Finn Høffding Finn Høffding - Danske Komponister.indd 1 07.07.2022 09.28
danske komponister 1: August Enna af Steen Chr. Steensen 2: Ludolf Nielsen af Jens Cornelius 3: Else Marie Pade af Henrik Marstal 4: Hilda Sehested og Nancy Dalberg af Lisbeth Ahlgren Jensen 5: Niels Viggo Bentzon af Bertel Krarup 6: Emil Hartmann af Inger Sørensen 7: Paul von Klenau af Steen Chr. Steensen 8: Victor Bendix af Jens Cornelius 9: Bent Lorentzen af Lars Ole Bonde 10: Otto Malling af Mikael Garnæs 11: Thorvald Aagaard og Oluf Ring af Povl Chr. Balslev 12: Tekla Griebel Wandall af Thomas Husted Kirkegaard 13: Bernhard Christensen af Peder Kaj Pedersen 14: Leif Kayser af Jørgen Ellegård Frederiksen 15: Finn Høffding af Bertel Krarup Flere titler er under udarbejdelse. Bogserien Danske Komponister er startet på initiativ fra Magister Jürgen Balzers Fond Finn Høffding - Danske Komponister.indd 2 07.07.2022 09.28
DANSKE KOMPONISTER Finn1899-1997HøffdingAfBertelKrarup Finn Høffding - Danske Komponister.indd 3 07.07.2022 09.28
Danske Komponister 15: Finn Høffding Af Bertel Krarup © Forlaget Multivers ApS, 2022 1. udgave, 1. oplag 2022 Danske Komponister redigeres af: Jens Cornelius Forsidebillede: Finn Høffding i 1970. Fotograf Finn Jensen, DR/TV. Omslag: Demuth Grafisk Sat hos Demuth Grafisk Tryk: PrintedToteminPoland 2022 ISBN: 978-87-7917-595-2 ISSN Dennewww.multivers.dk2596-6561bogerbeskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og UdgivelsenNode. er støttet af: MAGISTER JÜRGEN BALZERS FOND Finn Høffding - Danske Komponister.indd 4 12.07.2022 12.43
INDHOLD FORORD 7 OPVÆKST OG UDDANNELSE 11 SKRIBENT OG UNDERVISER 21 KAMMERMUSIK OG TIDLIGE ORKESTERVÆRKER 30 OPERAER TIL DET KGL. TEATER 42 ISCM 1927 OG SKELSÆTTENDE MØDER MED FRITZ JÖDE 56 KØBENHAVNS FOLKEMUSIKSKOLE 61 MUSIKPÆDAGOGIK OG BRUGSMUSIK 69 DET KONGELIGE DANSKE MUSIKKONSERVATORIUM 79 FIRE SYMFONISKE FANTASIER OG EN KONCERTANT OUTSIDER 92 DANSK MUSIKS NESTOR 108 ET SÆRLIGT VENSKAB 118 EPILOG 130 VÆRKFORTEGNELSE I UDVALG 133 LITTERATUR 135 VÆRKREGISTER 137 NAVNEREGISTER 138 NOTER 140 Finn Høffding - Danske Komponister.indd 5 07.07.2022 09.28
Finn Høffding - Danske Komponister.indd 6 07.07.2022 09.28
Finn Høffding - Danske Komponister.indd 7 07.07.2022 09.28
Skønt næsten glemt i dag var Finn Høffding en nøglefigur i dansk musik gennem mere end fire årtier med et imponerende og vidtfavnende virke. Han var en af tidens førende komponi ster fra slutningen af 1920’erne og frem til midten af 1950’erne.
