Klimakrisens rødder
Til Cecilie
anders holst bodin
Klimakrisens rødder Et spadestik dybere i kampen for klimaet
Multivers
Klimakrisens rødder: Et spadestik dybere i kampen for klimaet Af Anders Holst Bodin © Forlaget Multivers ApS, 2019 1. udgave, 1. oplag 2019 Forsidebillede: Rødder © iStock Bagsidefoto: Stine Sophie Winckel Figurer: Jakob Kibsgaard Tryk: Livonia Print Printed in Latvia 2019 ISBN: 978-87-7917-096-4 www.multivers.dk Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Bogen findes også som e-bog og må derfor ikke indskannes. Udgivelsen er støttet af: Merkur Fonden
Indhold Indledning: At finde klimakrisens rødder ........................................ 7
Første del: Krisen – kort fortalt .......................................... 15 Kapitel 1: Menneskets tidsalder ....................................................... 17 Kapitel 2: Vækstsamfundet .............................................................. 31 Kapitel 3: Hvornår har vi nok? ........................................................ 59
Anden del: Bæredygtig kultur ............................................. 77 Kapitel 4: Menneskelig blomstring ................................................. 81 Kapitel 5: Samfundsvision? .............................................................. 95 Kapitel 6: Objektivisme: Kun det, der kan måles og vejes .............. 107 Kapitel 7: Subjektivisme I: Det private moralbegreb ...................... 127 Kapitel 8: Subjektivisme II: Autenticitet, frihed & nationalisme .... 147 Kapitel 9: Kultursamfundet ............................................................. 179
Tredje del: Vejen frem .............................................................. 215 Kapitel 10: Bæredygtig politik ......................................................... 219 Kapitel 11: Realistiske utopier ......................................................... 247 Tak! .................................................................................................. 277 Noter ................................................................................................ 278
Indledning
At finde klimakrisens rødder Jeg var netop steget af bussen på vej til arbejde. Ruten kendte jeg i søvne, tankerne var slået fra, træerne var grå og vintertrætte, og der var virkelig ikke udsigt til noget særligt. Men pludselig stoppede jeg op og stod stille midt på vejen. Jeg fumlede efter telefonen og ringede febrilsk til min kæreste: ”Cecilie – jeg har fået idéen til en bog.” Scenen udspillede sig i vinteren 2016, hvor jeg arbejdede på DTU som forsker i bæredygtige brændstoffer og katalytiske nanopartikler i mit ph.d.projekt. Af baggrund er jeg ingeniør i fysik og nanoteknologi og har brugt de seneste ti år som studerende og forsker i naturvidenskabens verden. Først og fremmest i Danmark, men også i USA på Stanford Universitys store partikelaccelerator-facilitet SLAC. Drømmen var at lagre elektricitet eller sollys i kemisk form og lave konkurrencedygtige erstatninger for benzin, diesel eller batterier. En drøm, som mine kolleger arbejder hårdt videre på at realisere. Men ved siden af naturvidenskaben har jeg haft en ganske anden passion: musikken. Jeg har spillet klarinet, siden jeg var barn, og undervejs i mine fysikstudier søgte jeg ind på musikkonservatoriet. Her brugte jeg et år på fordybelse i klassisk musik, daglig øvning og samspil i symfoniorkestre og ensembler. Siden gik jeg i mesterlære hos musikeren og forfatteren Peter Bastian og lærte den bulgarske folkemusiks stolte melankoli at kende. 7
I løbet af studietiden blev jeg engageret i klimakampen, og det blev afgørende for min karrierevej. Forskning i bæredygtig energi virkede som det rigtige job, hvis man ville gøre noget ved den globale opvarmning, og klarinetten begyndte at samle støv i hjørnet. Det musikalske perspektiv syntes ikke videre relevant i klimakrisens tidsalder. Jeg var overbevist om, at der først og fremmest var brug for teknologiske løsninger for at nedbringe menneskehedens støt stigende CO2-udledninger. Men på den vinterkolde vej gik det pludselig op for mig, hvor ensidig den tankegang var. Klimakampen havde i den grad brug for mere end det videnskabelige perspektiv. Musikken var alt andet end irrelevant. Jeg besluttede mig for at skrive en bog om klimakrisen, som ikke blot var videnskabelig, men lod begge perspektiver komme til orde – den bog, du sidder med i hånden. * Jeg indrømmer, at det kan lyde mærkeligt at inddrage musik i en bog om klimakrisen. Når jeg taler om at forene de musikalske og videnskabelige perspektiver, så mener jeg det imidlertid ikke i bogstavelig forstand. Der er hverken noder eller musikindspilninger på disse sider. Men musikken repræsenterer en tilgang til verden, der er radikalt anderledes end den videnskabelige. Hvor videnskaben undersøger den ydre verdens fascinerende kompleksitet, så er musikken en opdagelsesrejse i bevidstheden. En opdagelsesrejse i den indre verden. Og den indre verden er dybt relevant for klimakrisen. På ydersiden handler klimakrisen om drivhusgasudledninger, forbrugsmønstre, solceller, elbiler og CO2-kvoter. På indersiden handler den om værdier og kulturelt bestemte mentale modeller, som afgør, hvordan vi forstår verden omkring 8
