det æstetiskes aktualitet
Ulrik Bisgaard & Carsten Friberg (red.)
Det æstetiskes aktualitet
Det æstetiskes aktualitet Redigeret af Ulrik Bisgaard & Carsten Friberg © Multivers, 2006
Udgiver: Forlaget Multivers ApS, København (www.multivers.dk) Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri Omslag: DanesAdWork. Illustrationer: jf. teksten under hvert billede.
Bogen er udgivet med støtte fra Forskningsrådet for Kommunikation og Kultur Landsdommer V. Gieses Legat Lilian og Dan Finks Fond Aarhus Universitets Forskningsfond
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden skriftligt samtykke fra Multivers ApS er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug for anmeldelser. ISBN 87-7917-182-6
Printed in Denmark, 2006
Ta k
Det æstetiskes aktualitet har været længe undervejs. I denne forbindelse ønsker vi at rette en tak til forfatterne for tålmodighed i tilblivelsesprocessen. Vi skal også takke Camilla Blaaberg og Kasper Eskelund for gedigent oversætterhåndværk samt Dorthe Jørgensen for generøs opbakning på et tidspunkt hvor bogen ikke var andet end en løs idé. Sidst men ikke mindst tak til Aarhus Universitets Forskningsfond, Forskningsrådet for Kommunikation og Kultur, Lilian og Dan Finks Fond samt Landsdommer V. Gieses Legat, der har muliggjort bogens udgivelse. Carsten Friberg og Ulrik Bisgaard København og Århus d. 24. august 2006.
Indhold Indledning · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · 9 Af Ulrik Bisgaard & Carsten Friberg Æstetisk værdi, objekt, æstetik· · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · 35 Af Morten Kyndrup Æstetisk litteraturvidenskab? · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · 49 Af Christian Kock Den skønne fest · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · 72 Gudstjenestens æstetik Af Bent Flemming Nielsen Det performative museum · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · 88 - scenemetaforen som respons på museumsinstitutionens forandrede vilkår Af Louise C. Larsen Æstetikkens overflade og dybde · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · 100 – shoppingcenteret i nyt lys Af Ulrik Bisgaard Pilot Gudies som fantastisk rejse · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · 113 Fysisk, medieret og imaginær turisme som æstetisk praksis Af Anne Marit Waade Æstetisering og semiotisering· · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · 129 - et strejftog gennem bl.a. kanelduft, fjernsyn og turisme Af Peter Borum Det æstetiskes totalisering? · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · 142 Af Henrik Kaare Nielsen Klik, tik, bip, sssss, fffff · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · 157 Glitch-musik og æstetiseringen af det teknologiske lydmiljø Af Torben Sangild Æstetiske erfaringer · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · 170 og den moderne unge musikforbruger Af Lars Henrik Ylander Æstetisk værdi · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · 183 Af Carsten Friberg Forestillinger om æstetisering af økonomien · · · · · · · · · · · · · · 194 Af Anne-Britt Gran
Er mad ikke bare noget der skal spises?· · · · · · · · · · · · · · · · · · · 211 Af Helle Brønnum Carlsen Den smagfulde tekst · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · 225 Af Signe Pildal Hansen Det rene i det urene· · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · 237 Bemærkninger om kunst og autenticitet Af Jørgen Dehs Det æstetiskes aktualitet · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · 251 – samtale med fire filosoffer Præsentation af forfattere · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · 270
Indledning Ulrik Bisgaard & Carsten Friberg
I. Det æstetiskes aktualitet Hvad er det æstetiske? Og hvad er det aktuelle ved det æstetiske? Motivationen for at stille disse spørgsmål er, at æstetikkens sag i dag synes at være blevet anderledes omfattende end tidligere. Dette viser sig ved, at æstetiske virkemidler i dag tages i brug inden for områder af kulturen, der traditionelt har været æstetikken og det æstetiske fremmed. Tilsvarende bliver det æstetiske gjort til genstand for interesse i en række faglige sammenhænge, som ikke tidligere bekymrede sig slet så meget om det, eller som begrænsede interessen til et noget mere snævert felt. Et iøjnefaldende eksempel på, at det æstetiske bevæger sig ind på utraditionelle områder, er, at det viser sig i forbindelse med økonomi og ledelse. Mange virksomheder bruger i dag en bevidst