Æstetiske erfaringer
Carsten Friberg
Æstetiske erfaringer Filos of is ke bet r agt ni nger af de n m o d e rn e k u l t u r
Æstetiske erfaringer. Filosofiske betragtninger af den moderne kultur Af Af Carsten Friberg © Multivers ApS, 2007 Udgiver: Forlaget Multivers ApS, København Omslagsdesign: Danesadwork. Foto: Carsten Friberg, Avedøre Holme, 2006 Printed in Germany ISBN: 978-87-7917-191-6 www.multivers.dk Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks. at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.
INDHOLDSFORTEGNELSE
Forord ............................................................................................7 Indledning......................................................................................8 I. Anledning.................................................................................15 1. Æstetisering. Fra kunst til æstetik .......................................16 2. Det æstetiske i kunst............................................................29 3. Det æstetiske arbejde...........................................................36 II. Den filosofiske vinkel.............................................................44 1. Filosofisk empiri .................................................................47 2. Filosofisk hermeneutik........................................................49 III. Det æstetiske I: Fra æstetikkens begyndelse til Kant............56 1. Æstetikkens begyndelse ......................................................60 2. Kant og æstetikken ..............................................................89 IV. Det æstetiske II: Hovedtræk af æstetikken efter Kant ........100 1. Kant og de første generationer ..........................................100 2. Æstetik som kunstfilosofi..................................................112 3. Fra kunstfilosofi til æstetik................................................119 V. Det moderne .........................................................................141 1. Det modernes kronologi ....................................................143 2. Det modernes indhold .......................................................147 3. Det modernes konsekvenser..............................................163 4. Det moderne og det æstetiske............................................175 VI. Erfaring ...............................................................................182 1. Erfaringsbegrebet ..............................................................186 2. Erfaringskrise og fiktionalisering......................................194 VII. Æstetisk erfaring................................................................211 1. Æstetiske erfaringers funktion ..........................................213 2. Diskussioner om æstetiske perceptioner og erfaringer .....215 3. Perspektiver for den æstetiske erfaring .............................238 Litteratur:...................................................................................249
5
F ORORD
Denne bog er en bearbejdning af min ph.d.-afhandling af samme navn, som blev forsvaret i marts 2004 ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. Opponenterne var Arnfinn Bø-Rygg, Universitetet i Oslo, Paisley Livingston, Københavns Universitet, og Thomas Schwarz Wentzer, Århus Universitet. Afhandlingen er forfattet i perioden august 2000 til august 2003 under vejledning af Søren Gosvig Olesen, Københavns Universitet, og Jørgen Dehs, Arkitektskolen Århus. Statens Humanistiske Forskningsråd skal takkes for at have finansieret mit stipendium. Tak til Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom for i november 2002 til januar 2003 at have givet mig rum til arbejdsro, diskussioner og skabelse af kontakter til filosofien i Italien. At skrive er en kamp med sproget, som jeg ikke har kæmpet alene. En særlig tak til Nickie Post og Anna Wegener for at have