Skip to main content

FØNIX – nyt matematiksystem til indskolingen

Page 1


Gratis særtryk

Giv alle dine elever en flyvende start på matematikken

Helt nyt matematiksystem til indskolingen

Connie
Lærervejledning 1.
Connie
3.
Connie
Connie Nielsen og Elisabeth Tang Lærervejledning

Indhold

Præsentation af FØNIX 4

Fem gode grunde til at vælge FØNIX 5

FØNIX i børnehaveklassen 6

Arbejdsbøgerne 8

Vejledninger og ekstramateriale 10

Tankerne bag systemet

Anerkendt forfatterteam

Book et gratis onlinemøde

Udtalelser om FØNIX

Præsentation af

Forståelse, faglig udvikling og matematikglæde fra første matematiktime.

Bliv godt klædt på til at skabe en levende, relevant og differentieret matematikundervisning for hele klassen

FØNIX er et helt nyt og aktivitetsbaseret lærebogssystem, der giver eleverne en solid forståelse for matematik – ikke blot gennem traditionel træning, men via leg, spil, sprog, bevægelse og virkelighedsnære temaer.

FØNIX er udviklet med afsæt i den nyeste didaktik og understøtter en undersøgende og anvendelsesorienteret tilgang, hvor eleverne arbejder med begrebsforståelse,

talbehandling og regnestrategier. Siderne i arbejdsbøgerne er overskuelige og enkelt sat op uden distraherende elementer og med én opgavetype per side.

Systemet er udviklet af to ildsjæle indenfor matematik, de erfarne og anerkendte læremiddelforfattere Connie Nielsen og Elisabeth Tang, der også står bag populære serier som SE & REGN og ABACUS

SYSTEMET BESTÅR AF:

Talkort til ophængning

Taltavleplakat

FØNIX Børnehaveklasse

Arbejdsbog / tavlebog

Vejledning med arbejdsark til udprint

FØNIX 1. klasse

Arbejdsbog A / tavlebog

Arbejdsbog B / tavlebog

Vejledning med arbejdsark til udprint

FØNIX 2. klasse

Arbejdsbog A / tavlebog

Arbejdsbog B / tavlebog

Vejledning med arbejdsark til udprint

FØNIX 3. klasse

Arbejdsbog A / tavlebog

Arbejdsbog B / tavlebog

Vejledning med arbejdsark til udprint

Fem gode grunde til at vælge FØNIX

En aktivitetspræget og undersøgende tilgang

FØNIX er et moderne og aktivitetspræget matematiksystem, hvor eleverne oplever og sætter sprog på matematik i deres egne omgivelser.

Talforståelse og regnestrategier

Udover den mundtlige dimension af faget arbejder eleverne kontinuerligt med at udvikle en sikker talforståelse og brugbare regnestrategier.

Let at bruge

Lærervejledningens grundige og overskuelige side for side-vejledning, aktiviteterne, der støtter dine elevers læring, samt beskrivelser af såvel det faglige indhold som de bagvedliggende didaktiske overvejelser bag systemet, giver dig et solidt fundament for at kunne skabe en levende, relevant og differentieret matematikundervisning for dine elever - uanset om du er helt ny lærer eller har undervist i mange år.

Matematikglæde for hele klassen

Der er masser af leg, sprog, bevægelse og afveksling i FØNIX, og arbejdsbøgernes sider er enkelt og overskueligt bygget op med kun én opgavetype per side. Systemets åbne opgaver kan løses på mange niveauer og måder, så alle elever kan få oplevelsen af at lykkes og kunne udvikle sig i en tryg og stimulerende ramme.

Et solidt afsæt

Systemet er udviklet af to garvede matematiklærere og -vejledere med afsæt i den nyeste forskning og didaktik. Endelig er materialet afprøvet i flere almindelige danske klasser samt special- og modtageklasser fra forskellige dele af landet.

i børnehaveklassen

Med FØNIX får eleverne en god og tryg start på faget med masser af leg, sprog, bevægelse og afveksling. Eleverne møder børnene Frede og Filuca – og ikke mindst fuglen Fønix. Der er én arbejdsbog på 72 sider til børnehaveklassen, som består af de seks temaer:

• Min klasse

• Sten

• Min skole

Gennem temaerne leger og undersøger eleverne bl.a. talskrivning, tællestrategier, positionssystemet, enkle additionsstrategier, subitizing, mængder, størrelser og talrækker – ligesom de får kendskab til mønstre og plane og rumlige figurer.

I FØNIX i børnehaveklassen arbejder eleverne med at styrke deres grundlæggende talforståelse – herunder mængder, størrelser, talrækker, addition og helt enkle strategier.