os. Det er min overbevisning, at der først kan formuleres virkeligt bæredygtige samfundsvisioner, når disse to dimensioner mødes. Videnskabens og teknologiens mægtige kræfter skal forenes med en værdibåren vision for, hvilket samfund vi ønsker at leve i. Klimakrisens største problem er ikke, at vi mangler viden eller mulige løsningsmodeller. Snarere mangler vi visioner, som kan inspirere til handling, og vilje til at se realiteterne i øjnene og foretage de nødvendige prioriteringer på et politisk niveau. Det skyldes måske, at klimakrisen er så kompleks og involverer så mange dele af vores livsførelse og tankesæt, at det føles uoverskueligt at finde ud af, hvor man skal tage fat. Krisen har et utal af dimensioner, både videnskabelige, menneskelige, filosofiske, teknologiske, økonomiske osv. Og det er svært at sætte brikkerne i puslespillet sammen til en meningsfuld helhed. Det er min forhåbning, at denne bog kan give læseren et samlet billede af klimakrisen. Jeg påstår ikke at have alle svarene. Men jeg håber på at hjælpe med at skabe overblik i krisens kompleksitet og opstille nye mål, som kan inspirere på vejen frem. * I de seneste år er der sket en voldsom forandring i den danske klimadebat. Da jeg fik idéen til denne bog, var der stadig politikere, der såede tvivl om, hvorvidt klimaforandringerne overhovedet var menneskeskabte. Den slags holdninger er forsvundet som dug for solen, og spillereglerne i klimadebatten er forandret. Vi står midt i et paradigmeskifte i opfattelsen af klimaforandringerne. Særligt den ekstremt varme sommer i 2018 skabte et skred i debatten, og det har været en vild rejse at følge med på sidelinjen som klimaforfatter. Paradigmeskifter bliver jævnligt annonceret inden for alskens fagfelter, 9
og det er langtfra alle disse påståede revolutioner, som reelt har noget på sig. Men denne gang er det ikke kun en løs fornemmelse. I 2018 blev der, for første gang i danmarkshistorien, lavet meningsmålinger, hvor klima- og miljøpolitikken lå øverst på vælgernes dagsorden. Klima og miljø blev vægtet højere end skattepolitik ved et kommende folketingsvalg. Højere end flygtninge og indvandrere. I dag er spørgsmålet ikke længere, om der skal gøres noget ved klimaforandringerne. Spørgsmålet er, hvad der skal gøres. Men på trods af den voksende folkelige opbakning til seriøs klimahandling, så tror jeg, at de færreste mennesker føler sig optimistiske. Der er uhyggelig lang vej til et samfund i virkelig grøn omstilling, og vi frygter for, hvad fremtiden vil bringe. I dagligdagen prøver vi måske at lade være med at tænke på problemerne, men de er der stadig, som en sagte eksistentiel dissonans. Der er brug for politiske visioner, som virkelig tager klimakrisen alvorligt, og ikke blot småjusteringer af den allerede kendte samfundsmodel. Der er brug for at finde sammen om en ny vej for samfundet, inden det, om ganske få år, er for sent. Klimakrisen kan ikke løses med de hidtil kendte midler. For den har rod i selve vores måde at leve og tænke på. Det er på det niveau, krisen skal løses. Og det er på det niveau, denne bog forsøger at finde nye svar. * Bogen består af tre dele med hver deres fokus. Vi kommer omkring emner som klimavidenskab, økonomi, lykkeforskning, moral, teknologi, politik, filosofi, åndelighed, musik, dannelse, civilisationspessimisme og meget mere. Der er en rød tråd gennem det hele, og den kan forklares med en lille historie: Forestil dig et luksuriøst krydstogtskib sejlende på et bølgende blåt ocean. Du sidder på soldækket og nyder den svale brise, og dit eneste problem 10
er egentlig at fordrive tiden på en behagelig måde. Men himlen begynder langsomt at plettes af mørkere nuancer. Noget begynder at kradse i næsen. Er det røg? Du rejser dig fra liggestolen, går hen til rælingen og ser op langs skibet. Ja, det er røg – store, sorte skyer af røg. Stævnen står i flammer. Første del af bogen slår et ubehageligt faktum fast. Ganske som krydstogtskibet står i flammer, så står menneskeheden på en brændende platform: en planet i klimakrise. De indledende kapitler giver et videnskabeligt overblik over krisens omfang og viser, hvordan den er opstået. Klimakrisen er blot ét element i en større fortælling om menneskeheden, der har vokset sig magtfuld nok til at forandre selve vores hjemplanet. Roden