Germanerne myten | historien | sprogene
Germanerne.indd 1
28.08.2023 14.18
ke ins
gt
Bu
nF
De
suioner kimbrere
sø en
en
er
sø
st
N
Ø
d or
anglere
rugiere frisere chaukere langobarder
kte
ten
batavere
brukter
cheruskere
goter
semnoner
burgundere
r
chatter usipeter
vangioner
bastarner markomanner
nemeter nemetere triboker
Germanerne.indd 2
kvader kvadere
28.08.2023 14.18
Tore Janson
Germanerne myten | historien | sprogene
Germanerne.indd 3
28.08.2023 14.18
Germanerne Af Tore Janson Oversat fra svensk af Ole Meyer Copyright © Tore Janson Dansk udgave © Forlaget Multivers ApS, 2023 1. udgave, 1. oplag Sat hos Demuth Grafisk Omslagsillustration: Rembrandt van Rijn, Batavernes sammensværgelse under Claudius Civilis, 1662. Olie på lærred, 196 x 309 cm. Kunstakademien/Nationalmuseum, Stockholm. Tilpasning af dansk omslag: Demuth Grafisk Tryk: Totem Printed in Poland ISBN: 978-87-7917-281-4 www.multivers.dk Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Udgivelsen er støttet af: STIFTELSEN CLARA LACHMANNS FOND LETTERSTEDTSKA FÖRENINGEN
Germanerne.indd 4
28.08.2023 14.18
INDHOLD Indledning....................................................................
7
MYTEN............................................................................
11
Hvordan Tyskland fik sin egen historie........................
13
Tyskere som germanere................................................
33
Germanere uden tyskere...............................................
56
HISTORIEN.....................................................................
61
Hvordan germanerne blev til........................................
63
De mange samfund......................................................
78
Færre og større............................................................. 123 Spor af germanske kulturer.......................................... 177 SPROGENE...................................................................... 203 Før germansk sprog..................................................... 205 Germansk sprog........................................................... 219 Efter germansk sprog................................................... 244 Epilog.......................................................................... 271 Kommentarer............................................................... 279 Litteratur..................................................................... 289 Register........................................................................ 298
Germanerne.indd 5
28.08.2023 14.18
Germanerne.indd 6
28.08.2023 14.18
INDLEDNING Findes der germanere nu, eller fandtes de tidligere? Ser germanere ud på nogen særlig måde? Er svenskere eller danskere germanere? Er nordmænd? Mærkeligt nok er det svært at finde klare svar på så enkle spørgsmål. Går man ind på internettet og søger, dukker der artikler op om folk der levede i antikken, men også tekster af mennesker der mener at de selv er germanere, og artikler om germanske sprog. Svensk er et af dem, ligesom dansk og norsk. Ser man på billederne på skærmen, bliver det ikke lettere. Der er stort set to slags. Dels er der store vilde kæmper med sværd og hjelme og mærkelig gammel påklædning, dels ranke, lyshårede unge mænd med lige næser i elegante uniformer fra 1940’erne. Heraf kan man ikke drage mange konklusioner, ud over at “germanere” kan betyde forskellige ting. Hensigten med denne bog er at finde rede i hvordan det er. Den behandler tre spørgsmål: hvordan ordet “germanere” har fået et par meget forskellige betydninger, hvem de oprindelige germanere var, og hvordan det kan være at et antal sprog i vores del af verden kaldes for germanske. Bogens tre dele handler om disse tre spørgsmål. Det hele er en historie der snor sig hid og did gennem mere end to tusinde år. Den er vigtig, for det drejer sig om begi7
Germanerne.indd 7
28.08.2023 14.18
INDLEDNING
venheder og ideer der har spillet en stor rolle og fortsat er ladet med farlige spændinger. Bogens første del behandler det mest bemærkelsesværdige og følsomme: hvordan germanerne blev knyttet til nazismen. For at forstå det, må man gå et halvt årtusinde tilbage og følge hvordan en fortælling fra antikken blev forandret og forvrænget til en ren forfalskning af fortiden. Den følgende del handler om hvad der faktisk skete i antikken, altså om dem der oprindelig blev kaldt for germanere. Deres historie og deres relationer til romerne er meget vigtig for os i Norden og formede hele Europas udvikling frem til nutiden. Den tredje del handler om germanernes sprog, fra oprindelsen i den fjerne fortid og frem til de sprog det med tiden udviklede sig til, såsom svensk, engelsk og tysk. Vi i Skandinavien taler ligesom de fleste mennesker i det nordlige Europa sprog der bygger på det germanerne talte i antikken. Hele bogen drejer sig om spørgsmålet om hvordan vi der lever nu skal forholde os til hvad der skete tidligere med samfund og med sprog. Har vi brug for at vide det? Er det nyttigt eller unødvendigt eller farligt at se bagud? De spørgsmål handler bogens sidste sider om. Det der behandles her, berører en række videnskabelige områder. Jeg har fået megen hjælp gennem diskussioner med mange kyndige venner der har bidraget med oplysninger og gode råd, og takker dem alle. En særlig stor tak dog til Birgit Arrhenius, Helmer Gustavson, Birgit Stolt 8
Germanerne.indd 8
28.08.2023 14.18
Indledning
og Börje Westlund, der har læst og kommenteret tidligere versioner af afsnit i bogen. Alle meninger såvel som fortsatte fejl er naturligvis mine, og mit ansvar. I den danske oversættelse er indføjet nogle danske eksempler m.m. Desuden har forfatteren ajourført afsnittet om indoeuropæernes oprindelse s. 211 ff. ud fra den nyeste genetiske forskning.