FORORD ∙ 7 FORORD
Desuden var han en pædagog af Guds nåde og dertil en fremra gende igangsætter og organisator, hvis initiativer satte sig dybe spor i musiklivet og i flere tilfælde har vigtige aflæggere den dag i dag.
komponist udviklede han en usædvanlig bred palet rækkende fra den enkleste lille vokalsats til sym fonisk kompleksitet og operaer i stor skala. På en måde blev Høffding nok den, der stærkest ”videreførte Carl Nielsens uto pi om en sammenhængende musikkultur, hvor folkelig sang og moderne kompositionsmusik er to sider af samme sag”, som musikforskeren
I en levnedsbeskrivelse fra 1952 fremhæver han selv ”det kompositoriske, det pædagogiske og det organisatoriske” som de tre vigtigste linjer i sin gerning: ”Disse tre linier ligger jo ikke ved siden af hinanden; men der er et stærkt sammenspil imellem dem, selvom det primære for mig altid vil være at komponere”.1Somskabende
Jens Brinckers rammende har formuleret det.2 Stort set alle de værker, der har sikret ham en varig plads i dansk kompositionsmusik, komponerede han, inden han fyld te 55. Men han bevarede livet igennem en bemærkelsesværdig åbenhed over for nye impulser i musikken og forstummede aldrig helt som komponist. Således blev han ved med at skabe mindre værker for amatører og til pædagogisk brug helt frem til 90-års alderen – musik, der for ham havde lige så stor værdi som de store værker til opførelse i koncertsal eller operahus. Det er dog åbenlyst, at pædagogikken og det organisatoriske med årene kom til at fylde så meget, at det pressede kompo nistvirksomheden i baggrunden. Som pædagog kom han næsten hele kompasset rundt:
8 ∙FINN
men snart også inden for den folkelige musikopdragelse og som lærer ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor han 1949-69 var en højt anskreven professor og i et par år i midten af 1950’erne tilmed var direktør. Han var elsket og respekteret af alle, der igennem årene nød godt af hans undervisning, hvad enten det drejede sig om elementær hørelære eller højt specialiseret vejledning i komposition og videregående musikteori.
FørstHØFFDINGsomgymnasieunderviser,
Som formand for Musikpædagogisk Forening (MpF) viste Høffding tidligt sit store potentiale som organisator og banede op igennem 1930’erne på afgørende måde vej for indførelsen af en statslig eksamen i musikpædagogik. Men lige så betydningsfuld var hans rolle som medstifter af Københavns Folkemusikskole i 1931 og ikke mindst hans rolle i forbindelse med den krævende proces frem mod Statens overtagelse af Det Konge lige Danske Musikkonservatorium (DKDM) i 1949. Gennem godt 40 år var Høffding så tæt forbundet med konservatoriet, at denne helt centrale del af hans arbejdsliv har fordret sit eget selvstændige kapitel for helt at kunne foldes ud. Høffdings enestående livsværk var funderet i en stærk per sonlig integritet båret af et grundlæggende humanistisk livssyn tilsat en god portion humor og tæt forbundet med et dybt rod fæstet socialt engagement.
Livet igennem var Carl Nielsen en afgørende faktor: ”Det er stadigvæk for mig den største personlighed, jeg har mødt. Når man snakkede med ham, så var det, som om han dykkede ned i en dyb, dyb brønd og kom op med sådan helt originale og specielle ideer, som så [blev] præsenteret og så diskuteret. Jeg har sjældent [mødt] en sådan oprindelighed, for det berørte slet ikke noget andet, om jeg så må sige. Det var ikke taget ud af det almene kulturelle liv, men det kom dybt nede fra.”3 Sådan talte Høffding som 94-årig om sin store inspirator. Men allerede i 1932 sluttede han et artikelbidrag til Dansk Musik Tidsskrifts mindenummer om Carl Nielsen således: ”Som Kunstner og som Aand betød han noget af det mest egenartede og største, jeg har mødt, han er mit Udgangspunkt, han er min musikalske
Finn Høffding - Danske Komponister.indd 8 07.07.2022 09.28
