Skip to main content

Krygell læseprøve

Page 1

Johan Adam Krygell

Adam Krygell - Danske Komponister.indd 1

15.09.2023 14.25


danske komponister

1: August Enna af Steen Chr. Steensen 2: Ludolf Nielsen af Jens Cornelius 3: Else Marie Pade af Henrik Marstal 4: Hilda Sehested og Nancy Dalberg af Lisbeth Ahlgren Jensen 5: Niels Viggo Bentzon af Bertel Krarup 6: Emil Hartmann af Inger Sørensen 7: Paul von Klenau af Steen Chr. Steensen 8: Victor Bendix af Jens Cornelius 9: Bent Lorentzen af Lars Ole Bonde 10: Otto Malling af Mikael Garnæs 11: Thorvald Aagaard og Oluf Ring af Povl Chr. Balslev 12: Tekla Griebel Wandall af Thomas Husted Kirkegaard 13: Bernhard Christensen af Peder Kaj Pedersen 14: Leif Kayser af Jørgen Ellegård Frederiksen 15: Finn Høffding af Bertel Krarup 16: Emil Reesen af Jens Cornelius 17: Diderik Buxtehude af Karl Aage Rasmussen 18: Rued Langgaard af Bendt Viinholt Nielsen 19: Johan Adam Krygell af Jørgen Hansen Flere titler er under udarbejdelse. Bogserien Danske Komponister er startet på initiativ fra Magister Jürgen Balzers Fond

Adam Krygell - Danske Komponister.indd 2

15.09.2023 14.25


DANSKE KOMPONISTER

Johan Adam Krygell 1835-1915

Af Jørgen Hansen

Adam Krygell - Danske Komponister.indd 3

15.09.2023 14.25


Danske Komponister 19: Johan Adam Krygell Af Jørgen Hansen © Forlaget Multivers ApS, 2023 1. udgave, 1. oplag 2023 Danske Komponister redigeres af: Jens Cornelius. Omslagslayout: Anton Ian Nielsen. Omslagsillustration: Johan Adam Krygell fotograferet i første halvdel af 1890’erne. (Foto: L. Hartmanns Eftf. ved Marie Budtz. Det Kongelige Bibliotek) Sat hos Demuth Grafisk Tryk: Totem Printed in Poland 2023 ISBN: 978-87-7917-640-9 ISSN 2596-6561 www.multivers.dk

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Udgivelsen er støttet af: AUGUSTINUS FONDEN

