August Enna
danske komponister 1: August Enna af Steen Chr. Steensen 2: Ludolf Nielsen af Jens Cornelius Udkommer 2019 3: Hilda Sehested og Nancy Dalberg af Lisbeth Ahlgren Jensen 4: Else Marie Pade af Henrik Marstal (flere titler under udarbejdelse)
danske komponister
August Enna 1859-1939
Af Steen Chr. Steensen
Danske Komponister 1: August Enna Af Steen Chr. Steensen © Forlaget Multivers ApS, 2018 1. udgave, 1. oplag 2018 Danske Komponister redigeres af: Jens Cornelius Omslag: Christine Lind Tryk: Totem Printed in Poland 2018 ISBN: 978-87-7917-052-0 ISSN 2596-6561 www.multivers.dk Enhver kopiering af denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer. Bogen findes også som e-bog og må derfor ikke indskannes. Forlaget takker magister jürgen balzers fond for væsentlig støtte til udgivelsen.
indhold forord
7
skomagersønnen fra nakskov
10
fra gøgler til fuldtidsmusiker
17
gennembruddet med heksen
30
enna og andersen
51
opera på opera
72
de sidste år – og derefter
103
værkfortegnelse
136
diskografi
138
litteraturliste
139
noter
140
værkregister
141
navneregister
141
forord
Historien om komponisten August Enna kunne fortælles som: Der var engang (i slutningen af det forrige århundrede) en dansk komponist, der med ét slag med én opera blev berømt både hjemme og i det store udland. Ja, faktisk mere berømt, end nogen anden dansk komponist havde været det. Berømmelsen varede ved omkring 20 år, indtil den falmede, og komponisten gik i glemmebogen og levede den sidste del af sit liv ensom, fattig og bitter. Historien er fortalt således mange gange, først i samtidens aviser, siden i leksikonartikler, opslagsværker og pladenoter, men det er en historie, der mangler nuancer. Billedet af den først forkætrede siden forbitrede Enna har haft en tendens til at sætte sig fast, og det gør både ham og hans samtid uret. På den anden side var Enna selv medvirkende til, at der blev skabt billeder og historier om hans person. Det lå givetvis i hans natur og opvækst. Som menneske og komponist var August Enna fuld af modsætninger. Han var søn af en skomager, der igen var søn af en spillemand fra Sicilien. Farfaren var indrulleret i Napoleons hær, og efter slaget ved Waterloo i 1815 flygtede han først til Hamborg siden til Lolland for til sidst at forsvinde et sted i Europa efter at have efterladt sin kone i Nakskov med en stor børneflok. Augusts far var ét af børnene, han blev skomager, og livevilkårene i Augusts barndomshjem var beskedne. Vejen til musikken var da heller ikke ligefrem for August Enna, men han havde arvet sin farfars eventyrmod og spillede og komponerede sig opad i det musikalske hierarki med start i en gøglertrup, som musiker i diverse underholdningsorkestre, involveret i vaudeviller, en gang efterladt i Århus, komponist af små orkesterværker og endelig som 27årig modtager af Det Anckerske Legat med komponisterne N.W. Gade og J.P.E. Hartmanns anbefalinger. Dansk musikliv var domineret af Gade og Hartmann og deres forord · 7
nationale og romantiske stil. Andre komponister i slutningen af 1800-tallet skrev i deres fodspor: Peter Heise, P.E. Lange-Müller, C.F.E. Horneman og en række andre, og i begyndelsen hørte Enna til flokken. Legatet og den medfølgende substantielle økonomiske støtte gav Enna mulighed for dels at stifte familie, dels komponere sin første store opera. Heksen blev ved sin uropførelse i 1892 en kæmpesucces og var begyndelsen på et operaeventyr uden sidestykke i dansk musikhistorie. Ligesom Heksen blev andre operaer som Kleopatra, Aucassin og Nicolete, Heisse Liebe opført overalt i Europa, og Enna rejste med, var en verdensmand, orienterede sig i og lyttede til nye strømninger, tog stilling og tog til sig. ”Nordens