Læseprøve: Response to impact af Jan Krogsgaard

Jan Krogsgaard

R ESPONSE TO IMPACT HENNE I SPROGET – INDE I HAVET – TEKSTEN I TEKSTEN

Tekst Gladiator

RESPONSE TO IMPACT © Jan Krogsgaard & Gladiator 2017 Redigeret af Hans Otto Jørgensen & Jakob Sandvad Omslagsfoto: Jan Krogsgaard & Liam Morgan fra værket River Canvas Omslag: Thomas Joakim Winther Sats: Jesper Frederik Emil Hansen/Klahr Bogen er sat med Minion Pro og trykt hos Livonia Print Printed in Latvia 2017 ISBN 978-87-93128-96-5

Denne bog er produceret efter Gladiator-modellen.

Modellen sikrer forfatteren 50% af overskuddet, efter produktionsomkostningerne er dækket.

Ligeledes sikrer modellen, at forfatteren kan få sine rettigheder til bogen tilbage efter 2 år, altså en reel ophævelse af bogens stavnsbånd.

mange talte om det, en del skrev om det de fleste kunne ikke stave til det, de fĂŚrreste levede hvad de sagde at de sagde, sĂĽ gentag sĂĽ gentag sĂĽ gentag nu med bogholderne som svirrer omkring dit hoved

5

som den første tekst er den anden også væk den tredie blevet til teksten før den første

6

horisonttekst

flyt dig

7

både ind- og udgangsforbuddet lader til at fungere fint, her er stille, men hvor mange der kan bruge stilheden til noget er jeg i tvivl om. de fleste virker som om at de er blevet koblet af, så meget af, at de ikke kan komme af, som om at de er på, og kun på, hele tiden kun på.

8

når Myo taler med mig om det omtaler han det altid som livets bedste skole. en masterclass af en slags. ingen hjælperedskaber havde været til rådighed. ikke noget at læse i. ikke noget at skrive på. ikke noget at skrive med. kun krop og hukommelse havde været til stede. tanker havde haft lyddæmper på. tidsforløbet som oftest ukendt. fireogfirs var døde da han havde været der anden gang. flere af dem havde hængt sig, måske bare for endeligt at kunne vende tilbage til sig selv, som en slags sig selv i et selv, men alligevel virkede det som om at han ikke ville ha været det foruden.

9

mæle

Hom kalder dem for vindgravene der er ikke nogen i dem gravene som vinden blæser igennem grave opført af vind, der er tusinder af dem hér fyldt helt op til randen

10

mundingen der peger pĂĽ din tanker

11

ser du ikke

12

hvad så du så da du så kød og blod og jord og hvad mere blod og kød og jord og og og hvad og hvad hvad hvad ellers ja, hvad ellers

13

vi delte drøm i nat du skal snart vÌk skal du ikke

14

selvfølgelig kunne der ha stüet noget andet noget fuldstÌndigt andet ingen ville ha opdaget det

15

der lød en lyd udenfor. jeg havde ventet den længe. lagde karkluden fra mig. lukkede for vandhanen. gik ud på balkonen og kiggede ned. dér lå hun så, på bunden af en klar morgen, i en sær position, i midten af noget forsvundet. response to impact blev det kaldt her, når en granat havde splittet kroppe ad, måske banket en familie op i et træ, knogler, kød og indvolde pillet ned fra blade og grene, samlet i poser, lukket, slukket og færdigrapporteret. sådan er det også i dag. det hedder det samme. et fly gled hen over himlen. metal og benzin. kaffe og plastik. en arm falder af. en sætning uden ord. jeg kunne se mig selv sidde i det.

16

anything goes as you know make a pick du bliver til det som det er som pü din vej igennem som det det ligesom gør dig til i som som et som i som

17

hvordan det også er som en bil der prøver at ramme dig at du tror at det er en fejl men det er det ikke det er der du finder fejlen fejl findes ikke det er bare et selvbillede af en slags som ansvaret dér lige til at lægge det fra sig idet du tager det hvis det altså eksisterer det er vel også noget opfundet noget og hvis der alligevel er et hvorfor lige for det og ikke for det det hænger ikke sammen det har altid hængt sammen det bliver ved at hænge sammen det har aldrig hængt sammen øjeblikke der rager rundt inde og ude af hinanden

18

det er ikke en tekst det er teksten som det hele der altid er mindre end det hele det der ligesom gør det hele pü en müde til mere end det hele som lydsporet du lytter til lige nu det spiller ikke her det er her var her lÌnge før du landede

19

frihedskæmperne var palermostive. et femmandsband spillede kontant speed-metal for syv tilskuerer i et sølvskarpt stroboskoplys. der havde åbenbart været et drive-by skyderi på den anden side af pladsen, og nu ville frihedskæmperne ha noget på den dumme. jeg sejlede med dem over til en af bygningerne hvor den ene halvdel af pigerne har hiv og den anden halvdel aids. nogle af dem betjener kunderne uden gummi, det er en slags hævn, og så er det videre i programmet. der var en kø på små tredive kunder, alle godt hjernedøde, og jeg var ved at falde i søvn, så jeg væltede tilbage. da jeg vågnede op næste morgen vidste jeg ikke hvor jeg var: krop, land, sted, sprog, univers, seng, ingen idé, you name it. det bankede på døren. en dreng kom ind, begyndte at fortælle om hvordan hans far var blevet hængt op i nogle reb over et bål med flammerne brændende op i skridtet mens kvinderne og pigerne i hans familie blev gennemkneppet og skåret i stykker foran ham. jeg var sulten og tørstig. skulle pisse. havde ondt i hovedet. bad ham om at hente noget kaffe mens jeg tænkte på om jeg skulle finde en læge der kunne se på ormene der spredte sig som et delta i knivsårene i mine overkrop. jeg ser jer overalt hér. også dig. og dig. og dig. og ikke mindst

20

jeg aner ikke hvad det er du taler om og jeg kommer aldrig til at forstĂĽ eller fatte hvad du taler om, men det mĂĽ ha betydning for dig siden du bliver ved med at tale om det som noget du bliver ved med at tale om, det mĂĽ virkeligt ha en betydning, siden du bliver ved

21