Adam Krygell - Danske Komponister.indd 4

15.09.2023 14.25


INDHOLD INTRODUKTION

7

PLIGT OG LYST. 1835-56

11

”UIMODSTAAELIG HENDRAGEN TIL MUSIKEN”. 1856-1867

19

IKKE SÅ UNG, MEN LOVENDE. 1867-74

29

FRA NÆSTVED TIL ROM. 1874-80

35

DET STORE SPRING. 1880-1889

53

KONCENTRATION OM DEN STORE KUNST. 1890-1905

71

DANSK MESTER I STRYGEKVARTET. 1905-1915

91

PERSONLIGHED OG KUNSTNERISKE MÅL

107

EPILOG

117

OM VÆRKFORTEGNELSEN

121

VÆRKFORTEGNELSE

125

LITTERATUR

134

PERSONREGISTER

136

VÆRKREGISTER

137

NOTER

138

Adam Krygell - Danske Komponister.indd 5

15.09.2023 14.25


Adam Krygell - Danske Komponister.indd 6

15.09.2023 14.25


INTRODUKTION Da jeg for mange år siden skulle skrive speciale på Musikvidenskabeligt Institut ved Københavns Universitet, faldt det sammen med, at jeg mødte min nuværende mand, som fortalte mig, at der i hans familie langt tilbage var en komponist. Navnet var Johan Adam Krygell, og jeg blev nysgerrig, for jeg havde aldrig hørt om denne danske komponist før, selv om jeg havde beskæftiget mig med dansk musikliv i 1800-tallet i min studietid. Efter nogle indledende undersøgelser besluttede jeg mig for at skrive speciale om Krygell med fokus på at lave en værkfortegnelse, for der lå en meget stor portion manuskripter af Krygell på Det Kongelige Bibliotek. Da jeg tog specialet frem 33 år senere, måtte jeg hurtigt sande, at skulle jeg skrive en bog i 2023 om Krygell, så måtte jeg starte forfra. Dels er researchmulighederne blevet bedre (internettet, ikke sandt?), og dels er jeg blevet ældre og ser med andre øjne på materialet om Krygell i dag, end jeg gjorde dengang. Værkfortegnelsen er også vokset, fordi en række nye værker er dukket op i den seneste research. Hvem var Johan Adam Krygell? Noget, der springer i øjnene i historien om Krygell, er, hvordan talent ikke kan holdes nede. Krygell havde et usædvanligt musikalsk talent, og selv om han var af en fattig familie i provinsen og fik en håndværkeruddannelse, så lykkedes det ham alligevel at få det liv med musik, som han så brændende ønskede sig helt fra barnsben, takket være flid, udholdenhed og ikke mindst gode mennesker med indflydelse, som så og anerkendte den unge mands talent. Krygells helt særlige talent var hans evne til at forstå og skrive kontrapunktisk musik og dermed altså også en dyb forståelse for, hvordan musikkens indre sammenhænge er. Denne kompositionsstil forbinder man først og fremmest med barokmusik og især med Johann Sebastian Bachs værker. For Krygell var denne måde at skrive på ovenikøbet forbundet med en ambition om at modernisere den 200 år gamle stil. I en stor del af hans værk ser man indflydelsen fra barokkens kontrapunktiske stil, fra de ”rene” Introduktion ∙ 7

Adam Krygell - Danske Komponister.indd 7

15.09.2023 14.25


præludier og fugaer til store fugerede afsnit i såvel orkester- som kammermusik. Krygell var en mester i denne stil, og han var anerkendt som sådan. Fordi Johan Adam Krygell var organist og skrev og fik udgivet en del orgelmusik, forbinder man først og fremmest hans navn med orglet. Men det er min påstand, at Krygells væsentligste indsats lå i kammermusikken. Der findes både en klarinetkvintet, en strygetrio, flere sekstetter, en violinsonate osv. Men først og fremmest er der de 25 strygekvartetter, som han skrev, de fleste sent i livet. De er skrevet ligesom en sportsudøver, der går i træningslejr, for at holde formen og evnen til at skrive kontrapunktisk ved lige. Men de er også skrevet for at udforske tonearternes muligheder. Der er nemlig en kvartet i hver toneart (og to i F-dur), og de er fulde af god musik. Krygells 25 strygekvartetter er enestående i 1800-tallets danske musikhistorie. Det vil også være på sin plads at fremhæve Krygells orkestermusik. Der findes tre symfonier og en symfonietta, som er et vigtigt bidrag til den danske symfonis historie i anden halvdel af 1800-tallet, og den ene symfoni er endda noget så usædvanligt som en religiøs symfoni med sangsolist og stort kor. Dertil kommer ti orkesterouverturer, flere med kor, og seks store suiter, som hver især giver deres bud på dansk senromantisk orkestermusik. Om kilderne: Johan Adam Krygell fik tre døtre, der alle døde ugifte og barnløse. Der er altså ikke nogen direkte efterkommere efter Krygell, som personlige papirer osv. kunne være gået i arv til. I den anden gren af familien, efterkommere efter Krygells bror, Johan Ernst August, der var slagtermester, og i øvrigt en fremragende amatørcellist, findes der ingen af Krygells personlige papirer overleveret. Til gengæld findes der i offentlige arkiver en lang række breve fra Krygell, som han har skrevet i forbindelse med ansøgninger om stipendier, rejselegater, lønspørgsmål osv. I disse breve – omkring 40 i alt – findes der mange interessante oplysninger, både om Krygells liv og om hans værker. Da mange af brevene også handler om penge, så var det naturligt for mig også at skrive om Krygells økonomiske forhold. Komponistfaget handler jo ikke kun om at skabe stor kunst, men også om at få brød på bordet. 8 ∙ JOHAN ADAM KRYGELL