9
Germanerne.indd 9
28.08.2023 14.18
Germanerne.indd 10
28.08.2023 14.18
MYTEN
Germanerne.indd 11
28.08.2023 14.18
Germanerne.indd 12
28.08.2023 14.18
HVORDAN TYSKLAND FIK SIN EGEN HISTORIE Antikken, middelalderen og Tysklands fødsel Germanere er emnet for denne bog, og de der oprindelig blev kaldt for germanere, levede i antikken. Denne del handler om hvordan man har opfattet og misopfattet dem lang tid efter. For at forstå hvordan det gik til, behøver man kun at vide meget lidt om antikkens germanere, nemlig det der står her nedenfor. Bogens anden del behandler fortiden mere udførligt. Romernes store rige omfattede landene omkring Middelhavet og desuden Frankrig fra nogle årtier før vor tidsregning og cirka fem hundrede år frem. I de mange skrifter på latin, romernes sprog, som fortsat findes, står der en hel del om germanere, på latin Germani. Det var romernes betegnelse for dem der boede uden for romerrigets grænse, øst for Rhinen og nord for Donau. Selv brugte de ikke betegnelsen “germanere” eller noget andet fælles navn; derimod fandtes der mange separate grupper med egne navne, såsom goter og langobarder, anglere og burgundere. Romerne beskrev dem som vilde og blodtørstige, og så dem ofte kun som barbarer uden at gøre forskel på enkelte individer eller grupper. De var dygtige krigere og kæmpede ofte mod romerne, ikke sjældent med succes. 13
Germanerne.indd 13
28.08.2023 14.18
m y ten
I løbet af 400-tallet trængte flere store grupper af disse “germanere” ind over grænsen og slog sig ned. Romerriget kollapsede, og efterhånden opstod der i stedet et antal forskellige stater. Ordet “germanere” gik af brug; i stedet brugte man navnene på de forskellige grupper. En særlig fremgangsrig gruppe var frankerne, der oprindelig holdt til nær ved Rhinen men som underlagde sig hele det nordlige Frankrig og efter flere århundreder endnu mere. Som århundrederne gik, gik begrebet “germanere” mere og mere i glemmebogen, selvom der i nogle biblio teker fandtes latinske håndskrifter hvor det blev brugt. Det eneste der fortsat var i brug, var det latinske navn for området, Germania, og afledninger på andre sprog, som Germanien på svensk. Det betegnede (meget omtrentligt) det der nu hedder Tyskland. I den fortsatte fremstilling bruges nutidens landenavne for at forklare geografien, uden hensyn til at det er en anakronisme. Den del af Europa kom efterhånden under frankernes herredømme. Den frankiske konge Karl den Store, som også blev kejser i år 800, herskede over ikke blot Frankrig men også Tyskland og en hel del andet. Hans rige gik i opløsning, og den østlige del blev til det østfrankiske kongerige, mens Frankrig blev til det vestfrankiske. En af forskellene mellem rigerne var at de fleste vestpå talte ét sprog og de fleste østpå et andet, det der med tiden kom til at hedde tysk. Det østfrankiske rige blev oprindelsen til den første tyske stat. I lang tid levede imidlertid tanken om et forenet frankisk rige videre.