hjulpet med at få mine ofte knudrede formuleringer rettet ud og korrekturen på plads. Afhandlingen er filosofisk, men fag- og interessefællesskab har jeg for langt størstedelen fundet uden for det etablerede filosofiske miljø, jeg har således haft glæde af mange diskussioner, som rækker ud til retorik, litteraturvidenskab, film og medier, antropologi, idéhistorie, arkitektur, design og kunst. Alle jer, som jeg gennem årene har diskuteret med, både ideer fra min afhandling, jeres arbejde og andet, som måske ikke lød til at have med min sag at gøre, men som alligevel er endt dér, til jer skal lyde en stor tak. Det var aldrig kommet hertil uden jer. Med hensyn til citationspraksis: Citater i teksten er angivet med kursiv. Hvor intet andet er angivet, er oversættelsen min. Indføjelser i citater af kantet parentes […] angiver, at tilføjelse eller udeladelse er min. København, 2007 7
I NDLEDNING
Denne bog stiller spørgsmålet, hvilken funktion det æstetiske har i det moderne. Hermed tænkes der på den æstetisering af vor kultur, der kan siges at finde sted aktuelt, når fx mange produkter, der omgiver os, er genstand for en omhyggelig og omfattende bearbejdning med henblik på deres præsentation. Eksemplerne er mange, det er fx film, musikvideoer og reklamer med sanseligt appellerende billeder, og det er rækken af livsstilsprodukter og imagepleje både for vort ydre og for vore omgivelser fra kroppens fysiske, kirurgiske og kemiske pleje, dens udsmykning ved piercing og makeup, dens indpakning i påklædningen, og til stederne vi opholder os både boligen, arbejdspladsen og fritidens opholdssteder. Det æstetiske drejer sig altså her ikke om kunsten. De æstetiske erfaringer, som er bogens titel, angår ikke snævert erfaringer af eller i forbindelse med kunst, men derimod om et særligt aspekt af hverdagens forskellige forhold. Her skal bredt tales om kulturelle produkter. Den traditionelle forbindelse mellem æstetik og det kunstneriske, det skønne og smagen skal på ingen måde anfægtes her, blot skal anholdes, at det kunstneriske har en alt for fremtrædende plads i forhold til, hvad der er hensigtsmæssigt i diskussionen om æstetisering og om kulturelle produkter som sådan. Et perspektiv, der henter sine standarder i kunsten, har ikke nødvendigvis så meget at sige for fx design- og reklameforskningen. Det betyder ikke, at der ikke med det perspektiv kan være en del at sige om fx design og reklame; men hvis æstetikken skal lade kulturelle produkter som sådan komme til orde i deres virke og egen ret, bør det overvejes, om det, der kan siges om de fænomener, også har noget at sige dem. Om så i øvrigt æstetikkens – og filosofiens – interesse for kunsten er en interesse, der i alle henseender er sammenfaldende med kunstens egne interesser, kan også diskuteres. I de seneste par årtier har en række diskussioner drejet sig om et ændret og udvidet æstetikbegreb, der har det sanselige som det centrale. Det sanselige skal da ikke indskrænkes til mødet med kunsten som kunstnydelse og som kunsterfaring så lidt som til skønhedsoplevelsen. Under 8
kunstperspektivet kommer det, om noget er æstetisk, næsten uundgåeligt til at rumme en kritisk dom. Det bliver til, om noget er smagfuldt, fordi det som æstetisk er med kunstneriske aner, som hvis de æstetiske kvaliteter ved et design bliver fremhævet. Eller det bliver noget problematisk, fordi det æstetiske opfattes som en overdrivelse af det sanselige og nydelsesfulde, som når fx designet tænkes som et kommercielt produkt, og det æstetiske da kan ses som for meget af det sanselige og nydelsesfulde, som da bliver betragtet som en overfladiskhed. De senere års diskussion af et andet fokus på det æstetiske er motiveret af et ønske om at forlade denne kritiske vinkel for i stedet at kunne betragte hverdagens produkter for det, de er, og ikke for om de lever op til forskellige kunstneriske standarder. De æstetiske