krigsteoretiske overvejelser
jørgen seit jespersen
krigsteoretiske overvejelser Belyst med eksempler fra renæssancen
Krigsteoretiske overvejelser. Belyst med eksempler fra renæssancen Af Jørgen Seit Jespersen 1. udgave, 1. oplag 2018 © Forlaget Multivers ApS, 2018 Omslag og opsætning: Christine Lind. Forsideillustration: D. Hopfer. Siddende tysk soldat. 1470-1536. © Statens Museum for Kunst. (SMK Foto) Tryk: Totem Printed in Poland 2018 ISBN: 978-87-7917-435-1 www.multivers.dk Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden skriftligt samtykke fra Multivers ApS er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug for anmeldelser. Bogen findes også som e-bog og må derfor ikke indskannes.
Forlag og forfatter takker følgende fonde for støtte til udgivelsen:
den hielmstierne-rosencroneske stiftelse farumgaard-fonden konsul george jorck og hustru emma jorck’s fond velux fonden
Indhold
7
Forord
12
Overvejelser om et begrebsapparat til beskrivelse og forklaring af et krigspotentiale
41
Begrebsapparatet og Publius Flavius Vegetius Renatus
49
Begrebsapparatets anvendelse og dets erkendelsesteoretiske konsekvenser
53
Et studie af krigsførelsen og krigsforståelsen i renæssancen
56
Levnedsbeskrivelser
62
Analyse af krigsforståelsen ved hjælp af begrebsapparatets seks elementer
114 Gonzalo Hernandez de Cordovas italienske felttog 132 Slaget ved Svenstrup og Johan Rantzaus jyske felt-
tog i Grevens Fejde i 1534 160 Johan Rantzaus fynske felttog i 1535 170 Johan Rantzaus felttog på Sjælland og Køben-
havns belejring fra 1535-1536 176 De keeganske teser om krig og lejesoldaternes
strukturation 199 Epilog om filosofiske og erkendelsesteoretiske
følger af studiet 205 Appendix A: Peder Månssons Strids-Kunst 217 Appendix B: Peder Månssons Strids-Lov 234 Litteratur 241 Stedregister
244 Navneregister
Forord Bogens historie er, at jeg i en periode var seniorforsker på Nationalmuseet under forskningsprojektet War, Defence and Aristocracy. Der arbejdede jeg udelukkende med de egentlige krigsteorier og ikke med arkæologiske fund og genstande. Min hensigt med arbejdet var at prøve at udvikle et videnskabeligt begrebsapparat, der kunne gøre det muligt at sammenligne forskellige samfunds krigsførelse med hinanden overalt på kloden, selvom der var og er langt mellem dem både i tid og rum. Derfor var opgaven at prøve at finde det universelle, som har indgået i alle krige til alle tider og på alle steder. Det vil at sige studiet teoretisk set skulle kunne løfte historien til at vedkomme nutiden, fordi der har været krig overalt på kloden i historien, og der er desværre også mange krige i vores tid. Det krigshistoriske og militærhistoriske kildemateriale er enormt, faktisk tror jeg ikke der findes et menneske, som har det totale overblik over det, derfor måtte jeg vælge. Valget er naturligvis mit, og jeg har gjort det efter mit bedste skøn. Hvis nogen føler sig overset er det absolut ikke med forsæt. Krigsstudier findes overleveret fra alle samfund, som har haft et skriftsprog. Selvfølgelig er de ældste og antikke studier meget anderledes end de studier vi udfører i dag. De gamle studier/ beretninger kan have forskellige former, oftest er det beretninger af episk karakter om felttog og helte, mange husker sikkert Cæsars Gallerkrig. Det kan også være sagn og myter som f.eks. sagnet om Rolf Krake. Personligt mener jeg, at krigsstudiet er verdens ældste. Hvorfor er krigsstudiet så gammelt? Hvorfor har det så stor en udbredelse? Min forklaring er, at det har været og stadig er meget vigtigt for et ethvert samfund at overlevere sin krigserfaring til de nye generationer, netop fordi et ukendskab til krigsførelse og kamp kan betyde at et samfund lader sig udslette. De moderne krigsstudier er ofte meget tekniske og ikke let tilgængelig for enhver. Jeg mener, at det er vigtigt i ethvert forord · 7