iscenesættelse af sig selv og deres produkter som et væsentligt element i markedsføringen over for både kunder og medarbejdere. Både produktet og virksomheden skal ›brandes‹, som det hedder, og virksomhedens identitet og selvforståelse skal formes aktivt og strategisk for at tiltrække og engagere de bedste medarbejdere. Denne operation kender vi i dag som storytelling og æstetisk ledelse. Karakteristisk for dette eksempel er, at æstetiske virkemidler her overføres fra sammenhænge, der ellers for det meste har været forbundet med kunsten. I det konkrete eksempel er det nok først og fremmest det kreative, der er nøgleordet. Præcist hvad, der så lægges i det kreative såvel som det kunstneriske, er nok alt andet end klart. Netop det peger på behovet for at stille spørgsmål til, hvad det egentlig er, der skal forbindes med det æstetiske aktuelt og for kritisk at kortlægge, hvad der egentlig er på spil med æstetikken i dag. Det er ikke kun en overførsel af sammenhænge, der plejer at blive forbun9
Det æstetiske aktualitet
det med kunsten, der er på spil. Kunst og æstetik er ikke sammenfaldende. Det æstetiske arbejde har også altid haft en plads uden for kunsten. Man taler bl.a. om æstetisk tandpleje eller æstetisk kirurgi, og her er der ikke tale om hverken tandlægens eller kirurgens kunstneriske evner, men om behandling, der kan rette op på noget, som ikke lever op til idealer om skønhed, eller som i hvert fald skal rette op på noget, der opfattes som uskønt. I de fleste sammenhænge tænkes der med det æstetiske lige så ofte på det skønne og forskønnelse, som der tænkes på det kunstneriske, hvilket kan bidrage til en hvis portion forvirring og uklarhed om, hvad der er på tale med det æstetiske. Vender vi kort tilbage til det kunstneriske og kreative som en vigtig del af det æstetiske i forbindelse med økonomi og ledelse, så kan andre eksempler nævnes i den sammenhæng. Reklamerne kan til tider udvise kvaliteter, der er beslægtede med det, der er i tankerne, når vi taler om kunst. Plakater med et kommercielt indhold kan fx findes værdige til en opmærksomhed, der ellers plejer at være forbeholdt kunsten. Eller vi kan tale om, at produkter ikke kun er håndværk, men kunsthåndværk. Den brug af æstetikkens indhold er dog beskeden og endnu til at begribe i forhold til den traditionelle relation til kunst. Anderledes omfattende er den overførsel af æstetiske virkemidler på andre livsområder, som netop æstetisk ledelse er et eksempel på. Her er der tale om et område, som ligger den traditionelle æstetik noget mere fjernt. Hverdagens æstetisering Eksemplet med branding, storytelling og ledelse peger på, at brugen af det æstetiske i utraditionelle sammenhænge er blevet så omfattende de seneste årtier, at der nærmest synes at være gået inflation i det. Som supplerende eksempler på hverdagslivets æstetisering kan nævnes, at vort valg af forbrugsgoder i stort omfang træffes på baggrund af reklamernes iscenesættelse; at byernes rum i udstrakt grad designes som en stimulerende ramme om konsum, der ud over det direkte vareforbrug også drejer sig om hverdagens rekreative konsum dvs. forbrug af kulturprodukter, serveringssteder og feriens turistindustri; at politik kommer til at handle om at målrette budskaber til vælgerne, der bliver spundet ind i en nøje tilrettelagt form og iscenesættelse af den politiske per-
10
Indledning
son, og at livsstilen bliver væsentlig som middel til social differentiering og integration og som pejlemærke i jagten på det gode liv. Rækken af eksempler kan forlænges. Det handler ikke kun om konsum og marked, men retter sig fx også mod naturen, der tilrettelægges og plejes af hensyn, som ikke kun er økologiske, men er rekreative og oplevelsesmæssige. Også naturen kan siges at blive æstetiseret, når dens sceneri skal være kulisse for de interesser, vi møder den med. Den rentable skov er ikke så attraktiv for vore udflugter som den, der ser ud som vore forestillinger om den naturlige – og dermed mener vi ægte og uspolerede – skov; men forestillingerne om det naturlige er bestemte forestillinger, som kan ligge ganske langt fra, hvad der ville være resultatet, hvis vi blot lod naturen være. Skoven ville miste sin idyl og æstetiske appel for de fleste, hvis den blot fremstod som uplejet, ud over at blive uanvendelig for almindelige rekreative formål uden dræn, rydning osv. Landskaber har som byerne også deres arkitekter. Naturens æstetisering ses næppe som det største problem, men det