Adam Krygell - Danske Komponister.indd 8

15.09.2023 14.25


Med så, trods alt, sparsomt materiale, har jeg med stor fornøjelse forfulgt ethvert nyt spor, som jeg er stødt på undervejs. Nogle er endt blindt, nogle har givet endnu en brik til puslespillet, som fx Krygells sygejournal fra hans indlæggelse på Kommunehospitalet i vinteren 1893-94. Det har selvfølgelig også været nødvendigt at tolke på det foreliggende materiale. Hvad kan man udlede af, at Krygell truer med at forlade sin stilling pga. dårlige lønforhold? Hvad kan grunden være til, at han begyndte at spille orgel? Der er mange spørgsmål, og jeg forsøger at komme med mit bud på et svar ud fra det foreliggende materiale. Jeg vil gerne takke gode mennesker, som har hjulpet undervejs på forskellig vis, forfatteren, forskningsbibliotekar Inger Sørensen, bibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek Anne Ørbæk Jensen, forfatteren Henrik Engelbrecht, direktør for Musikmuseet Marie Martens og nu afdøde ekspert i militærmusik Mogens Gaardbo. Det er mit håb, at denne bog vil skabe nysgerrighed hos mange, og måske give nogle musikere lyst til at finde musikken frem og få den til at leve igen. Men først og fremmest er det mit håb, at du, som læser bogen, vil føle dig oplyst og underholdt i selskab med en højst usædvanlig og interessant skikkelse i dansk senromantiks musikliv: Johan Adam Krygell. Bemærk: Citater er gengivet med datidens retskrivning og med de stavefejl m.m., som kilden indeholder, for læsevenlighedens skyld dog uden at disse er særligt markeret.

Introduktion ∙ 9

Adam Krygell - Danske Komponister.indd 9

15.09.2023 14.25


Adam Krygell - Danske Komponister.indd 10

15.09.2023 14.25


PLIGT OG LYST. 1835-56 Fra toppen af bakken så byen prægtig ud med disse mange teglhængte huse, kirker og offentlige bygninger, haverne og hækkene. Susåen bøjede sig slangeagtigt gennem ålandskabet, forbi Aaderup og Ydernæs for langt ud mod syd at falde i søen. Langs åen stod lindetræer, espe og buske, og man kunne næsten ikke se sig mæt på alt det grønne, disse levende mure, bag hvilke åens blanke vand og småbølger skjulte sig netop så meget, at man nu og da fik et glimt af den at se.1 Sådan beskriver forfatteren og præsten L.M. Wedel udsigten, da han en sommerdag på sin rejse gennem Sydsjælland når frem til Næstved. Næstved var en købstad i vækst med omkring 2200 indbyggere, da Johan Adam Krygell blev født i 1835, et tal, som var steget stille og roligt fra begyndelsen af århundredet.2 Grunden til, at byen var populær, var angivelig, at egnen var behagelig, luften god og vandet i dens kilder sundt. Dertil kom, at man kunne leve billigt i Næstved, og det fik flere, som levede af deres opsparing eller var pensionister, til at flytte til byen. Og man behøvede ikke at kede sig. Byen kunne byde på både selskabelighed, baller og koncerter, og her var to store kirker, kommuneskole og fra 1848 realskole.3 Johan Adam Krygell blev født 18. september 1835. Faderen hed Johan Ernst August og var musiker ved dragonerne i Næstved og kvartermester ved 4. eskadron. Moderen hed Karen Marie, født Thornam, og havde været gift en gang før. Fra dette ægteskab havde hun tre døtre. Hun var i øvrigt af præstefamilie og stammede, ifølge Krygell, i lige linje fra ærkebiskop Hans Svane.4 Karen Marie var altså enke, da hun fik Johan Ernst August som logerende. De var jævnaldrende, begge unge, 29 år, og så gik det, som det jo ofte gør.5 De blev gift 2. september 1835, 16 dage før Johan Adam blev født!6 Krygell kom altså fra en musikerfamilie. Faderen, som var født i 1805, var egentlig skomager af profession, men blev i 1829 militærmusiker. Krygells farbror var også militærmusiker og hans bedPligt og lyst. 1835-56 ∙ 11