krigsstudie at holde fast i, at det er mennesket der fører krigen og ikke teknikken. Det var et menneske der slap buestrengen i stenalderen, det var et menneske som affyrede luntebøssen i renæssancen, og det var et menneske der kastede atombomben over Hiroshima. Krig er menneskeværk, og derfor hører krigsstudiet naturligt ind under humaniora. Jeg vil i det følgende kort gennemgå bogens opbygning og den røde tråd. Den første del (side 12-52) indeholder udredning af det universelle i alle krige: Det der kan indgå i et teoretisk begrebsapparat til analyse af krig i tid og rum. Jeg udvalgte fire teoretikere med forskellig baggrund for netop at få belyst emnet fra forskellige sider. Valgte faldt på Carl von Clausewitz, som på en eller anden måde er stamfaderen til den nutidige europæiske opfattelse af krig og krigsførelse. Den næste udvalgte var Sir John Keegan, han var historikker og lærer på den engelske officersskole Sandhurst. John Keegan har arbejdet med at beskrive og forklare krige og krigsførelse fra mange forskellige tidsaldre, kulturer og steder på hele jorden. Den tredje var Lawrence H. Keeley, som er amerikansk antropolog, valgt for at give studiet en socialantropologisk synsvinkel om krigsførelsen i lavteknologiske samfund. Den fjerde og sidste blev den franske teoretiker Michel Foucault, der har arbejdet meget med magten, retten og straffens historie. Resultatet blev, at der kunne udskilles seks universelle elementer til begrebsapparatet, som findes i alle krige: Magt, strategi, taktik, logistik, kommunikation og kamp – og deres indbyrdes sammenhæng og relation til hinanden benævnes og defineres som strukturationen. Da de fire udvalgte personer alle tilhører nyere tid var det vigtigt at teste begrebsapparatet på stof fra en anden tid og et andet sted. Begrebsapparatet blev testet på den gamle romerske militærtænker Publius Flavius Vegetius Renatus og alle seks elementer genfandtes helt klart i hans værk Epitoma Rei Militaris. Begrebsapparatet havde altså bestået testen. Dette begrebsapparat adskiller sig ikke fra alle andre videnskabelige begrebsapparater, dets anvendelse og dets erkendel8 · krigsteoretiske overvejelser
sesteoretiske konsekvenser skal undersøges. Begrebsapparatet er en forklaringsramme hvori studiematerialet kan analyseres. En vigtig pointe i et krigsstudie er, at man faktisk kan udføre krigsstudier af et samfund selv om det ikke er i krig. Ved at bruge strukturationen på et samfund i fred kan man få et indtryk af dette samfunds krigspotentiale, dvs. evnen til at føre krig. De erkendelsesteoretiske konsekvenser af brugen af strukturationen er, at de videnskabelige resultater bliver hypoteser og teorier, som så kan udvikles til en progressiv videre forskning. Den anden del (side 53-198), der dækker renæssancens krigsførelse og krigsforståelse, er lavet efter at forskningsprojektet War, Defence and Arstocracy var lukket. Jeg valgte at fortsætte krigsstudiet med at undersøge den tidlige renæssance fra ca. 1500 – 1536. Begrundelsen for dette var, at netop i den periode var der mange brudlinjer på kryds og tværs gennem Europa. Så undersøgelsen skulle vise om begrebsapparatet også kunne bruges der. Dette valg gav mig også mulighed for, at læseren kunne stifte bekendtskab med renæssancen, som jeg selv holder meget af. Ligesom tidligere begyndte jeg med tre krigsteoretikere, der alle også havde en holdning til tidens religiøse brudlinje. Jeg valgte den svenske biskop Peder Månsson, der skiftede fra katolicismen til lutheranismen. Desuden valgte jeg den svenske biskop i eksil i Rom Olaus Magnus, han forblev katolik. Og endelig Niccolò Machiavelli, der var ateist. Grunden til valget var, at der fra alle tre forligger værker, som kan læses, således taler alle tre til nutiden med en renæssancerøst. Bagerst i bogen er der i Appendix A og B en oversættelse af Peder Månssons to værker Strids-Lov og Strids-Kunst. De er taget med i bogen, så læseren selv kan få et indtryk af renæssancens krigsjura og forskellige tekniker og teknologier. Cand. mag. Vivian Etting takkes her for at have gjort min opmærksom på værkerne og for hjælp med oversættelsen. Resultatet af arbejdet med de tre renæssance teoretikere blev at begrebsapparatets elementer og dermed strukturationen med lethed kunne genfindes i de tre krigsteorier. Begrebsapparatet fungerer altså. forord · 9
