Skip to main content

ÅH! SMÅ GENNEMSIGTIGE TÅRER!

Page 1

IDO PLA LNY IND KAT ENI LITTERATUR NUMMER 6 – 2017

DET ONDE

JACOB SKYGGEBJERG PER AAGE BRANDT ASBJØRN SKOU LUCA TALAMONA GUSTAVE DORÉ NIELS HANSEN JACOBSEN ELOF WESTERGAARD MICHAEL SCHIØLER TINGSGÅRD MARIANNE LARSEN HALFDAN PISKET ZVEN BALSLEV ADAM O. JOHANNES V. JENSEN HANS OTTO JØRGENSEN JOHANNES HOLBEK DORTE NAOMI MADS GRAM CODY O'ROURKE FRYD FRYDENDAHL ANNE-SOPHIE B. MORTENSEN CHARLES JALABERT BÉNIGNE GAGNERAUX NICOLAI ABILDGAARD


ÅH! SMÅ GENNEM TE KST: JAC O B S KYG G E BJ E R G

Spil nu for helvede noget der ikke er så pissetrist Happy hardcore Happy, happy, happy! Der er ingen der græder Ingen der lægger sig ned og dør på opfordring Når barnets musselmønsterblå øjne opgiver og vender sine sorte vrange ud Ikke natsort, ikke kragefjer, ikke kattepels Ikke lad os tale om alt det vi aldrig taler om, blod og sex, sagde du, lad os befamle det Nej. Herinde ved det skrinlagte, det lænkede De aller-allertidligste minder og gys Monstrene Jeg banker min bror i hovedet med en sten: Dø! Fat det! Dø! Ham med næsen, ham med tungen Ham med de sammenvoksede nerver, med øjet der lukker hver gang han åbner munden Ham med lydene, der skriger ad sin mor at han føder når han skider i pausen, skider for vidtåben dør Hans skeløjede søster, deres skeløjede mor Ham den kalveknæede, der æder en pose romkugler hver morgen på tanken med karlene inden han møder i skole Ladeporten med knopper omkring øjnene Ham den ranglede, der stinker af pis Den rødhårede med røv som en færge og ansigt som en kattekilling Jomfruen med buksekanten i armhulerne

4


MSIGTIGE TÅRER! Troldesøstrene med rådne tænder og stift, stikkende hår Ham der leger sin mor og bakker plastikbilen med et skod fra fliserne i kæften, leger køteren og snerrer mens han bider i de stribede underbukser, der har ligget en uge i buskene bag sportshallen Og hans søster Ham med fregnerne og den fede mor der er svensker Ham der stammer og klør sig i skridtet ved tavlen Ham der suger savl op hver gang han taler, og hans far, der mangler et ben Jeg losser dem nogen, losser dem rundt på legepladsen Hiver bukserne af dem så de hyler Ved hvert optræk til at give igen bliver de jordet Alting kan bruges imod dem Åh, åh! Når gråden endelig krøller et ansigt Når de møgdyr endelig giver efter Åh! Små gennemsigtige tårer! At knuse deres tro på det gode Der tog du fejl, fejl, og det har du vist nu fortrudt! Gårdvagten smiler og drejer rundt om sig selv Centrum for harmonien i dette kosmos fuld af krige Med lukkede øjne og ører og en jakke i vandafvisende oilskin Der er ingen der græder Ingen der lægger sig ned og dør på opfordring Spil nu for helvede noget! Der ikke er så pissetrist! Happy hardcore! Happy! Happy! Happy!

5


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
ÅH! SMÅ GENNEMSIGTIGE TÅRER! by Forlaget Gladiator - Issuu