Adam Krygell - Danske Komponister.indd 11

15.09.2023 14.25


Næstved set fra nord med byens to kirker, Sct. Peders og Sankt Mortens kirker. Erik Pontoppidan: Den danske Atlas (1763-1781)

stefar ligeså. Bedstefaderen hed også Johann Adam, på tysk med to n’er, for han var fra Lengenfeld ved Mühlhausen i Thüringen. Han var sandsynligvis kommet til Danmark, da de danske militærorkestre blev udvidet i anden halvdel af 1700-tallet.7 I 1762 besluttede Christian 6. nemlig, at alle regimenter skulle have musikkorps. Da der ikke var danske musikere nok til denne pludselige opskrivning af militærmusikken, kom en del musikere i de følgende år fra Tyskland.8 Det er sikkert den anledning, der fik Johann Adam Krygell d.æ. til Danmark. Han står opført i kirkebogen som hoboist ved Prinds Frederiks Regiment,9 en musikerbetegnelse, som betød, at han var militærmusiker, og Johan Adam, hans barnebarn, kaldte ham selv for ”indforskreven tysk Militærmusiker”.10 Krygells forældres ægteskab fik en brat og tragisk afslutning.11 Den 1. maj 1837 stod Karen Marie op, som hun plejede, og gik i gang med dagens arbejde. Gennem vinduet så hun sin mand i gården, på vej på das. Da hun kort efter skulle fra gården tilbage i huset, fandt hun køkkendøren låst indefra. I det samme hørte hun et skud. Karen Marie blev skrækslagen og løb ind til naboen, 12 ∙ JOHAN ADAM KRYGELL

Adam Krygell - Danske Komponister.indd 12

15.09.2023 14.25


skomager Møller, og bad ham grædende om at undersøge, hvad der var sket. Møller gik om til deres hus, og gennem vinduet kunne han se, at Johan Ernst August lå på gulvet, skudt gennem hovedet. Til Auditørkorpset forklarede Møller efterfølgende, at han kravlede ind ad et vindue for at se, om hans nabo var død. Der var ingen livstegn. På gaden uden for huset havde der hurtigt samlet sig et opløb af naboer, der nysgerrigt kiggede ind ad vinduet. Da korporal Buchholz kom løbende til, sørgede han for, at der blev hængt noget for vinduet mod de nysgerrige blikke. Skomager Møller forklarede også, at han havde omgåedes ægteparret Krygell meget og aldrig havde mærket andet, end at de var meget lykkelige sammen. Sikke et chok, det må have været for Karen Marie. Også hun forklarede, at hendes mand virkede glad og tilfreds, og tilføjede, at han vel altid havde været stille og alvorlig, men dog tillige havde fundet sig tilfreds og fornøjet med alting, og det samme sagde de andre, som blev afhørt af Auditørkorpset. Så hvorfor? Det fik Karen Marie næppe nogensinde svar på. Johan Ernst August blev efter regimentschefens beslutning begravet på ”afsides Sted” på kirkegården. Han blev bare 31 år.12 Han og Karen Marie havde kun været gift i halvandet år, og ikke nok med det, i maven bar hun endnu et barn, Johan Adams lillebror Johan Ernst August, der blev født 2. januar 1838. Karen Marie stod nu i en helt forfærdelig situation. Fem børn, den ene nyfødt og ingen forsørger. Hun modtog en lille pension, men Johan Adams opvækst blev meget beskeden. Han refererer selv til den adskillige gange med ordene ”trange Kaar” eller ”meget svære Kaar”.13 Musik lader til at have været meget vigtig i Krygells liv, fra han var helt lille. Han nævner i mange af de skriftlige kilder, at han allerede som barn var tiltrukket af musik ”lige fra min tidligste Barndom”,14 ”følte jeg mig uimodstaaelig hendragen til Musiken”,15 ”den Kunst jeg fra Barndommen elskede”,16 for at nævne nogle få. Og han lod det ikke blive ved det. Krygell demonstrerede allerede som barn et træk af sin personlighed, som blev meget vigtig for hans videre færd i musikken. En jernvilje til at opnå det, han ønskede sig så brændende, nemlig at beskæftige sig med musik, at holde fast i drømmen og forfølge den, uanset hvor umuligt det Pligt og lyst. 1835-56 ∙ 13

