KULTUR OG POLITIK
”If I had to live my life again, I would have made a rule to read some poetry and listen to some music at least once a week; for perhaps the parts of my brain now atrophied could thus have been kept active through use.” – Charles Darwin
Carsten Topholt
KULTUR OG POLITIK
Multivers
Kultur og politik Af Carsten Topholt © Forlaget Multivers ApS, 2019 1. udgave, 1. oplag 2019 Omslagsbillede: © Thomas Juul-Jensen, Marcelli, blæk og kul på semitransparent papir – 50 cm x 70 cm, 2018 Figurer: Christian Overgaard Jensen Tryk: Totem Printed in Poland 2019 ISBN: 978-87-7917-493-1 www.multivers.dk Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Bogen findes også som e-bog og må derfor ikke indskannes. Udgivelsen er støttet af:
edel og wilhelm daubenmerkls almenvelgørende fond konsul george jorck og hustru emma jorck’s fond
Indhold Forord
7
Indledning
9
1 Hvad er kultur, og hvad er politik?
16
1.1 Hvad er kultur? 1.2 Stat, marked og civilsamfund – og politik 1.3 Støtte til kulturen 1.4 Bidrag fra private fonde 1.5 Borgernes eget økonomiske forbrug 1.6 Borgernes aktiviteter og tidsforbrug 1.7 Kulturpolitiske redskaber 1.7.1 Uddannelse 1.7.2 Kulturstøtte 1.7.3 Statens egen udførelse af kulturel aktivitet 1.7.4 Regulering 1.8 Sammenfatning – hvilken organisationsform dominerer på kulturområderne?
51
2 Hvad er de kulturpolitiske positioner i Danmark?
56
2.1 Historisk dansk kulturpolitik 2.1.1 Nationalkonservatisme 2.1.2 Pietisme og grundtvigianisme 2.1.3 Kulturradikalisme 2.1.4 Folkebevægelser 2.2 Moderne dansk kulturpolitik
3 De klassiske etiske positioner og politisk filosofi 3.1 De klassiske positioner i politisk filosofi 3.2 Politisk filosofi og de danske politiske partier 3.3 Politisk filosofi og de kulturpolitiske instrumenter
16 22 29 33 34 36 41 44 45 48 49
56 57 62 64 67 71
76 77 80 80
4 Skal staten være aktiv, og skal den være neutral?
89
4.1 Paternalisme – passiv eller aktiv stat 4.2 Perfektionisme – neutral eller ikke-neutral stat 4.3 Autonomi og frihed 4.4 Er de kulturpolitiske instrumenter legitime?
95 99 106 108
5 Kulturpolitiske cases 5.1 Det Kongelige Teater 5.2 Musikskoler og kulturskoler 5.3 Statens Kunstfond
112 112 124 132
5.4 Tv, radio og Danmarks Radio 5.5 Museer 5.6 Biblioteker 5.7 Fredninger, bevaringer og fortidsminder 5.6 Kulturkuponer – pengene følger borgerne 5.8 Sprog og identitet 5.9 Folkehøjskoler