Tallene 1-10 er grundlaget for begynderundervisningen i matematik. De fleste elever er allerede godt i gang med både at tælle og at skrive tal, når de møder i skolen. I børnehaveklassen understøttes og stimuleres denne udvikling, og det sikres, at børnene fra starten øver sig i den korrekte skriveretning. Taldyrene giver et visuelt billede af tallenes form, som kan hjælpe børnene til at skelne de enkelte tal fra hinanden.

Talforståelse udgør et helt centralt fundament i matematik, da det er gennem denne, at eleverne lærer, hvad tallene betyder, hvordan de hænger sammen, og hvordan de kan bruges til at tænke, forklare og handle matematisk. I FØNIX er der fokus på at styrke elevernes grundlæggende talforståelse.

I hele systemet, men særligt her i børnehaveklassen, er der også fokus på mundtlighed og den sproglige dimension. Lærervejledningen indeholder en oversigt over de mest almindelige førfaglige ord og begreber, som kan have betydning for matematiklæringen.

Læs mere om de enkelte elementer i serien på de kommende sider.

Alle temaerne i børnehaveklassen begynder med et stort myldrebillede, der kan danne baggrund for en samtale med eleverne om det matematiske indhold i temaet. Her eksempel fra det første opslag til temaet STEN.

Arbejdsbøgerne

Siderne i alle arbejdsbøgerne til indskolingen er overskuelige og enkelt sat op uden distraherende elementer og med én opgavetype per side. Opgaverne tager udgangspunkt i elevernes nære hverdag.

Bortset fra børnehaveklassen, hvor der kun er én arbejdsbog, består hver årgang af to arbejdsbøger, en A- og en B-bog på hver 64 sider.

Eksempel fra arbejdsbøgerne til henholdsvis børnehaveklassen og 1. klasse.

Temaerne i arbejdsbøgerne til 1. klasse er:

• I skole igen

• Træer

• Vores vej

• Fødselsdag

• Fritid

• Dyr.

Connie Nielsen og Elisabeth Tang Arbejdsbog
1. klasse

Temaerne i arbejdsbøgerne til 2. klasse er:

• Skoletasken

• Idrætsdag

• Vores by

• Skolefest

Og temaerne til arbejdsbøgerne til 3. klasse er:

• Sommerferie

• Skolegården

• Vores land

• Rekorder Der var engang

3. klasse
Arbejdsbog Connie Nielsen og Elisabeth Tang
3. klasse
Arbejdsbog Connie Nielsen og Elisabeth Tang
2. klasse
Arbejdsbog Connie Nielsen og Elisabeth Tang
2. klasse
Arbejdsbog Connie Nielsen og Elisabeth Tang

Vejledninger og ekstramateriale

Til hvert klassetrin er der udarbejdet en grundig og overskuelig lærervejledning, hvor du – uanset om du er ny eller garvet lærer eller børnehaveklasseleder – kan blive godt klædt på til at udføre en spændende, relevant og differentieret matematikundervisning for dine elever.

Lærervejledningen indeholder:

• En teoretisk del, hvor du kan læse om det faglige indhold og de didaktiske tanker bag systemet.

• En side for side-vejledning til de enkelte sider i arbejdsbøgerne.

• Beskrivelser af aktiviteter, da eleverne opnår den største læring og mate-

matiske forståelse ved at deltage i aktiviteter, der handler om matematik. Nogle af aktiviteterne er over ordnede i forhold til temaets indhold.

Andre knytter sig til de enkelte sider i arbejdsbøgerne. Aktiviteterne foregår både i og uden for klassen.

• Oplæg til klassesamtaler. Der er en del sider i arbejdsbøgerne, hvor der er illustrationer i form af fotos eller tegninger, der lægger op til klassesamtaler. I vejledningen finder du forslag til spørgsmål, der kan danne udgangspunkt for disse klassesamtaler.

Forslag til ”familiematematik”. Det vil altid være skolens opgave at stå for undervisningen i matematik, og ikke alle elever har hjem, der kan støtte op om deres læring. Når det er sagt, er der meget læring at hente for børnene i den almindelige hverdag, og mange hjem vil gerne støtte op om undervisningen, hvis de præcis ved, hvordan de kan gøre det, og det ikke bliver en tung og krævende opgave. Til hvert tema er der derfor beskrevet en særlig aktivitet eller opgave, der er udarbejdet, så den kan sendes digitalt eller printes, så eleverne kan tage den med hjem.