Verdi” blev Enna kaldt i sin samtid. Selv om hans dramatiske stil måske mere lænede sig op ad Puccini – som han i øvrigt ikke brød sig om. Samtidig med at Wagner måske øvede større indflydelse på hans musik lige fra begyndelsen end nogen anden, lige indtil han lærte Richard Strauss’ musik at kende. Det var altså ikke blot som person, at August Enna var mangetydig, også hans musik indeholder inspiration fra mange sider – men i sine bedste stunder som komponist var Enna dybt original. August Enna var særligt fascineret af H.C. Andersen og komponerede en lang række værker, både dramatiske og symfoniske, med udgangspunkt i eventyrene. Det var dem, han var bedst kendt og respekteret for hjemme i Danmark. Det var bl.a. Den lille Pige med Svovlstikkerne, Hyrdinden og Skorstensfejeren, Prinsessen på Ærten, Historien om en Moder, en H.C. Andersen Ouverture, Nattergalen m.fl. Men det var bl.a. med Nattergalen, at August Enna begyndte en kunstnerisk nedtur. Ennas liv kunne minde om et omvendt H.C. Andersensk eventyr: En smuk svane, der folder sig ud og ender som en grim ælling i dansk musiklivs andegård. Måske ikke kun fordi hans romantiske stil blev overhalet indenom af Carl Nielsen-bølgen, men måske også fordi han som person kunne være genstridig, ærekær, lunefuld – og på samme tid charmerende, karismatisk og lidenskabelig. Et dobbeltmenneske med personlige op- og nedture. ”Hidsig som en italiener og uartig som
8 · august enna
en skomagerdreng”, blev der sagt om ham, og det var endnu et billede, som hængte ved Ennas eftermæle. Denne bog er et bud på en mere nuanceret fremstilling af August Ennas liv og værk. Den er dels baseret på breve, interviews, anmeldelser og andre avisartikler, dels på lytning til den musik, der er indspillet, og læsning af noder og tekster til Ennas værker, først og fremmest operaerne, hvoraf de fleste er glemt i dag. August Ennas værker vil være omdrejningspunkterne i beskrivelsen, men også hans forhold til samtidens kunstnere, forfattere og komponister, hvoraf Carl Nielsen havde en betydelig stemme. Bogen giver sig ikke ud for at være fyldestgørende og udtømmende, når det gælder beskrivelsen af Ennas liv og værk – det er snarere håbet, at den kan inspirere til en dybere beskæftigelse med en sjælden personlighed i dansk musikliv. Eller ganske enkelt åbne for en nysgerrighed og et ønske om at høre musik komponeret af Enna. Et par takker skal lyde. En tak til Det Kgl. Bibliotek, Musikafdelingen, specielt til Claus Røllum-Larsen, og til Musikmuseet, i særlig grad til Marie Martens. De har begge medvirket til at finde vej i et mangfoldigt Enna-materiale. Der er meget at arbejde videre med. Desuden en tak til Jens Cornelius for hans opmuntrende redaktørgerning. Steen Chr. Steensen juni 2018
forord · 9
skomagersønnen fra nakskov August Enna fylder 75 år. Han sidder i sin stue i Smallegade på Frederiksberg, ryger nikotinfri cigaretter og lader sig interviewe. En lille, rund mand med skaldet isse. Han taler sagte – nærmest med sammenpresset stemme – med en anelse lollandsk dialekt, og selv om tonelejet er stille, så er ordene tydelige. Komponisten formulerer sine sætninger velovervejet og præcist. Han har en hensigt med dette interview, der fik overskriften: ”Jeg har saa mange Fjender, at jeg ikke kan overkomme at hilse paa dem alle!”1 Umiddelbart lyder det som indgangen til en bitter forsvarstale. Et kig tilbage på et liv fyldt af modstand og konflikter, og August Enna sætter da også nogle modangreb ind over for dansk musikliv generelt og visse personer specifikt i løbet af interviewet, men overordnet er tonen mere mild og fremkommelig, end overskriften signalerer. Og når det kommer til beskrivelsen af barndommen, sker