Efter arbejdet med Peder Månsson, Olaus Magnus og Niccolò Machiavellis krigsteorier giver jeg eksempler på den egentlige krigsførelse i renæssancen belyst gennem to hærførere: først den spanske Gonzalo Hernandez de Cordova der var katolik og kæmpede i Italien for den spanske konge. Den anden er Johannes Rantzau, der var lutheraner og i den danske konges navn nedkæmpede bondeoprøret Greven Fejde. Valget af de to er begrundet i, at de stort set er samtidige både med hinanden og med de tre udvalgte militære tænkere fra renæssancen, og de har det til fælles at de brugte lejesoldater i stor stil. Det er kendt blandt militærhistorikere at Gonzalo Hernandez de Cordoba var innovator i brugen af infanteriet. Derfor er der mulighed for at undersøge om hans nye bøsseskyttedoktrin og de tre militære tænkeres viden allerede var kendt i Danmark under Grevens Fejde. Da alle de tre militære tænkere har en forbindelse til Italien, så kan man vel sige, at den akse der undersøges går fra Italien til Danmark. Herefter følger en analyse af lejesoldaterne og krigen. Afsnittet De Keeganske teser om krig og lejesoldaternes strukturation er skrevet dels for indføre læseren i problematikken mellem Carl von Clausewitz og Sir John Keegan. Man kan sige, at der i den krigsteoretiske debat har været to studieretninger, den clausewitzianske og den keeganistiske. Nu på afstand efter Sir John Keegans død i 2012, kan det vel konstateres at diskussionerne fik krigsstudiet til at ændre retning fra det meget slagmarksorienterede studie til også at omfatte et kulturstudie. Da renæssancens hære bestod af mange lejesoldater er det oplagt at analysere lejesoldater ved hjælp af strukturationens elementer, og derigennem redegør for hvad der motiverer lejesoldaterne i krigen. Dette afsnit indeholder også et kapitel om den nutidige lejesoldat. Jeg har skrevet dette kapitel af et par grunde. For det første for at afprøve strukturationen endnu en gang. Denne gang på nutiden – og der fungerer den også. For det andet er kapitlet også skrevet for at læseren ikke skal tro at lejesoldaterne kun er et historisk fænomen. I dag kæmper der lejesoldater i alle krige og konflikter overalt på jorden. Ligesom 10 · krigsteoretiske overvejelser
i renæssancen er der i dag salg og køb af militære varer og tjenesteydelser. I dag foregår handlen efter kommercielle principper i en effektiv markedsøkonomi. Bogens afslutning er en epilog over krigens moralitet og kodeks. Da vi befinder os i renæssancen hvor katolicismen og lutheranismen kæmpede med hinanden er det et godt sted at se på krigens kodeks. Da begge religioner dybest set er tilgivelsesreligioner er der i begge betragtninger over tilgivelsen af fjender. Det kan siges at begge trosretningers krige er blodige og skånselsløse, men der er forskel på hvordan og hvor den endelige tilgivelse opnås. Den sidste del af bogens afslutning omhandler de erkendelsesteoretiske følger af hele studiet bag bogen. Man kan sige at enhver krig og dens krigsførelse har været karakteriseret af hvorledes mennesket har opfattet sig selv, sin omverden og sin fjende, og derved bliver kulturstudiet en central del af ethvert militært studie og strukturationen er anvendelig i det militære studie. TAK Til sidst vil jeg gerne rette en tak til Kobberstikssamlingens personale for hjælpen med at udvælge illustrationerne og en tak til min datter BA Benedicte Seit Klingenberg Jespersen for hjælpen med særligt vanskelige oversættelser.