• Arbejdsark. Der er en række arbejdsark til systemet, som både er med i lærervejledningen og kan hentes digitalt, hvis du gerne vil lave et pænt print. Nogle af arbejdsarkene er knyttet op på konkrete aktiviteter, mens andre er mere generelle.

TALPLAKAT

Tankerne bag systemet

Undersøgende og anvendelsesorienteret tilgang

FØNIX prioriterer en matematikundervisning, der er undersøgende, aktivitets præget og virkelighedsnær. Arbejdet med matematik tager udgangspunkt i, og bygger videre på det, eleverne allerede har med sig. Systemet hjælper med at synliggøre matematikken i hverdagen. Det sker bl.a. ved, at eleverne foretager forskellige undersøgelser, ser og taler om fotos fra hverdagssituationer og diskuterer matematiske per spektiver.

Til hvert tema er der indarbejdet små undersøgelser, der i børnehaveklassen er meget styrede, men som undervejs gen nem indskolingen vil lede til en mere under søgende tilgang i matematik. Gennem hele forløbet støttes eleverne i at kommunikere om matematiske emner.

Da den aktivitetsprægede undervisning er et bærende element i FØNIX, er der et rigt katalog af diverse spil, lege, åbne opgaver og aktiviteter i lærervejledningen.

Differentiering og matematikvanskeligheder

Det er et vilkår, at der er stor spredning i stort set enhver klasse, og vi skal i matematikundervisningen kunne rumme og støt te alle eleverne. I FØNIX er omdrejningspunktet en samlet klasseundervisning med aktiviteter og undersøgelser. Langt de fleste aktiviteter vil kunne gennemføres, så alle kan være med og udfordres på deres eget niveau, og nogle aktiviteter vil have oplæg med åbne opgaver. Ved at anvende åbne opgaver får eleverne mulighed for at arbej de lige der, hvor de er i flow. Det samme

Anerkendt forfatterteam

FØNIX er udviklet af de to anerkendte ildsjæle indenfor matematik, Elisabeth Tang og Connie Nielsen, som begge har mange års erfaringer som matematiklærere, -vejledere, kursusholdere, konsulenter og læremiddelforfattere – bl.a. står de bag populære serier og systemer som SE & REGN og ABACUS.

Book et gratis onlinemøde

Udtalelser om FØNIX

Jeg har afprøvet store dele af opgaver og aktiviteter og vil varmt anbefale systemet. Systemet er baseret på ”low floor - high ceiling”, fordi alle elever kan koble temaerne og de åbne opgaver sammen med deres hverdag, og på den måde kan både lavt- og højtpræsterende elever få gode oplevelser i matematiktimerne. FØNIX er ikke blot et hæfte, hvor eleverne træner færdigheder. I stedet er der fokus på udvikling af modellering og ræsonnement. Her opleves matematik ikke som et fag, men som en del af elevernes hverdag hvor matematiske problemer er hverdagsproblemer, og der er mange løsninger. Generelt set oplever jeg meget mere interesse, nysgerrighed og lyst til læring på klassens niveau.

Jeg har været med til at teste opgaverne til FØNIX med mine klasser, og det er den mest overskuelige opbygning og opsætning, jeg har arbejdet med. Der er oftest kun én opgave på en side, hvilket gør det let og overskueligt for eleverne at arbejde. Derudover er der mange åbne opgaver, som lægger op til differentiering. Bogen er delt op i temaer, som er genkendelige for eleverne, og lærervejledningen byder på eksempler på, hvordan der ellers kan arbejdes med matematikken. Det kan være kreative projekter, inddragelse af hjemmet, bevægelse m.v. Materialet lægger meget op til, at eleverne arbejder undersøgende med ting fra deres hverdag. Derudover bliver eleverne gennem skoleåret mødt af forskellige stofområder, som gør, at eleverne løbende repeterer

Katja Walbum Sørensen, matematiklærer og matematikvejleder, Vadgård Skole, Gladsaxe.

Se uddrag af bøgerne på forlagetmatematik.dk/ foenix

I dette særtryk om matematiksystemet FØNIX til indskolingen kan du læse om, hvordan du kan give dine elever en flyvende start på matematikken og skabe en levende, relevant og differentieret matematikundervisning for hele klassen.

Se uddrag fra arbejdsbøger og lærervejledninger og læs om tankerne bag systemet.

På den måde kan du danne dig et indtryk af FØNIX og få en fornemmelse af opbygningen, det visuelle udtryk og didaktikken bag.

Forlagsredaktion: Cecilie Bogh og Marie Louise Brücker

Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Inge Rand

Illustrationer: Peter Hermann

Trykt hos Tarm Bogtryk A/S 2026

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook