Den Jyske Opera by Forlagetmultivers

Lars Ole Bonde

hele danmarks opera Den Jyske Opera gennem 75 år 1947-2022

Hele Danmarks Opera – Den Jyske Opera gennem 75 år.indd 1

01.08.2022 13.22

Hele Danmarks opera. Den Jyske Opera gennem 75 år Redigeret af Lars Ole Bonde © Forlaget Multivers ApS, 2022 1. udgave, 1. oplag Sat hos Demuth Grafisk For- og bagsidefoto: Forsidebilledet med Robert Bøgelund og Elsebeth Dreisig er fra Niels Marthinsens Skriftestolen. Bagsidebilledet er fra Bent Lorentzens Jeppe. Fotograf: Anders Bach. Tryk: Totem Printed in Poland 2022 ISBN: 978-87-7917-562-4 www.multivers.dk Forlaget har indhentet tilladelse fra rettighedshaverne til gengivelse af illustrationer i denne udgivelse. Skulle enkelte rettighedshavere mod forventning være forbigået, bedes de kontakte forlaget med henblik på afregning. Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Udgivelsen er støttet af:

Hele Danmarks Opera – Den Jyske Opera gennem 75 år.indd 2

01.08.2022 13.22

Indhold

Opera til tiden. Af Leif Lønsmann. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 En sejlads mellem Skylla og Charybdis? Introduktion til historien om Den Jyske Opera 1997-2022. Af Lars Ole Bonde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 1. DEL 1.1 Operacheferne 1947-96: Hvem var de, og hvad ville de? Af Lars Ole Bonde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 1.2 Tre liv med Den Jyske Opera. Interview med Troels Kold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 1.3 Sommetider er det meget enkle oplevelser, der skal til. Interview med Giordano Bellincampi. . . . 32 1.4. Opera er for alle – ikke kun i ord, men også i handling. Interview med Annilese Miskimmon. . . . . 48 1.5 Fra hjerte til hjerte. Opera for børn og unge. Interview med Birgitte Holt Nielsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 1.6 Modtagerens perspektiv er det vigtigste. Interview med Lene Juul Langballe. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 1.7 ”De kan synge og spille alt”: Den Jyske Operas Kor. Interview med Birgitte Mosegaard Pedersen og Erik Bekker Hansen.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 1.8 ”Down Memory Lane”: 27 år på Den Jyske Opera med fire operachefer. En samtale med Søren Holm. . . 86 1.9 Litteraturliste. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92

Hele Danmarks Opera – Den Jyske Opera gennem 75 år.indd 3

2. DEL 2.1 Oversigt over Den Jyske Operas produktioner for voksne 1997-2022. Af Lars Ole Bonde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 2.2 Oversigt over Den Jyske Operas produktioner før børn og unge 2000-2020. Af Lars Ole Bonde. . . . . 134 3. DEL 3.1 Den Jyske Opera 1997-2022 – forsøg på et overblik. Af Lars Ole Bonde.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.2. Den Jyske Operas repertoire – med fokus på ny dansk opera. Af Lars Ole Bonde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.3 Operahuset der ikke blev til noget. Interview med Poul Erik Rind. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.4 Storhedsvanvid. Af Kasper Holten. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.5 Wotans børn. Af Kasper Wilton. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.6 Ude, men alligevel hjemme... Af Elisabeth Linton.. . . 3.7 Mine operaer begynder altid med et mord. Af Niels Marthinsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.8 På tur med Tryllefløjten – sidste turnédag i december 2008. Af Erling Vester Jacobsen. . . . . . . . . . . . . . 4. Et humoristisk blik ud i fremtiden for Den Jyske Opera. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5. Navneregister.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

141 157 171 177 181 185 189 194 197 198

01.08.2022 13.22

Hele Danmarks Opera – Den Jyske Opera gennem 75 år.indd 4

01.08.2022 13.22

Opera til tiden Af Leif Lønsmann

Ting tager tid. Især Opera. Jeg tænker ikke på den enkelte forestilling. Tiden flyver gerne af sted, når musik, sang, skuespil, dekorationer, kostumer, lys og lyd forenes og går op i en højere enhed. Men at bygge et operaensemble op, især uden for hovedstaden, tager tid. Ja, århundreder. Som kunstnerisk genre mener man, at operaen opstod i 1598 i Firenze. I de følgende årtier bredte kunstformen sig ud over Europa. I 1634 nåede den Danmark som en del af kong Christian den Fjerdes fejring af kronprinsens bryllup med prinsesse Magdalena Sibylla af Sachsen. I 1689 fik København sit første operahus, men det brændte få dage efter åbningen. Først med Det Kongelige Teaters indvielse i 1748 fik Danmark sin første nationale operascene. Nogle vil finde det skammeligt, at der derefter skulle gå 200 år, inden Danmark fik sin første operascene uden for København. Ideen var ikke ny. Den danske komponist August Enna foreslog allerede i 1905, at man ”indlemmede” opera som en del af det nye Aarhus Teaters virke. Ideen døde hurtigere, end Mimi synger sig i døden i Puccinis La Bohème. Først efter 40 år, to verdenskrige og et vellykket forsøg med en koncertopførelse af Mozarts Don Juan i 1946 var vejen banet for, at man kunne opføre en egentlig opera i en fuld opsætning. Valget faldt på Webers Jægerbruden. Premieren fandt sted den 17. marts 1947. Den Jyske Opera var født. ”Resten er historie”, som man siger. Professor emeritus Lars Ole Bonde giver Den Jyske Operas historie liv i denne særdeles nærværende bog, som udgives i anledning af Den Jyske Operas 75-års jubilæum. Bogen ligger i forlængelse af samme forfatters jubilæ-

umsbog fra 50-årsjubilæet i 1997. Som igen bygger videre på tidligere jubilæumsudgivelser fra Den Jyske Operas 10-, 25- og 40-års jubilæer i 1957, 1972 og 1987. Den Jyske Operas store skridt, den lange bevægelse, kan følges i titlerne på de forskellige jubilæumsbøger: Opera i Aarhus (1972), Fra Århusopera til landsopera (1997) og Hele Danmarks opera (2022). Det er spændende at gætte på, hvad titlen bliver på den jubilæumsbog, der udkommer ved Den Jyske Operas 100-års jubilæum i 2047. Den Jyske Opera – fra ensemble til operahus? Opera er en levende kunstform, som, med operachef Philipp Kochheims ord, lever i nuet, i mødet med publikum, og derfor vanskeligt lader sig gengive i bogform. Når vi alligevel hilser bogen velkommen, er det, fordi vi ikke blot er stolte over de flere tusinde levende forestillinger, Den Jyske Opera har præsenteret gennem sine første 75 år, men også fordi Den Jyske Opera fortjener en varig plads i den skrevne og dokumenterede danske kulturhistorie. Lars Ole Bondes bog er udgivet uden Den Jyske Operas redaktionelle medvirken. Det er sket for at give forfatteren frie rammer til at fortælle historien, som han og de mange medvirkende ”øjenvidner” så og ser den. Jeg håber, at bogen vil indtage sin velfortjente plads i Danmarks operalitteratur. Alt imens vi i Den Jyske Opera fortsætter med at levere levende opera til tiden. Og eftertiden. Leif Lønsmann Formand for Den Jyske Opera

Hele Danmarks Opera – Den Jyske Opera gennem 75 år.indd 5

01.08.2022 13.22

En sejlads mellem Skylla og Charybdis? Introduktion til historien om Den Jyske Opera 1997-2022 Lars Ole Bonde Hvis Den Jyske Opera var et fartøj, hvilken slags ville det så være? Jeg tænker ofte kompagniet metaforisk som moderskibet i et lille rederi, der sejler rundt mellem nære og fjerne havne med en kostbar, skrøbelig og ret uhåndterbar last af kunstværker fra de seneste fire århundreder. Vejrlig og strømforhold kan være vanskelige at forudsige, og det er da også et faktum, at det gode skib Den Jyske Opera er løbet ind i flere storme undervejs, er gået på grund her og der, men alligevel altid er kommet flot og har kunnet sejle videre, nogle gange med lods ombord, somme tider med god, andre gange mere flov vind i sejlene. Det smalle, mytologiske stræde mellem Skylla og Charybdis kunne fx være et billede på den vanskelige sejlads mellem publikums forventninger og de bevilgende myndigheders krav. Det er ikke nok, at kaptajnen kan sit fag, han eller hun må være meget dygtig til at manøvrere, især hvis der sigtes mod fjerne havne langt ude i horisonten, og når passagerdækket er under ombygning. Bogen her skildrer sejladsen gennem de seneste 25 år – men med udblik helt tilbage til 1947, hvor skuden blev sat i vandet af en lille håndfuld sejlere med vovemod, og med glimt fra den ofte farefulde sejlads i de efterfølgende fem årtier. I bogens første del hører vi stemmer indefra: Jeg har interviewet ”kaptajnerne”, altså operacheferne gennem de seneste 25 år: Troels Kold, Giordano Bellincampi og Annilese Miskimmon. De fortæller personligt og bramfrit om strømforhold og sejlads mellem farlige skær i deres respektive perioder. Sangeren og producenten Birgitte Holt Nielsen fortæller om det lille nye fartøj, der blev søsat i 2000 og lagt op i 2020: Børneoperaen. Udviklingschef Lene Juul Langballe beretter

om den seneste nye tilvækst til flåden: TalentU, som skal ruste unge talenter til den farefulde operasejlads i hjemlige og fjerne farvande. Alle de nævnte fortæller bl.a. om det store og mangeartede arbejde, der skal til for at gøre Publikum – uhyret med de mange hoveder – interesseret i at gå ombord, i kortere eller længere tid. Operasangerne Birgitte Mosegaard Pedersen og Erik Bekker Hansen fører ordet for en del af den trofaste besætning, der bemander skuden og bringer den gennem de mange farvande med forskellige kaptajner ved roret: Den Jyske Operas Kor. Det er måske ikke så ofte, de er iført matrostøj, men uden dem var der næppe nogen sejlads. I maskinrummet sørger den tekniske stab for, at der er damp under kedlerne og en behagelig temperatur på de øvre dæk. Søren Holm, maskinmester aka teknisk chef, beretter om sit virke under fire kaptajner i mere end 25 år. Den nuværende kaptajn, Philipp Kochheim, har ikke ønsket at medvirke i bogen, men hans fem år ved roret er naturligvis omtalt i bogens tredje del. I denne tredje del hører vi stemmer udefra. Den første er min egen. Jeg prøver som musikhistoriker at tegne et billede af søkort, ruter og rejsemål gennem 25 år. Herefter stilles der skarpt på de særlige rejsemål, som repertoiret udgør, og vi hører tre prominente stemmer fra den ofte svært tilgængelige (fri)havn, som hedder Ny Dansk Opera, nemlig komponisterne Niels Marthinsen, John Frandsen og Peter Bruun. Erhvervsmanden og den mangeårige sponsor Poul Erik Rind fortæller om ”Operahuset der ikke blev til noget” – en spændende historie i historien om en havn, Den Jyske Opera engang kunne have fået til sin lille flåde. Komponisten Niels

Hele Danmarks Opera – Den Jyske Opera gennem 75 år.indd 6

01.08.2022 13.22

Marthinsen fortæller om de tre værker, han har tegnet til Den Jyske Opera og ladet kompagniet bygge og søsætte. I daglig sejlads må kaptajnerne ofte overlade de enkelte entrepriser til såkaldte ”instruktører”. Tre af dem – som alle senere er blevet kaptajner på hver deres noget større skuder – fortæller om tiden på havet med Den Jyske Opera: Kasper Holten, Kasper Wilton og Elisabeth Linton. Endelig lader vi en journalist fra Jyllands-Posten rapportere fra en af de typiske sejladser, der i operasprog kaldes en turné, og som kræver både store indsatser og ofre fra hele besætningen. Målet har altid været: at skabe glæde og musikalske oplevelser hos de forventningsfulde og kritiske aftagere – publikum overalt i landet.

