Angstens gave
Angstens gave
Af Markus Floris Christensen
© Forlaget Multivers ApS, 2023 1.1. udgave, 1. oplag 2023
Omslag: Caroline Norup Lindblad
Sats: Spintype.com
Tryk: Totem
Printed in Poland
ISBN: 978-87-7917-627-0 www.multivers.dk
Dele af kapitlerne ”Angstsamfundet”, ”Angstens åndshistorie – et grundrids” og ”Inger Christensen” er tidligere publiceret i artikler andetsteds. Teksterne er dog blevet bearbejdet og omskrevet til denne bog.
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven.
Udgivelsen er støttet af Statens Kunstfond Ud
Titlen Angstens gave klingeråbenlystparadoksal.Begrebetangsterikkenoget,derforbindesmedatgive gaver–enforæringelleretfænomen,somskalværetil glædeellergavnforandre.Atangstenindeholderengave,derkanåbnesogmåskeligefremvækkebegejstring, eretudsagn,somkalderpåenforklaring.Detviljeg meddennebogforsøgeatgive.
TitlenerinspireretaffilosoffenJacquesDerridas essay Donner la mort (Dødens gave, 1992).Idenne tekstundersøgerDerrida,omdødenharnogetatgive, elleromdenskalforståssometabsoluttab.Han diskuterer,hvadAbrahamfårvedatofresinsønIsak, oghankommerfremtil,atofringenafdækkeretabsolut ansvar,somgiverdetenkelteindividsinsingularitet.
Dødenerikkekunatforståsomentabserfaring.Døden besidderogsåenkraft,sombringerselvettilbevidsthedomsigselv(ogsitegetansvarforsigselvog denanden).1
Enlignendetankegangviljegfremhævei
forholdtilangsten.Den,derrammesafangst,rammes ikkeudelukkendeafensygdom.Angstenerikkekun enlammendelidelse,derødelæggerenhverformfor glædevedlivet.Angstenskaberogsåmulighedenforat forholdesigtilsigselvpåny.Angsteneretkald,der bringerselvetibevægelse.Angstdannergrundlagfor skabelseogselverkendelse.
Ordbogendefinererangstsom:”en(vedvarende) ubehagelig,negativfølelsevedtankenomnogetuønsketellerubehageligtderofteersværtatdefinereeller forklare”.2 PåAngstforeningenshjemmesidebeskrives angstsomen”sygdom”,hvisdentageroverhåndog optræder,udenatdererreelfarepåfærde.3 Sundhedsstyrelsenomtalerangstsom”etafdestørsteproblemer fordenmentalesundhed”,dermedførerstoresamfundsmæssigeomkostninger.4 Psykiatrienbeskæftiger sigmedangstsomen”psykisklidelse”,der,nårdenbliverlangvarigogfunktionshæmmende,skalbehandles medkognitivterapiog/ellerpsykofarmaka.5
Isamtidendefineresogforståsangstialtovervejende gradsomnogetnegativt,derstårikontrasttilmere ”positivefølelser”somglæde,lykkeellermeningsfylde.
Angsterforbundetmedubehag,sygdom,dårligtmentalthelbred,økonomiskeomkostningerogpotentielt behandlingskrævendepsykisklidelse.Evolutionshistoriskforklaresangstsomenoverlevelsesmekanisme,der udgårfra,atmennesketersåkaldtprogrammerettil atværepåvagtogtilpassesigomverdenen.Grundfor-
tællingenlyder,atmennesketudvikledeangst,dengang detgikrundtpåsavannenforatforberedesigpå farefuldescenarier.6 Udlægningenafangstsomenpsykisklidelse,derudspringerafnaturlige,hjernekemiske reaktionsdannelser,dominerersamtidensforståelseaf angst.Deterdenneforklaringsmodel,Sundhedsstyrelsentagerudgangspunkti,nårdeundersøgerdanskernes mentalehelbred,ogdeterdennemådeatbegribeangstenpå,sompsykiatriendiagnosticererangstlidelserud fra.Samtidensherskendeforståelseafangsterforankretietnaturvidenskabeligterkendelsesparadigme,der medbasisievolutionshistorienforklarerangstsomen biomedicinskhjernelidelse,menneskerskalkureresfor. Angstenerenpsykosomatisk,destruktivbelastning, manskalhaveunderkontrologfåtilatgåvæk.
Detforholdersigimidlertidsådan,atdererandre måderatbegribeangstenpå.Ideenomangstsom enbiomedicinskhjernelidelseerrelativtny.AnsatsernefindermanhosnervelægenSigmundFreud,der medudviklingenafpsykoanalysenibegyndelsenaf det20.århundredegødedejordenforenmerenaturvidenskabeligtilgangtilangstbegrebet.Freudvari begyndelsenafdenoverbevisning,atangstenudgikfra libidinøsekonflikter.Hanvardenførstetilatudpege symptomerpåangstsometfundamentfordeciderede angstneuroser,hvormedhanlagdegrundenforsamtidenssymptombaserede,diagnostiskemanualer.Før Freudsteorierslogigennemvarangstdogprimærtet
anliggendeforteologerogfilosoffer.Deterførstiløbet afdet20.århundrede,atpsykologienogpsykiatrien bliverdefinerendepåområdet.
