Frelserfeber!
Af samme forfatter: Skuffen og Skeden, 2011 Åh!, 2019 Efterslæb, 2023
Rasmus á Rógvu
Frelserfeber!
Gladiator
©Rasmus á Rógvu og Gladiator 2026 1. udgave, 1. oplag Redigeret af Jakob Sandvad Grafisk opsætning af Josefine Bøgh Lassen Bogen er sat med Minion Pro og trykt hos Specialtrykkeriet Arco Printed in Denmark 2026 ISBN: 978-87-7569-094-7
Religion and culture seem to be represented by a catholic belief that something is lacking which must be found, but as to what that something is, the keys to heaven, the missing heir, genious, the smells of childhood, or a sense of humour, why it is lacking, whether it has been deliberately stolen, or accidentally lost or just hidden for a lark, and who is responsible, our ancestors, ourselves, the social structure, or mysterious wicked powers, there are as many faiths as there are searchers, and clues can be found behind every clock, under every stone, and in every hollow tree to support all of them. – W.H. Auden
Første del
hver morgen har jeg lyst til at nulstille tilværelsen gå i kirke binde mig til tro slå fra mig i foragt for alt bestående lyst til i det ene øjeblik at gribe geværet og gå i krig i det næste i tvivl om hvad det hele er værd – nu lyst til glemsel nåde resignere og så igennem den malmsorte sky det pludselige lyn af indskyldelse muligheden der altid foreligger at hænge sig selv i et sommerhus en råkold januarmorgen
9
fundet dinglende fra loftsbjælkerne i en ram stank af død eller flygte fra familien bosætte sig i udkanten af en liderlig korrupt by hver dag tømme sig i munden på purunge ludere med silkehud og legesyge tunger der slikker i vildelse drikke sig nedenom og hjem på et lusket udenbys hotel skrive mindre og mindre til man ikke længere kan stave sig frem til noget afsavn – det er hvad jeg har lyst til at skaffe mig af med alting skære fedtet fra se klart klarere endnu give afkald på al viden vide mindre om verdens beskaffenhed om mennesket ikke mindst skaffe mig en dødsdom så jeg kan begynde at sætte en grænse for det vanvid der var min fødsel – det er på den anden side også min lyst
10
at rejse et monument til ære og prisning for de gange mine læber har rørt min søns kinder hvor jeg har set ind i hans øjne som er de mest levende øjne der er hørt ham kalde på bryst og trøst med min næse plantet i hans hovedbund i den tilstand af øjeblikkelig klarhed hvor alting pludselig giver sig selv – mere end noget andet griber han ind i mit liv annullerer mine paniske transaktioner som da jeg sidder med telefonnumre til en dealer og det nærmeste horehus to kald fra det rene vanvid da jeg afbrydes af latter der flagrer i entréen vinger der bærer hans spæde stemme fra væg til væg blandet med moderens stemmebandage i sidste øjeblik i sidste øjeblik –
11
han er selvskreven siger jeg dig et eneste blik på ham afslører hvilken fryd det er at være til i så rivende en udvikling er han at han hver morgen må introducere sig selv på ny med sit første ord (hej) så skide imødekommende omgængelig og rar at jeg tror han må være et forbyttet barn og jeg (har lyst til at sige vi) falder i et accelererende loop af meningsløse adspredelser savner den tid hvor jeg med mere liv foran mig end bag mig læste augustins bekendelser i et mørklagt kammer eller schiller en kølig eftermiddag i en bundløs efterårsskov (hvad er min inderste blivende vilje hvad er den forbigående vilje øjeblikkets lyst etc
12
erindring nostalgi som grundlaget for viljen? etc etc) i stedet må vi skrabe tid sammen skrive vores bedrøvelige bekendelsestunge vers i kantinens kø fremført af sultens knyttede næve eller siddende på træbænken i omklædningsrummet med håndklæder om vores blævrende taljer bare et trøstende ord bare et i stedet for guitaren mikrofonen er det støvsugeren og babyalarmen der får strøm digtet må komme frakoblet og sært som et fremmedlegeme en frygtelig alien eller gevækst der gror inden i dig mens du vasker og rydder op og se hvor jeg smed det hele på gulvet da jeg skulle tage dig op min lyse lyse strofe af en anden verden 13
* jeg kan slet ikke forstå at nogen kan overse din skønhed min dreng jeg kan slet ikke forstå min forvandling hvorfor er de ikke ved at dø når de ser dig kan de ikke se hvad jeg ser hvorfor bragte din fødsel ikke hele verden sammen kig på min skat med de tunge buttede kinder der skubber en lille trutmund frem ja hvorfor kommer i ikke løbende i tide og utide … for tiden gør jeg nar af mig selv for ikke at gøre andet end at tage mig af mit invaliderende savn – guðrun søs hvor blev du af hvorfor er vi ikke længere tætte som vi var det dengang vi boede et stenkast fra hinanden mødtes til fyraftensøl på cafe cire (husker du?)