Marianne Bode for periodevist skrivehi ved Solrød Strand. Også tak til mine faglige studiekredsvenner: Jens Henrik Koudal, Claus Røllum-Larsen, Jens Hesselager og Finn Gravesen. Desuden vil jeg takke Augustinus Fonden og Poul Erik Rind for økonomisk støtte til bogens udgivelse – og Velux Fonden for støtte til en nødvendig rekonstruktion af Den Jyske Operas historiske arkiv. Lars Ole Bonde, maj 2022

Første og tredje del af bogen omkranser den dokumentariske anden del, hvor der findes en masse facts om de forestillinger, der er blevet spillet i de seneste 25 år. Oversigten er delt op i ”Voksenopera” og ”Opera for børn og unge”. De mange børneoperaer kunne let komme til at drukne i en samlet oversigt, men på denne måde fremstår Den Jyske Operas indsats på begge områder klart og tydeligt. Oversigten – og bogen i det hele taget – er forsynet med et rigt udvalg af fotos, især fra forestillingerne. De fleste taget af Anders Bach, Steen Tronsgaard, Martin Mydtskov Rønne og Kåre Viemose. Man kan sige, at anden del er tænkt som en strengt kronologisk og faktuel gennemgang af perioden – i facts og kommenterede billeder. Jeg vil gerne takke en række mennesker, som har hjulpet mig med at finde søkort, undersøge entrepriser og identificere de mange mennesker, der i forskellige funktioner har bemandet det gode skib Den Jyske Opera – og medvirket til, at det også i sit 75. år er på vej mod nye havne og fjerne mål. Tak først og fremmest til de mange bidragydere, som har gjort bogen mulig – enten ved at stille op til interview eller ved at skrive selv. Tak til Jesper Brun-Jensen, Mette Siggaard og Anders Bach for godt samarbejde om bogens dokumentariske del. Tak til Henrik Engelbrecht for god dialog om dansk operahistorie. Tak til Hald Hovedgaard for en uges arbejdslogi og til 7

Hele Danmarks Opera – Den Jyske Opera gennem 75 år.indd 7

01.08.2022 13.22

1.1 Operacheferne 1947-96: Hvem var de, og hvad ville de? Blade af forhistorien 15. september 1900 slog Aarhus Teater for første gang portene op til Hack Kampmanns flotte bygning på Bispetorv. Det skete med en dobbeltforestilling: Holbergs Erasmus Montanus og August Ennas eventyropera Prinsessen på Ærten efter H.C. Andersen. Programmet kunne opfattes som en tilkendegivelse af, at Aarhus Teater – som en slags ”jysk nationalscene” – også skulle være et operahus. Men der kom til at gå næsten 50 år, før opera blev en fast bestanddel af teatrets tilbud – nemlig ved Den Jyske Operas oprettelse i 1947. Gustav Albeck, den ene af Den Jyske Operas tre fædre, har i en underholdende artikel, ”Af Den Jydske Operas Forhistorie”, både fortalt om musikdramatikken på teatret før 1947 og forklaret, hvorfor det ikke kunne lade sig gøre at etablere et fast operatilbud i Aarhus i første halvdel af det 20. århundrede. Planerne for teatrets anden sæson så ellers lovende ud; den indeholdt tre operaer: Humperdincks Hans og Grete, Flotows Martha og Ferd. Hummels i dag glemte enakter Mara. Men kun den sidste blev til virkelighed, med teatrets egne skuespillere og enkelte sangere udefra. De to andre blev erstattet af operetter: Sullivans Mikadoen og Offenbachs Røverne. August Enna, som på det tidspunkt – også internationalt – var Danmarks førende operakomponist og bl.a. ophavsmand til Kleopatra (1894, genoplivet på Den Jyske Opera i 2018), havde ellers store planer. Med sin åbningsopera havde han klart indset, at teatrets orkester på 12 musikere var for lille til at løfte operaopgaven, og at kompagniet ikke rådede over skuespillere, der kunne bære store sangpartier. I 1905 kom han til byen for at tilbyde teatret en ny H.C. Andersen-opera

(Historien om en Moder) og samtidig foreslå bestyrelsen at oprette en operascene ved siden af den dramatiske scene; med ham selv som leder. Ingen af delene blev til noget, fordi – som bestyrelsen ræsonnerede: ”Bekostningerne herved og særlig ved Udvidelse af Orkestret m.v. langt oversteg de Midler som Theatret for tiden kan råde over i det ommeldte Øjemed.” Derfor blev musikdramatikken i Benjamin Pedersens direktørtid 1900-08 mest operetter, om end Ennas kor-

Thomas Jensen (1896-1963). Dirigent. Uddannet som cellist og organist ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Dirigentstudier i Tyskland og Frankrig, debut i København 1927. Cellist i Tivolis Koncertsals Orkester. Fra 1928 dirigent for Aarhus Philharmoniske Selskabs Orkester og Aarhus Teaters Orkester. 1935-38 dirigent for Tivolis Koncertsals Orkester. Medstifter og første kunstneriske leder af Aarhus By-Orkester, som han stod i spidsen for 1935-57. Spillede en vigtig rolle i forbindelse med oprettelsen af Den Jyske Opera 1946-47. Dirigent for Radiosymfoniorkestret fra 1953, fast fra 1957. På Den Jyske Opera dirigerede Thomas Jensen Fidelio, Carmen, Bortførelsen fra Seraillet, Don Juan, Ungdom og galskab, Rigoletto, La Traviata og endelig Maskarade (1953).

Hele Danmarks Opera – Den Jyske Opera gennem 75 år.indd 8

01.08.2022 13.22

te monodrama Den lille Pige med Svovlstikkerne blev en stor succes i 1904 (og genoptaget både før og efter 1. verdenskrig). Men faktisk lykkedes det teatrets anden direktør, Jacob Jacobsen, at skaffe midler til i en periode at have et fast orkester på 20 mand, mens der ikke kunne skaffes penge til et fast kor. Målet var primært at løfte operetternes musikalske niveau, men det blev også til 19 opførelser af Donizettis Regimentets Datter i 1910. De blev godt modtaget, og Jacobsen ville gerne fortsætte – han satte faktisk 3 operaer på næste sæsonplan (Webers Jægerbruden, Aubers Fra Diavolo og Adams Konge for en Dag) – men igen var der ikke penge nok, så det blev kun til Ennas Den lille Pige med Svovlstikkerne og Heibergs syngespil Et Eventyr i Rosenborg Have, med Weyses musik. Jacobsens efterfølger, Aage Garde, fik en opera ind i fire af sine sæsoner: Jægerbruden (1915), Verdis Trubaduren (1917), med indforskrevne sangere fra København og det lokale sangkor ”Vivo”, Gounods Faust (1918) efter samme opskrift, og endelig i 1919 en dobbbeltforestilling med Leoncavallos Bajadser koblet med det franske syngestykke Jeanettes Bryllup med musik af Massé. I tyverne og trediverne havde teatret ikke selv råd til at sætte operaer op. Den lokale aktør Teaterforeningen i Aarhus arrangerede gæstespil med sangere fra Det Kgl. Teater og med musikere fra det nystiftede Aarhus philharmoniske Selskabs Orkester i graven. Kgl. operarepetitør Salomon Levysohn dirigerede bl.a. Thomas’ Mignon, Boieldieus Den hvide Dame og d’Alberts dengang populære Lavlandet. Fra 33/34 kom den kongelige opera selv til Aarhus – bl.a. med afsæt i ”Loven om Det Kgl. Teaters Provinsvirksomhed”. Det blev til mange opførelser med kongelige solister, medlemmer af kapellet og operakoret, fx Figaros Bryllup, Den solgte Brud, Martha og Liden Kirsten. Fra 1938 blev det årlige gæstespil flyttet til den nye Aarhus-Hal, som kunne tage op til 3000 tilskuere, men som hverken havde god opera-akustik eller -stemning. Den næste vigtige, ja, afgørende brik i det puslespil, som blev til Den Jyske Opera, var oprettelsen af Aarhus By- Orkester i 1935. Det 33 mand store orkester med dirigenten Thomas Jensen i spidsen delte fra starten sin tid mellem symfoniske koncerter og tjeneste som Aarhus Teaters kapel.

Gustav Albeck (1906-1995). Litteraturhistoriker, professor i nordisk filologi, dr.phil. på en afhandling om de nordiske kongesagaer. Ansat ved Aarhus Universitet 194476, professor 1956. Omfattende litteraturvidenskabeligt forfatterskab. Formand for Folkeuniversitetet 1956-86. Talrige tillidshverv inden for dansk musik- og teaterliv. Medstifter af Aarhus By-Orkester (1935), hvis sekretær/næstformand/formand han var 1935-1974. Albeck spillede en hovedrolle, ikke bare ved oprettelsen af Den Jyske Opera, men i dens første 25 år – som medlem af operaens repræsentantskab og formand for samme fra 1967, og ikke mindst gennem samarbejdet med Holger Boland og Gerhard Schepelern fra 1946-47. Albeck skrev og redigerede Den Jyske Operas jubilæumsbøger både i 10-året 1957 og 25-året 1972.

Den sidste forpligtelse var hverken musikerne eller deres chef begejstrede for, men den var nødvendig for orkestrets eksistens. I 1945 oplevede Thomas Jensen i København en koncertopførelse af Mozarts Don Juan, dirigeret af Gerhard Schepelern, mens Holger Boland havde instrueret en række unge operasangere og selv sang med. Jensen inviterede hele holdet til Aarhus, hvor det blev til to aftener på Aarhus Teater i januar 1946, naturligvis med By-Orkestret i graven. Det var orkestrets debut som operakapel, og hermed er vi næsten fremme ved Den Jyske Operas fødsel. I de følgende 30 år, indtil 1977, var Aarhus Teater Den Jyske Operas hovedscene. Teatret havde og har stadig en fin stemning i det smukke rum, men det var musikalsk problematisk med sin ret tørre akustik og ikke mindst den alt for lille orkestergrav, hvor der højst kunne være 38 musikere. Først i 1962 blev graven udvidet, så der blev plads til over 50 musikere. Det blev fejret med Musorgskijs Boris Godunov dirigeret af Thomas Jensens efterfølger, Per Dreier. 9

Hele Danmarks Opera – Den Jyske Opera gennem 75 år.indd 9

01.08.2022 13.22

Holger Boland (1905-1989). Operasanger, skue spiller, oversætter og instruktør. Uddannet på skuespiller- og operaskolen, ansat på Det Kgl. Teater fra 1936. Medgrundlægger af Den Jyske Opera 1947 og medkunstnerisk leder til 1969. Lærer på Operaakademiet og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Over 150 iscenesættelser på danske og udenlandske scener samt tv. På Den Jyske Opera iscenesatte Boland i alt 45 forskellige operaer og operetter mellem 1947 og 1986, hvor han sprang til og færdiggjorde den sygemeldte Bertil Lundéns arbejde på Rossinis Askepot. Sang 36 forskellige partier i 48 produktioner mellem 1947 og 1985. Hans sidste rolle var ’en gammel fange’ i Offenbachs La Périchole. Bolands danske operaoversættelser var yderst mundrette og havde et langt liv – og kan stadig være udgangspunkt for moderne udgaver. Det er svært at pege på andre kunstnere med en tilsvarende lang og bredspektret indflydelse på musikteatret i Danmark.

Schepelern, Boland og Albeck – triumviratet Gustav Albeck udtrykte engang, at formålet med Den Jyske Opera var at gøre Aarhus til ”en by, dannede mennesker kunne holde ud at bo i”. Sådan en udtalelse ville næppe gå upåtalt hen i dag, men dengang – længe før der fandtes et kulturministerium – var det i vidt omfang det dannede borgerskabs egen sag at udvikle kulturelle tilbud. Aarhus Teater var ubestridt byens kulturelle flagskib, og med By-Orkestret havde den klassiske orkestermusik fra 1935 fået sin første platform uden for hovedstaden. Men kombinationen af teater og musik havde for det meste antaget operettens og syngespillets form, operaen var en sjælden gæst i byen. I sine mere end 10 år som teaterkapel havde byorkestret endnu ikke spillet en opera. Men i 1947 blev det endelig til noget.

Gerhard Schepelern (1915-2004). Dirigent og musikhistoriker. Studerede musik ved Københavns Universitet 1933-39. Repetitør ved operaen i Lübeck 1943-44, kordirigent i Statsradiofonien 1947-49. Dirigerede i marts 1945 en koncertopførelse af Mozarts Don Juan, som året efter blev gentaget i Aarhus, hvor den gav stødet til oprettelsen af Den Jyske Opera. Dirigerede i alt 29 produktioner på Den Jyske Opera mellem 1947 og 1969. Udstrakt foredragsvirksomhed ved Folkeuniversitetet i København og Aarhus. Lic.phil. i dramaturgi, Aarhus Universitet 1980. Har bl.a. skrevet Operabogen (mange udgaver 1946-2018), Italienerne på Hofteatret (1976), Wagners operaer i Danmark (1988), Giuseppe Siboni (1989) og Operaens historie i Danmark 1634-1975 (1995).

