Tekla Griebel Wandall by Forlagetmultivers

Tekla Griebel Wandall

! 7917-454-2_DK12_Tekla-Griebel-Wandall_F.indd 1

10/01/2022 16.53

danske komponister 1: August Enna af Steen Chr. Steensen 2: Ludolf Nielsen af Jens Cornelius 3: Hilda Sehested og Nancy Dalberg af Lisbeth Ahlgren Jensen 4: Else Marie Pade af Henrik Marstal 5: Niels Viggo Bentzon af Bertel Krarup 6: Emil Hartmann af Inger Sørensen 7: Paul von Klenau af Steen Chr. Steensen 8: Victor Bendix af Jens Cornelius 9: Bent Lorentzen af Lars Ole Bonde 10: Otto Malling af Mikael Garnæs 11: Thorvald Aagaard og Oluf Ring af Povl Chr. Balslev Flere titler er under udarbejdelse.

Bogserien Danske Komponister er startet på initiativ fra Magister Jürgen Balzers Fond

! 7917-454-2_DK12_Tekla-Griebel-Wandall_F.indd 2

10/01/2022 16.53

danske komponister

Tekla Griebel Wandall 1866-1940

Af Thomas Husted Kirkegaard

! 7917-454-2_DK12_Tekla-Griebel-Wandall_F.indd 3

10/01/2022 16.53

Danske Komponister 12: Tekla Griebel Wandall Af Thomas Husted Kirkegaard © Forlaget Multivers ApS, 2022 1. udgave, 1. oplag 2022 Danske Komponister redigeres af: Jens Cornelius Forside: Tekla Griebel Wandall, 1902. Foto: Musikmuseet, MMCCS arkiv 168 Omslag: Christine Lind Tryk: Totem Printed in Poland 2022 ISBN: 978-87-7917-454-2 ISSN 2596-6561 www.multivers.dk Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Udgivelsen er støttet af: augustinus fonden

! 7917-454-2_DK12_Tekla-Griebel-Wandall_F.indd 4

10/01/2022 16.53

indhold forord

en musikerslægt

fra modeltegner til operakomponist

konservatorieårene

penge og et eget værelse

debut

schön karin i breslau

kvindernes udstilling 1895

studier i dresden og skøn karen i københavn

kvindernes fredsmøde og kvindernes foretræde

musikpædagogik og hjertesorger

wandall

komposition på trods

fra komponist til forfatter

med bukserne på

kong hroars skjalde

villa shaw

103

tonernes mikrokosmos

110

død og eftermæle

116

værkfortegnelse

119

kildefortegnelse

124

noter

129

værkregister

136

navneregister

137

! 7917-454-2_DK12_Tekla-Griebel-Wandall_F.indd 5

10/01/2022 16.53

! 7917-454-2_DK12_Tekla-Griebel-Wandall_F.indd 6

10/01/2022 16.53

forord Jeg er ikke i Tvivl om, at den lille Opera en Gang vil blive gravet op. – Naar vi har faaet en Række betydelige, kvind[elige] Komponister, da vil den første af dem nok blive mindet. Men da er hun død […]1 Således skriver Tekla Griebel Wandall i 1917 til Georg Høeberg, kongelig kapelmester. Hun skriver blandt andet for at spørge, om hendes opera Skøn Karen kan blive genopført på Det Kgl. Teater. På de 18 år, der er gået fra operaens danmarkspremiere på Det Kgl. Teater i 1899 – verdenspremieren foregik i 1895 i Stadttheater Breslau under titlen Schön Karin – har Tekla Griebel Wandall bevæget sig fra et liv som lovende, produktiv og velrenommeret komponist i København til et liv i skyggerne; et liv præget af fattigdom og slidsomt arbejde med musikundervisning i Fredensborg. Alt imens hun fortsætter med at komponere for sig selv, håber hun på at opleve lidt af fordums storhed. Men hun skriver samtidig, at hvis de ikke vil genopføre operaen, så må de i det mindste sørge for, at den forbliver i deres arkiv. Hendes tid skal nok komme, det er hun overbevist om. Man kan diskutere, i hvor høj grad Tekla Griebel Wandall fik ret i sin profeti: I dag er det de færreste, der overhovedet har hørt om hende, og operaen er aldrig blevet genopført. Og den første kvindelige komponist var hun trods alt ikke – vel ej heller den første “betydelige”, hvad end den 51-årige brevskriver lægger i dette tillægsord. Det kan endda diskuteres, om hun var den første danske kvindelige operakomponist. Den titel kunne også gå til grevinde Maria Theresia Ahlefeldt (1755-1810), som fik sin “operaballet” Telemak paa Calypsoes Øe opført på Det Kgl. Teater så tidligt som i 1792, samt et lille operaintermezzo, Veddemaalet, i 1793. Men Griebel var rigtignok den første danske kvinde, der fik opført en regulær, fuldfed opera, og i sin samtid blev Griebel også omtalt som den første danske kvindelige operakomponist. Måske havde grevinde Ahlefeldt