erfaringer bliver dermed til et spørgsmål om de erfaringer, vi gør med hverdagens forskellige genstande og situationer, for at se på hvilken rolle de spiller i vor forståelse af dem, omgivelserne og os selv. Det er således ikke for at kassere ethvert kritisk perspektiv, men for at overveje, om ikke kritikken selv i en række sammenhænge er kritisabel, fordi den har forudsætninger, der stiller sig i vejen for at betragte hverdagens kulturelle produkter. Ved at løsne båndet mellem æstetik og kunst kommer æstetikken til at angå et bredere felt, hvori kunsten indtager en plads sammen med en lang række andre forhold. De kan da blive set for det virke, de udøver på os ved at indgå i vor måde at sanse og iagttage os selv og vore omgivelser på. Her har designet, reklamen, populærmusikken, påklædningen, maden, samtalen, kropssproget etc. en afgørende rolle, og det er det æstetiske forstået som det sanselige ved den rolle, som her skal behandles som genstanden for den æstetiske erfaring. Når det hedder ›filosofiske betragtninger af den moderne kultur‹, er det nødvendigt med en indledende bemærkning om det moderne. Moderne bruges på mangfoldige måder både om forskellige opfattelser af, hvad det særlige for det moderne er, og for hvornår, det er. Her tages det moderne som den periode, hvor den menneskelige selvudfoldelse gøres til det grundlæggende, og som den tid, vi lever i. Det moderne begynder med udgangen af middelalderen og tager for alvor fart i renæssancen, og vigtige dele af dets historie er det 17. århundredes videnskabelige revolution, det 18. århundredes borgerlige revolutioner og det 19. århundredes indu9
strialisering. Det moderne rummer en mangfoldighed af selvkarakteristikker og ikke mindst selvopgør, hvilket netop er en del af det at være moderne. Også det postmoderne, der kan tjene som en overskrift for de seneste tre årtiers diskussioner af tidens kulturelle forandringer, skal her ses som en del af det moderne; en del, der kan kaldes konsekvenserne af det moderne. Det æstetiske har en særlig plads i det moderne, fordi æstetiske fænomener spiller en væsentlig rolle for forståelsen af den moderne verden. Den bliver på én gang præget af voksende kompleksitet og foranderlighed som følge af den industrielle og teknologiske udvikling og af et ideal om forståelse, der lægger sig fast på enkelhed og stabilitet i fx videnskabelige modeller. I den sammenhæng får det æstetiske et væsentlig virke som bidragyder til den moderne verdens voksende behov for orienteringshjælp. Det æstetiske hænger da sammen med at kunne sikre fx genkendelighed i omgivelserne ved konserveringen af dem, som når vi freder bygninger og natur eller har nostalgi i mode og design, eller ved at levere oplevelser og erfaringer i kulturelle produkter som musik, reklamer, film, indretningen af opholdsstederne hjemme, på arbejde og når vi har fri. Her skal ikke diskuteres, om det er store eller små oplevelser og erfaringer, og om de er gode eller dårlige. Udgangspunktet er at konstatere, at de spiller en rolle, og spørgsmålet er, hvordan de gør det, og hvorfor det netop er de æstetiske forhold, der kommer til at have den funktion. Det æstetiske i den moderne kultur drejer sig altså om opmærksomheden på den sanselige bearbejdning af vor verden. Hertil hører dele af kunsten såvel som design og reklamer, scenografi og iscenesættelse, mode og fredning, dvs. en lang række fænomener, der har fået plads og fået en stadig mere omfattende plads i den moderne kultur. At gøre det til æstetikkens opgave og i det hele taget at gøre æstetikken til en så bred interesse i kulturelle produkters sanselige former og virke kan give anledning til bekymringer. En bekymring kan være, at der sker en underminering af det kritiske potentiale i kunsten, set som æstetikkens egentlige genstand, ved at den trivialiseres af en kommerciel kulturs evner til at omsætte kunst såvel som sub- og modkulturer til populær og salgbar underholdning og modefænomener. At der kan være grund til sådanne bekymringer skal bestemt ikke afvises; men sagen er ikke at friholde kunsten fra virkelighe10