Efter de to succesfulde koncertopførelser af Don Juan blev Thomas Jensen enig med Schepelern og Boland om, at der skulle spilles ’rigtig opera’ i Aarhus. De bestemte sig for Webers Jægerbruden som premiereværk for den nye institution, der endnu ikke havde et navn. Gustav Albeck fortæller (i Jyllands-Posten 15.3.87), at det var teatrets daværende formand, bankdirektør Niels Jensen, der kom med forslaget – i forbindelse med at aftalen om to årlige operaserier a 10 forestillinger kom på plads. Betingelserne var vanskelige; teatret var kun ledigt om natten, og økonomien var stram. Men det dristige forsøg lykkedes, og et nyt dansk operakompagni var født. Økonomien var i mange år et ømt punkt, og manglen på en fast bevilling betød, at en ny sæson først kunne planlægges, når regnskabet for den afsluttede forelå. Alligevel lykkedes det år efter år at stable to eller tre forestillinger på benene, ikke mindst fordi Gustav Albeck som institutionens formand (til 1973) var dygtig til at trække i trådene bag linjerne. I 10-årsjubilæ-

Hele Danmarks Opera – Den Jyske Opera gennem 75 år.indd 10

01.08.2022 13.22

umsskriftet formulerede Gerhard Schepelern den faglige målsætning således: Vi ville efter evne sky enhver form for stjernekomedie, men lægge vægt på et vel gennemarbejdet sammenspil mellem gode, jævnbyrdige kræfter … Endvidere ville vi stræbe efter at opføre værker, som Det Kgl. Teater af en eller anden grund ikke så sig i stand til – eller følte trang til – at spille, men som efter vor mening kunne fortjene at blive fremført. Og endelig ville vi give sangere – både indenfor og udenfor Det Kgl. Teater – lejlighed til at løse opgaver, som de havde forudsætninger for at magte, men som de ellers ikke ville få mulighed for at prøve deres kræfter på. (Schepelern, 1957).

Senere i artiklen nævner Schepelern ønsket om, at Den Jyske Opera skulle ”være en slags samlingssted for skandinavisk sangkunst”. Albeck er inde på noget af det samme i en artikel ved 20-årsjubilæet i 1967, hvor han samtidig fremhæver Frans Anderssons betydning som en international sanger, der med sine gode kontakter skaffede både nordiske sangere og tyske instruktører og scenografer til Aarhus. Faktisk er alle de målsætninger, Schepelern nævner, blevet fulgt seriøst op, i hvert fald frem til det 21. århundrede. Musikkritikeren John Christiansen, der fulgte Den Jyske Opera fra starten, fremhæver 1960’erne som en periode med særlig kvalitet: Hvem mindes ikke Frans Anderssons Don Juan eller Boris Godunov, der i 1962 var en af de første i en række musikdramatisk store forestillinger: Stravinskijs Lastens Vej, der fik sin skandinavienspremiere på Den Jyske Opera i 1961, Verdis Otello i 1964 og Heises Drot og marsk det samme år, Janáčeks Jenufa i 1965 og Troubaduren i 1966. Den Jyske Opera har vel aldrig været et stærkere kunstnerisk alternativ til Det Kgl. Teater end i disse år. (Christiansen, 1979)

Det havde stor betydning for den kunstneriske kvalitet, at orkestergraven i Aarhus Teater blev udvidet og akustikken forbedret. I samme periode begyndte Den Jyske Opera at spille operaer med mindre besætning på det historiske Hel-

singør Theater, der i 1961 var blevet genopført i købstadsmuseet Den Gamle By. Boland var gennemgående instruktør og (hoved)rolleindehaver i mange charmerende kammeroperaer fra wienerklassikken, og operetter af Offenbach kom til. Sommeroperaen blev en vigtig sideaktivitet.

Wiskum, Hallstrøm, Bohr – og Cristofoli. Krise og nye udfordringer Men i slutningen af tresserne løb tiden ud for triumviratet. Ungdomsoprøret begyndte at ulme; tiden var ikke længere til traditionelle opførelser af klassisk opera. I løbet af tiåret var der på musikkonservatoriet i Aarhus opstået et vitalt og nyorienteret miljø for musikdramatik, og Aarhus Operagruppe havde præsenteret et helt andet repertoire og en utraditionel tilgang til genren. Den voksende utilfredshed med den måde, kulturlivet i Aarhus blev styret på i almindelighed og operaen i særdeleshed, kulminerede den 22. januar 1969 med en berømt-berygtet ”Operademonstration”. Den Jyske Opera havde premiere på en dobbeltforestilling, uropførelsen af Erling Brenes Besøgeren og Svend S. Schultz’ orkesterudgave af Bryllupsrejse. Midtjyllands Avis beskrev forløbet sådan (24.2.): ”Kort før tæppet gik for anden gang, rejste en nydeligt påklædt ung mand sig og begyndte at oplæse en proklamation om Den jydske Operas situation i dag. Ret langt kom han imidlertid ikke, før de ret så håndfaste kontrollører fik slæbt ham ud under almindelig måben fra publikum.” Men dermed var det ikke forbi: Et stykke inde i Schultz’ værk ”henvendte en demonstrant fra galleriet sig til publikum med spørgsmålet: ’Morer dette her jer?’. Omgående standsede musikken, tæppet gik ned for Holger Bolands idiotiske [sic!] benfægtning med tæppet, lyset i salen blev tændt – og fra galleriet nedsænkedes transparenter med spørgsmålet: ’Hvor er fornyelsen?’ – ruller med toiletpapir blev smidt ned over parkettet, unge beskæggede fór omkring med hvinende fløjter deroppe, skarpt forfulgt af rødmossede kontrollører – det var vældigt oplivende!” Demonstrationen var et udtryk for, at der var opstået et uløseligt modsætningsforhold mellem byens gamle elite af 11

Hele Danmarks Opera – Den Jyske Opera gennem 75 år.indd 11

01.08.2022 13.22

kulturadministratorer, herunder Albeck, og en række unge komponister, musikere og musikstuderende, som reagerede på en betænkning med planer for en udbygning af Den Jyske Opera og Byorkestret (bl.a. med en ombygning af Aarhus-Hallen til et kombineret opera- og koncerthus) – en betænkning udarbejdet uden for offentlighedens søgelys. Historien er fortalt andetsteds (Bonde, 1997, 2021; Engelbrecht, 2022), her skal det blot konstateres, at det blev optakten til en turbulent tid for Den Jyske Opera; triumviratets tid var forbi, og nye kræfter kom til. En af dem var dirigenten Francesco Cristofoli, som havde dirigeret sin første forestilling – Verdis Rigoletto – på Den Jyske Opera i 1970. To år senere blev han ansat som kunstnerisk konsulent – i et parløb med den drevne teatermand Otto Hallstrøm som direktør. I perioden Francesco Cristofoli (1932-2004). Dirigent, født i Italien, men uddannet i Danmark. Mag.art. fra Musikvidenskabeligt Institut i København, 1956-64 repetitør og assisterende kapelmester ved Det Kgl. Teater. Studerede direktion hos bl.a. Sergiu Celibidache. Vandt dirigentkonkurrence ved Santa Cecilia Akademiet i Rom. Debut med Radiosymfoniorkestret i 1966. Cristofoli dirigerede på Den Jyske Opera fra 1967 og blev ansat som kunstnerisk konsulent 1972-78 og siden som operachef 1981-96. Cristofoli gjorde sig særligt bemærket både nationalt og internationalt med to samlede opførelser af Wagners tetralogi Nibelungens Ring (1983-87 og 1993-96) og gjorde årlige særforestillinger i Musikhuset Aarhus til en tradition. På grund af sygdom måtte han forlade Den Jyske Opera, men i de efterfølgende år udgav han bøger om de komponister, hvis operaer stod ham nærmest: Giuseppe Verdi (2000) og Giacomo Puccini (2008, udgivet efter Cristofolis død). Hans erindringer Liv og musik blev udgivet i 1996.

Otto Hallstrøm (1919-1998). Uddannet forsikringsagent, men tidligt tilknyttet teaterbranchen i en lang række funktioner. Regissør på Frederiksberg Teater, som han senere var direktør for i fire år. Turnéleder på Det Kgl. Teater 1958-69. Teatersekretær hos Edvin Tiemroth på Aarhus Teater 1969-72. Generalsekretær for Aarhus Festuge 1976-77 og 1981-84. Hallstrøm var Den Jyske Operas chef 1972-81 og ledede – fra 72-77 i samarbejde med Francesco Cristofoli – en gennemgribende omstillingsproces, der resulterede i Den Jyske Operas optagelse i Det Rejsende Landsteater 1976. Under Hallstrøm blev Den Jyske Opera omdannet til et turnerende selskab, hvor samarbejdet med landsdelsorkestrene gjorde det muligt at opføre opera og operette i hele landet.

umiddelbart forinden havde juristen Torben Wiskum, først udlånt af Kulturministeriet, derefter som Den Jyske Operas formelle leder 1969-72, forsøgt sig med en række nye initiativer: udenlandske gæstespil og, omvendt, Den Jyske Operas gæstespil i udlandet, turnésamarbejde med flere aktører, danske uropførelser og nye operabestillinger. Resultatet af de mange initiativer blev et stort underskud, som i 25-årsjubilæumsåret nær havde kostet Den Jyske Opera livet. Men stormen blev endnu engang redet af, og i 1976 betød den nye teaterlov, at Den Jyske Opera blev optaget som en del af Det Rejsende Landsteater, og at Hallstrøm & Cristofoli skulle omstille Den Jyske Opera fra en lokal til en landsdækkende institution med omfattende turnévirksomhed. Desuden var den operettebevilling, som i mange år havde tilhørt Kay Abrahamsens turnéteater, blevet overført til Den Jyske Opera – med forpligtelsen til at sende en operette på turné hvert år. En anden udfordring var, at Aarhus Teater fra 1977 ikke længere var tilgængeligt for Den Jyske Opera, og i tiden

Hele Danmarks Opera – Den Jyske Opera gennem 75 år.indd 12

01.08.2022 13.22

Torben Wiskum (f. 1933). Jurist, uddannet på Aarhus Universitet. 1959-61 sekretær i Undervisningsministeriet. 1961-69 fuldmægtig i Kulturministeriet. 1974-78 administrator ved Det Jyske Musikkonservatorium, 1978-86 administrator ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. 1974-84 generalsekretær ved Nordisk Konservatorieråd. Fra 1986 selvstændig juridisk konsulentvirksomhed. Wiskum var 1969-72 Den Jyske Operas første egentlige operachef, og i den periode tog han bl.a. initiativ til den første turnévirksomhed, ligesom han inddrog ny dansk og udenlandsk musikdramatik i repertoiret.

frem til Musikhusets indvielse i 1982 måtte operaen spille mange forskellige steder i Aarhus, de fleste meget lidt egnede til musikdramatik. Cristofoli fik nok, og i årene 1978-81 var Daniel Bohr kunstnerisk leder – i samarbejde med direktør Hallstrøm, der fortsatte. I 1981 vendte Cristofoli tilbage, nu som ’enevældig’ operachef, med en ny bestyrelse bag sig og i et godt samarbejde med dens nye formand, prof. Søren Sørensen. Med indvielsen af Musikhuset i 1982 begyndte en ny højdepunktsperiode i Den Jyske Operas historie.