æstetiskes indmarch og fremtrædende plads i kommercielle sammenhænge bliver der set på med mere kritiske øjne, og endnu mere når det gælder andre – alvorlige – livsforhold. Galt kan det være, når kunstnere eller mediepersoner kan beskyldes for at være tomme iscenesættelser, hvis eneste kvaliteter er at have de rette stylister og producere, der kan dække over manglende talent. Slemt, også når musikken kan blive et produkt, der kan sælges på koreografi og lækre billeder gerne med en lettere pornografisk tone. Men er det problematisk i underholdningsbranchen, så synes det værre, når fx den æstetiske interesse for kroppen menes at være en overfladisk dyrkelse af de normer, der sættes af modens kropsidealer, som kvæler erotikken og den sunde kropspleje i pornografi og kemisk behandling. Her begynder det æstetiske i sin problematiske form at invadere opfattelsen af selvet og socialiteten og dermed at invadere den politiske offentlighed. I hvilket omfang den kritiske indstilling har ret i sine protester, eller om normer ændrer sig og må anerkendes for deres nye former, skal ikke diskuteres her. Det vil antologiens bidrag afspejle forskellige opfattelser af. Her er det
11
Det æstetiske aktualitet
blot nævnt som endnu et eksempel på det æstetiskes placering i de aktuelle diskussioner af vor moderne kultur. Om denne æstetisering er et nyt fænomen, eller om det er noget, der kendetegner den industrialiserede tid siden midten af det 19. århundrede, det moderne siden Renæssancen eller hele den vestlige – måske endda enhver – kultur siden deres begyndelse, kan diskuteres. Interesse for æstetiske produkter er jo til stede overalt. Ritualer og fester er fyldt med æstetiske forhold, som også oftest med et moderne øje ender med at blive betragtet som kunst – både templet, skulpturen og billedet såvel som teksterne og festspillet. Men interessen for at pynte sig med smykker, sminke, tatoveringer m.m., klæde sig på måder, der ikke kun drejer sig om beskyttelse og praktiske forhold, udsmykke boliger og fælles opholdssteder, er en interesse, der synes at kunne genfindes alle steder – uanset om udsmykningen så blot er for sin egen skyld, eller om den også rummer en række betydninger af fx religiøs eller social karakter. Intet af dette anfægtes, når der tales om det æstetiskes aktualitet, det peger blot på, at interessen for det æstetiske aktuelt synes at vokse i et omfang, der ikke er set tidligere. Det er da underordnet, om det æstetiske har invaderet områder, hvor det ikke har hørt hjemme i den tid, der har været talt om æstetik, eller om det genfinder en opmærksomhed rettet mod den sociale plads, som den var kendt fra de religiøse og politiske sammenhænge i antikken og middelalderen. I begge tilfælde synes det ikke urimeligt at sige, at mængden af æstetiske fænomener aktuelt er større, end den har været nogensinde før, og at det æstetiske i stort omfang har indtaget hverdagen. Æstetisering og det moderne/postmoderne Man fristes til at bemærke, at den tid, hvor der tales meget om æstetisering, dvs. siden 1980’erne, er sammenfaldende med, at det økonomiske har indtaget en central plads i den offentlige diskussion. Dagsordnen synes ofte præget af spørgsmål om, hvorvidt noget kan betale sig og om hvilke omkostninger, der er ved det. Det skal ikke føre til at konkludere, at det æstetiske og det økonomiske indgår en særlig alliance; men det kan nok tænkes, at det er en tid, hvor en række nye alliancer dannes. Netop økonomi og æstetik har i det seneste århundrede været holdt adskilt, fordi deres interesser oftest måtte ses som direk12
Indledning
te modstridende. Æstetikken har jo som hovedsag beskæftiget sig med kunsten, og dens selvbestemmelse og uafhængighed skulle helligholdes og ikke tilsmudses med profane interesser for dens økonomiske værdi eller i det hele taget med andre interesser. Interesser har nærmest været betragtet som en art blasfemi over for det oplyste og sekulære samfunds idealer, der tildeler kunsten en plads som refleksion og erkendelse uafhængig af sociale, politiske og økonomiske interesser. Det betyder ikke, at der ikke har været fx politisk kunst, den rummer det 20. århundrede mange eksempler på; men det betyder, at det har været en vigtig ingrediens i kunstens selvforståelse, at den ikke skulle lade sig diktere dette af andre. Når æstetik finder sammen med emner som økonomi og ledelse, da kan det nok tages som udtryk for en ændring i indstillingen til og behandlingen af kulturelle forhold. Det