det med et humoristisk glimt i øjet, når Enna beskriver sine første skridt ind i musikkens verden. Set fra en lænestol i Smallegade omkring 65 år senere. Dér siger han: Hvis jeg har arvet noget i musikalsk Henseende, er det efter min Mor, hun var nemlig meget musikalsk og havde en god Sangstemme, hun sang altid en af Oehlenschläger, ”Spilleren”, på tyve Vers. Hun kom i Reglen aldrig helt igennem den, den handlede om en Spiller, som tabte alt og satte alt i Pant, først Uret og tilsidst Æren, men inden hun naaede saa vidt, var vi faldet i Søvn. Jeg kunde ogsaa synge, det opdagede Sanglæreren, en Fiolinspiller Knauer, i Larslejstrædes Friskole, hvor jeg blev sat, da vi kom herover. Uha, sikken en Skole, den var forfærdende, Drengene var fra Brøndstræde og alle Smaagaderne deromkring, snavsede og beskidte, hver Morgen begyndte Undervisningen med, at de blev sendt ned i Gaarden for at 10 · august enna
vaske sig. Religionslæreren Ellermann, han var Mediciner og blev senere Skoleinspektør, han, det kan jeg saa tydeligt huske, han gav en Gang en af Drengene en Lussing og gik bagefter højtidelig hen og vaskede sine Hænder. Jeg maatte altid synge for Knauer, medens de andre Drenge bare stod og gabede; han morede sig med at spille en Melodi igennem een Gang, og saa skulde jeg synge bagefter, det kunde jeg nemlig. Enna var ti år, da hans familie flyttede fra Nakskov til København. De første ti år i hans liv er ret ubeskrevne. Han var ottende barn ud af ti, født 13. maj 1859, i Vejlegade i Nakskov, hans far hed Andreas Enna og moren Eline Amalie Enna født Henriksen. De to havde giftet sig i 1844, faren havde etableret et skomagerværksted med 20 ansatte svende, og forretningen gik godt, hvilket ikke var ensbetydende med stor velstand, og da faren gik konkurs med sit værksted, måtte familien flytte til København, hvor der var mulighed for en ny begyndelse, selv om betingelserne var barske: et mindre værksted, endnu dårligere økonomi og ingen garanti for mad på bordet hver dag. Familien var blandt de omkring 250.000 mennesker, der i årene op til århundredeskiftet flyttede fra landet til et København præget af vokseværk med dårlige boliger og tilsvarende dårlige sociale, sanitære, sundhedsmæssige forhold. Familien Enna flyttede ind i Antoniestræde (senere ændret til Antonigade), og som August Enna fortæller, var det et af de bedre stillede kvarterer i Indre By. Erindringen om de andre drenge fra Brøndstræde fortæller også, at skomagerdrengen fra Nakskov var bevidst om sociale forskelle selv på et nuanceret niveau. Han bar denne viden om sin opvækst med sig resten af livet og vidste også, at han brød en social arv ved at gå musikkens vej. En vej, der i første omgang mest bestod af omveje. En nødvendig omvej var skolegangen i Larslejstræde Friskole, som Enna tilsyneladende ikke have meget godt at sige om. Men der var lyspunkter. Et af dem var tegnelærer Holm, der også var portrætmaler og i Enna så et talent. Han introducerede eleven til skomagersønnen fra nakskov · 11
professor ved Kunstakademiet Wilhelm Marstrand, der støttede tanken om en egentlig uddannelse som kunstmaler, hvilken Ennas far dog ikke ville høre tale om. Og så var der en ældre lærer på skolen, der introducerede ham for H.C. Andersen så levende, at det satte sig spor og sikkert medvirkede til, at Enna siden skulle beskæftige sig intenst med eventyrdigteren. Der er ikke nogen beskrivelser af hverken moren eller faren fra Ennas side. Men billedet af en mor, der synger en romance af Oehlenschläger med en moralsk pointe (visen er i virkeligheden kun på 16 vers), fortæller om en tryghed i et hjem præget af omsorg, og i det følgende fortæller Enna om, hvorledes faderen ønskede at