Small is beautiful. Cristofoli-æraen I 1970’erne var det en udbredt opfattelse blandt fagfolk, at ”operaens tid var forbi”, som bl.a. komponisten og dirigenten Pierre Boulez havde profeteret. Aarhus-komponisten Karl Aage Rasmussen formulerede det sådan, at ”man som komponist af ny musikdramatik kun tøvende kaldte et værk for en opera, fordi allerede ordet virkede afskrækkende på det nye, yngre teaterpublikum man gerne ville have i tale.” (Rasmussen, 1997) Men som det fremgår af kapitel 3.2., skete

Daniel Bohr (f. 1943 i Buenos Aires). Sceneinstruktør, teaterleder, producent, foredragsholder, underviser. Kom til Danmark i 1972 og stod derefter for en lang række skuespil-, opera-, operette- og musicalproduktioner på danske og udenlandske teatre. Kunstnerisk konsulent på Den Jyske Opera 1978-81, hvorefter han var chef på Aalborg Teater 1981-85. Direktør for Festspillene i Bergen 1985-88. Derefter freelancer i hele Skandinavien. På Den Jyske Opera instruerede Bohr både operetter, moderne operaer og klassikere: Jomfruburet, Boccaccio, Slangen/Dette her er vist noget af Mozart, Stemmen, Hertug Blåskægs Borg, Zigeunerbaronen, Cavalleria rusticana, Bajadser, Den glade enke, En nat i Venedig. På en del af produktionerne var han også scenograf.

der noget uventet i firserne og halvfemserne, og Rasmussen kunne da også i Den Jyske Operas halvtredsårssæson tilføje: ”I dag dirrer ordet af nye, positive vibrationer.” Cristofoli mente imidlertid ikke, at operaen var i krise som genre. Han pegede på, at operahistoriens pendul altid havde svinget mellem en prioritering af det musikalske eller det dramatiske, og at de moderne operaer var ”en fantastisk mulighed for at komme tæt på vor tids komponister og få deres personlige udsagn og anvisninger om de værker vi skulle opføre.” (Cristofoli, 1996, s. 88). I 70’erne tog han en lang række initiativer til at bevise sin pointe. Turnévirksomheden kom endelig i gang for alvor, med Tosca i Aalborghallen i 1973, med Aalborg By-Orkester, og Tyrken i Italien året efter, med både Aalborg By-Orkester og Sønderjyllands Symfoniorkester. Der blev bestilt nye danske operaer hos bl.a. Per Nørgård, Bent Lorentzen og Karl Aage Rasmussen. Men Cristofoli kom efterhånden i et modsætningsforhold til Hallstrøm, der gik mere op i at få solgt kompagniets fore13

Hele Danmarks Opera – Den Jyske Opera gennem 75 år.indd 13

01.08.2022 13.22

stillinger – især operetterne – til teaterforeningerne, med kunstneriske konsekvenser for operarepertoiret, som ”konsulenten” ikke kunne tage ansvaret for – operetten kom simpelthen til at fylde for meget. Det var en turbulent periode på Den Jyske Opera, hvor vi efter den første store rystelse påbegyndte en frivillig turnévirksomhed i Jylland med operaen, hvorpå vi fik operetten ind fra venstre med den forpligtelse, som det indebar. Den hidtidige rutine med at producere to (stationære) opera og noget moderne musikdramatik skulle radikalt ændres til kun at udgøre halvdelen, mens den anden halvdel af kræfterne skulle anvendes på operetterne. (Cristofoli, 1996, s. 86-87)

Cristofoli opfattede operetten som en ”gøgeunge”, der skub bede operaerne ud af reden, især de moderne. I sæson 1976/77 solgte Hallstrøm 56 forestillinger med Offenbachs operette Den skønne Helene. De klassiske operaer slugte resten af pengene, så der kunne ikke produceres ny musikdramatik, og sæsonregnskabet endte med et stort underskud. Det ville Cristofoli ikke stå model til, så i 1978 skiltes hans og Hallstrøms veje, og Daniel Bohr overtog Francos (Francesco Cristofolis) rollepost som kunstnerisk konsulent. Året før, i 1977, var Den Jyske Opera og Det Danske Teater blevet faste medlemmer af Det Rejsende Landsteater og havde dermed fået mere fast grund under fødderne. Men det gav også mere bureaukrati, og den bundne opgave med at turnere i det ganske land, både med opera og operette, stillede store krav – ikke kun kunstnerisk, men også teknisk. Opgaven bestod nemlig ikke ”kun” i at spille opera og operette i de ganske få eksisterende – små og store – teatre med de nødvendige scenetekniske udstyr. Nej, der skulle også spilles i sportshaller og gymnastiksale. Den Jyske Operas produktionsleder fra 1976-88, Lars Møller Rasmussen, har skrevet en grundig og samtidig meget underholdende artikel om alle de udfordringer, det gav at få turnévirksomheden til at fungere. Fra og med Carmen i 1977 var løsningen et fleksibelt ”stillads” – med et 10 meter højt centertårn og 4 mindre tårne, der kunne stilles op og forbindes på forskellige måder

ift. scenografien, men som også skulle fungere ift. belysningen. Efter indvielsen af Musikhuset var grundidéen, at scenografien til turnéforestillingerne skulle kunne flyttes nærmest uændret rundt til de mange spillesteder. Dette stod i skærende kontrast til Ring-projektet, der som stationær produktion i Musikhuset muliggjorde langsigtet planlægning i forhold til ét scenerum – og en helt anden økonomi. Den helt store revolution af turnéteknikken kom i 1986-87 med sceneriggen: Rockbranchen havde i mange år arbejdet med store rørkonstruktioner i form af en komplet, transportabel scene, der kunne flyttes rundt fra sted til sted. Lars Møller fik overtalt Franco til at investere i en specialkonstrueret rig til operabrug, og den fik sin dåb ifm. med opførelsen af Askepot i 1987. Lars Møller blev kort tid derefter scenemester på Det Kgl. Teater, men riggen var fra det år det tekniske grundlag for Den Jyske Operas turnéproduktion. I 1981 vendte Cristofoli tilbage, denne gang som operachef med både kunstnerisk og økonomisk ansvar. Det passede ham godt, og i sine erindringer skriver han: ”Jeg vedgår, at jeg er en slags ’oplyst enevoldshersker’, der fungerer efter dette princip, så længe min kontrakt løber.” Det blev til 15 år med en styreform, som sikrede stabilitet og enkel kommunikation i organisationen – samtidig med at repertoiret udviklede sig nærmest eventyrligt. På forhånd havde ingen vel set det komme: det store projekt i Musikhuset (1983-1996) med Wagners Nibelungens Ring – og derefter trilogien Kærlighedens smerte (Tristan og Isolde, Parsifal, Tannhäuser, hvoraf den sidste dog måtte opgives af bl.a. økonomiske grunde). Wagner-projektet er udførligt beskrevet andetsteds, så jeg vil i stedet lade Cristofoli selv beskrive den typiske sæsonstruktur i hans ’regeringstid’: I ’Wagner-årene’ har vi nogle forprøver før sommerferien. Efter ferien går vi i gang med de afsluttende Wagner-prøver samt forestillingerne. Inden Wagner-forestillingerne er færdige, går vi i gang med prøverne på efterårets operette. Denne kører frem til lidt inde i december. På denne tid ebber teaterforeningernes interesse ud. Herefter ligger vi underdrejet, teknikerne afspadserer, vi nærmer os julefrokosten relativt tidligt, og vi lukker helt. Lige efter nytår

Hele Danmarks Opera – Den Jyske Opera gennem 75 år.indd 14

01.08.2022 13.22

starter vi på operaprøverne, der resulterer i en premiere imellem midten og slutningen af februar. Turné-operaen kører derefter frem til påske, der altid er grænsen [pga. ekstraomkostninger ved at spille i påsken]. Efter denne tager vi de moderne ting op. Dette sæsonmønster er, hvad Den Jyske Opera i øjeblikket har kapacitet til.

Alle Cristofolis efterfølgere har skullet tage stilling til, om mønstret kunne eller skulle ændres, og om ’oplyst enevælde’ også var deres valg af styreform. Som det vil fremgå af de efterfølgende interviews, var deres svar ret forskellige. Men som det fremgår af bogens 2. del, har ”mønstret” stort set været gældende i de sidste 25 år, dog med den ændring, at operetten lige så stille forsvandt ud af repertoiret – for dog overraskende at dukke op igen i sæson 2021/22. Til gengæld kom opera for børn og unge ind – for dog at forsvinde i 2020.

Den Jyske Operas orkestre I de første 25 år var Aarhus By-Orkester det eneste operaorkester. Med en overskrift fra orkestrets 50-årsjubilæumsbog – Da orkestret fik en opera – kan man nærmest sige, at forholdet var omvendt. Thomas Jensen og hans orkester ønskede at skifte den bundne og lidet udfordrende teatertjeneste ud med ægte, krævende musikdramatisk orkesterarbejde. Det lykkedes, som beskrevet, fra 1947, og det eneste nye element, der kom til i de næste årtier, var de små sommeroperaer i Helsingør Theater, der som regel også blev ledsaget af musikere fra By-Orkestret. Orkestercheferne, Thomas Jensen, Per Dreier og Jorma Panula dirigerede også enkelte forestillinger, mens Gerhard Schepelern var den gennemgående figur på podiet. Det ændrede sig med Cristofolis ankomst i 1970’erne. Han tog sig selv af mindst en forestilling pr. sæson (bortset fra årene 1978-79), men engagerede også en lang række andre danske dirigenter, fx Tamás Vetö, Aksel Wellejus, Jens Schrøder, Frans Rasmussen, David Riddell og Jesper Grove Jørgensen. I 1973 begyndte turnévirksomheden, i første omgang i samarbejde med landsdelsorkestrene i Aalborg og Søn-

derjylland. Randers By-Orkester kom med i 1975, Odense Byorkester året efter; Radiounderholdningsorkestret spillede til nogle operetteforestillinger på Sjælland midt i 70’erne, men efter etableringen af ”Landsoperaen” i 1976 har konstruktionen med de fem landsdelsorkestre været krumtappen i turnévirksomheden. I alle årene har Aarhus Symfoniorkester (som det har heddet siden 1983) haft en særlig rolle og betydning, ikke kun fordi orkestret gennem årtier fik oparbejdet en rutine som operaorkester, som ellers kun fandtes i Det Kongelige Kapel. Men også – og især – udviklet gennem de årlige særforestillinger, der begyndte i 1983 med Valkyrien, starten på det store Wagner-eventyr, som ingen danske orkestre havde oplevet magen til i trekvart århundrede. Operaen og orkestret har gennemgående haft et godt samarbejde, ikke mindst omkring planlægningen, der kræver en horisont på 2-4 år – som beskrevet af daværende orkesterchef Jens Nielsen i 1997. Det største diskussionsemne i forholdet mellem opera og orkester gennem årene har nok været dirigenterne. Orkestret ville og vil naturligvis gerne samarbejde med symfoniske specialister, der kan udfordre og udvikle orkestrets kompetence på gamle og nye områder – og af samme grund er en periode med fx den samme operette i en længere periode, dirigeret af den samme dirigent, ikke en ’ønsketjans’. På det musikdramatiske område ønsker orkestret sig selvfølgelig også udenlandske kapaciteter, men – som Cristofoli og hans efterfølgere har måttet påpege det gang på gang – er det de færreste stjernedirigenter, der vil tage på turné i et fremmed land til en beskeden gage. Der er blevet indgået mange kompromiser gennem årene. Og frem til 2013 har det derfor stort set været danske dirigenter, som gennemførte turnéerne. I slutningen af Bellincampis cheftid kom der enkelte udenlandske dirigenter ind, men fra og med Miskimmons tid er det omvendt meget få danske dirigenter, der har dirigeret Den Jyske Operas forestillinger. Kvalitetsmæssigt har det ikke betydet en markant forskel – hvis man dømmer ud fra anmeldelserne – men det er klart, at det har betydet et brud med Den Jyske Operas tradition for at give danske dirigenter chancen for at udvikle en musikdramatisk kompetence – og samtidig være en del af den nationale musikalske fødekæde. 15