150 159 169 175 181 185 189
6 Hvad er effekterne af kulturpolitik, og kan de dokumenteres?
193
6.1 Demokrati og social kapital 6.2 Kulturens politiske økonomi 6.2.1 Effekter på individniveau 6.2.2 Kulturel aktivitet som sundhedsfremmende 6.2.3 Effekter på samfundsniveau 6.2.4 Kulturs betydning for produktivitet og økonomisk vækst generelt i samfundet 6.2.5 Kulturs betydning for turisme 6.2.6 Udenrigspolitisk soft power
7 Fire argumenter for en aktiv kulturpolitik 7.1 Dannelsesargumentet 7.2 Argumentet om det gode liv 7.3 Det demokratiske argument 7.4 Det samfundsøkonomiske argument 7.5 Betydningen af de fire argumenter 7.6 En mere udviklet æstetik og en mere udviklet politisk økonomi
193 195 199 204 206 209 210 212
215 216 219 222 223 225 227
Noter
229
Litteratur
231
Forord ”Dunkel og dyb, højtflyvende og virkelighedsfjern, profetisk og fremtidsdrukken – en opbyggelsesbog for frie ånder – en god bog er det. En bog, der er lys ved sin livsglæde, dunkel ved sit gådesprog – en bog for åndelige bjergbestigere og vovehalse,” lyder Brandes’ berømte anmeldelse af Nietzsches gennembrudsværk Således talte Zarathustra. Det er formentlig alle debutanters drøm, at deres første bog får en tilsvarende anmeldelse og effekt. Hvis dette ikke bliver tilfældet for denne bog, er det forfatterens forhåbning, at den i det mindste fremmer en refleksion over, hvad kultur er, hvorfor det er vigtigt. Det er endvidere forhåbningen, at bogen kan fremme en diskussion af, hvor grænserne for politik går, hvilken del af kulturen der skal være genstand for politik, og hvilken del der fungerer bedst på markedsvilkår eller i civilsamfundet. Det afgørende nye ved tilgangen i denne bog er dens forsøg på at bringe forskellige perspektiver på kulturpolitikken sammen – filosofiske, politologiske og økonomiske – og dermed skabe et fælles begrebsapparat og grundlag at diskutere denne ud fra. For at kunne fokusere på dette har det været nødvendigt at basere beskrivelserne af de mange trivia og cases – historiske, kulturelle og politiske begivenheder, kulturelle institutioner, politologiske og filosofiske begreber og positioner – på standardfremstillinger af disse. Følgelig er der i vid udstrækning anvendt autoritative opslagskilder som fx Den Store Danske Encyklopædi (denstoredanske.dk), Encyclopedia Britannica (britannica.com) og i visse tilfælde Wikipedia (wikipedia.org) samt mange af de omtalte institutioner og personers egne hjemmesider. Der er så vidt muligt også søgt efter understøttende kilder, når der anvendes hjemmesider uden redaktion som kilde til fakta. Fx er det en selvstændig diskussion, hvilke begivenheder og årsager der førte til krigen i 1864, men det er ikke bogens ærinde detaljeret at diskutere eller udlægge de mange synspunkter i sådanne sager. Tilsvarende er de filosofiske begreber, positioner og beskrivelserne af filosofferne i 7
vidt omfang baseret på Politikens Filosofileksikon, Politikens bog om politiske ideer, Vor tids filosofi bind 1 og 2 – alle redigeret af Poul Lübcke – samt Will Kymlickas Contemporary Political Philosophy. Dertil kommer de endnu mere udførlige filosofiske leksika, der findes online, som fx Stanford Encyclopedia of Philosophy (plato.standford.edu) redigeret af E. N. Zelta. Sidstnævnte udmærker sig ved, at centrale filosofiske begreber formidles, beskrives og diskuteres af mange af de førende internationale filosoffer selv. Der skal lyde en stor tak til Christian Edelvold Berg, Lars Theil Münster, Poul Lübcke, Morten Hesseldahl, Svend Larsen, Mikkel Bogh, Christian Nissen, Stine Høholt, Lasse Horne Kjældgaard, Morten Ebbe Juul Nielsen, Claus Hansen, Sune Holm og Frederik Stjernfelt for gode diskussioner og værdifulde bidrag undervejs. Det endelige manuskript er selvfølgelig mit fulde ansvar.
8
Indledning ”Then what are we fighting for?” skulle Winston Churchill have råbt til sine rådgivere, da de under Anden Verdenskrig foreslog, at man sparede på landets museer og biblioteker for at finansiere krigsindsatsen. Churchill mente, at den frie verdens kamp mod nazismen netop handlede om de værdier, som bibliotekerne og museerne var en manifestation af.1 Kulturpolitikken i de nordiske lande er på mange måder ens, men sammenligner vi Danmark og Sverige med Norge og Finland er der alligevel forskelle at se. Norge og Finland er yngre nationer, og for yngre nationer, der typisk har opnået selvstændighed fra større naboer, er kulturpolitikken ofte et af de mest fundamentale redskaber til at manifestere og klarlægge selvstændighed og uafhængighed. Derfor ser man ofte, at unge og nye nationer prioriterer et nationalt museum, et nationalt bibliotek, et nationalt teater og et nationalt akademi, selvom de samme penge kunne være blevet brugt på hospitaler, infrastruktur mv.2 – altså ting med en mere direkte målbar værdi eller ligefrem livsopretholdende funktion fremfor nationalidentitetsskabende overflødigheder. Også mange totalitære stater og regimer prioriterer kulturpolitik højt, fra enevælden i Danmark til totalitære stater i vores samtid. Totalitære