FORORD ∙ 9 Opdrager.”4 I artiklen fremhævede Høffding desuden Nielsens betydning for ”den rene Melodi” samt hans evne til ”at gøre en Treklang blank og dyb” og bidrog derved afgørende til udvik lingen af den såkaldte Carl Nielsen-myte i dansk musik. Efter Høffdings død 29. marts 1997 skrev komponisten Per Nørgård en nekrolog i Dansk Musik Tidsskrift (DMT), som han indledte med at citere fra et brev, komponisten Jørgen Bentzon skrev til musikskribenten Richard Hove efter Høff dings 50-årsdag 10. marts 1949: ”Jeg kender intet finere og elskeligere menneske end Finn – og alle har vi misbrugt ham”. Men hertil føjede Nørgård følgende nok så afgørende karak teristik:For en person, der har kendt Finn i næsten halvtreds år, som jeg, er det imidlertid vigtigt at slå fast, at der med dette udbredte, næsten populære, billede af en ”tjenstvil lig sjæl” rammes helt forbi, hvis det skulle vække nogen som helst associationer i retning af fx ”godlidende offer lam”. Finn var nemlig en suverænt selvstyrende person, knivskarpt vurderende ægthed og kvalitet i hvert forslag, tekststykke eller værk, som han fik forelagt. Alt ”tillavet” var ham imod og gjorde ham næsten flov, hvis det trængte sig på: enkelhed og humor knyttede sig derfor til enhver sagsfremstilling på sagtmodig vis.5 Selv nåede jeg aldrig at møde ham personligt. Men takket være Det Kgl. Biblioteks Håndskriftsamling, der rummer en guld grube af breve, optegnelser, manuskripter, scrapbøger m.m., er jeg kommet ganske tæt på mennesket Finn Høffding. I forening med grundige studier af hans musik og gerning har dette givet mig et berigende indblik i en hovedskikkelse i dansk musik, som i allerhøjeste grad fortjener at blive husket, og som jeg i denne bog har forsøgt at portrættere i fuld figur og i lyset af sin tid.En varm tak til Finn Høffdings datter Ditte Høffding for tillidsfuld opbakning, værdifulde samtaler og adgang til for Finn Høffding - Danske Komponister.indd 9 07.07.2022 09.28
10 ∙FINN
materiale. Ligeledes varm tak til bogseriens fagredaktør Jens Cornelius og til seniorforsker ved Det Kgl. Bibliotek (KB) Claus Røllum-Larsen, der begge har været in spirerende samtalepartnere og har stillet værdifulde optagelser af en række værker til min rådighed. En særlig tak til kompo nisten Per Nørgård for tilladelse til at citere ekstensivt fra hans breve til Finn Høffding, og stor tak til musiker og cand. phil. Ivan Hansen for bistand i forbindelse hermed. Stor tak også til professor Michael Fjeldsøe, der tog sig tid til et møde om mit projekt set i relation til hans egen forskning i kulturradikal musik mv. Endelig en stor og kærlig tak til min kone Elisabeth Dahlerup for hendes tålmodighed og opbakning, når jeg fordybet i mit spændende projekt kunne være svær løsrive. Bertel Krarup Taarbæk, juni 2022
skelligtHØFFDINGvigtigt
Finn Høffding - Danske Komponister.indd 10 07.07.2022 09.28
OPVÆKST OG UDDANNELSE ∙ 11 OPVÆKST OG UDDANNELSE
Finn Høffding (egentlig Niels Finn Høffding) voksede op ved Trianglen på Østerbro i et velhavende hjem præget af musikal ske og litterære interesser, og i sin levnedsbeskrivelse fra 1952 betegner han barndommen som lykkelig. Begyndelsen var dog både svær og alvorlig. For ni måneder gammel blev han ramt af lungebetændelse, og kun halvandet år efter fik han på ny den frygtede og dengang meget dødelige sygdom, som han efterføl gende var stærkt medtaget af. Han blev født 10. marts 1899 som det tredje barn i en søskendeflok på fire. Faren Aage Høffding (1867-1932) var en agtet grosserer, der var medindehaver og fra 1910 indehaver af et større familiefirma gennem tre generationer, N.F. Høffding, som handlede med jern og frø. Desuden var han meget kul turelt interesseret og nevø til den internationalt kendte filosof Harald Høffding (1843-1931). Moren Ada Elise Høffding (f. Bruun, 1870-1955) var barn af en engelsk mor og en dansk grosserer-far og som ung op taget af både J.P. Jacobsen og Brandes-brødrene, herunder de tanker og idéer, som knyttede sig til det moderne gennembrud i dansk litteratur. Foruden