Hele Danmarks Opera – Den Jyske Opera gennem 75 år.indd 15

01.08.2022 13.22

1.2 Tre liv med Den Jyske Opera Interview med Troels Kold

Man kan sige, at du har haft tre liv med Den Jyske Opera. I dit ”sangerliv” havde du, efter din tid i Den Jyske Operas Kor, 27 solistroller mellem 1976 og 1989. I dit ”instruktørliv” iscenesatte du 10 operaer 1990-97 og 9 i årene derefter 98-04, altså i dit ”chefliv”. Ja, det har været opdelt i 15-årsperioder, og jeg arbejdede også mange andre steder som sanger. Instruktionsårene i halvfemserne var en dejlig periode, ikke mindst med forestillingerne på Aarhus Sommeropera og på Det Jyske Musikkonservatorium, og de første år på Den Jyske Opera var også virkelig dejlige. Men de sidste år var tunge, ikke kun pga. fyringen. Jeg blev ansat af en god bestyrelse; det var i amternes tid, og ca. halvdelen af bestyrelsen var ægte kulturinteresserede amtspolitikere, der havde et landsperspektiv på kultur og Den Jyske Operas virke. Så de ville gerne have en ”hjemmefødning” – lidt i modsætning til den nye internationale tendens, man fx så i København med ansættelsen af Elaine Padmore. Så kom der et valg, og de fleste amtspolitikere blev skiftet ud. Der kom nogle helt andre typer, som var mest interesserede i deres eget amts interesser – altså endelig ikke skyde for mange penge ind, hvis der ikke kom noget tydeligt igen. Og da jeg fortsatte med at køre den linje, jeg var blevet ansat på, kom jeg ret hurtigt i et modsætningsforhold til den nye bestyrelse. Det var svært at få de forskellige interesser til at mødes. Det blev meget tydeligt, da koret skulle etableres –

og der var faktisk to af amterne, der ikke ville støtte det. Bl.a. derfor blev det et kor på 24 sangere, ikke 32 som oprindeligt planlagt. Jeg havde en god kontakt med Kulturministeriet, som jo i forvejen støttede særforestillingerne og nu ville finde midler til et fast kor. Men hele bevillingen blev ikke udløst, fordi det krævede et tilsvarende beløb fra amterne – og det kunne jo ikke opnås, når ikke alle amter ville være med. Det var surt – og fortalte mig noget om grænserne for, hvad jeg kunne opnå med den bestyrelse. Jeg ville ikke ændre min mission eller visioner, så det var ofte vanskeligt. Jeg havde de fleste af årene et OK samarbejde med min bestyrelsesformand Ove Mikkelsen, men han var ikke en stærk politiker; til gengæld ville han gerne tegne ”forretningen” – især til sidst. Hans faglige indsigt var ikke stor, men i de første år støttede han mig bestemt aktivt. Senere kom det mere til at handle om, hvem der sagde hvad. Det sidste år var det sådan, at Aarhus Stiftstidende henvendte sig til Ove, Jyllands-Posten til mig – og fik hver sit at vide. Ove kunne fx sige, at belægningsprocenten var lavere end nogensinde, og jeg kunne sige, at tilskuertallet var højere end nogensinde. Begge dele var faktisk rigtigt – for jeg havde øget antallet af forestillinger i Musikhuset, og det virkede jo. Stiftstidende havde af en eller anden grund set sig sur på mig og operaen. Derfor gik de konsekvent til Ove. Det blev bare værre og værre. Hvilken rolle spillede det, at det ikke blev til noget med den store plan om et nyt operahus på havnen – altså den plan, du og erhvervsmanden Poul Erik Rind lancerede i 2002, og som byrådet i Aarhus efter lang tids nølen skød til hjørne i 2004? Ove Mikkelsen støttede mig fuldt ud i kampen for opera

Hele Danmarks Opera – Den Jyske Opera gennem 75 år.indd 16

01.08.2022 13.22

huset, men det lykkedes jo altså ikke. Den daværende borgmester Louise Gade var positiv over planen, men hun kunne ikke hamle op med den meget negative konservative rådmand Poul B. Skou. Han ville ikke finde sig i, at borgmesteren blandede sig i hans ressort, og han havde andre planer for havneområdet. Det hjalp heller ikke, at A.P. Møllers gave til København, det nye operahus på Holmen, havde vist sig Berlingske Tidende

sektion

torsdag 3. oktober

2002

på længere sigt at være en meget dyr fornøjelse for kommunen. Så når Louise Gade sagde, at Poul Erik Rinds projekt var en gave til byen, sagde modstanderne: ”Det sagde de også i København!” Rind skulle sandelig ikke score milliarder på det projekt, mente man – men det var heller ikke meningen; jeg havde fuld tillid til Rind. Det var en meget stor nedtur, også fordi jeg ikke fik nogen aktiv støtteMagasin fra bestyrelsen, hvor nogle af medlemmer nok var skeptiske over for min idé om et fast operahus i Aarhus. Jeg ville jo ikke begrænse turnévirksomheden, bare overlade de små produktioner til de mindre operakompagnier, som jo var opstået rundt om i landet. De ’små forestillinger’ var altid meget dyre at realisere, så det ville være økonomisk og kunstnerisk sund fornuft, at Den Jyske Opera kun spillede i de store byer og i Aarhus. Måske var det forkert af mig, at jeg lagde alle mine æg i P.E. Rinds kurv, for man kunne jo også have forestillet sig, at Den Jyske Opera fik sin egen sal i WagMusikhuset – sådan som Symfoniorkestret senere fik det. Jeg netop ærgrer mig stadig over, at vi ikke fik det operahus – og over pladekontrakt at det tog så lang tid, før planen blev skudt ned. Og Rind ville på den anden side ikke acceptere de alternativer, han blev præsenteret for. 1

Danskere får millionkontrakt i USA

HHHNKmHi

Rock-

duoen The Raveonettes med Sune ner og Sharin Foo har

underskrevet den største udenlandfor ske et dansk navn nogensinde. Aftalen indbringer duoen over en million dollar.

" -"-r

C>3T

þÿ

.r'

.--

Af Thomas Søie Hansen

þÿ

Nyt operahus i Århus

Saledes forestiller arkitekterne

sig, at det

nye

operahus i Århus kommer til at tage sig ud.

Foto: Den

Jyske Opera

De seneste tre uger har verdens største multinationale pladeselskaber bekriget hinanden for at fa den danske rockduo The Raveonettes. der debuterede tidligere pa aret med albummet »Whip It On«. i stalden. Det ene bud i million-dollar-klassen afløste det andet, inden Sune Wagner og Sharin Foo i sidste uge endte med at skrive under pa en kontrakt med Columbia Records i New York. der bl.a. er hjemsted for Bob Dylan. »Det er gaet lynhurtigt. Jeg tænkte stort, da jeg lavede Raveonettes, men jeg havde aldrig forestillet mig, at det vile

ga så stærkt,« siger Sune Wagner. Hvor mange penge, duoen

har faet for

sin

signaturer, vil

Sune Wagner ikke præcisere, men han siger dog: »Indtil nu var den største aftale i udlandet den aftale pa en million dollar, D-A-D fik med Warner Music for lidt over ti år siden. Den her er større, betydeligt større.« Om fem uger bliver »Whip It On« udsendt verden over.

Det sker, samtidig med at The Raveonettes lægger sidste hand pa album nummer to, der er sat til udgivelse i foraret 2003. Derefter har duoen kontakt pa endnu et album, hvorefter Columbia skal vurdere, om de vil gøre brug af en kontaktlig option pa endnu fire albums. Bandets nuværende danske pladeselskab, det lille Crunchy Frog, far royalties pa de første to Raveonettes-albums.

Sune Wagner mener selv, at

Begyndelsen til enden. Krisen i 2004-05 det seneste ars udgivelser med ret roinspi rerede rocknavne som The Strokes. The White Sti ipes, The Hives m. ti. har haft betydning for den lukrative kontrakt.

»Hele den bølge af internationale rocknavne har igen sat fornyet fokus pa rocken, og derfor har timingen for The Raveonettes været helt rigtig.«

På den baggrund så bestyrelsen nok ikke det store lys i mig. Og det blev jo ikke bedre af den store økonomiske krise, som Noter kom bag på os alle. Det havde været nærmest fast procedure gennem årene, at vi op mod den årlige budgetgodkendelse giver licens-problemer Medieforlig i bestyrelsen ”skulle finde 750.000 kr., der kunne skæres i budgettet”. Og det fandt vi jo ud af, hvert år. Men nu var det så pludselig 7 millioner, der manglede (ud af et budget på ca. 35 millioner). Det var et kæmpechok, og jeg har faktisk aldrig fået en ordentlig forklaring på, hvordan det kunne gå i operaen Til søs til. Mine sæsonplaner var jo lavet mere end tre år fremad og fremlagt for administrationschefen. Jeg lavede så i stor hast et nyt budget, som balancerede – baseret på at en operaproduktion blev erstattet med en gallakoncert, og at den Både politikere ogom presse var begejstrede, da Operahusprojektet nye danske opera Skriftestolen blev udskudt. Det var frygblev præsenteret i 2002. Men stemningen slog hurtigt om. 1988 er parat til at bygge operahus pi havnen i Århus. Det bliver ikke i A.P. Møller-malestok, men stort nok og vil ikke koste det offentlige en krone. Operachef kniber sig i armen.

Entreprenørfirma

rer sig et operahus til og så leje hele molevitten ud til Den

Ar Lottf Bh hel

Nar A l'. Mullers store operahus indvies 1 foraret 2005 pa Dokøcn 1 Kobenhavn, vil et nyt operahus kunne indvies samtidig pa havnen 1 Århus. Det bliver ikke 1 A.P. Mollermalestok. men stort nok. Der er heller ikke tale 0111 en gave til den danske nation. Men det kommer ikke til at koste det offentlige én ekstra krone. Det lyder som en Arhus-historie, men har 1 snart to år faet chef for Den Jyske Opera, Troels Kold. til at knibe sig 1 armen og fole sig som 1 Alad-

dins hule.

Byrådet 1 Århus blev 1 går orienteret om projektet på et lukket møde. Projektet star og falder med. 0111 kommunen vil sælge en af sine attraktive byggegrunde 1 Århus' indre havn til byggeri af et operahus Resten vil entreprenørfirmaet Dansk Erhvervsprojekt A/S tage sig af: Bygge et operahus med en sal. der får plads til mellem 800 og 1000 tilhørere, en

prøvesale,

bømeoperasal,

værkstedet

alt hvad der ho-

Jyske Opera for 1,5 årligt.

mio. kr.

Det svarer præcis til. hvad operaen 1 dag betaler for sine fire lejemål, hvor aktiviteterne er spredt. Den Jyske Opera har prøvesale, som er for små, 1 den ene ende af byen, lagerlokale 1 den anden, og skrædder-

vil man igen

være sandt. Med 1 regnestykket indgår, at operahuset bygges større end Den Jyske Operas øieblikkelige behov, så der også kan udlejes lokaler til f.eks den pladstrængte Aarhus Teaters Elevskole og kulturelle foreninger foruden restaurant og café. Dansk F.rhvervsprojekts egen tegnestuen hai allerede udarbejdet projektet med et operahus, der har form som en kube. Firmaet er klar til at bygge, så snart man har grund og tilladelse. Byggeperioden er sat til 18 måneder. »Jeg håber, at kommunen vil se projektet som et stort

For første gang siden kunne ga i biografen pa Langeland. Rasmussen ved årtusindeskif-

Af Ehbf Iversen Det

begyndte med,

Tage

Kold. Han har arbejdet pa projektet 1 to år sammen med den

Erhvervsprojekt, Poul Erik Rind - og orienteret Musikhuset Aarhus, der blev bygget som en multifunktionel sal for 20 ar siden, bl.a. til opera, og gjorde hovedstadens musikliv grøn af misundelse med de store Rich. Wagner-»Ring« -projekter. Problemet er blot.

tet skulle fortælle om, hvad han gerne ville kunne skrive om 1 sin avis 1 år 2000. Tage

Lej bil til Nettopris fra kr. 464 pr. dag

vores aktiviteter og kan lave særforestillinger pa andre tidspunkter af året end lige om sommeren og også leje ud til andre, nar vi turnerer, som vi fortsat vil og skal gøre.«

Ilb@> berlingske.dk

meget i TV-licens for det kommende ar. Det drejer sig licensbetalere, som fra februar til september 2002 har modtaget de to giroindbetalingskort, der udsendes til betaling for et ars licens. Ifølge Danmarks Radio skyldes miseren det ny medieforlig, hvor licensen stiger mindre end forudsat i det gamle forlig. Den nye lavere licens var imidlertid ikke fastsat, da girokortene blev sendt ud, og derfor var beløbene for høje. Ifølge ressourcedirektør i DR. Bent Fjord, har licensindbetalerne, afhængigt af indbetalingstidspunktet, dog kun betalt mellem 50 øre og 26,50 kroner for meget. »Ingen kommer til at betale for meget i licens. Det beløb, hver enkelt har betalt for meget, bliver fratrukket pa de kommende giroindbetalingskort. At udsende 700.000 nye giroindbetalingskort koster ca 2,2 mio. kr. Det er for mange penge til porto.« siger Bent Fjord. Licensen 2002 er: 1 .029 kr for farve-TV og i 2003 som følge af det nye forlig: 1.054 Ritzau kroner.

om de

Bygherren af operahuset på havnefronten i Århus, Poul Erik Rind (t.v.), ses her sammen med Opera ved præsentationen af planerne. Foto:

film opfyldes

Rasmussen er lokalredaktør på Ungeland for Fyns Amts Avis i Svendborg, og han fortalte 1 spalterne, at han gerne ville kunne rapportere, at Langeland igen fik en biograf. Den triste baggrund for det fromme ønske var. at den lang-

strakte 0 med de 14.600 indbyggere ikke havde haft en biograf siden 1988. Nu går Tage Rasmussens drøm 1 opfyldelse

hvad der ikke mindst

er hans egen fortjeneste - for

fredag den 1 1 . oktober åbner Bio Lingeland, der har 120

Vet oriqitude ...

WTwl

Gennemfort domk design og kvoWt med

for olie

ndretmngsbehov

Besøg vor oMelmq c Hor ring

efter brochure

3«tt 1 T

1 K A

www 31?

