandskabet var optaget af den bagbords stående salutkanon. …

Sejlene blev taget ned og vi padlede lydløst ind under den styr bords skibsside uden at blive observerede. Jeg havde ikke anet at en skibsside kunne være så enormt høj, det var som at kigge op ad Rundetårn ovre i København. Jeg begyndte at tvivle på, om et heldigt udfald af angrebet var muligt, når vi skulle klatre op ad dette bjerg og siden kæmpe en sandsynligvis forbitret kamp med mandskabet, men de ældre kombattanter havde været forudseende: en af de an satte fra godset havde et par dage i forvejen helt legalt besøgt skibet og ved den lejlighed set sit snit til at fastgøre et reb, der nu hang lige foran båden. Rebet havde knuder i passende afstand, men det var nu alligevel sin sag at klatre op af den enorme skibsside, uset og uhørt, og tilmed tynget af alskens håndvåben samt en kasse med farligt sprængstof.

Men op kom vi, en efter en, jeg til sidst, idet det var blevet mig pålagt at understøtte den ominøse kasse ved ophejsningen. Vi listede os frem på det åbne dæk, skjulte og sammenkrøbne bag hvad der var af opretstående genstande og afventede salutskuddet, der skulle være signalet til angreb.

Skuddet kom, og næppe var den lille røgsky drevet bort, før alle styrtede frem, undtagen jeg, der havde ordre til at passe på spræng stoffet. Det dristige angreb blev en komplet succes, for hele mand skabet (en noget overrasket skibsvagt) blev omringet og måtte over give sig uden modstand … Sejren skulle fejres, og man drøftede om det var bedst at fastsurre mandskabet mens skibet blev undersøgt for bytte; men det blev opgivet af humanitære grunde. I stedet for blev jeg beordret frem med sprængstofkassen og indholdet blev fordelt

mellem sejrherrer og besejrede. Indholdet, gode danske ølflasker, for mildede vagten i den grad, at han foreslog at være guide når øllerne var drukket. Der var nu mere end én øl til hver, især da jeg holdt mig udenfor orgiet og klogeligt havde sørget for, at der også var soda vand med … Frokosten delte vi i al fordragelighed i den friske hav brise oppe på øverste dæk inden vi overlod vagten resten af kassens indhold og gik fra borde (klatrede ned til båden) fulgt af vagtens behjertede råd og anvisninger.15

Ovenstående eventyrlige historie fra en sommerdag i 1924 er uddrag af en maskinskrevet beretning, der findes på Juelsminde Lokalarkiv, og forfatteren er Vagn Holmboe. Danmarks mest anerkendte symfoniker i perioden efter Anden Verdenskrig. Skibet, der omtales, er såmænd fre gatten Jylland, og Vagn Holmboe, senere komponist og professor ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, var 14 år, da ’sørøveran grebet’ på det tremastede 1800-talstræskib fandt sted.16

De andre ’pirater’ var hans tre ældre brødre, Knud, Asger og Erik, og når erobringen af det historiske sejlskib fandt sted den sommerdag i Sandbjerg Vig nord for Juelsminde Havn, hang det sammen med, at Vagn Holmboe i sin barndom hver sommer holdt ferie med sin fami lie ved Bjørnsknude i det, der i dag er den sydlige udkant af Juelsmin de. Omkring Første Verdenskrigs begyndelse havde hans far, Christian Holmboe, købt en lille tønde land i fiskerlejet Strandhuse på pynten, der rækker ud i den nordlige ende af Lillebælt midtvejs mellem Horsens Fjord og Vejle Fjord. Der havde faren i 1914 ladet opføre et muret som merhus med stor stue og en række soveværelser,17 og Holmboefamiliens sommerhus kom til at danne rammen om nogle af de vigtigste begiven heder i Vagn Holmboe unge år: om nogle af hans første kompositions forsøg – og om den mest alvorlige forelskelse i hans liv.

Familien Holmboe hørte til blandt de velhavende, særligt betydelige familier i datidens Horsens. I begyndelsen af 1900-tallet afholdt man folketællinger i Danmark hvert femte år, og oplysninger indhentet i for bindelse med folketællingen i 1916 angiver, at farens årsindtægt på det tidspunkt lå på godt og vel 16.500 kr., ligesom han efter opførelsen af

ikke bare sommerhuset, men også to etageejendomme i centrum af Hor sens havde en formue på over 80.000 kr. Beløb, der i dag ville svare til en årsløn på 720.000 og en formue på 3,5 millioner kr. Ikke mindst når man medtænker datidens lavere skatteprocenter, viser tallene, at fami lien i årene under Første Verdenskrig har haft en mere end almindeligt sund økonomi.18

Juelsminde ikke så langt syd for Horsens blev familiens sommerpara dis. Her holdt en række af de velhavende Horsensfamilier til om somme ren. Her blev sejlet i sejlbåd, i kajakker og på hjemmelavede tømmerflå der og svømmet i al slags vejr, sådan som masser af små, solskinsfyldte sort-hvid-fotos fra begyndelsen af 1930’erne i et gammelt fotoalbum i Vagn og Meta May Holmboes efterladte samling af private fotos viser.19 Ægteparret Holmboe brugte sommerhuset til at udfolde deres talent for socialt samvær, for Vagn Holmboes far elskede at samle familie og ven

Familien Holmboes sommerhus i Strandhuse ved Juelsminde, som det tog sig ud i de første år, efter det var bygget. Gulpudset, med tegltag og med hvide vinduer og hvide doriske halvsøjler på facaden ligger huset den dag i dag lige ned til vandet som et af Danmarks bedst placerede ældre sommerhuse. Foto: Privatfoto.

25