Texas Longhorn no. 9: Sebas Kiej

Fortidens visdom

24  Sebas Kiej

i nutiden

25 Fortidens visdom i nutiden

Denne tekst er skrevet ud fra Sebas Kiejs ord, det er ikke en direkte oversættelse fra spansk. Sebas Kiej afholder traditionelle ceremonier

For planetens første folkeslag er der en klart anerkendelse af en livgivende energi, en stor kraft, et stort mysterium, en fælles oprindelse for alle væsner.

Ved at betragte og observere omgivelserne forstod disse folk at relationere sig med naturen, både den omkringliggende og den indre, på en harmonisk måde. Således at en vital forbindelse er umulig at overse. Når naturen betragtes, ikke blot som en ressource, men som alt fra læremester til broder eller søster, opstår et forhold, der ikke giver den ene part magten til at udnytte den anden. Således er det, at jorden ikke bare er en planet, men vores moder jord; hende der giver os alt.

Denne forståelse af verden bliver igen vigtig i vores tid. Gennem genopdagelsen, eller udbredelsen af det der aldrig har været glemt, får vi et sprog, der giver os forbindelsen tilbage. Der tales om at genhøre det enkelte territoriums sprog, at vække den lokale erindring, gennem ceremonier. Disse ceremonier kan komme langvejsfra, men med deres udførelse bringes det glemte op til overfladen.

I nogle traditioner fra, det der i dag kaldes Amerika, gøres der brug af medicinplanter, af trommer og sang og kraftfulde instrumenter. Til enhver ceremoni hører ganske specifikke elementer og objekter. Den ottekantede tromme har sin betydning. Raslen med hestehår har sin betydning. Vifterne af ørnefjer, falk, papegøje har deres betydning. Og så videre. Der er ikke noget tilfældigt.

Ceremonierne blev givet til jordens folk af Skaberen. Det hele er overleveret og i ceremonierne lever vores forfædre og alt hvad der kom før os.

Vi lever i en tid hvor traditioner og ceremonier cirkulerer friere end nogensinde, og hver og en bringer sin medicin med sig. Medicin forstået som altings helende egenskaber og visdom.

Ceremonierne overbringer en viden om at leve i harmoni, ikke bare med andre mennesker, men med dyr, planter, mineraler og naturkrafter. Således gives et sprog, en måde, hvorpå også nutidens problemer kan italesættes og håndteres.

Ved at synge sange, der bærer generationers visdom, håb og bønner, løftes stemmen og ånden. Ved at slå på trommen lyttes til det delte hjerteslag. Og ved at modtage planternes medicin opnås visioner, der gennemtrænger tid og rum.