samme er nok også gældende, når det æstetiske kan optræde sammen med dannelsen, som bl.a. ytrer sig i maden, musikken og museet. Hermed tænkes der på, at der har været opbrud i de inddelinger af fagområder, som har været gældende frem til 1970’erne. Det handler ikke kun om, at det tværfaglige er blevet et akademisk mantra. Grunden er nok snarere, at det uden for akademia ikke er til at opretholde de samme grænsedragninger, og forskningsinteresserne kommer derfor til at afspejle det. Det opbrud i kulturen er blevet diskuteret under overskriften det postmoderne. En vigtig del af baggrunden for det, der kom til at blive omtalt som det postmoderne, var ændringer i arkitektur, hvor det kom til at spille en rolle at bringe en række forskellige elementer sammen i en uforpligtende leg med referencer. I stedet for en streng overholdelse af idealer om fx funktion, enkelhed og adskillelse af elementer, som ikke har med hinanden at gøre, blev det tilladt at boltre sig i forskelligt uden et krav om at forpligte sig på deres bestemte indhold. Stilarter og genrer kunne respektløst blandes sammen i en syntese af arkitektoniske fragmenter og inspirationen findes i populærkultur, som den forefindes i den kommercielle verden – i musikvideoer, reklamer, varehuse og hvad men ellers ville kunne lære af Las Vegas. Resultatet kan kritisk blive set som en overfladisk leg med stilarter og en æstetisering, som afskriver sig kritiske og indholdsmæssige dybder, en kritik som også kunne rettes mod de franske Cinema du look film som fx Jean-Jacqu13
Det æstetiske aktualitet
es Beineix’ Diva fra 1981, og Luc Bessons Subway fra 1985. Æstetisering er netop ofte skældsordet, hvor en dvælen ved billeder bliver til et sanseligt overflødighedshorn, der af kritikere kan ses som æstetisk kitsch. Æstetisk kitsch kan af postmoderne derimod opfattes som en positiv kritik, idet det netop drejer sig om at gøre op med den æstetik, der med postmoderne øjne har plaget verden med dens strenge krav om alvor. Den alvor tager ofte form af asketiske og strenge idealer, der fra postmoderne side ses belastet af at skulle leve op til ganske bestemte intellektuelle forventninger til det kunstneriske indhold. Mod det modernes alvor kan rettes en ironi, som den postmoderne også retter mod sig selv for ikke at gøre kitsch og leg til en ny alvor og for samtidig alligevel at kunne rumme en alvor. Om ironien så tjener som et kritisk frirum eller blot er en leg i tomhed og selvsving kan blive spørgsmålet. Æstetisering melder sig på den måde i forskellige sammenhænge som en negativ overfladiskhed eller som et positivt bidrag til at nuancere forståelsen af den aktuelle – om den så skal kaldes moderne eller postmoderne – kultur. Tre forskellige perspektiver Hvordan denne æstetisering af hverdagslivets områder skal beskrives, og hvordan den skal bedømmes, er altså ingen entydig sag. Æstetiseringen giver anledning til diskussion – både med hensyn til hvad den er, og om denne betegnelse dækker over noget reelt eller snarere anvendes i et perspektiv, der overdriver betydningen af bestemte forhold. Lettere forenklet lader den teoretiske diskussion om æstetiseringen og dens betydning sig opdele i tre forskellige perspektiver. I et kritisk perspektiv ses æstetisering som en problematisk brug af forførende og manipulerende midler, som noget der afgjort bør holdes på afstand af politik, og som et fænomen der gennem selviscenesættelse har det med at udarte sig til en narcissistisk og overfladisk optagethed af egen fremtoning. Æstetiseringen opfattes som problematisk, fordi den ses som repræsenterende et tab af dyder som nøgternhed og neutralitet i forhold til fremstillingen af sagen, som en mangel på saglighed i den offentlige debat og som en afsked med autenticiteten og etikken i vore sociale omgangsformer. En anderledes positiv opfattelse af æstetiseringen har som nævnt været at 14
Indledning
