Prolog

De ældre fortæller af og til om de gigantiske regnskove og den blå himmel. Om den røde jord og om markerne og lyden af køernes klokker, når de gik forbi. Børnene legede i de små landsbyer, og der var langt til alt. Her gror planterne kun i sprækker i fortovet og der, hvor der er plads. Plads … Vi bliver flere og flere. Byen vokser og vokser og sluger alle dem, der kommer hertil, som et kæmpe monster, der aldrig bliver mæt. Sten, glas, beton. Skure af blik og faldefærdige hytter skyder op i skyggen af højhuse, der vokser ind i skyerne. Affald, stank, røg. Det er svært at tro på, at himlen ikke altid har været grå.