forord · 11
Overvejelser om et begrebsapparat til beskrivelse og forklaring af et krigspotentiale Hvorfor undersøge krigen? Krigen har altid eksisteret både faktisk og som en bevidsthedsform i menneskets historie, men opfattelsen af krigen og selve krigsførelsen har undergået store forandringer både i forhistorisk og historisk tid. Ligeledes har forskellige fagdiscipliner behandlet emnet. En undersøgelse af krigslitteraturen i dens bredeste forstand er sandsynligvis ikke mulig, idet den består af titusindvis og atter titusindvis af titler. Derfor er litteraturen blevet begrænset til enkelte værker, der er vurderet centrale for forståelsen af emnet. Der er lagt vægt på ikke at anlægge en moraliserende holdning til krigen, idet det er skønnet, at en sådan holdning vil stå i vejen for en beskrivelse af krigens tanker, handlinger og metoder. Moralnormer er desuden i høj grad knyttet til de stridende parters kulturelle baggrunde, ligesom analytikeren også har moralnormer. Endvidere vil en moraliserende holdning til historiens gang ikke være til megen nytte, da krigene og deres følger ikke står til at ændre – sket er sket. Derimod kan en moraliserende holdning til nutiden gøre meget nytte og påvirke nutidens hændelser. Krigen er blevet behandlet meget indgående gennem tiderne. Krigslitteraturen er omfattende og er kendt overalt, hvor det har været muligt at fastholde krigserfaringer på skrift. I europæisk sammenhæng findes en omfattende krigslitteratur helt tilbage til antikken, f.eks. Xenophon, der skriver om sin egen krigsdeltagelse omkring 400 f.Kr. Generelt kan det siges, at de skrevne kilder kan deles op i to hovedgrupper. Den første indeholder kilder, som beskriver egentlige krige eller krigssituationer. Kilderne er karakteriserede ved, at en krigsdeltager eller krigstilskuer beskriver en krigshandling, som fortælleren enten selv har deltaget i eller set. Første hovedgruppe indeholder også kilder, hvor fortælleren blot har sin viden på anden hånd. Den anden hovedgruppe indeholder kilder, der har analytisk karakter. Det vil sige, at emnet underkastes en egentlig videnskabelig 12 · krigsteoretiske overvejelser
F.J. de Goya: Krigens rædsler. No. 30.1810-12. © Statens Museum for Kunst, København. (SMK foto).
overvejelser om et begrebsapparat · 13
undersøgelse, der typisk omhandler centrale spørgsmål som: Hvad består krig af? Hvad starter krig? Hvad standser krig? Et eksempel på krigslitteratur fra anden hovedgruppe er Carl von Clausewitz’ værk Vom Kriege. I kulturhistoriske sammenhænge er krigen også blevet behandlet af forskellige fagdiscipliner. I arkæologien består en stor del af oldsagsmaterialet af våben af en eller anden art. Mennesket, homo homo sapiens, har altid været bevæbnet og har altid gjort sig tanker om sine våben. Etnograferne har også undersøgt krigen: Enten ved selvsyn eller gennem samtale med personer inden for deres undersøgelsesområder, har de fået oplysninger om krigsførelsen. Fra historikernes arbejde findes et omfattende materiale, hvor bestemte krige og deres konsekvenser er blevet analyseret og søgt forklaret. Opbygningen af begrebsapparatet Begrebsapparatet er især opbygget ved hjælp af Carl von Clausewitz: Vom Kriege, 1832, John Keegan: A History of Warfare, 1993, Lawrence H. Keeley: War Before Civilization, 1996 og Michel Foucault: Discipline and Punish: The Birth of the Prison, 1975. Desuden er den romerske militærteoretiker Publius Flavius Vegetius Renatus, som tidligere nævnt, blevet anvendt som testmateriale. Generelt kan det siges om den krigsteoretiske litteratur, at den er kendetegnet ved, at der anvendes forskellige udgangspunkter i undersøgelsen af emnet. Endvidere er det klart, at forfatternes erfaringsgrundlag er skabt på vidt forskellige måder. Carl von Clausewitz (1780-1831) Carl von Clausewitz’ baggrund er det prøjsiske militærvæsen og hans egen krigsdeltagelse både før og under Napoleonskrigene. Da Carl von Clausewitz i 1818 blev direktør for Der Allgemeine Kriegsschule i Berlin reformerede han krigsforståelsen, idet han kritiserede den etablerede krigsteori for at have et mekanisk og aritmetisk syn på krigsførelse. Tidligere havde krigsteorierne kun beskæftiget sig med krigens materielle indhold, 14 · krigsteoretiske overvejelser