Adam Krygell - Danske Komponister.indd 13

15.09.2023 14.25


kunne forekomme. Han begyndte med at anskaffe sig en violin. To rigsdaler kostede violinen, og den første undervisning fik han af en gårdskarl. Han var næppe fyldt 10 år. Ved møjsommeligt, selvfortjente Sparepenge blev det mig muligt af en Tjenestekarl at kjøbe mig en gammel Violin og opnaaede tillige Vejledning i Behandlingen af dette Instrument.17 Krygell lærte altså at spille violin som barn, og instrumentet fulgte ham hele livet. I de tidlige år blev violinen kilde til både kreativitet og til indtægter. Krygell blev spillemand og underholdt til baller og fester, og han begyndte, ved hjælp af violinen, at komponere ”Danse, Marscher etc. [som] ved Baller og andre festlige Lejligheder gjorde megen Lykke”.18 Undervisning måtte han skaffe sig, hvor han kunne, og som han havde råd til, så mon ikke sidemandsoplæring fra andre spillemænd har været en del af uddannelsen. Dertil kom, at Karen Marie havde en logerende, der var musiker.19 Lauritz Fransen var en ung mand på 21, han boede hos familien i Købmagergade, da Krygell var barn, og han var trompeter ved Dragonregimentet i Næstved. Det er vel ikke helt forkert at forestille sig, at den musikbegejstrede dreng fik en eller anden form for undervisning af Fransen. Sidenhen blev Krygell selv trompeter under krigen i 1864, og mon ikke grunden til det blev lagt i Købmagergade. Krygells skolegang var, som for mange børn i tiden, ganske overfladisk. Næstved Skole lå i en gammel munkebygning, som havde været latinskole, med bl.a. sprogforskeren og præsten Peder Syv som rektor. Nu var bygningen hjemsted for Næstved Skole, og her gik Johan Adam i skole tre dage om ugen. Vi får et lille indblik i hans skoleliv i et brev, han senere skrev til sin kommende hustru Ulrica: Jeg havde alt som Dreng lært at stryge Violinen lidt og havde ogsaa megen Lyst til Tegning. Jeg søgte derfor ogsaa Ensomheden og gik ganske op i mine Ungdoms Yndlingsbeskæftigelser. Min stille, langsomme og rolige Optræden vakte Forundring, 14 ∙ JOHAN ADAM KRYGELL