Finn bestod børneflokken af den fire år ældre bror Vagn, den to og et halvt år ældre søster Aagot og den 13 måneder yngre søster Tove. Sent i livet beskrev Høff ding flokken sådan: Vagn var en praktisk anlagt dreng og venlig overfor os sø skende. Aagot var mild og en meget god og fin natur. Hun legede meget med dukker [...] Jeg var noget af et skravl og meget tilbøjelig til at tude [...] en sky og ængstelig natur – så meget at mine forældre ved en eller anden lejlighed spurgte Harald Høffding, om det var lidt unormalt. Han sagde, at det betød ikke noget udover i bedste tilfælde at være tegn på begavelse. Min modsætning var min yngste søster Tove. Hun var et livstykke med stort gå-på-mod humør. Da jeg
Finn Høffding - Danske Komponister.indd 11 07.07.2022 09.28
12 ∙FINN HØFFDING De fire Høffding-søskende med deres engelske guvernan te. Det er Finn nr. 2 fra højre, 1906. Ukendt fotograf. Høffding-familiens sommerresidens i Vedbæk set fra vand-siden, 1915. Ukendt fotograf. Finn Høffding - Danske Komponister.indd 12 07.07.2022 09.28
Finn Høffding - Danske Komponister.indd 13 07.07.2022 09.28
skulle i børnehave nægtede jeg at gøre det uden at Tove var med. Det var hun parat til og kom på den måde til at gå 2 år i børnehave. Vore lege var de sædvanlige. Pigerne legede med dukker, og vi drenge med tinsoldater.6 Dagliglivet var præget af en tryg og afslappet atmosfære, og lørdag aften holdt forældrene sig ofte hjemme. Her havde alle fri, og der var tid til samvær og kreative udfoldelser med mu sik, opførelse af små skuespil o.l. Hjemmet dannede også ram me om store familiesammenkomster som f.eks. hvert år nytårs dag, hvor ”hele familien samledes – vi var et par og halvfjerds [...] der blev sunget utrolig meget, sange som vi skrev til og om hinanden, så indledte man aftenen med at danse menuetten af Elverhøj. De, der førte op, var min grandonkel Harald Høff ding og min mormor – de var de ældste [...] bagefter blev der opført skuespil af børnene.”7 Finn og hans søskende gik i Hanna Adlers skole på Sor tedam Dossering, en fremskridtspræget, konfessionsløs fælles skole for drenge og piger, hvor eleverne gik i samme klasse fra 1. klasse til gymnasiets afgangsklasse. Børnene kom typisk fra progressive akademikerkredse, og ifølge Høffding var lærerne nøje udvalgt og meget dygtige. Selv døjede han med ordblind hed og var derfor ret sen til at læse. Til gengæld var musikken en meget vigtig følgesvend lige fra den tidlige barndom: Jeg husker, at jeg lige fra jeg var barn hørte musik inde i hovedet og gik og tumlede med den. Ligesådan gik det, når jeg havde hørt musik, så gik jeg altid og komponerede videre på det, jeg havde hørt. Jeg voksede op i et musi kalsk hjem. Min far spillede cello, og mine søskende spil lede også. Selv spillede jeg violin. Min første nedskrevne komposition stammer fra 9-års alderen. Det var for resten noget jeg foretog i dyb hemmelighed. Jeg skulle nok vog te mig for at blive til grin for mine kammerater, fordi jeg foretog mig noget så tovligt.8
OPVÆKST OG UDDANNELSE ∙ 13
FarenHØFFDINGvarhabil
Foruden kvartetterne medbragte Høffding to hæfter viser og sange, som også fik gode ord med på vejen: ”De be gynder jo med det, der er det sværeste af alt, og det er at skrive en virkelig god enstemmig melodi [...] men De er sluppet meget godt fra det.”10
14 ∙FINN
Høffding fik klaverundervisning fra 7-års alderen, men skiftede året efter til violin. Den tidligste lærer var ”en umulig pædagog”, men snart fik han en bedre lærer og holdt ved, sam tidig med at han begyndte at komponere. Fra han var 11, fik han undervisning af kgl. kapelmusikus Kristian Sandby, som var ham en ”fantastisk lærer”, og kun 14 år gammel oprettede han et skoleorkester, som han selv dirigerede. Musikken var nu den helt dominerende interesse, og det var hans højeste ønske at studere musik allerede efter mellemskoleeksamen. Men her sat te forældrene hælene i og krævede en studentereksamen først.