finde i diskussionerne om det postmoderne. Her ses æstetiseringen som et vilkår i kulturen, et vilkår der stiller en række andre spørgsmål til, hvorledes vi må beskrive den for at gøre det på en tidssvarende måde. Æstetisering opfattes i dette perspektiv som en nuancering af den alt for snævre opfattelse af rationalitet ved de førnævnte dyder. Den postmoderne interesse for æstetik kan have ligheder med den tidlige romantik, og den kan opfattes som en teoretisk pendant til udviklingen i kunstens egne bevægelser gennem det 20. århundrede, navnlig de historiske avantgardebevægelser hvor kunsten stræbte efter at nedbryde grænserne mellem sig selv og verden, og hvor æstetikken – forstået som æstetisk rationalitet – var udset til at spille en rolle som fornuftskritikkens allierede. For et tredje perspektiv drejer det sig om at indoptage impulser, som både er kritiske og imødekommende i forhold til æstetiseringen, og som derfor ikke lader sig placere entydigt i den ene eller anden af de to førstnævnte opfattelser. I dette perspektiv anskues æstetiseringen som en anledning for æstetikken til at gribe tilbage til en historisk opfattelse af det æstetiske, som i højere grad er forbundet med det sanselige. Denne forståelse af æstetik som en lære om det sanselige – en forståelse der bl.a. kan findes i den klassiske retorik og i den førmoderne kunstopfattelse – kan sammenfattende beskrives som en bestræbelse på at udforme æstetikken i en erkendelsesteoretisk retning. Hvad enten vi vælger det kritiske, det postmoderne eller sidstnævnte perspektiv, kan det imidlertid konstateres, at æstetiseringen repræsenterer en udvikling, som i forhold til de traditionelle æstetiske fag kommer udefra. Som allerede nævnt har en række fænomener uden for kunsten og dens institutioner meldt sig som oplagte for den æstetiske interesse. Det er en udvikling, der har sat de æstetiske fag i bevægelse ved at udfordre deres traditionelle genstandsområde og selvforståelse, og det er samtidig en udvikling, der har fået andre fagområder til at fatte interesse for det æstetiske. Denne udfordring af de æstetiske fags genstandsområde og selvforståelse kræver en genovervejelse af, hvad æstetikken egentlig er og kan. Hvis det er en opgave for æstetikken at beskæftige sig med æstetiseringen, skal det så ske på den traditionelle æstetiks måde, eller er der behov for nye? Skal fx æstetiserede reklamer, der med deres gennemførte sanselige udformning skaber stemninger og rummer fortællinger, behandles, som var det et billedkunstnerisk eller lit15
Det æstetiske aktualitet
terært projekt? Eller er en anden form for æstetik påkrævet, der snarere prøver at finde en måde at beskrive sagen på ud fra sagens egne præmisser, for da at lade den komme til sin ret i beskrivelsen? I dansk sammenhæng har ombrydningen af den traditionelle opfattelse af æstetikken og fremkomsten af et udvidet begreb om det æstetiske afstedkommet en række publikationer om fx skønhedsbegrebets forvandling, kunstens funktionsforandringer, æstetisk ledelse, kommunikation, læring, køn, krop, medier og støj. Og på den internationale scene finder der i disse år – i en mangfoldighed af faglige traditioner og perspektiver – en åbnende og frugtbar debat sted om forandringerne i det æstetiske, om æstetiseringen og konsekvenserne for disciplineringen af de æstetiske fag. Med denne antologi har vi samlet en række aktuelle bud på, hvordan denne udvikling – set ud fra forskellige fagområder – skal beskrives og forstås. Antologiens bidrag bevæger sig gennem mange forskellige diskussioner, og den kunne synes at være orienteret i retninger, der ikke alle stemmer lige godt overens. Læseren kan ikke forvente at få et enkelt svar på, hvad æstetik aktuelt betyder. I stedet kan man forhåbentlig glæde sig over en stor bredde i det æstetiske felt, og over at der forskelle til trods er en lang række gennemgående temaer. Når der er blevet åbnet for, at det æstetiske omfatter et større felt end sædvanligt, vil man med rette kunne spørge, hvorfor en række andre områder ikke også er taget med her. Det har ikke været målet med antologien at præsentere et hverken samlet eller fuldstændigt billede af det æstetiskes aktualitet, men derimod at give et indblik i emnets forskelligartethed som det aktuelt folder sig ud primært herhjemme. Som et udblik til den internationale æstetikdebat byder antologien til slut på en samtale med fire filosoffer: Gernot Böhme, Mario Perniola, Martin Seel og Richard Shusterman, som vi satte i stævne over nettet. Mere end et årti er forløbet, siden det æstetiskes aktualitet var genstand for diskussion på den velbesøgte og omfangsrige konference Die Aktualität des Ästhetischen i Hannover (efterfølgende udgivet af Wolfgang Welsch (1992), München: Fink. Med denne udgivelse har vi ønsket at tage tråden og diskussionen om denne aktualitet op i dansk sammenhæng. Fordi det æstetiske i dag angår et langt bredere felt end blot kunstens, er det vores håb, at denne diskussion af det æstetiskes aktualitet og betydning i kulturen må nå ud til et bredere 16