dens overgreb så lidt som at forsvare bestemte opfattelser af kunsten. Den er derimod at fokusere på det sanselige som et aspekt ved kunsten og andre fænomener, som gør dem medvirkende i vor virkelighedsforståelse. Endelig skal bemærkes, at der med æstetikken her menes den filosofiske æstetik. Dermed menes, at det ikke drejer sig om at analysere konkrete æstetiske fænomener. Det arbejde må hovedsageligt overlades til de æstetiske fag. Den filosofiske interesse ligger derimod i, hvorfor og hvorledes de æstetiske fænomener kommer til udfoldelse, og i hvilken betydning de har. Deri ligger, at æstetikken spiller en afgørende rolle både for vor forståelse af os selv og vore omgivelser og for tænkningen. Spørgsmålet er da, hvilken funktion og opgave det æstetiske har, dvs. hvilket bidrag yder det vore muligheder for at orientere os og handle i en moderne verden. Bogen falder i syv dele. I første afsnit drejer det sig om at indkredse anledningen til at fatte interesse for det æstetiske på den måde, som her er tilfældet. Gennem eksempler skal der peges på, hvad det er for forhold, der er på tale, og som tiltrækker sig den opmærksomhed, der gør dem både interessante og af betydning for vor forståelse af den moderne verden. Det drejer sig om det, vi har og gør erfaringer af, og som rummer den forståelse, der er afgørende for vor evne til at orientere os i en moderne verden. Det er den forståelse, filosofien skal gøre eksplicit. Når fokus her er på det æstetiske og erfaringerne, er det netop motiveret af, at begge ses at spille en hovedrolle for vor virkelighedsforståelse. Inden selve behandlingen skal kort siges, hvilken filosofisk strategi, der her anvendes, hvilket andet afsnit drejer sig om. Strategien er hermeneutisk, dvs. der følges et ideal om, at det er en bestemt sag, der sætter dagsordenen for betragtninger og diskussioner. Der følges således ikke bestemte tekster, teorier eller forfattere; men de melder sig, hvor de bidrager til en forståelse af sagen. De befinder sig ikke nødvendigvis alle lige godt i hinandens selskab, og utvivlsomt kunne andre også være nævnt. Æstetiske erfaringer er ingen entydig sag, og tanken her er at følge et enkelt spor, som eftersøger motiverne for, at sagen bliver interessant. Udgangspunktet har været den tyske diskussion af æstetiske erfaringer; siden har også andet og andre bidraget til det spor, arbejdet er ført til og ad.
11
Tredje og fjerde afsnit skal gøre det klart, hvad æstetik i denne sammenhæng betyder. Der foretages et tilbageblik på æstetikkens begyndelse i det 18. århundrede og den dominerende udvikling, æstetikken har gennemløbet frem til i dag, skitseres overordnet. Hensigten er ikke en æstetikhistorie, men at pege på en forhistorie og på forbindelsen til retorikken og den betydning, det sanselige havde, og som her ses som afgørende for et tilfredsstillende bud på æstetikken i dag. Det er af betydning, fordi det retoriske og sanselige ses at spille en hovedrolle i den moderne verden. Det moderne bliver i femte afsnit karakteriseret ved at pege på dets grundtræk. Det drejer sig om interessen for og engagementet i den foreliggende virkelighed, dvs. det forhold til virkeligheden, der kommer til at høre en borgerkultur til, som den vokser frem gennem renæssancen. Her kommer vor selvudfoldelse til at være et dominerende træk. Til den knytter sig nogle bestemte forhold. Disse er legitimation af vore handlinger og virke, som det bliver afgørende, at der kan drages nytte af, ligesom at der opnås den ønskede sikkerhed for vort virke og for den viden, der erhverves; hertil er udøvelsen af kritik det afgørende. På forskellig vis må det moderne kæmpe med sig selv, da virkningerne af moderniseringen