på celloen og havde også evner for at improvi sere på klaver, og sammen med sine fire børn musicerede han i familiens lille private kammerensemble. Desuden var han medlem af Kammermusikforeningen af 1868 (”Natmandsfor eningen”), hvor også Finn blev medlem som 13-årig. Det var nogenlunde samtidig med hans første møde med Carl Nielsens musik i december 1912, da han oplevede Nielsen dirigere ope raen Saul og David på Det Kgl. Teater og med egne ord blev ”fuldstændig slået ud!!” Ugen efter fik han på ny en skelsæt tende Nielsen-oplevelse ”og var helt lamslået efter mødet med ’Espansiva’, hans 3. symfoni.”9
I gymnasieårene dannede han en strygekvartet med nogle af sine kammerater, hvortil han i 1916 komponerede to stry gekvartetter. Sandby hørte kvartetterne og foranledigede, at Carl Nielsen fik dem at se i 1917. Herom har Høffding senere berettet: ”Da han havde kigget på de førnævnte strygekvartet ter, sagde han så det, jeg senere læste i ’Min fynske Barndom’, at Niels W. Gade sagde til ham, da han i sin tid stillede hos mesteren med en strygekvartet som visitkort, nemlig: ’De har en udpræget formsans’ – og det var jeg naturligvis meget glad ved at høre. Den gang vidste jeg jo ikke, at det var den samme replik.”
Finn Høffding - Danske Komponister.indd 14 07.07.2022 09.28
OPVÆKST OG UDDANNELSE ∙ 15 I gymnasiet dyrkede man ivrigt hockey, og uheldigvis blev Høffdings venstre hånd overanstrengt af dette spil. Men selv om det gjorde ondt, blev han ved med at spille violin og pådrog Foto, som Carl Nielsen forærede til Finn Høffding med følgende de dikation (ikke synlig på billedet): Til Finn Høffding venskabeligt fra Deres hengivne Carl Nielsen. 10.11.1927. Finn Høffding - Danske Komponister.indd 15 07.07.2022 09.28
hos Jeppesen fortsatte Høffding med at få violinundervisning hos Sandby til trods for sine proble mer med venstre hånd. Fra disse år stammer værkfortegnelsens
16 ∙FINN HØFFDING sig derved en kronisk håndrodsbetændelse, der satte en stop per for drømmen om at blive professionel violinist. Så hvad nu? Foruden musik var han meget interesseret i filosofi, men grandonklen Harald Høffding mente, at det ville være bedst at studere et naturvidenskabeligt fag først, og efter studenterek samen påbegyndte han derfor medicinstudiet på Københavns Universitet. Musikken trak imidlertid så meget, at han forlod medicinen allerede efter et halvt år, og i 1918 afsluttede han universitetsstudierne med filosofikum. Nu skulle der studeres musik på fuld tid – først og frem mest komposition og teori. Men ikke på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (DKDM). For selvom Carl Nielsen var tilknyttet konservatoriet både som lærer og bestyrelsesmedlem, anså han ikke DKDM som det rigtige sted for unge Høffding. Da han ikke selv havde mulighed for at give Høffding privat undervisning, henviste han i stedet til en af sine tidligere elever, den syv år ældre Knud Jeppesen. ”Det var jeg bestemt ikke snydt med: Han var glimrende.”11 Senere lagde Høffding dog ikke skjul på Jeppesens svagheder som pædagog, herunder at metode var ham et ukendt begreb. Ud over en mere generel indføring i musikken havde undervisningen stort fokus på kon trapunkt, hvorimod harmonilære ikke fyldte meget. Det er ofte fremhævet, at tidens unge komponisttalenter, heriblandt Høffding og de jævnaldrende Knudåge Riisager og Jørgen Bentzon, fravalgte konservatoriet til fordel for privat studier suppleret med studier i udlandet. Sandt nok. Det er dog nemt at få øje på mindst én medvirkende årsag: ”Der var ingen undervisning i komposition dengang, og det var komponist, jeg ville være”, som Høffding selv udtrykte det i et 50-års in terview.12 Men allerede næste komponistgeled, de noget yngre Vagn Holmboe, Herman D. Koppel og Niels Viggo Bentzon, lod sig alle uddanne på DKDM, om end det kun var Holmboe, der blev Sideløbendekomponistuddannet.medstudierne