styreformer som nazismen, fascismen og kommunismen prioriterede alle kulturpolitikken højt, og på mange måder blev deres kulturministerier centrale i indenrigspolitikken. Givet den centrale rolle, kulturpolitikken havde under det nazistiske styre i Tyskland som potent instrument til indflydelse og omdannelse, blev kulturpolitikken i det tidligere Vesttyskland kraftigt begrænset på føderalt niveau af de allierede til kun at omhandle en meget snæver kerne. Den aktive kulturpolitik måtte således kun udfolde sig lokalt i delstaterne. Noget tilsvarende var tilfældet i Italien, hvor opgaverne i det tidligere fascistiske kulturministerium blev opløst efter Anden Verdenskrig. I modsætning hertil blev kulturpolitikken anvendt aktivt i det tidligere Østtyskland til at fremme den nye kommunistiske kultur.3 9
Men hvordan tager kulturpolitikken sig ud i dagens Danmark? Og hvorfor fører man egentlig kulturpolitik? Det er spørgsmål som disse, denne bog søger at besvare. Og vejen dertil går over spørgsmål som disse: • • •
•
•
Hvad er kultur? Hvorfor fører man egentlig kulturpolitik i Danmark? Hvorfor prioriterer man støtten til kultur på nogenlunde samme niveau som fx forsvarsudgifterne, udgifterne til universiteterne eller til den nationale transportinfrastruktur? Hvorfor spiller staten en så aktiv rolle i kulturpolitikken? Hvorfor ikke overlade kulturpolitikken til borgernes egne valg? Hvad ved man egentlig om borgernes adfærd på kulturområder og om produkterne og effekterne af kulturpolitikken – nu hvor man har valgt at prioritere det?
I Danmark bruges i dag ca. 23 mia. kr. offentlige midler årligt på forskellige former for kulturpolitik. Det er mere eller mindre det samme beløb, der anvendes på fx forsvaret, på universiteterne eller på vores infrastruktur i form af veje og jernbaner. Det svarer til knap en tredjedel af, hvad der anvendes på hospitalerne. Beløbet svarer til et årligt tilskud pr. dansker på godt 4.000 kr., mens danskerne i gennemsnit selv bruger ca. 8.000 kr. om året på kultur i bred forstand. Hvorfor forsøger vi ikke at blive klogere på området, når nu vi bruger så ualmindeligt mange penge på det? Sagt med andre ord: Hvorfor ved vi præcis, hvor mange personer der er på dagpenge; hvad der sker med ledigheden, hvis vi ændrer pensionsreglerne; hvad det gennemsnitlige karaktergennemsnit er på landets folkeskoler, og hvilken effekt forældrenes baggrund har; hvad det samfundsøkonomiske afkast er af at bygge en bro mellem Jylland og Sjælland; af at pålægge en yderligere afgift på elektricitet; af at reducere mængden af tilladte mængder udledning af kvælstof og partikler etc. etc., mens vi ikke ved, hvor mange danskere der går til koncert; hvad man får ud af at gå i teatret, eller om landet 10
bliver rigere eller fattigere af at bygge et nyt museum eller et nyt bibliotek? Kigger man tilbage på de seneste årtiers danske politiske historie, vil man se, at flere partier eller opinionsdannere har været dagsordensættende for dansk kulturpolitik. Mest markant de kulturradikale, hvis synspunkter dominerede før og efter Anden Verdenskrig – på tværs af en række politiske partier fra venstrefløjen, over Socialdemokratiet til Radikale Venstre. Det interessante er imidlertid, at de nationalkonservative og de kulturradikale har lige så meget til fælles, som de har, der adskiller dem. Dette uddybes senere i diskussionen af paternalisme. I slutningen af 1960’erne opstod en markant kulturpolitisk bevægelse i Danmark – rindalismen – opkaldt efter Peter Rindal. Rindal var primært imod Statens Kunstfond og generelt imod, at staten skulle føre en aktiv kulturpolitik – men Rindal var ikke mod kunst og kultur som sådan. Med rindalismen i baghovedet kan stilles det centrale spørgsmål, som denne bog prøver at finde en række forskellige svar på, nemlig: Hvorfor hører kulturlivet ikke blot til privatsfæren, dvs. aktiviteter som slet og ret skal overlades til de enkelte borgere? Hvorfor er det i grunden et anliggende for staten? Ville man føre den samme politik den dag i dag, hvis man skulle starte forfra? Bogen her forsøger at give et begrebsapparat, som dels kan hjælpe til at forstå den kulturpolitik, der føres i Danmark, dels kan bruges til at udfordre og diskutere den kulturpolitik, der føres. For at opnå et fyldestgørende begrebsapparat er det nødvendigt at inddrage begreber fra både filosofi, politologi og økonomi. Dette hænger sammen med, at kulturpolitikken på mange måder er det mest fundamentale politikområde: Kulturpolitik handler om vores sprog, om vores identitet, om vores dannelse og vores autonomi og evne til at forstå og træffe beslutninger. Det handler også om rammerne og værdierne for vores fællesskaber og omgang med hinanden. Men ofte er det ikke klart, hvad der egentlig menes med disse begreber. Filosofien er den disciplin, hvor man blandt andet diskuterer og destillerer begreber. Derfor er det relevant at inddrage filosofien i en undersøgelse af kulturpolitik. 11
Peter Rindal, lagerforvalter, kritiker af Statens Kunstfond og grundlægger af sin egen ”isme”.
