Læseprøve: Vi væskende brødre

VI VÆSKENDE BRØDRE Elvir Maleškić

DIGTE

LYCIUS GLADIATOR

VI VÆSKENDE BRØDRE

L G

Elvir Maleškić

vi væskende brødre

Digte Lycius

vi væskende brødre © Elvir Maleškić & Lycius | Gladiator 2022 1. udgave, 1. oplag Redigeret af Jonas Suchanek og Tilde Ziegler Forsidefotografi: Elvir Maleškić Omslagslayout: Lea Petrine Bogen er sat med Minion Pro hos Lea Petrine og trykt hos Specialtrykkeriet Arco A/S Printed in Denmark ISBN: 978-87-75690-03-9 Tak til Statens Kunstfond

Denne bog er produceret efter Gladiator-modellen.

Modellen sikrer forfatteren 50 % af overskuddet, efter at produktionsomkostningerne er dækket.

Ligeledes sikrer modellen, at forfatteren kan få sine rettigheder til bogen tilbage efter to år, altså en reel ophævelse af bogens stavnsbånd.

jeg var kongen indtil jeg blev syv hvor du kom og vippede mig af tronen ved at spise for lidt og himle med øjnene det fik mor og far til at kigge op og lede efter en forklaring

vi har brug for at snakke om det

11

VI RÆKKER TUNGE AD VORDENDE KRIGSFORBRYDERE

du var sart og havde alt for store ører du så dum ud med så lille et hoved og så store ører de store drenge gjorde nar når du gik forbi de baskede med armene og folk grinede men så blev det pludselig varmt og sommer

det var juni eller juli 1992 og noget var forkert når serberne tæppebombede både boldbanerne og haverne når vejskiltene onklerne og fædrene faldt som fluer folk holdt op med at grine og de store drenge gjorde ikke nar de havde slet ikke lyst til at baske med armene når der var bomberegn når du klarede dig i bomberegn uden en eneste skramme og med solen under armen nu snakkede de om dig som om du ikke havde et lille hoved

15

så store ører og de sagde ja de sagde og tyssede på hinanden Gud holder hånden over spassere og engle

og kan du huske mormor der kom løbende mod dig i entreen med ord sprøjtende ud af munden som klumper af ufordøjet frygt for serberne hvorfor er du så bleg du ligner et lig med en bold barn

du gik ud om natten under de voldsomste angreb du kom tilbage om morgenen med let strittende hår og ren så ren i huden som havde du badet i babyolie i en balje du kom tilbage om morgenen med solen under armen

16

som en kat krøb du sammen i et hjørne nattens skrald godt pakket ind under de strittende hår

jeg sov ikke jeg stod ved vinduet når de sønderbombede banerne og parkeringspladserne med næsen trykket flad mod lejlighedens sidste trodsige rude heppede jeg på dig derude du sparkede bolden op i krydset og lyste om kap med granaterne jeg ville også med når de tæppebombede boldbanerne når de tæppebombede så ivrigt som om de ikke kunne tåle sidelinjerne mållinjerne cirklen i midten som ville de udviske alle striberne i byen jeg ville også med ud og sammen sneg vi os ud i natten på vej til banen gik vi forbi huset med det store æbletræ i haven

17

meget skete her lyden af nakkeskud og børnefødselsdage hang stadig fast i luften rundt om bladene du satte dig på jorden og spiste et råddent æble en fed orm kravlede ud af dit næsebor hvad skal vi her du nev mig og fik mig til at ryste træet til ro fjerne de bulede æbler æbler der havde suget skrig ind æbler ramt af granatsplinter

i morgen skal vi kunne spejle os i træerne spise et æble uden at gå i stykker af det

mormor satte en stopper for boldlege i bomberegn hun sendte os ned i kælderen

18

den havde været aflåst længe der var støv nok til at lave snemænd dernede der var toiletspande til at skide og drømme i alligevel sked jeg i bukserne og ikke i spanden af skræk meter og meter armeret beton kunne beskytte mod serberne ikke mod dig du var kun syv år god til at folde papirbåde ørerne store og dine øjne klar til første skoledag men ingen hverken fjenden eller mor eller far havde endnu fattet hvor retarderet du egentlig var og serberne blev ved og ved med at vinde ved at bombe boldbanerne og vandpytterne mælkebøtterne i asfalten

19