Finn Høffding - Danske Komponister.indd 16 07.07.2022 09.28
OPVÆKST OG UDDANNELSE ∙ 17 to første kompositioner, en Romance for violin og strygeorkester med klaver eller harpe (1918) og en Concerto grosso (1920) for solistgruppe og strygeorkester. Concerto grossoen blev første opført i Odd Fellow Palæets Store Sal 14. marts 1921 ved en af Kristian Sandbys elevkoncerter med et orkester sammensat af hans violinelever suppleret med dybere strygere samt blæsere fra Philharmonisk Orkester. Sandby ledede orkestret i opførelser af Carl Nielsens 3. Symfoni og Beethovens 6. Symfoni, Pastoralesymfonien, mens Høffding dirigerede sin Concerto grosso
.
Elevkoncerten blev omtalt i tidsskriftet Musik, der om Concer to grosso skrev: Midt i Programmet var anbragt en Concerto for Strygere med Klaver af en ung debuterende Komponist, Nils [sic] Finn Høffding, som i behagelig Modsætning til adskillige unge, moderne Tondigtere holdt sig til de klassiske For billeder – en ikke daarlig Idé. At Komponisten i Andan ten var lidt langt ude og svømme forvoldte paa Grund af den ringe Bunddybde ingen Angst, om end vi observerede nogle Skær i Form af polyfone Tilbøjeligheder, som dog hurtigt løb ud i taalmodige Fermater.14
Finn Høffding - Danske Komponister.indd 17 07.07.2022 09.28
Det var altså min offentlige debut som komponist, og det eneste barokprægede ved værket var i øvrigt princippet med at stille et concertino af nogle få musikere op mod stryger-ensemblet. Men Carl Nielsen kom altså selv tilste de [...] Han var endda med bagefter, hvor vi samledes i mit hjem, og der var det, jeg benyttede lejligheden til at få hans råd om, hvor i udlandet jeg skulle fortsætte mine studier. [Nielsens svar var:] ”Absolut Wien. De skal tage ned til Wien, for dér foregår så kolossalt meget i øjeblikket [...]” Det var jo så heldigt, at Knud Jeppesen skrev på sin doktordisputats dernede, så under mit ophold var vi meget sammen og havde mange oplevelser, som virkelig kunne udvide ens horisont.13
Finn Høffding - Danske Komponister.indd 18 07.07.2022 09.28
Høffding havde ikke meget tilovers for Marx’ egen senroman tiske musik iblandet træk fra impressionismen, men anerkend te, at den var dygtigt lavet. Til gengæld havde han stort udbytte af undervisningen: ”Han var meget hurtig og slog lige ned på de svage punkter og anlagde så sin undervisning efter dét. Mere med henblik på at afhjælpe end at trumfe noget igennem.”15
18 ∙FINN HøffdingHØFFDINGopholdt
sig i Wien fra oktober 1921 til sommeren 1922. Her skrev Jeppesen disputats om dissonansbehandlingen hos Palestrina under den fremragende musikforsker og profes sor ved Wien Universitet, Guido Adler. Jeppesen introducerede Høffding for Adler, som anbefalede ham at studere hos kompo nisten Joseph Marx, der var direktør for konservatoriet. Marx indvilligede, men afstod fra vederlag med begrundelsen: ”En slægtning af Harald Høffding skal ikke betale noget hos mig.”