14
Germanerne.indd 14
28.08.2023 14.18
H vordan Tyskland fik sin egen historie
Det tyske imperium Efterhånden tog den tyske identitet over og fortrængte helt ideen om en frankisk samhørighed. Det afspejles i hvorledes riget efterhånden fik et nyt navn og en ny styreform. I 900-tallet fandtes der østfrankiske konger, hvoraf nogle også blev kronet til kejser af paven, som Karl den Store var blevet. Kongedømmet blev med tiden kaldt for tysk; hen imod 1200-tallet forsvandt betegnelsen “franker”. Kejserdømmet blev aldrig kaldt frankisk. Fra tidlig tid blev det kaldt imperium sacrum, det hellige imperium, idet det var paven der kronede disse nye kejsere. Betydelig senere støder man også på betegnelsen imperium Teuto nicum, det tyske imperium. I historiebøgerne kaldes riget almindeligvis for “det tysk-romerske”. Flere af de tyske kejsere i højmiddelalderen var politisk fremgangsrige, og deres rige omfattede Tyskland og det nordlige Italien, hele eller dele af Belgien, Nederlandene, Schweiz, Østrig, Tjekkkiet, det sydøstlige Frankrig og en del andet. Dette var i flere hundrede år Europas økonomisk og kulturelt mest udviklede del. Det tyske område var altså fremgangsrigt på flere måder, men hen imod 1400-tallet fik kejserdømmet en række politiske problemer. Delvis havde det at gøre med magtkampe mellem paven og kejseren, magtkampe der havde svækket begge parter. Kejseren mistede det meste af sin magt over kernelandet, Tyskland, til de fyrster og grever og biskopper der herskede over forskellige dele. Der fandtes reelt ikke noget samlet land men derimod en masse småriger, hvilket mange i Tyskland syntes var meget dårligt. 15
Germanerne.indd 15
28.08.2023 14.18
m y ten
Ideen om en særlig tysk identitet var i færd med at vokse sig stærkere. Den knyttede sig ganske meget til det tyske sprog, som jo adskilte sig fra det italienske mod syd, det franske mod vest og de slaviske mod øst. Der var dem der drømte om en samlet tysk stat. Der var det problem at en sådan ikke havde fandtes tidligere. Man kunne ikke henvise til nogen fortidig tysk enhed. Kejserdømmet stammede ganske vist fra 900-tallet, men det kunne ikke nægtes at riget fra begyndelsen var frankisk. Tyskland og Frankrig havde altså egentlig samme historiske oprindelse, fra frankerne. Og hvem var disse franker? Ifølge hvad man troede i 1400-tallet og det meste af middelalderen, var de en gruppe der var kommet til Rhinlandet fra det gamle Troja da grækerne indtog den by for meget længe siden. De var altså oprindelig ubudne gæster udefra, og havde ingen fælles baggrund med andre i Tyskland. Flere andre grupper i Tyskland mente også at de selv kom langt væk fra. Sakserne skulle stamme fra Aleksander den Stores hær, bayrerne fra Noahs efterkommere i Armenien, og så videre. Alle disse oprindelseshistorier var i virkeligheden rene fantasifostre som mere eller mindre lærde mænd havde konstrueret for at forsyne et folk eller en regent med nogle fremragende forfædre i den fjerne oldtid. Kildekritik var ikke almindelig i middelalderen, så når først nogen havde nedskrevet en sådan historie, troede man ofte på den, og den kunne være i omløb i århundreder. Det betød at vennerne af det tyske havde ret svært ved at henvise til nogen fælles, urgammel tysk historie. Det 16
Germanerne.indd 16
28.08.2023 14.18
H vordan Tyskland fik sin egen historie
var et åbenlyst problem for det nationale projekt. Men helt uventet dukkede der en mulighed op for at forandre hele fortiden. Germanernes genopstandelse 1400-tallet var renæssancens store århundrede i Italien. Kunstnere, forfattere og forskere vendte sig mod den græske og romerske oldtid for at finde inspiration og forbilleder. Interessen for alt der kunne give viden om antikken voksede voldsomt. En meget vigtig gruppe var de lærde humanister der beskæftigede sig med systematisk at lede efter gamle håndskrifter der indeholdt tekster på latin eller græsk fra antikken. En lang række værker der havde haft det held at overleve i enkelte afskrifter, blev reddet takket være deres arbejde. Et af de store fund var et lille værk på omkring tredive almindelige bogsider, forfattet på latin i år 98 e.Kr. af Tacitus, en kendt romersk historiker. Titlen på skriftet er usikker, som ofte med latinske værker; måske var den De origine et moribus Germanorum, “Om germanernes oprindelse og skikke”. I moderne udgaver plejer den at hedde Germania. Skriftet var næsten helt ukendt fra senantikken og frem til 1400-tallet. Man fandt det i et håndskrift fra tidlig middelalder, som havde ligget ulæst i mange århundreder i et kloster i Tyskland. Da en italiensk humanist fik det i hænde i år 1455, blev det snart kopieret i adskillige afskrifter, og da bogtrykkerierne kom i gang blot et par årtier senere, udkom det hurtigt i oplag efter oplag. Det fik en enorm indfly17
Germanerne.indd 17
28.08.2023 14.18