TROR DU PÅ TROLDE?
Har du prøvet at gå en tur i skoven, når det er ved at blive mørkt? Eller har du måske vandret i bjerge om natten? Så du et eller andet? Måske nogle væsner? Måske en trold?
Fantasien kan løbe af med os. Især i mørke. En træstub kan ligne et ansigt. Et bjerg kan ligne en stor krop. En kampesten kan ligne en trold.
Vi har brug for en forklaring på det, vi ser og oplever. Og hvis der ikke er andre forklaringer, fnder vi på en. Som for eksempel at vi har set en trold.
I gamle dage var der mere natur og fere vilde dyr, der hvor folk boede. Der var ikke lys om natten. De feste boede i små landsbyer, på gårde eller øde steder. De var også mere udenfor, end vi er i dag. I skumringen og mørket så tingene anderledes ud end om dagen. Man så noget, man ikke kunne forklare. Og så opfandt man troldene. Derfor troede folk på, at der levede overnaturlige væsner omkring os.
I denne bog kan du læse om trolde, og hvordan man troede, de så ud i de forskellige nordiske lande.
I GAMLE DAGE TROEDE DE PÅ TROLDE
Trolde og overnaturlige væsner blev brugt til at forklare, hvorfor underlige ting skete hjemme på gården. Som hvis en ko eller et får forsvandt. Så var det nok trolden, der havde spist dyret.
Hvis man havde inviteret til stor fest, og der ikke var mad nok, så var det ikke fordi, man ikke havde lavet nok mad til alle. Nej, det var, fordi der sad usynlige trolde rundt omkring og tog for sig af retterne. Det var også troldenes skyld, hvis man ikke kunne fnde sine ting. Som hvis en rive eller et fnt tørklæde forsvandt. Det var meget rart at have en trold, man kunne skyde skylden på.
Trolde blev også beskyldt for at gøre børn og voksne syge.
Hvis en baby så anderledes ud end andre børn, var man sikker på, at det var en skif ing. En trold havde lagt sit eget barn i vuggen og taget babyen. Fordi man troede på skif inger, var der nogle forældre, der ikke var søde mod deres baby. De troede, at hvis de ikke passede godt på troldens barn, ville den komme og hente det. Så kunne de få deres egen baby tilbage. I dag ved vi, at det ikke var et troldebarn, men måske havde babyen et handicap eller var misdannet.
Hvis en person pludselig opførte sig underligt, var det nok, fordi hun eller han var blevet det, man kaldte for bjergtaget. Trolden havde taget dem med ind i deres hule eller ned under jorden. Når personen kom hjem igen, blev de aldrig sig selv.
Ingen ved, hvornår man begyndte at tro på trolde. Det var inden, vi begyndte at skrive historierne ned. De blev fortalt af de voksne, når familien sad rundt om bålet om a fenen.
De første historier vi kender om trolde, er fra den nordiske mytologi.
TROLDE I NORDISK MYTOLOGI
Nogle af de første historier om trolde kommer fra den nordiske mytologi. Den fortæller om de guder, folk troede på, før kristendommen kom til Norden. Troldene blev kaldt jætter i mytologien. Historierne er mange tusinde år gamle.
I den nordiske mytologi blev universet skabt af den kæmpestore jætte Ymers krop. Odin og hans to brødre, Vile og Ve, dræbte Ymer. Af jættens krop skabte de hele verden.
Ymers hjerneskal blev til himlen. Hans hjerne til skyer. Kroppen blev til jorden. Blodet til vand.
Knoglerne blev til bjergene. Aserne i Asgård brugte øjenbrynene til at lave et værn mod jætterne.
Der er også andre trolde i den nordiske mytologi. Nogle bor i Udgård og i Jotunheim. Surt er en ildjætte, der bor i Muspelheim. Ægir og Ran er jætter, der bor i havet. Jætter kan være både store og små.
I nordisk mytologi kæmper tordenguden Thor mod jætterne. Han bruger sin hammer, Mjølner, til at lave lyn og torden. Han bruger også hammeren til at slå jætternes hoveder itu. Derfor troede folk i gamle dage, at trolde var bange for lyn, og at de gemte sig i tordenvejr. Folk troede endda, at hvis der var trolde på bjerget, så ville de tiltrække lynet.
FAKTA
Selv om Finland er en del af Norden, troede folk i de feste områder ikke på den nordiske mytologi. De havde deres egen mytologi. Der var ingen trolde i den.
TROLDE I FOLKETROEN
Man troede på trolde i både Danmark, Norge, Sverige og i nogle dele af Finland.
Troldene boede tæt på menneskene. I skoven bag gården. Eller i højen ved siden af. Eller i bjergene lige bag ved huset.
Folk troede, at trolde var meget rige. De havde guld og ædelsten i deres mørke huler.
FAKTA
Eventyrene om trolde blev skrevet ned i starten af 1800-tallet i de nordiske lande. I hvert land rejste nogen rundt og lyttede til eventyrene på gårdene og i landsbyerne.
Da vikingerne rejste til Færøerne og Island, rejste troen på trolde med. Ja, faktisk tog troldene med på skibene, men fordi de var usynlige, kunne man ikke jage dem væk.
Selv om vi troede på trolde i alle de nordiske lande, så de ikke ens ud. Naturen havde ind fydelse på, hvordan troldene så ud, og hvordan de boede.
I Danmark boede troldene i høje og under jorden. I Norge var troldene kæmpestore, og nogle af dem blev til bjerge, fordi de var udenfor, da solen stod op. I Sverige kunne troldene være utroligt smukke og lignede menneskene ret meget. Troldene på Island og Færøerne mindede meget om de norske.
FAKTA
Vikingerne tog også deres historier om trolde med til Shetlandsøerne og Orkneyøerne. Her hedder de trows. De er små og onde og bor i høje eller tæt ved havet.
TANJA ROHINI BISGAARD
Tanja R. Bisgaard er opvokset i Bergen i Norge.
Hendes far købte en hytte på fjeldet, og der brugte familien meget tid. Tanja elsker at stå på ski og vandre i fjeldene – også om natten.
Tanja skriver både faktabøger og romaner til børn og unge.
HVIS DU VIL LÆSE EN SPÆNDENDE
HISTORIE MED VÆSNER FRA DEN DANSKE FOLKTRO
