

PLUSPAR
Kathrine Iversen & Anne-Christine Weber
REGNEFINGRE·4
PLUSPAR
Kathrine Iversen & Anne-Christine Weber
Regnefingre 4
Pluspar
Forfattere
Kathrine Iversen
Anne-Christine Weber
Redaktion
Connie Nielsen
Illustrationer
Lærke Thordsen
Foto forside
Kathrine Iversen og Anne-Christine Weber
Grafisk tilrettelæggelse
Bjørn Rasmussen www.brgrafik.dk
Tryk
Holm Print Management
ISBN: 978-87-93526-50-1
Copyright
Forlaget Matematik og forfatterne 2019
Forlaget Matematik
Nordby
8305 Samsø mat.forlag@dkmat.dk
Tlf.: 8659 6022 www.dkmat.dk
Forord
Tanken bag hæftet “Regnefingre 4 – Pluspar” er at skabe fokus på den sproglige udvikling samt opstart på regnestrategier i matematik allerede fra skolestarten. Hæftet består af 20 regnehistorier, hvor der er fokus på pluspar. Vi har valgt at arbejde med pluspar, da de er gode at kunne, når eleverne skal arbejde videre med regnestrategierne.
Til hver regnehistorie er der knyttet en række førfaglige begreber samt spørgsmål til selve indholdet i historien for at styrke den mundtlige dimension i matematikundervisningen.
Vi anbefaler, at I også taler om de førfaglige begreber i andre sammenhænge end dem, der optræder i historierne, for at højne forståelsen af begreberne.
Temaerne i de enkelte historier knytter sig til børnenes hverdag.
I regnehistorierne møder I Emma, Marie, Asger og Lukas samt deres lærer Ina. I bliver inddraget i deres skoles hverdag og skolens traditioner. Forhåbentligt vil der være en del genkendelighed fra jeres egen hverdag på skolen.
Vi håber, at regnefingre-hæfterne vil være med til at skabe en ny tradition i arbejdet med den sproglige udvikling i matematik.
Anne-Christine Weber og Kathrine Iversen
1 Pluskrig
Emma og Marie sad og spillede pluskrig. Emma tog de første to kort fra sin bunke og så, at det var hjerter 4 og klør 4. Marie vendte de to første kort fra sin bunke. Det var spar 3 og klør 3.
Spørgsmål
• Hvor mange hjerter og klør havde Emma i alt?
• Hvor mange spar og klør havde Marie i alt?
• Hvem havde flest?
Aktivitet
I kan vise regnestykket med Cuisenaire stænger eller centicubes.
I kan også bruge appen
Think 3D.
Pigerne spillede videre. Emma havde ikke mange kort tilbage. Hun vendte de to sidste kort i sin bunke. Det var hjerter 5 og spar 4. Marie vendte ruder 4 og hjerter 3. Pigerne spillede videre, indtil Emma ikke havde flere kort, og Marie vandt.
Spørgsmål
• Hvor mange kort havde Emma denne gang?
• Hvor mange kort havde Marie denne gang?
• Hvordan kom I frem til det?
Aktivitet
I kan vise regnestykket med Cuisenaire stænger eller centicubes.
I kan også bruge appen
Think 3D.
Førfaglige begreber: Første | Videre | Sidste | Indtil

KLASSEAKTIVITET
I kan spille Pluskrig.
Spilleregler: Kortene fordeles i lige store bunker med bagsiden opad. Hver spiller får en bunke. Spillerne vender samtidig de to øverste kort fra bunken og finder summen. Den spiller, der har den højeste sum, vinder kortene. Har spillerne den samme sum, er der krig. Nu vendes tre kort med bagsiden opad og det fjerde kort med forsiden op ad. Den, der har det højeste kort, får alle kortene, der er i spil på det tidspunkt. Man spiller indtil den ene spiller har alle kortene.
Lærervejledning
Tanken bag hæfterne “Regnefingre” er, at man allerede fra børnehaveklassen har fokus på den sproglige udvikling i matematikundervisningen. Hæfterne består hver især af 20 regnehistorier. Til hver regnehistorie er der tilknyttet en række førfaglige begreber1 for at styrke den mundtlige dimension i matematikundervisningen.
I kan spørge eleverne om, hvilken strategi de brugte for at komme frem til resultatet. Har eleverne ikke fået det rigtige resultat, er det væsentligt at tale om, hvad der eventuelt kan være gået galt i den strategi, de har benyttet. Bagerst i lærervejledningen er der ligeledes tilknyttet “Fokusord” til alle regnehistorierne. Vi vil gerne opfordre til, at I taler med eleverne om ordenes betydning. Dette giver eleverne en bedre forforståelse, inden regnehistorierne læses højt. Det er ikke kun en god ide, hvis man har mange tosprogede elever i klassen, men til gavn for alle elever for at øge deres ordforråd.