er, at verden forandres i stadig mere omfattende grad, og det modernes kritik synes at bringe det moderne i en tilstand af permanente legitimations- og kompetencestridigheder. Det moderne har nogle konsekvenser, som rummer en række problemer, der diskuteres under overskrifterne legitimationsproblemer, diskontinuitet og orienteringskrise. Det er afgørende for karakteristikken af det moderne, hvorledes de problemer gribes an. De diskussioner føres ofte som diskussioner om det moderne og det postmoderne. Der vil her blive set med sympati på karakteristikker, der hører til det postmoderne, men også med det forbehold, at det moderne ikke er så problemfyldt, som der gives udseende af. Det moderne rummer en række forhold, der yder deres bidrag til at sikre det moderne liv. Sagen er her at være opmærksom på de forhold, og blandt disse er netop det æstetiske. Det bidrager ved at åbne for at erfaringer gøres og sikres at have gyldighed ved gennem tematisering og eksperiment at fange og lede opmærksomheden. Således sikres vore orienterings- og handlingsmuligheder. Vanskeligheden for det æstetiske er at vinde anerkendelse i de dominerende former for teoretisk behandling. Men med til det moderne hø12
rer også, at det stiller udfordringer for tænkningen, der bør indrette sig på, at den moderne virkelighed ikke nødvendigvis er den samme, som den teoretiske forestilling om den. Til det teoretiske hører vanskeligheder ved at anerkende sansningen og erfaringerne. Derfor bliver erfaringsbegrebet af central betydning, og i sjette afsnit præciseres, hvilke problemer der er med erfaringer i moderne sammenhæng, og hvad erfaring betyder. Hvad det første angår, så kan der helt overordnet tales om erfaringstab og fiktionalisering. Erfaringstab skal dog også mødes med et forbehold, nemlig at der kun tilsyneladende kan tales om et tab; interessen for æstetisk erfaring er netop interessen for, at andet er på spil end det blot krise- og tabsgivende. Problemerne hænger sammen med, at erfaring ofte reduceres til blot information renset for det personlige. Noget andet er den moderne verdens kompleksitet og foranderlighed, som synes at underminere de personlige erfaringer, hvis rækkevidde og gyldighed bliver reduceret, når kompleksiteten øges. Tilsvarende gælder, at fiktionalisering mindre drejer sig om et tab af virkelighed for i stedet at få fiktioner, men mere om at virkeligheden i det moderne nok udfordres af mangfoldigheden af det, der er i virke i vore konkrete erfaringer. Erfaring hænger sammen med det konkrete og det sanselige, og her bliver det, der har med hverdagens fænomener at gøre, interessant. Det gælder fx design og reklamer, som bevidst arbejder dermed, det gælder fx den måde, vi i ubemærkethed instruerer os selv gennem stil og forbrug, og det gælder den kunst, der gør sig bemærket ved at reflektere over vor aktuelle virkelighed. Det leder til det afsluttende syvende afsnit om, hvorledes den æstetiske erfaring på baggrund af de træk ved den moderne verden, som er blevet fremhævet, finder sit virke. Her sigtes både til betydningen af det æstetiske i det konkrete dvs. i forbindelse med hverdagsfænomenerne og kunsten; der sigtes også til hvilke konsekvenser, det har for tænkningen og for den selvforståelse, der hører det moderne til. Spørgsmålet er, hvilken udfordring det æstetiske stiller de dele af tænkningen, der har domineret det moderne, og om ikke det æstetiske netop peger på andre dele, der har været overset eller i det mindste har ført en tilbagetrukken tilværelse i tænkningen, men netop ikke har gjort det i virkeligheden. Der peges således på, at det æstetiske har en mere fundamental betydning, end det traditio13
nelt er blevet set at have. Det indgår ikke blot som virkemiddel for formidling og argumentation inden for en bestemt forståelse af verden, men allerede denne forståelse har afgørende hensyn at tage til det æstetiske.