Idagvilmantypiskfåenhenvisningtilenpsykolog frasinlæge,hvismanopleversymptomerpåangst. Herefterindledesmuligvisetbehandlingsforløbmed samtaleterapiellermedicin.Sådanvarprocedurenikke idet19.århundrede,hvordenmodernepsykologi endnuvarisinvorden.Enafdemestindflydelsesrige behandlingerafemnetfindermanhosdigteren,teologenogfilosoffen,SørenKierkegaard,hvisideerjeg indledningsvistvilbrugepladspåatgøreredefor,dade ervigtigeforrestenafdennebogstænkemåde.
Kierkegaardsteologisk-filosofiskeafhandling Begrebet Angest (1844)harhaftafgørendebetydningfor eksistensfilosofienogdeneksistentiellepsykologiidet 20.århundrede,blandtandreforcentraletænkere somKarlJaspers,MartinHeideggerogJean-Paul SartresamtpsykiaterneogpsykologerneVictorFrankl, LudwigBinswangerogEmmavanDeurzen.Under pseudonymetVigiliusHaufniensisforetagerKierkegaardiangstafhandlingenencentralsondringmellem angstogfrygt.Kierkegaardsberømteformulering heromlyder:“[Angest]eraldelesforskjelligtfraFrygt oglignendeBegreber,derrefereresigtilnogetbestemt, medensAngesterFrihedensVirkelighedsomMulighed
forMuligheden”.7
Iangstenblivermennesketsat overforatforholdesigtil”FrihedensVirkelighed”og
til det mulige i bestemt form (”Muligheden”). Det betyder, som Kierkegaard-forskeren Arne Grøn har påpeget, at angsten tvinger individet til at forholde sig til muligheden for at være fri.8 Angst udgår fra friheden til at vælge, fra muligheden for at forholde sig til sig selv som fri; en tilstand af frihed, der i takt med modernitetens udvikling kun er blevet radikaliseret siden midten af det 19. århundrede.
Kierkegaard når frem til denne ide ved at lokalisere angst mellem frihed og synd. I de første kapitler af Begrebet Angest afviser Kierkegaard tidligere syndsopfattelser og udvikler sin egen sammenhæng mellem synd og angst. Han fremhæver angst som en mellembestemmelse mellem frihedens mulighed og syndens handling. I en længere analyse af syndefaldet diskuterer Kierkegaard Guds forbud og Adams reaktion herpå: “Forbudet ængster ham, fordi Forbudet vækker Frihedens Mulighed i ham. Hvad der gik Uskyldigheden forbi som Angestens Intet, det er nu kommet ind i ham selv og er atter her et Intet, den ængstende Mulighed af at kunne”.9 Det er denne indlejrede intethed og ængstende mulighed af at kunne, som er angstens ur-kilde. Angst opstår, når individet konfronteres med den ængstende mulighed af at ”kunne” i frihed.
I forlængelse heraf kan man sige, at angsten konfronterer individet med sig selv. Den åbner for en opdagelse af, hvem man er, hvad man har mulighed for, og hvordan man forholder sig til, hvem man er. Det er den
eksistentielleopgave,somangstaktualisererimenneskelivet,ogdeterenopgave,somalleståroverfor.Iden forstanderangstetmenneskeligtgrundvilkår.Angster engrundlæggendedelafdetdeteratværetil,fordiden viser,atmanikkeersigselvheletiden.Angstengør opmærksompå,atmanførstskalblivesigselv,ogatdet erenopgaveatblivesigselv.Angstenførermennesket udafsigselvforatføremenneskettilbagetilsig selv.Angstensgaveer,atdenrejserenopgaveforden enkelte.
EndviderehævderKierkegaard,atangstenerambivalent.Hanbeskriverangstsom”ensympathetiskAntipathieogenantipathetiskSympathie”,detvilsigeen samtidigfølelseaftiltrækningogfrastødelse.10 Angsten ertvetydig,denbådelammerogvækker,tildragerog byderimod,ogdetbetyder,atdenkantolkespåflere måder.Kierkegaardetablereraltsåendobbeltsidetforståelseafangst.Pådenenesideerangstenfrastødende ogdestruktiv,fordidenkankommeoverindividetsom enpludseligrædsel,derersværatbegribe.Påden andensideerangstetgrundvilkårmedopbyggelige egenskaber,dadengiverindividetmulighedforat opdagesigselvgennemfrihedenssvimmelhed.Angster altsåenfundamentaldelafdenmenneskeligeerfaringshorisont,derkanledetillammelseoglidelse,mensom ogsåkanføretilhøjereselvindsigtgennemdetforhold, atselvforholdetvågneriangsten.Detskalsesilyset af,atKierkegaardforstårdetmenneskeligeselvsom
ånd:ensynteseafsjæloglegeme,afuendelighedog endelighed,affrihedognødvendighed,dettimeligeog detevige.Det,somangstenbevirker,eratbringeden menneskeligeåndogdetmenneskeligeselvforholdi bevægelse.