Adam Krygell - Danske Komponister.indd 14

15.09.2023 14.25


og mere end én Gang maatte den sky, tilbageholdende Dreng lide Spot og Forhaanelser af sine Skolekammerater. Som oftest var det dog kun ganske uskyldige Indfald eller Øgenavne saasom: ”den gamle Adam”, ”den gamle 90”, men hyppigst ”den gamle Professor”.20 Da Krygell nåede konfirmationsalderen, kom han i malerlære. Det var ikke Krygells eget ønske, for han ville fortsætte med musikken, men der var simpelt hen ikke penge til at uddanne ham, så hans mor insisterede på, at han fik en håndværkeruddannelse. Han valgte selv malerfaget, fordi han havde været meget glad for tegning i skolen og også dyrkede landskabsmaleri. Malerfaget mindede da lidt om det, syntes han. Som lærling arbejdede han i sommerhalvåret fra fem morgen til otte aften og boede hos sin mester. Mester gav ham lov til at tage violinen frem om aftenen og spille på loftet. Krygell spillede ”Danse, Ouverturer udenad samt frie Fantasier, som jeg senere nedskrev”.21 Der er så vidt vides ikke nogen af disse tidlige kompositioner, der eksisterer længere. I vinterhalvåret var han fritaget for håndværket, og da dyrkede han musik og landskabsmaleri og overvejede, hvilken af de to kunstarter han skulle slå sig på – malersvend ville han nemlig ikke være, ”saa meget stod uafviselig klart for mig”22 – samtidig med at han ernærede sig som musikant ved at spille til baller og fester. Det er sandsynligvis på dette tidspunkt, at musikken for alvor får tag i Krygell, og han sætter sig et mål. Han skriver om sin ungdom ved mange lejligheder, og det kan være svært præcist at tidsfæste, hvornår der skete hvad. Men lærlingetiden gav Krygell mulighed for at dyrke musik halvdelen af året, og han har sikkert udnyttet tiden fuldt ud. Selv formulerer han det således: ”Jeg har derfor været nødsaget til, deels med Veiledning, dels med Anviisning, men mest ved Selvundervisning at kjæmpe mig fremad mod det Maal, jeg har sat mig: virkelig at blive til Noget som Musiker”.23 Dertil kom, at Krygell var lærenem og havde en helt særlig forståelse for, hvordan musik hænger sammen, han var simpelt hen usædvanlig musikalsk. Det bliver klart, når man ser, hvordan talentet siden hen udvikler sig. Pligt og lyst. 1835-56 ∙ 15

Adam Krygell - Danske Komponister.indd 15

15.09.2023 14.25


Vi har en tidsangivelse fra teenageårene, for da Johan Adam Krygell er 15 år, spiller han med i orkestret ved festen for de hjemvendte soldater i Ridehuset. Året er 1850, og Krygell er altså nu så habil på sin violin, at han kan sidde i et orkester og spille. Men hvilke muligheder havde Krygell for at spille i orkester? Der var såmænd hele to orkestre i Næstved. Det ene var militærorkestret, og det andet var musikdirektør Bjørups orkester, og Krygell spillede i dem begge.24 P. Hansen-Bjørup var netop i de år i gang med at etablere sig som Næstveds og omegns underholdningskonge nr. 1. Han slog til, da det gamle stadsmusikantsystem blev afskaffet i midten af 1800-tallet, et monopolsystem, hvor en udpeget musiker havde et privilegium, en ret, til at sørge for al festmusikken i et bestemt område, som fx når der var bryllupper eller andre store fester, hvor der skulle danses. Men nu var underholdningsmusikken blevet et frit erhverv, og Bjørup stod klar. Han havde aftjent sin værnepligt i dragonregimentet i Næstved og havde sikkert lært at spille af dragonmusikerne. Han spillede en mådelig piccolotrompet, men var først og fremmest orkesterleder.25 Den præcise instrumentsammensætning af hans orkester fremgår ikke, men i annoncer benævnes musikken som ”hornmusik” eller ”blæsende Instrumenter”, og kigger man på fotos af andre orkestre fra de omkringliggende byer i perioden, så er messingblæserorkestre med 6-10 mand det hyppigst forekommende. Det betyder ikke, at orkestrene kun spillede blæsermusik. ­De kunne suppleres med strygere, af hvilke der givetvis fandtes mange udmærkede amatører i Næstved, da violinen jo var et spillemandsinstrument. Som fx Krygell. Således annonceres der for en koncert i 1854 med ”Musikdirektør Bjørup med Dilettanter [amatørmusikere] Kl. 4-7, derefter Dans til kl. 10”.26 Hertil kom, at Næstved var en garnisonsby. Her lå 2. og 4. dragonregiment på skift, med både militærmusikere – hornblæsere og trompetere – og med militærorkester.27 Militærorkestrene havde for alvor blomstret i første halvdel af 1800-tallet, hvor de bestod af både træ- og messingblæsere, men en reform i 1842 reducerede militærorkestrenes antal, og instrumentariet blev æn16 ∙ JOHAN ADAM KRYGELL

Adam Krygell - Danske Komponister.indd 16

15.09.2023 14.25


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Krygell læseprøve by Forlagetmultivers - Issuu