til problemerne skal findes i samfundets systemer, og særligt i et eksponentielt voksende økonomisk system, som konstant driver resurseforbrug og forurening mod nye højder. Teknologiske løsninger har ikke vist sig tilstrækkelige til at modvirke vækstens skyggesider, og det står klart, at der er behov for en ny forståelse af vækst, som er virkelig bæredygtig. Det understreges af en anden tendens: På trods af historisk høj økonomisk velstand, så lider et rekordstort antal danskere af psykiske problemer som stress, angst og depressioner – problemer, som ikke kan løses med materiel velstand alene. Der er behov for at vælge en anden kurs for samfundet. Men hvilken kurs? Med røg i lungerne løber du panisk hen til stewarden, men han er irriterende rolig. ”Kaptajnen er opmærksom på problemet, og det ledige personale er på vej med brandslukkere. Kunne jeg byde på en drink?” Det føles helt forkert. Det er åbenlyst, at skibet er totalskadet, og I er nødt til at søge havn. Du vender dig mod de andre passagerer, men også her møder du kun spagfærdige reaktioner. En gruppe begynder dog at forstå situationens 11
alvor, og I beslutter jer for at konfrontere kaptajnen, åbner døren til kommandobroen, men mødes af et chok: Kaptajnen er væk, og navigationssystemet er smadret. Der er slet ikke styr på kursen, ingen overordnet plan for at komme sikkert i havn. Hvordan skal I finde land? Anden del af bogen handler om at skabe et kompas, som kan bruges til at styre ud af klimakrisen. Et kompas bestående af bæredygtige værdier. Med det kan vi udstikke en kurs, som virkelig løser krisen, i stedet for at nøjes med bevidstløs brandslukning. Det kræver en dybdegående revision af vores levevis og tænkemåder – kort sagt vores kultur. I årtier har samfundet manglet nye kulturvisioner og er i stedet blevet kapret af to uheldige tendenser: For det første har vi kun prioriteret det, som kan måles, vejes og retfærdiggøres med økonomiske rationaler. For det andet har vi dyrket individualistisk selvrealisering på bekostning af en fælles forståelse af moral og menneskelig mening. Selvom mange mennesker er kritiske over for disse to tendenser, så hænger de alligevel fast, for de har dybe kulturelle rødder. De stammer fra et naturvidenskabeligt verdensbillede, som har invaderet hele vores syn på virkeligheden. De stammer fra selve vores opfattelse af, hvad det vil sige at leve et godt menneskeliv. Samtidig blokerer de to tendenser konstant for seriøs handling i klimakrisen. Ved nærmere eftersyn er klimakrisen en kulturkrise, og der er brug for nye kulturelle idealer for at sætte en bæredygtig kurs for samfundet. Sammen med gruppen af passagerer gennemsøger du skibet og ender til sidst i skibets bibliotek. Mellem teaktræsreoler og bunker af bøger finder I et gammelt messingkompas, som egentlig er gået ud af brug og bare er til pynt. Men det virker stadig, og I jubler, da kompasnålen rører på sig. Opløftede løber I mod kommandobroen, men opdager til jeres gru, at vejen er 12
spærret af de andre passagerer. Hvordan skal I overbevise dem om at sætte en ny kurs? Tredje del af bogen handler om at føre de bæredygtige værdier ud i livet. Det er først og fremmest en politisk opgave, som handler om at forme samfundets systemer efter bæredygtige værdisæt. Det er nødvendigt at gå videre end individuelle livsstilsforandringer og ændre de kollektive strukturer gennem politik – men en ny form for politik, som har andre mål og prioriteter, end vi er vant til. Efter tredje del vil det stå klart, hvad du kan gøre for at hjælpe samfundet ud af krisen. Samtidig handler tredje del af bogen om håb i klimakrisens tidsalder. Det er let at miste troen på menneskehed og civilisation i lyset af klimaproblemernes alvor. Men der er håb at finde i menneskehedens historiske sejre. Gennem politik, videnskab, filosofi og kunst har vi udviklet en verdenshistorisk sensation af en civilisation. En civilisation, hvor færre og færre mennesker sulter, hvor en uhørt stor del af kloden er styret demokratisk, og hvor et voksende antal mennesker kan leve værdige og inspirerende liv. Der er ingen garanti for, at klimakrisen kan løses. Men vi har før overvundet uoverstigelige trusler mod det gode samfund. Og vi kan gøre det igen. Krydstogtskibets skæbne er endnu uvis. Soldækket er stadigvæk fuldt af passagerer, selvom flammerne kræver sine første ofre. Det er en vanskelig opgave at ændre kurs på et tonstungt skib, som kun kan bevæge sig langsomt. Men først og fremmest kræver det, at menneskene ombord finder en fælles vilje til at gøre det. Jeg håber, at denne bog vil få flere mennesker til at slutte sig til kampen for en ny kurs for samfundet. Og at den vil give alle de mennesker, som allerede kæmper, nye ideer at kæmpe for. 13
Første del
Krisen – kort fortalt