Tillige er der behov for et økonomisk perspektiv på kultur og kulturpolitik. Økonomi handler om værdiskabelsen i et samfund og fordelingen af værdien. Som udgangspunkt giver man økonomisk støtte til aktiviteter, man gerne ser fremmet, men som ikke umiddelbart fremkommer på markedsvilkår. Men kan denne begrundelse også anvendes for kultur? De ressourcer, der anvendes på kultur, kunne jo anvendes anderledes. Kulturpolitik handler også om, hvem der bestemmer, og hvem der styrer. Som al anden politik er kulturpolitik også kampen om knappe midler og om at bestemme, hvad der er de rigtige værdier og de forkerte værdier. Bestemmer den enkelte borger selv over de områder, der er omfattet af kulturpolitikken? Eller bestemmer de folkevalgte politikere, embedsfolkene eller eksperterne? For at kunne forstå og diskutere dette er der behov for politologien eller statsvidenskaben, da vi her får begreber og tilgange til at forstå og diskutere den aktuelle kulturpolitik. Store dele af kultursektoren er kommerciel, og de kulturelle aktiviteter og produkter frembringes med det formål at tjene penge. Og borgerne er parate til at betale en del for kultur. Der12
til kommer, at kulturen i vidt omfang er økonomisk støttet. Det betyder, at økonomien får grænseflade til politologien, for nogen bestemmer, hvem der skal have økonomisk støtte, og den økonomiske støtte kan udgøre en væsentlig indtjening for modtagerne. Dermed adskiller denne bog sig også fra andre bøger om kultur og kulturpolitik, som typisk har anlagt en mere beskrivende eller historisk tilgang. De typiske bøger om kulturpolitik handler om, hvornår kulturpolitikken blev etableret, og hvordan – om overhovedet – kulturpolitikken har forandret sig over årene. Denne type bøger har tendens til at anvende årtierne som den definerende struktur, således at det beskrives, hvordan der er i 1960’erne blev ført en bestemt type kulturpolitik, en anden type kulturpolitik i 1970’erne, en helt tredje form i 1980’erne og så fremdeles. Beslægtet med denne type bøger er også bøgerne, hvor selve kulturlivet beskrives i epoker, og hvor fristelsen til at opdele hver epoke efter årtierne også ligger lige for. Ikke at der er noget galt med denne tilgang, men ønsket her er at grave et spadestik dybere og finde ud af, hvad kulturpolitik som sådan drejer sig om. Bogen kan altså ses som et supplement til de mere beskrivende og historiske undersøgelser af kulturpolitik, men bør først og fremmest ses som en undersøgelse i sin egen ret, der udreder og giver grundlæggende begreber at diskutere både den aktuelle kulturpolitik og kulturpolitikken historisk set ud fra. Bogen er inddelt i følgende kapitler: Kapitel 1: Hvad er kultur, hvad er politik, og hvad er kulturpolitik? Her redegøres først for, hvad politik er. I sammenhæng hermed diskuteres det, hvad der adskiller staten fra markedet og fra civilsamfundet. Dernæst redegøres der for forskellige definitioner af kulturbegrebet. Derpå gives en oversigt over den offentlige kulturstøtte i Danmark og fondenes tilskud samt en oversigt over borgernes eget forbrug af penge og tid på kultur, hvorpå den offentlige støtte og det privat forbrug sammenlignes. Afsluttende gives en indføring i de forskellige kulturpolitiske redskaber.