Citroen Saxo 1.1

tsn@berlingske.dk

Omkring 700.000 licensbetalere kommer til at betale for

ubegrænsede muligheder

3:BO Center 3:BO Center

40 99 Jyske Opera gennem 75 år.indd tH. 33 Hele DanmarksKøbenhavn Opera –731 Den 17 AVIS

Kampmannsgade

sal. der passer til de fleste af

aldrig har fungeret optimalt. »Akustikken 1 musikhuset er for tør til opera, lejen er meget høj, og vi har svært ved at komme til, men vil stadig gerne samarbejde 0111 særforestillinger.« siger Troels Kold: »Det ny operahus kan blive et supplement, hvor vi får en at det

sal og administration cirka midtvejs - foruden lejemål til forestillinger 1 Musikhuset Aarhus. Det lyder for billigt til at

En drøm b

kulturelt løft for Århus.« siger

operachef Troels

operaglade direktør for Dansk

Oreve Holte

ii.

Mershelns

Kildebrønde Mølle 3:BO Studio Hørsholm Trælast Stud »o

Ordrupvej 81 Gi Kongevei 105. Kildebrønde landevej 6 Holte Midtpunkt v/lrmo, Kokkedal Industripark 15 Strandboulevarden 149

3963 71 16 3324 7055 4361 0230 4542 3377 4586 1010 3526 3442

operachef Troels Kold, Den

komfortable pladser og adresse i Grønnegården i centrum af Rudkøbing. Historien om Bio Langeland handler om lokalt initiativ og sammenhold i en ellers lidt stillestående udkant af Danmark. Den nye biograf drives af Langelands Biografforening - cirka 80 af medlemmerne skal på skift fungere som ulønnede operatører, billetsælgere og rengøringsfolk, og det dobbelte antal frivillige meldte sig blandt foreningens flere end 500 medlemmer - og økonomisk er Bio Langeland olevet en realitet takket være bl.a. en samlet støtte på 450.000 kr. fra 1 20 erhvervsvirksomheder. 600.000 kr. plus byggegrunden fra de langelandske

M v Porcelæn KØBES

Jyske

Palle Hedemann

kommuner, 400.000 kr. fra Fyns Amt, og 350.000 kr. fra Det Danske Filminstitut. Des-

uden gav sangeren og skuespilleren Michael Falch en støttekoncert med et overskud på 30.000 kr., og helt uvæsentligt er det heller ikke, at EUs regionalfond har bidraget med cirka tre millioner kroner. Bio Langeland lægger ud med et alsidigt kvalitetsrepertoire. spændende fra danske film som Morten Køhlerts »Ulvepigen Tinke« og Susanne Biers »Elsker dig for Evigt« til amerikanske som Steven Spielbergs »Minority Report« og Sam Raimis »Spider-Man«. Repertoiret sammensættes af

Langelands

Biografforening,

der også bl.a. har nedsat en PR-gruppe og en salgs- og mar-

ketinggruppe. Og foreningens formand? Det er selvfølgelig ingen anden end den fremsynede lokalredaktør Tage Rasmussen.

OBS

Det barde liv til søs i fladens skibe er temaet i Billy Budd. som komponisten Benjamin Britten for sma 50 år siden gjorde til en opera efter Herman Melvilles roman af samme navn. Som noget nyt tilbyder Det Kgl. Teater i forbindelse med Billy Budd, der foregår i 1797, en familieoplevelse forstået sådan, at børn i alderen 8-10 år kommer pa maritim udflugt, mens deres voksne, forældrene eller bedsteforældrene overværer de barske løjer fra den skrå scene og orkestergraven. Tilbudet gælder i forbindelse med de tre søndagsmatmeer med aflevering af børnene kl. 1 4.30- 14.45 i dagene 27. okt. og 10. og 17. nov. Børnene køres under forestillingen til Orlogsmuseet pa Christianshavn, hvor man så at sige leger operaen. De lærer gamle sømandssange og sømandsdanse og bydes pa tørre beskøjter samt skibsøl. Arrangementet er et samarbejde mellem teatret, museet og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Børnebilletten med returtransport koster 50 kr. Man kan læse mere om Billy Budd Lilot og den nye ordning på www.kgl-teater.dk

på skærmen i 25 år

OBS har i morgen i 25 år været en del af større kampagner om færdsels- og anden sikkerhed, sundhed, sygdomsbekæmpelse, miljøvejledning niv. I begyndelsen var

udsendelserne stærkt præget af den løftede pegefinger, men i dag er det den mere humoristiske tone, der præger indslagene. Med tiden har der været så vellykkede kampagner, at deres budskaber har bundfældet sig i bade sproget og vor bevidsthed. Hvem husker ikke »Kun en tåbe frygter ikke havet« og »Kør stærkt - det er dødsmart« om Kurt Kubik og hans venner? OBS sendes i dag fire gange ugentligt på DR1 og én gang på DR2, både tidligt og sent, pa hverdage og i weekenden og har et myre ugentlig seertal på 350.000.

90-årig laver film

Bare fordi man er kommet op i årene, behøver man ikke holde op med at lave film - i hvert tilfælde ikke hvis man er den japanske veteran Kaneto Shindo, der i en alder af 90 år er gået i gang med at indspille en humoristisk thriller med titlen »Uglen« (»Fukuro«), Kaneto Shindo er især kendt for filmene »Hiroshimas børn« fra 1952 og den replikløse »Den nøgne 0« fra 1961 om en fattig ebbe families barske tilværelse på en lille 0.

01.08.2022 13.22

teligt – men jeg kunne altså fremlægge et holdbart budget, som bestyrelsen godt ville fortsætte med – de ville bare ikke fortsætte med mig.

med en international karriere. Det virker indlysende på mig – hvorfor er det så svært at forstå for mange, fx bestyrelsesmedlemmer?

Jeg synes, det er lidt svært at forstå, når man ser tilbage på Den Jyske Opera-historien. Der havde tidligere været tre store økonomiske kriser, krisen i 1972, som kostede Torben Wiskum chefposten; krisen i 1977-78, hvor Otto Hallstrøm måtte præsentere bestyrelsen for et stort underskud, og Cristofolis krise i 1991-92, hvor der manglede 2 millioner. Hallstrøm red stormen af; Franco fik en afbetalingsordning, og gælden blev afviklet over et par år. Hvorfor kunne du ikke også opnå en tilsvarende afbetalingsordning?

Jeg har ikke skiftet mening. Derfor kan jeg også trives nu her i Himmerland med et kor, som måske ikke synger så fantastisk som Den Jyske Operas Kor. Men hvis bare de synger bedre end sidste gang, er det fint – det er en udviklingsproces. Realistisk set er det at synge på Den Jyske Opera jo et skridt på en karrierestige – det skridt, der skal til, før man fx får en karriere på Det Kgl. Teater eller internationalt. Ellers skal man i hvert fald være et exceptionelt talent.

Godt spørgsmål. Min efterfølger Giordano Bellincampi sagde meget fint – da han blev spurgt af en journalist, hvordan det overhovedet kunne lade sig gøre at fortsætte – ”Så stort var underskuddet jo heller ikke!” Det tog halvandet år at afvikle den gæld, og så blev det jo lidt dyrere, fordi de jo måtte betale mig en million i kompensation – tænk, de troede de kunne fyre mig gratis. Nej, jeg er overbevist om, at det skyldtes modsætningsforholdet mellem mig og bestyrelsen. Jeg havde også et dårligt forhold til orkesterrepræsentanterne, bl.a. fordi jeg havde insisteret på at bruge danske dirigenttalenter, hvor de gerne ville have store internationale dirigenter på turnéerne. Hvilket var – og er – helt urealistisk. Men det er såmænd også svært at få danske dirigenter til at turnere! Jeg var fx glad for at få Peter Ernst Lassen hjem til at dirigere La Traviata. Men allerede et par år efter var han blevet alt for dyr. Der var altså en del modsætninger og konflikter, som i sidste ende ikke kunne løses.

Dansk eller udenlandsk – valget af sangere Du har jo altså en meget klar linje ift. valget af dirigenter, sangere og instruktører: Det er de store danske talenter, der skal bruges, de skal vokse med opgaverne fra gang til gang – og så vil de måske gerne komme tilbage, når de senere er i gang

Jeg tror da, at det også betyder noget for publikum at kende sangerne – og at kunne følge dem i deres udviklingsproces. Det er jo næsten umuligt på Den Jyske Opera i dag, hvor de fleste sangere er udlændinge og måske kun med i en enkelt eller nogle få forestillinger. Jo, det synes jeg også personligt, og jeg tror også, det gælder for publikum, men det gjorde det ikke for dem, jeg skulle stå til regnskab for. Turnélivet er også hårdt for sangerne. Ja, og derfor indførte jeg også dobbeltbesætning på turnéerne. Jeg vidste både fra min sangertid og fra min instruktørtid, hvor hårdt det var for solisterne i Francos cheftid, hvor der kun var én sanger på hovedrollerne. Det var selvfølgelig en fordyrelse, som nogle bestyrelsesmedlemmer havde svært ved at forstå – skulle det nu være nødvendigt? Mange ikke- fagfolk tror, at sangerjobbet er et kald – skal man virkelig have penge for det? En total misforståelse, som desværre stadig trives. Men selv med dobbelt besætning var turnélivet for barskt for flere af vores rigtig gode sangere. Og det forstår man nok ikke, hvis man ikke selv har prøvet det. Jeg tror heller ikke, der findes andre kompagnier, der arbejder på samme præmisser – i hvert fald ikke i Skandinavien. Den Jyske Opera har altid produceret meget for få penge – hvilket paradoksalt nok har gjort det sværere at få flere penge. Men

Hele Danmarks Opera – Den Jyske Opera gennem 75 år.indd 18

01.08.2022 13.22

Publikum sidder ofte så langt fra scenen, at det kan være svært at identificere sangerne i de dobbeltbesatte partier. Men der er store forskelle, ikke kun i stemmeklang, men også i udseende og gestik. Her er nogle dobbeltfotos, der illustrerer de synlige forskelle: Antje Jansen og Bodil Øland

det skal ikke være nogen hemmelighed, at det var en nedslidt stab, jeg overtog. Derfor er jeg selvfølgelig stolt af, at jeg fik etableret et fast kor. Men jeg er også stolt af, at jeg fik udvidet den tekniske og administrative stab. Vores teknikere, der aldrig sagde nej og nærmest arbejdede i døgndrift, var virkelig slidt. Det lykkedes mig at få nogle bevillinger fra Kulturministeriet hjem til en udvidelse, og det var en nødvendig opnormering af det tekniske personale. Men uanset det begrænsede budget bliver Den Jyske Operas forestillinger jo uden videre sammenlignet med Det Kgl. Teater og udlandet. Folk spørger: Hvorfor synger den og den stjerne ikke på Den Jyske Opera – kan du ikke få fat i ham/hende? Nej, det kræver faglig kompetence at forstå mulighederne og sammenhængen mellem budget og kvalitet.

som Madama Butterfly – Elsebeth Dreisig & Robert Bøgelund Vinther / Bodil Øland & Jesper Buhl som Hanna Glawari og grev Danilo i Den glade enke. (Fotos: Anders Bach)

La Bohème med Roberto Alagna og Angela Gheorghiu i 2003 Det, man ude i landet blev bedømt på, var turnéforestillingerne, men det, som pressen skrev mest om, var særforestillingerne. Jamen lad os da snakke om noget festligt: særforestillingerne! Du kan jo starte med at fortælle om, hvordan det gik til med besøget af Roberto Alagna og frue! Det er en lang historie. Altså, efter tre fantastiske år med Richard Strauss – Elektra, Salome og Die schweigsame Frau – var der oparbejdet en mindre god økonomi; særforestillingerne havde jo deres eget økonomiske liv. En stor post var 19