Side 6: Tekla Griebel Wandall anno 1925 (Musikmuseet). forord · 7

! 7917-454-2_DK12_Tekla-Griebel-Wandall_F.indd 7

10/01/2022 16.53

lidt den skæbne, som Griebel nu også har – nemlig den skæbne at blive henlagt i glemsel. Det kan undre, at Tekla Griebel Wandall har spillet så lille en rolle i Danmarks musikhistorieskrivning. En del af forklaringen skal nok findes i hendes eget livsforløb. Veninden og forfatteren Ingeborg Buhl var også sikker på, at Griebels musik “sikkert vil finde sin Plads i dansk Musik engang”, men tilføjede, at “den jo desværre er handicappet af, at De aldrig fik Tid ved idelige Nyudgivelser at hamre Deres Navn fast”.2 En anden del af forklaringen skal nok findes i den kranke skæbne, som så mange kvindelige komponister har lidt i musikhistorieskrivningen: De er blevet en blind plet, som musikforskningen netop kun “pletvist” har været opmærksomme på. Men hvor man trods alt kan høre indspilninger af nogle af disse komponisters musik samt efterhånden også læse om dem, er Tekla Griebel Wandall forblevet et tavst og næsten ubeskrevet blad. Det er blevet til enkelte opførelser af hendes værker (primært hendes sange) gennem årene, men til dags dato findes ikke én indspilning med hendes musik. Helt ubeskrevet er hun dog ikke. De vægtigste skriverier om hende er Elisabeth Dahlerups biografiske skitse i foreningsbladet Kvinder i Musik fra 1989, hendes kandidatspeciale fra Københavns Universitet fra 2006 (som i øvrigt også biograferer komponisten Nanna Liebmann) samt erindringsbogen To kunstnerskæbner af Tekla Griebel Wandalls søn, Svend Wandall.3 Tekla Griebel Wandall optræder da også i leksikalske opslagsværker som Dansk Kvinde-biografisk Leksikon, New Grove Music, Komponistbasen, og sammen med Maria Theresia Ahlefeldt er hun den eneste danske komponist anført i bogen Women Opera Composers: Biographies from the 1500s to the 21st Century.4 Desværre forbliver Griebel netop dette: pletvise leksikalske opslag eller specialiserede akademiske dyk ned i den glemte musikhistorie. Denne bog er et forsøg på at lave om på dette. For der er god grund til at lade ikke bare operaen, men hele Tekla Griebel Wandalls livshistorie, musik og poetik “grave op”, som hun selv formulerer det. Efter Musikmuseet havde afholdt udstillingen “Kvinder komponerer” i 1980, modtog museet en række papirer fra Svend Wandall. Museumsinspektør Ole Kongsted gik materialet igennem og 8 · tekla griebel wandall