sikre de bedste vilkår for sine børn – i dette tilfælde Enna selv: Far vilde have, at jeg skulle være noget fint, derfor kom jeg fra Larslejstræde til en Skriveskole, det var vist noget forfærdeligt noget, jeg skrev; naa, men saa kom jeg til et Kontor, Bisquit en gros. Der stod lange Rækker af blanke Blikkasser fyldt med de dejligste smaa Sukkerkiks, lyserøde og gule og grønne og alle Himmerigets Farver, og jeg aad jo. Det blev opdaget til sidst, og jeg blev forflyttet til Bogholderiet, men det smagte mig ikke, det blev ogsaa et Syndigt Bogholderi, ih bevares; saa Chefen sagde en skønne Dag, at nu skulde han prøve at skaffe mig en bedre Plads. Det blev som Lærling hos en Urtekræmmer paa Højbro Plads. Barndommen er hér genfortalt i en munter tone. August Enna skrev ikke en barndomserindring som f.eks. en anden komponist, Carl Nielsen, gjorde det med Min fynske Barndom, men i “Jeg har saa mange Fjender, at jeg ikke kan overkomme at hilse paa dem alle!” og andre interviews fra runde fødselsdage kan man alligevel fornemme, hvad der gemte sig i den helt unge Enna. En af Ennas sider var lysten til eventyr – til at bryde med normen. Han smiler af sin tid i en kikseforretning, som ”bogholder”, lærling 12 · august enna
Stregtegning af August Enna – tegner og årstal uvist.
hos en urtekræmmer og siden bl.a. ekspedient i en af brødrenes skotøjsforretning, men inden for det næste år af sit liv gør han alvor af sit opgør med faderens velmenende ønske om at finde noget sikkert. Og i den forstand slægtede han sin farfar på. Farfaren hed Alexandro og kom fra den sicilianske by Enna – deraf familienavnet – og hans historie minder allermest om plottet til en af de operaer, som Enna siden skulle blive internationalt kendt for. Hér genfortalt i et portræt på komponistens 80-årsdag: skomagersønnen fra nakskov · 13
August Enna er af sydlandsk Oprindelse, der flyder italiensk Blod i hans Aarer. Bedstefaderen til ham var Sicilianer, født i den lille By Enna. Samme Bedstefar blev for øvrigt Trompeter hos Kejser Napoleon og fulgte ham lige til det bitre Waterloo. Dermed sagde han, saavidt man ved, Musiken farvel og drog til Hamborg, hvor han forelskede sig i en ung, smuk og rig Jødinde. Da han ikke maatte faa hende med det gode, bortførte han hende, og sammen flygtede de to i aaben Baad tværs over Østersøen til det danske Lolland. Alexandro Enna blev Skytte hos Grev Reventlow, og hans omfattende Sprogkundskaber gjorde, at den danske Greve tog ham med paa sine Udlandsrejser. Fra denne Bedstefader har August Enna utvivlsomt taget meget i Arv, ikke blot det fyrige Temperament, men ogsaa Lysten til Musik.2 Til historien hører, at Alexandro ikke kunne falde til ro, forlod kone og børn, forsvandt et sted i Europa og blev næsten 100 år gammel. August fulgte ikke i sin fars fodspor. Han blev ikke ”skomager, bliv ved din læst”-sønnen, men kom på godt og ondt til at ligne sin farfar mere. Og en af de stærkeste drivkræfter for den unge dreng var lysten til musik, hvor ubevidst denne lyst endnu var, selv om han jo havde vist gode evner. Den formulerede sig nemlig først bevidst, da han var omkring de 16 år i mødet med et klaver. I det førnævnte 75-års-interview fortæller Enna: Paa den Tid begyndte det musikalske at komme stærkt frem; min Søster, der sang i Frelsers Kirke på Christianshavn, havde faaet et taffelformet Klaver og jeg var fjorten Aar, næh, dengang var det kun de rige, der kunde eje et Klaver. Det, at man kunde slaa Tangenter an og faa Toner ud af det, det var noget stort, og fuldstændig omvæltende for min Tilværelse, jeg veg ikke fra det, jeg larmede og hamrede, spillede, komponerede og fantaserede – og saa lukkede min Søster Klaveret. Men snarraadig 14 · august enna