14
skiltes uden for nanok bar eller efter en togtur hvor vi deltes om dine høretelefoner fordi rusen pålagde os tavshed og musikken til gengæld sagde os noget langt mere meningsfyldt end vi nogensinde kunne finde ord for fx i dsb-toget bumlende ind over en juletravl hovedbanegård i vores ører tom waits growlende gøende og så genskæret af vores øllede smil i vinduet kærligheden imellem os er der den ligger latent i en særlig vending syrlig bemærkning eller sarkastisk stikpille og ikke mindst i vores afskedskram hvorfor har vi kun hinanden på whatsapp samvær i et hav af billeder memes og smileys jeg kikker på dine børn du kikker på mit jeg ser ikke du er ensom (er du det?) du ser ikke jeg er ensom
15
jeg er ensom utænkeligt at skrive det sige det jeg er ensom men jeg skriver det her jeg er ensom kære søskende jeg savner at høre jeres stemmer savner at se jeres kroppe og ansigter i bevægelse – jeg tror ikke vi kom helskindede ud af covid-isolationen gud hvor har vi glemt hvor meget et ansigt trænger til et andet ansigt der kigger mærker og læser i trækkene en menneskealder siden er det hvis nogensinde at jeg rørte ved jeres ansigter …
16
endnu er der fra min søn ingen reaktion når han fra højtaleren hører noget skelsættende potentielt verdensændrende fx når far afspiller the beatles john lennon var fyrre da hans bryst blev invaderet af et fremmedlegeme gruppen nåede at udvide grænserne for popmusikken og sprænge drenges og pigers knudrede sjæleliv sende en verdensomspændende bølge af gåsehud på alverdens arme i den tid de var aktive en periode på seks år som var det antal år det tog den her bums at komme fra bænk til lejlighed i job og af kontanthjælp blive ædru og stå nogenlunde skarpt i dette falmende årti liggende på maven hørte jeg Anna (go to him) på en kassetteafspiller med en følelse af at alt for altid var forandret og jeg kan huske hvor fuldstændig fundamentalt det var
17
for mig at vide mig sikker i at jeg skulle skrive sange som kunne få alt dét frem i andre som de fik frem i mig et livsvarigt og vigtigt livsmål uden indtægt det var en form for bestemmelse det var en feber en støbeform at hælde sit flydende jeg ned i og den fremmede ukendte farbror der pludselig dukkede op i sommerferien med beatlessange på rygraden sand magi med en uforklarlig interesse i denne dreng lærte ham på guitar she loves you (yeah yeah yeah) og norwegian wood spillede fodbold med ham og om aftenen når alle sov lå drengen med you make me dizzy miss lizzy knaldende ud af høretelefonerne i en helt ny uforklarlig opstemthed hans spæde svulmende hjerte der slog ind på sin bane der pludselig havde et forstørret rum at banke i
18