! 7917-454-2_DK12_Tekla-Griebel-Wandall_F.indd 8

10/01/2022 16.53

skrev i et brev til Svend, at Griebel var “en af de mest interessante af de personligheder, som vi i denne sammenhæng har beskæftiget os med”.5 Kongsted skrev ikke dette af ren høflighed. Tekla Griebel Wandall er blandt de absolut mest interessante danske komponister – ikke kun blandt de kvindelige – fra sin tid. Uddannet på Kjøbenhavns Musikkonservatorium 1889-18916 skrev hun over 100 kompositioner, heraf både sange, klaverstykker og anden kammermusik, men også tre operaer, en ballet, musik til skuespil, flere kantater og et værk for recitation med orkester. Hun lagde musik til adskillige arrangementer forbundet med den danske kvindesag, og ligestillings- og kønstematikker gennemstrømmer hendes virke. Hun var skønlitterær forfatter med flere uudgivne digte og noveller på samvittigheden, og i 1915 udkom hendes roman Rigmor Vording. Hun udgav to musikteoretiske og -pædagogiske værker og skrev et endnu uudgivet manuskript, Tonernes Mikrokosmos, som er en unik blanding af harmonilære, farvelære, affektlære og den spiritistiske strømning teosofi, som hun blev dybt optaget af. Hun tjente sine penge som privatunderviser i klaver, sang, musikhistorie og musikteori og optrådte hyppigt som udøvende pianist. Som uddannet modeltegner fra Tegneskolen for Kvinder havde hun i øvrigt også billedkunsten inde på livet. Tekla Griebel Wandalls kunstneriske skabertrang bredte sig altså over flere områder, men i midten stod musikken. Om vi får lov at høre den indspillet eller (gen)opført, må tiden vise. Det er mit håb, at denne bog i hvert fald kan være med til at vække interessen. Denne fremstilling er først og fremmest baseret på indgående studier af det righoldige materiale, som Tekla Griebel Wandall har efterladt sig. Det befinder sig hovedsageligt i arkiver på Musikmuseet og Det Kgl. Bibliotek. Det overleverede materiale spænder over et i 1917 forfattet erindringsmanuskript, en række scrapbøger og notesbøger, breve, et væld af nodemanuskripter og meget mere. Fælles for det meste af materialet er, at Tekla Griebel Wandall samlede det i slutningen af sit liv for at kunne overlevere det til eftertiden. Utroligt mange af hendes nodemanuskripter foreligger i renskrivninger fra 1930’erne, ligesom flere breve til og fra andre personer er overleveret i renskrevet genpart. I 1933 udfærdigede hun endog flere forord · 9

! 7917-454-2_DK12_Tekla-Griebel-Wandall_F.indd 9

10/01/2022 16.53

eksemplarer af en fortegnelse over sine kompositioner, hvori hun også anførte, hvilket materiale hun havde sendt til arkiver i Det Kgl. Teater, Statsbiblioteket i Aarhus, et museum i Bückeburg og til forskellige personer i sin omgangskreds, først og fremmest Alice Shaw, som blev hendes elev, veninde og mæcen i de sidste år.7 Alt dette peger på en bemærkelsesværdig ihærdighed: Tekla Griebel Wandall var sikker på, at hun engang ville blive “gravet op”, og for musikforskeren gjorde hun derfor et grundigt forarbejde – et forarbejde, der i sidste ende har muliggjort denne biografi. Det er også et forarbejde, som iscenesætter en helt bestemt selvfortælling fra hendes side. Det skal holdes in mente. En lille note angående navne er på sin plads. Hovedpersonen i denne fremstilling blev født Tekla Griebel, undertiden stavet Thekla Griebel. Hun blev senere giftet Tekla Griebel Wandall, undertiden stavet T(h)ekla Griebel-Wandall. Eftersom mange af hendes kompositioner er skrevet før giftermålet, har jeg valgt at henvise til hende i brødteksten som “Griebel” – dog med fornavn, når hun omtales i sammenhæng med sin far, Theodor Griebel – mens bogen altså bærer hendes navn fra efter giftermålet “Tekla Griebel Wandall”. Problemstillingen er i øvrigt typisk, når man skal biografere kvinder, og jeg følger her den model, som eksempelvis Joseph N. Straus følger i sin bog om den amerikanske komponist Ruth Crawford Seeger (som altså hedder Crawford i brødteksten).8 Det er også værd at nævne, at Griebel blot er én blandt adskillige interessante, men mere eller mindre glemte navne, som dukker op i denne biografi. Jeg udfolder nogle af skæbnerne bag disse navne, men der er ikke plads til det hele. Jeg håber derfor, at læserens nysgerrighed vil vækkes, når navnene optræder undervejs, og at læseren får lyst til på egen hånd at undersøge, hvilke skæbner der ligger bag navne som Nanna Liebmann, Golla Hammerich, Orpheline Olsen, Nicoline Leth, Alice Shaw osv. Informationen på internettet er ofte sparsom, men så meget desto mere grund til at grave dybt. * Jeg vil rette en stor tak til mine kolleger på Musikmuseet, Marie Martens, Anders Haahr og Ulla Hahn Ranmar, samt til mine kol10 · tekla griebel wandall