Regnefingrene er tænkt således, at elevgruppen varmer deres fingre op ved at udføre fingergymnastik2. På denne måde får de, ved at sætte forskellige bevægelser på, gang i fingrene og kroppen. Fingrene kalder vi for Regnefingre, og vi bruger fingrene til at tælle og regne med. Vi taler om antallet af fingre, og hvordan vi kan bruge dem som værktøj i arbejdet med at regne.
Efter opvarmning af regnefingrene, læser I en historie højt, imens eleverne tæller på deres regnefingre.
Til hver regnehistorie er der knyttet nogle spørgeord (de såkaldte HV-ord). Dette har vi medtaget for at skabe fokus på, at
eleverne også er opmærksomme på selve indholdet i historierne og ikke kun på det, der skal tælles. Med dette træner eleverne deres hukommelse og deres forståelse for selve teksten.
Til børnehaven og starten af børnehaveklassen er der skrevet historier, hvor tallene op til ti er repræsenteret. Vi anbefaler, at I fra efterårsferien i børnehaveklassen og frem til starten af 1. klasse anvender hæfterne med historier, hvor der blandt andet er fokus på tiervenner, pluspar og de små tabeller.
I dette hæfte er der primært fokus på pluspar samt pluspar +/- 1. Vær opmærksom på, hvilke regnestrategier eleverne benytter. Få eleverne til selv at italesætte deres regnestrategier. Her er eksempler på nogle forskellige strategier, der bruges, når børnene regner med pluspar:
• Eleven tæller alt, f.eks. 3 + 3.
Her tæller eleven 1, 2, 3 og 4, 5, 6
• Eleven tæller videre.
Her tæller eleven 3 og derefter 4, 5, 6
• Eleven kan plusparrene udenad
• Eleven bruger pluspar og ved, at det er en mere.
For eksempel ved regnestykket 3 + 4.
Der vil eleven først regne 3 + 3 = 6, og så er der en mere, det vil sige 7.
1) Inspireret af Gudrun Malmer: “Bra matematik för alla”.
2) Inspireret af Kjeld Fredens bog: “Læring med kroppen forrest”.
3) Inspireret af Pernille Pind og Maria Grove Christensens: RoS materiale og plakater.
3
Alle regnehistorierne handler om Emma, Marie, Asger og Lukas. I kan med stor glæde for eleverne skifte navnene ud med jeres elevers navne.
Vi håber regnefingre-hæfterne vil være med til at skabe en ny tradition i arbejdet med sproglig udvikling i matematik.
Fokusord
Pluskrig · 1
• Pluskrig
• Bunke
• Hjerter, spar, klør, ruder
Terningedyst · 2
• Dyst
• Bøtte
• Terningens øjne
Springgymnastik · 3
• Vejrmøller
• Kolbøtter
Mærk og gæt · 4
• Springgymnastik
• Centicubes
• Mærkede
Købmand · 5
• Købmandsvarer
Regnehistorier · 6
• Rundkreds
• Tilsammen
Fodboldkamp · 7
• Stadion
• Bæger
• Halvleg
• Hjørnespark
• Modstanderen
Julekalender · 8
• Tradition
• Pakkekalender
Pebernødder · 9
• Tradition
• Juleklip
Julehistorie · 10
• Vindueskarm
• Potteplante
Julehygge · 11
• SFO
• Pædagog
• På række
Fastelavn · 12
• Gymnastiksalen
• Fastelavn
• Slå katten af tønden
Hos sundhedsplejersken · 13
• Synstavle
• Høretelefoner
Tilbage fra ferie · 14
• Glaskugler
Frikvarter · 15
• Sjippe
• Sjippetov
• Legegrupper
Kantinen · 16
• Kødboller
• Kantine
Idræt · 17
• Vejrmøller
• Tilsammen
• Idrætstøj
• Sekunder
Cykeltur · 18
• Kilometer
Fødselsdag · 19
• Chokoladeknapper
• Muffin
Gæt og vind · 20
• Suppehorn
• Gættede
• Fordelingen
REGNEFINGRE·4
PLUSPAR
I denne bog er der gennem de 20 regnehistorier fokus på regnestrategier, hvor pluspar er det bærende element.
Undervejs i historierne skal eleverne tælle med på deres regnefingre. Samtidig skal de også holde fokus på indholdet i historierne. På denne måde er der ikke kun blik for det, der skal tælles, men også på elevernes hukommelse.
Regnehistorierne er nemme at tilgå, og til hver historie er der tilknyttet førfaglige begreber samt nogle spørgsmål, der gør det nemt at tale om historierne bagefter.
I samtalen har vi lagt fokus på elevernes valg af regnestrategi, da vi synes, det er vigtigt, at eleverne sætter ord på, hvordan de kommer frem til resultatet, da det er med til at styrke den sproglige udvikling i matematik.
ISBN: 978-87-93526-50-1