13
Kapitel 2: Hvad er de kulturpolitiske positioner og synspunkter? Kapitlet beskriver de mest markante kulturpolitiske positioner i Danmark og giver et kort rids af de politiske partiers forskellige positioner. Endvidere kortlægges de aktuelle kulturpolitiske diskussioner. Kapitel 3: Hvordan kan man begrunde en bestemt normativ politik? Dette kapitel beskriver, hvad en normativ politisk teori eller position er, og det diskuteres, hvorfor begrundelser for politiske standpunkter eller positioner er vigtige. Derpå introduceres og beskrives libertarianisme, kommunitarisme, socialliberalisme samt disse arketypiske positioners sammenhæng med de politiske partier. Dermed lægges fundamentet for diskussionerne i resten af bogen. Kapitel 4: Her diskuteres, hvad en stat er, og om en stat skal tilstræbe at være værdimæssigt neutral. Kapitlet beskriver, hvordan staten udøver magt og indflydelse på borgerne. Endvidere diskuteres det, om en stat skal være neutral. Til brug for denne diskussion introduceres og beskrives to centrale begreber: perfektionisme: at have en fast opfattelse af, hvad der udgør det gode liv eller et lykkeligt liv for et menneske, og paternalisme: at staten er parat til at tilsidesætte borgernes egne ønsker og præferencer for at opnå en bestemt adfærd eller aktivitet hos borgerne. Kapitel 5: I dette kapitel diskuteres en række kulturpolitiske cases med anvendelse af det teoretiske apparat, der er blevet introduceret i de tidligere kapitler. Det diskuteres således, hvilket kulturpolitisk instrument der anvendes, og hvordan cases og instrumenter betragtes af de forskellige politisk-filosofiske positioner. Casene omfatter bl.a. Det Kongelige Teater, musikskoler, højskoler, Statens Kunstfond, medier, museer, biblioteker, fredninger, bevaringer og fortidsminder, kulturkuponer, identitet og sprog. Kapitel 6: Her diskuteres, hvad effekterne af kulturpolitik er, og om der er tilstrækkelig viden om dette. Det centrale begreb om 14
social kapital introduceres, idet dette netop er et fænomen, der binder kulturpolitikken sammen, og som kan legitimere en række tiltag og instrumenter. Derpå udarbejdes de mulige konsekvenser af kulturpolitik – både på individniveau og på samfundsniveau. Det beskrives, hvilke konsekvenser på individniveau man kunne forvente. Kapitel 7: Afslutningsvis opsummeres diskussionen om, hvorvidt man så kan begrunde kulturpolitik. Fire mulige hovedargumenter beskrives og vurderes: dannelsesargumentet, argumentet om det gode liv, det demokratiske argument og det økonomiske argument.
15
1 Hvad er kultur, og hvad er politik? 1.1 Hvad er kultur? Inden vi dykker ned i den aktuelle kulturpolitiske debat, er det nødvendigt at få et klarere begreb om, hvad der egentlig forstås ved kultur, hvad der menes med politik, og dermed hvad kulturpolitik egentlig er. Dette kapitel undersøger forskellige definitioner af kultur. Det er notorisk vanskeligt, og det er da også nødvendigt at gå til kultur via forskellige definitioner, hvoraf nogle er meget brede og stort set ensbetydende med menneskelig aktivitet eller frembringelser af denne. Ligesom Augustin havde udfordringer med at definere tid – når ingen spurgte ham, hvad det var, vidste han det godt; men spurgte man ham om det, vidste han det ikke – kan det være vanskeligt at definere kultur og dermed også kulturpolitik. Der er tre dominerende definitioner eller forståelser af, hvad kultur er: • • •
Det antropologiske kulturbegreb Det pragmatiske/institutionelle kulturbegreb Det æstetiske kulturbegreb
Det antropologiske kulturbegreb Den britiske kulturantropolog Edward Burnett Tylor definerer kultur bredt, hvilket har dannet udgangspunkt for UNESCO’s4 udførlige definition. Se boks 1. I 2001 vedtog UNESCO’s generalforsamling en deklaration om kulturel mangfoldighed. Deklarationens primære formål er at definere en række kulturelle rettigheder, som alle borgere har. Det interessante i denne sammenhæng er imidlertid, at deklarationen også kan anvendes til at komme kulturbegrebet nærmere. For ifølge UNESCO antager kultur forskellige former over tid og rum, og kulturel diversitet er en kilde til udveksling, innovation og kreativitet. Endvidere er kultur roden til udvikling for den enkelte borger, forstået som et middel til at opnå et intellektuelt, emotionelt, moralsk og spirituelt rigt liv. Kultur hænger 16