som jeg var, vi boede i Antoniestræde, opdagede jeg, at en Beværtning henne i Gaden havde et opretstaaende Klaver, det kom jeg og spillede paa hver Morgen, inden jeg skulde til Urtekræmmeren og lidt om Aftenen ogsaa. Viljen til musik var vakt. Det virker næsten som en besættelse fra første øjeblik, som om nogen har tændt for en kontakt. Og herefter går det da også hurtigt. Enna fortæller videre: Jeg fik raad til en lille Fiolin, købt i Antoniestræde paa Afbedrag, tre Rigsdaler ialt, der skulde betales med en Mark om Ugen; det var forfærdeligt svært for mig at skrabe sammen til den Mark, men Fiolinen kom alligevel til at give Udbytte, for jeg lærte at spille de gængse Danse. Jeg havde ingen Lærer, og fik Plads som Musikant i en Beværtning i Kristen Bernikowsgade, den daværende, der var noget andet, end den fine Gade nu. Det var et usikkert Stræde i Fortsættelse af Holmensgade, og Beværtningen var Samlingssted for dens løse Fugle og deres forfærdelige Kavalerer. Jeg blev gode Venner med Udsmideren, vi var omtrent lige gamle, saadan sytten-nitten Aar, og han var en Kapacitet paa sit Omraade, der var A.C. Meyer. Men jeg blev snart ked af at gnide Chr. Jensens Polkaer og alt det i det uendelige, saa jeg begyndte at komponere, medens jeg spillede, og jeg satte mig mange Gange i Forlegenhed, for naar Gæsterne vilde have en eller anden Melodi, jeg saadan havde fundet paa, en Gang til, kunde jeg ikke huske den. Jobbet i værtshuset i Kristen Bernikowsgade gav gode penge. I hvert tilfælde nok til, at Enna kunne tage egentlig undervisning i violin og klaver. Først hos en halt skræddersvend, der lærte Enna danserepertoiret, og i 1876 blev han elev hos musikeren Heinrich Krause, der underviste både i klaver og violin. Enna må også have fået lidt undervisning i teori på dette tidspunkt, for han var skomagersønnen fra nakskov · 15
begyndt at skrive småstykker og musik bl.a. til vaudeviller. Til barndomserfaringerne hører også, at den 12-årige August opførte teater på loftet hjemme i Antoniestræde. Det var komedier og teaterforestillinger, som han selv havde skrevet og opførte. Hans brødre gik rundt på gaderne med skilte, der reklamerede for forestillingerne. Enna tog 1 skilling i entré, men hele denne teateraffære fik en brat afslutning, da viceværten en dag foretog en pulterkammerrydning. Ikke desto mindre var der lagt et grundlag for det, der skulle blive hans hovedbeskæftigelse: musik til teater i alle dets afskygninger – skuespil, pantomime, ballet, operette og ikke mindst opera. Første forsøg var musikken til operetten En Idyl. Det første forsøg som egentlig komponist. Det var i 1878, Enna var 19 år gammel. Mere om En Idyl senere, men hvordan var det scenelandskab, den unge Enna trådte ind på disse år? Når det gjaldt opera (og syngespil), var der kun én scene: Det Kgl. Teater i København. Og den scene (kendes i dag som Gamle Scene) var i øvrigt ganske nyindviet i 1874, styret med kyndig hånd af Holger Simon Paulli, der udover at dirigere alle operaer, sammensætte repertoiret, vælge sangere, instruktører osv. også var den, der godkendte nye operaer til opførelse. I disse år gjorde Wagner sin entré i repertoiret med Lohengrin, Mestersangerne i Nürnberg og Tannhäuser – alle iscenesat af Bournonville – og brød dermed det ellers franskdominerede repertoire (udover Mozart, Rossini, Verdi etc.). Det var småt med nye danske operaer, men netop i 1878 havde Heises Drot og Marsk premiere og blev modtaget med taknemmelighed. Når det gjaldt andre genrer som operette, vaudeviller, lystspil osv., var der en underskov af teatre og foreninger ud over hele landet, og det var dér Enna skulle indhente sine første erfaringer.
16 · august enna