Hele Danmarks Opera – Den Jyske Opera gennem 75 år.indd 19

01.08.2022 13.22

udvidelsen af orkestergraven i Musikhuset, som jeg havde troet, vi kunne få fondsmidler til at hjælpe med. Men det kunne vi altså ikke. Så der var noget, der skulle betales tilbage af budgettet for de kommende år. Det betød, at man ikke kunne fortsætte på det niveau, som Straussforestillingerne havde lagt. Det blev så til tre år med Puccini, hvor de to første år var ”spareår”, forstået på den måde, at forestillingen i Musikhuset blev sendt på turné bagefter. Det gjorde, at man kunne blande budgetterne, selvom man egentlig ikke måtte. Og der blev jo også megen surhed ude i landet: ”Hvorfor kommer Tina Kiberg ikke og synger Tosca her?” osv. Men der skulle ske noget nyt, efter at det havde taget to år at få balance i budgettet. Jeg var i Hamborg for at se Bo Skovhus i en eller anden opera. Og så var jeg i operaens musikbutik og faldt over en indspilning med Roberto Alagna og Angela Gheorghiu – operaens svar på David Beckham og frue. Så købte jeg den cd og spillede den på vej hjem. Tænkte: Dem kunne jeg da egentlig godt prøve at få fat i! Og så kørte spillet jo! Kunstnere i den liga skifter agent, som vi andre skifter undertøj, så det tog lang tid at finde deres agenter og komme i kontakt med dem. De havde en agent, der boede på Bermuda, og som også var eller havde været agent for Frank Sinatra og Charles Aznavour. Og som snakkede et så tilpas gebrokkent italiener-engelsk, at jeg følte mig fuldstændig som i en af Godfather-filmene, når jeg snakkede med ham. Et langt, langt forløb begyndte, hvor agenten startede med at sige et eller andet tal ift. honoraret. Jeg sagde: ”Det er fint”, fordi jeg skulle ud og skaffe pengene alligevel – og var i princippet ligeglad med, hvad de ville tage. Det var selvfølgelig langt hinsides de normale budgetter. Og så ringede agenten 14 dage efter og sagde, at nu skulle de lige have så og så meget; det var vist 200.000 pr. forestilling. ”Jamen, det er da også kun rimeligt,” sagde jeg så. Men det endte på et eksorbitant tal: én million pr. sanger i alt for de tre forestillinger – rimeligt mange penge per forestilling i Danmark! Dertil kom jo så de ”frynsegoder”, som altid følger med i den slags kontrakter, som limousine med privatchauffør på døgnvagt, suite på hotel o.l. Men da de så havde accepteret det – og det skulle jo hver gang omkring dem – så skulle der skaffes penge i

en frygtelig fart. Og dér var min administrationschef Tonny Borup supereffektiv – han spredte materiale ud til, tror jeg, alle virksomheder i Danmark – altså ned til den mindste iværksætter. Og der var kæmpestor opbakning; det tog næsten ingen tid. Fx var der en lille fiskeeksportør i Harboøre, der donerede 25.000 kr. og skrev til os, at han syntes, det var fantastisk med sådan et initiativ – i Jylland! Hold da op! Nu begyndte det at blive virkeligt. Men jeg kunne sagtens have levet med, at projektet var faldet. Så havde vi bare spillet noget andet. For mig er det stadigvæk nærmest et kuriosum. Det er slet ikke et højdepunkt i min tid på Den Jyske Opera – det var nærmest en cirkusforestilling, der kom ind midt i det hele. Men der var altså garanti for dette absurde beløb – hvilket helt tydeligt også kom bag på agenten. ”Jamen, så gør vi det!” Der blev lavet internationale kontrakter, godkendt af en højesteretssagfører i Wien. Vi skulle jo have en garanti for, at de overhovedet kom – de havde ry for bare at blive væk, når det passede dem. Derefter skulle jeg så rundt og have de andre roller besat. Og det skulle jo gerne matche i kvalitet. Min tanke var, at det skulle være cremen af dansk operaliv, sangere der havde debuteret på Den Jyske Opera. Så jeg tog til Hamborg igen og så Bo Skovhus i Wozzeck. Vi spiste sammen bagefter, og jeg fortalte, at vi skulle sætte La Bohème op om halvandet år – om han ville komme og spille Marcel? Det var han ikke interesseret i: ”Det er fem år siden, jeg sang det parti sidst, så det er jeg for længst færdig med.” ”Det var en skam,” siger jeg, ”det er ellers med Alagna og Gheorghiu.” ”HVAD!?”, siger Bo, og så er han jo fyr og flamme. Det samme skete med Inger Dam-Jensen, som jeg mødte på en lille færge i Grækenland. Hun var for længst færdig med at synge Musetta, ligesom Morten Frank Larsen havde lagt Schaunard bag sig. Men da de hørte, hvem de skulle synge med, var de klar! Så det var det jo den rene svir, sjovt at tage rundt til folk og tage dem lidt ved næsen – meget muntert. Og pressemødet var fantastisk, for der var ingen, der vidste noget på forhånd. Alle var begejstrede. Men så svedte vi jo tran, da billetsalget skulle åbne, for det var dyre billetter, også i forhold til Det Kongelige Teater; det var pebrede priser. Og jeg måtte forklare offentligheden,

Hele Danmarks Opera – Den Jyske Opera gennem 75 år.indd 20

01.08.2022 13.22

at det var, fordi vi ikke kunne bruge af vores tilskud til den slags. Billetsalget startede en iskold februar morgen, og der var lang, lang kø også uden for Musikhuset, så mine medarbejdere gik rundt med varm kaffe til folk, som ventede – og havde store forventninger. Det var jo sjovt – men det var jo ikke så sjovt, da Alagna holdt op med at synge midt i forestilling nummer to. Det kommer jeg tilbage til. Men inden da havde vi en fantastisk tid. Alagna ville komme en uge før premieren og være med til prøverne, mens Gheorghiu først ville komme dagen før generalprøven. Vi tog til Billund for at tage imod ham; TV-avisen og TV2’s nyheder var klar med kameraerne – men han var ikke med flyet. Jeg ringede til agenten på Bermuda, mens kameraerne snurrede. ”Nej, Alagna havde mistet sin bagage og var blevet i Rom.” Jeg følte mig temmelig dum, fordi alle jo have sagt ”de kommer ikke”. Så jeg måtte jo tage tilbage til Aarhus med håbet: Han kommer da i morgen! Bo Skovhus sagde også: Hvordan kunne du tro, han ville komme nu? Bo var der, for vi havde jo allerede prøvet et godt stykke tid – hvor Anders Lundh var stand-in for Alagna, og Elsebeth Dreisig var stand-in for Gheorghiu. Bo, Inger, Steen og Morten har jo sunget de partier tusind gange, så de sagde ofte: ”Skal vi virkelig prøve igen?” Jo, sagde jeg, der skal jo tjekkes teknik og lys osv. De har aldrig prøvet så meget på Bohème! Og så kom Alagna faktisk dagen efter; vi tog til Billund igen. Han var i strålende humør: ”Nice to meet you” – en skidesød fyr. Virkelig charmerende. Han tog med ind – og SANG til alle prøverne. Der var ikke noget med at markere. Og så kunne de andre jo heller ikke tillade sig at markere. Så i de næste fire-fem dage svømmede vi i verdensstemmer. Han sagde, det var længe siden, han havde sunget partiet – han tog os allesammen med storm, virkelig. Og så kom Gheorghiu aftenen før generalprøven, med den sidste flyver til Tirstrup. Vi kørte hende til hotellet, hvor systuen var flyttet over på et af værelserne. Så kom hun ind og fik taget mål til kostumet, som var lavet sådan nogenlunde efter de mål, man kendte. Og så lavede systuen hendes kostume færdigt til næste dag, hvor der var pressemøde kl. 10 – og generalprøve klokken 13! Der var ikke nogen fra systuen, der sov den nat – men kostumet blev klart. Og så havde vi en fantastisk

Roberto Alagna: En strålende tenor, en ideel Rodolfo, en flink fyr – og en jaloux ægtemand. (Foto: Anders Bach)

g eneralprøve – og en helt fantastisk premiere! Det syntes Brian Mikkelsen også, vores daværende kulturminister, som jeg havde en rigtig god kontakt til. Til socialdemokraten Ove Mikkelsens store irritation – han kunne ikke snuppe, at det var en konservativ minister. I den anden forestilling gik det også fantastisk til at begynde med. Men så holdt Alagna pludselig op med at synge midt i den sørgelige tredje akt! Han sang videre med en ganske, ganske tynd markering. Hvad skete der? Jeg kunne mærke, at mit undertøj blev vådere og vådere. Der er to minutters pause mellem tredje og fjerde akt, og jeg tænkte: Nu må døren ikke gå op. Men det gjorde den, Lene (min hustru, som var produktionsleder) kom ud og sagde, at operachefen skulle komme bag scenen. Alagna havde simpelt hen nægtet at synge videre, sad inde på sin garderobe – og sagde at vinduet havde stået åbent, så han var blevet forkølet og kunne ikke synge. Han bad om at få vognen kørt frem – de havde jo privatchauffør og limousine stående på vores regning – han ville rejse nu. Det forlød så på gangene dagen efter, at Angela 21

Hele Danmarks Opera – Den Jyske Opera gennem 75 år.indd 21

01.08.2022 13.22

havde fortalt ham, at hun havde en affære med en eller anden verdensberømt dirigent. Som hun havde i sinde at fortsætte med! Jeg tror ikke, at der var tale om skilsmisse på det tidspunkt, men hun kunne ikke se, hvorfor hun skulle holde op med det. Det kunne vores tenor slet ikke kapere. Og de skulle jo i gang med akten, hvor de siger, at de elsker hinanden grænseløst osv. Lene kastede sig på grædende knæ foran ham, og han gennemførte så fjerde akt på samme måde, med tynde markeringer. Da jeg kom op til ham for at snakke med ham efter forestillingen, gik Gheorghiu ind på sin garderobe og smækkede døren i efter sig – hun syntes helt klart, at han var en tøsedreng! I fjerde akt, hvor han bare markerede, sang og spillede hun sin dødsscene helt fantastisk og sang som en gudinde. Og efter forestillingen gennemførte hun mutters alene den planlagte ”Signierstunde” ovre på hotellet, hvor flere hundrede mennesker stod i kø for at få autografer – der var ikke noget pjat med hende! Og så kørte han altså i limousinen … Samme aften havde vi fest for Lene i Frichsparken, fordi det var hendes sidste produktion på Den Jyske Opera. Og som sagerne stod, kunne man jo lige så godt drikke sig skidefuld … Men så blev jeg ringet op et par timere senere og fik at vide, at chaufføren på den privatlimousine, han sad i – et af Tonny Borups familiemedlemmer – havde overtalt ham til at vende om. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan hun bar sig ad! Men han kom altså tilbage og gennemførte sidste forestilling i fin stil, selvom der var helt kold luft mellem herren og fruen. Det kunne bare ikke ses og høres på scenen – jeg spurgte flere, om de kunne mærke forskel ift. premieren. Det kunne de ikke. Det må man kalde professionalisme! Ja – eller en meget hurtig forkølelse! Så det endte godt, men jeg sagde bagefter til mig selv, at det skal jeg aldrig nogensinde gøre igen! Men det blev en stor succes, og samtidig var det også vigtigt for mig at sige til personalet, at det var ikke sådan, Den Jyske Opera skulle køre fremover. De syntes jo, at det havde været skideskægt – men også meget hårdt. En stor cirkusforestilling, som du sagde tidligere.

Og det var selvfølgelig sjovt at vise, at det kunne lade sig gøre, men jeg er da meget mere stolt af Pelléas og Mélisande året efter.

