Glasessayet
Anne Carson
GL ASESSAYET
På dansk ved Mathilde Moestrup
MULTIVERS
Glasessayet
Af Anne Carson
Oversat fra engelsk af Mathilde Moestrup
© Anne Carson 1995
Udgivet efter aftale med The Marsh Agency Ltd.
Originaltitel: The Glass Essay Udkom første gang i Glass, Irony & God (1995) © Forlaget Multivers ApS, 2024 1. udgave, 1. oplag 2024
Omslag: Emil Stephensen Tryk: Alma Plus
Printed in Latvia 2024
ISBN 978-87-7917-673-7 www.multivers.dk
Uddraget fra Wuthering Heights s. 22 er citeret efter A. Kromans oversættelse (1919). Alle andre citater i bogen er oversat fra engelsk af oversætteren.
Tak til Mathilde Ravn Melvang og Johan Stubbe Østergaard for hjælp med oversættelsen.
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven.
Udgivelsen er støttet af
JEG
Det klikker sagte inde i min drøm.
Nattens hane drypper sølv
ned ad ryggen.
Klokken 04 vågner jeg. Tænker
på den mand der forlod mig i september.
Hans navn var Law.
Mit ansigt i badeværelsesspejlet
er strimet hvidt.
Jeg renser ansigtet og går i seng igen.
I morgen skal jeg besøge min mor.
HUN
Hun bor på en hede nordpå.
Hun bor alene.
Deroppe åbner foråret sig som en klinge.
Jeg rejser med tog hele dagen og har masser af bøger med –
nogle til min mor, nogle til mig
inklusive Emily Brontës Samlede værker.
Det er min yndlingsforfatter.
Og min største frygt, som jeg har tænkt mig at konfrontere.
Hver gang jeg besøger min mor, er det som om jeg er ved at blive til Emily Brontë,
mit ensomme liv omkring mig som en hede, min kejtede krop stolpende over mudderflader i et skær af forvandling der dør idet jeg kommer ind ad køkkendøren.
Hvilket kød, Emily, er det vi skal ha’?
TRE
Tre tavse kvinder ved køkkenbordet.
Min mors køkken er mørkt og lille men uden for vinduet
der er heden, paralyseret af is.
Den strækker sig så langt øjet rækker
over flade mil til en hård hvid himmel.
Min mor og jeg tygger omhyggeligt salat.
Uret på køkkenvæggen udstøder en lav skramlet summen der hopper
en gang i minuttet ved tolv
Emily s. 216 ligger åben oven på sukkerskålen men i smug holder jeg øje med min mor.
Tusind spørgsmål rammer mine øjne indefra.
Min mor studerer sin salat.
Jeg når til s. 217.
”På min flugt gennem køkkenet rev jeg Hareton omkuld –han var ved at hænge et kuld hvalpe på en stoleryg ved døren ...”
Det er som om vi alle er blevet nedsænket i en tilstand af glas.
Af og til finder en bemærkning vej gennem glasset. Beskatning af udearealer. Ikke en god melon, for tidligt til meloner.
Frisøren inde i byen har fundet Gud, lukker butikken hver tirsdag.
Mus i skuffen med viskestykker igen. 9
Bittesmå lorte. De har bidt
hjørnerne af servietterne, hvis de vidste
hvad papirservietter koster nu om dage.
Regn i aften.
Regn i morgen.
Vulkanen på Filippinerne er i gang igen. Hvad hedder hun nu
Anderson er død nej ikke Shirley
operasangerinden. Sort. Kræft.
Du spiser ikke din garniture, kan du ikke lide peberfrugt?
Uden for vinduet kan jeg se døde blade trække hen over fladlandet
og rester af sne, vansiret af fyrrenåle.
Midt på heden
der hvor jorden synker nedad i en lavning, er isen begyndt at slippe sit tag.
Sort åbent vand vælder
op som vrede. Pludselig taler min mor.
Den psykoterapi hjælper vist ikke rigtig, gør den?
Du er ikke kommet dig over ham.
Min mor har en evne til at sætte tingene på plads.
Hun var ikke vild med Law
men hun kunne godt lide tanken om mig med en mand, på vej frem i livet.
Han tager og du giver, jeg håber det går, var alt hvad hun sagde da hun havde mødt ham.
Give og tage var bare ord for mig
dengang. Jeg havde ikke været forelsket før.
Det var som et hjul på vej ned ad bakke.
Men tidligt i morges mens min mor sov
og jeg var nedenunder og læste det sted i Stormfulde højder hvor Heathcliff klynger sig til vinduet i stormen og hulker
Kom ind! Kom ind! til sin udkårnes spøgelse,
faldt jeg selv ned på knæ på tæppet og hulkede.
Hun ved hvordan man hænger hvalpe, hende Emily.