! 7917-454-2_DK12_Tekla-Griebel-Wandall_F.indd 10

10/01/2022 16.53

leger på Nationalmuseet, Christian Sune Pedersen, Mikkel Venborg Pedersen og Knud Overgaard Pedersen. Der skal også lyde en stor tak til Lisbeth Ahlgren Jensen og Thomas Holme for hjælp med diverse spørgsmål om hhv. kvindelige komponister og afkodning af ulæselige breve. Tak til Claus Røllum-Larsen fra Det Kgl. Bibliotek for generøs hjælp og givtige korrespondancer. Til nodearkivar ved Det Kgl. Teater Ulla Aasted Due, som hjalp mig i genopdagelsen af Griebels ellers forsvundne livsværk, operaen Kong Hroars Skjalde, skal der også lyde en dybfølt tak. Ligeså til Marie Amstrup Møller fra Fredensborg Lokalhistoriske Arkiv. Tak til Griebels efterkommere, der var venlige og hjælpsomme, og som donerede fantastisk interessant materiale til Musikmuseet undervejs. Jeg skylder endvidere en stor tak til Katrine Gadsbøll, som hjalp mig med at blive klogere på teosofi. Endelig en stor tak til redaktør Jens Cornelius for at gribe muligheden for endelig at give Tekla Griebel Wandall en plads blandt de danske komponister; eller rettere, at give den tilbage. Den største tak til mine tre børn og, som altid, min kone Sofie. Bogen er dedikeret til hende.

forord · 11

! 7917-454-2_DK12_Tekla-Griebel-Wandall_F.indd 11

10/01/2022 16.53

en musikerslægt I slutningen af sit liv, i marts 1939, skrev Tekla Griebel en levnedsbeskrivelse over sin far, Theodor Griebel.9 Teksten er interessant, både fordi den giver et indblik i Tekla Griebels fædrene ophav, og fordi den på tydeligste vis anskueliggør, hvordan hun til sine sidste dage tilrettelagde en helt bestemt selvfortælling. Med andre ord vidner levnedsbeskrivelsen ikke kun om Theodor Griebels livsforløb, men i lige så høj grad om Teklas brændende ønske om at gøre sig gældende som musiker og komponist. Levnedsbeskrivelsen fremstår nemlig som ét stort argument for, at musikaliteten flød i Griebelslægtens blod, men at den aldrig fik de udfoldelsesmuligheder, den havde brug for. Her er de første linjer af Teklas skildring af sin far: Hans [dvs. Theodors] Fader var Urmager og Stadsmusikant, vistnok af en gammel Musikerslægt, en god og retsindig Mand, men gammeldags streng og uforstaaende som Børneopdrager. Moderen Johanne, født Hinsch, var en hjertensgod, huslig og brav Kone. Hun fortalte om sin lille musikalske Dreng, at han allerede i Moderens Liv havde “danset”, hver Gang hun hørte Musik. Sikkert er det, at han fra sin tidligste Barndom var paafaldende musikalsk og fremmelig i enhver Henseende.10 Theodor Griebel blev født 1829 i Lütjenburg i Holsten, i en “musikerslægt”, som ifølge Tekla Griebel selv kan spores tilbage til midten af 1700-tallet: I et hæfte med titlen “Slægten Griebel” har hun afskrevet opslag fra diverse tyske musikleksika fra 1800-tallet, hvor man kan læse om musikere, kapelmestre og stadsmusikanter med efternavnet Griebel.11 Selvom den eksakte forbindelse til Theodor Griebel og hans far Peter Friedrich Griebel (1797-1850) ikke fremgår helt tydeligt, har det ikke forhindret hende i at konkludere, at hun kom ud af en stolt musikerslægt. I sine erindringer skrev hun endda: “Min Fader var afgjort et betydeligt Talent, maaske, ja sandsynligvis bundende i den Bachske Slægt” – mindre kunne ikke gøre det.12 12 · tekla griebel wandall

! 7917-454-2_DK12_Tekla-Griebel-Wandall_F.indd 12

10/01/2022 16.53

Theodor Griebel, udateret foto (Musikmuseet).

Theodor lærte som otteårig at spille fløjte af sin far og begyndte som tiårig at akkompagnere ham til baller på landet samt at komponere små stykker. Fra 15- til 17-årsalderen modtog han musikundervisning i Rostock, og det var sandsynligvis her, han fik violinen som hovedinstrument. Da han fyldte 18, drog han til København, hvor han fik ansættelse som andenviolinist i H.C. Lumbyes berømte orkester i Tivoli. Her var han dog kun ansat 1847-1848, for med udbruddet af Treårskrigen så han sig nødsaget til at forlade den nu meget tyskfjendske hovedstad. Han drog til Helsingør, hvor han slog han sig ned i 12 år som musiklærer, musiker i diverse orkestre og organistvikar i Skt. Olai Kirke, byens domkirke. en musikerslægt · 13

