Eventyr i Minecraft 2 – Peggy Piglin af Lone Halkjær. Læs de første sider

Page 1


Eventyr i Minecraft 2 – Peggy Piglin Af Lone Halkjær

Copyright Lone Halkjær, Rie Skovgaard og Forlaget KRABAT 2024

Illustrationer: Rie Skovgaard

Korrektur: Camilla Friis

Grafisk layout: andrupDESIGN v/Rikke Ella Andrup

1.

udgave, 1. oplag

Trykt 2024 af Toptryk

ISBN 978-87-94569-38-5

Lix: 12

Kopiering af denne bog må kun finde sted på institutioner og virksomheder, der har indgået aftale med Copydan, men kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Forlaget KRABAT https://forlagetkrabat.dk

5041 0826

Skrevet af Lone Halkjær

Illustreret af Rie Skovgaard

Eventyr i Minecraft 2

HVAD SKAL VI LEGE?

Peggy og Pablo rider på deres hoglin Øffe.

Øffe løber op ad trappen i den sorte borg, hvor de bor. Hviii.

Det kildrer så sjovt i maven.

Øffe får ekstra fart på.

Pludselig stopper Øffe og puster.

Peggy og Pablo hopper ned fra den lille hoglin.

”Jeg tror, Øffe er blevet træt af at løbe på alle de trapper.”

Peggy nusser Øffe bag øret.

Peggy og Pablo er piglins.

De bor i en stor, sort borg, som ligger i Nether.

Udenfor er alt rødt.

Træerne er røde, jorden er rød, og der er flere små søer af flydende lava.

”Måske skal vi finde på noget andet at lave?”

”Vi kan lege gemme i Den Røde Skov,” siger Pablo.

”Du bestemte i går, og der er så varmt i skoven,” svarer Peggy træt.

”Okay,” siger Pablo. ”Så er det Øffes tur til at bestemme.”

”Men Øffe kan jo ikke tale.

Hvordan skal han sige, hvad han vil lege?” spørger Peggy.

”Nemt. Vi sætter os op på Øffe og lader ham vise os, hvad han vil.”

”Hvordan ved jeg, at det ikke er dig, der styrer Øffe?”

”Vi lukker øjnene. Så er Øffe den eneste, der kan se, hvor vi går hen,” svarer Pablo.

”Okay. Lad os prøve,” siger Peggy.

Peggy hopper op på ryggen af Øffe.

Lidt efter gør Pablo det samme.

ØFFES LEG

”Så er det Øffe, der bestemmer,” siger Pablo.

Pablo holder klovene op foran øjnene og lader Øffe gå.

Peggy holder godt fast med begge klove.

Øffe suser ned ad trappen.

Lidt efter går det op igen.

Så drejer Øffe skarpt til siden, så Peggy må klamre sig fast.

En stærk lugt af svovl svier i trynen.

Lidt efter mærker Peggy varm luft ramme ansigtet.

Hvor bærer Øffe dem hen? Tok tok tok.

Hun kan høre Øffes klove mod sten, så de er stadig inde i borgen. 9

Øffe går igen ned ad en trappe. Lidt efter står Øffe stille.

”Jeg tror, vi er fremme,” siger Pablo. ”Skal vi åbne øjnene, Øffe?” Øf øf.

Pablo og Peggy åbner begge øjnene.

Gisp!

”Vi må ikke være her,” hvisker Peggy.

Hun kigger ind i boksen, hvor de voksne gemmer deres guld.

Det er et kæmpe rum.

Der er meget højt til loftet.

Pablo hopper ned fra Øffe og sniger sig lidt frem.

”Men se lige,” siger han og peger.

Gulvet i boksen er oversvømmet af lava.

En enkelt bro af sten fører ind til guldet.

Peggy går ud på broen.

”Alt det guld,” siger hun.

Det er umuligt at få øjnene fra det.

Alle piglins elsker guld.

Og midt i rummet er en kæmpe stabel af guldblokke.

De lyser op i rummet.

Peggy bevæger sig lige så stille fremad.

”Hvad laver I her?”

Stemmen er skarp.

Lone Halkjær har skrevet masser af bøger for børn og unge indenfor genrerne: gys, gaming, fantasy og realisme. Hun er blandt andet forfatter til den populære serie Zombiekamp i Minecraft.

de andre forstår ikke, bange for ham. ind i en by. Først men så sker der op og ned på er en del af

. Spændende lavt lix.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.