Højdepunkter Ja, lad mig høre, hvilke forestillinger du selv ser tilbage på som særligt vellykkede. Bortset fra Mozarts Don Juan og Brittens Lucretia på Aarhus Sommeropera er det helt sikkert Elektra, der var højdepunktet for mig som instruktør (1998). Det var første gang, jeg havde med så mange gode sangere at gøre – samtidig. Orkestergraven var blevet udvidet til det kæmpestore orkester – der var så mange ting, der faldt i hak. Det var en lyd, ingen havde hørt før i musikhuset. Tamás Vetö overgik sig selv som dirigent. Og de tre fantastiske sangerinder i hovedrollerne – Lisbeth Balslev, Eva Johansson og Mette Ejsing – det var virkelig en oplevelse. Og jeg var meget stolt over at modtage Reumert-Prisen, der dét år blev uddelt for første gang, for ”årets opera” for denne produktion. Men Pelléas og Mélisande (2004) – som ikke blev instrueret af mig, men af Mikael Melbye – kommer tæt på, både fordi sangerne og opsætningen var meget stærke, men også fordi den opera for mig var ekstremt vigtig at få opført. Jeg er glad for at tænke på, at det var den sidste særforestilling i min tid. Desværre blev jeg jo nødt til at udskyde Niels Marthinsens Skriftestolen, da jeg så, hvor det bar hen med økonomien – der var ikke var råd til en særforestilling i 2005. Men jeg nåede at forlænge solisternes kontrakter, så de rakte ind i den efterfølgende periode. Vi taler altså om Elsebeth Dreisig, Jens Krogsgaard, Anders Lundh og Jesper Brun-Jensen. Det var helt bevidst, at jeg gav dem kontrakter. De kunne først ikke forstå, hvorfor de ikke blev ansat – ligesom koret, på normale ansættelsesvilkår. Men så kan man jo blive sagt op med tre måneders varsel, og jeg ville gerne sikre dem en treårig periode – altså udover 2006, hvor min egen kontrakt udløb. Skuespillerforbundet bekræftede modellen: ”Tag en kontrakt!” – for sådan én kan man ikke opsige. Og så håbede

Hele Danmarks Opera – Den Jyske Opera gennem 75 år.indd 22

01.08.2022 13.22

Krogsgaard min garant for, at jeg kunne stille med to tenorer til alle forestillinger, fordi han var ekstremt driftsikker. Sådan tænker en dirigent – som Giordano – bestemt ikke. Men det er nødvendigt at indgå mange slags kompromiser, ikke kun af økonomiske, men også af kunstneriske grunde. Når jeg fastansatte Elsbeth Dreisig og Jens Krogsgaard, var det jo, fordi jeg var helt sikker på, at de i løbet af nogle år ville være supergode. Og Jesper Brun-Jensen har nogle unikke kvaliteter, ikke bare fordi han kan tage det dybe C. Jeg havde helt klart håbet, at solistensemblet med årene kunne blive udvidet. I Kulturministeriet kunne man godt se, at man fik meget for pengene på den måde, og det gjorde de økonomiske forhandlinger lettere, men min bestyrelse kunne desværMed Elektra blev Musikhusets udvidede orkestergrav indviet i 1998. Troels Kold instruerede de tre internationale sangstjerne (fv) Eva Johansson, Lisbeth Balslev og Mette Ejsing. (Foto: Jens Tønnesen/Ritzau Scanpix)

jeg, at min efterfølger ville kunne se en fordel i at have et fast solistensemble, selvom det er dyrt. Men det kunne Giordano Bellincampi altså ikke. Hvad tænker du egentlig om forskellen på, om det er en instruktør eller en dirigent, der er operachef? Der er vel nogle forskelle i måden at tænke på. Bestemt. Jeg tror ikke, det er tilfældigt, at det som regel er – eller har været – dirigenter, der blev operachefer. I Tyskland har man et lidt andet system, med en Generalmusikdirektor, som er dirigent, og en Intendant, som ofte er en instruktør. Men det er GMD, som har magten! Som instruktør har man jo også nogle andre interesser end de rent musikalske. Nogle gange kunne jeg jo godt høre, at en sanger måske ikke havde den smukkeste klang, men det ragede mig en høstblomst, om fx en tenor havde den ”rigtige italienerklang”, hvis han ellers sang godt og skabte en god karakter på scenen. Det diskuterede jeg tit med Giordano, og vi var ofte uenige. Et eksempel er tenoren Anders Lundh, som måske ikke har verdens smukkeste stemme, men han var sammen med Jens

To af ensemblemedlemmerne, tenoren Jens Krogsgaard og bassen Jesper Brun-Jensen, stod med en ledig periode i kalenderen. De foreslog Troels Kold at skabe en forestilling med dramatisering af to ikoniske Lied-cykler: Schumanns Dichterliebe og Musorgskijs Dødens sange og danse. De fik ja – og meget snævre budgetrammer. Resultatet – med pianisten Ulrich Stærk som enmandsorkester og Den Jyske Operas Kor i Musorgskij – blev en helt ny genre.

Hele Danmarks Opera – Den Jyske Opera gennem 75 år.indd 23

01.08.2022 13.23

re ikke rigtigt se pointen i det. Selvom de fastansatte sangere både sang for sponsorer og skabte nye dramatiske formater, fx Lied-teater, så var det jo dyrt. Men min tanke var også, at ensemblet skulle fortsætte i det nye operahus, jeg så gerne ville have haft.

Den Jyske Operas Kor – en realitet fra 2000 Men det lykkedes at få fastansat koret – som var en af dine mærkesager fra starten. Ja, og jeg er overbevist om, at det var en af grundene til, at jeg blev ansat. Jeg sagde rent ud, at det var min første prioritet. Der skal være et fast kor i en opera, ellers er det ikke en opera. Det vandt genklang hos de daværende bestyrelsesmedlemmer. Jeg tog over til kulturordføreren for Det Konservative Folkeparti – jeg havde også et godt forhold til hans sekretær, så der var god mulighed for at få møder med ham selv. Og så var der også pludselig nogle muligheder ift. finansloven for år 2000. Ligesom Dansk Folkeparti kunne komme og sige, at ”vi skal have en eller anden stramning på udlændingepolitikken”, kunne kulturordføreren komme og sige: ’”Jeg har et vigtigt provinsprojekt!” Et ordentligt beløb på finansloven kunne der findes, og så blev der ringet fra Kulturministeriet: ”Hvis vi får nogle tal i morgen, så er der håb om, at det kommer på finansloven.” De eneste tal, der var klar, var dem, som koret selv havde udarbejdet – de havde jo arbejdet i mange år for netop dette – så der fandtes altså beregninger, inkl. hvad en korleder, en arkivar osv. ville koste. Så tallene blev sendt hurtigt videre; ingen af os havde regnet med, at det var så tæt på. Det viste sig så senere, at de tal var lige i underkanten – vi kunne jo ikke nå at få dem opdateret. Der var slet ikke til de 32 sangere, der var målet, kun til 28. Den finanslovsbevilling kom nærmest ud af det blå, og så skulle vi ud at skaffe penge fra amterne. Det skabte modvilje: ”Staten skal ikke bestemme, hvad vi skal bruge vores penge på!” Og på grund af de to amter, der ikke ville medfinansiere, landede det altså på 24 sangere. Men det var altså meget anderledes end de andre

nye budgetbevillinger, som vi fik. De kom, fordi jeg kunne påvise, at vi havde gjort en indsats, som måtte ophøre, hvis der ikke kom flere penge. Da jeg blev chef, havde Den Jyske Opera 17 ansatte, og ganske få år efter var vi oppe på 73, tror jeg, det var. Jeg fik også udvidet den tekniske stab – og administrationen, som for første gang fik en PR-afdeling. I Francos tid var det Ritta Løndal, som var ”PR-afdeling”, oven i alt det andet hun arbejdede med. Hvad opnåede koret – i dine år? Det opnåede rigtig meget! Men det var sværere, end jeg troede, fordi folk opfatter Den Jyske Opera som en helt anden arbejdsplads end Aarhus Sommeropera, som jeg kom fra. Jeg troede, måske naivt, at ”nu rykker Sommeroperaen ind på Den Jyske Opera” – men det gjorde den ikke. Da det ikke lykkedes mig at udvide solistensemblet, blev det sådan, at koret tog sig af næsten alle roller i de dobbeltbesatte forestillinger, måske bortset fra de allerstørste partier. For alle roller, selv de mindste, blev jo dobbeltbesat med sangere fra koret. Og de betød, at de stakkels gæsteinstruktører skulle flette dobbeltbesætninger ud og ind i prøvearbejdet. Det var de ikke vant til, for man bruger jo slet ikke dobbeltbesætninger i skuespil. Jeg syntes måske, at jeg godt kunne overskue, at alle fik nok prøvetid, men det var ikke altid, alle var enige med mig i det! Prøvetiden blev ikke forlænget, det var der ikke råd til. På den anden side gør det nok Den Jyske Operas Kor en del sjovere at være med i end så mange andre operakor. Koret har altid fået gode anmeldelser, og de laver også fantastiske koncerter på egen hånd. Jeg havde nok forestillet mig mange flere koncerter, men jeg havde glemt, at der er noget, der hedder arbejdstidsregler og afspadsering – de regler har solister nemlig ikke. Men publikum ude i landet blev virkelig blæst bagover – de havde aldrig hørt et kor lyde sådan før. Selv de bedste folkekor siger jo bare ”pip” ved siden af. Det var virkelig en stor glæde, at det lykkedes at etablere det faste kor. Og at det stadig fungerer. Men der kom ikke flere egentlige ”kor-operaer”, udover den allerførste – Lars Johan Werles Pandoras æske?

Hele Danmarks Opera – Den Jyske Opera gennem 75 år.indd 24

01.08.2022 13.23

Jeg var næsegrus Werle-fan, så det skulle være ham, der leverede den første af slagsen. Men det viste sig, at det blokerede for alt muligt andet korarbejde i lang tid – for arbejdstimerne var jo brugt. Det kom virkelig bag på mig, for jeg ville da gerne have haft mange koroperaer. Men løsningen kunne ikke være at sende korløse operaer rundt i landet. Så der kunne kun blive til koncertvirksomheden ved siden af arbejdet med operaforestillingerne. I øvrigt kom der næsten ingen tilskuere til Pandora – det var midt i en hedebølge, og der var kun få forestillinger. Den levede måske heller ikke helt op til mine forventninger, selvom den var spændende.

Børneopera – en helt særlig indsats Børneoperaen var vel også en del af den store udvidelse? Børneoperaen kom egentlig også lidt ud af det blå. Det var et kulturministerielt initiativ; der var en pose penge, hvis en statslig institution ville gøre en særlig indsats for børn. Det passede fint, for vi havde gjort nogle forsøg, men det kunne slet ikke lade sig gøre at videreføre dem inden for de eksisterende rammer – så jeg bød ind på puljen. Jeg havde set og været meget begejstret for et par af Æventyr Operaens forestillinger, så jeg skyndte mig ud til Birgitte Holt Nielsen og spurgte, om det ikke var noget? Selvom det kom som lyn fra en klar himmel, var hun parat, og det blev meget hurtigt til en fast bevilling øremærket til børneopera. Det startede med Det forjættede land og udviklede sig til noget meget vigtigt. Jeg er stolt af Den Jyske Operas børneoperaindsats, selvom det ikke var mit eget initiativ eller opstod på grund af en ihærdig indsats fra min side. For de forestillinger, der blev lavet, var lige præcis sådan, som jeg synes børneopera skal være. Masser af poesi, spændende historier – ikke bare rabalder og falde-på-halen-komik. Jeg debuterede selv på Den Jyske Opera som sanger i Else Marie Pades Far, mor og børn (1976) – desværre et eksempel på, hvordan det ikke skal gøres – den var fuldstændig uegnet til børn. Det er en svær kunstart, som kun få mestrer.

9 chefår i tilbageblik Jeg har det efterhånden godt med at tænke tilbage – både på mine sangerår, mine instruktørår og min cheftid på Den Jyske Opera, altså lige bortset fra de sidste par år. Jeg synes, der er en del, jeg kan være stolt af. Og det er nok indbygget i en institutionskonstruktion som Den Jyske Opera, at der kommer kriser med jævne mellemrum. For hvis man har en chef med ambitioner, så er budgettet ikke stort nok. Omvendt hvis budgettet er stort nok, så er chefens ambitioner for små. Jeg anså det – ligesom Franco – som min vigtigste opgave at producere så meget som muligt, så bevillingsgiverne kunne se, at de fik noget for pengene. Og nogle gange ryger man så ud over kanten. Og bestyrelsen delte ikke nødvendigvis min opfattelse. På et tidspunkt mente Ove Mikkelsen, at der skulle spares op, 500.000 om året, så der kunne være en buffer. Jeg var helt uenig og sagde til ham, at vi da skulle bruge de penge, vi havde, måske endda lidt flere – for ellers ville vi ikke få flere! Jeg havde jo et langt stykke ad vejen haft held med den strategi. Men til sidst blev underskuddet for stort, desværre helt uden for rækkevidde. Franco sagde i et afskedsinterview i 96, at ”der måtte ske noget, for det kan ikke fortsætte på den nuværende måde”. Sådan havde jeg det også, og min respekt for Franco steg kolossalt, da jeg selv blev chef. Som sanger eller instruktør havde jeg ofte tænkt: ”Hvorfor gør han ikke sådan og sådan?” Nu kunne jeg forstå hvorfor – og se, hvor meget han fik ud af meget små midler. Egentlig var der jo kun penge til én produktion om året. Men så ville der slet ikke være nogen Jyske Opera. Min vision var, at Den Jyske Opera skulle være en turnerende Aarhus-Opera – i eget hus. Du tog også nogle initiativer ift. det unge publikum? Ja, ikke helt så mange som jeg gerne ville, men vi lavede fx deciderede ungdomsforestillinger i Musikhuset – en ekstraforestilling ift. turnéplanen – med billetter til under halv pris, eller biografpris, eller hvad det nu var. Vi syntes jo selv, 25

Hele Danmarks Opera – Den Jyske Opera gennem 75 år.indd 25

01.08.2022 13.23