! 7917-454-2_DK12_Tekla-Griebel-Wandall_F.indd 13

10/01/2022 16.53

I Helsingør lejede han et værelse ved en familie ved navn Andresen, og her mødte han Camilla Andresen, som han blev forlovet med i 1857. I 1860 flyttede de sammen til Randers, hvor Theodor blev ansat som dirigent i musikforeningen Brage, der som Danmarks ældste musikforening stadig eksisterer den dag i dag. I 1861 blev Theodor og Camilla gift, og i 1863 blev de forældre til datteren Tibbe, som dog ikke nåede at blive en måned gammel. I 1866 fik de så datteren Tekla, opkaldt efter Friedrich Schillers karakter Thekla fra skuespilstrilogien Wallenstein13 – et værk, som med skæbnens ironi fik en betydning senere i hendes liv. I sine efterladte papirer skriver Tekla Griebel meget om sin far, mens moren Camilla får ganske få ord med på vejen: “Min Moder sad inde med et udyrket Tegnetalent og ikke saa lidt Phantasie, dyb Følelse og Sands for det komiske og det karakteristiske”.14 Det er tydeligt, at det var farens musikalske slægt, som hun var mest interesseret i, og faren kom da også på flere punkter til at have meget direkte indflydelse på Tekla Griebels liv og karriere. Tekla Griebels første år foregik altså i Randers, og her tjente far Theodor penge nok til, at han også havde overskud til at komponere en smule. Theodors Festgalop blev opført af C.C. Møllers orkester i forlystelseshaven Alhambra på Frederiksberg i sommeren 1868, og efter den opførelse blev han kontaktet af musikforlæggeren Wilhelm Hansen, som siden udgav enkelte af hans kompositioner, heriblandt hans Festgalop, en række romancer, en klaverskole og en samling klaverstykker.15 Desuden skrev Theodor en lille bog med titlen En epokegjørende Opfindelse paa Stryge-Musikens Omraade.16 Det lille skrift argumenterer helhjertet for en almen indførelse af messing- eller stålstemmeskruer i violinbygningen, i stedet for de træstemmeskruer, som var gængse, og som var mere modtagelige for slitage. I 1873, da Tekla Griebel var syv år gammel, flyttede familien til København. Med hendes maleriske ord: “Med Sindet fuldt af de lyseste Forhaabninger, bestemte [Theodor] sig til at drage derover, hvor Anerkendelse, Paaskønnelse og mulig Fritid til Kompositionsvirksomhed ventede ham!” Sådan blev tiden i København dog ikke: Fra 1873 til sin Død, 1900, boede Theodor Griebel da i København, de sidste ni Aar som Enkemand. Boede – ja, 14 · tekla griebel wandall

! 7917-454-2_DK12_Tekla-Griebel-Wandall_F.indd 14

10/01/2022 16.53

andet er der i Grunden ikke at sige. Det blev en Kæde af Skuffelser.17 Ifølge Tekla forsørgede Theodor familien ved at undervise og ved at optræde til varietéer, der varede indtil midnat – hver aften. Tekla maler et billede af en melankolsk, men flittig arbejdshest, som “med Resignation og grænseløs Taalmodighed gik […] ind i Trædemøllen”,18 men kun blev mødt af modgang. Sammenligner man Teklas skildring af Theodor med hans egne erindringer fra 1878-79, ser man, i hvor høj grad Teklas tekst også er et ihærdigt forsøg på at skildre hende selv.19 Mens Theodors egen selvfremstilling nok giver udtryk for en vis forstemthed over de uindfriede musikalske ambitioner, så er han for Tekla et miskendt geni. Det er svært ikke at se Teklas tekst om sin far som en allegori over – og retfærdiggørelse af – Teklas eget livsforløb, som trods en meget lovende begyndelse også endte med “en Kæde af Skuffelser.” Theodor forblev en vigtig figur i Teklas liv – både fordi han flere gange hjalp hende med at instrumentere sine værker, og fordi han vendte sig mod spiritismen. I sine erindringer fra 1879 skriver Theodor om spritismen som “den nye åbenbaring” og som svaret på hans livskvaler. En kort note til sidst i erindringerne opsummerer: “Mit håb: Den nye åbenbarings løfter. Min glæde: Studiet af spiritismen”.20 Theodors åbning overfor det åndelige skulle blive en særdeles vigtig inspiration for datteren.