f.eks. på Wienerfilharmonikerne – navnlig under Furtwängler, der gav koncerter hver søndag kl. 13
I starten blev Høffding indført i den mere komplicerede harmo nik og kompositorisk sat til at efterligne f.eks. impressionistisk stil eller skrive a la Max Reger: ”Jeg skulle endog forsøge at efterligne Skrjabin – det lærer man naturligvis en hel del af. Derimod forlangte han ikke så meget, at jeg selv skulle skrive [...] Marx afskyede Schönberg, og derfor lærte jeg naturligvis ikke at skrive som Schönberg hos Marx. Men Schönberg hav de udgivet nogle små klaverstykker,16 og på grundlag af disse, forsøgte jeg at skrive i Schönberg-stil.”17 Kredsene omkring Joseph Marx og Arnold Schönberg lå indbyrdes i heftig strid, og man afstod ikke fra at pibe hinan dens ting fuldstændig ud under offentlige koncerter. Men trods dette modsætningsforhold lærte Høffding Schönberg-skolens værker at kende ved at overvære prøver med den berømte strygekvartet Kolisch Kvartetten,18 og formodentlig nåede han også enkelte koncerter i Verein für musikalische Privatauf führungen, der eksisterede fra 1919 til 1921. Desuden havde han stor glæde af den offentligt understøttede opera- og kon certvirksomhed:Jegabonnerede
OPVÆKST OG UDDANNELSE ∙ 19
Finn Høffding - Danske Komponister.indd 19 07.07.2022 09.28
– og for en sådan billet betalte jeg nøjagtig 3 danske øre!
Følgen var naturligvis, at jeg ofte gik til koncert og i ope raen. Der var tre operaer i Wien dengang, Volksoper, den tidligere kejserlige opera og så blev der givet operaforestil linger på Kejserslottet – de såkaldte Eliteoperaaufführun gen, hvor kun verdenstjerner og de bedste musikere fra Wienerfilharmonikerne
medvirkede – disse forestillinger var ubeskriveligt gode.19 Han lyttede også flittigt til værker af Gustav Mahler og anskaf fede sig partiturerne til alle hans symfonier på foranledning af Jeppesen, der var begejstret Mahlertilhænger. Wien var ikke blot en by, hvor kunsten og musikken blom strede. Den var samtidig præget af kolossal social ulighed og nød. Inflationen var enorm, og folk blev efterhånden helt de sperate. Der var ustandseligt uroligheder. Høffding oplevede en særlig heftig dag, hvor folk trængte ind i Wien fra forstæderne, da han var på vej til Joseph Marx, der boede i den anden ende af byen:Jeg lagde godt mærke til, at alle forretningerne havde luk ket skodder for vinduerne. Jeg tænkte at det var da un derligt, men det var nok en eller anden katolsk helligdag i dag. Så jeg gik videre. Men da jeg kom til Graben [i det centrale Wien] hørte jeg pludselig et mægtigt brag fra en sidegade. Jeg ser ned ad gaden og opdager, at folkemæng den kommer væltende frem, idet de smadrer alt, hvad de møder [...] Idet jeg vender mig om, ser jeg militæret, der står med geværerne parat til at skyde. De var dog ganske klar over, at jeg ikke hørte til den fremstormende mængde, så de åbnede rækkerne og lod mig gå igennem. Og så for jeg hjem. Da jeg kom forbi Parlamentet så jeg det flamme op og da jeg var kommet længere ned ad Ringen så jeg, hvorledes de slæbte folk ud af Børsen – for at hænge dem simpelthen. Jeg nåede hjem [...] I den gade hvori jeg boede lå 11 mennesker skudt.20
