UNDERVISNINGSMATERIALE
TIL LIV OG DØDEN

LIV OG DØDEN skrevet af Søren Hemmingsen
Illustreret af Kim Svarer
Undervisningsmateriale udarbejdet af Søren Hemmingsen for Forlaget Krabat
LIV OG DØDEN er en børneroman i genren hverdagsrealisme og gys på
62 sider. Den primære målgruppe er 3.-6. klasse, men bogen kan på grund af dens emne med fordel også læses helt op til 9. klasse.
Mål:
• Du skal forstå handlingen i bogen.
• Du skal kunne genfortælle handlingen i bogen.
Før du læser, skal du se på bogens for- og bagside
Se på billedet
Hvad ser du?
Læs bogens titel og læs bagsideteksten
Hvad tror du, bogen handler om?
Mens du læser, skal du finde svar på
Hvad tænker Liv om den grønne bille?
Hvad sker der på kirkegården?
Hvordan ser Liv på sig selv?
Hvad betyder det at give slip?
Hvorfor er Jeppes far så vred?
Hvad går Livs plan ud på?
Hvorfor spiller pigeholdet dårligere, end de plejer?
Hvorfor synes Liv, at alt er okay?
Efter du har læst
Skriv en kort boganmeldelse af bogen
Hvor mange stjerner vil du give bogen fra 1 til 5?
Kender du andre bøger, eventyr eller film, der handler om døden?
Har du lyst til at læse mere om døden? Ja Nej
Hvorfor/hvorfor ikke?
Til læreren
LIV OG DØDEN er en børneroman i genren hverdagsrealisme og gys på 62 sider. Den primære målgruppe er 3.-6. klasse, men bogen kan på grund af dens emne med fordel også læses helt op til 9. klasse.
Det er oplagt, at fagene dansk, kristendom og billedkunst kommer i spil under arbejdet med denne bog i skolen. Hermed er bogen også oplagt til at arbejde med i lærerteams og/eller på tværs af klassetrin.
Yderligere forslag til undervisning
Hermed følger en række yderlige undervisningsforslag med relation til LIV OG DØDEN.
• Se en film om døden som emne fra CFU
• Find det gyldne snit, perspektiv og forsvindingspunkt i bogens illustrationer
• Få besøg af en præst eller en bedemand i klassen
• Skriv en fortsættelse af bogen
• Skriv en sang eller et digt om døden
• Giv en personkarakteristik af manden i den sorte frakke
• Eventuelt arbejde med børnenes eget forhold til døden
Der skal igen understreges, at intet undervisningsmateriale nogensinde kan erstatte den gode lærers viden om sin egen klasse, hvilket ikke mindst gælder i forhold til så alvorlige emner som livet, sygdom og døden.
Dette undervisningsmateriale er udarbejdet af Søren Hemmingsen