en musikerslægt · 15

! 7917-454-2_DK12_Tekla-Griebel-Wandall_F.indd 15

10/01/2022 16.53

fra modeltegner til operakomponist Om jeg holdt af Musik i mit første Leveaar, veed jeg ikke, men da jeg var et Aar elskede jeg at see Billeder, og da jeg var to Aar begyndte jeg at tegne kjendelige Ting. I tre Aars Alderen tegnede jeg som en gal, Time efter Time, alle slags Phantasier.21 Det lå ikke helt i kortene, at det var som komponist, Tekla Griebel skulle gøre sig gældende senere i sit liv. Sin barndom og meget af sin ungdom helligede hun tegnekunsten, og med Griebels egne ord var det moren Camillas ønske “at det ikke skulde gaae mig, som det var gaaet hende, der havde maattet ofre Talent og Tilbøielighed, og vie sit Liv til Husgjerning”.22 Fra niårsalderen modtog Griebel således privatundervisning i tegning hver søndag. Almindelig skolegang var erstattet af hjemmeundervisning med mor og far – de mente, at børn lærte for mange uartigheder af hinanden i skolen. Helt uden musik var hendes barndom dog ikke. Theodor underviste Tekla i nodelæsning og klaverspil, og ved seksårsalderen kunne hun så småt akkompagnere faren.23 Theodor nedskrev enkelte af de småmelodier, som Tekla legede sig frem til ved klaveret, og blandt Teklas efterladte manuskripter finder man nogle af disse bevaret.24 Som 11-årig akkompagnerede Tekla sin far ved en fest i Frimurerlogen i Helsingør. Ellers forbandt hun ikke musik med festligheder, men med sin fars kedelige musiktimer i hjemmet og hans seje kamp for at tjene penge.25 I 1881, da Tekla Griebel var 15 år, blev hun indskrevet på Tegneskolen for Kvinder i København. Her træder Tekla Griebel for første – men langtfra sidste – gang i sit liv ind som en birolle i kvindesagens historie. Tegneskolen blev oprettet i 1876 og var et af initiativerne fra Dansk Kvindesamfund (oprettet 1871), som skulle skabe bedre uddannelsesmuligheder for kvinder i en tid, hvor de ikke havde adgang til de tekniske uddannelser. Det var en stor glæde for Tekla Griebel og hendes forældre, at hun blev indskrevet på Tegneskolen for Kvinder, og efter kort tid fik 16 · tekla griebel wandall

! 7917-454-2_DK12_Tekla-Griebel-Wandall_F.indd 16

10/01/2022 16.53

hun friplads, som hun beholdt, indtil hun dimitterede som modeltegner i 1887, 21 år gammel.26 Fra hendes tid på tegneskolen er ikke efterladt mange beretninger eller kilder, men at hun fortsatte med at tegne hele livet, er dokumenteret i det album af tegninger, som befinder sig i Musikmuseets arkiv.27 Ifølge Tekla Griebel selv var det i tiden på tegneskolen, at den dybere interesse for musik blev vakt i hende. I sine erindringer beretter hun om, at hun hørte operaen Jægerbruden af Carl Maria von Weber samt Beethovens Symfoni nr. 9, og at hun talte med sin far om musikken. Hun begyndte at spille mere klaver og modtog sangundervisning af operasangeren Jens Larsen Nyrop, indtil der en dag i 1885 skete noget mærkeligt, næsten vidunderligt, hvorved jeg ligesom fik et Trylleslag, og fra en bestemt Aften ikke blot vendte mig med al min Længsel mod Musiken, men ogsaa følte mig som Componist, urokkeligt fast overbevist om, at jeg sad inde med Evnen til at skrive Operaer.28

Tekla Griebel (nederst til venstre) på Tegneskolen for Kvinder (Musikmuseet).

fra modeltegner til operakomponist · 17

! 7917-454-2_DK12_Tekla-Griebel-Wandall_F.indd 17

10/01/2022 16.53

Tegning af Tekla Griebel, 1886 – formentlig af Mefistofeles, der henter Faust (Musikmuseet).

Det mærkelige, der skete, var, at hun overværede en opførelse af operaen Mefistofele af den italienske komponist Arrigo Boito. “Jeg hørte ’Mefistofeles’ og det var, som havde jeg hørt min egen Sjæls Sprog”, skriver hun i sine erindringer.29 Opførelsen foregik på Det Kgl. Teater 31. marts 1885, og i rollen som Mefistofele var den svenske baryton Algot Lange, som Griebel blev særligt betaget af. 18 · tekla griebel wandall

! 7917-454-2_DK12_Tekla-Griebel-Wandall_F.indd 18

10/01/2022 16.53

Det er bemærkelsesværdigt, at det lige netop var Arrigo Boitos Mefistofele, hun kastede sin kærlighed over som 19-årig. Gennem sin far havde hun haft musikken inde på livet fra begyndelsen uden dog helt at give sig hen til den. Mefistofele må have tiltalt Griebel på en måde, som de førnævnte Jægerbruden og Beethovens niende ikke gjorde. Boito skyr ingen musikalske virkemidler til at underbygge karaktererne og understrege handlingen, og måske var det netop dette, som ramte Griebel. I hvert fald er et stærkt fokus på dramatisk musik gennemsyrende for hele hendes senere oeuvre, både i form af musikdramatiske genrer og i bredere forstand som hendes narrative og tonemalende behandling af teksterne i vokalværkerne. Noget tyder dog på, at hun også blev draget af operaens sinistre djævletematik – en tematik, som hun også blev betaget af i Gustave Dorés berømte illustrationer til Dantes Den Guddommelige Komedie.30 Da hun gik på jagt efter et forlæg til en libretto, faldt hendes valg således på novellen “Sjælene i Skærsilden” af den franske forfatter Prosper Mérimée. “Sjælene i Skærsilden” var titlen på den danske oversættelse af Les âmes du purgatoire, men den er mere kendt under den titel, som Griebel også valgte til sin opera, nemlig Don Juan de Maraña. Griebel skrev operaen i sin fritid – imens hun studerede på Tegneskolen for Kvinder – i tiden mellem maj 1886 og maj 1887. På dette tidspunkt forelå en skitse af det meste af operaen, og derefter fik hun hjælp af sin far til at skrive en færdig kladde, “et stort Arbejde, da han tillige udarbejdede Korene”. Slutteligt renskrev Tekla hele klaverpartituret, som kom til at fylde 208 sider. Operaen var komponeret på klaver og skulle først derefter instrumenteres – hvad hun dog aldrig nåede, da hun i mellemtiden blev optaget på Københavns Musikkonservatorium.31 Præcis hvor meget Tekla komponerede af operaen, og hvor meget Theodor komponerede – om det var mere end blot de nævnte kor – er umuligt at afgøre. Sikkert er det, at faren var en uvurderlig hjælp for den i kompositorisk henseende uerfarne Tekla Griebel. Mange år senere huskede hun tilbage: “Hvad Fader nedlagde af Tid, Kræfter og Talent i dette Kæmpearbejde, fik jeg aldrig takket ham nok for”.32 Historien om Don Juan de Maraña er en variant af den velkendfra modeltegner til operakomponist · 19

! 7917-454-2_DK12_Tekla-Griebel-Wandall_F.indd 19

10/01/2022 16.53

te Don Juan-myte. Desværre er der ikke meget af Griebels musik til operaen, der er bevaret, og librettoen findes kun i en forkortet version til koncertbrug. Den overleverede musik er en scene og arie af Don Juan, som hun omformede til en selvstændig sang. Scenen indeholder langt mere end librettoen til koncertbrug, hvilket indikerer, at den overleverede libretto ikke giver et fuldt indblik i den større helaftensopera. Musikken er skrevet i et enkelt dur/mol-tonalt tonesprog og gør ikke det store væsen af sig, men med tanke på, at Griebel ikke havde modtaget særlig megen undervisning og endnu ikke var begyndt på konservatoriet, er det et bemærkelsesværdigt flot stykke arbejde. I sin fulde form forblev operaen uopført. Mérimées novelle dannede senere grundlag for August Ennas opera Don Juan Marana, komponeret i 1922 og opført på Det Kgl. Teater i 1925.33 Det er interessant at sammenligne Tekla Griebels operaficering af Mérimées forlæg med August Ennas. Griebels version ender, ifølge den overleverede koncertversion, meget dystert for Don Juan: Den slutter med Don Juan i skærsilden, udspændt mellem himmel og helvede, og de sidste ord får dæmonerne: “Ve! Ve!”. Ennas opera – hans sidste store, fuldendte værk til scenen – slutter anderledes fredfyldt. Med Steen Chr. Steensens ord: “I sin angerfulde tilstand beslutter Don Juan at gå i kloster som munken Ambrosius, og selv om skæbnen endnu en gang indhenter ham, så dør han med fred”.34 Steensen fremhæver Ennas fascination af “fortabelse eller frelse”-handlingen i flere af hans værker, og han fremhæver ligeledes tematiseringen af Djævelen i Ennas Don Juan Marana såvel som i Rued Langgaards Antikrist (1921-23) som et for 1920’erne “tidstypisk tegn i tiden efter den store krig”.35 Anderledes forholder det sig med Tekla Griebels opera: Fokus er langt mere på fortabelse end på frelse, hvilket først og fremmest understreges ved den åbne, men meget ildevarslende slutning på værket, og man kan diskutere, om den slutning var tidssvarende i 1880’erne. Selvom operaen aldrig blev opført i sin fulde form, så gav Griebel ikke op. I 1916 begyndte hun at lave en forkortet koncertversion, i erkendelse af at den nok aldrig kom op på de store scener. Arbejdet blev afbrudt ad flere omgange og blev først færdiggjort i 1921. Først i juni 1931 – 45 år efter Griebel var begyndt at komponere operaen 20 · tekla griebel wandall

