Texas Longhorn no 8: Jacob Skyggebjerg

Ford Sierra (1982-1993) T E KST: JAC O B S K YG G E B J E RG FOTO O G C O L L AG E : H JA LT E VO N AU G U STO A B R A H A M S E N & PERNILLE ØRBÆK LARSEN

Afløser for Taunusen, forløber for Mondeoen. Ikke så overset i den brede befolkning igen. De fleste med rødder i firserne vil kunne huske den. Og når jeg alligevel mener at have noget at sige om den, grunder det da også i personlige minder, som uvægerligt knytter sig til denne bilmodel. Og det siger noget om, hvor stærk indvirkning en interesse, som nu i mit tilfælde for biler, kan have for det menneske, der oplever verden gennem den. I den periode hvor interessen opstår, vil de minder, der lagres, og dermed former mennesket, i en af interessens styrke bestemt grad, fortrinsvis opstå som følge af denne – det, man sanser – det, man husker.

Jeg gik fra skolen og ned langs den buede asfaltindkørsel – man kørte ind fra Øster Snede-siden, ud igen ved Daka-siden – og kiggede som altid på bilerne. Jeg kendte lærernes biler, og de andre elevers forældres biler, jeg vidste, hvem der nu ville blive hentet eller bragt. Jeg så Dennis’ forældres solfalmede røde Ford Sierra. Jeg havde hørt om faren, men ikke set ham før, han var lastbilchauffør, og det var normalt moren, der kørte bilen. Men der sad han. Det var ham. Manden, der interesserede sig for rockere og fik sin søn til at gå i skolen og forherlige deres krig, mens alle andres mening var at de skulle sendes ud på en øde ø, og så kunne de ellers skyde hinanden. Der sad han. Det var ham. Med en næve på rattet og i netundertrøje, der lod vommen vælte ud til alle sider, jeg så ind i kabinen, og maven flød ud og ned mellem sæderne, gearstangen trykkede mod den. Jeg stirrede. Kabinen brun af nikotin. En blå kasket på farens hoved. Ekstra Bladet klasket op ad rattet. Han gassede op, han sad der og holdt motoren i gang mens han ventede.

Men jeg vil springe frem, eller tilbage, om man vil, til et nummer af Bilen, Motor & Sport fra 1983, som jeg får fingrene i vel engang i 1998 eller 1999. Her er Ford Sierra netop blevet kåret som årets bil i Danmark, og i magasinet breder en reportage sig ud over seks sider om det tyske vidunder. Man viser kabinen med det uopslidelige, stive sædebetræk, det to-egede rat med den røde havarikontakt ovenpå, og de ukomfortable plastiknakkestøtter, som op gennem den første del af firserne var del af 68

69

de europæisk producerede Fords varemærke. Artiklens første to sider er et stort billede af bilen i profil. Baggrunden er udtværet: Bilen er i fart. Årets bil i Danmark 1983, står der med hvidt over den. Sådan har jeg ikke set den før. Den kedelige spand, der altid er falmet og vaklende, altid sælges for mellem ti og tyve tusind kroner. Som noget nyt, som noget epokegørende.

Det er aerodynamikken, der har skaffet bilen dens titel. Den er revolutionær, den første almindelige personbil, der tager spørgsmålet om aerodynamik seriøst. Det ses på formen – bilen findes på det tidspunkt endnu kun i en femdørs combi-coupe coupé – og den ligner en fisk. Derfor bliver den også upopulær i USA, her er der på det tidspunkt en endnu mere udbredt lede mod miljøtossesnak, end der er det i dag.

En lærervikar: Kristin, sort kaserollefrisure, matgule plastikbriller, i midten af tyverne, rådspurgte sig ved mig angående bilkøb. Hun var gravid og de skulle bruge en bil med plads til barnevogn. Jeg fandt dem en Ford Sierra stationcar, grøn, til 15.800 ved B.B. Biler i Uldum. 200.000 kilometer, havde den gået, 1600-kubik med 60 heste. En motor af den gamle skole, ikke noget 16 valve eller DOHC. De købte den. Noget gammelt lort. Men B.B. gav mig en rundvisning på værkstedet.

70

71

72

Sierra – kommer fra spansk og kan oversættes til bjergkæde.

Mere præcist kan man beskrive denne bjergkæde (da man i modsætning til på dansk i det spanske sprog har haft behov for at udskille forskellige typer af bjergkæder): en savtakket, flad bjergkæde, benævnelsen afledt af artsbetegnelsen af en gruppe af makreller, der bærer det savtakkede mønster over ryggen. Begge dele – bjergkæden, der kan krydses i bil, naturens betingelser, der evnes forceret, og makrellens uhindrede flugt gennem vandet – peger på bilens særlige landvinding: Den for tiden sublime aerodynamik.

Fords Sierra løb i tre modelperioder: 1982-1986, 1987-1990 og 1990-1993, men ikke i tre generationer, som for eksempel Ford Escort løb i seks generationer, og Fiesta nu er på markedet i sin syvende generation - hele tiden i den samme, første generation, blot to gange underkastet facelifts: Mindre ændringer som ny kølergrill og modificeret interiør.

73