20 ∙FINN HØFFDING Efter hjemkomsten til København boede Høffding hos sine for ældre og studerede på Jeppesens anbefaling musikhistorie hos Thomas Laub. Desuden spillede han orgel hos P.S. Rung-Keller med sigte på en mulig organisteksamen. Orglet måtte han dog snart opgive som følge af problemer med hånden, men violinen og kammermusikken holdt han fast i og spillede bl.a. stryge kvartetter af Beethoven og Brahms sammen med Sandby og to medlemmer af Det Kgl. Kapel. I efteråret 1922 komponerede han sin Strygekvartet nr. 1, og hen over vinteren 1923 påbegyndte han arbejdet med Symfoni nr. 1. Fra efteråret 1923 tog han på studierejse til Spanien, hvor hans halvkusine Bodil Schalburg Holm havde boet i nogen tid sammen med sin mor. Hun og Finn blev forlovede, og han tilbragte seks uger i hendes og moderens hjem i Madrid. I januar 1924 rejste Finn, Bodil og hendes mor til Rom, og mens mor og datter snart tog videre til Sicilien, blev Høffding i Rom hele vinteren 1924 for at studere italiensk opera og kompone re. Således er Karlsvognen op. 4 for soli, kor og stort orkester til tekst af Jeppe Aakjær dateret ”Roma 7/3-1924”. Hjemrej sen i juni gik over Firenze og Wien, og 16. august 1924 blev han og Bodil gift i København. Året efter fødtes sønnen Peter. Finn Høffding - Danske Komponister.indd 20 07.07.2022 09.28
Finn Høffding - Danske Komponister.indd 21 07.07.2022 09.28
30. september 1924, hvor Breuning-Bache Kvartetten havde programsat Strygekvartet op. 3 af Jørgen Bentzon, en kvartet af Rued Langgaard22 og Strygekvartet nr. 1 op. 2 i d-mol af Høffding – de to sidstnævnte som uropførelser. Finn havde hørt om Jørgen Bentzon gennem sin halvfætter Ib Høffding Nissen, der som god cellospiller indgik i et kvar tetensemble af gode venner, Høffding havde samlet. Ibs far var bror til den berømte kammersanger Helge Nissen, og moren (en kusine til Aage Høffding) var ”en fremragende pianist nær mest på professionelt plan”, og forældrenes hjem summede af musik. Ægteparret Nissen var nære venner med departements chef A.P. Weis og hustru, hvis datter Mikala var gift med Jør gen Bentzon. Også hos Weis dyrkede man musikken ihærdigt og spillede bl.a. ting af Jørgen Bentzon. Det var dog ikke noget for Ib, der fandt, at Bentzons musik virkede ”matematisk kon strueret”. Finn var derfor meget spændt på at høre Bentzons kvartet ved den pågældende kvartetkoncert. Kvartetten og mø det med Bentzon beskrev han i en sen alder således: [Kvartetten] tiltalte mig meget ved sin klarhed og udsøg te tonesprog [...] Når Ib Nissen ikke kunne få noget ud af Jørgens musik, skyldes det sikkert, at den ikke bruger
I 1926 blev Høffding sekretær og medlem af censurkomiteen i foreningen Ny Musik, der fra 1923 blev dansk sektion i det nyetablerede International Society of Contemporary Music (ISCM). Blandt censurkomiteens øvrige medlemmer var Jørgen Bentzon, og da han i 1927 blev foreningens formand, indledtes et tæt samarbejde mellem de to unge komponister, som blev af vidtrækkende betydning både for dem selv og for musikken herhjemme. Med Vagn Holmboes ord: ”To poler i dansk mu sik, ikke diametralt modsatte (det var Riisager snarere) men kompletterende hinanden på en meget fuldkommen måde.”21 De mødtes formentlig første gang i forbindelse med en koncert
SKRIBENT OG UNDERVISER ∙ 21 SKRIBENT OG UNDERVISER