Deterikketilfældigt,atKierkegaardbrugeraktive verbertilatbeskriveangstensdynamik.Angstenvågner,angstenvækker.Enandenmådeatsigedettepåer, atangsten giver.Angstgiveranledningtilselvrefleksion ogselvindsigt,angstaktivererforestillingsevnenogskaberdriften;angstenkalderpå,atmanforholdersigtil selvsometåndeligtvæsenudspændtmellemendelighed oguendelighed,mulighedognødvendighed.Angsten blotlægger,atmanskalmistesigselvforatblivesigselv.
Inutidensbiomedicinskeoptikerdissedialektiske ogopbyggeligeegenskabervedangstennegligerettil fordelforenvidenskabeligbetragtningsmåde,somsøgeratindhegneindividetslidelseridiagnostiskespektre. Formåleteratgøreangstenmuligatbehandle–ikke someneksistentielogetiskfordring,derpegerpået selvforholdibevægelse–mensomenpsykisksygdom, derskalbehandlesogelimineres.
Enafhensigternemeddennebogeratforetage enforskydningisamtidensopfattelseafangst.Fremfor atbegribeangstsometsygeligtfænomen,derskal fastsættesikliniskekategorier,viljegkastelysover angstensometopbyggeligtfænomen,derliggertil grundforselvforståelse,fantasidannelseogdigterisk
skabelse.Hovedvægtenliggerpådet,somangsten giver fremfordet,somangsten tager.Udgangspunkteter Kierkegaardsdefinitionafangstsometeksistentielt grundvilkår,derisingrunderambivalent–bådetiltrækkendeogfrastødende,destruktivtogopbyggeligt. Jegønskerdogikkeatlæggemigislipstrømmenafsamtidsdiagnostikere,somkaldertilselvbegrænsningog afmålthedisenmodernitetenudfrare-aktualiseringeraf denstoicistiskeellereksistentialistiskefilosofi.11
Mitbudskabvilikkevære,atangsternoget,der kanovervindesgennemstoicistiskeleveregler,somde færrestenokevneratefterleveientid,deromnogen erprægetafangstfremkaldende,eksistentielletrusler (klimakrisen,mulighedenforatomkrig,fremkomsten afukontrollabelkunstigintelligens)ogfatalebegivenheder(pandemi,krigiEuropa).Istedetviljegforsøgeathenledeopmærksomhedenpå,hvordanangst harfigureretsomettematiskomdrejningspunktog encentraldrivkraftforskabelseoggenskabelse–af detlitteræreformsprog,afselv-ogomverdensforhold ogforbindelsentildetguddommeligeogtranscendente. Grundantagelsener,atlitteraturenkanformulereog almengørefortællingeromliv,dererpåvirketafangst, ogatmanderforgennemlitteraturenshistoriekan afdækkeudviklingeniopfattelsenafangst.Angstkan desudenanskuessometoplagtemnetilatundersøge udviklingenaflitteræreudtryksformer,eftersomangst kanindgåsombetydningsbærendemotivibilledsprog,
handlingsforløbogopbygningenaflitterærekarakterer.
Detskaliløbetafdennebogblivetydeligt,athistorienomangstikkekunerhistorienomdengang, mennesketgikrundtpåsavannenogopbyggedeangst foratberedesigpåfare,sådansomdetpointeresimoderneevolutionspsykologi.Historienomangsterogså historienomideernes,fantasiens,troensoglitteraturens udvikling.Viervanttilatforbindeangstmedtab.Angst forattabekontrollen,angstforattabeansigt,angstfor atdø.Vioverser,atangstengiver.Angstgiveranledning tiltænkningogskabelse,tilkunstneriskformgivningog indreogydrekamp.
Vifårøjepå,hvadangstengiver,nårviopsøger litteraturensrigholdigearkivovermåderne,hvorpå angstenerkommettiludtryk.Litteraturenkommunikererangstenvedatforvandledentillitterærform.12
Denigrundenvanskeligtkommunikerbareangstfølelsebliverilitteraturenforvandlettilformsprogog fortællinger,somgørdenæstetiskintens,chokerende ogfremmedgørendesåvelsomforsonende,begribelig oggenkendelig.Læsningenafskønlitteraturenstyrker derfordenenkeltesmodtagelighedoverforangstens ambivalens.Litteraturengørdettydeligt,atderfindes paradokseridetmenneskeligeliv,somersværeat begribe,sommanmåkæmpeforatkommeoverens med.Lidelsenopfattesikkepatologisk,mensomnoget, derkanforvandlestilformogfåbetydningsfylde.Lit-