14
I. A NLEDNING
Anledningen til interessen for de æstetiske erfaringer hænger sammen med æstetiseringen af vore omgivelser. Ønsket er at betragte kulturelle fænomener i bred betydning uden at anlægge en vinkel, hvorunder de ses som noget overfladisk og tomt. Det vil ofte være tilfældet, hvis der med æstetik forstås en filosofi om kunst, der ser det som sin opgave at vurdere de æstetiske fænomener eller at karakterisere dem med henblik på deres erkendemæssige, kritiske eller frigørende potentialer. En sådan æstetik søger bag overfladen og bag det sanselige for at finde de dybder, som kunsten forventes at rumme. Æstetik og æstetisering kommer her i konflikt med hinanden som en konflikt mellem dybde og overflade, mellem fornuftens alvor og sansningens bedrageriske overflade. Den opfattelse af æstetik og æstetisering skal her erstattes med en interesse for de kulturelle fænomener, der tager dem alvorligt uden at underkaste dem en modstilling af dybde og overflade. Den modstilling alvor kan vise sig at være en alvorlig hindring for at forstå de kulturelle fænomener, der hører æstetiseringen til, fordi den gør sig forudsætninger, der ikke er rimelige i forhold til dem. Den opfattelse af æstetik har fortrængt, at æstetik og æstetisering havde et fælles udgangspunkt i det sanselige. Den har insisteret på en intellektuel dybde, som afviser det sanselige som overfladisk uden hensyntagen til, at de dybder intet er, før de kommer op til overfladen, og at overfladen måske ikke uden videre kan afvises, fordi den stikker meget dybere. Dybde og overflade er en beskrivelse, som rummer et verdensbillede, der stammer fra en tænkning, der betragter verden som objekt. Den tænkning orienterer sig først og fremmest mod at kunne fastlægge begrebsligt hvilke bestemte elementer og relationer, verden består af, og på hvilke måder de forholder sig til hinanden. Spørgsmålet er, om det verdensbillede er et billede af en moderne verden. Filosofiens interesse for æstetik aktuelt er også en interesse for, om æstetik og æstetisering drejer sig om fænomener og forståelse, som ikke kommer til deres ret i beskrivelser af ovenstående art. Måske æstetikken angår noget i vor konkrete virkelighed, 15
som er afgørende for vore erfaringer af den, men som overses, også af flertallet af æstetiske teorier, der ellers er ment som forsøg på at give ordet til det æstetiske og til virkeligheden. Ofte er det nok snarere dem selv, som tager ordet, og vi får mere at vide om den æstetiske teoretikers syn på de æstetiske fænomener, end vi gør om fænomenerne selv. Dette er ikke ment som en afvisning af hele udbuddet af æstetisk teorier i dag, men derimod at ville anlægge et fokus, der enten ikke rummes af eller ikke kan rummes af dem. I det arbejde går bestræbelserne på at holde en balance, hvor både de konkrete erfaringer og de forskellige videnskabers autoritet anerkendes. Det er i dem, at vor virkelighedsforståelse kommer til udtryk. Den filosofiske interesse retter sig mod det, der i det skjulte er medvirkende i den forståelse, fx hvad det er, der får opmærksomhed og af hvilke motiver. Det er interessen i hvilken fornuft, som gør sig gældende i vore forsøg på at forstå virkeligheden. Filosofien må i sin balancegang både have en respektfuld omgang med og anerkendelse af det konkrete, som er dens anledning, og en respektløs og provokerende spørgen til, hvad der er på spil. Respektløsheden må forstås ret, for filosofien må ikke gå på kompromis med, at den i sit væsen er ydmyg og spørgende. En af filosofiens værste fjender er tab af ydmyghed og at blive bedrevidende og belærende. Det respektløse ligger i, at den ikke må gå på kompromis med, at der kan og må spørges om alt. Overvejelserne over hvorledes filosofisk arbejde praktiseres, følger i andet afsnit. Forinden skal der gives eksempler på det, som er anledningen til at interessere sig for æstetikkens aktuelle situation. Eksemplerne skal først findes i talen om æstetisering, dernæst i bestemte aspekter af kunsten og sidst i æstetisk arbejde, som det finder sted i fx arkitektur og design.
1. Æstetisering. Fra kunst til æstetik
a. Drømme- og oplevelsessamfundet Vor tid – vor kultur og samfund – bliver karakteriseret med mange navne; kulturen er snart moderne, snart postmoderne; samfundet er et informationssamfund eller et vidensamfund, det er et skuespils- eller et oplevelses16