! 7917-454-2_DK12_Tekla-Griebel-Wandall_F.indd 20

10/01/2022 16.53

– blev den endelig opført på Hotel Store Kro i Fredensborg i den reducerede koncertudgave for sangere og klaver. Koncerten var en indsamling til Landsforeningen til Hjælp for ubemidlede Enker, en gruppe, som Griebel på dette tidspunkt kunne regne sig som en del af.36 Selvom den fulde udgave af Don Juan de Maraña er gået tabt, så fortæller det overleverede materiale en ret bemærkelsesværdig historie om en ung kvinde, som fra det ene øjeblik til det andet lægger sin livsbane om og begynder at komponere i en af de største genrer og endda vælger en så velkendt historie som den om Don Juan – fuld af selvtillid og gåpåmod. Debuten indvarsler en forkærlighed for musikdramatikken, for det hinsides, for det kontrastfyldte og for det kønslige og seksuelle, som skulle gå igen i store dele af hendes senere værker. Selv skrev Griebel om sit værk i 1935: Jeg har skrevet Musik, der var mere kultiveret end “Don Juan de Maraña”, men aldrig noget, der i højere Grad vidnede om mit Talent.37

fra modeltegner til operakomponist · 21

! 7917-454-2_DK12_Tekla-Griebel-Wandall_F.indd 21

10/01/2022 16.53

konservatorieårene Alt imens Tekla Griebel med sin fars hjælp kastede sig over at skrive operaen Don Juan de Maraña, skulle hun også færdiggøre tegneskolen – noget, hun kom til at hade som en “ubeskrivelig Pinsel og Taalmodighedsprøve”.38 Da hun havde bestået prøven, fik hun – angiveligt gennem en anbefaling fra den berømte maler Otto Bache, som var med i bedømmelsesudvalget – job som “Lærerinde i Tegning for to Comtesser Danneskjold Samsøe paa Gisselfeldt”.39 Trods det fornemme arbejde på det store gods længtes Griebel efter musikken. I december 1888 gik hun derfor til optagelsesprøve på musikkonservatoriet, 22 år gammel. Hun havde, ifølge sig selv, forberedt sig “uden nogen Slags Hjælp”. Optagelsesprøven blev en nervepirrende dag for Griebel. Teorilæreren J.D. Bondesen advarede alle, der var mødt op til optagelsesprøven, om, at der ville blive “stort Mandefald”. Og da klaverlæreren Frederik Rung skulle teste hendes gehør, ramte hun hele tiden en halv tone ved siden af “men rettede det naturligvis øjeblikkeligt”. Da hun spillede det, hun havde forberedt – en fughetta af Carl Reinecke og en sang af Felix Mendelssohn, som hun både sang og spillede klaver til – spurgte Bondesen: “Har de flere Fuldkommenheder?”, hvortil hun forskrækket svarede: “Nej, slet ingen!”40 Det er med en vis flovhed, men ikke uden sans for humor og dramatik, at Griebel beretter om ovenstående i sine erindringer. Trods det lidt pinefulde forløb var udfaldet lykkeligt: Tekla Griebel blev optaget på konservatoriet og fik endda tilbudt økonomisk friplads i de tre år, hun studerede der, fra januar 1889 til december 1891. På konservatoriet havde hun Gottfred Matthison-Hansen i klaver, Orla Rosenhoff i musikteori, Margrethe Bang i sang og i musikhistorie selveste Niels W. Gade, der efter sin død i 1890 blev afløst af Otto Malling. Blandt begivenhederne på musikkonservatoriet er særligt tre fremhævet i Griebels erindringer: Niels W. Gades død i december 1890, Griebels mors død kort tid efter og slutteligt det, som musikforskeren Lisbeth Ahlgren Jensen har betegnet “Rosenhoff-affæren”.41 Om Gades død skriver hun, at selvom det ikke havde større be22 · tekla griebel wandall

! 7917-454-2_DK12_Tekla-Griebel-Wandall_F.indd 22

10/01/2022 16.53