mens menneskets egne egenskaber ikke havde været inddraget i teoretiske overvejelser. Carl von Clausewitz anså de tidligere krigsteoriers analytiske dele som fordelagtige til forståelse af fænomenet krig, men de tidligere teoriers syntetiske dele, der indeholdt forskrifter og regler til brug i konkrete kampsituationer, anså han som ubrugelige, fordi han opfattede hele krigsforløbet, som et med- og modspil mellem materielle og åndelige kræfter: ”Krigen er ikke kun rettet mod en materie men også mod en ånd, som findes i materien, og det er umuligt at skille de to ad”.1 Carl von Clausewitz er en fin repræsentant for sin tid, idet hans erkendelsesteoretiske begrebsverden er stærkt præget af Immanuel Kant og Georg Wilhelm Friedrich Hegel.2 Carl von Clausewitz’ militærpolitiske begrebsverden er ubrydeligt forbundet med det prøjsiske kongerige, hvor militæret og krigen opfattes som politikkens forlængede arm til varetagelse af kongerigets rettigheder og interesser. Hans værk Vom Kriege er en krigsteoretisk milepæl, hvis styrke er, at Carl von Clausewitz har forstand på selve krigsførelsen og hvad den indeholder. John Keegan (1934-2012) John Keegan var englænder og militærhistoriker. Igennem mange år underviste han i militærhistorie ved militærakademiet Sandhurst, senere var han redaktør på the Daily Telegraph. John Keegan har en meget omfattende viden om militærhistorie fra alle egne af verden. Ud fra denne viden sammenligner han forskellige militærsituationer og traditioner på tværs af tid og rum. Derved lykkes det for ham at få anskueliggjort krigens mangfoldighed. John Keegans erkendelsesteoretiske udgangspunkt er, at der beskrives en lang række forskellige krigshandlinger, og hvilke organisationsformer, der ligger bag, for at krigen overhovedet har kunnet føres. Arbejdsformen er induktiv og logisk positivistisk. I modsætning til Carl von Clausewitz anlægger John Keegan en kulturhistorisk synvinkel på fæno1 2
Clausewitz, Carl von (1832), side 95. Witt-Hansen, Johannes (1986), side 890. overvejelser om et begrebsapparat · 15
menet krig. Kulturen og krigen kan hænge sammen på flere måder. Krigen kan være en kulturs udtryksform. Krigen kan være bestemmende for kulturformen. Krigen kan være selve kulturen.3 Lawrence H. Keeley (1948-) Lawrence H. Keeleys domæne er antropologien. I War Before Civilization gives et overblik over antropologiens arbejde med krigen, både med henblik på historien og de forklarende teorier. I glimt inddrages der også arkæologisk materiale til belysning af krigen, som en altid tilstedeværende faktor i menneskets historie. Da der overvejende anvendes antropologisk materiale og iagttagelser, er det sjældent, at der kan trækkes længere historiske linjer inden for undersøgelsesområderne. Et væsentligt problem ved værket er, at størstedelen af studiematerialet tilhører første hovedgruppe af kilder. En væsentlig styrke ved værket er, at det rent faktisk demonstrerer, at der findes konflikt/krig i alle de undersøgte samfundsformer, og at det prøver at forklare, hvorfor der findes krige. Lawrence H. Keeleys erkendelsesteoriske udgangspunkt er meget lig John Keegans, dvs. en induktiv arbejdsmetode og en logisk positivistisk forklaringsform. Michel Foucault (1924- 1984) Foucault var professor i samfundsvidenskabernes og historievidenskabernes idehistorie og var en del af den intellektualiserede franske forskningstradition. Værket er valgt til det analytiske arbejde her, fordi andre nyere arbejder på en eller anden både altid hviler på Foucaults grundlæggende analyse om straffens, rettens og magtens historie. En interessant side ved Foucaults arbejde er, at det så at sige ikke moraliserer eller ideologiserer over begreberne, men foretager en værdineutral begrebsanalyse, og udover at beskrive begreberne også forklarer deres indhold set i et historisk perspektiv. Foucaults erkendemåde er 3
Keegan, John (1993), side 12.
16 · krigsteoretiske overvejelser