Læseprøve: Relikvie af Julie Mendel

Relikvie

Relikvie © Julie Mendel & Gladiator 2017 Redigeret af Hans Otto Jørgensen & Jakob Sandvad Omslag: Thomas Joakim Winther Omslagsillustration: Bedřich Dlouhý Bogen er sat med Adobe Garamond Pro og trykt hos Specialtrykkeriet Arco Printed in Denmark 2017 ISBN 978-87-93128-75-0

Denne bog er produceret efter Gladiator-modellen.

Modellen sikrer forfatteren 50% af overskuddet efter produktionsomkostningerne er dækket. Ligeledes sikrer modellen, at forfatteren kan få sine rettigheder til bogen tilbage efter 2 år, altså en reel ophævelse af bogens stavnsbånd.

Tak til Bedřich Dlouhý Tak til Hans Otto, Jakob, Andreas, Mette, Hjalte og Søren Peter.

En særlig tak til Lean.

Relikvie – Liste over det, der skal bevares og føres videre

Citronerne og det kogte vand Gulvtæppet Og alle mennesker i metroen Deres munde, nogens lukkede øjne!

De små gule cherrytomater Og Leans tænder Men også – meget vigtigt – når nogen ankommer så smuk og nyplysset til en hovedbanegård Hvem kan glemme den måde, dine hænder virker, stille i køkkenet Og Maria, dit pandehår, som ik engang vinden vil ku ta

7

Et øjeblik, som sand, der løftes og bæres, kastes ad helvede til Men det er ikke for sent for de bevægelser, som virker til – nærmest uanset hvad – at følge med over det hele Man står op, man vasker sig Man kan ikke alt for længe undgå at grine Sådan melder fremtiden sin ankomst, med bevægelser, der begynder i os og uden os Ingen styrke!

Men alligevel kommer latteren, de ting, vi gør for at vågne De ting, vi gør for at vågne Man lægger sin hånd på en underarm for at overføre et sprog til en anden Og langt væk begynder det Et tæppe vil blive og bliver bredt ud Som den trøje, der foræres væk, vil blive det Der er ingen, der vidner om andet Bevægelsernes meldinger

8

Bevægelser, der ikke må standse Og markerne Og markernes tusind fremtider, som vi må manifestere et håb for Dagdrømme for at opmuntre hveden til at modne, som Ernst Bloch skriver Bilmekanikernes søvn Er her Og tågen er her, som en bøn Hvis man vil være noget andet, så er man det bare!

Hvis man vil være tågen Hvis man vil være et skab De muligheder, vi har, for at gøre noget andet Når drivhusene står med alt deres lys ud til vejen Så står de og lover noget for den, der kører forbi Hvorfor? Fordi de er smukke

9

Fagterne mister ikke styrke Hvad jeg våger over, hvad jeg bekymrer mig for, er dine hænder og dine øjne Og Hjaltes scooterhår, som vi griner af, når han fræser ind på græsplænen, og han råber: Hvaad! Hvad er der??

Min brors forsigtige nærvær De små dæmninger, vi beskytter os med Trappeopgangene Og sangene Den omsorg at forestille sig en anden At spørge sig selv: Hvordan forløber hendes dage, hvad tænker hun på?

Når man ser en pige stige ind i bussen og man forstår Hændernes umulige tilstand Hænderne, som ved, at hun er alene De ved det, fordi de så længe har sørget sammen med hende og for hende Når de har lyttet og nægtet

10

Bevæget sig som to små fugle, der nu falder til ro, falder ind til kroppen Kan man se hende i øjnene?

Er det også en berøring af hende?

En herrefrisør stiller sig hen for at rette på sin vinduesudstilling: en sort dug, et modelskib. Hvad der sker, er, at han pludselig, med noget drømt over sig – med alt håb knyttet til en rejse, der allerede er foretaget – ser ud ad vinduet En bøn imod tabet Det varme vand Hvad kan jeg håbe på?

Hvem siger nej “Når man aldrig skal dø” Når vi har hænderne at tro og stole på Sproget som frelse Sproget til at nægte og begynde Handlinger som kæder, der sætter i gang –

11

Og gentager verden.

Det er da sĂĽ let Som ingenting April 2017